Efter flere kvartaler med massiv pandemi-drevet efterspørgsel går pc-markedet markant tilbage.

Danmark får torsdag et rap over nallerne af EU-Domstolen.

Årsagen er fetaost. Eller snarere ost, der kaldes feta, men ikke må kaldes det ifølge EU-regler.

Danmark har undladt at forhindre eksport af ost under betegnelsen feta fremstillet i Danmark til tredjelande.

Og da fetaost ifølge EU-regler kun kan betegnes som feta, når det er produceret i Grækenland og Cypern, har Danmark begået traktatbrud. Det oplyser EU-Domstolen i en pressemeddelelse.

Har ikke forhindret eksport

Danmark har ment, at reglen kun gjaldt, når det omhandlede eksport af ost under betegnelsen feta til andre EU-lande.

Derfor har man ikke forhindret eksport fra danske mejerier af ost kaldet feta, for eksempel dansk feta, til tredjelande. Men det er altså en forkert forståelse af EU's regler. Og derfor skal Danmark sørge for, at eksporten stopper.

Betegnelsen feta blev i 2002 registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse. Det, der på ægte fetaost i butikker kan læses BOB.

Lige siden har betegnelsen været forbeholdt ost, som har oprindelse i bestemte områder i Grækenland og Cypern.

Bliver solgt som salattern

I Danmark bliver såkaldt dansk feta solgt som eksempelvis salattern eller hvid ost, fordi det bliver solgt på EU's indre marked. Men til lande uden for EU har nogle danske mejerier altså brugt betegnelsen feta om osten.

Og det er altså i strid med reglerne, fastslår EU-Domstolen endeligt torsdag.

Dommen fra EU-Domstolen betyder, at Danmark hurtigst muligt skal rette ind. Den fører i første omgang ingen sanktioner med sig.

Hvis Danmark skulle undlade at rette ind, kan EU-Kommissionen anlægge en ny sag med krav om finansielle sanktioner.

Lande har lagt sag an

Det er EU-Kommissionen, som med støtte fra Grækenland og Cypern har lagt sag an mod Danmark.

Formålet med at beskytte visse fødevarer er at hjælpe producenterne i de bestemte områder med at opnå et rimeligt udbytte, der afspejler produkternes kvalitet.

Andre eksempler på sådanne fødevarer er champagne og parmaskinke.

Der er fundet et tilfælde af undervarianten til Omikron, BA.2.75, i Danmark. Det bekræfter Søren Alexandersen, som er faglig direktør hos Statens Serum Institut, over for TV 2.

Varianten er fundet hos en dansker, som har opholdt sig i Sydeuropa, og den er registreret i Danmark tirsdag.

BA.2.75 har spredt sig i Indien, hvor den har vakt opsigt på grund af dens hurtige smitteevne.

Fra at have udgjort to procent af alle coronasmittede i Indien 12. juni, udgør den nu 23 procent af alle covidsmittede i Indien.

Den er desuden registreret i Japan, Tyskland, Storbritannien, Canada, USA, Australien og New Zealand.

WHO har sat BA.2.75 på listen over varianter, der overvåges, og også SSI holder øje med den.

Kan resultere i ny bølge

Søren Alexandersen understreger, at der ikke er nogen grund til at tro, at varianten skulle være mere alvorlig end tidligere varianter af Omikron.

- Men det er selvfølgelig klart, at når der kommer en ny subvariant, og den kan sprede sig, som vi ser i Indien og andre lande, så skal vi selvfølgelig holde særligt øje med den.

Ifølge den faglige direktør er der en risiko for, at varianten kan resultere i en ny bølge. Han kan ikke sige noget om risikoen for, at BA.2.75 bliver den dominerende variant i Danmark, men han fortæller, at den er "en kandidat blandt flere".

- Virus ændrer sig jo løbende, og det kan i nogle tilfælde være nok til, at den kan sprede sig igen. Og det er måske det, vi ser her.

Antistoffer virker knap så godt

Søren Alexandersen fortæller, at der er en række mutationer i BA.2.75, som muligvis kan føre til, at nogle af antistofferne fra vacciner og tidligere smitte virker mindre godt.

