Torsdag kostede det en 14-årig pige livet at prøve forlystelsen Cobraen i Tivoli Friheden i Aarhus.

Siden har Tivoli Friheden holdt lukket, og politiet har lige nu travlt med at foretage vidneafhøringer og lave tekniske undersøgelser på stedet omkring forlystelsen.

Vi troede simpelthen ikke, det kunne ske, fordi sikkerheden er så høj

Kristian Nørgaard, sekretariatschef i brancheforeningen FFD

Parkens direktør, Henrik Ragborg Olesen, forventer, at alt omkring Cobraen formelt set har været, som det skulle, men han anerkender samtidig, at noget helt åbenlyst er gået grueligt galt.

Hvad det er, skal politiets tekniske undersøgelser og en såkaldt havariundersøgelse nu være med til at fastlægge.

TV 2 har talt med en række kendte forlystelsesparker i Danmark for at blive klogere på, hvordan de sikrer gæsterne i flere meters højde og med op mod 100 kilometer i timen.

Brancheforening åbne for ny snak

Brancheforeningen FFD (Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark) repræsenterer alle de store forlystelsesparker i Danmark, herunder også Tivoli Friheden, og ifølge sekretariatschef Kristian Nørgaard har torsdagens dødsulykke sat dybe spor hos samtlige af brancheforeningens medlemmer.

- Vi er dybt, dybt berørte over det her. Vi troede simpelthen ikke, at det kunne ske, fordi sikkerheden er så høj, som den er i danske forlystelsesparker.

Til TV 2 fortæller han, at man fra foreningens side er åbne over for at tage en fornyet dialog om sikkerheden i danske forlystelsesparker – alt afhængig af, hvad den kommende havariundersøgelse viser.

Men grundlæggende skal man på ingen måde føle sig utryg ved at prøve de vilde rutsjebaner rundt om i landet, for sikkerhedsprocedurerne er topprioritet for parkerne og har alle dage været det, understreger sekretariatschefen:

- Og det håber jeg virkelig, man vil huske på derude, selvom det er en svær tid for os alle sammen lige nu, siger Kristian Nørgaard.

Skærpede reglerne i 2010

Myndighederne skærpede for 12 år siden reglerne for tilsynet med offentlige forlystelser i Danmark.

I bekendtgørelsen fra 2010 fremgår det blandt andet, at kun personer over 18 år må betjene den type forlystelser, der kan "udgøre en særlig risiko", eksempelvis på grund af højde eller hastighed.

Medarbejderen skal desuden være uddannet i forlystelsens daglige drift, eventuelle nødprocedurer, ligesom vedkommende skal vide, hvad bestemte vejrforhold eller gæstens helbred kan få af betydning.

Hvert år, inden sommersæsonen begynder, kommer tilsynet forbi forlystelsesparkerne for at forny godkendelsen af hver eneste forlystelse i parken.

Her tjekker de, at forlystelsen ikke er til fare for hverken gæster eller personalet og desuden lever op til alle gældende EU-krav.

Det fortæller Teknologisk Institut, som sammen med Force Technology er en af de i alt to godkendte tilsynsvirksomheder i Danmark, til TV 2.

For de vildeste af forlystelserne – for eksempel sådan en som Cobraen i Tivoli Friheden – kommer tilsynet desuden også på uanmeldt kontrolbesøg mindst én gang om året.

Branchefæller dybt berørte

Nyheden om den tragiske dødsulykke i Tivoli Friheden har altså fredag morgen fyldt meget hos tivoliets kollegaer i branchen.

Hos Djurs Sommerland fortæller administrerende direktør Henrik B. Nielsen, at "det rører alle i branchen dybt", når der sker noget så ulykkeligt.

En ulykke vil selvfølgelig altid være en for meget, men det er meget, meget sjældent, at der sker noget

Ole Andersen, administrerende direktør på Bakken

Han afviser dog, at ulykken har givet stof til eftertanke, når det kommer til parkens egne sikkerhedsprocedurer.

