Et indtil videre ukendt antal danske bioanalytikere har fået misbrugt deres cpr-numre til at forsøge at oprette spilkonti hos bettingtjenesten bet365.

Det bekræfter fagforeningen dbio, eller Danske Bioanalytikere, som op til weekenden sendte et brev til deres medlemmer med orientering om svindelforsøget.

- Flere bioanalytikere har oplevet, at deres cpr-nummer er blevet forsøgt misbrugt til at oprette spilkonti ved bet365. Vi ved ikke, om lignende er gældende for andre faggrupper, men vi tager naturligvis henvendelserne dybt seriøst, og vi gør alt, hvad vi kan, for at komme til bunds i sagen, står der i brevet, som er underskrevet af bioanalytikernes formand, Martina Jürs.

Lea opdagede svindel

Indtil videre tyder intet på, at svindlerne har haft held til faktisk at spille for andres penge, men cpr-numrene har de til gengæld nu.

Det er lidt skræmmende. Der er utroligt mange, man hurtigt skal have fat i

Lea Nørgaard, bioanalytiker udsat for svindelforsøg

Det gælder blandt andre Lea Nørgaards cpr-nummer.

Hun er cytobioanalytiker ved patologi på Randers Regionshospital og blev for nylig opmærksom på, at nogen havde forsøgt at oprette en spilkonto i hendes navn.

Flere af hendes kollegaer har modtaget breve fra bettingfirmaet, hvor de bliver bedt om at bekræfte, at de er ved oprette en spilkonto.

Lea Nørgaard har ikke modtaget et brev, men alligevel kontaktede hun bet365 og fandt til sin overraskelse ud af, at der faktisk også var ved at blive oprettet en konto i hendes navn. Derfor tog hun kontakt til firmaet.

- Bet365 var søde og flinke. De spurgte, hvorfor jeg troede, at jeg kunne være ramt og bad om bekræftelse på mit fulde navn og adresse, og et øjeblik efter havde de slettet kontoen, fortæller Lea Nørgaard.

I stedet politianmeldte hun sagen og søgte råd i blandt andet sin bank. Selvom det ikke lykkedes for svindlerne at spille for hendes penge, er hun blevet rådet til at holde øje med, om der bliver trukket penge fra hendes bankkonto.

Hun har også oprettet en kreditadvarsel på borger.dk. Det anbefaler sikkerdigital.dk. Det gør det også besværligt for hende selv i forbindelse med lån med mere, men er en god sikkerhed.

- Det er lidt skræmmende. Der er utroligt mange, man hurtigt skal have fat i, siger Lea Nørgaard.

Kilde til lækage ukendt

Hvordan svindlerne har fået fat i hendes og kollegaernes cpr-oplysninger, ved hverken hun eller andre endnu.

Flere bioanalytikere begyndte i slutningen af sidste uge at dele deres svindeloplevelser i en faglig Facebook-gruppe, og det stod derefter hurtigt klart, at omfanget var større end først antaget.

Fra at være hvad lignede et rent østjysk fænomen, viste det sig, at bioanalytikere over hele landet har været udsat for svindelforsøget.

Det gælder både offentligt ansatte på sygehuse, men også privatansatte i lægepraksisser, bioanalytikere i medicinalindustrien og fagfæller, der for tiden arbejder uden for faget, fortæller Lea Nørgaard.

- Den eneste fællesnævner, vi har kunnet finde indtil videre, er, at vi alle er autoriserede bioanalytikere, siger Lea Nørgaard.

Hvor er oplysningerne stjålet?

Det har fået flere bioanalytikere til at rette øjnene mod deres fagforening, Danske Bioanalytikere (dbios).

Lækagen af cpr-numrene ser dog ikke ud til at komme derfra, skriver fagforeningen i det brev, som formanden fredag sendte rundt til medlemmerne.

- Dbios sekretariat har været i kontakt med vores to it-udbydere. Meldingen fra begge parter er, at der ikke har været hackerangreb på deres systemer. Det tyder på, at oplysningerne ikke er kommet fra dbio, men vi undersøger fortsat sagen, står der i brevet.

Her fremgår det også, at bioanalytikere udsat for svindeforsøget opfordres til at politianmelde sådanne tilfælde.

Samtidig opfordres medlemmerne til også at orientere fagforbundet.

- Hvis identitetstyverierne mod forventning skulle vise sig at have noget med dbio at gøre, ønsker vi have et så godt overblik som muligt af sagens omfang. Derfor opfordres du til at orientere din regionsformand, skriver Martina Jürs.

