Der er absolut ingen grund til at være bekymret for, hvordan Ruslands præsident, Vladimir Putin, går rundt og har det.

Faktisk er det klogest slet ikke at tale om det.

Det er bedst, at I klapper i

Ramzan Kadyrov, Tjetjeniens præsident

I hvert fald hvis man spørger Tjetjeniens leder, Ramzan Kadyrov, der ved en lang række tidligere lejligheder ikke har tøvet med at dræbe, hvis nogen kom ham på tværs.

Onsdag udsendte Ramzan Kadyrov en lydoptagelse til sine næsten 2,5 millioner følgere på det sociale medie Telegram, hvor han tilsyneladende følte, at det var nødvendigt at tale om Vladimir Putins helbred.

Siden den russiske præsident besluttede at invadere Ukraine, har spekulationer om en eventuel sygdom hos Vladimir Putin gentagne gange fundet vej til vestlige medier.

Spekulationer, der flere gange er blevet imødegået med benægtelser fra styret i Kreml.

- Forvrøvlet sludder

Allerede 1. april benægtede Vladimir Putins talsmand forlydender om, at præsidenten lider af en kræftsygdom, og i slutningen af maj måned sagde Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, så til fransk tv, at præsidenten er sund og rask.

- Jeg tror ikke, at fornuftige mennesker kan se tegn på nogen form for sygdom hos denne person, lød det fra udenrigsministeren.

Nu er det så Ramzan Kadyrovs tur til at tale om præsidentens sundhedstilstand.

- Jeg læste noget forvrøvlet sludder; at vores præsident er gået i koma, og at de leder efter en erstatning, sagde Ramzan Kadyrov på lydoptagelsen 15. juni, hvor han også talte direkte til de følgere, som har hørt rygterne.

- Jeg vil gerne chokere jer. Jeg talte med præsidenten for nylig. Han har en meget venlig og bestemt stemme, lød det fra Ramzan Kadyrov, der tilføjede:

- Jeg anbefaler jer: Det er bedst, at I klapper i, ellers kommer I til at bruge meget lang tid, hvor det er akavet og ubehageligt for jer, sagde den tjetjenske leder.

Herefter bad han Allah om at velsigne Vladimir Putin med mange gode leveår.

Stor russisk interesse

Der gik kun få timer, fra at Ramzan Kadyrov havde lagt lydoptagelsen på Telegram, til at den optrådte i en lang række russiske medier.

Her skrev nyhedsbureauet RIA for eksempel, at "Kadyrov benægter rygter om problemer med Putins helbred", mens avisen Argumienty y Fakty skrev, at "Kadyrov kalder rygter om Putins helbredsproblemer for "sludder og vrøvl"", og avisen Komsomolskaya Pravda konstaterede blot, at "Kadyrov talte om Putins helbred".

Dermed nåede Ramzan Kadyrovs budskab om, at det bliver "akavet og ubehageligt" for dem, der taler om Putins helbred, ud til en bred kreds i Rusland.

Men hvor stammer rygterne fra?

Om Vladimir Putin virkelig er syg, er der formentlig kun en snæver kreds af personer i Moska, der ved. Men i løbet af de seneste år er rygter om lægebehandlinger og mystiske fraværsperioder dukket op igen og igen.

De blev for eksempel afvist af Kreml allerede i 2020, som du kan se i tweetet herunder.

Efter Ruslands invasion af Ukraine dukkede rygterne op igen og blev ikke kun delt af konspirationsteoretikere.

Teorierne

I tweetet herunder skriver Harald B. Malmgren, der engang var rådgiver for USA's tidligere præsident John F. Kennedy, for eksempel, at Vladimir Putin angiveligt er syg og bliver behandlet med hormoner.

Hormonerne skulle være forklaringen på, at præsidentens ansigt de seneste måneder er begyndt at se en smule hævet ud.

Og så skriver Harald B. Malmgren, at testosteron kan påvirke menneskers adfærd, så de bliver mere aggressive.

Andre mener, at Vladimir Putin muligvis har Parkinsons sygdom. En påstand, der blandt andet understøttes af flere videoklip, hvor Vladimir Putin ser ud som om, han ryster på hænderne og har svært ved at holde kroppen i ro.

I tweetet herunder konstaterer skuespilleren Ken Olin, at "Putin er urolig" i videoklippet fra et møde med Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, i april.

