Krigen i Ukraine har mange ofre.

Tusindvis af disse ofre sidder så langt væk som i Afrika, og her mærker de sulten gnave.

For Afrika står ifølge FN over for den værste humanitære katastrofe siden Anden Verdenskrig – en krise, der er blevet akut, fordi de afgørende forsyninger af hvede og andre fødevarer fra Ukraine nu ikke længere kan nå frem på grund af krigen.

- Flere lande i Afrika står over for den største sultkrise i nyere tid, siger Anne Poulsen, der er Nordisk Direktør hos FN’s Fødevareprogram (WFP) til TV 2.

Ifølge WFP’s opgørelser befinder over 800.000 mennesker sig allerede i det, der defineres som "hungersnødslignende tilstande".

De fleste af dem befinder sig i de østafrikanske lande Etiopien, Somalia og Sydsudan.

I hele den region er landbruget, og dermed befolkningens mulighederne for at brødføde sig selv, alvorligt truet af den værste tørke i 40 år.

- I forvejen har Afrika gennem årtier været plaget af langstrakte konflikter, klimaforandringer og senest covid-19, der har tvunget millioner af mennesker i knæ. Så har vi fået en krig i Ukraine, der har ramt direkte ned i verdens spisekammer. Det har meget alvorlige konsekvenser, blandt andet i Østafrika, der er så afhængig af import af hvede, forklarer Anne Poulsen.

Den store leverandør

Ukraine er et kæmpestort landbrugsland og har traditionelt haft stor betydning for fødevareforsyningen til de fattigste lande i verden.

Ifølge WFP producerer Ukraine, der selv har 40 millioner indbyggere, mad til 400 millioner mennesker verden over.

For eksempel køber WFP mere end halvdelen af den hvede, som FN-organisationen distribuerer som fødevarehjælp verden over, i Ukraine.

Derfor er det afgørende distributionskanaler, der er blevet blokeret af krigen i Ukraine.

Tidligere blev tonsvis af hvede og andre fødevarer udskibet fra de ukrainske havne i Sortehavet, først og fremmest havnen i Odesa.

Den trafik er nu gået helt i stå – og begge parter i krigen siger, at det er modpartens skyld.

Ukraine og Vesten lægger skylden på Rusland, hvis krigsskibe har blokeret adgangen til de ukrainske havne.

Mandag kaldte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, Afrika for "et gidsel" i den russiske krig mod Ukraine.

- Denne krig kan virke meget fjern for jer og jeres lande. Men de katastrofalt stigende fødevarepriser har allerede bragt krigen helt ind i millioner af afrikanske hjem, sagde den ukrainske præsident mandag i en tale til Den Afrikanske Union.

Rusland har til gengæld konsekvent sagt, at den ukrainske fødevareeksport er stoppet på grund af de vestlige sanktioner mod Rusland.

Ifølge den russiske præsident, Vladimir Putin, er Rusland parat til at garantere sikkerheden for de skibe, der henter hvede i de ukrainske havne, men det kræver, at sanktionerne mod Rusland bliver lempet.

Tog gennem Ungarn

Samtidigt med at den ukrainske præsident talte til Den Afrikanske Union, mødtes EU's medlemslande mandag for at diskutere, hvilke alternative muligheder man har for at få gang i fødevareeksporten fra Ukraine.

- Rusland må holde op med at lege med sult i verden. At blokere distributionen af korn er farligt for stabiliteten i hele verden, sagde den franske udenrigsminister, Catherine Colonna, på mødet.

Spørgsmålet er, hvad der kan gøres.

Der eksporteres allerede noget hvede i lastbiler og tog fra Ukraine over landjorden til for eksempel Polen, men det batter ikke meget i forhold til den traditionelle eksport i store fragtskibe.

Mandag tilbød Ungarn, der er et af de EU-lande med tættest forbindelse til Rusland, at man ville åbne sit transportnet for en hurtig eksportmulighed fra Ukraine.

- Hvis fødevarer skulle eksporteres fra Ukraine til Mellemøsten, så kunne det ske meget hurtigt. Der er hurtige togforbindelser fra Ungarn til havnene i det sydøstlige Europa, sagde den ungarske udenrigsminister, Peter Szijjarto.

Selvforsyning

Det er dog uklart, hvor meget eksport med tog og lastbiler kan hjælpe med at dække hullet. Før krigen lå den ukrainske eksport af korn på cirka seks millioner tons om måneden, og den eksport er nu faldet til omkring en million tons.

Samtidigt hober 23 millioner tons korn sig op i siloerne på havnen i Odesa, oplyser WFP.

- På kort sigt er løsningen nok, at man skal finde andre fragtruter. Ungarn har lige tilbudt sig. Men på langt sigt skal Afrika lære at være mere selvforsynende, siger TV 2s Afrika-korrespondent Ole Vestergaard.

Men det er en kæmpeopgave, fordi afrikansk landbrug generelt set er meget tilbagestående i forhold til for eksempel landbruget i Ukraine:

- De bruger den jord, de har, men på en helt anden måde end i Ukraine. Der ser man disse kæmpe sletter af korn, hvor mejetærskerne kører i række og høster på en meget intensiv måde. Det er jo en helt anden måde, man høster på i Afrika. Desværre, siger Ole Vestergaard.

