Epidemikommissionen opjusterer nu risikoniveauet for smitte med coronavirus til 2 i Region Hovedstaden.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et tweet.

Han oplyser, at det sker på baggrund af stigninger i smitte og indlæggelser, men han understreger, at det sker fra et lavt udgangspunkt.

Hidtil har risikoniveauet været på det laveste niveau af de fem niveauer fra 1 til 5, men nu opjusteres det altså.

I de fire øvrige danske regioner fastholder Epidemikommissionen risikoniveauet på niveau 1.

Kommissionen skriver i sin risikovurdering for uge 24, at baggrunden for at opjustere risikoniveauet i Region Hovedstaden er, at den stigning i smitten, der er set på det seneste, især er sket i Region Hovedstaden.

- Antallet af bekræftede tilfælde med covid-19 er steget fra 3805 tilfælde i uge 22 til 5830 i uge 23 svarende til en stigning på 53 procent. Stigningen i incidens ses især i Region Hovedstaden, hvor stigningen svarer til 70 procent, skriver Epidemikommissionen.

Kan medføre stigning i indlæggelser

Kommissionen understreger, at meget få på nuværende tidspunkt bliver alvorligt syge af at blive smittet med coronavirus.

- Det aktuelle antal alvorligt syge og behandlingskrævende patienter med covid-19-sygdom er på et meget lavt niveau, skriver kommissionen.

Blandt andet derfor fastholder Epidemikommissionen den lavest mulige risikovurdering i fire af landets fem regioner.

- På baggrund af tegn på vækst i epidemien, som særligt er centreret i Region Hovedstaden, og som risikerer at medføre en stigning i indlæggelser, hæves til 2 for Region Hovedstaden svarende til potentiale for lav sygdomsbyrde i den kommende periode, skriver Epidemikommissionen.

På nationalt niveau fastholdes den lavest mulige risikovurdering, 1.

Betal 1200 kroner om måneden og opnå et langvarigt vægttab på 20 procent.

Det lover virksomheden Wema Health, som er stiftet af de tidligere Novo Nordisk-medarbejdere Anders Dyhr Toft og Daniel Daugaard.

Her foregår behandlingen som en kombination af medicinering og løbende kontakt med coaches, der rådgiver om kost og motion. Rådgivningen foregår udelukkende digitalt, hvor der udveksles chat- og videobeskeder med en fast coach.

- Vi vil stile mod et vægttab på op til 20 procent, måske mere. Novos forsøg med medicinen har vist et gennemsnitligt vægttab på 18 procent. Og det tror vi minimum, vi kan matche, når vi lægger intensiveret coaching oveni, siger Anders Dyhr Toft, der er chef for Wema Health.

Medicinen skal ikke stå alene

I Danmark lever omkring 800.000 mennesker med svær overvægt. Man lever i kliniske termer med svær overvægt, når man har et bmi på 30 eller derover.

Svær overvægt er ifølge Jens Meldgaard Bruun en kronisk tilstand, der kan afhjælpes med medicin. Han er overlæge og klinisk professor i ernæring ved Steno Diabetes Center Aarhus og har tidligere været med til at forske i medicinsk behandling mod svær overvægt for Novo Nordisk.

Jens Meldgaard Bruun mener, at Wema Health er på rette spor.

- Jeg synes, det er fint, at man insisterer på, at medicinsk behandling altid skal være i kombination med livstilsændring, så medicinen ikke står alene, siger han.

Samtidig bekræfter han, at der er medicin mod svær overvægt på vej, der kan give vægttab på op mod 20 procent.

Usikker effekt af app

Til gengæld er han ikke sikker på, at et appsystem for klinikkens patienter er den optimale måde at være i kontakt med deres rådgivere på.

- Selve appsystemet er ikke specielt velafprøvet i forbindelse med medicinsk behandling af svær overvægt. Det er selvfølgelig billigere og nemmere, så det har fordele, men vi er ikke helt sikre på, hvor godt det virker, siger han.

Han forklarer, at selvom appsystemet er fleksibelt i en travl hverdag, så har det en bedre effekt at møde sin rådgiver fysisk.

Det lader dog ikke til at være en udfordring, der holder Anders Dyhr Toft vågen om natten.