Hvorvidt andre faggrupper kan være udsat for lignende angreb, er TV 2 ØSTJYLLAND ikke bekendt med. Mediet har mandag været i kontakt med Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland, hvor bioanalytikernes lækagesag er velkendt, men sygeplejerskernes fagforening kender ikke til lignende tilfælde, forlyder det.

Hvem, der står bag svindeforsøget, og hvor, de personfølsomme oplysninger er stjålet fra, er altså endnu uvist.

Torsdag testede den amerikanske præsident, Joe Biden, positiv for covid-19.

I første omgang lød det, at hans symptomer var milde – der var tale om let forkølelse og træthed – og allerede dagen efter var meldingen, at han var i bedring.

Men nu udtaler Bidens læge, at listen over præsidentens symptomer siden har udvidet sig, så han nu også har generelt ondt i kroppen, ondt i halsen og hoster.

Præsidentlægen, Kevin O'Connor, maner dog alligevel til ro omkring den 79-åriges helbred:

- Hans puls, blodtryk og åndedrætsfrekvens forbliver helt normale. Han har ingen symptomer på vejrtrækningsbesvær overhovedet, lyder det i den seneste helbredsopdatering fra Det Hvide Hus.

Får Pfizer-pille mod corona

Kevin O'Connor giver i helbredsopdateringen også et indblik i, hvordan præsidenten bliver behandlet for sin coronavirus.

Joe Biden er blandt andet i behandling med pillen Paxlovid fra medicinalvirksomheden Pfizer, som reducerer virussens evne til at formere sig i kroppen.

Paxlovid-behandlingen er ifølge WHO rettet mod patienter, der endnu ikke er alvorligt syge, men som har stor risiko for at blive indlagt på grund af covid-19.

Biden får desuden almindelig paracetamol og bruger en inhalator mod hoste to-tre gange om dagen, lyder det.

Smittet med BA.5

Det er "med høj sandsynlighed" coronavarianten BA.5, som Joe Biden er smittet med, lyder det fra Kevin O'Connor.

Varianten er lige nu den dominerende i store dele af verden, herunder i USA og også herhjemme.

Vaccinerne mod coronavirus virker efter alt at dømme lige så godt mod BA.5-varianten som mod de resterende varianter. Joe Biden er færdigvaccineret og har desuden fået sine boostervacciner.

På grund af sin høje alder og dermed større risiko for et alvorligt sygdomsforløb vakte det alligevel bekymring, da Biden testede positiv.

Den bekymring forsøgte han at imødekomme allerede torsdag med en kort video på Twitter, hvori han forsikrede amerikanerne om, at han var frisk og klar til at tage fat på præsidentarbejdet hjemmefra.

- Folkens, I har sikkert hørt det. Denne morgen testede jeg positiv for covid. Men jeg er færdigvaccineret og dobbeltboostet. Symptomerne er milde. I mellemtiden tak for jeres bekymring. Bevar troen. Det skal nok blive ok, lød det.

Joe Biden har været i selvisolation siden torsdag. Det vides endnu ikke, hvornår hans isolation vil ophøre.

Lidt af en overreaktion.

Sådan lyder vurderingen fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, efter Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lørdag har erklæret abekopper for en global sundhedskrise.

- Det er en ret bombastisk udmelding, som måske i højere grad giver anledning til en vis frygt i befolkningen, snarere end det tjener til en bekæmpelse af epidemien, siger han til TV 2.

Allan Randrup Thomsen argumenterer for, at sygdommen har mange karakteristika, der gør den uegnet til at sprede sig på samme måde som eksempelvis corona.

Han nævner, at abekopper kun smitter ved tæt kontakt, at man har symptomer, når man er smitsom, og at vi allerede har værktøjet til at inddæmme den i form af vacciner.

- Man tager munden lige lovlig fuld, når man kalder det en global sundhedskrise. Der er vi ikke, og der burde vi slet ikke komme, hvis man ellers på myndighedsniveau tager det alvorligt, siger han.

Intern uenighed i WHO

Det var generaldirektøren i WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, der lørdag på et pressemøde overbragte organisationens beslutning.

Her fortalte han også, at der havde været uenighed i WHO's ekspertgruppe om, hvorvidt abekopper-udbruddet skulle betegnes som en global sundhedskrise.

Ni af ekspertudvalgets medlemmer var imod, mens seks var for. WHO-chefen tog derfor selv beslutningen, selv om et flertal af eksperterne altså ikke mente, at det var nødvendigt, forklarede han.

Netop det faktum hæfter Anders Koch, der er overlæge ved Statens Serum Institut (SSI) og Rigshospitalet, sig også ved.

Han mener derfor heller ikke, beslutningen er et udtryk for, at sygdommen i sig selv er meget alvorlig.

