Søndag eftermiddag har der fundet et skyderi sted i storcentret Field's på Amager i Ørestaden.

Det bekræfter Københavns Politi, som modtog anmeldelsen klokken 17.36.

- Der er afgivet skud, og flere personer er ramt, lyder det.

Politiet opfordrer derfor til, at folk holder sig væk fra shoppingcentret. Personer i Field's skal blive og afvente politiet, lyder det.

På et pressemøde søndag klokken 20.45 ved Politigården i København siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen, at der er flere dræbte og sårede i forbindelse med skyderiet.

Senere på aftenen er det kommet frem, at tre personer er dræbt. Derudover er tre såret og i kritisk tilstand.

Ifølge Københavns Politi blev en mistænkt gerningsmand kort tid efter anmeldelsen anholdt i forbindelse med skyderiet i shoppingcentret.

Der er tale om en 22-årig etnisk dansk mand, oplyser Søren Thomassen, som tilføjer, at anholdelsen foregik forholdsvis "udramatisk".

Der er endnu ingen oplysninger om, hvorvidt der er tale om mere end én gerningsmand i forbindelse med skyderiet, men politiet arbejder ud fra den tese, at manden handlede på egen hånd.

Rigshospitalet bekræfter over TV 2 søndag klokken 20, at man behandler tre patienter i forbindelse med skudepisoden. Deres tilstand er ukendt.

Flere personer, der var til stede i Field's, siger til TV 2, at der pludselig udbrød panik.

- Folk råbte, at der foregik et skyderi, siger en person, der ønsker at være anonym af hensyn til sin sikkerhed.

Billeder fra stedet viser, at flere politibiler er kommet frem til Field's, og vejene omkring centeret er blevet afspærret.

Desuden ses stærkt bevæbnede betjente omkring storcentret. Lægebiler og utallige ambulancer er også kommet til storcentret. En helikopter kan også ses i luften over Field's.

Andre billeder fra stedet viser, at ambulancefolk har båret en såret person ud af storcenteret på en båre.

Københavns Politi oplyser klokken kort efter klokken 18 til TV 2, at man er i øjeblikket er "talstærkt til stede" i Field's på Amager.

- Vi er ved at danne os et overblik over situationen. Mere kan jeg ikke på nuværende tidspunkt, siger vicepolitiinspektør Lars Ole Karlsen.

Meldingen er den samme to timer senere i en pressemeddelelse udsendt af Københavns Politi.

Politiet opfordrer vidner, der har set noget eller hørt noget til skudepisoden, til at kontakte politiet ved Fields - eller ringe på telefon 114.

Desuden skriver Københavns Politi på Twitter, at personer, som har været i Field's i forbindelse med skyderiet, opfordres til at tage kontakt til sine pårørende.

I København har hovedstadens borgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), indkaldt kommunens kriseberedskab, som vil hjælpe politiet efter behov.

- Forfærdelige meldinger om skyderi i Fields. Vi ved endnu ikke med sikkerhed hvor mange, der er sårede eller døde, men det er meget alvorligt, skriver hun på Twitter.

TV 2 har fået tilsendt en video fra Seher Yildiz, der viser billeder inde fra Field's.

I løbet af den 14 sekunder lange video kan man høre fire brag og folk, der skriger højlydt og i panik forsøger at flygte fra stedet.

Advarsel: Indholdet kan virke chokerende.

En anden video fra Field's viser, at mange folk flygter i løb ud af shoppingcentret med hænderne over hovedet.

Mahdi Al-Wazni var til stede i Field’s under skyderiet og så den mulige gerningsmand på kort afstand.

- Han var lys i ansigtet. Han gik i jagt- eller militærtøj med omvendt kasket, siger Mahdi Al-Wazni til TV 2.

Hans foto af personen viser en hvid mand i grønne shorts, der går ned over knæene. Han har en mørk top uden ærmer på og bærer et langt våben, der kunne ligne en riffel.

- Han virkede meget voldsom og sur, siger Mahdi Al-Wazni, der anslår, at han havde kontakt med ham i omkring et minut, inden den mulige gerningsmand gik i en anden retning.

- Han talte direkte til mig og sagde, at det ikke var ægte, mens jeg filmede ham. Han virkede meget stolt over det, han gjorde, forklarer han.

TV 2 har talt med Thea Schmidt, som også var til stede i Field's søndag eftermiddag.

