Krigen i Ukraine trækker veksler på en lang række økonomier i Vesten, men Rusland lufter en udvej.

Rusland har givet udtryk for at være åben for en længerevarende våbenhvile, som vil kunne være en lettelse for Europa og resten af Vesten. Det vil kunne sikre varme hjem i de kommende vintermåneder og vil kunne udjævne bulen, der er blevet slået i statskasserne.

Ukrainske soldater vil kunne ånde lettet op i en periode og komme til hægterne efter fem måneders krig. Ikke flere skud, ikke flere sårede og omkomne for en stund.

Men en længere våbenhvile vil være en skidt udvikling set med ukrainske og vestlige øjne.

Sådan lyder det fra Leonid Volkov, der er forhenværende russisk politiker og stabschef for den russiske oppositionspolitiker og Putin-kritiker Aleksej Navalnyj.

I et langt opslag på Twitter beskriver Volkov, hvordan en våbenhvile for ham at se vil være en katastrofal beslutning.

Og Jacob Kaarsbo, der er udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og chefanalytiker ved tænketanken Europa, giver ham ret.

- Det er et kæmpe skud i egen fod, hvis man gør det. Simpelthen, siger han til TV 2.

Fredsforhandlinger er ikke taget af forhandlingsbordet, lød det fra Vladimir Putin i begyndelsen af juli i en tale, som dog ikke sparede på den bombastiske retorik.

Men skulle de krigende parter indgå en længerevarende våbenhvile, ville det i stor stil komme Rusland til gode, mener Jacob Kaarsbo.

- Det ville være tid, som blev brugt til at genopbygge Putins krigsmaskine. Det eneste, Ukraine kan bruge til noget, er en militær sejr på slagmarken. Ellers er det endnu værre end at tisse i bukserne i streng frost, siger han.

Vil det samme ikke kunne gøre sig gældende for ukrainerne?

- Jo, det giver jo også Vesten tid til at bygge ukrainerne op. Men vi ved også, hvordan Putin er en mester i at undergrave. Han vil forsøge at kvæle Ukraine som stat og gøre dem ikke-levedygtige, siger Jacob Kaarsbo.

Russiske Leonid Volkov ser et dystert scenario udspille sig, hvis en langvarig våbenhvile kommer i stand.

For vestlige politikere vil nyheden let kunne sælges som en sejr til deres befolkninger, skriver han. Den vil kunne bruges som politisk slagpunkt for politiske modstandere, som vil komme de økonomiske kvaler til livs.

Men det vil ikke stoppe, skriver han videre.

- Selvfølgelig ønsker Ukraine og alle vi andre en våbenhvile, men det er ikke en våbenhvile, hvor Rusland sidder med de besiddelser, som de har nu. Det skal ikke være en våbenhvile, som belønner Rusland for deres forehavende over de seneste fem måneder, siger Jacob Kaarsbo og tilføjer:

- Det er jeg helt sikker på, at Ukraine slet ikke ville kunne holde til.

Smertegrænsen for mange, mener analytikeren, er priserne på energi og fødevarer, som i øjeblikket kan mærkes tydeligt af mange.

- Og det er også et kort, som Putin spiller på, siger han:

- Jeg håber, at de vestlige regeringer efterhånden forstår modstanderen. Det er jeg ikke i tvivl om, at mange af dem gør, men vi ved, at evnen til at forklare befolkningerne specielt i Vesteuropa, hvad det kommer til at koste, er det svært.

I slutningen af maj gav statsminister Mette Frederiksen (S) netop den besked ved et pressemøde efter et EU-topmøde.

- Det er nogle meget heftige prisstigninger, vi ser, blandt andet på benzin, og vi kan jo mærke det, når vi står nede på tankstationen, det er en afledt konsekvens af den krig, som er i gang, sagde hun.

Rusland holder fast i fortællingen om, at de vestlige sanktioner ikke er så slemme for landet, som Vesten vil have det til at fremstå, men det er vigtigt at holde fast. Også på slagmarken, og også når vi selv kommer til at mærke konsekvenserne yderligere, mener Jacob Kaarsbo.