SSI-overlægen mener derimod, det skyldes, at situationen er særdeles uventet - hvilket han er enig i.

Som eksempel fremhæver han, at der i øjeblikket er større udbrud rundt omkring i Europa.

- Vi har før set det i afrikanske lande, men ikke i vores del af verden, og det er ganske usædvanligt, siger han til TV 2.

Hvilken betydning får WHO's beslutning?

Anders Koch forklarer, at WHO's beslutning kommer til at betyde en højere aktivitet i nogle lande, eksempelvis i forhold til at diagnosticere tilfælde, overvåge sygdommen og behandle den.

Men ifølge SSI-overlægen får det ikke den store betydning herhjemme, at WHO har trykket på knappen og erklæret abekopper for en global sundhedskrise.

- For vi har allerede været ret aktive med at overvåge og diagnosticere tilfældene. Sundhedsstyrelsen har også ad flere omgange lavet anbefalinger om forholdsregler de seneste måneder, siger han.

Opbygger lagre af vacciner i Danmark

Omkring halvdelen af de lande, der har indberettet tilfælde af abekopper, har adgang til vacciner mod sygdommen, meddeler WHO. Danmark er blandt dem, fortæller Anders Koch.

- Vi har måske ikke helt så mange, som vi gerne vil, men det bliver der arbejdet på, siger han.

Så man er ved at opbygge lagre af vacciner i Danmark?

- Ja.

Hidtil er der indberettet over 14.000 tilfælde fra 71 lande. Fem mennesker er ifølge WHO døde af sygdommen.

I Danmark er der indtil videre indberettet 51 tilfælde. Det første tilfælde blev påvist 23. maj.

Det er anden gang i løbet af godt to år, at WHO erklærer en global sundhedskrise. Første gang var i slutningen af januar 2020, da coronavirusset begyndte at brede sig fra Kina og videre til andre lande.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærer udbruddet af abekopper for en global sundhedskrise, skriver Reuters.

Det er organisationens højeste alarmniveau.

Generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus siger lørdag på et pressemøde, at der er uenighed i WHO's ekspertgruppe, om hvorvidt udbruddet skal betegnes som en global sundhedskrise.

WHO-chefens egen holdning gjorde udfaldet i den splittede gruppe, forklarer han.

Tedros tilføjer, at risikoen for abekopper er moderat på globalt plan. Men i Europa er risikoen høj.

Hidtil er der indberettet over 14.000 tilfælde fra 71 lande. Fem mennesker er ifølge WHO døde af sygdommen.

Flere lande har meldt om en stigning i antallet af tilfælde af abekopper siden begyndelsen af maj.

Der har ikke tidligere været større udbrud uden for Vest- og Centralafrika, hvor sygdommen længe har været udbredt.

Med de værktøjer, der er til rådighed nu, er der gode muligheder for at få udbruddet under kontrol og stoppe smittespredningen, vurderer WHO-chefen.

Omkring halvdelen af de lande, der har indberettet tilfælde af abekopper, har adgang til vacciner mod sygdommen, meddeler organisationen.

I Danmark er der indtil videre indberettet 51 tilfælde. Det første tilfælde blev påvist 23. maj.

Det er anden gang i løbet af godt to år, at WHO erklærer en global sundhedskrise. Første gang var i slutningen af januar, da coronavirusset begyndte at brede sig fra Kina og videre til andre lande.

Mikroskopiske muskelceller bliver omdannet til kød og mælk i et laboratorium, og der er hverken brug for dyr eller marker. Sådan lyder en del af planen for, hvordan Singapore skal blive mere selvforsynende på fødevarer i fremtiden.

Singapore er et af verdens mindste lande med 5,4 millioner indbyggere, og de importerer i dag mere end 90 procent af landets fødevarer fra udlandet.

Men det vil regeringen lave om på med en ambitiøs plan om, at 30 procent af østatens ernæringsbehov skal dækkes af lokal produktion inden 2030.

Krigen i Ukraine og den stigende inflation har ifølge Benjamin Smith, som er ekspert i fødevaresikkerhed og direktør for Singapore Future Ready Food Safety Hub, gjort det endnu vigtigere for Singapore at sikre sine forsyningskæder.

- 2030-målet er virkeligt vigtigt for Singapore, fordi vi er en østat. Mere end 90 procent af vores fødevarer er importeret, så enhver påvirkning af de internationale forsyningskæder kan virkelig have store konsekvenser, siger Benjamin Smith til TV 2.

Singapore Future Ready Food Safety Hub er et offentlig-privat samarbejde mellem fødevaremyndigheder, forskere og virksomheder, som er et led i planen om at blive mere selvforsynende.

