Det er frem med parasollen, solcremen og badetøjet i dag, når temperaturen kan overstige de 36 grader.

Men den massive sommervarme kan også være farlig, hvis man bliver overophedet. Det gælder især dem, der dyrker motion eller arbejder i varmen, de ældre, dem med hjerte- eller lungesygdomme og børnene, forklarer speciallæge Morten Dahl.

- De skal have noget væske ind, så der skal du måske gå på kompromis med din nul sukker-politik.

Så saftevand og sodavandsis er godt?

- Ja, og hvis de kan få noget salt, er det også rigtig godt.

Og det er vigtigt, at man reagerer, hvis man oplever, at børn eller voksne bliver konfuse, aparte, hjernepåvirkede, hallucinerer eller er svære at komme i kontakt med, forklarer han.

- Det kan være tegn på hedeslag, og de skal altså på hospitalet. Og det er uden unødig ventetid, hedeslag kan godt være alvorligt, lyder det.

Morten Dahl har derfor lavet tre gode råd til at håndtere varmen i dag.

Efter ugevis med voldsomme demonstrationer og store uroligheder har parlamentet i Sri Lanka onsdag valgt Ranil Wickremesinghe som landets nye præsident.

Det skriver Reuters.

Ranil Wickremesinghe var allerede inden afstemningen bookmakernes favorit til posten, men befolkningen i Sri Lanka har dog en anden opfattelse af ham.

De mener nemlig, at den 73-årige er direkte allieret med den nu afgåede præsident Gotabaya Rajapaksa, som blev tvunget til at gå af i midten af juli.

Præsident frem til 2024

Ranil Wickremesinghe har siden Rajapaksas afgang fungeret som siddende præsident frem mod onsdagens afstemning i parlamentet.

Nu får han altså lov at blive siddende på posten frem til 2024.

Landet er i en meget svær situation, og vi har store udfordringer, der venter forude

Ranil Wickremesinghe, Sri Lankas nye præsident

Wickremesinghe overtager et land i dyb økonomisk krise, og ifølge politiske analytikere i landet vil valget af ham som præsident kunne føre til endnu voldsommere uroligheder og demonstrationer i gaderne.

Det skyldes blandt andet, at dele af befolkningen beskylder ham for at have forsvaret den tidligere præsident Rajapaksa, mens han stadig sad på posten.

Siden april har parlamentet i Sri Lanka udstedt nødretstilstand og udgangsforbud flere gange grundet de store uroligheder.

Onsdag anerkender Ranil Wickremesinghe da også, at det bliver en svær tid for østatens 22 millioner srilankanerne herfra.

- Landet er i en meget svær situation, og vi har store udfordringer, der venter forude, lyder det fra den nyvalgte præsident ifølge Reuters.

Kan ikke importere benzin og medicin

Afstemningen om en ny præsident kommer efter flere uger med uroligheder og generel stor utilfredshed med den tidligere præsident i Sri Lankas befolkning.

Utilfredsheden bunder blandt andet i den enorme økonomiske krise, landet befinder sig i efter coronakrisen.

Det stærkt forgældede Sri Lanka mangler i øjeblikket så mange penge, at det ikke er i stand til at importere tilstrækkeligt med benzin og medicin.

Oven i det har krigen i Ukraine – ligesom i de fleste andre lande – forværret inflationen og den nationale mangel på fødevarer i Sri Lanka, som altså efterhånden er på fallittens rand.

9. juli blev demonstranterne så vrede, at de stormede den tidligere præsident Rajapaksas bolig, så han måtte bringes i sikkerhed og efterfølgende melde sin afgang fra posten via e-mail.

Australien oplever for tiden et stort udbrud af coronavirus.

Antallet af australiere, der er indlagt på hospitalet med covid-19, nærmer sig onsdag rekordhøje niveauer.

Udbruddet har fået myndigheder til at opfordre virksomheder til at lade ansatte arbejde hjemmefra. Samtidig anbefales borgere at bære mundbind indendørs og hurtigst muligt få et ekstra såkaldt boosterstik med en coronavaccine.

Det australske coronaudbrud er drevet af en tredje bølge af yderst smitsomme undervarianter af omikronvarianten.