Billederne af Vladimir Putins urolige hånd blev blandt andet bragt af den britiske tv-station Sky News, som kunne konstatere tre lignende motoriske svigt på videoklip af Vladimir Putin fra de seneste måneder.

Lægesporet

Men der eksisterer også timevis af videomateriale, hvor Vladimir Putin bevæger sig helt normalt, og ved den store militærparade i Moskva 9. maj i år var der heller ingen usikkerhed at spore i hans bevægelser.

Siden krigens begyndelse har flere russiske journalister forsøgt at opklare, om præsidenten er syg.

Blandt andet udgav det russiske journalistkollektiv Proekt en længere rapport om Vladimir Putins helbred 1. april, og her kom forfatterne frem til, at han efter deres bedste overbevisning lider af en kræftsygdom.

Folkene hos Proekt analyserede Vladimir Putins besøg i byen Sotji ved Sortehavet fra 2016 til 2019 og kortlagde dernæst, hvilke læger der samtidig var indkvarteret på hoteller i Sotji på statens regning.

De fandt et mønster, hvor de samme læger meget ofte rejste til Sotji fra Moskva samtidig med Vladimir Putin.

Ifølge analysen har Vladimir Putin været ledsaget af gennemsnitligt fem læger under sine besøg i Sotji i årene 2016 og 2017 . Et antal, der steg til ni i 2019.

En af de læger, som oftest har været i nærheden af Vladimir Putin i Sotji, hedder Evgenij Selivanov. Han er kirurg med speciale i kræftsygdomme og har ifølge Proekt tilbragt 166 dage sammen med præsidenten i perioden fra 2016 til 2019.

To andre læger, øre-næse-halslægerne Alexej Shcheglov og Igor Esakov, har ifølge analysen fra Proekt tilbragt henholdsvis 282 og 152 dage i nærheden af Vladimir Putin fra 2016 til 2019.

Ved enkelte lejligheder har der ifølge opgørelsen været helt op til 13 læger sammen med præsidenten i Sotji.

Hvorfor Vladimir Putin omgiver sig med så mange læger i Sotji er ikke offentligt kendt, men hos Proekt gætter chefredaktøren, Roman Badanin, på, at de har behandlet præsidenten, som han tror lider af kræft i skjoldbruskkirtlen.

Truslen mod tjetjenerne

Vladimir Putin selv har i skrivende stund ikke udtalt sig om sit helbred.

Ifølge den tjetjenske leder, Ramzan Kadyrov, har præsidenten travlt med at afslutte "den militære specialoperation" i Ukraine på en måde, så den "gør mindst mulig skade på det ukrainske folk".

Hvorfor han valgte at tale om Vladimir Putins helbred vides ikke med sikkerhed, men opfordringen til at klappe i betyder formentlig, at borgerne i Tjetjenien skal passe på med, hvad de siger.

Hjemme i Tjetjenien, hvor Ramzan Kadyrov regerer som noget nær en enevældig hersker, har han nemlig allerede vist sin befolkning, hvad det betyder, når noget bliver "akavet" og "ubehageligt".

Præsidenten har indført en lov, der gør, at alle der siger eller skriver noget, der falder ham for brystet, bliver tvunget til at sige offentligt undskyld på landsdækkende tv.

Nogle gange tvinges folk endda til at sige undskyld til ham selv personligt.

Mediet Caucasian Knot holder regnskab med, hvor ofte det sker, og i løbet af det seneste år er der registreret 20 episoder.

Ingen er dog endnu blevet tvunget til at sige undskyld for at tale om Vladimir Putins helbred.

Flere minkavlere og andre personer med tilknytning til minkfarmene fulgte ikke myndighedernes anbefaling om at lade sig teste, da smitten i efteråret 2020 kom ud af kontrol.

Det kommer frem i en ny TV 2-dokumentar, som undersøger, hvad der skete hos en række minkavlere op til, at alle mink blev slået ned.

Og ifølge Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, kan dokumentaren få betydning for efterspillet, når Minkkommissionen inden for de kommende uger skal aflevere sin beretning.

Kommissionen har blandt andet undersøgt, hvorvidt regeringens beslutning om at aflive alle mink skete velvidende, at der ikke var lovhjemmel til det.

- Man vender med den her dokumentar også blikket mod minkavlerne og konstaterer, at de i et eller andet omfang kan have medvirket til, at det gik så galt i minksagen, siger han til TV 2.