Når jublende danskere stimler sammen i de københavnske gader 1. juli for at overvære startskuddet for årets Tour de France, bliver det ikke uden konsekvenser for Rigshospitalet og dets patienter.

Alle veje på nær én ind til hospitalet bliver nemlig afspærret i forbindelse med løbet. Dermed er der kun én vej ind og én vej ud for al trafik til hospitalet.

Og det giver store trafikale udfordringer, der kan få konsekvenser for fødende og traumepatienter, som skal transporteres til Riget, fortæller Rigshospitalet til TV 2.

- Byen er mere eller mindre lukket ned. Derfor er vi særligt opmærksomme på de fødende, der normalt selv skal transportere sig til Rigshospitalet. De kan på dagen risikere at sidde fast i trafikken midt i fødslen, siger Helen Bernt Andersen, som er sundhedsfaglig direktionskonsulent på Rigshospitalet.

Derfor har Region Hovedstaden koordineret ekstraordinære tiltag med politiet og øget akutberedskabet på dagen.

Fødende kvinder kan blive eskorteret

Under Tour de France vil der være ni såkaldte beredskabssluser på den afspærrede cykelrute. Her kan blandt andet dialysepatienter og fødende kvinder transporteres gennem med politieskorte, hvis der opstår trafikprop på de omkringliggende veje, fortæller vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab, Thomas Reimann til TV 2.

- Hvis Rigshospitalet skal have indbragt en fødende eller en anden patient, så kan vi afhente dem på deres adresse og herefter koordinere med politiet om, hvilken beredskabssluse vi skal køre til, så de kan eskortere os på tværs af ruten og hurtigere igennem, siger han.

Helen Bernt Andersen fastslår, at der ikke er grund til at være nervøs for, at de fødende ikke kan komme ind til Rigshospitalet.

- Selvom en vis bekymring er forståelig, er der ingen grund til den. De fødende vil blive eskorteret herind, hvis det bliver nødvendigt, siger direktionskonsulenten.

Hun fortæller, at Rigshospitalet vil have direkte numre til beredskabet, der kan sørge for motorcykeleskorte, ambulancer eller helikopter.

Indkaldt forstærkninger

På grund af de mange tilskuere og trafikale problemer under cykelløbet har Region Hovedstaden blandt andet indkaldt fire ekstra ambulancer og en ambulancehelikopter, der skal supplere det nuværende beredskab.

- Vi forventer omkring 500.000 tilskuere til Tour de France-enkeltstarten i København og med flere mennesker i byen, er der en større risiko for, at flere kommer til skade og bliver syge, siger Thomas Reimann.

Ambulancerne skal som udgangspunkt tage sig af tilskuerne, hvis der skulle opstå sygdom eller uheld omkring ruten, mens den ekstra helikopter blandt andet skal transportere traumepatienter hen over cykelruten. Piloten kan lande på marker, veje og parkeringspladser – også i Indre By.

- Hvis man vurderer, at patienten skal krydse de afspærrede områder af Tour de France, og at det ikke kan svare sig at køre udenom, så kan vi bruge helikopteren til at løfte patienten over løbet og lande på den anden side, hvor en ambulance tager over og kan køre dem det sidste stykke ind til hospitalet, siger Thomas Reimann.

Derudover har Akutberedskabet indsat en ekstra akutlæge. Og samtidig vil de afprøve et nyt koncept, hvor de indsætter en paramediciner på en mountainbike med akutberedskabsudstyr ved tætbefolkede områder, hvor ambulancer har sværere ved at komme igennem.

Aflysning af kontrolbesøg

Omstændighederne tvinger ligeledes flere af hospitalets 56 afdelinger til at udsætte kontrolbesøg under løbet i Hovedstaden.

- Det kan være, hvis man går til kontrol hvert halve år eller hver tredje måned, så kan man sagtens få en kontroltid ugen efter eller i dagene op til Tour de France. Vi beskytter herved vores patienter så meget, vi kan i forhold til at skulle herind, når nu København er lidt på den anden ende, fortæller Helen Bernt Andersen.

Rigshospitalet har ikke tal på, hvor mange kontrolbesøg, der bliver udskudt, men Helen Bernt Andersen fortæller, at de, som har vigtige kontrolbesøg, selvfølgelig skal ind.

Ledelserne i de 56 afdelinger vurderer selv, hvordan de vil håndtere udsættelsen af kontroller og behandlinger i dagene omkring Tour de France. De er desuden blevet bedt om at skrive ud til deres patienter om, at de skal være opmærksomme på, at det 1. juli kan være mere besværligt at komme ind til Rigshospitalet.

Hvor længe kan kontrolbesøgene risikere at blive udskudt?

- Jeg kan godt love, at patienterne ikke først bliver indkaldt til kontrol et halvt år efter deres oprindelige tid, siger Helen Bernt Andersen.

Ikke bekymret

Helen Bernt Andersen er på trods af udfordringerne 1. juli ikke bekymret for Rigshospitalets drift på dagen.

- Vi har stor tiltro til, at vores mange afdelinger med de forskellige sygdomme tager sig af patienterne og er oppe på mærkerne. Vores ansatte er selv interesserede i, at dagen skal forløbe på bedst mulig måde. De er vant til det her, og vi er klar, siger hun.