- Bare vent til de demokratiske politikere skal vælges af en frysende befolkning, så synes de ikke, at det er så sjovt længere. Det er demokratiets lod, og derfor er det så vigtigt, at politikerne forklarer befolkningerne, hvor dyrt det her bliver, og at vi går en hård tid i møde, siger han:

- Men vi gør det af en årsag. Vi gør det for Europas fred og sikkerhed.

Det er frem med parasollen, solcremen og badetøjet i dag, når temperaturen kan overstige de 36 grader.

Men den massive sommervarme kan også være farlig, hvis man bliver overophedet. Det gælder især dem, der dyrker motion eller arbejder i varmen, de ældre, dem med hjerte- eller lungesygdomme og børnene, forklarer speciallæge Morten Dahl.

- De skal have noget væske ind, så der skal du måske gå på kompromis med din nul sukker-politik.

Så saftevand og sodavandsis er godt?

- Ja, og hvis de kan få noget salt, er det også rigtig godt.

Og det er vigtigt, at man reagerer, hvis man oplever, at børn eller voksne bliver konfuse, aparte, hjernepåvirkede, hallucinerer eller er svære at komme i kontakt med, forklarer han.

- Det kan være tegn på hedeslag, og de skal altså på hospitalet. Og det er uden unødig ventetid, hedeslag kan godt være alvorligt, lyder det.

Morten Dahl har derfor lavet tre gode råd til at håndtere varmen i dag.

Efter ugevis med voldsomme demonstrationer og store uroligheder har parlamentet i Sri Lanka onsdag valgt Ranil Wickremesinghe som landets nye præsident.

Det skriver Reuters.

Ranil Wickremesinghe var allerede inden afstemningen bookmakernes favorit til posten, men befolkningen i Sri Lanka har dog en anden opfattelse af ham.

De mener nemlig, at den 73-årige er direkte allieret med den nu afgåede præsident Gotabaya Rajapaksa, som blev tvunget til at gå af i midten af juli.

Ranil Wickremesinghe har siden Rajapaksas afgang fungeret som siddende præsident frem mod onsdagens afstemning i parlamentet.

Nu får han altså lov at blive siddende på posten frem til 2024.

Landet er i en meget svær situation, og vi har store udfordringer, der venter forude

Wickremesinghe overtager et land i dyb økonomisk krise, og ifølge politiske analytikere i landet vil valget af ham som præsident kunne føre til endnu voldsommere uroligheder og demonstrationer i gaderne.

Det skyldes blandt andet, at dele af befolkningen beskylder ham for at have forsvaret den tidligere præsident Rajapaksa, mens han stadig sad på posten.

Siden april har parlamentet i Sri Lanka udstedt nødretstilstand og udgangsforbud flere gange grundet de store uroligheder.

Onsdag anerkender Ranil Wickremesinghe da også, at det bliver en svær tid for østatens 22 millioner srilankanerne herfra.

- Landet er i en meget svær situation, og vi har store udfordringer, der venter forude, lyder det fra den nyvalgte præsident ifølge Reuters.

Afstemningen om en ny præsident kommer efter flere uger med uroligheder og generel stor utilfredshed med den tidligere præsident i Sri Lankas befolkning.

Utilfredsheden bunder blandt andet i den enorme økonomiske krise, landet befinder sig i efter coronakrisen.

Det stærkt forgældede Sri Lanka mangler i øjeblikket så mange penge, at det ikke er i stand til at importere tilstrækkeligt med benzin og medicin.

Oven i det har krigen i Ukraine – ligesom i de fleste andre lande – forværret inflationen og den nationale mangel på fødevarer i Sri Lanka, som altså efterhånden er på fallittens rand.

9. juli blev demonstranterne så vrede, at de stormede den tidligere præsident Rajapaksas bolig, så han måtte bringes i sikkerhed og efterfølgende melde sin afgang fra posten via e-mail.

Australien oplever for tiden et stort udbrud af coronavirus.

