Det er som om, at spekulationerne ikke vil dø.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar har Vladimir Putin været genstand for utallige rygter om sit helbred. Historier om, at den russiske leder skulle være syg med kræft eller anden alvorlig sygdom.

Den russiske regering har pure afvist, at der skulle være noget om snakken, men på et pressemøde torsdag måtte Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, igen svare på spørgsmål om emnet.

Her gentog han, at alle historier i medierne om Vladimir Putins helbred er usande.

- Han har det godt. Alt er fint med hans helbred, sagde Peskov.

Da Vladimir Putin onsdag deltog ved et diskussionsforum i Moskva, blev der bidt mærke i, at han hostede gentagne gange, når han talte fra scenen. Men over for det russiske nyhedsbureau Interfax undskyldte Putin sig efterfølgende med, at han blot havde raget en mindre forkølelse til sig under sit besøg i Iran dagen forinden.

- Det var meget varmt i Teheran i går, over 38 grader, og airconditionen var meget kraftig dernede, forklarede Putin.

I Vesten bliver de mange forlydender om Ruslands præsident også fulgt tæt.

Men ifølge chefen for den amerikanske efterretningstjeneste CIA, er der ingen beviser for, at Putin skulle have problemer med helbredet.

Det fortalte CIA-direktør William Burns onsdag, da han deltog ved konferencen Aspen Security Forum i Colorado.

Her svarede han "nej" på et spørgsmål om, hvorvidt man kan beskrive Putin som værende ved dårligt helbred.

- Der er mange rygter om Putins helbred, men så vidt vi kan se, er han ved alt for godt helbred, svarede CIA-chefen jokende ifølge Politico.

Han skyndte sig at understrege, at hans kommentar ikke skulle ses som en formel efterretningsvurdering.

Rygterne om den 69-årige præsidents svækkede helbred har floreret i årevis, men de har for alvor fået ny næring i vestlige medier under krigen i Ukraine.

Det har både handlet om påståede adfærdsændringer og ændringer i Putins fysiske fremtoning.

Putins frygt for at blive smittet med coronavirus – som er kommet til udtryk ved lange borde med stor afstand til udenlandske statsoverhoveder og egne militærledere – satte ligeledes gang i spekulationer om, hvorvidt præsidenten var sårbar.

I april hævdede en gruppe russiske journalister at have beviser for, at Putin i flere år har fået behandling for kræft, mens en tidligere agent fra den britiske efterretningstjeneste MI6, Christopher Steele, i maj hævdede, at den russiske præsident "konstant er omgivet af et hold af læger".

Den ukrainske efterretningschef Kyrylo Budanov har i et interview med Ukrajinska Pravda udtalt, at ukrainerne kan bekræfte informationerne – uden dog at give nogen beviser for påstanden.

- Han (Putin, red.) har flere alvorlige sygdomme, hvoraf den ene er kræft. Men det er ikke værd at håbe, at Putin vil dø i morgen. Han har stadig mindst nogle få år tilbage, hævdede Budanov i maj.

Men Rusland og regeringen i Kreml afviser altså alle påstandene.

Talsmanden Dmitrij Peskov har over for den russiske nyhedsside Pravda kaldt meldingerne om, at Putin har kræft, for usande.

I slutningen af maj valgte regeringen selv at kommentere direkte på rygterne.

- Jeg tror ikke, at fornuftige mennesker kan se eller finde tegn på sygdom hos præsidenten. Det må de mennesker, som spreder den slags løgne, tage på deres egen samvittighed, lød det fra udenrigsminister Sergej Lavrov.

Vladimir Putin har også selv forholdt sig til spekulationerne om sit helbred. Det skete i juni, da han han ifølge The Guardian citerede forfatteren Mark Twain, der af amerikanske dagspresse i 1897 blev erklæret død.

- Rygterne om min død er stærkt overdrevne, lød det fra Putin.

Coronasmitten forsætter med at stige på de danske plejehjem, ligesom antallet af smittede blandt plejepersonalet er i vækst.