Det skyldes, at procedurerne ifølge direktøren i forvejen er "enormt systematiserede", og de milliondyre rutsjebaner bliver leveret med udførlige retningslinjer for, hvor ofte en reservedel skal udskiftes, og hvordan en forlystelse skal vedligeholdes på daglig, ugentlig og årlig basis.

- Det, vi har gjort her til morgen, inden parken åbnede klokken 10, er altså nøjagtig det samme, som vi gjorde i går, da vi åbnede parken klokken 10, siger Henrik B. Nielsen til TV 2.

Det samme fortæller administrerende direktør på Bakken Ole Andersen til TV 2. Hver morgen vil man kunne se Bakkens medarbejdere "gå fysisk rundt og tjekke, at alt er tilfredsstillende".

Det gælder eksempelvis ved den 90 år gamle trærutsjebane "Rutchebanen" eller den 21 meter høje forlystelse "Supernova".

- Vi kører tomme vogntog igennem flere gange hver eneste morgen, og vi har teknikere, som går rundt på trærutsjebanens skinner og tjekker, at træværket ikke er flækket nogen steder eller lignende. Vi sætter altså ikke noget i gang, før vi er helt sikre på, at alt er, som det skal være.

Men noget må jo alligevel kunne gå galt på trods af daglige procedurer, når vi ser en ulykke som den i Tivoli Friheden?

- En ulykke vil selvfølgelig altid være en for meget, men det er meget, meget sjældent, at der sker noget, siger Ole Andersen.

- På Bakken er vi meget berørte af ulykken, men det er stadig vigtigt for os at sige, at vi altid har enormt stort fokus på sikkerheden, for det er hele forudsætningen for, at du kan sætte dig op i en forlystelse.

Bakken-direktøren understreger dog, at parken vil tage stilling til havariundersøgelsen, når den ligger klar. Giver den ny viden, vil parken tage stilling til sikkerhedsprocedurerne på ny.

- Der er ingen, der kan leve med det her, og Tivoli Friheden er også sønderknust over det. Det ville også være mit største mareridt, hvis der skulle ske noget med nogen af vores gæster, slår Ole Andersen fast.

Også Legoland og Fårup Sommerland oplyser fredag, at de fortsætter med de samme sikkerhedsprocedurer som normalt.

En brite, som har hjulpet Ukraine i krigen, er død under fangenskab hos prorussiske separatister i Donetsk.

Det rapporterer det statslige russiske nyhedsbureau Tass fredag.

Briten Paul Urey, som var i 40'erne, blev taget til fange i det østlige Ukraine. Herefter blev han anklaget for at have ageret lejesoldat for Ukraine af separatisterne i den selvudråbte republik Donetsk i det østlige Ukraine.

Ifølge ngo'er var Urey i Ukraine for at yde humanitær hjælp. Men de prorussiske separatister har fastholdt, at han var en professionel soldat.

Død "på grund af sygdom"

Den såkaldte ombudsperson i den selverklærede republik Darja Morozova siger, at han døde søndag i sidste uge.

- Han døde af en tidligere diagnosticeret sygdom og stress 10. juli, siger hun til et nyhedsbureau i Donetsk ifølge Tass.

Et af Paul Ureys familiemedlemmer bekræfter over for det britiske medie Sky News, at familien har fået at vide af, at han skal være død "på grund af sygdom".

Ifølge Morozova skal briten være blevet diagnosticeret med en række kroniske sygdomme under sit første sundhedstjek. Derudover var han ifølge Morozova deprimeret, fordi Storbritannien viste sig at være ligeglade med hans skæbne.

- For vores del gav vi den nødvendige lægebehandling til Paul Urey trods de grove anklager mod ham, siger hun ifølge Tass.

Ekstremt bekymret

Paul Urey og en anden brite ved navn Dylan Healy, som ifølge ngo'er også udførte humanitært arbejde i Ukraine, blev taget til fange i slutningen af april.