Hun kan fortælle følgende:

- Min veninde og jeg stod på øverste etage ved restauranten Sunset Boulevard. Vi kunne se, at mange folk pludselig løb mod udgangen, og så hørte vi et brag. Så løb vi også ud af Field's, siger hun.

Imens Thea Schmidt løb mod udgangen, hørte hun mindst yderligere to brag i shoppingcentret. Alle folk i nærheden styrtede ifølge Thea Schmidt ud, så hurtigt de kunne.

Hun vurderer, at omkring 100 personer var forsamlet uden for shoppingcentret.

Thea Schmidt er uskadt og er nu søgt i sikkerhed i en lejlighed beliggende tæt på Field's.

- Her håber jeg at være i sikkerhed, siger hun til TV 2.

Svenske Evalina Östberg var et tredje øjenvidne til skyderiet.

Hun kan også berette, at panikken bredte sig med lynets hast i shoppingcentret.

- Jeg stod ved Starbucks og ser bare, at alle løber panisk ud. Personalet lukker af og siger til alle, at de skal gå i dækning. Folk skriger udenfor, siger hun til TV 2.

Svenskeren slap ud med livet i behold og har det efter omstændighederne godt.

I umiddelbar nærhed af shoppingcentret Field's ligger Royal Arena, hvor sangeren Harry Styles efter planen skulle have holdt koncert fra klokken 20.00. Koncerten blev i første omgang udskudt til klokken 21, men senere søndag aften aflyst.

Field's er et af Danmarks største indkøbscentre.

Centeret ligger lige over for metrostationen Ørestad, hvor metrotogene ikke stopper i øjeblikket. Der er ingen togdrift mellem DR Byen og Vestamager.

Arbejdet som brandmand øger risikoen for kræft.

Det fastslår en international videnskabelig udredning foretaget af verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Sammenhængen er så veldokumenteret, at brandmænds arbejde nu bliver klassificeret som "med sikkerhed kræftfremkaldende"

Konklusionerne kommer fra en international ekspertgruppe nedsat af WHO's kræftforskningsinstitut, International Agency for Research on Cancer (IARC).

Formanden for ekspertgruppens udredning er danske Johnni Hansen. Han er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

- Sammenhængen er så veldokumenteret, at brandmænds arbejde nu bliver klassificeret som "med sikkerhed kræftfremkaldende" på IARC's liste over påvirkninger, der kan give mennesker kræft, siger han.

Ekspertgruppen har det seneste år gennemgået al tilgængelig viden fra en lang række videnskabelige undersøgelser om brandmænd og kræft.

Her kunne forskerne konkludere, at arbejdet som brandmand bør klassificeres i gruppe 1. Det er den højeste risikogruppe i IARC's kategorisering over kræftfremkaldende påvirkninger.

Tidligere var erhvervet som brandmand kategoriseret som "muligvis kræftfremkaldende" i gruppe 2B.

En række undersøgelser viser, at brandmænd har en øget risiko for mindst to kræftformer - blærekræft og mesoteliom.

Også risikoen for en lang række andre kræftsygdomme er øget, men her kan det ikke udelukkes, at det skyldes andre forhold end brandmændenes arbejde.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse bør resultaterne bane vej for erstatning til de brandmænd, der har fået kræft på grund af deres arbejde.

- Konklusionen er så klar, at det bør føre til arbejdsskadeerstatning til de brandmænd, der har fået kræft på jobbet - ingen skal blive syg af at gå på arbejde, siger Jesper Fisker, administrerende direktør hos Kræftens Bekæmpelse.

- Og så skal man gøre alt, hvad man kan, for at beskytte brandmænd mod kræftfremkaldende påvirkninger fremover.

Hos Brandfolkenes Cancerforening vækker udredningen fra IARC glæde efter 12 års opråb.

- Det jeg håber, at det kommer til at betyde for os, og det vi fortsat vil kæmpe for, er at få en lovgivning. Så visse kræftformer også bliver anerkendt som erhvervssygdomme, siger Tommy Bækgaard Kjær, formand i Brandfolkenes Cancerforening.

- Politikerne kan blive heltenes helte ved at lave den lovgivning, siger han.

En tiårig pige i den amerikanske delstat Ohio er blevet nægtet en abort.

