Selv troede Rikke Aasted, at det var en fejl, da hun modtog indkaldelsen til sin konsultation på Rigshospitalet.

Det betyder meget for min livskvalitet

Rikke Aasted

På meddelelsen lyste datoen for aftalen ved hospitalets tand-mund-kæbekirurgiske ambulatorium op: 23. maj 2033.

- Jeg var dybt chokeret, siger den 21-årige salgsassistent til TV 2.

- Jeg tænkte til at starte med, at det var for at få mig ind i systemet, og at de så ville finde mig en anden tid.

Men datoen var helt reel.

Klikkende kæbe

Det er Rikke Aasteds kæbe, der har sendt hende direkte ind på Rigshospitalets venteliste.

Den klikker, når hun tygger, taler og åbner munden højt.

Sandsynligvis skal den opereres for at komme problematikken til livs. Men lige nu er der lange udsigter til at få en klar dom over hendes mundtøj.

Og det går den 21-årige kvinde på.

- Det betyder meget for min livskvalitet. Jeg kan ikke være garanteret, at jeg faktisk kan spise ordentligt, siger Rikke Aasted.

Lange ventetider

Hun er dog ikke den eneste, der skal vente længe på en tid på Rigshospitalets tand-mund-kæbekirurgiske ambulatorium, der er presset på grund af manglende kapacitet og ressourcer.

Asbjørn Shannon lever en hverdag med spændingshovedpine. En smerte, som efter alt at dømme stammer fra hans underbid, og derfor blev han i september 2020 henvist til ambulatoriet.

Halvlandet år senere modtog Asbjørn Shannon en indkaldelse til konsultation. Datoen var 6. marts 2028 – knap otte år efter hans tandlæges oprindelige henvisning.

- Grundlæggende frygter jeg, at det udvikler sig, fra at jeg har periodevis spændingshovedpine til en mere konstant situation. I dag koster det en sygedag eller to, men det hæmmer mig ikke mere end det, sagde projektlederen til TV 2 Lorry i slutningen af juni.

Vi arbejder målrettet med flere tiltag, der skal afhjælpe de nuværende ventetider

Rigshospitalet

Hans underbid er større i dag, end da han var 18 år. Derfor er han bange for, at det fortsætter den vej, og at spændingshovedpinen ligeledes forværres.

- Det er skrækscenariet, siger han.

Tilbudt andre sygehuse

Mandag har TV 2 været i kontakt med yderligere tre unge mennesker med underbid, der alle har fået en indkaldelse til ambulatoriet på Rigshospitalet i henholdsvis 2030, 2031 og 2035.

Personer med udsigt til kæbekirurgiske operationer og konsultationer tilbydes at kontakte andre hospitaler i landet, hvor ventetiderne er kortere. Det er dog ikke en trøst, mener Rikke Aasted.

- Det er frustrerende, at man skal til den anden ende af landet for at få gjort noget, siger hun.

Og her bakker Asbjørn Shannon op. For egentlig vil han gerne køre til eksempelvis Aarhus for at blive udredt. Men der er et problem:

- Jeg får at vide, at hvis jeg går den vej og måske kan komme hurtigere til, så fanger bordet. Så skal alt foregå i Aarhus derefter, siger han.

- Det er jeg ret uforstående overfor.

- Rigtig kede af det

TV 2 har forsøgt at få et interview med Rigshospitalet, men det har ikke været muligt på grund af ferie.

I stedet oplyser Rigshospitalet i et skriftligt svar, at de er "rigtig kede af", at nogle patienter venter "længere tid end nødvendigt".

- Vi har i en årrække oplevet en meget stor tilstrømning af patienter, som overstiger de ressourcer, der er til rådighed, lyder det.

- Vi arbejder målrettet med flere tiltag, der skal afhjælpe de nuværende ventetider, og tiltag, der skal sikre, at flere kan blive behandlet i fremtiden.

Rigshospitalet tilføjer, at det forventer, at ventetiden bliver kortere, end den er nu.

Lange ventetider flere steder

Billedet med sene datoer på indkaldelserne er dog gældende rundt i hele Danmark. På flere af landets sygehuse er der lange ventelister på op til flere år for at blive undersøgt og få tid til en række ikkeakutte operationer og behandlinger.

Det viser et datasæt, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har udarbejdet for TV 2.

Årsagerne til de lange ventelister og de mange udsatte operationer er flere år med coronavirus og underbemanding af danske sygehuse samt sygeplejerskestrejken.

Sundhedsfaglige organisationer har flere gange udtalt, at presset på sygehusene er et problem, der kan ende med at få alvorlige konsekvenser for patienterne.

Personalet på friplejehjemmet Højbo i Arnborg går igen med mundbind og visir.

Der er nemlig udbrudt smitte på plejehjemmet, hvor i alt syv beboere og ansatte indtil videre er testet positiv med coronavirus.