Kan nuancere diskussionen, når ansvaret skal placeres

Selvom dokumentaren fremstiller nogle ”brodne kar”, understreger Frederik Waage, at den ikke tegner et billede af hele den danske minkbranche.

Alligevel er det oplagt ifølge professoren, at minkavlerne, der ikke lod sig teste, undersøges nærmere.

Minkkommissionens arbejde startede dog for over et år siden og er nu så langt, at det er svært at forestille sig, hvordan dokumentaren skulle kunne nå at påvirke konklusionerne, mener Frederik Waage.

Til gengæld kommer dokumentaren lige i tide til at nuancere diskussionen, når kommissionens betragtninger skal omsættes til handling, og ansvaret skal placeres.

- Der kommer nogle konklusioner ovenpå Minkkommissionens betænkninger om, hvordan man skal vurdere ministrene og embedsmændene. Og der kan kommissionen bidrage til en nuancering, siger professoren.

Minkavlere blev lovet knap 20 milliarder i erstatning

I kølvandet på regeringens beslutning om at slå alle mink i Danmark ned, blev avlerne lovet en erstatning, som forventes at løbe op i rundt regnet 19 milliarder kroner.

Ifølge Fødevarestyrelsen har den danske stat foreløbigt udbetalt 6,4 milliarder kroner til minkavlerne, hvilket blandt andet dækker over kompensation for minkskind og nedlukningserstatning.

Tilbage står den store opgave at vurdere de enkelte minkfarme og andre minkrelaterede virksomheder, som har krav på erstatning.

For nuværende er de såkaldte taksationskommissioner ved at vurdere i alt 25 "prøvefarme" for at fastlægge niveauet for den økonomiske erstatning.

Først derefter går kommissionerne videre til at vurdere og værdiansætte de omkring 1100 minkfarme i Danmark.

Den tidligere Venstre-formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er alvorligt syg og indlagt på Rigshospitalet med den kræftsygdom, han tidligere har været plaget af.

- I mandags blev vores far indlagt på Rigshospitalet. Han er alvorligt syg med kræft, som han har været plaget af i en årrække. Det er desværre blevet værre over de seneste timer, skriver hans søn og nuværende Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, på Facebook.

I 2011 blev den nu 80-årige Uffe Ellemann-Jensen opereret succesfuldt for prostatakræft.

Hverken Jakob Ellemann-Jensen eller hans søster Karen ønsker at udtale sig yderligere. Begge rejser nu hjem fra Folkemødet på Bornholm for at være ved deres far.

Flere sygdomme plager

Uffe Ellemann-Jensen fortalte sidste år til Kristeligt Dagblad, at hans kræftsygdom var begyndt at røre på sig igen.

Udover kræftsygdommen fortalte han også, at han halvandet år forinden havde fået fjernet en svulst i rygraden, som trykkede på rygmarven, mens han både lider af en hjertesygdom og sukkersyge.

I interviewet kaldte han sig selv for "et omvandrende eksempel på lægekunstens fremdrift."

I et interview med Berlingske italesatte Ellemann-Jensen også selv sin tilbagevendte kræftsygdom, som han var afklaret med.

- Jeg ved, at mine dage er talte, og at tiden er ved at løbe ud, sagde han til Berlingske i marts i år.

- Jeg kan ikke bede om mere. Jeg har intet til gode, lød det også i interviewet.

Ikke desto mindre var den mangeårige udenrigsminister en aktiv stemme i debatten op til folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet, der blev afholdt 1. juni. Her talte han kraftigt for at stemme ja til at afskaffe forbeholdet.

Uffe Ellemann-Jensen var formand for Venstre fra 1984 til 1998 samt Danmarks udenrigsminister fra 1982 til 1993.

Hvad skal du 8. december 2032?

Det er nok de færreste af os, der kan svare på, hvad vi skal så langt ude i fremtiden.

Ikke desto mindre er det datoen, som 14-årige Ester Kudahl Sørensen og hendes familie skal sætte et kryds ved i kalenderen.

Jeg kan ikke forestille mig, at det kommer til at ske med den nuværende tid, fordi det er så langt ude i fremtiden

Ester Kudahl Sørensen

Det er nemlig her – mere end ti år ude i fremtiden – at Ester Kudahl Sørensen er blevet indkaldt til konsultation på Rigshospitalets tand-mund-kæbekirurgisk ambulatorium.