Det sker, efter at USA's højesteret omstødte den skelsættende afgørelse 'Roe mod Wade' fra 1973, der sikrer retten til abort i hele USA.

Det skriver det amerikanske medie Indianapolis Star.

Få timer efter Højesterets afgørelse forbød Ohio enhver abort efter seks ugers graviditet.

Tre dage senere fik en læge i delstaten med speciale i børnemishandling besøg af en tiårig pige, som var seks uger og tre dage gravid.

Ohio er blandt en række stater, der har rullet adgangen til abort tilbage, siden Højesteret fjernede den forfatningsmæssige ret til abort.

Men ikke alle delstater har været lige hurtige til at afskaffe proceduren.

Den tiårige pige blev derfor sendt vest på til staten Indiana, hvor abort stadig er lovlig – i hvert fald lidt endnu.

For også i Indiana er lovgiverne klar til yderligere at begrænse eller forbyde abort i løbet af få uger.

Mens lovgivningen i Indiana endnu ikke har ændret sig efter Højesterets afgørelse, har abortudbydere i staten følt en effekt, idet de har oplevet en dramatisk stigning i antallet af patienter, der kommer til deres klinikker fra nabostater med mere restriktive love.

Midtvestlige amerikanere kan også rejse til Illinois, hvor abort sandsynligvis vil forblive lovlig selv i kølvandet på den nylige højesteretsdom.

Med stemmerne fem mod fire omstødte de ni dommere i USA's højesteret 24. juni 'Roe mod Wade', der sikrer retten til abort i hele USA.

Flertallet af dommerne mente, at den skelsættende afgørelse dengang var forkert, fordi USA's forfatning ikke specifikt nævner abortrettigheder.

Domstolens beslutning ses som en sejr for republikanere og kræfter på USA's religiøse højrefløj, der ønsker at forbyde eller i hvert fald begrænse abort.

Abort er et af de emner, der kan bringe sindene i kog i USA.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, sagde kort efter afgørelsen, at USA's Højesteret "har taget forfatningssikrede rettigheder" fra amerikanerne og sætter USA 150 år tilbage i tiden.

- Det er en trist dag for domstolen og for landet. Sundhed og liv for kvinder i dette land er nu i fare, lød det.

Millioner af turister søger hvert år mod den italienske by Venedig, men nu skal der bedre styr på tilstrømningen.

Derfor vil den historiske kanalby fra 2023 kræve adgangsbilletter for folk på dagsture. Mere præcist træder det nye krav i kraft 16. januar.

Det oplyser Simone Venturini, som er bystyrets turismeansvarlige.

De lokale i byen har længe været meget kritiske over for de mange turister, der hvert år kommer til byen, og nogle dage gør dens smalle gader totalt overfyldte.

Før pandemien var der ofte omkring 100.000 besøgende på blot en enkelt dag.

Men nu vil myndighederne sætte ind over for folk på dagsture og rejsende med krydstogtskibe. Som gruppe bidrager de nemlig ikke så meget til den lokale økonomi som andre.

Prisen for en billet vil variere afhængigt af tidspunkt og efterspørgsel. Den maksimale pris vil være knap 80 kroner, men booker man tidligere, bliver det billigere.

Borgere i Veneto-regionen, folk født i Venedig eller personer med en hotelbooking i byen er undtaget fra kravet.

Går man ind i den historiske bymidte uden en billet, risikerer man bøder på op til 300 euro svarende til knap 2250 kroner.

Et slags indgangssystem er ifølge et byrådsmedlem også på tale.

Fra september stiger billetpriserne i øvrigt for byens museer og vandbusser, medmindre man har booket online på forhånd.

Det gør man for at forsøge at vænne folk til i højere grad at planlægge deres ture til byen.

Turister fra krydstogtskibe vil også skulle betale for adgang, medmindre deres krydstogtselskab har betalt et bestemt beløb til Venedig.

Venedig blev i 1987 sat på Unescos verdensarvsliste som et "ekstraordinært arkitektonisk mesterværk", men organet advarede sidste sommer om behovet for en "mere bæredygtig håndtering af turismen".

Han fortæller det aldrig til patienterne, men når overlæge Jakob Huusom behandler ekstremt for tidligt fødte børn på Rigshospitalet i København, ved han om nogen, hvordan forældrene har det.

Han kender deres angst, deres håb og deres sorg. Og han ved, hvordan det føles indeni, når ens nyfødte barn bliver revet væk, mens læger giver det hjertemassage og prøver at sætte gang i vejrtrækningen.