Dengang sagde Ureys mor ifølge BBC, at hun var ekstremt bekymret for hans velbefindende, fordi han havde type 1 diabetes og derfor havde brug for insulin.

Da de to nødhjælpsarbejdere blev taget til fange, var det angiveligt, da de var i gang med at hjælpe en familie fra en landsby syd for byen Zaporizjzja.

Du bør afholde dig fra at drikke alkohol, hvis du er under 40 år. For i så fald er alkohol aldrig godt for dig. Det konkluderer nyt globalt studie.

Studiet er publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet. Det skriver avisen The Guardian og CNN.

Ifølge undersøgelsen er der betydelige sundhedsrisici og ingen fordele ved alkohol for yngre personer.

Det er mænd i alderen 15-39 år, som er i størst risiko for skadeligt indtag af alkohol.

- Vores budskab er simpelt: Unge personer bør ikke drikke. Men ældre personer kan nyde godt af at drikke små mængder.

- Selv om det nok ikke er realistisk at afholde unge voksne fra at drikke, mener vi, at det er vigtigt at videreformidle de seneste beviser, så alle kan tage en beslutning på et oplyst grundlag om deres sundhed, siger professor og medforfatter af studiet Emmanuela Gakidou fra University of Washington til The Guardian.

Et glas vin om dagen

59 procent af de personer undersøgt i studiet, som drak farlige mængder alkohol, var mellem 15 og 39 år. Over to tredjedele af dem var mænd.

For denne gruppe er der ingen fordele ved alkohol, som derimod udgør risici som at komme til skade under druk, bilulykker, selvmord og drab.

For voksne over 40 år uden underliggende sundhedsproblemer er et lille indtag af alkohol - for eksempel et glas vin om dagen - forbundet med nogle sundhedsmæssige fordele.

Det kan blandt andet mindske risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde og diabetes.

- Når du ser på den samlede sundhedsmæssige påvirkning, særligt blandt ældre voksne, viser det, at en lille mængde faktisk er bedre for dig end overhovedet ikke at drikke.

- I alle andre tilfælde er det skadeligt, uanset hvor meget der indtages, siger Emmanuela Gakidou siger til CNN.

Undersøgelsen er del af et løbende projekt på University of Washington i Seattle. Projektet indsamler verdens mest omfattende data om årsager til sygdom og død globalt.

Solid data

Konkret har forskerne set på, hvilke risici alkoholindtag udgør for 22 forskellige sundhedsmæssige forhold. Det inkluderer for eksempel hjertesygdomme, kræft, bilulykker og øvrige skader.

Med den information har forskerne kunnet vurdere, hvor meget alkohol en person kan drikke, før det udgør en risiko for deres helbred, når det sammenlignes med en person, som ikke har drukket.

Generelt roses studiet for at være lavet på baggrund af solide data. Nogle forskere, som ikke har været involveret i undersøgelsen, udtrykker dog bekymring over konklusionerne.

Statistikker viser, at der er over 14 gange så mange dødsfald forbundet med alkoholindtag blandt 70 til 74-årige i Storbritannien sammenlignet med de 20 til 24-årige.

Det påpeger Colin Angus fra det britiske University of Sheffield, som forsker i alkoholindtag, over for CNN.

De data, som han fremhæver, går imod studiets anbefalinger om, at man primært skal have fokus på alkoholindtag blandt de yngre voksne, mener han.

I alle fem regioner i Danmark er der øgede forekomster af coronavirus i spildevandet.

Samtidig stiger smittetallene på landsplan - i Region Syddanmark er incidensen dog let faldende. Incidensen beskriver antallet af konstaterede smittede i forhold til indbyggere.

Det fremgår af Statens Serum Instituts tendensrapport, der ser på smitteudviklingen fra uge 26 til uge 27, der sluttede søndag 10. juli.

Mere gang i epidemien

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, ser ikke noget, som "i sig selv er bekymrende".

Men han ser dog tegn på, at der er mere gang i epidemien.