- Der er i hvert fald én mutation i varianten, som gør, at de antistoffer, vi allerede har bygget op, virker knap så godt som mod de tidligere varianter.

Sundhedsministeriet skriver på Twitter, at det er uklart, om BA.2.75 er mere smitsom end andre varianter, samt hvorvidt varianten giver et mere alvorligt forløb end BA.5, som aktuelt er den dominerende.

De skriver desuden, at det er uvist, om den vil udkonkurrere BA.5 i Danmark.

Hos SSI holder de i øjeblikket øje med omkring 30 undervarianter, og BA.2.75 er én af dem, som der bliver holdt et særligt øje på.

Også internationalt holder virologer og sundhedseksperter øje med smitteudviklingen. Her understreges det over en bred kam, at det er for tidligt at være bekymret for den nye variant, da der er mangel på kliniske data.

- Det er for tidligt at drage konklusioner, men det ser ud som om, at den smitter eksponentielt i Indien. Om den vil kunne udkonkurrere BA.5, må vi se over tid, siger Matthew Binnicker, der er klinisk virolog på Mayo Clinic i Rochester, Minnesota.

BA.5 er både den dominerende variant i Danmark, resten af Europa og USA i øjeblikket.

Meget kan siges om verden i disse dage, hvor nyhederne nærmest står i kø for at overgå hinanden.

Men de færreste havde nok regnet med at høre om badende demonstranter, der ulovligt har besat en præsidentiel svømmepøl i dagevis, og nu også har stormet præsidentens kontor.

Velkommen til dagens overblik.

SAS genoptager forhandlinger med piloter

En ni dages lang pilotstrejke med omfattende konsekvenser for rejsende i hele Norden kulminerer muligvis nu ved forhandlingsbordet.

I hvert fald mødtes SAS med piloterne onsdag.

Allerede før mødet gjorde pilotforeningen dog klart, at den ingen forventninger har om at finde en løsning. Mødet onsdag bar heller ikke frugt, men forhandlingerne genoptages torsdag.

Strejken koster 90 millioner kroner om dagen og er den længste af sin slags i selskabets historie.

Ifølge TV 2s oplysninger har SAS’ topchef, Anko van der Werff, været til stede ved forhandlingerne onsdag.

Demonstranter stormer præsidentkontor

I Sri Lanka har der været omfattende demonstrationer i en længere periode nu, og det kulminerede i weekenden, da demonstranter indtog både præsidentens og premierministerens respektive hjem.

Demonstranterne har simpelthen forskanset sig i præsidentpaladset, hvor der strømmer billeder ud af srilankanere, der bader i svømmepølen og træner i det private fitnessrum.

Kampklædt politi har forsøgt at tvinge demonstranterne ud – men uden held. Selvom præsidenten rent faktisk er gået af og er flygtet ud af landet, så fortsætter demonstrationerne.

Nu har srilankanerne således også stormet den fungerende præsidents hovedkontor i Colombo. Se billederne her.

Ukraine tager avanceret våben i brug

Der har været snak om dem længe, og nu er det altså officielt: Ukraine har taget langtrækkende raketvåbensystemer i brug mod de russiske invasionsstyrker.

Det er det amerikanske HIMAR-system, der har en rækkevidde på op til 85 kilometer.

Ifølge militæranalytikere er det en gamechanger, at Ukraine nu kan skyde langt ind i de områder, som Rusland har besat.

De mener, at det kan få afgørende betydning for slagets gang og Ukraines chancer for at genvinde kontrol over deres besatte territorier.

Boostervaccine kan give flere antistoffer

Selvom det for de flestes vedkommende formentligt er længe siden, at de har skænket coronavaccinerne en tanke, så arbejdes der stadig på højtryk blandt producenterne for at forbedre dem.

Seneste melding fra Moderna lyder nu på, at deres nye boostervaccine muligvis kan give flere antistoffer mod de nye coronavarianter end tidligere.

Fra 15. september begynder myndighederne at sende invitationer ud til danskere over 50 år til at modtage et boosterstik.

Ukrainsk kat på besynderlig rejse

Max, den ukrainske hankat, blev mod sin vilje tvunget ud af byen Butja, da russerne invaderede området.