For den 50-årige læge har selv stået i deres situation, og det er derfor, at han i dag selv er blevet en af Danmarks mest specialerede læger, når det kommer til at behandle små børn.

Det er Jakob Huusom og hans kollegaer, der tager imod børn, der er født før uge 28. Det er dem, der genopliver og behandler de børn, de tror, vil få værdigt liv. Og dem, der fortæller forældrene, når behandlingen skal stoppe, og de skal tage afsked med deres barn.

- Havde jeg ikke mistet mit eget barn, ville jeg ikke have haft det her job. Det er der ingen tvivl om, siger han, da TV 2 besøger ham på afdelingen, hvor han både mistede sit eget barn og i dag forsøger at redde andres.

Han fortæller om de minutter, der ændrede hans liv totalt – ikke mindst professionelt. Om hvordan oplevelsen har gjort ham klar over, hvor dårligt samfundet er til at tale om død og sorg. Og om hvordan han i dag har ændret syn på, hvor langt han ville gå for at redde sit eget barn. Den del vender vi tilbage til.

For at forstå, hvordan han havnede der, spoler vi tiden tilbage. Helt nøjagtig til juni 2005. Jakob Huusom var 33 år, og hans kone var gravid i uge 24 med deres første barn. Han var i færd med at uddanne sig til narkoselæge, og både ph.d'en og uddannelsesstillingen var allerede linet op.

- Jeg kørte med 180 i timen og skulle bare være verdens bedste narkoselæge. Ingen slinger i valsen, siger han.

Men en aften ændrede alt sig.

Hans kone havde klaget over smerter i maven, og pludselig råbte hun fra sofaen, at vandet var gået.

- Min første indskydelse var, at det ikke kunne passe, men det gjorde det jo så, siger han.

Selv om de var visiteret til Hvidovre Hospital, blev Jakob Huusom og hans kone kørt direkte til Rigshospitalet, som er et af de få steder i landet, der er specialiserede i at tage sig af børn, der fødes før uge 28 i graviditeten.

Da de nåede op på afdelingen, gik det stærkt. Så snart hans kone steg af båren, fødte hun deres dreng, der fik navnet Thor.

Herfra husker Jakob Huusom kun begivenhederne i glimt.

Drengen, der havde sparket i maven i ambulancen, men som ikke trak vejret, da han kom ud. Lægerne, der kæmpede for at få liv i ham. Og så meldingen.

- Jeg ved ikke, om der gik tre sekunder eller en halv time, men de siger så, at han ikke lever, at de ikke kan få luft i ham.

Mens Jakob Huusom fortæller, demonstrerer han med hænderne, hvordan lægerne med tommelfingrene havde forsøgt at massere liv i den lille krop.

Han stopper og sænker hænderne, inden han fortsætter.

- De siger så, at de ikke gør noget yderligere, fordi han er så umoden. Og så er han død.

Tiden efter beskriver Jakob Huusom som en boble i ordets værste forstand. De første dage med afsked, obduktion, begravelse. Ugerne og månederne efter med sorg og savn, og følelsen af at alt var uden betydning.

- Den der forkromede plan med at blive den bedste narkoselæge var bare ligegyldig, siger han.

Ligesom han var ligeglad, når venner fortalte ham, at de havde købt en ny bil eller bestået en eksamen.

Men så skete der noget.

Samtidig med, at det var ligegyldigt for Jakob Huusom at stå op om morgenen, begyndte noget alligevel at føles vigtigt.

- Hvis jeg nogensinde igen skulle stå i den situation, at mine kone fødte for tidligt, så ville jeg være den bedste på stuen til at håndtere det, siger han.

Og så søgte han job på en børneafdeling.

Han viste sig at være dygtig til børn. Især de mindste. Faktisk var han så god, at han efter halvandet på Roskilde Sygehus blev opfordret til at søge ind på neonatal, der er afdelingen for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, på Rigshospitalet.

Og da muligheden bød sig, slog han til.

- Jeg var selvfølgelig betænkelig for at skulle ind det sted, hvor min kone havde født, og det krævede også overvindelse, før jeg gik ind på stue 10, siger han.

Han beskriver, hvordan han frøs totalt, første gang han skulle ind på stuen, hvor han mistede sin søn.