- Umiddelbart er tendensen lidt mere negativ, end den var sidste uge, siger han.

I uge 26 sås blandt andet et fald i spildevandsmålingerne. Men det er altså ikke tilfældet i uge 27.

Nyindlæggelser er steget

Samtidig får flere danskere et positivt testsvar.

- Der er 22 procent flere smittetilfælde i uge 27, mens testraten kun er steget med ti procent, siger Allan Randrup Thomsen.

- Så vi kan ikke længere sige, at den stigning, vi måler, overvejende skyldes øget testning.

Antallet af nyindlæggelser relateret til covid-19 er også steget.

Randrup Thomsen understreger dog, at smitten og også dødstallene kommer fra et lavt niveau.

Indsatsen med fjerde stik går først for alvor i gang til efteråret.

Et fjerde stik

Fra 1. oktober vil alle danskere over 50 år blive tilbudt et fjerde stik med en coronavaccine.

Særligt udsatte grupper har kunnet få et fjerde stik de seneste uger. Plejehjemsbeboere og andre sårbare bliver tilbudt fjerde stik fra 15. september.

Virologen mener endnu ikke, at der som sådan er behov for at genoverveje vaccinationsstrategien. Men man bør holde øje.

Selv om smitten falder blandt de 70-79-årige i tendensrapporten, ser Randrup nemlig med en vis bekymring på "plejehjemsmiljøet" - det vil sige også blandt arbejdere i socialsektoren, hvor smitten stiger.

- Man skal have meget øje på, hvordan udviklingen er her. For med den tid, der er gået, siden de ældre sidst er blevet vaccineret, så har de en aftagende immunitet, siger Randrup Thomsen.

Torsdag kom det i øvrigt frem, at en ny coronavariant er fundet i Danmark.

Der er tale om varianten BA. 2.75, der er en undervariant af omikron. Det vides endnu ikke, om den er mere smitsom.

Bill Gates har offentliggjort, at han vil donere 141 milliarder danske kroner til velgørenhed.

Pengene skal gå til The Bill and Melinda Gates Foundation, som han og hans ekskone grundlagde i 2000. Det er ifølge Forbes verdens største private velgørenhedsorganisation.

- Mens jeg ser på fremtiden, planlægger jeg at forære så godt som hele min formue til fonden. Jeg vil rykke ned og på et tidspunkt helt ud af listen over verdens rigeste mennesker, skriver Bill Gates på Twitter.

Ifølge BBC lovede han allerede i 2010, at han på sigt ville forære langt det meste af sin formue til velgørenhed. Men siden er hans værdier omtrent fordoblet.

Planen er at øge fondens årlige forbrug med 50 procent fra omkring 40 milliarder kroner til omkring 60.

De mange milliarder skal blandt andet bruges på at forsøge at løse store problemer som pandemier, børnedødelighed, sygdomsbekæmpelse, hungersnød, klimatilpasning, ligestilling og undervisning, skriver han.​

- Jeg har en forpligtigelse til at give mine ressourcer tilbage til samfundet på måder, der har den størst mulige effekt i forhold til at nedsætte lidelse og forbedre liv. Jeg håber, at andre, der er i besiddelse af stor velstand og privilegier, også vil træde i karakter nu, skriver Bill Gates på Twitter.

Bill Gates er nummer fem på magasinet Forbes liste over verdens rigeste mennesker. Magasinet estimerer hans værdier til 716 milliarder danske kroner. Fra 1995 til 2010 og igen fra 2013 til 2017 lå han øverst på listen, som lige nu toppes af Elon Musk. Musk ejer blandt andet elbilsproducenten Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX.

Bill og Melinda Gates blev skilt i sommeren 2021 efter 27 års ægteskab.

Året inden skilsmissen havde Gates trukket sig fra bestyrelsesarbejdet i Microsoft, hvor han var topchef indtil 2000. Siden har han fokuseret på sit velgørenhedsarbejde.