Hans ejere var flygtet og havde ikke mulighed for at tage kæledyret med, så i en måned måtte Max bo i samme hus som russiske soldater, der havde slået sig ned i hans domicil.

Da ukrainerne kom og befriede Butja, tog hans ejere straks hjem for at lede efter Max – men hankatten var intet sted at finde.

Efter lidt søgen fandt den ukrainske familie ud af, at Max var endt nær en militærbase i Hviderusland, hvor en kvinde havde fundet ham og taget ham til sig.

Og hun ville gerne hjælpe med at få Max hjem, viste det sig. Læs hele historien her.

Et nyt studie fra Moderna tyder på positive resultater fra deres opdaterede mRNA-vaccine mod coronavirus. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

800 forsøgspersoner har fået et skud med den opdaterede vaccine, og efter en måned havde de 1,69 gange så mange antistoffer mod coronavarianterne BA.4 og BA.5 som dem, der fik et stik med den boostervaccine, som allerede er godkendt.

BA.5 er i øjeblikket den dominerende variant i Danmark.

Ikke en kæmpe forskel

Camilla Foged, som er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, siger, at resultaterne rigtignok tyder på, at den opdaterede vaccine giver højere antistofniveauer end den gamle version.

Hun har dog ikke haft mulighed for at få adgang til de præcise data fra undersøgelsen.

Selv om resultaterne tyder på højere beskyttelse, er det ifølge Camilla Foged ikke en kæmpe forskel.

- Det er selvfølgelig fint, at de giver højere antistofniveauer. Måske kunne jeg godt have tænkt mig at se bedre beskyttelse, lyder det fra professoren.

Forhåbentlig klar til efteråret

Derudover siger studiet ikke direkte noget om beskyttelsen mod smitte og alvorlig sygdom - det siger kun noget om mængden af antistoffer.

For at finde ud af hvor godt de beskytter mod smitte og alvorlig sygdom, skal vaccinerne først tages i brug, fortæller Camilla Foged.

- Moderna har gjort det, som de er blevet bedt om af myndighederne (lave studiet, red.), men folk skal ikke tro, at de nu undgår at blive smittet.

- Men vaccinerne virker, de giver nok bedre beskyttelse, og så er det positivt, at myndighederne nu har adgang til data. Hvis de godkender de opdaterede vacciner, er de forhåbentlig klar til at komme i brug i efteråret, siger hun.

Moderna har tidligere oplyst, at deres nye booster formentlig kan lanceres i oktober eller tidligt i november.

Alle danskere over 50 får tilbudt fjerde stik

I juni fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at alle danskere over 50 år tilbydes et fjerde stik til efteråret.

Plejehjemsbeboere og særligt sårbare vil være de første, som får tilbuddet fra 15. september.

Fra 1. oktober vil alle danskere over 50 år få tilbudt et fjerde stik.

Årsagen til det fjerde stik er, at der forventes stigende smitte til efteråret.

Smittetallene er allerede nu stigende i Danmark og andre europæiske lande, og tirsdag blev der således registreret 2957 smittede.

I årevis var det brystkræft, der var den mest udbredte form for kræft i Danmark, men nu har kræft i lunger, bronkier og luftrør taget over.

Det viser en ny rapport, "Kræft i Danmark", som Kræftens Bekæmpelse udgiver.

Det skriver Berlingske.

Over 5000 personer i Danmark fik i 2020 konstateret lungekræft, mens der blev konstateret 4800 tilfælde af brystkræft.

Stort set lige mange kvinder og mænd rammes af lungekræft, der har en høj dødelighed. Kun hver fjerde er i live efter fem år.

Selv om brystkræft blandt kvinder er næsten dobbelt så hyppig som lungekræft, er der flere kvinder, der dør af lungekræft.

I 2020 døde næsten 3400 personer i Danmark af lungekræft.

Ifølge formanden for Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG), overlæge Torben Riis Rasmussen, er der fortsat en svagt stigende tendens i antallet af nye lungekræfttilfælde.

Derfor er det ifølge ham forventeligt, at lungekræft vil forblive den største kræftsygdom i Danmark i en årrække.

