I 2021 tog Nordsjællands Politi en sag op mod den døgnåbne behandlingsinstitution Godhavn, hvor flere tidligere anbragte børn hævdede, at de igennem flere år var blevet udsat for vold og unødvendig magtanvendelse fra personalet på stedet.

Nu har Nordsjællands Politi droppet sagen mod Godhavn, som ligger i Tisvildeleje i Nordsjælland. Det fremgår af anklagemyndighedens afgørelse, som TV 2 har set.

TV 2-dokumentaren, ’Nødråb fra børnehjemmet’, gav i 2021 indblik i videoer og dokumenter, der afslørede mistrivsel og manglende omsorg på en lang række børnehjem. En af dem var børnehjemmet Godhavn, hvor to anbragte børn havde dokumenteret voldelige episoder og meldt det til politiet.

Politiet modtog drengenes anmeldelse i november 2016. Dengang valgte politiet at lukke sagen uden at gøre yderligere.

Efter at TV 2 kontaktede politiet i forbindelse med dokumentaren, valgte de at genoptage sagen. Men nu har de altså droppet sagen igen. Det skyldes, at anklagemyndigheden ikke har fundet basis for at rejse en sag mod personalet.

”Det er langt ude”

To tidligere anbragte på Godhavn er vrede over, at politiet har droppet sagen.

- Det er langt ude. Der er jo video af mange af tingene. Det er ikke i orden, siger 21-årige studerende Todi Godsk.

Ifølge Todi Godsk oplevede han selv adskillige voldelige episoder i de år, han var anbragt. Det var Todi Godsk og en anden anbragt, Silas Nielsen, der optog videoer af episoderne, som indgår i dokumentaren.

I 2016 optog drengene eksempelvis denne video:

Den dengang 15-årige Todi Godsk var blevet vred og havde truet med at kaste med ting. Han ville forlade Godhavn, men en mandlig ansat gik helt tæt på ham og opfordrede nu Todi Godsk til at skubbe ham. Episoden eskalerede til råb og vold.

Fysisk magtanvendelse imod børn må bruges, hvis de er til fare for sig selv eller andre eller er i gang med at ødelægge inventar. Men ifølge drengene i dokumentaren brugte personalet ofte magtanvendelse imod dem, selvom de ikke var til fare for nogen.

Forløbet er vigtigt

I forbindelse med dokumentaren vurderede flere eksperter, der blev forelagt videoerne, at flere af magtanvendelserne var ulovlige.

Alligevel har politiet altså nu droppet sagen.

Lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet Hanne Hartoft peger på, at forløbet op til en konflikt er vigtigt i sager, hvor politiet skal afgøre, om en magtanvendelse på et opholdssted har været lovlig.

I den konkrete episode i videoen ovenfor lægger anklagemyndigheden i sin afgørelse vægt på Todi Godsks adfærd forud for magtanvendelsen.

- Det fremgår, at du var meget sur, destruktiv og provokerende i din adfærd, idet du blandt andet ville kaste med billardkugler og smadre ting, hvorfor du blev lagt ned på gulvet i entreen og fastholdt i 2-3 minutter, står der i anklagemyndighedens afgørelse.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi.

Vil gå hele vejen

Todi Godsk og Christian Bøgh, som også er tidligere anbragt på Godhavn, har dog ikke tænkt sig at stoppe. Sammen med deres advokat vil de klage over afgørelsen til Statsadvokaten.

- Vi vil gå hele vejen, indtil der er nogen, der bliver dømt i den her sag, siger Todi Godsk.

- Og til der kommer nogle konsekvenser for nogen, tilføjer Christian Bøgh.

Det er ikke første gang, at døgninstitutionen Godhavn er i mediernes søgelys.

Fra 1940 og frem til 1970 blev anbragte drenge på netop Godhavn udsat for grove overgreb som systematisk vold, seksuelle overgreb og medicinske forsøg.

Overgreb så grove, at statsminister Mette Frederiksen (S) i 2019 gav de i dag voksne mænd en officiel undskyldning fra staten. Og i februar 2021 blev 17 af de tidligere Godhavn-drenge tilkendt erstatning på 300.000 kroner hver.

Mandag morgen var der tomt på hylderne i Dagli' Brugsen i Sønderho og Super Brugsen i Nordby på Fanø. I hvert fald der hvor der plejer at være vand på flaske.

- Vi havde udsolgt mandag morgen, så vi har bestilt fire gange så meget vand hjem, som vi plejer, til vores leverance onsdag, fortæller Alexander Krogsgaard, souschef i Dagli' Brugsen, Sønderho.

Også hos kollegaen mere nordligt på øen har de mærket en markant større efterspørgsel på vand.

- Vi har nok fordoblet salget i weekenden. Normalt er det mest de tyske turister, der køber vand på flaske, men i weekenden var det også danskere, der købte det, så vi havde udsolgt af nogle af varianterne. Sådan plejer det ikke at være, lyder det fra Bent Kruse Madsen, der er uddeler i Super Brugsen i Nordby.

Vandet kan drikkes

Lørdag kom det frem, at samtlige drikkevandsboringer på Fanø er forurenet med PFAS, som er en fællesbetegnelse for en række sundhedsskadelige fluorstoffer.

Vi er vant til at bo i et land med rent drikkevand, så det er meget udansk at skulle købe flaskevand

Bent Kruse Madsen, uddeler i Super Brugsen i Nordby

Niveauerne fra boringerne ligger på omkring fire nanogram, hvilket er det dobbelte af grænseværdien, som sidste år blev sænket fra 100 til to nanogram.

Styrelsen for Patientsikkerhed har dog vurderet, at borgerne på Fanø kan drikke vandet i en begrænset periode, men flere har altså valgt at ty til flaskevand i stedet.

- Jeg kan godt forstå, at folk er bekymrede. Det er da træls at skulle tænke på den slags i sin ferie, men nu har vi bestilt ekstra meget vand hjem og håber, det er nok, så folk kan få en tryg ferie herovre, siger Alexander Krogsgaard og samme melding kommer fra brugsen i Nordby.

- Vi har også bestilt mere hjem, og vi kan høre, at det er noget, kunderne taler om. Vi er vant til at bo i et land med rent drikkevand, så det er meget udansk at skulle købe flaskevand, siger Bent Kruse Madsen.