Antallet af australiere, der er indlagt på hospitalet med covid-19, nærmer sig onsdag rekordhøje niveauer.

Udbruddet har fået myndigheder til at opfordre virksomheder til at lade ansatte arbejde hjemmefra. Samtidig anbefales borgere at bære mundbind indendørs og hurtigst muligt få et ekstra såkaldt boosterstik med en coronavaccine.

Det australske coronaudbrud er drevet af en tredje bølge af yderst smitsomme undervarianter af omikronvarianten.

Der er registreret mere end 300.000 tilfælde over de seneste syv dage. Men myndigheder vurderer, at de faktiske tal kan være dobbelt så høje. Australien har cirka 25,5 millioner indbyggere.

Tirsdag blev der registreret 50.000 nye tilfælde. Det er det højeste antal på et døgn i to måneder.

Antallet af personer, der ryger på hospitalet med covid-19, vil snart ramme et rekordhøjt niveau. Det forventer chefmediciner og professor Paul Kelly.

- Vi er nødt til at gøre nogle ting anderledes. I det mindste for en kort periode.

- Vi ved at hjemmearbejde er en nøgle for at stoppe, hvad vi kalder makrospredning, siger han til ABC Radio onsdag.

Cirka 5300 australiere er på hospitalet med covid-19 for tiden. Rekorden blev sat i januar med 5390 indlagte, viser data fra myndigheder.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer tirsdag om "et udfordrende efterår og en udfordrende vinter" i forbindelse med covid-19.

Advarslen kommer efter en markant stigning i antallet af nye tilfælde og en mindre opmærksomhed over for pandemien.

WHO's regionale direktør for Europa, Hans Kluge, siger, at det er afgørende, at der handles hurtigt i de forskellige lande med udbedringer af "huller" i overvågningen. Der skal en hurtig indsats til for at undgå dødsfald, påpeger han.

- Mit budskab til regeringer og sundhedsmyndigheder er at handle nu for at forberede sig på de kommende måneder, siger han.

Han peger på, at det lige nu er vinter på Jordens sydlige halvkugle. Her er en meget aktiv influenzasæson i gang, som sammen med covid-19 sætter hospitaler og andre grene af sundhedsvæsnet under pres.

- Vi vil sandsynligvis se et lignende scenarie på den nordlige halvkugle, når vi rammer efteråret og bevæger os ind i vinteren.

- Hvis sundhedsmyndighederne handler nu, så kan de mindske de forventede forstyrrelser i samfundet, siger han.

Kluge peger på, at færre læger og sygeplejersker på den måde vil sygemelde sig. Det kan lette presset på et overbebyrdet hospitalsvæsen.

Verden står lige nu over for et "globalt angreb på demokrati og frihed".

Både når det gælder "den frygtelige" krig i Ukraine, de "ødelæggende" naturbrande og abortkrisen i USA.

Det var en meget, meget politisk Harry

Sådan lød advarslen fra den britiske prins Harry, da han mandag holdt tale i FN's generalforsamling i New York i anledningen af Nelson Mandela-Day.

- Hvor mange af os føler os ødelagte og hjælpeløse i den øjensynligt endeløse strøm af katastrofer og ødelæggelser? Det har været et smertefuldt år i et smertefuldt årti, lød det.

Det var en prins Harry, der med løftet pegefinger "gav den gas" med sin "brandtale". I hvert fald hvis man spørger Storbritannien-kender og tidligere korrespondent Lone Theils.

- Det var en meget, meget politisk Harry, som befinder sig et godt stykke uden for konventionerne, vi oplevede her, siger hun til TV 2.

Foruden at adressere klimaforandringerne og pandemiens konsekvenser, advarede Prins Harry også mod spredningen af misinformation, som han kaldte for "farlig".

Prinsen rettede desuden FN-medlemmernes opmærksomhed mod de ekstreme hedebølger, der i disse dage skyller ind over Europa.

- Som vi sidder her i dag, står vores verden igen i flammer. Og de historiske vejrbegivenheder er ikke engang længere historiske.