Chok i forsyningskæden

1. juni satte nabolandet Malaysia en stopper for eksport af kyllingekød, og det har ramt Singapore hårdt.

Reglerne er siden blevet lempet lidt, men der er stadig mangel på kylling, og det er et chok i forsyningskæden.

Udfordringen er, at Singapore ikke har plads til landbrug. Byen er tæt bebygget og er begrænset af, at den ligger på en ø.

Derfor arbejder landets regering tæt sammen med industrien og iværksættermiljøet og forsøger at tiltrække de bedste idéer og hjerner fra hele verden ved hjælp af lukrative skatteordninger og adgang til risikovillig kapital.

Svært at skalere

For eksempel er det amerikanske firma Eat Just, som producerer cellebaseret kød, i gang med at bygge en fabrik i Singapore, der skal forsyne det asiatiske marked.

I december 2020 tillod Singapore som det første land i verden salg af cellebaseret kød. Det skete, i forbindelse med at Eat Just lancerede kyllingenuggets, som er fremstillet i et laboratorium på basis af nogle få muskelceller fra kyllinger.

Det har for alvor sat Singapore på verdenskortet inden for fødevareteknologi, men der er stadig et stykke vej, før man kan masseproducere til for eksempel Mcdonalds.

Blandt andet fordi man ikke umiddelbart kan skalere fermenteringsmetoderne, hvilket betyder, at man skal finde nye måder at få cellerne til at vokse i større skala.

Der er ofte et enormt gab mellem teknologisk udvikling og lovgivning

Benjamin Smith, ekspert i fødevaresikkerhed Rullende lovgivning

Men innovationen blomstrer, for det er lykkedes at tiltrække mere end 20 internationale startupvirksomheder, der udvikler cellebaseret kød, mælk og seafood og plantebaseret protein.

Det er ifølge Benjamin Smith, som var med til at teste og godkende Eat Justs produkter, en svær balancegang for fødevaremyndighederne i Singapore. På den ene side ønsker man innovation, på den anden side vil man gerne sikre, at de nye fødevarer er mindst lige så sikre som traditionelle fødevarer.

- Der er ofte et enormt gab mellem teknologisk udvikling og lovgivning, og det er vores opgave at forsøge at udfylde det gab, så vi sikrer en rullende legal struktur.

I hans laboratorium kan iværksættere få testet deres produkter, inden de søger kapital eller går på markedet. Således kan den rullende lovgivning være med til at fremme innovationen frem for blot at begrænse udviklingen.

Fordomme og nye vaner

En anden udfordring er naturligvis, hvad folk tænker om at spise de nye typer fødevarer.

Der er mange, som er forbeholdne over for at spise kød, der er fremstillet i et laboratorium, men Benjamin Smith er ikke i tvivl om, at det er den vej, det går.

- Personligt mener jeg, at der er mange fordele ved laboratorieproduceret kød og cellebaseret landbrug generelt. Det er en nøgleteknologi, som vil flytte bæredygtig mad og fremtidens mad fremad.

Åben for det nye

I Singapore er folk tydeligvis bevidste om, at de snart er nødt til at omstille sig.

Både på grund af klimaforandringerne, og fordi der er en voksende erkendelse af, hvor sårbar man er som et lille land, der er afhængig af import.

Folk som os i den unge generation er meget åbne over for idéen

Collin Tan, lokal

I den lokale food hall møder TV 2 blandt andre Collin Tan, som er ved at spise frokost, og han er åben over for at prøve cellebaseret kød i fremtiden.

- Folk som os i den unge generation er meget åbne over for idéen om cellebaseret kød, fordi det kan sikre en mere bæredygtig livsstil, siger han.

Det samme mener den unge kvinde Delaila, som er åben over for at ”prøve hvad som helst, der kan hjælpe miljøet”.

Det er stadig begrænset, hvad vi ved om den virusvariant, der lige nu dominerer i Danmark og store dele af resten af verden.

Men nu har et dansk studie fra SSI gjort os lidt klogere på BA.5.

Det er et studie, hvis resultater giver ro i maven

Søren Riis Paludan, professor i immunologi

Studiet, der endnu ikke er bedømt af fagfæller, er indsendt til det videnskabelige tidsskrift The Lancet Infectious Diseases og undersøger tre aspekter af BA.5-varianten: I hvilket omfang tidligere smitte beskytter mod den nye variant, hvordan vaccinerne beskytter mod varianten, og hvor alvorlige sygdomsforløb BA.5 giver.

- For os har det handlet om at beskrive så meget om BA.5, som vi kan på nuværende tidspunkt, siger Palle Valentiner-Branth, der er afdelingschef for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse hos SSI og medforfatter på studiet, til TV 2.