- Jeg havde en puls på 180 og kunne overhovedet ikke høre, hvad jordemoderen sagde. Efter et par minutter måtte jeg bede hende starte forfra. Jeg var bare helt væk, siger han.

Men med tiden blev det nemmere, og Jakob Huusom oplever, at hans traume i dag gør ham dygtigere til sit arbejde.

Specielt de svære samtaler med forældre, der mister, falder ham naturligt.

- Jeg siger ikke, at jeg er bedre end andre til de samtaler, men jeg ved, at jeg selv er bedre, end jeg ville være, hvis jeg ikke havde mistet et barn, siger han.

Han ved fra sit eget liv, at folk reagerer forskelligt på sorg. Nogle gør som ham og handler sig igennem kriserne uden særlig meget gråd. Andre gør som hans kone og bliver i følelserne. Han ved, at alt andet i verden bliver ligegyldigt og fortstår, at sorg ikke forsvinder, fordi tiden går.

- De følelser kan jeg lynhurtigt finde i de forældre, jeg sidder overfor, og så håber jeg på, at jeg kan stille de spørgsmål, de har brug for, siger han.

Og det er i virkeligheden det vigtigste, han har lært af sin egen sorg. At stille spørgsmål. Både til forældrenes situation og følelser og til det døde barn.

- Mange reagerer ved ikke at tale om det, når nogen har mistet et barn, fordi de er bange for at gøre forældrene kede det. Men når du har mistet et barn, kan ingen sige noget, der gør dig mere ked af det, end du allerede er, siger han.

Faktisk mener han, at det eneste, der kan gøre situationen værre, er, hvis man ikke taler om barnet. For et barn fylder alt for forældrene, og det skal det have lov til, også selv om det ikke lever.

- Så jeg spørger ind til begravelsen, til hvordan eventuelle søskende har taget det, og til deres afsked. Det føles mere unaturligt for mig at lade være, siger han.

Det, synes han, at samfundet kunne lære noget af.

- Vi er som samfund meget berøringsangste på det her område. Selv når man er på et hospital, må man ikke sige ordet død, selv om døden er så præsent lige der, siger han.

Faktisk mener han, at man skal gå den helt anden vej. For døden er ofte værre, når man ikke taler om den.

- Jeg vil opfordre alle til at lade søskende komme ind og opleve de døde børn. For de tanker, børn gør sig, når de bliver skærmet fra deres døde lillebror, er langt mere skræmmende, end de følelser, de vil mærke og forstå af at se ham, siger han.

Han holder en lille pause.

- For at nå dertil skal vi som samfund turde tale om de her ting, der gør så ondt, og det er vi altså ikke gode nok til nu, siger han.

Jakob Huusom bliver ofte spurgt, om det ikke er svært for ham at være på en arbejdsplads, hvor børn dør. Om det ikke river op i hans traume.

Men det gør ikke. Tværtimod.

- For jeg har en ide om, at jeg gør mit bedste, og når jeg har gjort det, og det stadig ikke går, så er der ikke mere at gøre for de her børn. Så er alle muligheder prøvet, siger han.

Men det betyder ikke, at han vil redde liv for enhver pris. For der skal være udsigt til, at børnene kan få et værdigt liv, hvis det skal give mening for lægerne at holde dem i live.

- Derfor kan ingen behandling også nogle gange være den rigtige behandling.

Den erkendelse er blevet tydeligere for ham, siden han selv mistede sin søn for 17 år siden.

- I dag har jeg klart en anden opfattelse af, om jeg selv ville beholde et barn født i uge 24.

Ville du det?

- Nej.

Han holder en pause, før han uddyber.

- Der er så meget sorg og usikkerhed forbundet med så for tidligt fødte børn. Selv hvis det går godt, betyder det seks-syv angstfyldte måneder på hospitalet for både mor og barn. Og så ved man stadig ikke, hvordan fremtiden ser ud. Det ville min familie nok ikke holde til, siger han.

Her spiller det ind, at han og konen efterfølgende har fået fire raske børn.

- Hvis jeg ikke havde børn i forvejen, ville jeg måske tænke anderledes. Også i dag, siger han.

Men det betyder ikke, at Thor ikke fylder. I de 17 år, der er gået, har Jakob Huusom og familien holdt fri hvert år på hans fødselsdag. Så har de lagt blomster ved graven og bagefter taget i tivoli.