Antallet på hospitalet med corona stiger

Der er registreret mere end 300.000 tilfælde over de seneste syv dage. Men myndigheder vurderer, at de faktiske tal kan være dobbelt så høje. Australien har cirka 25,5 millioner indbyggere.

Tirsdag blev der registreret 50.000 nye tilfælde. Det er det højeste antal på et døgn i to måneder.

Antallet af personer, der ryger på hospitalet med covid-19, vil snart ramme et rekordhøjt niveau. Det forventer chefmediciner og professor Paul Kelly.

- Vi er nødt til at gøre nogle ting anderledes. I det mindste for en kort periode.

- Vi ved at hjemmearbejde er en nøgle for at stoppe, hvad vi kalder makrospredning, siger han til ABC Radio onsdag.

Cirka 5300 australiere er på hospitalet med covid-19 for tiden. Rekorden blev sat i januar med 5390 indlagte, viser data fra myndigheder.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer tirsdag om "et udfordrende efterår og en udfordrende vinter" i forbindelse med covid-19.

Advarslen kommer efter en markant stigning i antallet af nye tilfælde og en mindre opmærksomhed over for pandemien.

WHO's regionale direktør for Europa, Hans Kluge, siger, at det er afgørende, at der handles hurtigt i de forskellige lande med udbedringer af "huller" i overvågningen. Der skal en hurtig indsats til for at undgå dødsfald, påpeger han.

- Mit budskab til regeringer og sundhedsmyndigheder er at handle nu for at forberede sig på de kommende måneder, siger han.

Aktiv influenzasæson på den sydlige halvkugle

Han peger på, at det lige nu er vinter på Jordens sydlige halvkugle. Her er en meget aktiv influenzasæson i gang, som sammen med covid-19 sætter hospitaler og andre grene af sundhedsvæsnet under pres.

- Vi vil sandsynligvis se et lignende scenarie på den nordlige halvkugle, når vi rammer efteråret og bevæger os ind i vinteren.

- Hvis sundhedsmyndighederne handler nu, så kan de mindske de forventede forstyrrelser i samfundet, siger han.

Kluge peger på, at færre læger og sygeplejersker på den måde vil sygemelde sig. Det kan lette presset på et overbebyrdet hospitalsvæsen.

Verden står lige nu over for et "globalt angreb på demokrati og frihed".

Både når det gælder "den frygtelige" krig i Ukraine, de "ødelæggende" naturbrande og abortkrisen i USA.

Det var en meget, meget politisk Harry

Lone Theils, tidligere korrespondent i Storbritannien

Sådan lød advarslen fra den britiske prins Harry, da han mandag holdt tale i FN's generalforsamling i New York i anledningen af Nelson Mandela-Day.

- Hvor mange af os føler os ødelagte og hjælpeløse i den øjensynligt endeløse strøm af katastrofer og ødelæggelser? Det har været et smertefuldt år i et smertefuldt årti, lød det.

Klimaforandringer, pandemi og misinformation

Det var en prins Harry, der med løftet pegefinger "gav den gas" med sin "brandtale". I hvert fald hvis man spørger Storbritannien-kender og tidligere korrespondent Lone Theils.

- Det var en meget, meget politisk Harry, som befinder sig et godt stykke uden for konventionerne, vi oplevede her, siger hun til TV 2.

Foruden at adressere klimaforandringerne og pandemiens konsekvenser, advarede Prins Harry også mod spredningen af misinformation, som han kaldte for "farlig".

Prinsen rettede desuden FN-medlemmernes opmærksomhed mod de ekstreme hedebølger, der i disse dage skyller ind over Europa.

- Som vi sidder her i dag, står vores verden igen i flammer. Og de historiske vejrbegivenheder er ikke engang længere historiske.

Næppe begejstrede

Klimadagsordenen er ikke noget nyt på tapetet for prins Harry.

Sammen med sin hustru, hertuginde Meghan Markle, har han eksempelvis tidligere indgivet et løfte om senest i 2030 at blive klimaneutrale i parrets nonprofitorganisation, Archewell.

Derfor har talen i FN's generalforsamling været "en stor ære" for prins Harry, som dermed fik muligheden for at "styrke sit brand", siger Lone Theils.

Også det britiske kongehus har længe haft klimaforandringer og bæredygtighed som en del af dets officielle mærkesager.

Derfor bliver talen fra prins Harry næppe modtaget med glæde hjemme i London, lyder det fra den tidligere korrespondent.