Der er tale om et stærkt studie og solide data, mener Søren Riis Paludan, som er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Det er et kæmpe talmateriale og enormt grundigt. Og så er det et studie, hvis resultater giver ro i maven, siger han til TV 2.

94 procent reduceret risiko for smitte

Studiets første del, som kortlægger beskyttelsesgraden opnået ved tidligere at have testet positiv for en Omikron-variant, er baseret på data fra næsten 170.000 danskere over 18 år, som er blevet pcr-testet i perioden fra 10. april til 20. juni. Alle var vaccineret tre gange med enten Modernas eller Pfizers vaccine, og af dem testede knap 5000 positive for BA.5.

Men ifølge studiet havde blot 98 personer – to procent – tidligere på året været smittet med en undervariant af Omikron. Blandt de 165.000 resterende, negativtestede kontrolpersoner var knap 30.000 – 18,1 procent – testet positive for coronavirus i årets første måneder.

På den baggrund konkluderer forskerholdet, at risikoen for at teste positiv for BA.5 bliver 94 procent reduceret, hvis man er tre gange vaccineret og tidligere har haft en Omikron-variant.

Til sammenligning er beskyttelsen fra en tidligere Delta- eller Alfa-variant af coronavirus til stede, men noget lavere: 46,9 procent og 65,4 procent.

Immunitetsmix giver god beskyttelse

Søren Riis Paludan er ikke overrasket over resultatet, men han er opløftet.

- Det bekræfter den formodning, man har haft: at der er en god krydsbeskyttelse ved at mixe vaccinerne med en naturligt opnået immunitet. Den viden er især vigtig lige nu, siger han.

Fra december 2021 til februar 2022 har cirka 35 procent af voksne danskere været smittet med en Omikron-variant, og den seneste måned har BA.5 overtaget pladsen som den mest dominerende variant og sendt smittetallene opad. Samtidig er over 60 procent af hele befolkningen vaccineret tre gange, og det er en god cocktail.

- Set i det lys er Danmark godt rustet. Det er beroligende, at hybridimmuniteten giver en høj beskyttelse mod den variant, vi lever med lige nu, siger Palle Valentiner-Branth.

Beskyttelsen fra vaccinerne og den smittebaserede beskyttelse supplerer hinanden godt, forklarer Søren Riis Paludan. For hvor vaccinerne giver kraftig beskyttelse mod én del af virussen, dækker immunitet fra smitte flere dele.

- Blandingen af et kraftigt spark og så en bredere beskyttelse booster hinanden, og det er en stærk kombination, siger han.

Vaccinerne er bygget til en gammel variant

Anden del af studiet beskriver vaccinernes effekt mod BA.5, og også her er både Søren Riis Paludan og Palle Valentiner-Branth positive.

For selvom varianten har ændret sig fra BA.2 til BA.5, er beskyttelsen fra vaccinerne så godt som den samme.

- Selvom vaccinerne er rettet mod den oprindelige Wuhan-variant, så har de en effekt mod de varianter, der dominerer nu, siger Søren Riis Paludan om resultatet, der er baseret på næsten 37.000 positive coronaprøver.

SSIs studie har en ikke gruppe med, som ikke har været smittet eller er ikke blevet vaccineret. Teoretisk ville det ellers være det bedste sammenligningsgrundlag, medgiver Søren Riis Paludan.

- Men sådan er virkeligheden ikke. I en dansk kontekst ville det være svært at opstøve en "naiv" gruppe af en størrelse, hvor man kunne drage valide konklusioner ud fra, siger han.

Resultat overraskede forskere

Den sidste del af studiet er den, der har overrasket Palle Valentiner-Branth mest. Måske netop derfor er det også den, han har flest forbehold over for.

- Når vi ser på, hvor alvorlig infektionen er med BA.5 sammenlignet med BA.2, finder vi, at når man tager hensyn til alder og tidspunkt for smitte, så er BA.5 mere alvorlig end BA.2, siger Palle Valentiner-Branth.

Resultatet er baseret på 42.000 positive coronatests, og alvorligheden består i risikoen for at blive indlagt med covid-19 – og altså ikke hvor stor risikoen er for at blive indlagt på intensiv, understreger han. Derudover skal resultatet ses i lyset af, at Omikron-varianten er den mildeste coronavariant, vi har set endnu, og at for eksempel Delta er mere alvorlig end Omikron.

Palle Valentiner-Branth siger, at fundet "skal tolkes med varsomhed" og bekræftes af andre studier. Blandt andet fordi data fra Sydafrika har vist, at BA.5-varianten ikke er mere alvorlig end BA.2.