Ifølge BBC er fonden efter USA den største bidragyder til verdenssundhedsorganisationen WHO.

Det har gjort Bill Gates til offer for en lang række udokumenterede konspirationsteorier.

Det gik meget hurtigt med Jytte Lund Westphals søn Martin. Fra lægerne opdagede, at han havde leukæmi, til han døde 13 år gammel, gik der bare en uge.

I dag er det 21 år siden, Jytte Lund Westphal mistede ham, men han fylder stadig rigtigt meget.

Da Martin døde, oplevede hun og hendes mand en stor berøringsangst og en afstandtagen fra deres omgangskreds, selvom det, de ønskede sig allermest, var, at folk var der, spurgte ind og lyttede.

Derfor sagde Jytte Lund Westphal også ja til at fortælle instruktør Frelle Petersen om sin sorg i forbindelse med hans nye film ’For resten af livet’.

- Det har altid været svært, og så synes jeg, det er et emne, der skal tages fat på, fordi der er så tabubelagt, fortæller hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Men hvad der startede som research til filmen, endte med, at hun fik en lille rolle i filmen, hvor hun i en sorggruppe fortæller den sande historie om tabet af sønnen.

Overrasket over tabu

’For resten af livet’ udspiller sig i Sønderjylland, og filmen handler om Maren og Egon, der pludselig mister deres søn på tragisk vis. På hver sin måde forsøger de at tackle deres sorg og komme videre i livet.

Frelle Petersens inspiration til ’For resten af livet’ udspringer af et forældrepar i hans omgangskreds, der mistede deres søn.

- Det overraskede mig, at det er så tabubelagt stadigvæk, at man ikke taler så meget om det. De oplevede at blive sat i bås som ”den familie, der havde mistet en søn”.

Det fik Frelle Petersen til at udforske det at miste og det at sørge på forskellige måder.

Jeg har fået rigtigt mange henvendelser fra folk, der har mistet

Frelle Petersen, instruktør

Han opsøgte flere familier, heriblandt Jytte Lund Westphal og hendes mand, som havde mistet et barn.

I arbejdet fandt instruktøren ud af, at sorgen både havde gjort folk ensomme, og i flere familier havde den også haft en splittende effekt, fordi familiemedlemmerne havde sørget på forskellig vis.

Derfor er han glad for, at han besluttede at lave filmen og sætte fokus på det at miste et barn.

- Jeg kan mærke, at den allerede betyder rigtigt meget for mange mennesker. Jeg har fået rigtigt mange henvendelser fra folk, der har mistet, og også fra folk, som ikke har mistet, men hvor det har været tankevækkende for dem at se filmen, fortæller han.

”Han er der altid”

Jytte Lund Westphal kan selv genkende, at sorgen kan splitte mennesker. I hendes familie sørgede de på forskellige måder, og det var især svært de første år.

Derfor er hun også glad for, at den del fylder i Frelle Petersens film.

- Jeg synes, det er vigtigt, at det kommer frem, at det er okay at sørge. Vi har sørget utroligt meget sideløbende, men ikke sammen i hele familien, forklarer hun.

Da hun mistede Martin, var det svært for hende at håndtere, at omgangskredsen tog afstand. Det har gjort hende mere hård, og hun har luget ud, så de, der ikke kunne rumme hendes sorg, ikke længere har en plads i hendes liv.

Han er der altid

Jytte Lund Westphal, socialpædagog

Det har Martin derimod.

- Han er der altid, slutter hun og tager sig til hjertet.

Se hele interviewet med Jytte Lund Westphal og Frelle Petersen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Torsdag kunne Statens Serum Institut bekræfte, at første tilfælde af BA.2.75, en undervariant til Omikron, er fundet i Danmark.

Men på trods af at subvarianten har spredt sig med forholdsvis stor hastighed i andre lande og er på WHO’s liste over varianter, der overvåges, er nyheden med stor sandsynlighed ikke noget, der giver anledning til bekymring hos danskerne.