Hun slår desuden fast, at Rigshospitalet kun modtager patienter med tid, fødende og traumepatienter, derfor vil der ikke være ekstra belastning fra patienter, der henvender sig med skader, som på andre akutmodtagelser.

Vicedirektøren i Region Hovedstadens Akutberedskab, Thomas Reiman, fortæller, at beredskabet er gennemprøvet og klar på alle slags scenarier. De er vant til at arbejde med større arrangementer, men forventer – trods størrelsen – at folk er rolige kontra Distortion, siger han.

Derfor understreger Thomas Reiman også, at der er masser af hjælp at hente både som tilskuer og fødende kvinde.

Danske Patienter, som er en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark, skriver i en besked til TV 2, at de for nuværende ikke har nogen holdning til konsekvenserne, som Tour de France skaber for Rigshospitalet og dets patienter.

Heller ikke arrangøren Grand Départ, Copenhagen har ønsket at stille op til interview om deres rolle.

På et hospital i London ligger en 12-årig dreng i koma.

Hans navn er Archie Battersbee, og hans historie er den seneste tid blevet et stort debatemne i Storbritannien.

Som hans mor ved jeg, at han stadig er derinde

Hollie Dance, mor til Archie Battersbee

Ikke mindst efter at en domstol i sidste uge besluttede, at han skal dø.

Archie Battersbee pådrog sig en hjerneskade, efter han 7. april i år blev fundet bevidstløs i sin families hjem i den engelske by Southend. Siden da har han ikke genvundet bevidstheden.

Ifølge lægerne på Royal London Hospital er han "højst sandsynligt" hjernestammedød, og derfor ønsker de at slukke for den respirator, der lige nu holder ham i live.

Men den 12-årige drengs mor, Hollie Dance, nægter sammen med resten af hans familie at give op.

Og mandag fik de et sidste håb om at få afgørelsen omgjort.

Ikke nok tid

Hollie Dance fortalte efter dommen i sidste uge ifølge BBC, at hun kan mærke, at hendes søn "stadig er derinde".

Hun sagde, at hun følte afsky ved, at både hospitalet og dommeren havde tilsidesat familiens ønske, og at hun "ikke mener, at Archie har fået nok tid".

- Hans hjerte slår stadig, han har taget min hånd, og som hans mor ved jeg, at han stadig er derinde, sagde hun.

- Indtil det er Guds vilje, vil jeg ikke acceptere, at han skal væk. Jeg har kørt om mirakler, hvor folk er kommet tilbage fra at være hjernedøde, tilføjede hun.

Ifølge familien var Archie Battersbee før ulykken i april en aktiv dreng, som gik op i kampsport og gymnastik.

Det er ikke kommet frem, hvad der førte til ulykken 7. april, men moren har tidligere fortalt til britiske medier, at hændelsen kan have forbindelse til en "kvælningsleg" blandt unge på internettet.

Dommer erklærede ham død

Da hospitalets advokater bragte sagen for retten, bad de dommeren om at tage stilling til, hvad der ville være den bedste varetagelse af Archie Battersbees interesser.

Over en tre dage lang høring i forrige uge redegjorde hospitalets specialister for, at test ikke havde vist nogen "mærkbar" hjerneaktivitet, og at dele af hans hjerne viste "betydelige områder med vævsnekrose".

Lægernes konklusion er, at han "højst sandsynligt" er hjernestammedød, og de bad derfor retten om at forholde sig til, om behandlingen bør indstilles.

Da dommer Emma Arbuthnot mandag i sidste uge afsagde sin dom, konkluderede hun, at Archie Battersbee døde 31. maj. Det skete på baggrund af hans scanningsbilleder fra den dag.

- Jeg mener, at endegyldigt ophør af hjernestammens funktion er blevet endeligt fastslået, lød hendes konklusion.

- Han har ingen glæde af livet, og hans hjerneskade er uoprettelig. Hans tilstand vil ikke blive bedre, tilføjede hun.

På den baggrund gav dommeren hospitalet tilladelse til at slukke for Archie Battersbees respirator.

Uden for enhver tvivl?

Den britiske drengs forældre var selvsagt uenige med dommen.

- At basere denne vurdering på en MR-scanning, og at han "sandsynligvis" er død, er ikke godt nok. Det må formodes at være første gang, at nogen er blevet erklæret "sandsynligvis" død baseret på en MR-scanning, udtalte moren, Hollie Dance.

Forældrene udtrykte ønske om at appellere afgørelsen, og mandag har de fået tilladelse til at prøve sagen ved appeldomstolen, skriver blandt andre Sky News.

Denne sag har rejst betydelige moralske, juridiske og medicinske spørgsmål

Andrea Williams, direktør, Christian Legal Centre

I sin argumentation fremlagde familiens advokat ni årsager til, at sagen burde blive taget op, herunder at det i stedet for en sandsynlighedsvurdering skal bevises "uden for enhver rimelig tvivl", at Archie Battersbee rent faktisk er død.

Han argumenterede også for, at dommen ikke tog hensyn til Archie og hans families kristne tro.

Dommeren afviste otte af de ni argumenter, men fastslog, at spørgsmålet om bevisbyrden var en rimelig begrundelse for at lade sagen blive afprøvet ved appeldomstolen.

Organisation: Bekymrende præcedens

Under retssagen har Archie Battersbees forældre fået opbakning fra den juridiske organisation Christian Legal Centre.