En mulig forklaring kan ifølge Søren Riis Paludan være, at der er forskel på vaccinationsraten i de to lande.

- Måske fortæller det mere om, hvordan den her variant undviger vaccinerne. Men der kan også være andre forklaringer, siger Søren Riis Paludan, der også hæfter sig ved, at forskellen i alvorligheden mellem BA.2 og BA.5 i det danske studie ikke er særligt stor.

En afgørende ubekendt

En svaghed ved det danske studie er tidshorisonten. Undersøgelserne er baseret på prøver fra det seneste halve år, og de bærende data spænder over en periode fra april til juni.

Derfor er det umuligt at sige, hvor længe hybridimmuniteten holder. Og derfor fortsætter SSI med at overvåge og analysere, lyder det fra Palle Valentiner-Branth.

Da han bliver spurgt til de kommende måneders smitteudvikling, peger afdelingschefen på én stor ubekendt.

- Vi ved ikke, hvilken variant vi står med i efteråret. Men hvis Omikron bliver videreført, så er det glædeligt for os, for så er mange mennesker godt rustet, siger Palle Valentiner-Branth.

Søren Riis Paludan mener, at den nye viden understreger, at vi er ved at nå en stabilitet i forhold til immunitet.

- Så længe vi er inden for samme variantfamilie, er det svært for virussen at undslippe vaccinerne, der bliver hjulpet på vej af den naturlige immunitet. Så vi har opnået et god samfundsimmunitet efterhånden, siger han.

Torsdag formiddag pakkede Rikke Christensen bilen i Starup/Tofterup ved Varde.

Destinationen var jobcenteret i Svendborg. Her skulle hun sætte Viktoriia Shuman og hendes to børn af, fordi de ikke længere må bo i Varde Kommune.

Viktoriia var ked af det og frustreret og spurgte flere gange om, hvorfor de ikke kunne blive hos os i trygge rammer

Rikke Christensen

Den lille familie er flygtet fra krigen i Ukraine. I marts kom de til Danmark, hvor de blev indlogeret hos Rikke Christensens bror.

Med hjælp fra familien kom børnene på 13 og tre år i skole og børnehave, og Viktoriia Shuman fik arbejde som rengøringshjælp på et hotel i Billund og et plejehjem i Agerbæk.

Familien Christensen koordinerede kørsel, ordnede indkøb og hjalp med de adskillige opkald og mails til kommunen. Alt sammen for ingenting, føler Rikke Christensen nu dagen efter at have sat den ukrainske familie af i Svendborg.

- Det er frygteligt og simpelthen så synd for dem. Hun kom til Danmark uden søskende og forældre og begyndte at kalde os for sin danske familie. Nu er hun blevet rykket op med teltpælene igen. Jeg forstår bare ikke, at man kan behandle mennesker sådan, siger en tydeligt berørt Rikke Christensen.

Kvoten var fyldt op

Med det biometriske pas kan man tage ophold i Danmark i tre måneder som gæst. I Varde Kommune oplever de, at mange ukrainere har gjort brug af netop denne mulighed.

- De tager herop til deres familie, for én procent af befolkningen i Varde Kommune var allerede før krigen fra Ukraine, fortæller byrådsmedlem og formand for udvalget for arbejdsmarked og integration i Varde Kommune, Anne Catherine Hoxcer Nielsen (S).

Efter de tre måneders ophold som gæst kan man søge opholdstilladelse. Her bliver man fordelt efter en kvote, hvis man har behov for integrationsydelse.

Anne Catherine Hoxcer Nielsen formoder, at kvoten i Varde Kommune var fyldt op, da Viktoriia Shuman søgte, og netop derfor står der Svendborg Kommune på hendes opholdstilladelse.

- Vi vil selvfølgelig gerne have hjertet med os, men vi må også tænke på kommunens økonomi som helhed. Vi ved, at det, der hjælper i en krise, er at have et netværk omkring sig, men det her er en afvejning af kommunens økonomi, siger hun og opsummerer, at det i bund og grund handler om ressourcer.

Savner et kram fra os

På jobcenteret i Svendborg blev Viktoriia Shuman taget imod af en medarbejder, som udleverede et sygesikringsbevis og 2400 kroner - såkaldte “køleskabspenge” til at købe mad for den første uge. Derefter får hun økonomisk hjælp fra Svendborg Kommune.

Efter mødet kørte Rikke Christensen med ud til det bosted, som Svendborg Kommune har stillet til rådighed til ukrainske flygtninge.

Her fik de et værelse med en seng, en køjeseng og en lille kommode. Køkken og bad skal de dele med de andre flygtninge.