Også andre steder på øen bliver der talt om PFAS-forureningen. Både hos Sol og Strand og Danibo, der lejer feriehuse ud på Fanø, har de oplevet nogle få gæster spørge til meldingen om PFAS i drikkevandet.

- Vi havde 60 personer, der kom og hentede nøgler, og der var måske to eller tre, der spurgte til, om de nu kunne drikke vandet, fortæller Morten Schøler, der er bureauchef i Sol og Strand, og samme oplevelse har Hanne Thyssen, der er medejer og administrerende direktør i Danibo.

- Jeg nåede lige at tænke 'åh nej', da jeg læste om det, men da jeg så fik nærlæst det, kunne jeg se, at der ikke er noget nyt i tallene, og det er også kun få gæster, der har spurgt indtil det, siger hun.

Vandledning til Esbjerg

Målingerne på Fanø blev foretaget tidligere på året, men indtil videre er der ingen svar på, hvor PFAS-forureningen kommer fra.

PFAS-stofferne er andre steder især fundet tæt på brandøvelsespladser, fordi man før brugte fluorstoffer i brandslukningsskum. Men på Fanø har man ikke haft lignende pladser, og det er indtil videre uvist, hvor stofferne kommer fra.

Borgmester Frank Jensen (RV) siger til TV SYD, at man arbejder på at finde en løsning, og at den foretrukne er en vandledning mellem Fanø og Esbjerg. En løsning, der dog har lange udsigter.

- Jeg ved ikke præcist, hvor lang tid det tager, men det bliver mindst et år, og det er måske endda også optimistisk, lyder det fra borgmesteren.

Indtil da forsøger det lokale vandværk Fanø Vand at afprøve andre løsninger for at få så rent vand som muligt.

- Vi kører nogle forsøg med at rense vandet, så vi måske kan komme tættere på grænseværdien, siger Frank Jensen.

I Tyskland frygter myndighederne, at Rusland permanent vil lukke for gastilførslen til rørledningen Nord Stream 1, når den fra mandag tages midlertidigt ud af drift.

Nord Stream 1, der er hovedåren for gastilførsel fra Rusland til Europa, skal de næste ti dage gennemgå en planlagt årlig vedligeholdelse.

Rusland har i kølvandet på krigen i Ukraine begrænset eksporten af naturgas til Europa, men afviser at bruge energieksport som våben.

Men den udmelding er ikke nok til at berolige den tyske økonomi- og klimaminister Robert Habeck.

- Med det mønster, vi har set, ville det ikke overraske meget, hvis de finder en eller anden lille teknisk detalje og siger: ”Vi kan ikke lukke op igen. Vi fandt et problem, og det var det”. Så situationen er da anspændt, lyder det fra Habeck.

- Det er alvorligt det her

Det er ikke usandsynligt, at den tyske bekymring bliver en realitet. Det vurderer Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

- Når tyskerne er bekymrede, skal vi også være bekymrede. Vi har set, hvordan gasflowet fra Rusland gradvist er blevet reduceret over den seneste tid. I Danmark har vi oplevet, at Rusland har lukket for en kontrakt, fordi vi ikke ville betale i rubler. Det samme er sket for en række større europæiske lande, fortæller Brian Vad Mathiesen til TV 2.

Ifølge branchedirektør i Dansk Industri Energi, Troels Ranis, vil en permanent lukning for Nord Stream 1 få konsekvenser herhjemme – også for de danske husholdninger.

- Det er alvorligt det her, for det vil påvirke os allesammen. 13 procent af vores samlede energiforbrug er baseret på naturgas. Det er mindre end for 20–25 år siden, men alligevel en anseelig del, så det vil ramme os allesammen, siger Troels Ranis til TV 2.

Mastodonter står for skud

Også de danske virksomheder står for skud, hvis ikke Nord Stream 1 åbner efter de ti dages vedligehold, fortæller Troels Ranis.

- Der er lagt beredskabsplaner for, hvordan man skal håndtere, at der kan blive lukket for gassen helt eller delvist, siger han.

De mest gasforbrugende virksomheder herhjemme kan blive ramt, hvis gasledningen Nord Stream 1 ikke genåbner – det gælder blandt andet Arla, Danish Crown, Novo Nordisk og Carlsberg.

Hvis de europæiske gaslagre ikke er fyldt op, vil gassen blive prioriteret efter en nøgle, hvor husholdningerne står forrest.

Det kan betyde, at der ikke bliver gas – eller kun begrænset mængder gas – tilovers til såkaldt ubeskyttede virksomheder.

Omkring 50 danske virksomheder inden for blandt andet fremstilling af fødevarer og byggematerialer tilhører den kategori.

Et sandsynligt scenarie

Ligesom Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet mener Troels Ranis, at det er et sandsynligt scenarie, at Rusland lukker helt for gassen.

Det har fået DI til at nedsætte et særligt forum for de virksomheder, der risikerer at blive ramt.

- Vi kigger sandsynligvis ind i en reel gaskrise, hvor der ikke er adgang til den gas, virksomhederne har brug for. Det betyder, at gassen bliver rationeret, og virksomhederne risikerer at blive helt eller delvist lukket, siger Troels Ranis.

Medlemmerne af det særlige forum vil løbende blive briefet om situationen, ligesom der vil blive holdt møder, hvor også myndighederne deltager.

Sidste søndag modtog Thomas Vedsmand og hans kollegaer i Hovedstadens Beredskab meddelelsen om, at der var skyderi i Fields.

Sammen med sine kollegaer iførte han sig skudsikker hjelm og vest, og så kørte han mod Fields på Amager.

- Der får vi en yderligere bekræftelse på, at det er et masseskyderi, der foregår, og at der er mange tilskadekomne, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

På vejen bliver planen lagt, og ude foran Fields fik Thomas Vedsmands kollegaer fat i en særlig patrulje fra politiet, der eskorterede dem ind, så de kunne hjælpe de sårede ud til ambulancerne.

På daværende tidspunkt vidste de ikke, om der var flere gerningsmænd i shoppingcentret, og han vidste derfor, at det kunne være farligt at gå ind og hjælpe.