Det pludselige udbrud ærgrer forstanderen, Dorthe Laursen.

- Vi havde slet ikke forventet, at der skulle komme smitte midt i sommeren. Vi troede, det ville komme til efteråret igen, fortæller hun.

Grundet den stigende smitte har plejehjemmet bestilt en testbil, som skal pode både de ansatte og beboerne søndag.

Symptomer har ændret sig

De typiske symptomer på corona har ændret sig under pandemien; nu er det nemlig ikke tab af lugtesansen, der ofte opleves som et symptom på coronavirus.

I stedet er de hyppigste symptomer ondt i halsen og hovedpine, og ifølge Sundhedsstyrelsen er typiske tegn på smitte blandt andet kriller i halsen og hoste.

Ifølge forstanderen på plejehjemmet i Arnborg er nogle beboere og ansatte påvirkede af smitten, mens andre ikke er. Hun håber dog på, at sårbare borgere kan få et boosterstik mod coronavirus snarest.

- Vi kunne rigtigt godt tænke os, at boosterstikket bliver givet nu og ikke til efteråret, for det er nu, vi står i krisen, og det er en periode med sommerferie, og derfor kan vi ikke tilkalde ekstra hænder, fortæller Dorthe Laursen.

Hun understreger, at beboerne får den pleje og omsorg, som de plejer. Men hun opfordrer dog til, at færre besøger beboerne på hjemmet.

Tilbage i januar var plejehjemmet også ramt af coronasmitte.

Se ventetiderne for tusindvis af behandlinger længere nede i artiklen.

Før coronapandemien var ventetiden for en operation for hjerterytmeforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital i Skejby fire uger.

Nu ligger ventetiden på 83 uger – altså på mere end halvandet år.

- Vi har det skidt med det. Rigtigt skidt, siger cheflæge Christian Gerdes fra hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Og der er ikke udsigt til, at den lange ventetid bliver nedbragt foreløbig.

- Patienterne er ikke glade. Selvfølgelig er de ikke det. Og det er jo dem, der er det vigtigste i det her, så vi er rigtigt kede af, at vi ikke kan leve op til de servicemål, vi har som afdeling. Men vi kan ikke trylle, siger cheflæge Christian Gerdes.

Patienterne er ikke glade. Selvfølgelig er de ikke det

Christian Gerdes, cheflæge

Årsagen til de lange ventetider er en kombination af personalemangel og aflyste operationer under coronapandemien samt sygeplejerskestrejken.

- Vi skubber en pukkel af patienter foran os. Det er egentlig det, der er problemet. Kommer der noget af akut karakter eller halvakut karakter, så skal patienterne nok blive behandlet. Så koster det bare, at man er nødt til at aflyse eller udsætte en anden patient, fortæller Christian Gerdes.

Mødte op det forkerte år

Sygeplejerske Lene Winther er en af de medarbejdere, der skal give patienterne den kedelige besked om de lange ventetider. Lige nu er det først i 2024, at patienter med en hjerterytmeforstyrrelser kan få en tid til operation.

- Der er mange, der ringer og spørger, om det kan være rigtigt, at der er så lange ventetider, og vi har også haft nogle, som er dukket op nede til vores informationsdag – men et helt år for tidligt, fordi de ikke har set, at der står 2023 eller 2024 på brevet, fortæller Lene Winther.

Christian Gerdes, der som cheflæge har ansvaret for hjerteafdelingen, tør da heller ikke gætte på, hvornår patienterne igen kan komme til inden for behandlingsgarantien på 30 dage.

- Det kan jeg ikke sige dig. Drømmescenariet er selvfølgelig, at vi er der om et år. Men jeg må indrømme, at sådan som udviklingen går, så tror jeg ikke på det, siger Christian Gerdes.

Ventetid på 250 uger

Overalt i Danmark er sygehusafdelinger mere eller mindre i samme situation som hjerteafdelingen i Skejby.

Det viser en oversigt over ventetiderne, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har udarbejdet for TV 2.

En lang række behandlinger har ventetider på mere end et år.

Topscoreren er Thy Kirurgisk Overafdeling, der hører under Aalborg Universitetshospital i Thisted. Her tilbyder man sterilisation af mænd med en ventetid på lige under fem år – 250 uger for at være præcis.

- En af årsagerne er, at Urologisk Afdeling er presset på kapaciteten og har været det over længere tid, fortæller Gert Sørensen, der er klinikchef for Kirurgi og Kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital.

Patienterne, der gerne vil steriliseres, har på nuværende tidspunkt ikke ret til at blive henvist til et privathospital for en hurtigere behandling, men Region Nordjylland arbejder alligevel på at indgå en aftale med en privat leverandør, så patienterne kan komme hurtigere til.