- Viktoriia var ked af det og frustreret og spurgte flere gange om, hvorfor de ikke kunne blive hos os i trygge rammer, fortæller Rikke Christensen.

Torsdag aften skrev de to kvinder sammen, og Viktoriia Shuman gav udtryk for at have det okay, men at det var svært at vænne sig til.

- Hun skrev, at hun savnede at have os rundt om hjørnet til at give en krammer.

Det er sørgeligt, og jeg synes, det er en ærgerlig måde at behandle dem på, bare fordi systemet siger, at sådan er det

Rikke Christensen Skal være selvforsørgende på 20 timer

Byrådsmedlem Anne Catherine Hoxcer Nielsen forklarer, at flygtninge som Viktoriia Shuman kan blive boede i Varde Kommune, hvis ikke hun har brug for en økonomisk ydelse fra kommunen.

- Hvis man som voksen er selvforsørgende på 20 timer, må man gerne bo i Varde Kommune. Det ligger under særloven, for så behøver man ikke integrationsydelse. Så snart der er en ydelse indblandet, bliver man fordelt via en kvote, siger hun.

Problemet i Viktoriia Shumans situation er, at rengøringsjobbene var vikaransættelser, og derfor mener Rikke Christensen ikke, at de to jobs talte i kommunens system.

- Det er sørgeligt, og jeg synes, det er en ærgerlig måde at behandle dem på, bare fordi systemet siger, at sådan er det. Så tager man jo slet ikke hensyn til dem som mennesker, siger Rikke Christensen.

Før krigen brød ud i Ukraine blev omtrent seks millioner ton korn eksporteret ud af landet hver måned. Indtil nu har cirka 20 millioner ton korn været fastlås i siloer i den ukrainske havneby Odesa, som et et af de vigtigste handelsknudepunkter.

EU, FN og andre internationale organisationer frygter for en sultkatastrofe i dele af Afrika, hvor man er stærkt afhængig af kornet, hvoraf nu kun en meget lille del når ud af landet. Priserne på fødevarer er også i Europa og Vesten på himmelflugt, og det kan også mærkes i Danmark.

Nu kan en løsning imidlertid være på vej.

Aftale landet

Fredag eftermiddag dansk tid har Ukraine og Rusland skrevet under på en aftale, der åbner for, at korn igen kan eksporteres fra ukrainske havne ved Sortehavet.

Tyrkiet har været mægler i processen mellem de to lande i krig, og i lang tid har der ikke været udsigt til gennembrud.

Rusland har sin klare udlægning af den truende sultkatastrofe: Det er Vestens sanktioner mod Rusland, som er skyld i dem, og Rusland er uskyldig.

Det er langt fra sandheden, mener Jeppe Trautner, der er ekstern lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

- Det er et politisk våben. Det rammer rigtig bredt, det er billigt, det har store konsekvenser, og det demoraliserer modstanderen. Sult som våben er meget, meget almindeligt. Det er en historisk tilbagevendende del, også af russisk krigsførelse. Igen røver Rusland Ukraines korn, ligesom man gjorde med massedød i Ukraine til følge som i 1930erne, siger han.

Brødkurven

‘Holodomor’ kaldes sultkatastrofen i Ukraine og andre egne i det sydvestlige Sovjetunionen i 1933. Fire millioner mennesker - et tal der dog er behæftet med stor usikkerhed og kan være højere - døde af sult, blandt andet fordi Sovjetunionen beslaglagde høsten i et Ukraine, som ikke ville efterkomme Stalins krav.

Under Sovjettiden blev Ukraine kaldt unionens “brødkurv” på grund af sin enorme produktion af korn, og det har hængt ved.

Under normale omstændigheder producerer Ukraine nok korn til at brødføde 400 millioner mennesker om året og er den femtestørste producent af hvede i verden.

Ukraine er gået fra at eksportere seks millioner ton korn før krigen til kun 200.000 ton i marts, og 1,2 millioner i juni, hvilket er bedre, men stadig langt under, hvad der er behov for. Før krigen blev kornet fragtet af en rute i Sortehavet til en ladeplads i byen Constanța i Rumænien, der grænser op til Sortehavet, men russiske skibe vogter over de ukrainske kystlinjer, og strædet er spækket med ukrainske miner.

Ifølge FNs generalsekretær, António Guterres, kan aftalen hjælpe ulande, som "er på grænsen til konkurs, og hvor de mest sårbare mennesker er på grænsen til hungersnød".

Det haster med at få eksporteret de mange millioner ton korn, for siloerne i Odesa er fyldt op, og der er ikke plads til at opbevare dette års høst.