Det viser en ny rapport fra Statens Serum Institut, der fastslår, at antallet af bekræftede coronatilfælde på danske plejehjem er steget fra 113 i uge 27 til 262 i uge 28.

- Samlet set er der en markant øget forekomst blandt plejehjemsbeboere, står der blandt andet i rapporten.

Antallet af indlagte er steget med 29 procent i løbet af en uge, og de indlagte er primært ældre aldersgrupper over 60 år, hvoraf de 70-89-årige udgør den største andel. Der var 39 indlagte plejehjemsbeboere i uge 28, hvilket er syv flere end ugen før.

Sundhedsstyrelsens plan er, at plejehjemsbeboerne får tilbudt et fjerde vaccinestik til september. Men Ældresagen frygter, at myndighederne "taber plejehjemsbeboerne på gulvet", hvis ikke vaccinationsplanen rykkes frem.

- Vi burde være mere proaktive med boosterstikket til plejehjemsbeboerne. For hver gang, der har været en ny bølge, har vi været for langsomme - og den fejl skal vi ikke begå igen, siger Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældresagen.

Dorthe Laursen, der er leder af friplejehjemmet Højbo i Arnborg, mener også, at september er "alt for sent".

På Højbo er otte beboere testet positive for virussen, mens fem af plejehjemmets ansatte er blevet sendt hjem i isolation.

- Vi kunne rigtig godt tænke os at få boosterstikket nu. Det er helt tåbeligt og stemmer ikke overens med alle restriktionerne og budskabet om, at vi skal passe på de ældre, at vi skal vente flere måneder, siger hun til TV 2.

Generelt har coronaudbruddet været "skånsomt", fortæller Dorthe Laursen.

- Det er lykkedes os at begrænse smitten, og symptomerne er generelt milde, men vi har været bekymrede, siger hun.

En stor del af bekymringen bunder i, at smitten sætter gang i "hele møllen" af coronarestriktioner: De ansatte går igen med mundbind og visir, smittet personale bliver hjemsendt i fire døgn, og der har været en testlastbil forbi plejehjemmet.

- Det er virkelig omstændigt, siger Dorthe Laursen.

Coronaudviklingen giver dog hverken Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, dybe panderynker eller argumenter for, at man ændrer i vaccinekalenderen.

- Overordnet set ser det roligt ud, og situationen er stabil. Derfor er der ingen grund til at gøre noget lige her og nu andet end at sikre, at overvågningen fungerer, og at vaccinerne er klar, siger han til TV 2.

Allan Randrup Thomsen peger på, at det stigende antal smittede plejehjemsbeboere skal læses i lyset af, at antallet af test også er steget. Og så mener han, at den fjerde dosis kan gøre større gavn senere.

- Det er vigtigt, at de ældre er optimalt beskyttet til efteråret, hvor vi forventer en helt anden alvorlig smittestigning lige nu. Derfor mener jeg, at vi skal holde igen nu. For vi skal undgå den perfekte storm, og en måde at gøre det på er ved at have vaccinen i baghånden, siger han.

Det, der bekymrer Allan Randrup Thomsen mest i rapporten er, at der blandt personale i socialsektoren fortsat er en stigning i antallet nye tilfælde - fra 662 til 733. Den udvikling kan også mærkes på friplejehjemmet i Midtjylland.

- Det presser os på personale, når et udbrud rammer i ferien. Det er 11. dag i streg, jeg er på arbejde, siger Dorthe Laursen.

Hos FOA, hvor en stor del af medlemmerne er plejehjemsansatte, følger sektorformand Torben Klitmøller Hollmann udviklingen af smitten blandt både personale og beboere på plejehjemmene nøje.

- Vi ser på det med bekymring, men vi er ikke i panik, siger han til TV 2.

15. oktober, cirka en måned efter plejehjemsbeboerne, bliver danskere ældre end 50 år inviteret til at få endnu vaccinedosis. Frontpersonalet - deriblandt personalet på plejehjemmene - er ikke en del af vaccinationskalenderen. Det undrer Dorthe Laursen, men ikke Torben Klitmøller Hollmann.