- Vi troede, at der var tale om en fejl, da vi fik indkaldelsen. Det virker helt vildt, at vi skal vente til 2032. Det er dybt frustrerende – først at vente i kommunen og siden til konsultation på hospitalet, siger Søren Kudahl Sørensen, der er far til Ester, til TV 2 Lorry.

Også Ester Kudahl Sørensen selv er irriteret over de lange udsigter til en konsultation.

- Jeg synes, at det er meget irriterende. Jeg kan ikke forestille mig, at det kommer til at ske med den nuværende tid, fordi det er så langt ude i fremtiden, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg er næsten 25 år gammel, når jeg kan få tid.

Fra bøjle til operation

Tandretningen, der skyldes et overbid, så i første omgang ud til at kunne blive behandlet med en bøjle og hjælp fra en bøjletandlæge, men det blev – ifølge Søren Kudahl Sørensen – ikke gjort i tide på grund af næsten tre års ventetid i den kommunale tandregulering.

- Jeg kan forstå på eksperterne, at det ville have været muligt. Men fordi hun kom til så sent, skal Ester i stedet have en kæbeoperation, forklarer Søren Kudahl Sørensen.

- Det her kommer til at følge hende langt ind i voksenlivet. Det er jo noget, man gerne vil have klaret hurtigere. Det er helt vildt synd for hende, at hun skal vente så længe.

Og Ester Kudahl Sørensen og familien er langt fra ene om udfordringen med lange ventetider på tand-mund-kæbekirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet.

Tidligere på måneden fortalte Ekstra Bladet, at 17-årige Oliver Kristensen havde fået en konsultation på samme afdeling i april 2029.

I den forbindelse udtalte ledende overtandlæge i afdeling for kæbekirurgi, Thomas Kofod, at ventetiderne skyldtes manglende kapacitet og ressourcer.

2236 på venteliste

Region Hovedstaden oplyser til TV 2 Lorry, at en opgørelse fra 25. maj viser, at der var 2236 patienter, der ventede på udredning og behandling på afdeling for kæbekirurgi på Rigshospitalet.

Heraf ventede i alt 1806 patienter på kirurgisk visitation og efterfølgende behandling, mens 427 af patienter allerede havde fået foretaget en visitation.

Region Hovedstaden kan ikke vurdere, hvad den gennemsnitlige ventetid på udredning og behandling er på afdelingen. Dog oplyser regionen, at nogle patienter oplever længere ventetid, fordi bøjlebehandling og kæbekirurgi først kan gå i gang, når knoglerne er vokset færdig, hvilket de typisk er i 17 til 20-års alderen.

Jeg ville ønske, at jeg kunne tage hende og de andre patienter, der venter, ind i morgen, men det kan jeg ikke

Martin Magelund Rasmusen, centerdirektør ved HovedOrtoCentret på Rigshospitalet

Martin Magelund Rasmusen er centerdirektør i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Han bekræfter Thomas Kofods vurdering af, at man mangler kapacitet og ressourcer.

-Vi har en patientgruppe, som i antal stiger langt mere, end det vi har mulighed for at behandle. De nuværende tider afspejler ventetiden med den nuværende kapacitet og ressourcer, der er afsat til området. Vi arbejder intenst på, at ventetider vil blive kortere, end de er i øjeblikket. Det er jo et spørgsmål om prioritering i det samlede sundhedssystem, siger han til TV 2 Lorry.

Han forklarer samtidig, at det faktum, at de samlede patientforløb ofte kan strække sig over tre til fire år, og at patienterne skal til mange konsultationer, også spiller ind på de lange ventetider.

- Rigshospitalet er ærgerlige over de lange ventetider og tager dem meget alvorligt og er ved at undersøge, hvordan udfordringerne på området kan løses, så patienterne får hurtigere hjælp end i dag.

Frit sygehusvalg

Han kan godt forstå, at Ester Kudahl Sørensen og andre ventende patienter er frustrerede over de lange ventetider.

- Jeg ville ønske, at jeg kunne tage hende og de andre patienter, der venter, ind i morgen, men det kan jeg ikke, siger Martin Magelund Rasmussen.

Region Hovedstaden oplyser, at patienterne kan gøre brug af det frie sygehusvalg, da behandlingen ikke er højspecialiseret.