Høje gennemsnit for ventetider

I mange tilfælde kan patienter ellers med fordel udnytte det frie sygehusvalg eller det udvidede frie sygehusvalg og finde sig et behandlingssted et andet sted i landet, hvor ventetiden er kortere.

Men det er ikke altid lige nemt.

Oversigten fra analysefirmaet Kaas & Mulvad viser nemlig, at en del behandlinger har ret høje ventetider de fleste steder. For eksempel er der i gennemsnit for alle behandlingssteder private som offentlige 69 ugers ventetid på sterilisation af mænd og 35 ugers ventetid til en skeleoperation for voksne.

Borgerne venter for længe

Hos Danske Regioner, der driver sygehusene i Danmark, erkender man problemet med de lange ventetider.

- Jeg synes, at ventetiderne er for lange. Vore borgere venter desværre længere, end de skal. Derfor gør vi alt for at få nedbragt ventetiderne, siger formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S).

Regeringen og Danske Regioner har et fælles mål om at nedbringe de lange ventetider i sundhedssektoren inden årets udgang.

Vore borgere venter desværre længere, end de skal

Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner

Men sygehusene kæmper stadig med det såkaldte behandlingsefterslæb – en pukkel, de skubber foran sig, af operationer, der blev aflyst under coronanedlukninger og sygeplejerskestrejken.

Og det er ikke realistisk, at ventetiden til alle behandlinger kan normaliseres inden nytår, er meldingen.

- Det er rigtigt svært i en situation, hvor vi har personalemangel, og hvor vores medarbejdere i lang tid under corona har ydet en ekstra indsats, siger formand Anders Kühnau (S) fra Danske Regioner.

Blev alvorligt syg på venteliste

I Horsens sidder en af de patienter, der har måttet vente.

75-årige Henning Stougaard fik i foråret en tid til operation for sin hjerterytmeforstyrrelse. Den lå halvandet år ude i fremtiden – og mens han ventede, fik han det dårligt.

- Jeg blev indlagt med ambulance på Horsens Sygehus. Han tog et hjertekardiogram på mig og kunne se, at det var helt galt, fortæller Henning Stougaard.

Henning Stougaard blev fluks overført til Skejby og opereret i hjertet.

- Du blev syg, mens du var på venteliste. Hvad tænker du om det?

- Jeg har slet ingen ord for det. At vi må leve med så lange ventelister, siger Henning Stougaard vantro, da TV 2 besøger ham.

Mange andre danskere er i samme situation. De venter på en behandling – og de risikerer at få det dårligt, mens de venter.

Jeg har slet ingen ord for det. At vi må leve med så lange ventelister

Henning Stougaard, hjertepatient

- Jeg har virkeligt ondt af de mennesker, for der er nogle, der bare bider det i sig. De tænker: "Man har jo besluttet, hvornår jeg skal til, og det må jeg så vente på. Og så må jeg stå den lidelse igennem," siger Henning Stougaard.

"Det er uholdbart"

Hos interesseorganisationen Danske Patienter er tålmodigheden ved at være opbrugt.

- Vi er nået til et punkt, hvor det er uholdbart, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter.

For ikke alene er ventetiderne til behandling meget lange, men ventetiderne er mange steder også overordentligt lange for de undersøgelser, der skal til for at udrede patienterne inden behandlingen.

Vi er nået til et punkt, hvor det er uholdbart

Morten Freil, direktør for Danske Patienter

Morten Freil peger på, at patienter eksempelvis venter for længe på at blive udredt for psykisk sygdom, demens og alvorlige øjensygdomme.

- Det kan have alvorlige konsekvenser for patienterne, fordi alvorlig sygdom opdages for sent og udvikler sig. Og patienter på venteliste har smerter og nedsat livskvalitet og risikerer at miste førlighed på ventelisten, siger Morten Freil til TV 2.

Kender du eksempler på patienter, der har fået en tid til behandling, der ligger mere end halvandet år ude i fremtiden, så skriv til os på 1234@tv2.dk.

I syv måneder kunne Inge Graulund knap gå på grund af svimmelhed, hovedpine og synsforstyrrelse.

Det kunne bedres med en operation, og det skulle det egentlig også. Men hver gang hun fik tid til en operation på Aarhus Universitetshospital, endte den med at blive udskudt. Det viser hendes journaler, som TV 2 har set.

Blandt andet fordi der ikke var en kirurg til rådighed, fik hun at vide.

For 69-årige Inge Graulund betød det, at da hendes nethinde pludselig løsnede sig, ventede et ni måneder langt forløb med smerter, ensomhed og til sidst en fyreseddel.

- Det har menneskelige konsekvenser. Jeg har været ked af det og haft følelsen af, at det måske ikke var så vigtigt, at jeg fik hjælp, siger hun.

Alt blev pludselig meget mørkt for mig

Inge Graulund

Hun er langtfra alene. Billedet er gældende i hele Danmark, hvor der på landets sygehuse er lange ventelister på op til flere år for at blive undersøgt og få tid til en række ikkeakutte operationer og behandlinger.