Vores opgave handler om at komme ind til de sårede hurtigst muligt

Magnus Mattsson, indsatsleder

Rigshospitalet har meldt tilbage til jer, at den indsats, som I lavede, var afgørende for, at de fire, der var meget hårdt tilskadekomne, overlevede. Hvad får det dig til at føle?

- Det fortæller mig, at det, som vi går og arbejder og træner på, er det rigtige.

Har trænet i Fields

Det særlige beredskab SIKS, der står for "Særlig Indsats i Kritiske Situationer", er et samarbejde med Københavns Politi og Region Hovedstaden, som skal sikre, at flest mulige menneskeliv bliver reddet under et skyderi eller terrorangreb.

Typisk bliver de 50 ansatte i Hovedstadens Beredskab kaldt ud til brande, aktioner under vand eller oppe i luften, som Thomas Vedsmand forklarer det.

Derfor var det også en atypisk aktion, som indsatsleder Magnus Mattsson pludselig skulle lede.

- Vores opgave handler om at komme ind til de sårede hurtigst muligt. Så tiden er meget, meget kritisk her, hvis vi skal kunne redde dem.

Derfor skulle Magnus Mattsson hurtigt vurdere i samarbejde med politiet, hvor de kunne rykke sikkert ind i bygningen.

Og her havde han en stor erfaring, selvom han ikke har stået med et masseskyderi før.

- Vi har tidligere været til øvelser ude i Fields og for ikke ret mange uger siden ude på Fisketorvet, hvor vi har øvet det her, fortæller han.

"Vi gjorde en forskel"

Den seneste uge har været fyldt med tanker og refleksioner for Magnus Mattsson.

Sammen med sine kollegaer har han evalueret indsatsen blandt andet med politiet og lægerne på Rigshospitalet.

Hos politiet har de fået det fulde overblik over, hvad der præcist skete, og det har hjulpet med at bearbejde det.

Og så har de fået at vide, at den førstehjælp, der blev ydet på stedet, har været med til at redde liv.

- Personligt tager jeg med, at det her SIKS, som vi har trænet i så mange år, fungerer. Vi gjorde en forskel derude, slutter han.

Se hele indslaget med Magnus Mattsson og Thomas Vedsmand i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Uden for shoppingcentret Fields på Amager ligger der hundredvis af buketter og visner i solen.

De mange blomster ligger side om side med håndskrevne noter og kort fra de mange, der har været forbi centret for at sende tanker til de mange pårørende til det skyderi, der 3. juli kostede tre mennesker livet og sårede flere.

Klokken 10 mandag vendte den normale hverdag tilbage i centret, der igen åbnede dørene for besøgende. Centret har været lukket siden de tragiske hændelser, men det har dog været muligt for centrets ansatte at vende tilbage i løbet af ugen for at genbesøge butikkerne og hente de ting, de måtte have glemt i flugten fra centret.

Inde i centret blev gitrene rullet op, og butikkerne stod hurtigt klar til at modtage gæster igen som på enhver anden mandag. Sådan da.

Klokken lidt over 10 på genåbningsdagen var der stadig flere pressefolk end besøgende i Danmarks største shoppingcenter. Politiet var talstærkt til stede, og flere vagter end sædvanligt patruljerede gangene som et tryghedsskabende tiltag.

Vi kommer videre

På centrets første sal om hjørnet fra et af de steder, hvor gerningsmanden affyrede skud, ligger e-cigaretforretningen Gejser.

Her har Nicolai Rasmussen åbnet butikken og er klar til dagens kunder. Han var ikke på job i søndags og betegner egentlig dagen i dag som en "standard mandag morgen".

- Jeg kan faktisk ikke mærke så meget forskel. Min kollega, der var på arbejde søndag, har selvfølgelig været tynget af det, der er sket. Men han har også lyst til at komme tilbage, siger han. Umiddelbart tror jeg, det er noget, der kommer til at fylde herude i noget tid, men så tror jeg også, vi kommer videre, siger Nicolai Rasmussen.

Han mener, at det var et rent ulykkeligt tilfælde, at skyderiet fandt sted lige netop i Fields, og derfor frygter han ikke for håndteringen i centret fremover.

Uvirkeligt, at tre mistede livet

Længere nede ad gangen ligger herretøjsforretningen Kaufmann. Her er Martin Christensen på vagt, og i modsætning til Nicolai Rasmussen var han på arbejde sidste søndag, hvor skyderiet fandt sted.

Derfor er denne mandag ikke helt standard for ham. Dog er han helt rolig og tryg, forsikrer han.

- Ellers ville jeg ikke være mødt op her, siger Martin Christensen.

- Men her er da en lidt mærkelig stemning. Da jeg gik forbi blomsterne ude foran, blev jeg mindet om, at tre personer har mistet livet. Det er uvirkeligt, tilføjer han.

Han husker tydeligt, da lyden af det første skud rungede gennem centret, og hvordan folk med det samme gik i panik. Kaufmann ligger ved en trappe, der fører til en udgang, og derfor stormede mange i retning af butikken, da der hørtes skud.

Martin Christensen og de øvrige Kaufmann-ansatte førte så mange folk, de kunne, ud af bagtrappen bag butikken, inden de selv tog flugten. Ifølge ham fulgte personalet den oplæring, de har fået til brandøvelser.

- Det handlede bare om at få folk ud, for vi anede jo ikke, hvad der var ved at ske. Vi blev i butikken i måske tre minutter, inden vi havde fået alle ud, og så kom vi selv ud på den anden side, siger Martin Christensen.

Det, der står klarest i Martin Christensens hukommelse, var de mange børn, der var paniske og blev slæbt afsted af deres forældre. Han husker også den totale forvirring, der opstod ude foran centret, og hvordan en mand ude foran for første gang viste ham et billede af den formodede gerningsmand med et gevær i armene.

Vi skal prøve bare at lade det blive hverdag igen

Martin Christensen, ansat i Kaufmann Det skal være hverdag igen

Martin Christensen fortæller, at det først gik rigtig op for ham, hvad der var sket, da han kom hjem og så nyhederne om skyderiet. Chokket sad i ham i mange timer, men han kom ovenpå igen efter et par dage.