Det er især regningen for tidligere tiders udbredte rygekultur, der nu betales af tusindvis af mennesker.

Med undtagelse af enkelte tilfælde af bestemte mutationer i kræftcellernes dna, luftforurening eller radon fra undergrunden så handler det om tobak.

Mellem 90 og 95 procent af alle lungekræfttilfælde vurderes således at være rygerelaterede.

- Den risiko, man påfører sig selv ved at ryge, forsvinder ikke, selv om man holder op. Mange af de patienter med lungekræft, vi ser i dag, er holdt op med at ryge, sommetider for mange år siden - men risikoen bærer de stadig med sig, siger Torben Riis Rasmussen til Berlingske.

Behandlingen af lungekræft er dog blevet bedre, og flere overlever.

Etårsoverlevelsen er hævet markant. Over halvdelen af patienterne er nu i live, ét år efter at de har fået diagnosen.

Femårsoverlevelsen kan dog stadig blive løftet, og der er ifølge Torben Riis Rasmussen også nye, lovende behandlinger i horisonten.

Over 1000 mennesker har i alt søgt erstatning for skader, som de mener, skyldes vaccinen mod covid-19.

Det skriver Berlingske.

De fleste ender med at få afslag. Men 32 har indtil videre fået tilkendt erstatning.

Direktør for Patienterstatningen Karen-Inger Bast oplyser til Berlingske, at der kommer 10-15 ansøgninger hver uge, og at sagerne "fylder en hel del".

- Men set i lyset af, at over 4,8 millioner danskere har fået et eller flere stik, og der er givet i alt 13,2 millioner doser, er antallet af ansøgninger om erstatning faktisk lavt, siger hun til avisen.

Mere præcist er det samlede antal ansøgninger oppe på 1138 ifølge avisen. Sidste år var der 614, som søgte om erstatning.

Cirka 500 sager er blevet afvist. Knap 600 sager er endnu ikke afgjort, skriver Berlingske.

Blandt de 32, som har fået tilkendt erstatning, er der ti, hvor årsagen er ansigtslammelser. For seks af patienterne skyldes det en blodprop. Der er også tilfælde af betændelse i hjerteregionen og nervebetændelse.

Generelt oplevede Patienterstatningen en stigning i antallet af ansøgninger om erstatning sidste år.

Det er Patienterstatningen, der afgør, om der skal udbetales erstatning for en fysisk eller psykisk skade, der er tilstødt under behandling på et sygehus, hos lægen eller efter brug af medicin.

Indsatsen med fjerde stik går først for alvor i gang til efteråret.

Fra 1. oktober vil alle danskere over 50 år blive tilbudt et fjerde stik med en coronavaccine.

Særligt udsatte grupper har kunnet få et fjerde stik de seneste uger. Plejehjemsbeboere og andre sårbare bliver tilbudt fjerde stik fra 15. september.

Det amerikanske justitsministerium vil nedsætte en taskforce i kølvandet på en afgørelse fra USA's højesteret, der fjerner den forfatningssikrede ret til abort.

Taskforcen har til formål at beskytte kvinders ret til selv at vælge, efter at højesteret i slutningen af juni omstødte afgørelsen "Roe v. Wade" fra 1973.

Det bliver vicejustitsminister Vanita Gupta, der skal stå i spidsen for taskforcen. Hun vil føre tilsyn med og evaluere delstaters lovgivning og tiltag, som truer med at "krænke den føderale juridiske beskyttelse" på området, oplyser justitsministeriet.

Arbejdsgruppen vil også føre tilsyn med love, der forsøger at forbyde Mifepristone. Lægemidlet er et af to midler, der ofte bruges til at fremkalde en medicinsk abort og afslutte graviditeten tidligt i forløbet.

Det sker som følge af uenighed om en "ekspertvurdering af midlets sikkerhed og effektivitet" fra den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA), oplyser justitsministeriet.

Højesterets afgørelse med seks stemmer mod tre har sendt chokbølger gennem hele USA, hvor 26 delstater enten med sikkerhed vil eller anses for at ville forbyde abort.