49 millioner mennesker i risiko for hungersnød

I modsætning til Holodomor pålægges truslen om sultedød ikke ukrainerne:

- Det handler dog ikke om russisk eller ukrainsk sult denne gang. Sult er et våben, som Rusland bruger på at presse Vesten. Der bliver ikke en fødevarekrise i selve Rusland. Det gør der heller ikke i Ukraine, men krigen har skåret anslået 30 til 40 procent af den ukrainske produktion af fødevarer af i år, siger Jeppe Trautner.

FN vurderer, at 49 millioner mennesker i 43 lande er i risiko for at blive ramt af hungersnød heriblandt befolkningerne i Congo, Sudan, Sydsudan, Etiopien og Nigeria.

Når forhandlingerne om en åben rute for eksport af korn tidligere er brudt sammen mellem Ukraine og Rusland har det blandt andet været på grund af et russisk krav.

Rusland har oplyst, at russiske styrker skal have lov til at inspicere ukrainske fragtskibe for at sikre sig, at der ikke er våben med om bord, når skibene vender tilbage til Ukraine.

Det har den ukrainske regering hidtil afvist at give russerne lov til.

Tvivl om russiske krav

Detaljerne i aftalen mellem Ukraine og Rusland om eksport af korn er endnu ukendt.

Det vides på nuværende tidspunkt heller ikke, hvad Rusland står til at opnå med aftalen. Ifølge Jeppe Trautner, har landet ved første øjekast meget at vinde ved udsigterne til en sultkatastrofe.

- Rusland brugte krigen i Syrien til at affolke dele af Syrien og skabe en flygtningebølge mod Europa i 2015. Det viste sig at være en rigtig god investering, fordi det splittede Europa politisk. Den politiske friktion, det giver at have så store flygtningestrømme, tjener Ruslands interesse, siger han:

- Hvis Putin kan skabe en sultkatastrofe i dele af Afrika, vil det øge indvandringen i især Sydeuropa, og det giver nogle alvorlige politiske spændinger i EU og NATO. Det er klart, at det er i Ruslands interesse at lave så meget ballade som muligt. Jo mere friktion for os, desto bedre for dem.

Hvorfor?

- Mennesker, der sulter i Afrika, vil gøre det eneste fornuftige, ligesom du og jeg ville, nemlig at søge andre steder hen, siger han.

Ifølge Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ph.d. i russisk udenrigspolitik, kan Rusland have en interesse i at fremstå som frelseren for en lang række lande, som er i fare for at sulte.

- Nogle gange skaber Rusland selv problemer, som de får løst, og så fremstår de som heltene, selvom de i bund og grund selv er med til at forårsage dem. Rusland vil gerne fremstå som, at landet spiller en konstruktiv rolle i at få løst et stort problem, som rammer især det globale syd, lande som Rusland også i disse måneder meget tydeligt rækker en hånd ud til, siger han.

Præsident Joe Bidens temperatur er normal igen efter at være steget torsdag aften lokal tid, og han er generelt i bedring.

Det oplyser den amerikanske præsidents læge i et brev fra Det Hvide Hus.

Bidens temperatur ramte 37,4 grader, fremgår det af brevet fra læge Kevin O'Connor. Herefter blev han behandlet med det febernedsættende lægemiddel paracetamol.

Torsdag aften dansk tid blev den 79-årige Joe Biden testet positiv for coronavirus. Her lød det, at han havde "meget milde symptomer".

Fortsætter med lægemiddel

Dagen inden den positive test begyndte Biden at opleve træthed samt en løbende næse og en tør hoste fra tid til anden. De symptomer oplever han fortsat, lyder det fredag.

Videre siger lægen, at præsidenten reagerer godt på sin behandling. Han vil fortsat tage lægemidlet Paxlovid.

Det forventes at give ham ekstra beskyttelse mod mere alvorlige symptomer og er et antiviralt middel udviklet af Pfizer.

Joe Biden er vaccineret mod coronavirus og har fået to boosterstik.

Han har siden den positive test været i isolation, hvorfra han fortsat arbejder.

- Vi forsøger at give ham en pause en gang imellem, men jeg ved, at han gerne vil have en travl dag, siger Ashish Jha, Det Hvide Hus' covid-koordinator, til mediet MSNBC.

Trump var indlagt med corona

Præsidentens hustru, Jill Biden, blev torsdag morgen lokal tid testet negativ for virusset.

Også Bidens forgænger, Donald Trump, blev testet positiv for corona i sin tid i Det Hvide Hus.

Han fik corona i oktober 2020. Den dengang 74-årige præsident var kortvarigt indlagt, men kom sig igen og drog ud og førte valgkamp kort efter.