- Vi tænker, der er ret meget erfaring med virtuel coaching. Især med videobeskeder. Det er vi overhovedet ikke bekymrede for, siger han.

Livslang medicinering

Udgifterne til medicinen er ikke inkluderet i prisen af det månedlige abonnement. Det er læger tilknyttet klinikken, som udskriver medicinen til abonnenterne.

Medicinen virker ved at give patienterne mæthedsfornemmelsen tilbage.

- Folk med svær overvægt mister mæthedsfornemmelsen. Når de får medicinen, kan de pludselig mærke den igen, siger Anders Dyhr Toft.

Selvom klinikken har fokus på et langvarigt vægttab, opstår problemet, når patienterne skal stoppe på medicinen.

- Vi ved fra studierne, at du tager på, når du stopper på medicinen, siger Jens Meldgaard Bruun.

Det skyldes ifølge ham, at når mæthedsfornemmelsen vender tilbage igen, bliver patienterne ekstremt sultne. Han forklarer, at der er mange forskellige tilgange, og nogle mener, at man skal være på medicinen livslangt.

- Men det er fint at se den som en kickstart på et vægttab, hvor fokus også er på kostændringer og fysisk aktivitet, for hvis man er i 20'erne, er det mange år, man skal være på medicinen med et livslangt forløb, forklarer han.

Anders Dyhr Toft er ikke afvisende over for idéen om livsvarig medicinering.

- Vi forestiller os, at nogen vil have brug for langvarig behandling – måske endda livsvarig. Det er der faktisk ikke meget videnskabelig viden om endnu, fortæller han.

Man kender endnu ikke til de længerevarende bivirkninger ved medicinen, men det bekymrer ikke Jens Meldgaard Bruun synderligt.

- Den gamle medicin, der er på markedet nu, har vi haft i mange år, og den er vi ret trygge ved. Selvom den nye medicin er baseret på de samme principper, ved vi ikke, om effekten er den samme, siger han.

Digitale fremtidsplaner

Medicinerne kommer fra Novo Nordisk og omkring 20 procent af dem, der tager den, oplever kvalme som bivirkning.

Det skal i fremtiden blandt andet afhjælpes med en app, fortæller Anders Dyhr Toft. Her skal medlemmerne kunne indberette deres bivirkninger i appen, der dermed via en "fleksibel doseringsalgoritme" kan afgøre, om de skal gå ned i dosis.

- Det kræver i dag en læge, og det kan vores software i fremtiden gøre lige så godt som en læge, siger han.

Appen skal godkendes af FDA (USA's fødevare- og lægemiddelmyndighed) og de europæiske sundhedsmyndigheder. Derfor vides det endnu ikke, hvorvidt og hvornår den bliver klar til brug.

Den britiske indenrigsminister Priti Patel har fredag godkendt, at stifteren af Wikileaks, Julian Assange, kan blive udleveret til USA, hvor han står over for 18 anklagepunkter. Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureaet AP er der 17 anklager for spionage og en enkelt for misbrug af computer.

Indenrigsministeriet oplyser, at britiske domstole ikke har fundet grundlæg for, at en udlevering til USA vil være i strid med Julian Assanges menneskerettigheder. Dermed skrives der et nyt, stort kapitel i Julian Assanges årelange kamp mod rettergang i USA. Men det er ikke et endeligt punktum.

Ministeriet siger videre, at Assange har 14 dage til at anke afgørelsen.

Og den ret har han tænkt sig at bruge. Sådan lyder det i hvert fald på Wikileaks Twitter-profil, som kalder beslutningen for "en mørk dag for pressefriheden og for demokratiet i Storbritannien".

- Kampen slutter ikke i dag. Det er kun begyndelsen på en ny juridisk kamp. Vi vil anke gennem retssystemet, lyder det i opslaget.

Udlevering blev tidligere afvist

Spionageanklagerne knytter sig ifølge Reuters særligt til, at Wikileaks gennem tiden har udgivet en lang række fortrolige dokumenter fra blandt andet det amerikanske militær, som den amerikanske regering mener har bragt liv i fare.

Tidligere har en britisk dommer afgjort, at Assange ikke kunne deporteres af hensyn til udfordringer med hans mentale helbred, hvor man frygtede, at han kunne være i risiko for selvmord, hvis han blev sat i et højsikkerhedsfængsel.