- Den rift, der er mellem prins Harry og det britiske kongehus, er ikke helet endnu. Derfor vil prins William (Harrys storebror, red.) måske komme til at føle, at han nu igen bliver trådt over tæerne af sin lillebror, denne gang på klimaområdet.

Ikke diplomatisk bundet

Som Lone Theils også understreger, har prins Harry langt bedre muligheder for at tale frit om de emner, der interesserer ham, end storebror William har.

- Prins William er forpligtet til at være langt mere diplomatisk, fordi han stadig er så stor en del af det britiske kongehus. Prins Harry derimod kan langt bedre tage bladet fra munden.

Det har han kunnet, siden han og Meghan Markle i begyndelsen af 2020 valgte at opsige alle royale forpligtelser og siden fik frataget både titler og kongelig apanage.

Den frihed benyttede prins Harry anledningen til at bruge i FN's generalforsamling, da han talte direkte til verdens politikere:

- Disse beslutninger vil måske afføde modstand fra stærke interessenter. Men det rigtige at gøre er ikke til debat. Og det er videnskaben heller ikke, lød budskabet.

Flere partier i Folketinget retter nu en skarp kritik mod regeringen for de meget lange ventetider, der er på en række operationer i sundhedsvæsenet.

Ifølge både Venstre og Det Konservative Folkeparti er det nødvendigt med initiativer, der kan nedbringe ventelisterne her og nu, men regeringen er simpelthen for nølende, lyder kritikken.

- Det er stærkt kritisabelt, at regeringen ikke tager initiativ. Der er blevet lavet en række aftaler, der kan virke på den længere bane, men der skal ske noget nu og her, siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K).

Også Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund er utilfreds med regeringen på sundhedsområdet. Han mener dog ikke, "her og nu-tankegangen" vil løse noget.

- Før regeringen anerkender, hvor dyb og fundamental en krise sundhedsvæsenet er i, og før de er villige til at løse det, så kan vi lave alle de lappeløsninger, vi vil. Det kommer ikke til at virke, siger han til TV 2.

Urealistisk mål

Det er blandt andet mangel på personale, en sygeplejerskestrejke i 2021 og flere år mod coronavirus, der har medført, at ventelisterne på visse behandlinger i sundhedsvæsenet er vokset.

Lige nu er der en bombe under hele velfærdssamfundet

Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten

Eksempelvis lød ventetiden for en operation for hjerterytmeforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital i Skejby på fire uger før corona. Nu ligger ventetiden på 83 uger – altså på mere end halvandet år.

I februar lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at cirka 100.000 operationer var blevet udskudt som følge af corona. Den pukkel skulle være afviklet med udgangen af 2022.

For nyligt understregede Magnus Heunicke i et skriftligt svar til TV 2, at det fortsat er ambitionen.

- Bag hver eneste udskudte operation er der et menneske, hvis livskvalitet afhænger af behandlingen. Derfor har det vores fulde fokus at få bragt ventetiderne ned.

Men både Peder Hvelplund og Mette Abildgaard tror simpelthen ikke, det kan lade sig gøre.

- Det må siges at se svært ud med de ventetider, vi hører om nu, siger hun.

Kig på knækgrænsen

Venstre og Det Konservative Folkeparti peger begge på den sundhedsaftale, der blev indgået mellem regeringen og alle Folketingets partier i maj 2022, som et godt udgangspunkt for at løse nogle af sundhedsvæsenets udfordringer på længere sigt.

Men de mener altså også, at der bør gøres noget her og nu for at nedbringe ventetiderne.

Mette Abildgaard foreslår, at man kigger på den såkaldte knækgrænse, der betyder, at speciallægers honorarer bliver skåret med 40 procent, når de rammer en vis omsætning.

- Det er jo sådan noget, der gør, at de praktiserende speciallæger tager færre patienter ind. Det kunne være oplagt at kigge på på den korte bane, siger hun.

Venstre foreslår, at der afsættes 1 milliard kroner til at nedbringe ventelisterne.

- For at redde os ud af suppedasen nu og her vil vi afsætte penge, der skal gå konkret til at reducere ventelisterne. De kan eksempelvis bruges til et midlertidigt lønløft, siger partiets sundhedsordfører Martin Geertsen.