- Det er vi egentlig ok med, for stikket forhindrer jo i mindre grad smitte. Til gengæld er det meget vigtigt for os, at vi får en ordentlig teststrategi op at køre, så vores medlemmer enten kan teste sig selv eller ikke skal køre i timevis for at få en test, siger han.

Friplejehjemmet var senest ramt af smitte i januar, men Dorthe Laursen havde ikke forventet, at endnu et udbrud ville ramme i sommerferien.

- Det er kommet fuldstændig bag på os, at vi er blevet ramt her midt på sommeren, hvor vi har vinduer og døre åbne og lufter ud konstant. Det burde jo mindske risikoen, siger hun.

Men ifølge Allan Randrup Thomsen er vi nødt til at vænne os til, at smitten kan bryde ud og sprede sig henover sommeren, fordi den såkaldte sæsoneffekt vil blive mindre udtalt.

– Sæsoneffekten er relativ konstant – jo mere smitsom virusvarianten er, desto mindre vil årstiden dæmpe den. Alligevel vil jeg mene, at det er vinteren, vi skal være bekymrede for, siger han.

Professoren hæfter sig slutteligt ved en del af rapporten, der understøtter det gode sommerhumør: Målingerne af spildevandet i hovedstaden, som viser, at smitten falder.

- Det er typisk i de store byer, at smitten først spreder sig og tilsvarende hurtigst brænder ud. Så det kunne se ud til, at epidemien er ved at have toppet for nu, siger Allan Randrup Thomsen.

Et passagertomt fly med 1000 kufferter fløj i sidste uge over Atlanten.

Det er en direkte konsekvens af det stigende bagagekaos, der rammer flere lufthavne rundt om i verden midt i en af årets travleste måneder.

Det var flyselskabet Delta Airlines, der fik nok af kaosset i Heathrow lufthavn i London. Det amerikanske selskab tog derfor sagen i egen hånd og tog, hvad de selv kalder et "kreativt" skridt for at løse det massive problem med ophobet, strandet bagage.

Det skriver CNN.

Delta Airlines fløj derfor et mennesketomt fly fyldt med kufferter fra London til selskabets base i Detroit for at forene bagagen med dets ejermænd i USA.

Heathrow er en af mange lufthavne, der den seneste tid har kæmpet med flyforsinkelser og -aflysninger, lange køer ved check-in og sikkerhedskontrollen samt enorme mængder strandet bagage i terminalerne.

Efter titusindvis af piloter, kabinepersonale og lufthavnsarbejdere over hele verden blev afskediget på grund af forbud mod internationale rejser under pandemien, har rejseindustrien været langsom med at genansætte.

Nu stiger flyselskabernes passagertal måned for måned, og den store efterspørgsel på flyrejser og en underbemandet lufthavn er en farlig cocktail, som både flyselskaberne og passagerne mærker konsekvenserne af.

Efterhånden som passagerne vender tilbage, stiger mængden af bagage, der går tabt hos flyselskaber, også støt.

Flere medier har kaldt det den mistede bagages sommer, og der er dagligt historier om bagagebånd, der bugner af kufferter.

Antallet af rejsende, der har rapporteret om strandet bagage indtil videre denne sommer, er steget med 30 procent siden 2019, ifølge det spanske forsikringsselskab Mapfre SA.

Allerede i april oversteg antallet af bagage, der er blevet forkert behandlet, niveauet før corona. I Australien mister det førende flyselskab, Qantas, op mod én ud af 10 kufferter i lufthavnen i Sydney.

De massive problemer har fået Heathrow - som en af flere lufthavne - til at begrænse det daglige antal afrejsende passagerer til 100.000, ligesom flyselskaberne er blevet anmodet om at indstille billetsalget til rejser denne sommer.