Ifølge centerets direktør, Andrea Williams, vil sidste uges dom sætte en bekymrende præcedens i samfundet.

- Denne sag er den første af sin slags ved en engelsk domstol og har rejst betydelige moralske, juridiske og medicinske spørgsmål ved, hvornår en person er død, siger hun ifølge Sky News.

Samtidig mener organisationen, at man skal respektere familiens tro og deres fortsatte ret til at bede for et mirakel.

Dødsdømte børn har før vakt debat

Historien om Archie Battersbee kommer, efter at to lignende sager fra Storbritannien har trukket overskrifter de seneste år.

Det drejer sig om den 11 måneder gamle uhelbredeligt syge dreng Charlie Gard og den ligeledes uhelbredeligt syge Alfie Evans på to år.

I begge tilfælde fastslog en domstol – mod familiernes ønske – at den livsforlængende behandling skulle indstilles og drengene dø.

I begge tilfælde vakte afgørelserne stor debat, men dommene stod ved magt.

De to små drenge døde i henholdsvis 2017 og 2018.

En af dansk politiks mest betydende skikkelser gennem mange år i dansk politik er død.

Søndag døde tidligere Venstre-formand og mangeårig udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen efter længere tids sygdom. Han blev 80 år.

Siden er reaktionerne strømmet ind fra folk, der mindes den markante politiker. Både fra familie, venner, kolleger og politiske modstandere.

Jakob Ellemann-Jensen: - Jeg savner ham allerede helt forfærdeligt

Uffe Ellemann-Jensens søn, nuværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, har skrevet et opslag om sin nu afdøde far på Facebook. Her beskriver han deres forhold.

- Jeg savner ham allerede helt forfærdeligt. Vi ringede tit sammen, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Han fortæller, at det har været en styrke for ham, at have en, der selv har stået over for de samme udfordringer i tilværelsen - både privat og politisk.

- Vi havde en evig samtale kørende om både stort og småt. Fra store overvejelser om politik og verdens indretning til alle de små ting, som hverdagen er fuld af. Vi kunne være alvorlige. Vi kunne grine. Vi kunne det hele. Især grine.

Mette Frederiksen: Hans betydning står klarere end nogensinde

Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver om Uffe Ellemann-Jensen, at hans stemme for et stærkt, sikkert og demokratisk Europa står klarere end nogensinde.

- Uffe Ellemann-Jensen var et humoristisk menneske med ordet i sin magt. Og glimt i øjet, skriver hun.

- Hvem husker ikke hans ord på finaledagen i EM i 1992 kort efter Danmarks nej til Maastricht-traktaten: "If you can't join them, beat them". Hans vid og lune vil blive savnet.

Mogens Lykketoft har mistet en god samtalepartner

I mange år stod Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen på hver deres side af Christiansborgs blokke. Men Lykketoft kom til at holde meget af Ellemann, siger han til TV 2.

- Det er meget, meget trist at miste ham også som samtalepartner. Uffe var en vældig personlighed.

Uffe Ellemann var en munter og slagfærdig kollega, og han kunne altid komme med en forløsende bemærkning selv under de mest ophedede politiske debatter, husker Lykketoft.

- Han var for mig et eksempel på, at man sagtens kan være gode venner på tværs af det politiske rum.

Fogh hylder "en kæmpe i Venstre"

Uffe Ellemann-Jensens tid som formand for Venstre og udenrigsminister satte sit præg på både Venstre og Europa – og gør det stadig den dag i dag.

Sådan lyder det fra tidligere Venstre-formand og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

- Jeg vil kalde Uffe en stor europæer. En stærk, dansk politisk leder. Og en kæmpe i Venstre, siger Anders Fogh Rasmussen.

Som mange andre fremhæver Fogh Uffe Ellemanns betydning for udformningen af den europæiske politik – og især at de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, blev medlemmer af EU og NATO.

- Ser vi på det i dag, var det godt, at det skete dengang. For var det ikke sket, var de måske aldrig blevet medlemmer af hverken EU eller NATO, siger Fogh.

Hans Engell: Hans politiske eftermæle er stort

Politisk kommentator og tidligere formand for de Konservative Hans Engell kalder Uffe Ellemann-Jensen for en af "efterkrigstidens største danske profiler", som vi i dag har mistet.

- Han har sat sine særlige spor i særlig dansk udenrigspolitik. Han var om nogen den, der styrede udenrigs- og sikkerhedspolitikken i nogle afgørende år, siger han.

Hans Engell fremhæver samtidig, at Ellemann-Jensen stod bag en fornyelse af partiet Venstre, og at det var under hans tid, at partiet gik fra et klassisk landbrugsparti til et parti, der fik et større fodfæste i de større byer.

- Hans politiske eftermæle er stort og stærkt, og så vil han selvfølgelig blive husket som den stærke politiker – også en polemisk en – der kunne få mange op i det røde felt.

Holger K. Nielsen: Mange børn i Baltikum fik navnet Uffe

Som udenrigsminister tog Uffe Ellemann-Jensen initiativ til, at Danmark fik en meget offensiv politik i Baltikum.

De baltiske lande var en uomgængelig del af Uffe Ellemann-Jensens minde, siger tidligere SF-formand Holger K. Nielsen til TV 2.