Det viser et datasæt, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har udarbejdet for TV 2.

Årsagerne til de lange ventelister og de mange udsatte operationer er flere år med coronavirus og underbemanding af danske sygehuse samt sygeplejerskestrejken.

De sundhedsfaglige organisationer har flere gange udtalt, at presset på sygehusene er et problem, der kan ende med at få alvorlige konsekvenser for patienterne.

Pludselig blev det mørkt

Inges Graulunds forløb startede søndag 4. juli 2021. Hun havde været til sit barnebarns fødselsdag og skulle bagefter køre sin 90-årige mor hjem.

Men da de kørte under en bro i Aarhus, skete der noget med hendes øje.

- Alt blev pludselig meget mørkt for mig. Så mørkt, at det var ligesom en tunnel. Bilen slog et slag, og jeg kom igennem, men da jeg kom ud, var alt enormt lyst. Meget lysere end solskin, fortæller hun.

Hun fik kørt sin mor hjem og hjulpet hende indendørs med rollatoren, men var stadig chokeret over oplevelsen. Samme aften kunne hun se, at noget var mærkeligt ved hendes øje.

- Jeg stod og kiggede mig i spejlet og kunne se, at jeg slet ikke kunne kigge på min næse. Normalt kan man jo kigge hele vejen rundt med øjnene, men det kunne jeg ikke.

Mandag 5. juli 2021 kom Inge Graulund til lægen, som sendte hende på skadestuen. Hun havde fået nethindeløsning.

På skadestuen fik hun hurtigt en operation for at sætte nethinden på plads. Et indgreb, hvor lægen med laser går ind og behandler i selve det indre øje.

- Det gik, som det skulle. Men når man bliver opereret i øjet, så bliver øjelinsen uklar, ligesom at få grå stær. Det blev jeg så også opereret for i september, fortæller hun.

Men hun fik ”rasende ondt” i øjet, og der opstod komplikationer kort efter, hvor nethinden igen løsnede sig, fortæller hun.

Udskudte operationer og uoverskuelige kønumre

Inge Graulund blev derfor opereret endnu en gang i september. Denne gang fik hun silikoneolie i øjet, fordi det ifølge lægen hjalp til med at holde nethinden fast, siger hun.

Men bivirkningerne ved olien viste sig straks.

- Jeg blev meget svimmel. Jeg gik hele tiden, som om jeg var fuld. Min søn så mig en dag, hvor jeg var på vej for at se mit barnebarn spille fodbold, og han og hans kone mente, at jeg lignede en, der kom fra morgenværtshus, siger hun.

Efter planen skulle hun have fjernet olien igen allerede 15. november, men operationen blev udskudt.

Det gjorde den næste også, og det samme skete flere gange efter.

Jeg var ude at cykle for første gang i et år i fredags

Inge Graulund

Inge Graulund så ikke venner og familie, fordi utilpasheden fyldte alle dagens timer, og hun endte med at lede efter meningen i den blotte tilstedeværelse, siger hun.

- Jeg ringede til hospitalet og patientkontoret mange gange. Da de udsatte min operation i januar (2022, red.), fik jeg at vide, at nogle ender med at gå med den olie hele livet. Jeg tænkte bare, at hvis jeg skal gå med olien i 20 år mere, så orker jeg det ikke.

Da Inge Graulund forsøgte at få behandling på et andet hospital, fik hun et kønummer til at få operationen lavet et andet sted. Hun var nummer 8172 i køen, fortæller hun.

- Der var jeg lige ved at give op. Jeg tænkte, at det var løgn. De udskød min operation igen til marts, men den blev også aflyst. Jeg var lige ved at græde i ren afmagt, for jeg var stadig svimmel og isoleret. Jeg kunne ikke gøre noget.

Blev tvunget på pension

Inge Graulund endte med at gå i syv måneder og ligne ”en gammel kone, der tumlede rundt”, som hun selv formulerer det.

Det lykkedes dog at få behandling i maj 2022, omkring ni måneder efter hændelsen under broen.

Mens der foregik et forløb på hospitalet med aflysninger af operationer, var en sideløbende dialog i gang på Inge Graulunds arbejdsplads som hjemmesygeplejerske i Aarhus Kommune.

- Hver gang jeg var til sygesamtale, måtte jeg sige, at jeg skal opereres den og den dag, og hver gang måtte jeg sige, at jeg ikke kunne blive opereret alligevel. Det var rigtigt hårdt at skulle tage ud og stå til ansvar, fortæller hun.

Overordnet er det jo meget kritisk i hele sundhedssektoren

Poul Blaabjerg, hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital

I januar måned blev hun ifølge eget udsagn opsagt af kommunen efter en 45 år lang karriere som sygeplejerske med den besked, at hun kunne vende tilbage, hvis hun fik det bedre. Hun fik tre måneders opsigelse, hvilket betød, at hun officielt stoppede med at få løn 31. maj, siger hun. Aarhus Kommune har ikke ønsket at kommentere sagen.