Det betyder med andre ord, at de kan vælge at få deres behandling på et hospital et andet sted i landet. Det er dog ikke umiddelbart en løsning, mener Søren Kudahl Sørensen.

Vil I tage imod et eventuelt tilbud fra et hospital et andet sted i landet?

- Jeg har talt med patientvejledningen, som har fortalt, at operationen kun foretages i Aalborg, Esbjerg og Odense. Det er kun Odense, der er inden for en nogenlunde rækkevidde. Man skal både være indlagt og derover mange gange før (i forbindelse med konsultationer, red.). Så det ser jeg ikke umiddelbart som en holdbar løsning, siger Søren Kudahl Sørensen.

De direkte sundhedsudgifter relateret til covid-19 udgjorde sidste år 20,1 milliarder kroner ud af de samlede sundhedsudgifter på 270,8 milliarder kroner.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Udgifter til coronavirus steg dermed markant i forhold til 2020, hvor tallet blev opgjort til 5,1 milliarder kroner.

Test og opsporing for 12,5 milliard kroner

Det er blandt andet ekstraudgifter til test og smitteopsporing samt vaccination, der er årsag til den kraftige stigning.

Test og smitteopsporing kostede sidste år 12,5 milliarder kroner mod 1,7 milliarder i 2020.

Og vaccinationer - der først blev igangsat i de allersidste dage af december 2020 - kostede 4,4 milliarder kroner sidste år.

Selve behandlingen af covid-19 patienter kostede blot 0,9 milliarder kroner.

I alt løb de samlede sundhedsudgifter op i 270,8 milliarder kroner sidste år.

Det er en stigning på 25,5 milliarder kroner, hvoraf corona altså stod for langt størsteparten.

10 procent af Danmarks BNP

Deler man udgifterne ud på aktører, er der sket kraftigst stigning i de såkaldte ambulante sundhedscentre, som blandt andet dækker test- og vaccinationscentre.

Også hos tandlægerne steg udgifterne. Det skyldes dog mest af alt, at nedlukninger i 2020 betød, at sammenligningstallet var unormalt lavt.

På hospitalerne voksede udgifterne med 3,1 milliarder kroner til 116,8 milliarder kroner, svarende til 2,8 procent.

Til sammenligning har den gennemsnitlige vækstrate på hospitalerne det seneste år været 2,7 procent.

Sundhedsudgifterne udgjorde sidste år 10,8 procent af det samlede bruttonationalprodukt i Danmark.

Anthony Fauci, der under pandemien har været hele USA's virusekspert og landets ansigt udadtil, er blevet testet positiv for corona onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 81-årige ledende statsepidemiolog er fuldt vaccineret og oplever kun milde symptomer.

- Fauci vil følge covid-19-retningslinjerne fra USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) og medicinsk rådgivning fra sin læge og vende tilbage, når han tester negativ, hedder det i en erklæring.

Han har under pandemien arbejdet som sundhedsfaglig chefrådgiver for den amerikanske præsident, Joe Biden.

De to skulle dog ikke have befundet sig i nærheden af hinanden i løbet af de seneste dage, hvorfor man ikke anser præsidenten som værende i risiko for at være blevet smittet med coronavirus.

I konflikt med Donald Trump

Da coronapandemien gjorde sit indtog i USA, blev Fauci hurtigt kendt som USA's ansigt udadtil og landets virusekspert.

Derfor blev han også hurtigt en betroet kilde - også internationalt - til pålidelig information om virussen.

Han optrådte hyppigt i medierne for at give sit besyv med og havde også skarpe holdninger til, hvordan USA skulle håndtere pandemien.

Men hans ærlige holdning til USA's manglende evne til at få styr på pandemien bragte ham også i konflikt med den tidligere præsident Donald Trump.

Han angreb ofte Fauci i slutningen af hans embedsperiode og hjalp til med at gøre ham til en hadet skikkelse blandt den højreorienterede del af landet.

Fauci har imidlertid undgået at blive smittet i op til to år. Det har han gjort ved at tage sine forholdsregler og om nødvendigt takke nej til at deltage ved større begivenheder.

Ifølge CDC havde omkring 60 procent af den voksne befolkning i USA været smittet med coronavirus tilbage i februar. Det viste en undersøgelse.