- Det var sådan, at mange børn (i Baltikum, red.) fik navnet Uffe-navnet. Han var kolossalt populær deroppe, næsten kult, husker Holger K. Nielsen.

- Og det var helt fortjent. Han var en meget, meget fremtrædende politiker i forhold til at forsvare de baltiske landes interesser.

Udenrigsminister: Ellemann vigtig for optagelse af Letland

Letlands udenrigsminister, Edgars Rinkevics, kalder det trist nyt, at Uffe Ellemann-Jensen er død.

- Han var en sand europæer og en god ven af Letland, og han gjorde en stor del for at vi kom med i EU og NATO, skriver han.

Under Uffe Ellemann-Jensens ledelse i Udenrigsministeriet genoptog Danmark 24. august 1991 som det første land i verden de diplomatiske forbindelser til de tre baltiske lande, herunder Letland.

Præsident betegner Ellemann som Estlands bedste ven

Alar Karis, der er præsident i Estland, er "meget ked af" nyheden om Uffe Ellemann-Jensens død og kalder ham "Estlands bedste ven".

- Vi vil altid huske hans ekstraordinære overbevisning og engagement i genoprettelsen af Estlands uafhængighed og tilbagevenden til Europa, skriver den estiske præsident på Twitter.

Jelved kalder Ellemann en gave til Danmark

Marianne Jelved, tidligere formand for Radikale Venstre, mener, at Uffe Ellemann-Jensen har været et forbillede for mange politikere.

- Han var en gave til Danmark på mange måder. Han har virkelig skabt gode relationer rundt om i Europa gennem sin meget lange tid som udenrigsminister.

Han har præget sin tid og sin eftertid med måden, han har været minister på, og har skabt et godt renommé i Danmark, mener hun.

Mimi Jakobsen: Han var fræk som en slagterhund

Mimi Jakobsen, tidligere formand for Centrum Demokraterne, fortæller, at Uffe Ellemann-Jensen ikke interesserede sig for politisk fnidder.

- Uffe var stor. Han var en stor personlighed og en stor politiker, og jeg satte pris på, at han var en meget stor europæer. Det der småfnidder og bagateller interesserede ikke Uffe, og det var meget befriende.

- Han var et følelsesmenneske og turde vise det. Han kunne blive stiktosset og vise stor glæde, så havde han masser af humor, og han kunne være fræk som en slagterhund.

Kristian Jensen - En kæmpe er faldet

Venstres tidligere næstformand Kristian Jensen mindes også Uffe Ellemann-Jensen.

- En kæmpe er faldet, skriver han og takker for gode råd og røverhistorier.

Søren Pind husker, da Ellemann viste ham internettet

Danmark har mistet en stor mand og en afgørende skikkelse i partiet Venstre, siger tidligere Venstre-minister Søren Pind til TV 2.

- Han lykkedes med at forklare, hvad Europa og verden betød for et lille land, som førhen havde tradition for at hygge sig i smug.

Uffe Ellemann bragte Venstre ind i byerne, siger Pind.

- Han tog en hensygnende bevægelse og moderniserede den. Han skabte en moderne fortælling, som både kunne binde land og by sammen. En liberal fortælling, der handlede om frihandel, frihed og udsyn.

Søren Pind mindes samtidig, hvordan Uffe Ellemann-Jensen introducerede internettet på Christiansborg.

- Jeg kan stadig huske, da han kom hjem med en bims, der sagde ”dong-dong” – vi stod der og kiggede og det var helt vildt, siger Søren Pind.

- Sådan var han. Han var meget optaget af teknologi og det nye og fremtiden.

Søren Pape mindes en af de "absolut største"

De konservatives formand, Søren Pape Poulsen, skriver, at hans tanker går til Uffe Ellemann-Jensens familie.

- Uffe Ellemann-Jensen var en af de absolut største, og han vil blive husket sådan. Resultatorienteriet, karismatisk, samarbejdende.

- Æret være Uffes minde, afslutter den konservative leder.

Alex Vanopslagh: - Den bedste statsminister, vi aldrig fik

Danmark har mistet den bedste statsminister, vi aldrig fik, skriver Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, der kalder Uffe Ellemann-Jensen et "fyrtårn i det borgerlige Danmark".

Vanopslagh henviser til folketingsvalget i 1998, hvor Uffe Ellemann-Jensen var ét mandat fra at overtage statsministerposten fra Poul Nyrup Rasmussen (S).

Pia Olsen Dyhr: Fyrede ham på hans 70-års fødselsdag

Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, mindes Uffe Ellemann-Jensen som en, der altid havde en frisk replik. Selv da hun fyrede ham som eksportambassadør på hans 70-års fødselsdag, skriver hun.

- Han har altid været generøs og ordentlig overfor mig - jeg vil savne ham

Vestager mindes et "gigantisk menneske"

Næstformand i Europa Kommissionen og tidligere formand for De Radikale Venstre, Margrethe Vestager, skriver på Twitter, at han var et gigantisk menneske, en stor politiker og en stærk inspiration.

Brian Mikkelsen: Han var ansigtet på en epoke

Tidligere folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti og administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, skriver, at Uffe Ellemann-Jensen var ansigtet på en epoke.