De ansatte fra Kaufmann og en anden forretning med samme ejer mødtes allerede dagen efter for at tale forløbet igennem og få tilbud om hjælp, fortæller han.

For ham var det mest betryggende dog at møde på arbejde i morges mandag, tale med kollegerne i butikken og mærke, hvordan normaliteten langsomt indfandt sig i den butik, hvor han har arbejdet i fem år.

- Nu skal vi i gang med arbejdet igen, og ellers skal vi prøve bare at lade det blive hverdag igen, siger Martin Christensen.

Der er dog én ting, der har ændret sig for ham siden skyderiet, fortæller han:

- Jeg har lagt mærke til, at når jeg er et nyt sted, lægger jeg altid lige ekstra mærke til, hvor nødudgangene er. Det er det, der har sat sig.

Har du stået med en indkøbskurv i hånden og en dyb fure i panden foran supermarkedets mejeriafdeling og undret dig over, at prisen for en pakke smør har sneget sig op på knap 28 kroner? Så er du nok ikke alene.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen er nået op på 8,2 procent – det højeste niveau siden 1983.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Særligt fødevarepriserne er steget markant de seneste måneder. I maj var de samlede fødevarepriser således 10,6 procent højere end i samme måned sidste år. Men i juni er dette tal vokset til 13,6 procent.

I listen nedenfor har TV 2 samlet et overblik over prisudviklingen på en lang række fødevarer over et år – fra juni 2021 til juni 2022.

Krig, tørke og energikrise

Af listen fremgår det, at især basisfødevarer som mejeri- og kornprodukter, kaffe og kød topper listen over fødevarer med størst prisstigning.

Øverst på listen finder man smør, hvis pris på et år er steget med knap 32 procent.

Ifølge Ole Sloth Hansen, råvareanalytiker ved Saxo Bank, er der flere årsager til, at fødevarepriserne i øjeblikket stiger.

Dels peger han på krigen i Ukraine, da landet fra tid til anden bliver omtalt som ”Europas kornkammer”. Faktisk står Rusland og Ukraine til sammen for mellem en tredje- og en fjerdedel af den globale eksport af hvede, og derfor presser det priserne op, når landene bekriger hinanden.

Desuden spiller både tørke, brændstof- og gødningsmangel samt stigende energipriser en rolle.

Og de mange prisstigninger kan mærkes rundt omkring i de danske hjem.

35.000 kroner ekstra om året

Brian Friis Helmer, der er økonom hos Arbejdernes Landsbank, vurderer, at en almindelig børnefamilie skal have op mod 3000 kroner ekstra op af lommen hver eneste måned sammenlignet med sidste år for at købe de samme varer.

- Vi ved, at danskerne i gennemsnit er rimeligt velpolstret økonomisk. Men der er ikke nogen tvivl om, at det gør et stort indhug i almindelige familiers økonomi, siger Brian Friis Helmer til TV 2.

Også Jes Asmussen, der er cheføkonom ved Handelsbanken, regner sig frem til, at de stigende priser koster en almindelig børnefamilie cirka 35.000 kroner om året.

Brian Friis Helmer peger på, at man for at imødegå de store prisstigninger eksempelvis kan holde øje med tilbud i supermarkederne, bruge mindre energi i hjemmet eller tage kortere bade.

Antallet af personer, der menes at være smittet med coronavirus på enten Roskilde Festival eller i forbindelse med Tour-arrangementer, stiger.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, STPS, til TV 2.

Ifølge opdaterede tal er der siden fredag konstateret yderligere 113 smittetilfælde, der kan knyttes til festivalen. Dermed oplyser 706 borgere nu, at de mener at være smittede med coronavirus i forbindelse med dette års Roskilde Festival.

For Tour de France-arrangementer på tværs af landet er der siden fredag oplyst 53 nye tilfælde, hvilket samlet giver 249 smittede, der formoder at være blevet smittet til et Tour de France-arrangement.

Kan være mørketal

Til TV 2 oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed yderligere, at data for, hvor de smittede mener at have fået virussen stammer fra henholdsvis en selvbetjeningsløsning, hvor formodede smittekilder kan oplyses samt fra samtaler mellem borgere og smitteopsporingen.

Derfor er der også tale om såkaldte minimumstal.

- De data, vi har, er minimumstal, da befolkningen ikke længere bliver testet regelmæssigt. Der er helt sikkert mørketal og flere smittede, end vi har oplysninger om, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed til TV 2.

Restriktioner er ikke på tegnebrættet

De stigende smittetal taler ind i en større tendens landet over.

Ifølge Statens Serum Instituts (SSI) seneste tendensrapport om corona, som blev udgivet i sidste uge, steg antallet af coronasmittede personer fra uge 25 til 26 steg med 27 procent.

Dog understreger Statens Serum Institut, at antallet af indlagte på sygehusene med en positiv coronatest kun er steget med 9 procent.

Trods den stigende smitte har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tidligere sagt, at regeringen ikke forventer nogle restriktioner hen over sommeren.

Dog kan særligt udsatte grupper lige nu få fjerde stik med coronavaccine. Plejehjemsbeboere og andre sårbare kan forvente at blive tilbudt vaccinen fra 15. september.

Danskere over 50 år kan booke tid fra 1. oktober.

I et hvidt hus i Colombo sidder der en mand med en mistanke.

Manden er kardinal og er dermed ganske tæt på toppen i Den Katolske Kirke.

Da han mistede tre børn, bør han holde fast i sagen. Han bør undersøge, om han kan lægge sag an

Malcolm Ranjith, kardinal

Da TV 2 forsøgte at få fat i ham til et interview til denne historie, forventede vi ikke at høre fra ham, men en dag da vores telefon havde været slukket, lå der 22 ubesvarede opkald fra det samme nummer i Sri Lanka.

Opkaldene var fra kardinalens sekretær.

Han ville gerne tale med os. Faktisk var han klar til at tale nu, lød det fra sekretæren, da vi ringede tilbage.

Kardinal Malcolm Ranjith tog telefonen med det samme.

Ud over at være kardinal er han ærkebiskop i Sri Lankas hovedstad Colombo, hvor terrorister i 2019 stod bag en række blodige bombeangreb mod katolske kirker og luksushoteller.