Opfordringen var i sommeren 2020 ikke til at misforstå: Alle minkavlere bør pcr-testes en gang om ugen.

Coronavirussen havde fået fat i Nordjylland, og smittekæderne kunne føres tilbage til personer på minkfarme. Det var alvorligt nok i sig selv, men myndighederne havde også fået slået et skræmmende faktum fast: Mink smitter mennesker.

Første forsøg på at inddæmme smitten var at bede alle minkavlere om at blive pcr-testet en gang i ugen.

Men nu viser det sig, at en række avlere ikke fulgte myndighedernes opfordring. Det kommer frem i TV 2-dokumentaren 'Minkfarmens skjulte smitte', der blandt andet har fået adgang til tal fra Statens Serum Institut, der ikke tidligere har været fremme.

Ud af 3272 danskere, der enten ejer eller bor på en minkfarm, var 1903 af dem ikke blevet pcr-testet en eneste gang inden september 2020.

I halvanden måned havde en stor del af avlerne altså ikke fulgt en klar opfordring fra myndighederne.

Det bliver bakket op af holdet bag dokumentarfilmens egen research. Ud af 60 jyske minkavlere fortæller omkring en tredjedel nemlig, at de ikke fulgte myndighedernes anbefaling om at blive testet en gang om ugen.

En af dem er Klaus Nissen.

Stolede ikke på systemet

Han har været minkavler i mere end 30 år og passede – indtil coronavirusudbruddet – sin farm ved Tim i Vestjylland. Men i juli 2020 modtog han ligesom alle sine kolleger brevet fra Statens Serum Institut, hvor han blev bedt om at blive testet en gang om ugen.

Men det gjorde han ikke, fortæller Klaus Nissen i dokumentaren.

- Vi stolede ikke på systemet. Det gjorde jeg simpelthen ikke, og det gør jeg slet ikke i dag. Jeg var ikke syg. Hvorfor skulle jeg lade mig teste? siger Klaus Nissen i dokumentaren.

På spørgsmålet, hvorfor de ikke blev testet for coronavirus, svarer han:

- Tænk nu, hvis vi havde det.

Blev en minkfarm konstateret smittet, risikerede avleren, at alle dyrene skulle slås ned, og erstatningen ville blive mindre.

DR regnede dengang på det og kom frem til, at der var omkring 200 kroners forskel i erstatningen per mink, alt efter om de var konstateret smittet eller ej.

- Derfor lod vi os ikke teste. Og sådan tror jeg, at det var med mange, siger Klaus Nissen.

Standardmåden

Formanden for Dansk Pelsdyravlerforening, Tage Petersen, afviser i TV 2-dokumentaren, at mange minkavlere ikke blev testet for coronavirus. Han tror heller ikke, at Statens Serum Instituts tal er korrekte.

Mange minkavlere blev nemlig kviktestet i stedet for pcr-testet, mener han. Men det viser sig, at få blev hurtigtestet tilbage i sommeren 2020, og senere trækker Tage Petersen også sin forklaring i land.

Statens Serum Institut holder fast i, at dets tal er korrekte, og stedets faglige direktør, Tyra Grove Krause, fortæller, at ved at blive testet kunne minkavlerne hjælpe med at nedbringe risikoen for, at coronavirus dengang spredte sig yderligere til samfundet.

- Opfordringen var jo ikke for at genere nogle. Det var, fordi vi var bekymrede for folkesundheden, siger hun.

Opfordringen var jo ikke for at genere nogle. Det var, fordi vi var bekymrede for folkesundheden

Tyra Grove Krause, faglig direktør, Statens Serum Institut

Myndighedernes strategi hvilede på tillid. Det var kun en opfordring til minkavlerne, at de skulle pcr-testes. Det var før, at politikerne blev enige om en erstatningsaftale, der ville sikre minkavlerne – uanset positive eller negative tests – omkring 11 milliarder kroner.

Tilbage i sommeren 2020 gjaldt de almindelige erstatningsregler nemlig. Simpelt forklaret betød det, at minkavlerne fik mindre i erstatning, hvis deres farm blev smittet. Det er samme princip, som hvis en gård får fugleinfluenza, og dyrene dermed skal slås ihjel meget hurtigt.

- Det er standardmåden at gøre det på, siger Nikolaj Veje, der er direktør i Fødevarestyrelsen.

Han anerkender, at minkavlerne dermed havde et incitament til ikke at få konstateret coronavirus på farmen.