Det mener Michael Bang Petersen, der er professor ved Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet, der frem til marts 2022 indsamlede data om danskernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

- Danskernes adfærd er forholdsvis forudsigelig, og vi har fået en relativt god forståelse for dynamikken i befolkningens adfærd, forklarer han til TV 2.

Han peger derfor på to faktorer, der kan få afgørende betydning for, om danskerne vil tage en ny coronatrussel alvorligt: presset på hospitalsvæsenet og kommunikationen fra sundhedsmyndighederne.

Retter ind for samfundets skyld

Da den sidste rapport fra Hope udkom i april, var der en lav grad af frygt og bekymring for coronavirus blandt befolkningen.

Jo mere alvorligt det er, jo mere villig er man til at følge myndighedernes retningslinjer

Michael Bang Petersen, professor ved Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet

Alligevel var næsten 60 procent parate til at lukke samfundet ned igen, hvis der opstod en ny variant, som truede hospitalsvæsenet.

Og Michael Bang Petersen tror ikke, at meget har ændret sig siden dengang.

- Folk siger sådan set, at de er klar til at reagere, hvis hospitalsvæsenet bliver presset. Det er det, der er altafgørende, siger han

Som eksempel nævner han, at danskerne tilbage i december 2021 var ganske villige til at lukke samfundet ned, men at det ændrede sig, da det efterfølgende gik op for dem, at hospitalssystemet ikke var lagt ned som frygtet.

Han fortæller yderligere, at for langt de fleste danskere har coronakrisen indtil nu været af samfundsmæssig karakter. Det vil sige, at man ikke retter ind efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger for sin egen skyld, men for samfundets skyld.

- Det skaber en langt større fleksibilitet. Vi tager mundbindene på, så snart det bliver et krav, men vi smider dem også med det samme, når det ikke længere er et krav, forklarer han.

Men spørgsmålet er dog, hvor langt danskerne er villige til at strække sig, hvis der venter endnu et efterår og en vinter med en ny coronabølge og høje smittetal.

Danskerne har godt af coronapauser

Ifølge Michael Bang Petersen afhænger danskernes villighed af situationens karakter.

- Jo mere alvorligt det er, jo mere villig er man til at følge myndighedernes retningslinjer, siger han og tilføjer:

- Lad os sige, at vi får en variant, som fuldstændig undviger den opbyggede immunitet i befolkningen og giver et kraftigt pres på hospitalsvæsenet. Så er folk villige til at gå ret langt.

Mens coronavirus var på sit højeste, blev der ofte henvist til, at danskerne var blevet coronatrætte – også kaldet pandemisk udmattelse på fagsprog.

I flere lande så man eksempelvis, at befolkningen var så træt af virussen, at de begyndte at slække på restriktionerne. Michael Bang fortæller, at man blandt andet i Tyskland vurderede, at man var nødt til at holde kæden stram, for hvis først man slap befolkningen, var de uden for rækkevidde.

Men sådan har det ikke forholdt sig i Danmark. Tværtimod viser Michael Bang Petersen og resten af Hope-projektets forskning, at danskerne har haft godt af pauserne, fortæller han.

Så du tror ikke, at der givetvis vil være en større modvillighed efter flere måneder, hvor danskerne ikke har skullet tænke på smittetal og restriktioner?

- Det er ikke min vurdering. Min vurdering er, at det er godt med de her pauser, for det gør os klar til at reagere igen. Det er dog også lettere i en situation som den danske, hvor der er en meget høj tilslutning til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Forebyggelse frem for restriktioner

I slutningen af juni stillede statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S), direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm igen op til coronapressemøde.

Med den viden, vi har nu, og den store vaccinetilslutning ser vi ikke et efterår og vinter med store restriktioner og nedlukninger

Mette Frederiksen (S), statsminister

Her lød det enstemmigt fra dem alle, at man hellere vil forebygge end indføre restriktioner.