- Vi har forsøgt at kontakte dig, fordi der var en dansk familie, der blev hårdt ramt af disse angreb, lød det fra TV 2's journalist.

- Ja, det ved jeg. Tre børn blev dræbt, svarede kardinalen prompte.

Mistanken

Mange af de andre børn, kvinder og mænd, der blev dræbt påskemorgen 2019 var kardinalens trosfæller, og derfor har han fulgt efterforskningen nøje.

En efterforskning der først så ud til at være simpel.

Men da ofrene var begravet og de internationale medier var taget hjem, viste det sig, at efterforskningen ikke var så simpel alligevel.

Først lignede det en vild konspirationsteori, men nu mener Malcolm Ranjith, at der er så mange ubesvarede spørgsmål i sagen, at Sri Lanka har brug for uvildige internationale eksperter til at undersøge, hvad der egentlig skete i dagene op til 21. april 2019.

Kardinalen tror, at de tre danske børn og 266 andre mennsker muligvis blev dræbt, fordi nogle magtfulde mænd havde brug for at skabe utryghed og kaos.

Den første besked

Lad os begynde med at skrue skrue tiden tilbage til 4. april 2019, hvor der tikkede en besked ind på telefonen hos chefen for Sri Lankas efterretningstjeneste, SIS.

Han er en mørkhåret mand ved navn Nilantha Jayawardena, og dengang gik han i grøn uniformsskjorte med tilhørende stor blå kasket.

Den tophemmelige besked, han fik på Whatsapp, var ikke til at tage fejl af.

Meddelelsen kom fra et højtstående medlem hos efterretningstjenesten i Indien, og den indeholdt oplysninger af den slags, som kunne redde hundredevis af liv.

Hvis man altså reagerede på dem.

Hvis man ikke reagerede, kunne konsekvenserne kaste et helt land ud i elendighed.

- Vi har oplysninger om, at Zaharan Hashmi og hans partnere fra organisationen Towheed Jamaat, der har base på Sri Lanka, planlægger at udføre et terrorangreb om kort tid. Målene er nogle vigtige kirker, stod der.

Under advarslen tilføjede den indiske efterretningsofficer fem navne på mistænkte og skrev, at der sandsynligvis kunne være tale om selvmordsangreb.

Top secret

Inderen udbad sig også en kvittering for modtagelsen af beskeden.

Men han fik ikke nogen.

Det fremgår af en 472 sider lang rapport, som tre dommere i Sri Lanka har brugt flere år på at udarbejde, og som TV 2 er i besiddelse af.

En stor del af oplysningerne i denne artikel stammer fra rapporten, hvor man også kan se resultatet af efterretningschefens grundige arbejde med at få oplysningerne fra Indien stemplet, registreret og underskrevet af landets øverste spionchef og den nationale politichef.

Dengang underskrifterne blev sat, gik det stadig nogenlunde godt i Sri Lanka.

Rige turister besøgte øen i stort tal – for eksempel havde Danmarks dengang rigeste mand, Anders Holch Povlsen, besluttet at holde ferie på øen med sin familie, da beskeden tikkede ind på efterretningschefens telefon.

Turisterne var med til at få økonomien i vækst, og der var der håb for fremtiden.

Men sådan er det ikke længere.

I dag er Sri Lankas økonomi kollapset, landet er bogstaveligt talt løbet tør for benzin, der er udsigt til hungersnød, og utilfredsheden med den nuværende præsident brød ud i lys lue 9. juli, da demonstranter trængte ind i hans palads og krævede et magtskifte.

Fra tragedie til elendighed

Elendigheden og urolighederne i dag skyldes til dels en kæde af begivenheder, der tog sin begyndelse i april 2019, og som måske kunne være endt anderledes, hvis de mænd, der blev nævnt i Whatsapp-beskeden, var blevet anholdt.

I stedet for at ende bag tremmer havde terroristerne held til at dræbe 269 mennesker – heriblandt Anders Holch Povlsens tre børn.

Hjemme i Danmark vakte tragedien enorm opsigt på grund af de danske ofre, og opmærksomheden blev ikke mindre, da deres navne kom frem.

Terroristen Zaharan Hashmi og hans gruppe Thowheeth Jamaath fik skylden, og for de fleste af os trådte angrebet snart i baggrunden som endnu en i rækken af islamiske terrorhandlinger,

Men i Sri Lankas hovedstad, Colombo, demonstrerer de pårørende stadig for retfærdighed i foråret 2022.

Størstedelen af ofrene påskemorgen 2019 var kirkegængere, og man kunne måske tro, at de pårørende ville rette deres vrede mod Sri Lankas muslimer, fordi bombemændene var islamiske ekstremister.

Men sådan blev det ikke.

Som tiden gik, rettede de deres vrede mod Sri Lankas præsident.

Pavens bøn

Demonstranterne frygter ligesom kardinal Malcolm Ranjith, at Anders Holch Povlsens børn og alle de andre omkomne blev ofre i et stort politisk komplot.

Vær så venlig en gang for alle at løfte sløret for, hvem der var ansvarlig

Pave Frans

Malcolm Ranjith fortæller til TV 2, at han håber på den danske rigmands opbakning til en uafhængig international undersøgelse af terrorangrebene.

- Da han mistede tre børn, bør han holde fast i sagen. Han bør undersøge, om han kan lægge sag an mod Sri Lankas regering for at få dem til at oplyse, hvad der rent faktisk skete, siger Malcolm Ranjith.

Kardinalen har i øvrigt opbakning hos sin chef.

Chefen hedder Frans og er pave i Rom, og for nylig opfordrede han Sri Lankas præsident, Gotabaya Rajapaksa, til at dele sin viden om, hvad der præcis skete Colombo i påsken 2019.

- Vær så venlig, ud af kærlighed til retfærdighed og kærlighed til dit folk, en gang for alle at løfte sløret for, hvem der var ansvarlig for disse begivenheder, sagde pave Frans efter et møde med nogle af de overlevende fra angrebene.

Angrebet

Det er ellers ikke, fordi myndighederne på Sri Lanka ikke har efterforsket, hvad der skete.