Men Inge Graulund siger, at hun i dag derfor er blevet tvunget på pension, selvom hun langsomt begynder at føle sig rask igen.

- Jeg ved næsten ikke, om jeg tør tro på det, men nu prøver jeg bare at tage det roligt og genoptræne. Jeg har ikke måttet få pulsen op, så jeg var ude at cykle for første gang i et år i juni, fortæller hun.

Hun håber på, at hun en dag i den nærmere fremtid kan vende tilbage på sit job. Men hun mener ikke, at det var nødvendigt for hende at miste det til at starte med, hvis blot hun havde fået behandling før.

Derfor efterspørger hun, at der bliver gjort noget ved problemet med lange ventelister i hele det danske sundhedsvæsen.

- Det er uhyre vanskeligt

Hospitalsdirektøren på Aarhus Universitetshospital, Poul Blaabjerg, kan godt genkende problemet med lange ventetider. Han ser ikke en løsning på det før tidligst næste år, som situationen er nu.

- Vi presser på, men overordnet er det jo meget kritisk i hele sundhedssektoren, fordi vi har nogle patienter, som venter længe, og det rammer dem jo meget hårdt på livskvaliteten. Man planlægger en behandling, men det kan blive aflyst, fordi en anden har mere behov, siger han.

I sidste ende kan det gå ud over danskernes tillid i sundhedsvæsenet, og det er med rette, mener Blaabjerg. Han påpeger, at også de ansatte synes, det er hårdt hele tiden at aflyse operationer.

- Vi bliver ved med at have for lange ventelister. Vi prioriterer ud fra lægefaglige vurderinger, men der vil hele tiden være flere patienter, indtil vi kommer i gang med afviklingen af ventelister. Det er uhyre vanskeligt, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger til TV 2, at regeringen har en ambition om at få afviklet puklen i sundhedsvæsenet inden udgangen af 2022.

Han peger på en aftale, som regeringen indgik med regionerne i februar, hvor man ifølge ministeren forpligtede sig til at stille de nødvendige midler til rådighed for regionerne, så borgerne kunne få den nødvendige behandling.

- Bag hver eneste udskudte operation er der et menneske, hvis livskvalitet afhænger af behandlingen. Derfor har det vores fulde fokus at få bragt ventetiderne ned, siger han i et skriftligt svar

De hyppigste symptomer på coronavirus er ondt i halsen og hovedpine.

Det viser data fra 17.500 personer, der ifølge dem selv er testet positiv for virusset i denne uge, skriver BBC.

Data i studiet er indsamlet af virksomheden Zoe Health Study.

58 procent nævnte ondt i halsen som et symptom, mens hovedpine følger som nummer to med 49 procent. Derefter kommer stoppet næse og hoste, som 40 procent oplevede.

Til gengæld er eksempelvis tab af lugtesansen langt nede på listen og er kun nævnt af ti procent.

Og ifølge et andet studie, React-1, der hver måned sender hjemmetest ud til 150.000 tilfældigt udvalgte englændere, har symptomerne også ændret sig siden coronapandemiens start.

Med omikronvarianten sker tab af smags- og lugtesans ikke lige så ofte som tidligere, lyder det fra forskerne bag React-1-studiet ifølge BBC. I stedet opleves der mere influenzalignende symptomer.

Begge studier har indtil for nylig været støttet af det britiske sundhedsministerium.

Ifølge Sundhedsstyrelsen i Danmark er typiske lette symptomer på coronavirus løbenæse, kriller i halsen og enkelte host. Betydelige symptomer er feber, vedvarende hoste, nysen og problemer med at trække vejret.

Det fremgår af styrelsens hjemmeside. Men symptomer kan variere fra person til person, lyder det også, og man får ikke nødvendigvis alle symptomer.

I alt har over tre millioner mennesker i Danmark haft coronavirus en eller flere gange. Det er over halvdelen af befolkningen.

Den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut, der så på smitteudviklingen fra uge 26 til uge 27, der sluttede søndag 10. juli, viste, at der i alle fem regioner i Danmark er øget forekomster af coronavirus i spildevandet. På landsplan stiger smittetallene samtidig.

Hver weekend må patienter på landets psykiatriske afdelinger holde vejret og håbe på, at det ikke er deres tur til at blive "prikket". For rigtigt mange bliver sendt hjem, selvom de stadig har det dårligt.

Det fortæller to overlæger fra psykiatrien, der nu står frem om den ugentlige prikkerunde, hvor man udskriver psykiatriske patienter, før personerne er færdigbehandlet, for at sikre plads til akutte tilfælde. Vel vidende at det kan få alvorlige konsekvenser, at patienterne bliver udskrevet for tidligt.