Klimadagsordenen er ikke noget nyt på tapetet for prins Harry.

Sammen med sin hustru, hertuginde Meghan Markle, har han eksempelvis tidligere indgivet et løfte om senest i 2030 at blive klimaneutrale i parrets nonprofitorganisation, Archewell.

Derfor har talen i FN's generalforsamling været "en stor ære" for prins Harry, som dermed fik muligheden for at "styrke sit brand", siger Lone Theils.

Også det britiske kongehus har længe haft klimaforandringer og bæredygtighed som en del af dets officielle mærkesager.

Derfor bliver talen fra prins Harry næppe modtaget med glæde hjemme i London, lyder det fra den tidligere korrespondent.

- Den rift, der er mellem prins Harry og det britiske kongehus, er ikke helet endnu. Derfor vil prins William (Harrys storebror, red.) måske komme til at føle, at han nu igen bliver trådt over tæerne af sin lillebror, denne gang på klimaområdet.

Som Lone Theils også understreger, har prins Harry langt bedre muligheder for at tale frit om de emner, der interesserer ham, end storebror William har.

- Prins William er forpligtet til at være langt mere diplomatisk, fordi han stadig er så stor en del af det britiske kongehus. Prins Harry derimod kan langt bedre tage bladet fra munden.

Det har han kunnet, siden han og Meghan Markle i begyndelsen af 2020 valgte at opsige alle royale forpligtelser og siden fik frataget både titler og kongelig apanage.

Den frihed benyttede prins Harry anledningen til at bruge i FN's generalforsamling, da han talte direkte til verdens politikere:

- Disse beslutninger vil måske afføde modstand fra stærke interessenter. Men det rigtige at gøre er ikke til debat. Og det er videnskaben heller ikke, lød budskabet.

Flere partier i Folketinget retter nu en skarp kritik mod regeringen for de meget lange ventetider, der er på en række operationer i sundhedsvæsenet.

Ifølge både Venstre og Det Konservative Folkeparti er det nødvendigt med initiativer, der kan nedbringe ventelisterne her og nu, men regeringen er simpelthen for nølende, lyder kritikken.

- Det er stærkt kritisabelt, at regeringen ikke tager initiativ. Der er blevet lavet en række aftaler, der kan virke på den længere bane, men der skal ske noget nu og her, siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K).

Også Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund er utilfreds med regeringen på sundhedsområdet. Han mener dog ikke, "her og nu-tankegangen" vil løse noget.

- Før regeringen anerkender, hvor dyb og fundamental en krise sundhedsvæsenet er i, og før de er villige til at løse det, så kan vi lave alle de lappeløsninger, vi vil. Det kommer ikke til at virke, siger han til TV 2.

Det er blandt andet mangel på personale, en sygeplejerskestrejke i 2021 og flere år mod coronavirus, der har medført, at ventelisterne på visse behandlinger i sundhedsvæsenet er vokset.

Lige nu er der en bombe under hele velfærdssamfundet

Eksempelvis lød ventetiden for en operation for hjerterytmeforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital i Skejby på fire uger før corona. Nu ligger ventetiden på 83 uger – altså på mere end halvandet år.

I februar lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at cirka 100.000 operationer var blevet udskudt som følge af corona. Den pukkel skulle være afviklet med udgangen af 2022.

For nyligt understregede Magnus Heunicke i et skriftligt svar til TV 2, at det fortsat er ambitionen.

- Bag hver eneste udskudte operation er der et menneske, hvis livskvalitet afhænger af behandlingen. Derfor har det vores fulde fokus at få bragt ventetiderne ned.

Men både Peder Hvelplund og Mette Abildgaard tror simpelthen ikke, det kan lade sig gøre.

- Det må siges at se svært ud med de ventetider, vi hører om nu, siger hun.

Venstre og Det Konservative Folkeparti peger begge på den sundhedsaftale, der blev indgået mellem regeringen og alle Folketingets partier i maj 2022, som et godt udgangspunkt for at løse nogle af sundhedsvæsenets udfordringer på længere sigt.