Lige efter angrebene nedsatte parlamentet en undersøgelseskomite, der skrev en rapport, mens en anden komite, der holdt opsyn med nationale anliggender, også skrev én, og så udgav den afgående præsidents undersøgelseskommission en endelig rapport, mens den nye præsident udpegede en ministeriel komite, der også skrev en rapport.

Derfor er selve bombeangrebene påskemorgen 2019 også ganske velbeskrevne.

Alle myndigheder på Sri Lanka er kommet frem til, at angrebene på tre luksushoteller og tre kirker blev udført af den islamiske terrorist Zaharan Hashmi og hans gruppe.

Bagmanden selv detonerede en bombe i sin rygsæk på luksushotellet Shangri La, hvor den danske familie boede.

Overvågningsbilleder viser, hvordan Zaharan Hashmi og en medsammensvoren ankommer til hotellet med hver sin rygsæk 20. april om aftenen og bliver indkvarteret på værelse 616 på 5. sal.

Næste morgen klokken 08.50 forlod begge mænd værelset med rygsække på ryggen, og mens de var i elevatoren på vej ned mod morgenmadsrestauranten, gav de hinanden hånden og ønskede held og lykke.

Inde i restauranten, Table One, søgte den ene mand hen mod buffeten, hvor den danske familie var midt i morgenmaden.

Den anden mand gik over til rulletrappen.

Første eksplosion lød klokken 08.54, og da de rædselsslagne gæster søgte hen mod rulletrappen for at komme væk, stod den anden mand klar med sin bombe.

35 mennesker blev dræbt, heraf 8 børn – 3 af dem danske.

På de øvrige hoteller og i kirkerne var mønsteret det samme; selvmordsbombere med rygsække, der forsøgte at tage så mange mennesker med sig i døden som muligt – alle angreb fandt sted inden for en time.

Advarsel på advarsel

Efterfølgende fandt politifolkene Zaharan Hashmis hoved i morgenmadsrestauranten, og der er ikke megen tvivl om, at der var tale om islamisk terror.

Men var angrebene mere end det?

- Der er helt sikkert tegn på, at man har forsøgt at affeje det hele som et angreb fra en gruppe islamister og forsøger at dække over noget, siger kardinal Malcolm Ranjith til TV 2.

Han mener, at der en mulighed for, at terroristerne med vilje fik frit spil af nogen hos myndighederne.

Vi har fundet ud af, at de sandsynligvis vil udføre deres angreb 21. april 2019 eller før

Besked på Whatsapp, 20. april 2019

Advarslen på Whatsapp 4. april var for eksempel ikke den eneste, som Sri Lankas efterretningschef modtog, uden at der blev reageret med andet end stempler på papir.

Det tætteste myndighederne kom på at gøre noget var, at landets politichef cirka en uge inden eksplosionerne udsendte en advarsel til ledende medarbejdere i politiet om, at selvmordsbombere planlagde at angribe kirker i Colombo.

Men der blev ikke sat vagter op.

Dagen før terrorangrebet samt om morgenen 21. april advarede inderne igen efterretningschefen og skrev, at Zaharan Hashmi ville slå til inden for meget kort tid.

- Vi har fundet ud af, at de sandsynligvis vil udføre deres angreb 21. april 2019 eller før. De har angiveligt udset sig en kirke og et hotel, hvor der bor et stort antal indere, lød beskeden.

Men da påskemorgen oprandt, kunne terroristerne gå lige ind.

The usual suspect

Som nævnt kendte politiet udmærket Zaharan Hashmi - ellers ville et hurtigt opslag på Facebook have afsløret, at han var fan af terrororganisationen Islamisk Stat, og at han havde været det siden 2016.

Men ifølge den undersøgelsesrapport, som TV 2 er i besiddelse af, fik Zaharan Hashmi enten særbehandling eller var usædvanligt heldig.

I 2018 ransagede ordensmagten for eksempel et ferieresort, hvor han trænede sine trosfæller i at begå terrorisme.

Ifølge vidneudsagn gennemsøgte betjentene Zaharan Hashmis taske uden at opdage den pistol, han gemte i den.

Den kinesiske T56-automatriffel, som terroristerne gemte i en brønd i bygningen, blev heller ikke fundet.

Af en eller anden grund eksisterer der ikke nogen politirapport fra ransagningen, bemærker undersøgelsesdommerne i rapporten.

Alligevel blev den betjent, som forestod ransagningen i 2018, opsøgt af sin chef umiddelbart efter bombeangrebet 21. april 2019.

Ifølge betjenten viste chefen ham et foto af Zaharan Hashmi og spurgte, om det var ham, som han havde foretaget ransagning hos året før.

Da betjenten bekræftede, bad chefen ham om at holde episoden hemmelig.

Undersøgelsesdommerne ville gerne have afhørt politichefen, men han døde uheldigvis af et hjertetilfælde, to uger inden at han skulle have afgivet sit vidneudsagn, skriver de.

Forsømmelsen

Om Zaharan Hashmi havde en forbindelse til efterretningstjenesten er ikke offentligt kendt.

Men det er et faktum, at der ikke blev gjort ret meget for at forhindre hans forehavende.

Oplysningerne fra Indien førte ikke til andet end øget overvågning af nogle få mistænkte – og dermed blev der ikke placeret sikkerhedsvagter ved nogle af de oplagte terrormål i landet.

Sri Lankas daværende præsident, Maithripala Sirisena, var på besøg i Singapore, da angrebene fandt sted, og da han kom hjem, afviste han, at han havde været informeret om en trussel, før bomberne sprang.

Hvorfor havde ingen reageret?

Var det inkompetence eller onde hensigter?

Præsidenten satte gang i en undersøgelse af sagen.

Brødrene

Tre undersøgelsesdommere fik tre uger til at finde ud af, hvad der var sket, og da de afleverede deres rapport, blev landets politichef suspenderet for forsømmelighed, mens forsvarsministeren valgte at gå af.

Ni politifolk fik disciplinære straffe, og myndighederne forsøgte at lægge angrebene bag sig.

Man skulle ikke tro, at terror i et ferieparadis kan være til gavn for nogen.

Men i november 2019 skulle der være præsidentvalg i Sri Lanka, og det er værd lige at kigge på én af de kandidater, som udfordrede præsident Maithripala Sirisena ved valget.