- På den ene side gav vi et stærkt incitament til, at man ikke fik smitte ind til sine mink. På den anden side var der en risiko for, at det havde noget værdi for minkavlerne at undgå at oplyse eller konstatere, at minken var smittet, siger Nikolaj Veje.

Et sårbart system

I dokumentaren fortæller flere minkavlere, at de ikke blev testet, fordi de ikke var syge. Men så har man ikke ”forstået, hvad corona handler om”, som professor i immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen siger.

Fordi opfordringen af flere ikke blev fulgt, havde myndighederne heller ingen chance for at vurdere, om strategien virkede, forklarer han. Hvis man havde vidst, at en stor del af minkavlerne ikke blev testet, havde man højst sandsynligt indført nogle kontrolinstanser hurtigere, mener Jan Pravsgaard Christensen.

- Et system, der er baseret på selvkontrol, er et sårbart system, og det viser det her også. Hvis man er presset på økonomien, kan man lade sig friste til at snyde.

Det er Bent Ole Gram Mortensen enig i. Han er professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet, og han mener, at myndighederne skulle have været ”hurtigere på aftrækkeren” med kontrol af personalet på minkfarmene.

- Myndighederne burde have indført krav om testning af minkavlere, personale og familie. Og hvis ikke der var hjemmel til det, burde man have fremskaffet det. Vi kan ikke komme efter minkavlerne juridisk, fordi det kun var en opfordring om human testning, siger Bent Ole Gram Madsen.

Zoner og aflivning

Hen over sommeren 2020 blev smitten på minkfarmene ved med at stige.

Opfordringen til avlerne om human-testning havde ikke tilstrækkelig effekt. Derfor skulle avlerne også sende prøver ind fra deres døde mink med faste intervaller. Men det kom efterfølgende frem, at flere avlere havde testet døde mink, de vidste, der ikke var smittet med coronavirus. En positiv test ville stadig koste avleren penge.

Strategien stoppede ikke smitten, så i løbet af efteråret blev det besluttet, at alle mink inden for risikozoner på 7,8 kilometer fra en smittet farm skulle aflives. Stadig gjaldt det, at havde man fået konstateret coronavirus, ville man få en lavere erstatning.

Heller ikke det havde den effekt, myndighederne håbede på. Så på et skrattende, virtuelt pressemøde – fordi Christiansborg også var ramt af et smitteudbrud – 4. november 2020 fortalte statsminister Mette Frederiksen, at alle danske mink skulle aflives.

Noget, som der få dage senere viste sig ikke at være lovhjemmel til, og som førte til, at en Minkkommission blev nedsat. Den skal efter planen komme med en rapport i slutningen af juni.

Se dokumentaren 'Minkfarmens skjulte smitte' på TV 2 torsdag klokken klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY nu

Den nye Omikron-variant BA.5 spreder sig i øjeblikket i Portugal, hvor den har skubbet smittetallene opad.

Varianten blev første gang registreret i Sydafrika i starten af året, og ifølge Statens Serum Institut (SSI) vil den også i Danmark blive den dominerende variant i den kommende tid.

Men hvorfor har BA.5 lige præcis kastet sig over Portugal?

Om to uger vil det se anderledes ud

Ifølge Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet, rammer coronabølger forskellige lande med tidsforskydninger.

Eksempelvis var BA.5 stigende i Portugal allerede i maj, mens den i Danmark først vil være dominerende om få uger, og derfor er smittetallet i Portugal naturligt højere.

- Vi har set tidsforskydningen hele vejen igennem pandemien og diskuteret, hvorfor det og det land har mange smittede, når de andre lande ikke har. Men når vi to taler sammen igen om to uger, vil det se anderledes ud, siger Flemming Konradsen.

Under tidligere bølger har vi set, at smitten er steget i dele af verden, men ikke i andre. Det så vi eksempelvis sidste forår, hvor smitten rasede i flere danske nabolande, mens det lå stabilt i Danmark.

Ole Frilev Olesen giver Flemming Konradsen ret.

Han er vaccineforsker og professor i molekylærbiologi ved Københavns Universitet.

- Jeg tror, at vi hen over sommeren vil se, at BA.5 også spredes yderligere i andre lande, siger han.