Men de mener altså også, at der bør gøres noget her og nu for at nedbringe ventetiderne.

Mette Abildgaard foreslår, at man kigger på den såkaldte knækgrænse, der betyder, at speciallægers honorarer bliver skåret med 40 procent, når de rammer en vis omsætning.

- Det er jo sådan noget, der gør, at de praktiserende speciallæger tager færre patienter ind. Det kunne være oplagt at kigge på på den korte bane, siger hun.

Venstre foreslår, at der afsættes 1 milliard kroner til at nedbringe ventelisterne.

- For at redde os ud af suppedasen nu og her vil vi afsætte penge, der skal gå konkret til at reducere ventelisterne. De kan eksempelvis bruges til et midlertidigt lønløft, siger partiets sundhedsordfører Martin Geertsen.

Det samme gjorde regeringen og støttepartierne i 2021 med den såkaldte coronavinterpakke.

Enhedslistens Peder Hvelplund kan sagtens se for sig, at man tilfører 1 millard kroner ekstra til sundhedsvæsenet. Men det er på ingen måde nok.

- Sundhedsvæsenet er presset fuldstændig i knæ. Det handler grundlæggende om, at det er for dårlig løn og for dårlige vilkår, siger han og fortsætter:

- Regeringen er nødt til at melde klart ud, at man er villig til at afsætte de midler, det kræver. Lige nu er der en bombe under hele velfærdssamfundet.

TV 2 har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff.

Vi ville gerne have spurgt, hvordan de forholder sig til kritikken fra oppositionen, og om der er nye initiativer på vej til at nedbringe ventelisterne. Det har ikke været muligt.

De fremviser knivskarpe tanlines, gør grin med solskoldninger og deler tips til, hvornår på dagen der er højest UV-indeks.

Ja, de kalder ligefrem hinanden for UV-queens (dronninger, red.).

På mediet Tiktok spreder der sig lige nu en trend, hvor særligt unge kvinder og piger rundt omkring i verden poster videoer af, at de forbliver i solen under tårnhøje UV-indekser.

Lækre piger ved, det handler om UV, ikke hvor solrigt det er

Målet er at blive så brun som muligt, og trenden følges med stor ærgrelse hos specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse Christine Behrens.

- I sidste ende kan det have fatale konsekvenser, siger hun til TV 2.

For meget og for høj UV-stråling øger risikoen for både hud- og modermærkekræft.

Og kræftformerne kan udvikles på to forskellige måder. Enten ved at få rigtig meget UV-stråling på én gang og blive solskoldet – eller hvis man i løbet af mange år får meget stråling.

- Man fylder lidt i det her bæger, hver gang man udsættes for solen. Og man ved aldrig, hvornår det kan flyde over og udvikle sig til hud- eller modermærkekræft, siger Christine Behrens.

De unge kvinder på Tiktok er derfor ikke fritaget risikoen for en yderst ubehagelig diagnose, selvom de blot får et fint og brunt resultat af den intense solbadning:

- Solskoldningen er det synlige og smertefulde tegn på, at du har fået for meget. Men når man dyrker solen så intenst, er det altså farligt på sigt, uanset om man skoldes eller ej.

På Tiktok er der da også få i kommentarfelterne, der blander sig med advarsler. En spørger eksempelvis, hvorfor alle ignorerer, at indekset er designet til at fortælle, hvornår man skal undgå at være i solen. Og altså ikke det modsatte.

Til det svares der blandt andet:

- Måske er vi bare selvdestruktive.

Og:

- Fordi tan.

I en video med over 300.000 likes proklamerer en anden, at "lækre piger ved, det handler om UV, ikke hvor solrigt det er".

Kvinderne deler ofte videoer, hvor indekset er 10-11. I Danmark passerer indekset meget sjældent 7, og Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man beskytter sig med skygge, solcreme og solhat, når indekset er 3 eller derover.

Christine Behrens fortæller, at ni ud af ti tilfælde af hudkræft og modermærkekræft skyldes UV-stråling fra sol eller solarium, og særligt modermærkekræften er alvorlig.