Det er ham her.

Han hedder Gotabaya Rajapaksa og er lillebror til Mahinda Rajapaksa, der var Sri Lankas præsident fra 2005 til 2015.

Brødrene stod i spidsen for Sri Lanka, da landets militær besejrede oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre i 2009, og i nogle kredse anses de for at være krigshelte.

Men de beskyldes også for at stå bag tortur og krigsforbrydelser, og såvel menneskerettighedsorganisationer som FN har udgivet kritiske rapporter om dem.

I 2019 kunne storebroren ikke genopstille på grund af Sri Lankas lovgivning, så lillebror Gotabaya Rajapaksa fik lov.

Lillebror Gotabaya Rajapaksa har tidligere været forsvarsminister og oberstløjtnant i Sri Lankas hær, og den erfaring spillede han på under valgkampen.

Sikkerhed og bekæmpelse af terror kom til at spille en afgørende hovedrolle under valgkampen, og Gotabaya Rajapaksa vandt valget i november 2019.

En ny begyndelse

Storebror Mahinda Rajapaksa blev straks udnævnt til premierminister, og mange vælgere på Sri Lanka håbede formentlig, at de to erfarne herrer ville bringe bedre tider til landet, hvor turistindustrien var hårdt ramt efter terrorangrebet.

Men de bedre tider kom ikke.

I stedet kom pandemien.

Efterforskningen af terrorangrebene fortsatte, og i foråret 2021 kom tre undersøgelsesdommere fra den kommission, den tidligere præsident havde nedsat, med en rystende rapport.

Forsømmelserne er de største svigt nogensinde hos den offentlige administration og ordensmagten i landet

Rapport fra Sri Lankas præsidentielle undersøgelseskommission til undersøgelse af terrorangrebene 21. april 2019

Dommerne anbefalede at efterforske og retsforfølge en lang række højtstående embedsmænd og politikere – heriblandt efterretningschefen, flere ministre og den tidligere præsident.

- Regeringen, inklusive præsident Sirisena og premierministeren, er ansvarlige for tragedien. Forsømmelserne er de største svigt nogensinde hos den offentlige administration og ordensmagten i landet, skrev dommerne.

Men efter rapporten var afleveret, skete der ikke så meget.

De fleste af nøglepersonerne i Sri Lankas daværende regering og hos staben af embedsmænd blev hverken anholdt eller efterforsket.

Kardinalens mistanke

Mistænksomheden bredte sig i den katolske kirke i Sri Lanka.

Vi har en stærk mistanke om, at der er et politisk motiv bag det

Malcolm Ranjith, kardinal

De fleste af ofrene ved terrorangrebene var kirkegængere, og kardinal Malcolm Ranjith begyndte at stille kritiske spørgsmål til hele affæren.

- Der er mange her, som tror, at angrebene blev udført med støtte fra de politiske ledere og efterretningstjenesterne, hovedsageligt fordi de ønskede, at den nuværende præsident skulle komme til magten, siger Malcolm Ranjith til TV 2.

Ifølge kardinalen var frygten for terror et effektivt middel til at score stemmer ved præsidentvalget.

- Den nuværende præsident kom til magten på grundlag af løfter om at bringe sikkerhed til folket. Han brugte begivenhederne påskedag til maksimal fordel for sin valgkampagne, siger han.

Derfor ønsker Malcolm Ranjith, at det bliver undersøgt, om brødrene Rakapaksa er direkte involveret i efterretningstjenestens og politiets passivitet.

- Der er en teoretisk mulighed for det, og vi har brug for en grundig undersøgelse, siger kardinalen.

Malcolm Ranjith har svært ved at forstå, hvorfor myndighederne ikke har fulgt dommernes anbefalinger om at efterforske medlemmer af den tidligere regering.

Kun den tidligere forsvarsminister og en politichef er blevet retsforfulgt.

Men begge blev pure frifundet for samtlige 855 anklagepunkter i februar 2022.

Det, synes kardinalen, også er underligt.

- Rapporten er ikke blevet taget alvorligt af myndighederne i Sri Lanka, så vi har en stærk mistanke om, at der er et politisk motiv bag det, og at den nuværende præsident ikke tillader en ordentlig undersøgelse at finde sted, siger han.

Var det en vennetjeneste?

Ifølge kardinalen er der en reel mulighed for, at de to brødres venner i efterretningstjenesterne kan have ladet terrorangrebene ske for at hjælpe dem til magten.

- Nogle af officererne i militæret og efterretningstjenesterne har før arbejdet tæt sammen med præsidenten. De er venner, siger Malcolm Ranjith og tilføjer, at han heller ikke vil udelukke, at den tidligere præsident kan have haft en finger med i spillet.

Han har nemlig et langvarigt samarbejde med brødrene Rajapaksa bag sig, og storebror Mahinda var premierminister i hans regering i 2018.

- De to var en del af samme regering. De samarbejdede og støttede hinandens valgkampagner, siger kardinalen.

Ifølge Malcolm Ranjith var det mistænkeligt, at den daværende præsident Maithripala Sirisena tog til Singapore på en privat ferie, netop som bombeangrebene fandt sted.

- Den tidligere præsident vidste, at angrebene ville komme, og han tog til Singapore, så han var væk, siger Malcolm Ranjith.

Hvad den tidligere præsidents motiv var, kommer kardinalen ikke med noget bud på, men han siger, at han tror, at der er en forståelse og et samarbejde mellem Sri Lankas tidligere og nuværende præsident.

Ingen af de to har svaret på henvendelser fra TV 2 om de alvorlige beskyldninger.

Utilfredsheden

Efter valgsejren i 2019 er det næppe gået helt, som vælgerne i Sri Lanka havde håbet, selvom der ikke har været flere større terrorangreb.

I dag er økonomien kollapset, inflationen er oppe på næsten 40 procent, landets aktiemarked klarer sig værre end Ruslands, og der er mangel på medicin, mad og brændstof.

Familien Rajapaksa har formentlig deres på det tørre – i 2021 afslørede de lækkede Pandora Papers, at brødrene og deres nærmeste ejer ejendomme og kunst for et meget stort millionbeløb i udlandet, og de er ved flere lejligheder blevet beskyldt for at stjæle af statskassen.