Efterfølgende blev den afgørelse dog droppet, da USA gav en række forsikringer til udleveringen - blandt andet at Assange vil kunne afsone eventuelle domme i hjemlandet Australien.

Mens musikken fra den tredages festival Syd for Solen i Søndermarken på Frederiksberg underholdt festivalsegmentet i hovedstaden, var virkeligheden en anden hos genboen Københavns Zoo i sidste weekend.

Her blev flere af dyrene så stressede af den høje musik, at de måtte opstaldes – og nogle måtte sågar medicineres med beroligende præparater af dyrlægerne.

Okapierne var stressede på et niveau, hvor vi var nødt til at give dem beroligende medicin

Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør i Københavns Zoo

- Okapierne var stressede på et niveau, hvor vi var nødt til at give dem beroligende medicin. Girafferne måtte vi lukke ind i stalden for at få dæmpet støjen omkring dem, siger Mads Frost Bertelsen, der er zoologisk direktør og dyrlæge i Københavns Zoo, til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Det sker ellers aldrig, at vi må medicinere dyrene på den måde. Vi gjorde det én gang sidste år, hvor der blev lagt ny asfalt hele dagen. Men ellers er det i hvert fald ikke sket siden 2003, hvor jeg blev ansat.

Ifølge Mads Frost Bertelsen viste stresssymptomerne sig ved, at dyrene ændrede adfærd. Både giraffer og okapier begyndte at vandre frem og tilbage og spilede næseborene op og hyperventilerede.

Den nye musikfestival Syd for Solen har ikke været afholdt før – og faktisk er det ikke særlig tit, at flerdages begivenheder holder til i Søndermarken.

Gennem en årrække fra 1993 til 2004 har Det Kongelige Teater afholdt operakoncerter i haven, ligesom blandt andre Kim Larsen og mange andre danske og internationale musikere i årenes løb har spillet i Søndermarken.

Okapi tidligere død af musik

Københavns Zoo er fyldt med truede dyr, og dyrepasserne gør alt for, at de ikke skal lide overlast.

Men i 1994 gik det helt galt, da okapien Katanda døde af stress efter en dag med lydprøver på en operakoncert i Søndermarken.

Forinden havde okapien hyperventileret og gik siden i chok, før den kollapsede og døde.

Ved den efterfølgende obduktion konkluderede dyrlægerne, at Katanda døde af "hyper-excitationstilstand". En tilstand, der bedst beskrives som en så stor ophidselse, at systemet helt ender med at gå i stå.

Så tæt på var det ikke for hverken okapien eller andre dyr under festivalen Syd for Solen, men zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen måtte alligevel trække i nødbremsen og kontakte festivalen.

- Vi havde et par uger tidligere aftalt, at vi kunne kontakte festivalen, hvis der blev problemer. Det blev aktuelt lørdag aften, hvor jeg ringede, fordi vores okapier var stressede på et niveau, hvor vi var nødt til at give dem beroligende medicin. Vi havde en god dialog, og vi oplevede, at de var lydhøre og forsøgte at afhjælpe problemet, så godt de kunne, siger Mads Frost Bertelsen.

Om søndagen oplevede Københavns Zoo et mindre støjtryk fra musikken i Søndermarken.

Håber, at man vil overveje ny placering

Den zoologiske direktør understreger, at der "naturligvis er mange hensyn at tage i forvejen, og at vi selv har naboer, der må leve med vores tilstedeværelse", når snakken falder på kulturarrangementer i Frederiksberg og København.

Alligevel håber han, at man i fremtiden vil genoverveje, om det skal være lige netop i Søndermarken, at man giver tilladelse til flere dages musikfestival.

- Problemet er, at vi ikke kan flytte vores dyr, når der er denne slags larmende arrangementer. Pensionisterne, som måske heller ikke vil lægge ører til støjen fra festivalen over sådan en weekend, kan tage væk. Det kan dyrene bare ikke, siger han.

Festivaldirektør: Vi kæmper for godt naboskab

Nikolaj Thorenfeldt er direktør for Syd for Solen, og han fortæller, at den nye festival gik over al forventning.

- Vi har generelt fået sindssygt god respons fra både artister, publikum, presse og myndighederne. Vi kan ikke andet end at være meget tilfredse, siger han til TV 2 Lorry.