Det er overlæge på Psykiatrisk Center København Christian Legind og tidligere overlæge i den akutte psykiatri Mikkel Rasmussen, som vælger at fortælle om en praksis, der ifølge lægerne har stået på i mange år. Og som de mener, skyldes mangel på hænder og sengepladser.

Udskrivelse for tidligt vil jeg påstå øger risikoen for selvmord

Overlæge Christian Legind

De er begge i bestyrelsen af Dansk Psykiatrisk Selskab, og Mikkel Rasmussen har desuden været regionsrådsmedlem i Region Midt for Psykiatri-Listen og overlæge på psykiatriske afdelinger både i Aarhus og Vejle.

- En prikkerunde er, når man nærmer sig weekenden og kan se, at der ikke er mange pladser tilbage på hospitalet. Så må man finde ud af, hvem der er mindst dårlige, og udskrive dem, siger Mikkel Rasmussen.

I årevis har de ansatte i psykiatrien råbt op om udfordringer og ressourcemangel i hele landet.

Efter skyderiet i Fields søndag 3. juli har debatten taget fart, da Københavns Politi erklærede den formodede gerningsmand som "kendt af psykiatrien" i forvejen.

Et landsdækkende problem

Oftest er der for mange patienter på afdelingerne, og derfor må overlæger rundtom i landet sørge for at åbne senge på de lukkede afdelinger til weekenderne, hvor flere bliver indlagt, og der er færre på arbejde, siger Christian Legind.

- Det kan godt være med hjertet i halsen, fordi de ofte stadig er rigtigt dårlige, og vi ønsker selvfølgelig ikke, at de bliver genindlagt. Men det gør de i mange tilfælde, siger han.

Faktisk ender 23 procent af alle indlæggelser som genindlæggelse inden for 30 dage, viser flere undersøgelser fra blandt andet Sundhedsdatastyrelsen. En del af dem skyldes ifølge Christian Legind for tidlige udskrivelser.

Hvis I vurderer, at de er raske nok til at blive udskrevet, hvad er problemet så?

- Vi sender i forvejen folk så tidligt hjem, som det er muligt. Men nu er vi nødt til at sende dem tidligere og tidligere hjem, mens vi endda er usikre på, om de er i stand til at klare sig selv. Det er et klart problem.

En undersøgelse fra Lægeforeningen fra juni viser, at 56 procent af alle læger i psykiatrien ugentligt eller dagligt udskriver patienter, selvom de har en professionel vurdering af, at patienten fortsat burde være indlagt. Kun 1 procent har aldrig prøvet det.

Lægeløftet kommer under pres

Prikkerunden har fået sit navn af, at overlægerne ville sætte en prik ud for nogle patienters navne på en liste. Det indikerer så, at det var dem, der måtte blive udskrevet for at gøre plads til andre.

I sine knap 15 år som overlæge i psykiatrien på blandt andet Aarhus Universitetshospitals psykiatriske afdeling i Risskov har Mikkel Rasmussen set problemet udvikle sig. Og det er blevet værre, slår han fast.

- Prikkerunder er ikke sjove at stå i, hverken som læge eller patient, men psykiatrien er så presset, at vi skal udskrive, før patienterne er raske, for at gøre plads til akutte tilfælde eller tvangsindlæggelser, siger han.

Som tidligere overlæge på en psykiatrisk akutmodtagelse oplevede han flere gange, at de patienter, der blev udskrevet for tidligt fra lukkede afdelinger, senere samme dag mødte op i akutmodtagelsen.

- De kom og sagde, at det ikke gik godt, og at de var nødt til at få hjælp. Så måtte jeg give dem en plads i akutmodtagelsen. Prikkerunderne tager rigtigt meget på lægerne i psykiatrien, for de føler ikke, at det er korrekt at gøre.

Man bliver sat i en position, hvor man må gøre, som man får besked på, og blive kold og kynisk eller forlade faget

Mikkel Rasmussen

Men det var sjældent, at der var plads til at genindlægge dem i akutmodtagelsen. Derfor måtte man på sengeafsnittene gøre plads ved at indlægge dem på gangene eller i skyllerummet, hvor de ansatte vasker deres udstyr.

- Det var ikke optimalt for nogen. På det seneste er et problem blevet, at man indlægger to patienter i samme stue med en skillevæg. Det er ikke godt, for de er hundesyge og har brug for ro, siger Mikkel Rasmussen.

Derfor ender læger ifølge Mikkel Rasmussen med at skulle gå på kompromis med deres hjælpepligt.

- Vi har et lægeløfte, og det er blevet en evig kamp mellem ens faglighed og etik. Man bliver sat i en position, hvor man må gøre, som man får besked på, og blive kold og kynisk, gå imod systemet eller forlade faget, siger han.