- Med den viden, vi har nu, og den store vaccinetilslutning, som har været gældende, ser vi ikke et efterår og vinter med store restriktioner og nedlukninger, lød det blandt andet fra statsministeren.

Den udmelding tolkede Michael Bang Petersen som sundhedsmyndighedernes og politikernes forsøg på at kommunikere, at der fortsat er en lille chance for, at restriktioner igen kan komme på tale, hvis situationen bliver alvorlig nok.

Men han tror ikke nødvendigvis, at alle danskere har tolket det sådan, og det kan få betydning for, hvordan den del af befolkningen reagerer, vurderer han.

- Hvis man som borger har hørt, at man aldrig ved, hvad der kan ske, så tærer det ikke nødvendigvis på tilliden. Men hvis man som borger har hørt, at der ikke kommer til at ske noget, så er der stor chance for, at man vil reagere negativt, siger han.

Forholder sig i ro

Selv kommer Michael Bang Petersen kun til at genoptage Hope-projektet, hvis flere af restriktionerne vender tilbage.

Men hvilke og hvor mange restriktioner der skal til, før han og hans kollegaer igen vil begynde at følge danskernes coronaadfærd, vil han ikke sige.

Indtil nu forholder han sig dog i ro. Det samme gør flere andre eksperter, hvad angår undervarianten BA.2.75.

For eksempel har virolog på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen tidligere udtalt til TV 2, at han ikke tror, at BA.2.75. kan true vaccinernes effektivitet mod alvorlig sygdom.

Hos Statens Serum Institut lader man sig heller ikke bekymre for nu. Ifølge faglig direktør Søren Alexandersen er der ingen grund til at tro, at varianten skulle være med alvorlig end tidligere varianter af Omikron.

Sri Lankas præsident, Gotabaya Rajapaksa, har torsdag sendt en e-mail, hvor han bekræfter, at han træder tilbage fra sit embede.

Det meddeler parlamentsformanden, Mahinda Yapa Abeywarden, i Sri Lankas hovedstad, Colombo.

Rajapaksa sendte mailen kort før han ankom til Singapore. En regeringskilde i Sri Lanka siger til Reuters, at et officielt dokument vil blive fløjet til Sri Lanka fra Singapore.

Parlamentsformanden har insisteret på at se et originalt brev med en afskedsbegæring fra Rajapaksa, før han vil give officiel meddelelse om præsidentens tilbagetræden.

Præsidentparret flygtede tidligere på ugen fra voldsomme uroligheder i Sri Lanka til Maldiverne. Torsdag fløj parret videre til Singapore.

Voldsomme uroligheder

Der har været store og voldsomme demonstrationer og uroligheder, hvor præsidentens embedsbolig blev stormet og invaderet af hundredvis af demonstranter.

Der er indført nødretstilstand i hele landet og udgangsforbud i Colombo og vestlige områder.

Efter demonstranter sent onsdag forsøgte at storme nationalforsamlingen er der blevet sat flere soldater og pansrede køretøjer ind for at beskytte regeringsbygninger.

En af organisatorerne bag demonstrationerne Devinda Kodagode siger til nyhedsbureauet AP, at demonstranterne forlader offentlige bygninger, fordi parlamentsformanden har lovet at undersøge, hvordan krisen kan løses.

- Vi trækker os fredeligt tilbage fra regeringsbygningerne, men vi fortsætter vores kamp, siger en repræsentant for demonstranterne.

De kræver, at premierministeren også trækker sig.

Demonstranterne er vrede over den økonomiske krise, som landet befinder sig i, efter coronapandemien har ødelagt turismen. Samtidig har krigen i Ukraine forværret inflation og mangel på fødevarer.

Lederen af det største oppositionsparti Sajith Premadasa, der tabte præsidentvalget i 2019 til Rajapaksa, har sagt, at han vil stille op til præsidentposten.

Sri Lanka ligger syd for Indien. De cirka 22 millioner indbyggere oplever for tiden landets værste økonomiske krise i årtier.