Samtidig er der delstater, som ønsker at gøre det sværere for kvinder at rejse til andre stater og få foretaget en abort.

Ifølge justitsministeriet vil taskforcen holde øje med enhver lovgivning, der "svækker kvinders mulighed for" at søge hjælp i andre delstater, hvor abort fortsat er lovligt.

Præsident Joe Biden har erkendt, at hans muligheder for at handle i forhold til abortrettigheder er begrænsede.

Den hurtigste måde at få genskabt rettigheder på føderalt plan vil være at opnå et stort demokratisk flertal i Kongressen, har Biden sagt gentagne gange.

Herefter vil man ifølge præsidenten kunne lave lovgivning på området.

En ny mutation af coronavarianten Omikron har spredt sig i Indien og vakt opsigt på grund af dens hurtige smitteevne.

Der er tale om mutationen BA.2.75. Fra at have udgjort to procent af alle coronasmittede i Indien 12. juni, udgør den nu 23 procent af alle covid-smittede i Indien. Det skriver flere medier heriblandt DW.com og Time.

BA.2.75 har spredt sig til to indiske delstater og er desuden registreret i Japan, Tyskland, Storbritannien, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Som konsekvens af den hastige smitte i primært Indien har Verdenssundhedsorganisationen WHO derfor sat BA.2.75 på listen over varianter, der overvåges. Desuden holder adskillige virologer og sundhedseksperter øje med smitteudviklingen.

Her understreges det dog over en bred kam, at det er for tidligt at være bekymret for den nye variant, da der er mangel på kliniske data.

- Det er for tidligt at drage konklusioner, men det ser ud som om, at den smitter eksponentielt i Indien. Om den vil kunne udkonkurrere BA.5, må vi se over tid, siger Matthew Binnicker, der er klinisk virolog på Mayo Clinic i Rochester, Minnesota.

Foråret viste, at coronasmitten fortsatte, selv om en stor del af verdens befolkning blev vaccineret for covid-19, så hvorfor overhovedet interessere sig for, om BA.2.75 eventuelt smitter mere?

Ifølge Matthew Binnicker fordi nye mutationer altid har potentiale til at svække vaccinernes effektivitet mod alvorlig sygdom. Et potentiale, der dog endnu ikke er dokumenteret, siger han til AP.

Dansk ekspert er ikke bekymret

Virolog på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen forholder sig indtil videre ganske rolig til den nyfundne mutation.

Han minder om, at det er BA.5, der er den dominerende variant i Europa og USA lige nu.

Den har allerede udkonkurreret BA.2, som dominerede i Danmark i februar 2022, som BA.2.75 stammer fra.

- Det er godt, at WHO holder øje med nye varianter, men i Danmark dominerer BA.5, der allerede har udkonkurreret BA.2, og derfor er det også en formodning, at BA.5 vil udkonkurrere en undervariant af BA.2 som den indiske, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Han frygter heller ikke, at BA.2.75 med nye spikeproteiner umiddelbart kan true vaccinernes effektivitet mod alvorlig sygdom.

Når en person vaccineres, opfatter immunforsvaret antigenet som fremmed. Dette aktiverer immuncellerne, som kaldes T-celler og B-celler.

- T-cellerne forhindrer ikke nødvendigvis infektion, men alvorlig sygdom, og det er også udgangspunktet med den nye mutation, indtil anden data foreligger. Vi skal passe på med at overfortolke de indledende fund, siger Allan Randrup Thomsen.

Fjerde stik som tilbud

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere sagt, at regeringen ikke forventer nogle restriktioner hen over sommeren.

Fra 1. oktober vil alle danskere over 50 år blive tilbudt et fjerde stik med en coronavaccine.

Særligt udsatte grupper har kunnet få et fjerde stik de seneste to uger. Plejehjemsbeboere og andre sårbare bliver tilbudt fjerde stik fra 15. september.

WHO har lige nu i alt syv varianter af covid-19, organisationen holder øje med.

For fjerde gang siden ulvens genindvandring i Danmark i 2012 har et ulvepar ynglet med succes i Danmark.