Føler du, at I bryder jeres lægeløfte?

- Det gør jeg i nogle tilfælde. Vi kan ikke stå inde for det. Men vi prøver altid at lave lappeløsninger ved eksempelvis at flytte patienten til en helt anden region, så de kan få behandling.

Hvorfor gør I det, hvis det er et brud på lægeløftet?

- Vi skal under alle omstændigheder have mulighed for at tage mod akutte dårlige i weekenderne. Der er ikke plads nok på hospitalerne, og vi har et ansvar over for alle patienter, men bliver tvunget til at vælge mellem alvorligt syge og mindre alvorligt syge.

Grænsen for behandling bliver rykket

En forbedring i psykiatriens forhold skal man skue langt efter lige nu, mener Christian Legind.

- Patienterne på lukkede afdelinger er mere syge i dag, hvilket også betyder, at de patienter, der førhen var på lukkede afdelinger, nu er på åbne afdelinger. Derfor har grænsen for indlæggelse rykket sig, siger han.

Problemerne sendes videre, mener han. For patienter, der førhen var på åbne afdelinger, sendes nu til ambulant behandling – behandling med læge eller lignende på hospitalet, som gøres uden indlæggelse – hvilket så lægger pres på resten af psykiatrien, lyder det.

- Med det øgede antal patienter er der pres på hele vejen gennem systemet, og derfor afviser vi flere og flere patienter.

Mange af vores medlemmer oplever, at deres kære bliver udskrevet, inden de er færdigbehandlet

Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri

En afledt effekt af, at patienterne er blevet mere syge – og at der er flere af dem – er ifølge Legind, at der kan forekomme mere vold grundet ubehandlede lidelser.

- Det kan være meget alvorlige og heldigvis sjældne tilfælde med drab, men hyppigere overfald og trusler. Det ser vi også i samfundet. En væsentlig del kan forebygges, hvis man har tilstrækkelige ressourcer både til indlæggelse og ambulant behandling, siger Christian Legind.

Hos patientforeningen Bedre Psykiatri kender de til mange tilfælde fra sygehuse over hele Danmark, hvor mennesker ikke har fået den rette behandling og er blevet udskrevet for tidligt.

- Mange af vores medlemmer oplever, at deres kære bliver udskrevet, inden de er færdigbehandlet. Det er ekstremt hårdt for familierne at skulle tage sig af deres pårørende, når de kommer hjem med så alvorlig sygdom, siger generalsekretær Jane Alrø Sørensen.

Desuden kan for tidlige udskrivelser ifølge Christian Legind øge risikoen for, at mennesker med psykisk sygdom begår selvmord.

Han forklarer, at patienter i psykiatrien i forvejen har 20 gange højere risiko for selvmord end det øvrige samfund.

- Men lige efter udskrivelsen er risikoen omkring 200 gange højere. Så udskrivelse for tidligt vil jeg mene øger risikoen for selvmord yderligere, siger han.

Ministeren ønsker ikke at kommentere

Det har ikke været muligt at få et svar på kritikken fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), som i stedet henviser til et interview med TV 2 fra 6. juli, der blandt andet handlede om mangel på sengepladser. Dengang afviste han, at regeringen ikke havde prioriteret psykiatrien.

Hos Danske Regioner er man dog bekendt med problematikken, men her peger de på Christiansborg som ansvarlig for at få vedtaget en tiårsplan, der kan hjælpe psykiatrien. Det siger Jacob Klærke, der er formand for Psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, i et skriftligt svar.

Torsdag kostede det en 14-årig pige livet at prøve forlystelsen Cobraen i Tivoli Friheden i Aarhus.

Siden har Tivoli Friheden holdt lukket, og politiet har lige nu travlt med at foretage vidneafhøringer og lave tekniske undersøgelser på stedet omkring forlystelsen.

Vi troede simpelthen ikke, det kunne ske, fordi sikkerheden er så høj

Kristian Nørgaard, sekretariatschef i brancheforeningen FFD

Parkens direktør, Henrik Ragborg Olesen, forventer, at alt omkring Cobraen formelt set har været, som det skulle, men han anerkender samtidig, at noget helt åbenlyst er gået grueligt galt.

Hvad det er, skal politiets tekniske undersøgelser og en såkaldt havariundersøgelse nu være med til at fastlægge.

TV 2 har talt med en række kendte forlystelsesparker i Danmark for at blive klogere på, hvordan de sikrer gæsterne i flere meters højde og med op mod 100 kilometer i timen.

Brancheforening åbne for ny snak

Brancheforeningen FFD (Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark) repræsenterer alle de store forlystelsesparker i Danmark, herunder også Tivoli Friheden, og ifølge sekretariatschef Kristian Nørgaard har torsdagens dødsulykke sat dybe spor hos samtlige af brancheforeningens medlemmer.