Det store lufthavnskaos i Heathrow er blevet døbt "airmageddon" (en sammenblanding af ordene air og armageddon, der betyder henholdsvis luft og dommedag) af flyselskabet Emirates, der i sidste uge kaldte lufthavnen "inkompetent", efter det indførte begrænsningerne.

Ifølge Heathrow er det dog ikke lufthavnen, der er skyld i de mange problemer.

De skubber i stedet skylden over på flyselskabernes banehalvdel og anklager ifølge The Guardian luftfartsselskaberne for at "sætte profit over sikre og pålidelige passagerrejser" ved ikke at ansætte mere personale til at arbejde i lufthavnen til at organisere bagagen.

Heathrow var inden coronapandemien Europas mest travle lufthavn med 80,9 millioner passagerer i 2019. Sidste år var storlufthavnen blot den ottendestørste i Europa med et passagerantal på 19,4 millioner passagerer.

Københavns Lufthavn har også oplevet udfordringer med personalemangel og som konsekvens af det, har der været lange køer i sikkerhedskontrollen.

Men ifølge lufthavnen er der nu ved at være dæmmet op for problemet, og de har ingen planer om at sætte begrænsninger på antallet af passagerer eller fly hen over sommeren.

Lufthavnen råder dog passagerer til at komme i god tid – især hvis de skal rejse på travle dage, hvilket typisk er i weekenderne i sommerferien. Tommelfingerreglen er at møde op i lufthavnen to timer inden afrejse inden for Europa og tre timer, hvis rejsedestinationen er uden for Europa.

Desuden opfordrer Københavns Lufthavn passagererne til at pakke deres bagage korrekt for at blive hurtigt ekspederet gennem sikkerhedskontrollen.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, er testet positiv for covid-19.

Det oplyser Det Hvide Hus i en pressemeddelelse torsdag.

- Her til morgen er præsident Biden testet positiv for covid-19. Han er færdigvaccineret, har fået to boosterstik og har meget milde symptomer, står der.

For kun tre dage siden kom den 79-årige præsident hjem fra en rejse til Mellemøsten, hvor han blandt andet mødtes med Palæstinas præsident, Mahmoud Abbas, Israels premierminister, Yair Lapid, og Saudi Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman.

Joe Biden vil isolere sig i Det Hvide Hus, hvor han fortsat vil udføre sine pligter og deltage i møder virtuelt.

Derudover bliver han behandlet med lægemidlet Paxlovid, som skal reducere virussens evne til at formere sig i kroppen.

Det Hvide Hus oplyser desuden, at de dagligt vil udgive opdateringer om præsidentens tilstand.

De fortæller også, at Joe Bidens nærkontakter, som inkluderer kongresmedlemmer og pressefolk, vil blive kontaktet.

Den amerikanske præsident modtog sine første to Pfizer-BioNTech-vacciner tilbage i december 2020 og januar 2021.

Senere fik han sine boosterstik i henholdsvis september 2021 og marts 2022.

For bare tre måneder siden testede vicepræsident Kamala Harris også positiv for covid-19, og henover de seneste måneder er det samme sket for flere medlemmer af Kongressen, skriver Insider.

Det er ikke første gang, at den amerikansk præsident får konstateret covid-19. Den foregående præsident, Donald Trump, blev kortvarigt indlagt i oktober 2021, da han fik coronavirus.

Smittekurven i USA er i sommerperioden begyndt at bevæge sig opad, og ifølge USA Today er det undervarianten af Omikron, BA. 5, som dominerer.

Næsten 80 procent af de coronasmittede er nemlig testet positive med BA. 5, men det er fortsat ukendt, om det er den, som Joe Biden er smittet med.

Varianten ser ud til at være mere smitsom og bedre til at undvige immunitet fra vacciner og tidligere smitte end de forrige varianter.

Men der er ikke tegn på, at den giver mere alvorlige sygdomsforløb, vurderer Statens Serum Institut (SSI).

Italiens premierminister, den 74-årige Mario Draghi, har torsdag indgivet sin afskedsbegæring til præsident Sergio Mattarella.