- Det er en dødelig kræftform, hvis den ikke behandles i tide, og den rammer desværre også unge mennesker, siger hun.

Kigger man samlet på både unge mænd og kvinder, er det netop modermærkekræften, der er den mest udbredte kræftform.

I årene 2016-2020 har der i gennemsnit været omkring 160 nye tilfælde af modermærkekræft hvert år blandt 15-34-årige i Danmark. Cirka 110 af dem er hos kvinder.

- Man kunne godt forestille sig, at kvinderne dyrker solen på en anden måde. Historisk kan vi også se, at de er gået mere i solarium, siger Christine Behrends.

Dog er danskerne generelt – siden Kræftens Bekæmpelse i 2007 sammen med Trygfonden lancerede Solkampagnen og satte fokus på fornuftig adfærd i solen – blevet bedre til at undgå solskoldning, lyder det fra specialkonsulenten.

Samtidig har danskerne også i stigende grad vendt solarierne ryggen. Det mest markante fald foregik dog i årene 2008 frem til 2014, hvorefter andelen af solariebrugere har været nogenlunde stabil.

- Det går den rigtige vej, men der er tydeligvis stadig plads til forbedring. Jeg er ærgerlig over, at der desværre stadig er et usundt ideal om, at man vil komme hjem med en så solbrun kulør som muligt efter en ferie, siger hun.

Natten til tirsdag nåede SAS og piloterne til enighed om en ny overenskomst, der afsluttede en 15 dage lang strejke.

SAS havde et ønske om, at aftalen skulle gælde de næste otte til ti år, men parterne endte med fem et halvt år, hvilket er højst usædvanligt i forhold til de danske standarder, hvor der almindeligvis tegnes overenskomster gældende i tre år.

- Begge parter har måtte gå på kompromis med deres ønsker. Piloterne får eksempelvis nogle af de kolleger, der mistede deres job under pandemien, tilbage, men samtidigt kan de se frem til at skulle arbejde mere. Men det er en god aftale for begge parter, vurderer luftfartsanalytiker Hans Jørgen Elnæs til TV 2.

Og det er redaktør på TV 2 NEWS Henny Christensen, der har fulgt arbejdsmarkedet og overenskomstforhandlinger tæt i mange år, helt enig i.

- Det er det sure med det søde. Det er en kriseoverenskomst, for man vidste godt, at hvis ikke man nåede til enighed her, så var det virksomhedens overlevelse, og dermed også arbejdspladserne, der var på spil, siger hun.

En af de største udfordringer har været, at piloterne var utilfredse med, at SAS ansætter nye piloter på overenskomster med andre vilkår i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect.

Men med den nye aftale vil de afskedigede piloter blive genansat i SAS Scandinavia, når flyselskabet igen har brug for dem.

- Det har været vigtigt for piloterne, og de kommer blandt andet til at betale for det ved at skulle flyve op mod 60 timer ugentligt og flyve mere i sommersæsonen, siger Henny Christensen.

Formanden for Dansk Pilotforening siger, at piloterne skal gå cirka 25 procent ned i løn, og aftalen mellem SAS og piloterne mangler formelt at blive godkendt af medlemmerne af de fire fagforeninger.

Hans Jørgen Elnæs forventer dog ikke, at det bliver et problem.

- Intet er selvfølgelig sikkert, men når fagforeningsledelsen har indgået en aftale, vil det som regel også blive stemt igennem, når det når til urafstemningerne, siger luftfartsanalytikeren.

Selvom at der tidligt i morges er indgået en aftale, vil der formentlig gå nogle dage, før SAS igen flyver som normalt.

Og derfor anbefaler SAS også fortsat deres kunder at tjekke status på deres rejse, inden de tager til lufthavnen, fordi der fortsat vil være en del aflysninger.

- Vi vil allerede i dag se fly på vingerne, men der vil gå to til fire dage, før de er tilbage på normal drift, siger Hans Jørgen Elnæs.