Lige indtil i år.

- Vi havde faktisk glemt at tage fri, og så tænkte vi, at det måske var okay, at den tradition stoppede nu.

Men i løbet af dagen blev det tydeligt for ham, at det var det ikke. Det føltes forkert ikke at være på kirkegården. Ikke at tale om ham og ikke at være sammen med resten af familien.

- Og det er en virkelig øv følelse. Den vil jeg ikke have, siger han.

Derfor har han besluttet, at han fra nu af holder dagen hellig.

- Så næste år har jeg fri på hans fødselsdag. Jeg vil hellere arbejde på min egen, siger han.

Se 'Mit lille liv' på TV 2 og her på TV 2 PLAY.

Nordkorea mener nu at have en forklaring på, hvordan smitten med covid-19 er kommet ind i landet.

Ifølge det statslige nyhedsbureau KCNA tyder meget på, at smitten er blevet sendt ind over våbenhvilelinjen fra Sydkorea i balloner.

En statslig undersøgelseskommission har fastslået, at de første smittede i landet var en 18-årig soldat og et barn på 5 år, der i starten af april rørte ved et ”uidentificeret materiale” i et bakkeområde i Kumgang-regionen, der grænser op til Sydkorea.

- Der kunne konstateres en voldsom stigning i febertilfælde blandt deres nærmeste kontakter, og der opstod en hel gruppe af feberramte personer i området, skriver KCNA.

Nyhedsbureauet slår fast, at undersøgelseskommissionen nu ”videnskabeligt og endegyldigt” har fastslået, hvor og hvordan smitten med covid-19 først viste sig i Nordkorea.

- Befolkningen skal være meget opmærksom på ”balloner og ukendte ting, der kommer med vinden eller andre klimafænomener, langs med våbenhvilelinjen”, lyder anbefalingen fra landets epidemikommission.

Hvis man støder på balloner eller andet, skal man straks tilkalde myndighederne, så særlige ”antiepidemiske udrykningsteams” kan fjerne materialet, skriver KCNA.

Det var først 12. maj i år, at Nordkorea officielt anerkendte, at covid-19-smitte var kommet til landet. Indtil da havde myndighederne fastholdt, at en hård nedlukning af grænserne havde forhindret smitten i at komme ind i Nordkorea.

Smitten kaldes dog hverken corona eller covid-19, men blot ”febertilfælde”.

Siden er der registreret knap 5 millioner febertilfælde, men da befolkningen næsten ikke bliver testet, er det uklart, om alle er covid-19-tilfælde. Myndighederne har kun registreret 73 dødsfald.

Det har været kendt i årevis, at aktivister i Sydkorea sender balloner ind over den stærkt bevogtede våbenhvilelinje mellem Nordkorea og Sydkorea. Ballonerne kan indeholde alt fra politisk og religiøst materiale til medicin og fødevarer.

Det har flere gange ført til konflikter mellem Sydkorea og Nordkorea.

I 2020 var Kim Jong-uns magtfulde søster Kim Yo-jong ude med et skarpt angreb på aktivisterne bag ballonforsendelserne, som hun kaldte ”menneskeligt afskum” og ”køtere”.

De sydkoreanske myndigheder har siden gjort det strafbart at sende balloner med politisk materiale over våbenhvilelinjen.

Men det har ikke stoppet trafikken.

Så sent som torsdag meddelte en aktivistgruppe i Sydkorea ved navn The Fighters for Free North Korea, at de havde sendt balloner med smertestillende medicin, c-vitamin og beskyttelsesmasker op til Nordkorea.

- Det sker for at hjælpe de stakkels mødre, fædre, brødre og søstre i Nordkorea, der dør, hvis de ikke får medicin, forklarer gruppens leder, Park Sang Hak, til den amerikanske tv-station ABC.

Gruppen har udskiftet det politiske propagandamateriale, der normalt er i ballonerne, med medicin ”for at hjælpe med coronasituationen i Nordkorea”, som han udtrykker det.

De har gennemlevet de store demonstrationer i 2019 og set, hvor hårdt Hongkongs myndigheder slog ned på demokratibevægelsen. Derefter har de klaret to års pandemi med nogle af de skrappeste restriktioner i verden.

Men nu har mange af Hongkongs borgere fået nok. De flygter til udlandet.