Søren Brostrøm: - Sad lige bag Uffe og følte historiens vingesus

Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, deler på Twitter en anekdote til, at han i 1990 mødte Uffe Ellemann-Jensen til det historiske OSCE-møde i København.

- Sad lige bag Uffe og følte historiens vingesus. Slutdokumentet blev en slags grundlov for det nye Europa. Æret være hans minde, skriver han.

Hjemmet i Hellerup er langsomt blevet mere tomt de seneste år.

Familiens fire børn har taget små forskud på arvestykkerne, når de har aflagt visit. Og de bøger, der for længst var læst, er blevet foræret til den lokale genbrug.

For Uffe Ellemann-Jensen vidste, at døden var på vej, længe før han gik bort.

Testamentet var for længst skrevet, fortalte han i marts 2021 til Kristeligt Dagblad. Og begravelsen var planlagt ned til den mindste detalje.

Livet skyldte ham ikke mere. Det eneste, han gerne ville nå at have med, var guldbrylluppet med sin hustru, Alice Vestergaard.

Det fejrede de i sommeren 2021. Og således havde den tidligere udenrigsminister og mangeårige formand for Venstre efter egne ord ikke mere til gode.

Sejren der aldrig kom hjem

Det 80-årige liv, han nåede at leve, tog da også Uffe Ellemann-Jensen vidt omkring.

Fra de første barndomsår i Haarby på Fyn i starten af 40’erne til journalist, chefredaktør, folketingsmedlem, udenrigsminister og partiformand til langt op i 90’erne. Et mangeårigt liv som kendt ansigt, far til fire og forfatter til et tocifret antal bøger.

Blandt andet en 268 sider lang en af slagsen fyldt med ting, han gennem tiden har sagt, ment og skrevet. Blandt andet om den danske folkesjæl, sig selv og ”alt muligt”, som han selv formulerede det.

Ja, Uffe Ellemann-Jensen var i den grad kendt som en mand, der sagde, hvad han tænkte.

Det gjorde han også i 1998, måtte man dagen før folketingsvalget forstå på Ekstra Bladets forside.

Venstreformanden kæmpede dengang mod den socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen om nøglerne til Statsministeriet, og meningsmålingerne antydede, at Ellemann lå ganske lunt i svinget.

Derfor mente Ellemann, at Nyrup for længst havde tabt. Det gjorde han allerede den dag, han udskrev valget, sagde Ellemann ud på de sene nattetimer til en journalist fra Ekstra Bladet.

Journalisten var budt hjem til whisky i Ellemanns Hellerup-hjem efter en af valgets sidste valgdebatter.

Da han tog derfra, var det med konklusionen: Ellemann mener, at sejren er hjemme. En konklusion, som prydede avisens forside dagen derpå sammen med et billede af den whisky-drikkende statsministerkandidat.

Selvom det altså ikke var et direkte citat, avisen valgte at bringe, og at hovedpersonen siden hårdnakket har benægtet, endte ordene med at klæbe sig til ham.

Og statsminister blev han – som en af de få Venstre-formænd gennem tiden – ikke.

- Jeg bandede den forside langt væk. Og det var der også mange andre, der gjorde, har Uffe Ellemann-Jensen siden sagt til DR.

En historisk opvisning i spin

Trods avisforsiden op til valget i 1998 roligt kan kaldes uheldig, var Ellemann kendt som en mand med ordet i sin magt.

En mand, som om nogen forstod at bruge sine talegaver foran de mange diktafoner og kameraer, der så ofte stod linet op de steder, han lagde vejen forbi.

Den egenskab fremviste han på fineste manér, da han i 1992 leverede et nøje udtænkt stykke spin-historie i forbindelse med et møde i det Europæiske Råd i Lissabon.

Mødet fandt sted få uger efter, at et snævert dansk flertal havde stemt nej til en afstemning om Maastricht-traktaten. Nu ville skæbnen, at Danmark samme aften som mødet med den europæiske top skulle møde Tyskland i finalen ved EM i fodbold.

Ellemann, som dengang var udenrigsminister og noget så nødigt ville tale om det danske nej, mødte den fremmødte verdenspresse med et rød-hvidt tørklæde viklet om nakken og ordene:

- If you can’t join them, beat them.

Roliganforklædningen såvel som ordene, der kom ud af munden på Uffe Ellemann-Jensen, var nøje orkestreret, har han siden afsløret. Og citatet, som desuden viste sig at være lånt, gik verden rundt.

Det danske nej til Maastricht fik til gengæld ikke tilnærmelsesvis den plads i spalterne, der var forventet.

Det var spin i ”sin klassiske form,” som Ellemann kaldte det i et interview med DR i 2012.

Rekordmange "hædersnæser"

Uffe Ellemann-Jensen endte med at være formand for det gamle landmandsparti i 14 år og udenrigsminister i 11, før han efter valget i 1998 gav formandsposten videre og i 2001 forlod Folketinget.

I løbet af sin politiske karriere nåede han at inkassere intet mindre end 80 såkaldte næser, hvilket gør ham til rekordindehaver af den politiske kritikform. En titel, som Ellemann tog meget nonchalant.

- Jeg har så stor en samling af næser i forvejen, så en fra eller til gør såmænd ikke stort, lød det efter modtagelsen af endnu en i rækken.