Det samme gjorde regeringen og støttepartierne i 2021 med den såkaldte coronavinterpakke.

Dårlige løn og dårlige vilkår

Enhedslistens Peder Hvelplund kan sagtens se for sig, at man tilfører 1 millard kroner ekstra til sundhedsvæsenet. Men det er på ingen måde nok.

- Sundhedsvæsenet er presset fuldstændig i knæ. Det handler grundlæggende om, at det er for dårlig løn og for dårlige vilkår, siger han og fortsætter:

- Regeringen er nødt til at melde klart ud, at man er villig til at afsætte de midler, det kræver. Lige nu er der en bombe under hele velfærdssamfundet.

TV 2 har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff.

Vi ville gerne have spurgt, hvordan de forholder sig til kritikken fra oppositionen, og om der er nye initiativer på vej til at nedbringe ventelisterne. Det har ikke været muligt.

De fremviser knivskarpe tanlines, gør grin med solskoldninger og deler tips til, hvornår på dagen der er højest UV-indeks.

Ja, de kalder ligefrem hinanden for UV-queens (dronninger, red.).

På mediet Tiktok spreder der sig lige nu en trend, hvor særligt unge kvinder og piger rundt omkring i verden poster videoer af, at de forbliver i solen under tårnhøje UV-indekser.

Lækre piger ved, det handler om UV, ikke hvor solrigt det er

Kvinde på Tiktok i en video med over 300.000 likes

Målet er at blive så brun som muligt, og trenden følges med stor ærgrelse hos specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse Christine Behrens.

- I sidste ende kan det have fatale konsekvenser, siger hun til TV 2.

Bægeret kan pludselig flyde over

For meget og for høj UV-stråling øger risikoen for både hud- og modermærkekræft.

Og kræftformerne kan udvikles på to forskellige måder. Enten ved at få rigtig meget UV-stråling på én gang og blive solskoldet – eller hvis man i løbet af mange år får meget stråling.

- Man fylder lidt i det her bæger, hver gang man udsættes for solen. Og man ved aldrig, hvornår det kan flyde over og udvikle sig til hud- eller modermærkekræft, siger Christine Behrens.

De unge kvinder på Tiktok er derfor ikke fritaget risikoen for en yderst ubehagelig diagnose, selvom de blot får et fint og brunt resultat af den intense solbadning:

- Solskoldningen er det synlige og smertefulde tegn på, at du har fået for meget. Men når man dyrker solen så intenst, er det altså farligt på sigt, uanset om man skoldes eller ej.

"Lækre piger" går op i UV

På Tiktok er der da også få i kommentarfelterne, der blander sig med advarsler. En spørger eksempelvis, hvorfor alle ignorerer, at indekset er designet til at fortælle, hvornår man skal undgå at være i solen. Og altså ikke det modsatte.

Til det svares der blandt andet:

- Måske er vi bare selvdestruktive.

Og:

- Fordi tan.

I en video med over 300.000 likes proklamerer en anden, at "lækre piger ved, det handler om UV, ikke hvor solrigt det er".

Kvinderne deler ofte videoer, hvor indekset er 10-11. I Danmark passerer indekset meget sjældent 7, og Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man beskytter sig med skygge, solcreme og solhat, når indekset er 3 eller derover.

Mest udbredte kræftform blandt unge

Christine Behrens fortæller, at ni ud af ti tilfælde af hudkræft og modermærkekræft skyldes UV-stråling fra sol eller solarium, og særligt modermærkekræften er alvorlig.

- Det er en dødelig kræftform, hvis den ikke behandles i tide, og den rammer desværre også unge mennesker, siger hun.

Kigger man samlet på både unge mænd og kvinder, er det netop modermærkekræften, der er den mest udbredte kræftform.

I årene 2016-2020 har der i gennemsnit været omkring 160 nye tilfælde af modermærkekræft hvert år blandt 15-34-årige i Danmark. Cirka 110 af dem er hos kvinder.

- Man kunne godt forestille sig, at kvinderne dyrker solen på en anden måde. Historisk kan vi også se, at de er gået mere i solarium, siger Christine Behrends.

Dog er danskerne generelt – siden Kræftens Bekæmpelse i 2007 sammen med Trygfonden lancerede Solkampagnen og satte fokus på fornuftig adfærd i solen – blevet bedre til at undgå solskoldning, lyder det fra specialkonsulenten.