Præsidenten har "noteret sig" fratrædelsen og anmodet Draghi om at fortsætte som fungerende premierminister.

Det oplyser det italienske præsidentpalads ifølge Reuters.

Præsidenten meddeler, at han skal mødes med formændene for det italienske parlaments over- og underhus torsdag eftermiddag.

I en tale til parlamentets underhus torsdag formiddag meddelte Draghi, at han ville gå til præsidenten.

Det sker, efter at tre partier i den italienske regeringskoalition onsdag aften afviste at stemme ved en tillidsafstemning om hans regering.

Godt nok vandt Draghi afstemningen med 95 mod 38 stemmer, men han havde insisteret på, at han kun ville fortsætte på baggrund af en ny stærk tillidspagt med regeringspartierne.

Premierministeren indgav allerede i sidste uge en afskedsbegæring til præsidenten.

Beslutningen kom, efter et af partierne fra Draghis samlingsregering, Femstjernebevægelsen, samme dag afstod fra at stemme under en vigtig afstemning i det italienske senat.

Præsidenten afviste dog på daværende tidspunkt at acceptere afskedsbegæringen og insisterede på, at Draghi skulle fortsætte som premierminister og finde et nyt regeringsgrundlag.

Draghi, der ikke tilhører noget parti, er fra flere sider blevet opfordret til at fortsætte på premierministerposten.

Det understregede han også selv, da han onsdag erklærede i senatet, at han var parat til at fortsætte, hvis han havde et flertal bag sig.

- Folkets støtte til regeringen er uden sidestykke og kan ikke ignoreres, sagde Draghi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den politiske krise i landet er brudt ud på et tidspunkt, hvor det forgældede Italien, som er den tredjestørste økonomi i eurozonen efter Tyskland og Frankrig, har problemer med den stigende rente.

Draghi, som er tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, blev i 2021 valgt som Italiens regeringsleder, da landets økonomiske krise eskalerede under pandemien.

Han er blevet opfattet som en garant for, at italienerne ville respektere de gældende betingelser for lån og afdragsaftaler. Hvis han forsvinder fra regeringskontorerne, kan det skabe ny usikkerhed – ikke kun i Italien, men i hele Europa.

Italien har haft adskillige politiske kriser de seneste år. Den siddende samlingsregering med i alt syv partier består af alle partier undtaget Italiens Brødre, der er et parti langt ude på højrefløjen.

Draghi er Italiens sjette premierminister på et årti.

Krigen i Ukraine trækker veksler på en lang række økonomier i Vesten, men Rusland lufter en udvej.

Rusland har givet udtryk for at være åben for en længerevarende våbenhvile, som vil kunne være en lettelse for Europa og resten af Vesten. Det vil kunne sikre varme hjem i de kommende vintermåneder og vil kunne udjævne bulen, der er blevet slået i statskasserne.

Ukrainske soldater vil kunne ånde lettet op i en periode og komme til hægterne efter fem måneders krig. Ikke flere skud, ikke flere sårede og omkomne for en stund.

Men en længere våbenhvile vil være en skidt udvikling set med ukrainske og vestlige øjne.

Sådan lyder det fra Leonid Volkov, der er forhenværende russisk politiker og stabschef for den russiske oppositionspolitiker og Putin-kritiker Aleksej Navalnyj.

I et langt opslag på Twitter beskriver Volkov, hvordan en våbenhvile for ham at se vil være en katastrofal beslutning.

Og Jacob Kaarsbo, der er udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og chefanalytiker ved tænketanken Europa, giver ham ret.

- Det er et kæmpe skud i egen fod, hvis man gør det. Simpelthen, siger han til TV 2.

Fredsforhandlinger er ikke taget af forhandlingsbordet, lød det fra Vladimir Putin i begyndelsen af juli i en tale, som dog ikke sparede på den bombastiske retorik.

Men skulle de krigende parter indgå en længerevarende våbenhvile, ville det i stor stil komme Rusland til gode, mener Jacob Kaarsbo.