Mange vælger at flytte til Singapore, hvor man nu lever med coronavirussen, og samfundet er åbent. Mere end 70 procent af befolkningen er kinesisk. Derfor er der ikke de store kulturelle og sproglige udfordringer.

Det har ifølge Julie Yim, der er salgschef for et stort ejendomsmæglerfirma i Singapore, fået priserne på ejendomsmarkedet til at stige 20-30 procent over de seneste 18 måneder.

- Lige nu er der en stor tilstrømning af rige kinesere, der investerer i boliger og flytter deres formuer til Singapore for at få opholdstilladelse her. Tilstrømningen fra Hongkong er intensiveret de seneste seks måneder, og der kommer også en del fra Shanghai, siger hun.

Hongkong blev i starten af året ramt af den hidtil værste smittebølge, som kostede flere end 9000 mennesker livet, og der blev indført skrappere restriktioner.

Der var masser af eksempler på små børn, der blev adskilt fra deres forældre i op mod en uge, fordi de blev smittet med coronavirus og blev sendt alene i karantæne. Det var dråben, der fik bægret til at flyde over for mange lokale og udenlandske familier.

Julie Lim har været i branchen siden 2006, og hun har aldrig oplevet så store prisstigninger i Singapore på så kort tid. Tendensen er den samme, når det gælder lejeboliger, hvor der er udbrudt akut mangel på huse. I visse tilfælde er lejeprisen fordoblet på blot et år.

- Vi har simpelthen ikke nok at vise frem til vores kunder, og når der er noget, så forsvinder det på få dage.

TV 2 har talt med flere i den finansielle branche, som er i gang med at flytte fra Hongkong til Singapore, og de forklarer, at det primært skyldes den politiske situation i Hongkong, og at de har mistet håbet for en bedre fremtid.

Hongkong mistede ifølge CNBC 93.000 borgere i 2020 og 23.000 i 2021, hvor pandemien satte en stopper for rejsemulighederne. Men alt tyder på, at udvandringen bliver langt større i 2022. Alene i de to første uger af marts forlod mere end 50.000 mennesker Hongkong.

Mere end 88.000 Hongkong-borgere ansøgte om visum til Storbritannien i de første otte måneder af året under et nyt program målrettet Hongkong, som blev lanceret i januar 2021. Det særlige visum giver folk mulighed for at bo, studere og arbejde i landet i fem år.

Derefter kan de så ansøge om permanent opholdstilladelse. Den britiske regering forventer, at op mod 300.000 personer vil udnytte muligheden over de kommende fem år.

Hongkongs regering har indrømmet, at der er tale om en regulær "hjerneflugt" på grund af de mange kloge hoveder, der forlader bystaten.

Det er ikke kun mennesker, der flytter fra Hongkong. Flere virksomheder har også flyttet deres regionale hovedkontor fra Hongkong til Singapore på grund af coronarestriktionerne.

For eksempel har den amerikanske investeringsbank JP Morgan flyttet mere end 400 medarbejdere fra Hongkong til Singapore, hvor man netop har indviet et nyt stort kontor.

På en grynet internetforbindelse tonede statsminister Mette Frederiksen 4. november frem på en tv-skærm placeret foran den sædvanligt store gruppe af fremmødte journalister.

Cirka et halvt døgn tidligere var hun og resten af regeringens magtfulde koordinationsudvalg nået frem til en beslutning, der skulle vise sig at få hidtil usete konsekvenser for flere end tusinde danskere.

Materialet til brug for mødet var udarbejdet under hastværk

Smitten spredte sig dengang på minkfarme i det nordjyske, og en ny risikovurdering beskrev, hvordan en nyopdaget coronavariant potentielt kunne påvirke effekten af de kommende vacciner.

Alle mink måtte aflives, konkluderede koordinationsudvalgets medlemmer. Der var ikke andet for.

Instruksen på det pixellerede pressemøde blev torsdag erklæret "klart ulovlig" af den kommission, der det seneste år har gransket minksagen.

Samtidig blev det klart, at statsministeren har ansvaret for, at det afgørende møde blev "forceret".

Havde ministrene på mødet 3. november taget sig tid til at læse de papirer, som seks minutter før mødet var blevet overrakt alle deltagerne, havde de set, at det ville kræve ny lovgivning at træffe beslutninger, der var mindre indgribende end den, de nu var blevet enige om.