- Vi er dybt, dybt berørte over det her. Vi troede simpelthen ikke, at det kunne ske, fordi sikkerheden er så høj, som den er i danske forlystelsesparker.

Til TV 2 fortæller han, at man fra foreningens side er åbne over for at tage en fornyet dialog om sikkerheden i danske forlystelsesparker – alt afhængig af, hvad den kommende havariundersøgelse viser.

Men grundlæggende skal man på ingen måde føle sig utryg ved at prøve de vilde rutsjebaner rundt om i landet, for sikkerhedsprocedurerne er topprioritet for parkerne og har alle dage været det, understreger sekretariatschefen:

- Og det håber jeg virkelig, man vil huske på derude, selvom det er en svær tid for os alle sammen lige nu, siger Kristian Nørgaard.

Skærpede reglerne i 2010

Myndighederne skærpede for 12 år siden reglerne for tilsynet med offentlige forlystelser i Danmark.

I bekendtgørelsen fra 2010 fremgår det blandt andet, at kun personer over 18 år må betjene den type forlystelser, der kan "udgøre en særlig risiko", eksempelvis på grund af højde eller hastighed.

Medarbejderen skal desuden være uddannet i forlystelsens daglige drift, eventuelle nødprocedurer, ligesom vedkommende skal vide, hvad bestemte vejrforhold eller gæstens helbred kan få af betydning.

Hvert år, inden sommersæsonen begynder, kommer tilsynet forbi forlystelsesparkerne for at forny godkendelsen af hver eneste forlystelse i parken.

Her tjekker de, at forlystelsen ikke er til fare for hverken gæster eller personalet og desuden lever op til alle gældende EU-krav.

Det fortæller Teknologisk Institut, som sammen med Force Technology er en af de i alt to godkendte tilsynsvirksomheder i Danmark, til TV 2.

For de vildeste af forlystelserne – for eksempel sådan en som Cobraen i Tivoli Friheden – kommer tilsynet desuden også på uanmeldt kontrolbesøg mindst én gang om året.

Branchefæller dybt berørte

Nyheden om den tragiske dødsulykke i Tivoli Friheden har altså fredag morgen fyldt meget hos tivoliets kollegaer i branchen.

Hos Djurs Sommerland fortæller administrerende direktør Henrik B. Nielsen, at "det rører alle i branchen dybt", når der sker noget så ulykkeligt.

En ulykke vil selvfølgelig altid være en for meget, men det er meget, meget sjældent, at der sker noget

Ole Andersen, administrerende direktør på Bakken

Han afviser dog, at ulykken har givet stof til eftertanke, når det kommer til parkens egne sikkerhedsprocedurer.

Det skyldes, at procedurerne ifølge direktøren i forvejen er "enormt systematiserede", og de milliondyre rutsjebaner bliver leveret med udførlige retningslinjer for, hvor ofte en reservedel skal udskiftes, og hvordan en forlystelse skal vedligeholdes på daglig, ugentlig og årlig basis.

- Det, vi har gjort her til morgen, inden parken åbnede klokken 10, er altså nøjagtig det samme, som vi gjorde i går, da vi åbnede parken klokken 10, siger Henrik B. Nielsen til TV 2.

Det samme fortæller administrerende direktør på Bakken Ole Andersen til TV 2. Hver morgen vil man kunne se Bakkens medarbejdere "gå fysisk rundt og tjekke, at alt er tilfredsstillende".

Det gælder eksempelvis ved den 90 år gamle trærutsjebane "Rutchebanen" eller den 21 meter høje forlystelse "Supernova".

- Vi kører tomme vogntog igennem flere gange hver eneste morgen, og vi har teknikere, som går rundt på trærutsjebanens skinner og tjekker, at træværket ikke er flækket nogen steder eller lignende. Vi sætter altså ikke noget i gang, før vi er helt sikre på, at alt er, som det skal være.

Men noget må jo alligevel kunne gå galt på trods af daglige procedurer, når vi ser en ulykke som den i Tivoli Friheden?

- En ulykke vil selvfølgelig altid være en for meget, men det er meget, meget sjældent, at der sker noget, siger Ole Andersen.

- På Bakken er vi meget berørte af ulykken, men det er stadig vigtigt for os at sige, at vi altid har enormt stort fokus på sikkerheden, for det er hele forudsætningen for, at du kan sætte dig op i en forlystelse.

Bakken-direktøren understreger dog, at parken vil tage stilling til havariundersøgelsen, når den ligger klar. Giver den ny viden, vil parken tage stilling til sikkerhedsprocedurerne på ny.

- Der er ingen, der kan leve med det her, og Tivoli Friheden er også sønderknust over det. Det ville også være mit største mareridt, hvis der skulle ske noget med nogen af vores gæster, slår Ole Andersen fast.

Også Legoland og Fårup Sommerland oplyser fredag, at de fortsætter med de samme sikkerhedsprocedurer som normalt.