- Det ville være tid, som blev brugt til at genopbygge Putins krigsmaskine. Det eneste, Ukraine kan bruge til noget, er en militær sejr på slagmarken. Ellers er det endnu værre end at tisse i bukserne i streng frost, siger han.

Vil det samme ikke kunne gøre sig gældende for ukrainerne?

- Jo, det giver jo også Vesten tid til at bygge ukrainerne op. Men vi ved også, hvordan Putin er en mester i at undergrave. Han vil forsøge at kvæle Ukraine som stat og gøre dem ikke-levedygtige, siger Jacob Kaarsbo.

Russiske Leonid Volkov ser et dystert scenario udspille sig, hvis en langvarig våbenhvile kommer i stand.

For vestlige politikere vil nyheden let kunne sælges som en sejr til deres befolkninger, skriver han. Den vil kunne bruges som politisk slagpunkt for politiske modstandere, som vil komme de økonomiske kvaler til livs.

Men det vil ikke stoppe, skriver han videre.

- Selvfølgelig ønsker Ukraine og alle vi andre en våbenhvile, men det er ikke en våbenhvile, hvor Rusland sidder med de besiddelser, som de har nu. Det skal ikke være en våbenhvile, som belønner Rusland for deres forehavende over de seneste fem måneder, siger Jacob Kaarsbo og tilføjer:

- Det er jeg helt sikker på, at Ukraine slet ikke ville kunne holde til.

Smertegrænsen for mange, mener analytikeren, er priserne på energi og fødevarer, som i øjeblikket kan mærkes tydeligt af mange.

- Og det er også et kort, som Putin spiller på, siger han:

- Jeg håber, at de vestlige regeringer efterhånden forstår modstanderen. Det er jeg ikke i tvivl om, at mange af dem gør, men vi ved, at evnen til at forklare befolkningerne specielt i Vesteuropa, hvad det kommer til at koste, er det svært.

I slutningen af maj gav statsminister Mette Frederiksen (S) netop den besked ved et pressemøde efter et EU-topmøde.

- Det er nogle meget heftige prisstigninger, vi ser, blandt andet på benzin, og vi kan jo mærke det, når vi står nede på tankstationen, det er en afledt konsekvens af den krig, som er i gang, sagde hun.

Rusland holder fast i fortællingen om, at de vestlige sanktioner ikke er så slemme for landet, som Vesten vil have det til at fremstå, men det er vigtigt at holde fast. Også på slagmarken, og også når vi selv kommer til at mærke konsekvenserne yderligere, mener Jacob Kaarsbo.

- Bare vent til de demokratiske politikere skal vælges af en frysende befolkning, så synes de ikke, at det er så sjovt længere. Det er demokratiets lod, og derfor er det så vigtigt, at politikerne forklarer befolkningerne, hvor dyrt det her bliver, og at vi går en hård tid i møde, siger han:

- Men vi gør det af en årsag. Vi gør det for Europas fred og sikkerhed.

Det er frem med parasollen, solcremen og badetøjet i dag, når temperaturen kan overstige de 36 grader.

Men den massive sommervarme kan også være farlig, hvis man bliver overophedet. Det gælder især dem, der dyrker motion eller arbejder i varmen, de ældre, dem med hjerte- eller lungesygdomme og børnene, forklarer speciallæge Morten Dahl.

- De skal have noget væske ind, så der skal du måske gå på kompromis med din nul sukker-politik.

Så saftevand og sodavandsis er godt?

- Ja, og hvis de kan få noget salt, er det også rigtig godt.

Og det er vigtigt, at man reagerer, hvis man oplever, at børn eller voksne bliver konfuse, aparte, hjernepåvirkede, hallucinerer eller er svære at komme i kontakt med, forklarer han.

- Det kan være tegn på hedeslag, og de skal altså på hospitalet. Og det er uden unødig ventetid, hedeslag kan godt være alvorligt, lyder det.