Ellemann betegnede sågar langt de fleste som ”hædersnæser”. For de blev givet, fordi et flertal i Folketinget pålagde ham at tage forbehold i NATO-samarbejdet, hvilket han bestemt ikke brød sig om.

Ellemann kæmpede imod. Han ville samarbejdet. De åbne grænser, EU og NATO. Uden de forbehold, som det alternative sikkerhedspolitiske flertal påduttede ham og resten af den siddende regering gennem det, der blev døbt fodnoterne.

Hverken god til venner eller at undgå fjender

Når man fremover vil tale om, hvilket aftryk Uffe Ellemann-Jensen har efterladt i dansk politik, er det svært at komme udenom, at han har det halve af æren for Venstres nuværende formand.

Efter en Ellemann-pause på 21 år overtog sønnen Jakob Ellemann-Jensen posten i 2019.

En situation, som senior på det tidspunkt erklærede sig en smule beklemt ved. For livet som partiformand er hårdt, mente Uffe Ellemann-Jensen. Så hårdt, at det ifølge den tidligere formand var beundringsværdigt, at der overhovedet er nogen, der gider at påtage sig opgaven.

Han var dog ved sønnens udnævnelse i 2019 ikke i tvivl om, at junior har en statsministerpost i sigte et sted ude i fremtiden.

For sønnike er bedre til at få venner og til at undgå fjender, end Uffe Ellemann Jensen selv havde været det, sagde han i den forbindelse til Berlingske.

Uffe Ellemann-Jensen blev som bekendt aldrig selv statsminister. Men nederlaget i 1998 og at han efterfølgende måtte se ”sandheden i øjnene” og trække sig som formand, reddede hans liv, har han siden sagt til Altinget.

Helbredet havde ikke tilladt en eller flere perioder i Statsministeriet. For som han selv så ofte har beskrevet det, var han længe et omvandrende eksempel på lægevidenskabens formåen.

Da han i 2017 udgav biografien ’Som blad i høst. Mit liv efter politik’ beskrev han, hvordan han både havde stent i hjertet, pacemaker, prostatakræft og sukkersyge.

Til sidst var det kræften, der blev hans endeligt. Ganske få uger efter, at han ekstatisk så det forsvarsforbehold, han hadede så inderligt, blive afskaffet. Og efter at han med stolthed i stemmen roste sin søn for at have ført en fremragende kampagne.

Det var en bevægende dag for manden med EU-sokkerne. En dag, han havde ventet på i 30 år.

Uffe Ellemann-Jensen efterlader sig sin hustru, fire børn og ti børnebørn.

Tidligere Venstre-formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er død efter længere tids sygdom med kræft. Det oplyser Venstre i en pressemeddelelse.

Uffe Ellemann-Jensen blev 80 år. Han efterlader sig sin hustru, Alice Vestergaard, og sine fire børn samt ti børnebørn.

Mandag oplyste hans søn og nuværende Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, at hans far var blevet indlagt på Rigshospitalet, fordi hans tilstand var forværret. Derfor rejste Jakob Ellemann-Jensen sammen med sin søster, Karen Ellemann, hjem fra Folkemødet på Bornholm for at være ved deres far.

I et Facebook-opslag søndag morgen skriver Jakob Ellemann-Jensen, at hans far sov ind i nat omgivet af sine nærmeste, der var samlet for at sige farvel.

- Uffe var en helt fantastisk far og bedstefar. Vi kommer alle sammen til at savne ham dybt, men mest af alt er vi taknemmelige for den tid, vi fik sammen med ham. Den seneste tid har – som de fleste ved – været plaget af sygdom, men til det sidste var han frisk i sindet og nærværende med sine omgivelser, skriver Jakob Ellemann-Jensen på Facebook.

Kræftsygdom var vendt tilbage

I 2011 blev Uffe Ellemann-Jensen opereret succesfuldt for prostatakræft. Men han har været plaget af kræft i en årrække.

Uffe Ellemann-Jensen var formand for Venstre fra 1984 til 1998 samt Danmarks udenrigsminister fra 1982 til 1993. Han var en aktiv stemme i den politiske debat lige til det sidste, blandt andet i debatten op til folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet, der blev afholdt 1. juni. Han nåede at se danskerne afskaffe det forbehold, som han var stor modstander af.

Uffe Ellemann-Jensen fortalte sidste år til Kristeligt Dagblad, at hans kræftsygdom var begyndt at røre på sig igen.

Udover kræftsygdommen fortalte han også, at han halvandet år forinden havde fået fjernet en svulst i rygraden, som trykkede på rygmarven. Han har også lidt af en hjertesygdom og sukkersyge.

I et interview med Berlingske i marts i år italesatte Ellemann-Jensen også selv sin tilbagevendte kræftsygdom, som han var afklaret med.

- Jeg ved, at mine dage er talte, og at tiden er ved at løbe ud, sagde han til Berlingske.

- Jeg kan ikke bede om mere. Jeg har intet til gode, lød det også i interviewet.

Det kan være en god idé at tjekke udløbsdatoen på det blå sygesikringsbevis, hvis du til sommer skal uden for Danmarks grænser.

Det kan nemlig have overskredet sin udløbsdato, mens det lå i skuffen, og corona gjorde det noget nær umuligt at rejse.

600.000 kort forventes at udløbe i 2022, oplyser Udbetaling Danmark, som har ansvar for de blå sygesikringskort.