Et faktum, der – måske – ville have fået en eller flere af ministrene til at rejse spørgsmålet: Må vi overhovedet det her?

Men selvom statsministeren i månederne op til den vidtgående beslutningen havde givet en opsang om vigtigheden af "god tid" til forberedelse, blev papirerne aldrig læst, og spørgsmålet derfor aldrig stillet.

Det er mig, der har ansvaret for de beslutninger

Derfor udviklede beslutningen sig til den siddende regerings hidtil største krise. En krise, som ikke just blev mindre, da kommissionen torsdag offentliggjorde sine konklusioner.

Her står, at Statsministeriet "indtog en styrende rolle", og at statsminister Mette Frederiksen "må have været bekendt med, at mødet blev tilrettelagt og materiale udarbejdet i en forceret proces".

At statsministeren sad for bordenden ved det afgørende møde, er ikke nyt.

Det fortalte hun allerede 12. november 2020 i et interview i 'Go' Aften Live' på TV 2. Her sagde hun om koordinationsudvalget:

- Det er mig, der har ansvaret for de beslutninger, der bliver truffet der.

Kommissionen konkluderer, at det også var Mette Frederiksen, der besluttede, at mødet skulle gennemføres på trods af, at mødedeltagerne ikke havde læst alle sagens bilag.

Og det var samtidig hende, der afgjorde, at der ikke skulle gives en læsepause eller udsættelse af mødet. "Til for eksempel om morgenen", som det bemærkes i beretningen.

For hvorfor skulle det gå så stærkt?

Hverken Statsministeriet eller statsminister Mette Frederiksen ønskede torsdag at udtale sig om kommissionens beretning. Der er i stedet indkaldt til pressemøde fredag klokken 10.

Men da statsministeren i december 2021 var indkaldt som vidne i kommissionen, forklarede hun, at der ikke blev givet tid til en læsepause, fordi det var hendes "klare overbevisning, at der var behov for at reagere".

- Vores store bekymring var at blive beskyldt for at sidde på en viden, som hele verdenssamfundet ville være optaget af, sagde Mette Frederiksen.

I kommissionens beretning lægges der imidlertid ikke fingre i mellem. Her gør den det klart, at det "pres", som mødet både blev forberedt og gennemført under, direkte "øgede risiko for fejl på en uhensigtsmæssig måde".

Under samme afhøring tilbage i december 2021 understregede statsministeren, at hun tre-fire gange under mødet spurgte, om det var nødvendigt at slå alle mink ned.

Et spørgsmål, som mødets deltagere – herunder primært repræsentanterne fra Sundhedsstyrelsen – altså alle gange nåede frem til at svare ja på.

I beretningen bemærker kommissionen, at statsministeren ganske vist spurgte om aflivning var nødvendig, men "ikke om de kunne eller måtte slås ned af myndighederne."

Spørgsmålet om hjemmel lå dengang i det daværende Miljø- og Fødevareministerium.

Men ifølge kommissionen blev netop de "trængt noget i baggrund" og var ikke "genstand for særlig interesse".

Endnu et faktum, der lægges til grund for, at forholdende omkring det afgørende møde 3. november var "langt fra optimale".

- Materialet til brug for mødet var udarbejdet under hastværk og fremkom meget sent, tilføjer kommissionen.

Statsministeren har også forklaret, at regeringen "up front" skal have besked af sine embedsmænd, hvis der mangler hjemmel til at træffe beslutninger. Det kan dog "næppe kræves", skriver kommissionen, når beslutningen hverken var forudset eller behandlet i det materiale, der var udarbejdet.

Desuden var der også i timerne efter det afgørende møde anledning til at rejse spørgsmål om hjemmelsgrundlaget, skriver kommissionen. Blandt andet fordi, at det – som flere af mødets deltagere har forklaret i kommissionen – stod ganske klart, at der var truffet en "meget vidtgående og intensiv" beslutning uden fortilfælde.

Det "forcerede" møde i koordinationsudvalget er langt fra det eneste, som Minkkommissionen torsdag rettede kritik af.

Statsministerens instruks på pressemødet kaldes "groft vildledende og klart ulovlig", daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensens (S) forklaring forkastes, og ti højtstående embedsmænd kan ifølge kommissionen drages til ansvar for at have begået tjenesteforseelser – herunder Barbara Bertelsen, statsministerens højre hånd.

Hende kan du læse et portræt af her.