Præsidentens ord

I løbet af 2022 har der jævnligt været demonstrationer i Colombo, hvor de fremmødte kræver præsidentens afgang.

- En forbandelse har ramt denne regering. Efter påskebomberne har intet virket for dette land, og de opportunistiske ledere er forbandet. De har blod på hænderne, fordi de ikke har givet os retfærdighed, sagde en af demonstranterne foran præsidentkontoret til tv-stationen Al Jazeera påskedag 2022.

I april måtte premierminister og storebror Mahinda Rajapaksa i al hast evakueres med helikopter fra sit palads, da en rasende folkemængde forsøgte at få fat på ham.

Han blev fyret af sin lillebror i et forsøg på at holde protesterne i ave.

Jeg kan ikke trække mig tilbage som en forfejlet præsident

Gotabaya Rajapaksa, præsident, Sri Lanka

Lillebror, Gotabaya Rajapaksa nægtede at gå af, på trods af de vedvarende demonstrationer.

- Jeg kan ikke trække mig tilbage som en forfejlet præsident, sagde Gotabaja Rajapaksa til nyhedsbureauet Bloomberg midt i juni 2022.

Den 9. juli ændrede han mening.

Men først efter demonstranterne var trængt ind i hans hjem.

Nu forlyder det, at præsidenten vil gå af 13. juli.

Uanset hvordan det ender, sidder der en kardinal med et fromt håb i et hvidt hus i Colombo.

Det er et spørgsmål om demokratiet i dette land, om lov og orden

Malcolm Ranjith, kardinal

Malcolm Ranjith håber, at en international efterforskning af bombeangrebene kan afdække, om myndighederne var involveret, så Sri Lanka ikke risikerer at blive ledet af skruppelløse politikere endnu en gang.

- Det er et spørgsmål om demokratiet i dette land, om lov og orden, siger han til TV 2.

TV 2 har henvendt sig til Anders Holck Povlsen for at høre, om han ønsker at støtte kardinal Malcolm Ranjiths indsats for at afdække begivenhederne i 2019, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Joe Biden vil kæmpe for kvinders ret til abort.

Det sagde den amerikanske præsident ifølge Reuters søndag, da han blev passet op af tilstedeværende pressefolk efter en cykeltur nær hjemmet i Delaware.

På spørgsmålet om, hvorvidt Joe Biden overvejer at erklære en "sundhedskrise" vedrørende adgang til abort, svarede den 79-årige præsident, at han har bedt sine nærmeste medarbejdere om at se nærmere på, "om han har beføjelser og autoritet" til at gøre det.

Lækket notat skulle have kickstartet Biden

Debatten om retten til abort i USA har raset, siden USA's højesteret omstødte den skelsættende afgørelse 'Roe mod Wade' fra 1973, der har sikret kvinders forfatningssikrede ret til abort i hele USA.

Allerede i maj afslørede et lækket notat, at abortspørgsmålet i USA kunne stå ved en afgørende skillevej.

Der er en åbenlys konflikt hos Demokraterne

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker hos TV 2

Og præcis der svigtede Joe Bidens handlekraft, mener TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

- Dengang kunne man fra Biden-administrationens side have begyndt at indstille sig på, hvad der ville ske, hvis 'Roe mod Wade' fra 1973 skulle ende med at blive en realitet. Men her har man mildest talt været langsomme, siger Mirco Reimer-Elster.

Begrænsede handlemuligheder

Omstødelsen af retten til abort gør det dermed muligt for de enkelte delstater at forbyde abort. Og det betyder i praksis at 26 ud af USA's 50 delstater vil gå efter at forbyde abort straks, eller så snart det er praktisk muligt, ifølge The Guardian.

Biden har tidligere erkendt, at hans muligheder for at handle i forhold til abortrettigheder nu er begrænsede.

Og selv om han siger, at han vil have sin administration til at se på sagen, er der ikke meget bund i de gode intentioner, mener Mirco Reimer-Elster.

- Det er jo mest papirnusseri. Alt det kunne være sket for to måneder siden, da sagen tog sin begyndelse, siger han.

Fredag underskrev Biden ellers et præsidentielt dekret om abortrettigheder.

Dekretet indskærper blandt andet over for det amerikanske sundhedsministerium, at det skal beskytte adgangen til lægemidler, der forårsager medicinske aborter for at hjælpe kvinder til en svangerskabsafbrydelse.

- Vi kan ikke lade en højesteret, der er ude af kontrol og arbejder sammen med ekstremistiske elementer af Det Republikanske Parti, tage vores friheder og personlige råderet fra os, sagde Biden.

- Det valg, som vi som nation står overfor, er et valg mellem det etablerede og det ekstreme, lød det fra Biden.

Han virker handlesvag og alderssvækket

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker hos TV 2 Demokraternes konflikt

I kulisserne er Demokraternes venstreflanke rasende på kredsen omkring Biden, som man mener har været alt for langsomt opfattende.

Det afspejler også en konflikt, der vender indad i partiet, og hvor der er opstået politiske brudflader.

- Der er en åbenlys konflikt hos Demokraterne. Jo længere man kommer til venstre i partiet, jo mere utilfredse er man med Biden og hans embedsførelse. Omvendt siger folkene omkring Biden, at man er bange for at blive udfordret af domstolene i det her spørgsmål, siger Mirco Reimer-Elster.

For lidt og for sent

Amerikanerne er og har været meget splittede, når det kommer til netop abortspørgsmålet.

Mirco Reimer-Elster peger på, at Bidens interveneren i abortspørgsmålet derfor kan vise sig at være både for lidt og for sent. Det vil snarere være en rød klud for vælgerne.

- Bidens opbakning har været vigende i meningsmålingerne, hvor tilslutningen er lavere end Trumps. Han virker handlesvag og alderssvækket, så man kan vende den om og sige, at måske er det ikke Biden, der skal føre an i det her. Det er ikke ham, der er bjergrytteren, siger Mirco Reimer-Elster.

Ifølge en meningsmåling fra den uafhængige tænketank Pew Research Center fra 2021 mener 39 procent af amerikanerne, at abort bør være ulovligt i de fleste eller alle tilfælde. 59 procent mener, at abort bør være lovligt.