Samtidig har danskerne også i stigende grad vendt solarierne ryggen. Det mest markante fald foregik dog i årene 2008 frem til 2014, hvorefter andelen af solariebrugere har været nogenlunde stabil.

- Det går den rigtige vej, men der er tydeligvis stadig plads til forbedring. Jeg er ærgerlig over, at der desværre stadig er et usundt ideal om, at man vil komme hjem med en så solbrun kulør som muligt efter en ferie, siger hun.

Natten til tirsdag nåede SAS og piloterne til enighed om en ny overenskomst, der afsluttede en 15 dage lang strejke.

SAS havde et ønske om, at aftalen skulle gælde de næste otte til ti år, men parterne endte med fem et halvt år, hvilket er højst usædvanligt i forhold til de danske standarder, hvor der almindeligvis tegnes overenskomster gældende i tre år.

- Begge parter har måtte gå på kompromis med deres ønsker. Piloterne får eksempelvis nogle af de kolleger, der mistede deres job under pandemien, tilbage, men samtidigt kan de se frem til at skulle arbejde mere. Men det er en god aftale for begge parter, vurderer luftfartsanalytiker Hans Jørgen Elnæs til TV 2.

Og det er redaktør på TV 2 NEWS Henny Christensen, der har fulgt arbejdsmarkedet og overenskomstforhandlinger tæt i mange år, helt enig i.

- Det er det sure med det søde. Det er en kriseoverenskomst, for man vidste godt, at hvis ikke man nåede til enighed her, så var det virksomhedens overlevelse, og dermed også arbejdspladserne, der var på spil, siger hun.

En samlet overenskomst

En af de største udfordringer har været, at piloterne var utilfredse med, at SAS ansætter nye piloter på overenskomster med andre vilkår i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect.

Men med den nye aftale vil de afskedigede piloter blive genansat i SAS Scandinavia, når flyselskabet igen har brug for dem.

- Det har været vigtigt for piloterne, og de kommer blandt andet til at betale for det ved at skulle flyve op mod 60 timer ugentligt og flyve mere i sommersæsonen, siger Henny Christensen.

Formanden for Dansk Pilotforening siger, at piloterne skal gå cirka 25 procent ned i løn, og aftalen mellem SAS og piloterne mangler formelt at blive godkendt af medlemmerne af de fire fagforeninger.

Hans Jørgen Elnæs forventer dog ikke, at det bliver et problem.

- Intet er selvfølgelig sikkert, men når fagforeningsledelsen har indgået en aftale, vil det som regel også blive stemt igennem, når det når til urafstemningerne, siger luftfartsanalytikeren.

Fly i luften allerede tirsdag

Selvom at der tidligt i morges er indgået en aftale, vil der formentlig gå nogle dage, før SAS igen flyver som normalt.

Og derfor anbefaler SAS også fortsat deres kunder at tjekke status på deres rejse, inden de tager til lufthavnen, fordi der fortsat vil være en del aflysninger.

- Vi vil allerede i dag se fly på vingerne, men der vil gå to til fire dage, før de er tilbage på normal drift, siger Hans Jørgen Elnæs.

Det er ikke mange timer siden, at der blev fundet forløsning på den store krise i det delvist danskejede flyselskab SAS.

Piloternes 15-dage lange strejke sluttede ved 03-tiden natten til tirsdag med en ny overenskomstaftale. Og det har været ”sindssygt hårdt” at finde frem til enighed, konkluderer Dansk Pilotforenings formand, Henrik Thyregod.

- Det er ikke sådan, at jeg kommer hjem jublende og fortæller mine medlemmer, at vi har fået lønforhøjelse, siger han.

Men alligevel er han meget glad for aftalen. Det kan virke bizart, når man tager i betragtning, at piloterne vil tjene mindre og arbejde mere. Men der er god grund til at være tilfreds på et overordnet plan, hvis man spørger Henrik Thyregod.

- Det var nødvendigt for at tage et opgør med det her angreb på den danske model, siger han med henvisning til konfliktens baggrund.

Selvom vilkårene for den nye aftale endnu ikke er vedtaget af medlemmerne i Dansk Pilotforening, som Henrik Thyregod nu skal hjem og overbevise om, at det er en sejr, løftede han sløret for nogle detaljer.