Samtidig mistænker Udbetaling Danmark, at der er færre, der har fået genansøgt i den tid, hvor coronaepidemien har besværliggjort rejser.

- Vi kan se, at vi nu har en million færre aktive kort, end vi havde i 2019.

- Derfor tænker vi, at det er relevant at opfordre danskerne til at kigge deres blå sygesikringskort efter, siger Lise Schou Hansen, centerdirektør i Udbetaling Danmark.

Skal med på rejser

Det blå kort skal med, hvis man rejser i EU-lande samt Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Kortet giver ret til sundhedsydelser på samme niveau som dem, borgerne i det pågældende land har ret til.

Derfor kan man opleve at skulle betale hele eller dele af behandlingen selv, hvis ikke man har en privat rejseforsikring oveni. Det afhænger af sundhedssystemet i det land, man opholder sig i.

Derfor anbefaler Udbetaling Danmark, at rejsende sætter sig ind i reglerne i de lande, man besøger. Ud fra det kan man vurdere, om man har brug for en privat rejseforsikring.

Det blå sygesikringskort dækker heller ikke udgifter i forbindelse med hjemtransport.

Kortet kan bestilles på borger.dk.

- Leveringstiden på kortet er to til tre uger, så har man aktuelle rejseplaner, er det en god idé at bestille kortet i god tid til hele familien inden sommerferien, siger Lise Schou Hansen.

Skal man rejse med det samme, kan man bruge den elektroniske version af kortet, man automatisk får, når man bestiller et nyt fysisk kort. Det er tilgængeligt med det samme.

Børn skal have eget blåt sygesikringskort.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, slap lørdag uskadt fra et cykelstyrt nær sit hjem ved stranden i den østlige delstat Delaware.

- Jeg er OK, siger præsidenten på en videooptagelse, hvor han hjælpes på benene af Secret Servicemedlemmer.

Han forklarer, at hans fod satte sig fast i et spænde på pedalen.

Cyklede hen til fremmede

Den 79-årige Joe Biden og hans kone Jill var på en morgentur, da præsidenten bestemte sig for at cykle hen til nogle fremmødte borgere. Efter faldet blev Biden stående og talte nogle minutter med folkene på stedet.

Præsidentparret cyklede i en park nær deres hus i Rehoboth Beach, Delaware.

Pressetalspersoner for præsidenten siger, at der ikke var nogen synlige skrammer efter Bidens fald. "Kun en masse hurlumhej for Secret Service og pressen", hed det med tilføjelsen:

- Præsidenten ser frem til at tilbringe resten af dagen sammen med sin familie.

Fokus på Bidens helbred

Da Biden er USA's ældste præsident er der konstant fokus på hans helbred - ikke mindst fordi der fremsættes mange spekulationer om, hvorvidt han vil genopstille i 2024.

I november 2020 - kort efter sin valgsejr over Donald Trump - brækkede Biden en fod, da han legede med sine to schæferhunde.

I november 2021 sagde præsidentens læge, at Biden er "sund og energisk".

Region Midtjylland er klar til at begynde gennemgangen af amputationssagerne i regionen.

Derfor er regionen i gang med at indkalde fagfolk fra hele landet til at hjælpe med opgaven.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse fredag.

- Regionen er i gang med at rekruttere et korps af karkirurger fra hele landet til at gennemgå behandlingsforløbene.

- Disse karkirurger skal i hver sag vurdere, om gennemgangen giver anledning til, at patienterne skal vejledes om mulighed for at søge erstatning, hedder det i pressemeddelelsen.

Undersøgelse går 10 år tilbage

I alt skal cirka 1580 karkirurgiske patienter have gennemgået deres behandlingsforløb. Karkirurgi beskæftiger sig med behandling af blodkarsygdomme som åreforkalkning og åreknuder.

Regionen skønner dog, at det samlede antal patientsager, der skal gennemgås, vil nå op på godt 1800, da de ældste behandlingsforløb ligger uden for it-systemet.

En ekstern analyse har vist, at op til 47 patienter om året i regionen muligvis kunne have undgået eller fået udskudt deres benampution, hvis de på et tidligere tidspunkt havde fået den nødvendige forebyggende karkirurgiske behandling.

Derfor er Region Midtjylland gået i gang med at undersøge de seneste ti års amputationer.

I den periode har hospitaler i Region Midtjylland foretaget 3673 benamputationer på i alt 2820 patienter. Tidligere blev tallet oplyst til at være godt 4000, men det er nedjusteret, fordi der har været fejl i data.

Men det er altså omkring 1580 patienter, der skal have gennemgået deres behandlingsforløb. Årsagen er, at man fra regionens side trækker patienter fra, hvis benamputation skyldtes ulykke eller kræft.

Undersøger også patienter uden karkirurgisk forløb

Derudover trækker man også patienter fra, som ikke har haft et karkirurgisk forløb før benamputationen.

Som stikprøve bliver der dog også gennemgået journaler på 25 patienter, som ikke har været igennem et karkirurgisk forløb før benamputationen.

Det sker for at vurdere, om de eventuelt også kan have årsag til at søge erstatning.

Hvis det bliver vurderet, at en patient kan have grund til at søge erstatning, vil patienten få besked om det via e-post eller brev.