Han bekræfter, at Københavns Zoo kontaktede festivalen lørdag aften, ligesom han bekræfter, at man efterfølgende skruede en tand ned for musikken.

Da Zoo ringede og sagde, at det var et problem, bragte vi lyden ned

Nikolaj Thorenfeldt, direktør for Syd for Solen

- Vi har under hele weekenden spillet på det niveau, vi måtte. Men da Zoo ringede og sagde, at det var et problem, bragte vi lyden ned. Og det tog vi med til søndag også.

- Det er klart, at vi ved, at vi fylder lidt. Og Zoo er en kæmpe nabo til os. Vi er kun interesserede i, at de synes, det er rart, at vi er der. Så vi har godt naboskab, og så løser man de problemer, der måtte være, siger Nikolaj Thorenfeldt, som samtidig understreger, at festivalen ikke har hørt en reaktion fra publikum på ændringen i lydniveauet søndag.

Festivalen Syd for Solen oplyser til TV 2 Lorry, at man allerede er i fuld gang med at planlægge næste års festival. Også den skal placeres i Søndermarken, lyder det.

Kommunalpolitiker: - Det er superbeklageligt

Frederiksberg Kommune oplyser, at man har været til stede under festivalen for at foretage målinger af lydniveau, og alle målinger holdt sig inden for de tilladte grænseværdier.

På Frederiksberg Rådhus håber formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Lotte Kofoed (SF), at dialogen omkring store arrangementer i Søndermarken vil blive endnu bedre.

- Det er Zoo, som ved, hvad der er bedst og dem, som har ansvaret for deres dyr. Men det er superbeklageligt, at de har oplevet det her (med stressede dyr, red.), siger Lotte Kofoed til TV 2 Lorry.

Hun understreger, at kommunen vil evaluere på festivalen, og her håber hun, at alle med en holdning og stemme vil give sig til kende.

- Zoo er også velkomne til at bidrage til evalueringen, og det håber jeg, at de gør, så vi også kan tænke det ind i fremtiden. På den måde kan der også på sigt være en god dialog omkring de forskellige hensyn, der skal tages, siger Lotte Kofoed.

I de danske virksomheder er Microsoft Teams den helt store vinder, når det gælder videokonference-systemer, mens Zoom, der under pandemien gik sin sejrsgang i store dele af verden, kun spiller en begrænset rolle herhjemme.

Gatwick Airport i London vil hen over sommeren begrænse antallet af flyvninger som følge af fortsat personalemangel i lufthavnen.

Det reducerede antal flyvninger betyder, at flyselskaber vil være tvunget til at aflyse afgange.

Det oplyser lufthavnen natten til fredag.

Storbritanniens andenstørste lufthavn vil i løbet af den travle sommersæson begrænse antallet af flyvninger til 825 om dagen i juli og 850 i august. På den måde vil lufthavnen forsøge at undgå kaos.

Gatwick oplyser ikke, hvor mange daglige flyvninger lufthavnen normalt har i juli og august.

Følger eksemplet fra Amsterdam

Meldingen kommer, kort tid efter at Schiphol-lufthavnen i Amsterdam torsdag oplyste, at den sætter et loft over antallet af passagerer, som den vil håndtere i løbet af sommerens rejseperiode.

Også Schiphol henviser til personalemangel.

Lufthavnen oplyser videre, at den vil håndtere omkring 70.000 passagerer om dagen, hvilket er færre end flyselskaber har planlagt ud fra.

- Vi sætter en grænse nu, således at langt størstedelen af de flyrejsende vil være i stand til at rejse fra Schiphol på en sikker og ansvarlig måde, udtaler lufthavnens administrerende direktør, Dick Benschop, i en erklæring.

Eftervirkninger fra pandemien

Lufthavne rundt om i Europa lider under logistikproblemer og personalemangel efter at have afskediget tusindvis af mennesker under coronapandemien.

Som følge heraf har flyselskaber som blandt andet Lufthansa og EasyJet allerede meddelt, at de planlægger at reducere antallet af flyvninger over sommeren.

Tidligere i juni bad den britiske transportminister, Grant Shapps, flyselskaber om at stoppe med at sælge billetter til fly, som de ikke kan bemande med personale.

Opfordringen fra ministeren kom efter en bølge af aflyste flyafgange.