Det afslører optagelser fra vildtkameraer ved Klelund Plantage syd for Billund, der har observeret mindst en hvalp født først i maj, meddeler Miljøstyrelsen.

Tillykke til ulvemor og velkommen til dagens overblik.

Afgående præsident forsøgte at flygte ud af Sri Lanka

Sri Lankas trængte præsident, Gotobaya Rajapaksa, blev mandag stoppet i lufthavnen, da han forsøgte at forlade landet og flyve til Dubai.

Præsidenten har været i skjul, siden vrede demonstranter lørdag stormede præsidentpaladset i hovedstaden, Colombo.

Med militærets hjælp nåede præsidenten at flygte fra paladset i sidste øjeblik, før demonstranterne trængte ind. Siden har han været under militærets beskyttelse.

Efter stormen på præsidentpaladset lørdag har han lovet at træde tilbage som præsident for at sikre ”en fredelig overførsel af magten” til en efterfølger. Det skal ifølge planen ske onsdag.

Flaskevand bliver revet væk på Fanø efter PFAS-fund

Flere købmænd har måttet melde udsolgt for flasker af god gammeldags mineralvand på Fanø. Vandsalget på øen er eksploderet henover weekenden, hvor det kom frem, at samtlige drikkevandsboringer er forurenet med PFAS.

PFAS er en fællesbetegnelse for en række sundhedsskadelige fluorstoffer.

Niveauerne fra boringerne ligger på omkring 4 nanogram, hvilket er det dobbelte af grænseværdien, som sidste år blev sænket fra 100 til 2 nanogram.

Styrelsen for Patientsikkerhed har dog vurderet, at borgerne på Fanø kan drikke vandet i en begrænset periode, men fannikkerne – og muligvis også turisterne – har altså valgt at ty til flaskevand i stedet.

Danskerne hamstrer afbudsrejser som aldrig før

To års coronanedlukninger og udsigten til halvdårligt dansk sommervejr fik allerede i begyndelsen af skoleferien efterspørgslen på afbudsrejser til at stige.

Tilsæt dernæst en SAS-strejke, der lige nu er på sit niende døgn, og så har du ingredienserne til en efterspørgsel så massiv, at mangeårig administrerende direktør hos rejsesøgemaskinen Travelmarket Ole Stouby aldrig har set lignende.

På Travelmarket, som sammenligner alle tilgængelige afbudsrejser på markedet, kunne en afbudsrejse til blandt andet Grækenland eller Tyrkiet købes for mellem 1200 og 2200 kroner i slutningen af uge 26, altså lige i begyndelsen af skolernes sommerferie.

I dag er niveauet steget til op mellem 5000 og 7000 kroner for de absolut billigste afbudsrejser, oplyser Travelmarket til TV 2.

Lego trækker sig endeligt ud af Rusland

Lego har opsagt sin kontrakt med driftsselskabet bag 81 butikker i Rusland. Det oplyser driftsselskabet Inventive Retail Group (IRG), der står for driften af legetøjsproducentens russiske butikker, tirsdag ifølge Reuters.

Den danske legetøjskoncern meddelte i marts, at den holdt op med at sende legoklodser og legosæt ind i Rusland.

Det skete som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine og de efterfølgende sanktioner.

I mellemtiden forblev de 81 butikker i Rusland dog åbne indtil juni, hvor flere af dem blev midlertidigt lukket. Nu opsiges de alle.

Cort vinder nervepirrende spurt og 10. etape

Magnus Cort Nielsen, også kendt som "ConCorten", har gjort det igen.

På 10. etape af årets Tour de France tog EF-danskeren sin anden etapesejr i karrieren i verdens største cykelløb, da han efter målfoto spurtbesejrede australieren Nick Schultz i en intens finale.

Det så ellers ud til, at Magnus Cort var blevet sat fra udbruddet på den afsluttende kategori 2-stigning med fem kilometer igen, men på opløbet dukkede Cort op i finalen igen, da en større gruppe skulle spurte om sejren.

Her lagde han sig i hjulet på Schultz og nåede lige nøjagtig forbi på stregen. I 2018 vandt 29-årige Cort også en Tour-etapesejr efter et udbrud, da han kørte for Astana.