Her er fem punkter fra aftalen:

SAS’ piloter vil gå omkring 25 procent ned i løn. Grænsen for arbejdsbyrden hæves fra 47 timer til 60 timer om ugen. Piloterne er garanteret jobsikkerhed de næste 5 år. Alle 450 opsagte piloter skal tilbydes genansættelse på sigt. Overenskomsten er gældende i hele Skandinavien de næste 5 år. Fyringer skabte utilfredshed

Konfliktens ophav findes under coronapandemien, hvor SAS måtte opsige omkring halvdelen af deres piloter, men gav et løfte om genansættelse, når der igen blev brug for dem.

Det løfte blev brudt, mener Dansk Pilotforening, da SAS oprettede to nye datterselskaber, SAS Link og SAS Connect, hvor de ansatte nye piloter på andre overenskomster end den allerede aftalte.

- Jeg er virkelig glad for, at vi kan få flyene i luften igen. Måske allerede i morgen, siger Henrik Thyregod og fortsætter:

- Jeg synes ikke, at et firma kan holde til sådan et omdømme som det her.

Som en del af den nye aftale forpligter SAS sig endnu en gang til at genansætte de 450 piloter, der blev fyret under pandemien. Og det er SAS også tilfreds med, oplyser selskabets direktør, Anko van der Werf.

- Det er en god aftale for alle parter. Det tillader de 450 fyrede piloter at blive genansat. Det, synes vi alle, er vigtigt.

Han sender samtidig en undskyldning til SAS’ tusindvis af passagerer, der har fået aflyst deres rejser som følge af konflikten.

- Der har været mange tabere i denne proces. Passagererne har særligt tabt de seneste uger.

Konflikt burde være undgået, mener piloter

For piloternes vedkommende lyder det fortsat, at konflikten burde være undgået til at begynde med.

- Vi havde ingen ambitioner om, at vi skulle have en strejke. Vi lagde os fladt ned og tilbød SAS, hvad de bad om, før strejken. Så vi havde ikke forventet noget af det, siger Henrik Thyregod, som henviser til piloternes påstand om, at SAS blev ved med at komme med nye krav før strejken.

Selvom aftalen kommer med en stor lønnedgang, så forventer pilotformanden klart, at medlemmerne vil stemme for at vedtage overenskomsten.

- Jeg tror, at alle kan forstå, at det var nødvendigt for at få de opsagte piloter tilbage, siger han.

Han fortæller desuden, at han, kun et døgns tid efter forhandlingerne sluttede, selv skal på vingerne, når han som pilot skal flyve til Malaga onsdag.

Dansk Pilotforening fusionerede i februar med fagforeningen Dansk Metal, som har siddet med ved forhandlingsbordet i form af forbundssekretær og forhandlingschef Keld Bækkelund.

Han ser også forhandlingerne som endt godt for piloterne trods lønnedgangen.

- Det med, at man opretter nye selskaber og laver nye, konkurrerende overenskomster, er et overstået kapitel, og det er rigtig godt.

Der er stadig problemer at løse for SAS

Selvom SAS har fået sine piloter tilbage på arbejde, er selskabet langt fra reddet, vurderer Sydbanks luftfarts- og aktiechefanalytiker Jacob Pedersen.

- SAS' problemer er overhovedet ikke løst, siger han.

Ifølge Jacob Pedersen skal SAS i gang med at gøre sine hoser grønne for særligt to grupper: De fritidsrejsende, som SAS i fremtiden skal have flere af, og de kreditorer, som ifølge redningsplanen skal overbevises om at bytte deres gæld til blandt andet aktier.

Hos rejseselskabet Apollo fortæller de ligeledes, at der stadig er store udfordringer med SAS. For hundredvis af Apollos kunder er fortsat strandet i udlandet.

Salgsdirektør Glenn Bisgaard siger, at de arbejder på at få de strandede danskere hjem. Han håber, at det bliver så "hurtigt som muligt".

- Det er stadigvæk udfordrende. Selvfølgelig gør det det lidt lettere, at vi måske kan få lidt mere hjælp af SAS, men vi har 200 strandede derude, som har været ramt af det her de sidste 14 dage, og som nu skulle have været hjemme i weekenden, siger Glenn Bisgaard.