Morten Dahl har derfor lavet tre gode råd til at håndtere varmen i dag.

Efter ugevis med voldsomme demonstrationer og store uroligheder har parlamentet i Sri Lanka onsdag valgt Ranil Wickremesinghe som landets nye præsident.

Det skriver Reuters.

Ranil Wickremesinghe var allerede inden afstemningen bookmakernes favorit til posten, men befolkningen i Sri Lanka har dog en anden opfattelse af ham.

De mener nemlig, at den 73-årige er direkte allieret med den nu afgåede præsident Gotabaya Rajapaksa, som blev tvunget til at gå af i midten af juli.

Ranil Wickremesinghe har siden Rajapaksas afgang fungeret som siddende præsident frem mod onsdagens afstemning i parlamentet.

Nu får han altså lov at blive siddende på posten frem til 2024.

Landet er i en meget svær situation, og vi har store udfordringer, der venter forude

Wickremesinghe overtager et land i dyb økonomisk krise, og ifølge politiske analytikere i landet vil valget af ham som præsident kunne føre til endnu voldsommere uroligheder og demonstrationer i gaderne.

Det skyldes blandt andet, at dele af befolkningen beskylder ham for at have forsvaret den tidligere præsident Rajapaksa, mens han stadig sad på posten.

Siden april har parlamentet i Sri Lanka udstedt nødretstilstand og udgangsforbud flere gange grundet de store uroligheder.

Onsdag anerkender Ranil Wickremesinghe da også, at det bliver en svær tid for østatens 22 millioner srilankanerne herfra.

- Landet er i en meget svær situation, og vi har store udfordringer, der venter forude, lyder det fra den nyvalgte præsident ifølge Reuters.

Afstemningen om en ny præsident kommer efter flere uger med uroligheder og generel stor utilfredshed med den tidligere præsident i Sri Lankas befolkning.

Utilfredsheden bunder blandt andet i den enorme økonomiske krise, landet befinder sig i efter coronakrisen.

Det stærkt forgældede Sri Lanka mangler i øjeblikket så mange penge, at det ikke er i stand til at importere tilstrækkeligt med benzin og medicin.

Oven i det har krigen i Ukraine – ligesom i de fleste andre lande – forværret inflationen og den nationale mangel på fødevarer i Sri Lanka, som altså efterhånden er på fallittens rand.

9. juli blev demonstranterne så vrede, at de stormede den tidligere præsident Rajapaksas bolig, så han måtte bringes i sikkerhed og efterfølgende melde sin afgang fra posten via e-mail.

Australien oplever for tiden et stort udbrud af coronavirus.

Antallet af australiere, der er indlagt på hospitalet med covid-19, nærmer sig onsdag rekordhøje niveauer.

Udbruddet har fået myndigheder til at opfordre virksomheder til at lade ansatte arbejde hjemmefra. Samtidig anbefales borgere at bære mundbind indendørs og hurtigst muligt få et ekstra såkaldt boosterstik med en coronavaccine.

Det australske coronaudbrud er drevet af en tredje bølge af yderst smitsomme undervarianter af omikronvarianten.

Der er registreret mere end 300.000 tilfælde over de seneste syv dage. Men myndigheder vurderer, at de faktiske tal kan være dobbelt så høje. Australien har cirka 25,5 millioner indbyggere.

Tirsdag blev der registreret 50.000 nye tilfælde. Det er det højeste antal på et døgn i to måneder.

Antallet af personer, der ryger på hospitalet med covid-19, vil snart ramme et rekordhøjt niveau. Det forventer chefmediciner og professor Paul Kelly.

- Vi er nødt til at gøre nogle ting anderledes. I det mindste for en kort periode.

- Vi ved at hjemmearbejde er en nøgle for at stoppe, hvad vi kalder makrospredning, siger han til ABC Radio onsdag.

Cirka 5300 australiere er på hospitalet med covid-19 for tiden. Rekorden blev sat i januar med 5390 indlagte, viser data fra myndigheder.