Desuden har det også en betydning, i hvilken forbindelse varianten er blevet introduceret, og om det eventuelt er sket i en sammenhæng, hvor der har været mulighed for superspredning.

Forrige bølger spiller ind

Ifølge Flemming Konradsen ser de portugisiske sundhedsmyndigheder et sammenfald mellem udbredelsen af BA.5 og tiden, hvor man hævede stort set alle restriktioner i Portugal.

Derfor kan varianten også have ramt Portugal på et tidspunkt, hvor det var ekstra sårbart.

- Ifølge myndighederne var folks adfærd mere løssluppen, og det har dannet grobund for en vækst af den her særlige smitsomme variant, forklarer han.

Desuden spiller det ind, hvornår den forrige bølge ramte landet.

Mens Portugals forrige bølge var relativt kort og begyndte at gå nedad i starten af februar, faldt de danske smittetal først for alvor i midten af måneden.

Usikkerhed om, hvorvidt variant ville vokse i Danmark

Herhjemme går vi ifølge SSI en sommer i møde med stigende smitte, og selvom BA.5 ser ud til at være mere smitsom end forrige varianter, er der ikke tegn på, at den nye variant er mere alvorlig i forhold til de hidtil kendte coronavarianter.

Ifølge eksperter bunder den "sommerbølge", vi kan stå overfor, i, at jo mere smitsom virus er, desto mindre betyder årstider.

I starten af maj mente SSI ikke, at BA.5 ville blive dominerende i Danmark, men den vurdering er efterfølgende ændret.

Faglig direktør i SSI Tyra Grove Krause skriver i en mail til TV 2, at BA.5 i starten af maj udgjorde mindre end 1 procent af de ugentligt sekventerede prøver i Danmark.

Og på trods af at man så en vækst af varianten i Sydafrika og Portugal, var der usikkerhed om, hvorvidt den ville kunne vokse frem på samme vis i Danmark.

- Det skyldes, at vi havde en Omikron-bølge domineret at BA.2, der er tættere beslægtet på BA.5 end for eksempel BA.1, der havde domineret i Portugals Omikron-bølge, forklarer Tyra Grove Krause.

Først hen imod slutningen af maj kunne SSI se, at varianten var i vækst, selvom det var fra et lavt niveau.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) samarbejder med eksperter om at finde et nyt navn for virussygdommen abekopper.

Det oplyser WHO ifølge BBC tirsdag.

Meldingen kommer, efter at flere end 30 forskere i sidste uge i en fælles udtalelse skrev, at der er "et presserende behov" for at finde et nyt navn til virussen og den sygdom det forårsager, som "hverken er diskriminerende eller stigmatiserende".

Ifølge forskerne er det både upræcist og diskriminerende at fortsætte med at henvise til abekopper som "afrikansk".

De foreslår, at man i stedet kalder virussygdommen hMPXV.

I de seneste uger er der registreret omkring 1600 tilfælde af sygdommen på verdensplan.

I lande, hvor abekopper i forvejen var endemisk, er der registreret 72 dødsfald som følge af sygdommen. Men i de 32 lande, hvor sygdommen først for nylig er blevet registreret, er der ikke bekræftet nogen dødsfald.

Det gælder blandt andet i Danmark.

Tidligere tirsdag oplyste Sundhedsministeriet, at yderligere tre tilfælde af abekopper er konstateret i Danmark. Dermed er det samlede antal nu oppe på syv tilfælde.

Det første tilfælde af abekopper på dansk jord blev bekræftet 23. maj.

Vil indkalde til hastemøde

WHO oplyser ifølge BBC, at organisationen vil indkalde til et hastemøde i næste uge for at afgøre, om virusudbruddet skal betegnes som en sundhedsmæssig nødsituation af international bekymring.

Kun covid-19, svineinfluenza, ebola, zika og polio er tidligere endt i denne kategori.

- Udbruddet af abekopper er usædvanligt og bekymrende, siger chef for WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus ifølge BBC.

- Derfor har jeg besluttet at indkalde beredskabsudvalget i næste uge for at vurdere, om udbruddet repræsenterer en nødsituation af international bekymring.

Abekopper er en virussygdom, der blandt andet kan give feber og udslæt med hvide blærer.

Sygdommen varer normalt mellem to og fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes at komme sig helt.

Sygdommen er ikke luftbåren. Den smitter primært ved berøring, og man kan først smitte andre, når man har symptomer.