19. juni døde Uffe Ellemann-Jensen. Han blev 80 år gammel.

Men inden blev der optaget et interview med den afdøde statsmand som en del af ’Det sidste ord’, og det bliver vist på TV 2 og TV 2 PLAY på søndag.

I programserien interviewer Mikael Bertelsen en række store danske personligheder. Aftalen med de medvirkende er, at programmet først må blive sendt efter deres død.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi starter i Kyiv.

Statsministeren talte til Ukraines parlament

For her kunne ukrainske parlamentsmedlemmer høre Mette Frederiksen (S) understrege, at Danmark støtter Ukraines status som kandidatland til EU.

Den danske statsminister er blot den fjerde regeringsleder, der taler for Ukraines parlament via videolink siden Ruslands invasion af landet 24. februar.

Mette Frederiksen sammenlignede i talen også den nuværende invasion i Ukraine med Anden Verdenskrig og kaldte det for en ”definerende tid”, hvor Europa skal vise, at de "europæiske værdier ikke bare er ord".

Ukraine angreb russisk skib

Ukraine råder over så mange Harpoon-missiler, at ”vi kan sænke hele den russiske sortehavsflåde”. Sådan lød det i maj, da Ukraine modtog en stor håndfuld Harpoon-missiler fra blandt andet Danmark.

Og nu er det lykkedes ukrainerne at sænke et russisk skib med et af de donerede missiler, som kan affyres fra land og række langt ud i Sortehavet med stor præcision.

Netop den lange rækkevidde og store træfsikkerhed kan gøre missilerne til et vigtigt taktisk våben i krigen. Det vurderer militærforsker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen, som forklarer, at de kan tvinge russerne til at holde deres flåde på lang afstand fra kysten.

Værste krise siden Anden Verdenskrig

Afrika står over for den værste humanitære katastrofe siden Anden Verdenskrig – en krise, der er blevet akut, fordi de afgørende forsyninger af hvede og andre fødevarer fra Ukraine nu ikke længere kan nå frem på grund af krigen.

Sådan lyder det fra FN’s Fødevareprogram (WFP), der anslår, at 800.000 mennesker allerede befinder sig i det, der defineres som ”hungersnødslignende tilstande”. De fleste af dem befinder sig i de østafrikanske lande Etiopien, Somalia og Sydsudan. Regionen er samtidig med krigen i Ukraine truet af den værste tørke i 40 år.

Ifølge WFP producerer Ukraine, der selv har 40 millioner indbyggere, mad til 400 millioner mennesker verden over, og det er også her, at FN køber halvdelen af den hvede, der distribueres som nødhjælp verden over.

Danske betjente på narkojagt

Sydspanien har med justitsminister Mattias Tesfayes (S) ord udviklet sig til "et slags europæisk centrum" for blandt andet indsmugling af narkotiske stoffer til Europa. Og derfor åbner han nu op for, at danske betjente aktivt skal kunne deltage i narkotikaefterforskninger på Solkysten.

Ministeren kunne ikke tirsdag blive mere specifik omkring, hvordan samarbejdet konkret skulle foregå, men han sagde, at der har været dialog med Spanien om muligheden.

Mattias Tesfaye var mandag og tirsdag i Sverige, hvor han også diskuterede med sin svenske ministerkollega Morgan Johansson, hvordan indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet mellem Danmark og Sverige kan styrkes.

Touren får konsekvenser for Rigshospitalet

Når jublende danskere stimler sammen i de københavnske gader 1. juli for at overvære startskuddet for årets Tour de France, bliver det ikke uden konsekvenser for Rigshospitalet og dets patienter.

Alle veje på nær én ind til hospitalet bliver nemlig afspærret i forbindelse med løbet. Dermed er der kun én vej ind og én vej ud for al trafik til hospitalet.

Og det giver store trafikale udfordringer, der kan få konsekvenser for fødende og traumepatienter, som skal transporteres til Riget. Derfor har Region Hovedstaden koordineret ekstraordinære tiltag med politiet og øget akutberedskabet på dagen. Her kan du se, hvordan du kan komme til Rigshospitalet, hvis der skulle blive brug for det, mens Touren er i København.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor der er godt nyt til alle dem, der nyder et godt bål til sankthans: Vejret arter sig i den grad med både tørt og klart vejr, og samtidig bliver det en aften med meget lidt vind, så røgen blot stiger direkte til vejrs.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Truslen om en global fødevarekrise kan i sidste ende tvinge Vesten til at ophæve sine sanktioner mod Rusland.

Det mener i hvert fald Margarita Simonjan, chefredaktør for det statskontrollerede russiske medie RT.

Udtalelsen faldt i forbindelse med dette års udgave af Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum, hvor Simonjan fra scenen fortalte, at hun har hørt adskillige personer i Moskva sige, at "alt vores håb ligger i hungersnød".

- Det skal forstås sådan her: Det betyder, at hungersnøden vil begynde nu, og de vil ophæve sanktionerne og blive venner med os, fordi de vil indse, at det er nødvendigt, forklarede Margarita Simonjan ifølge Forbes.

Rusland har siden begyndelsen af krigen i Ukraine blokeret for eksporten af 20 millioner ton korn fra nabolandet.

Det har fået FN til at advare om, at dele af kloden kan blive ramt af en fødevarekrise – ikke mindst Afrika, som ifølge FN står over for den værste humanitære katastrofe siden Anden Verdenskrig, fordi de afgørende forsyninger af hvede og andre fødevarer fra Ukraine nu ikke længere kan nå frem.

Vestlige lande og Ukraine har beskyldt Rusland for at gøre sult i verden til et våben i krigen i Ukraine, og ifølge Margarita Simonjan er det altså netop en bevidst strategi.

Rusland straffet

Vesten har ad flere omgange indført omfattende sanktioner mod Rusland som reaktion på russernes invasion, der blev indledt 24. februar.

USA har forbudt import af russisk olie og gas, Storbritannien udfaser al import af russisk olie inden årets udgang, og EU vil udfase al import af russisk kul samt russisk olie leveret via skibe. Derudover har Tyskland bremset godkendelsen af gasledningen Nord Stream 2.

De omfattende sanktioner har også ramt prominente enkeltpersoner, virksomheder og banker, mens store internationale virksomheder på stribe har trukket sig helt ud af Rusland som protest mod krigen i Ukraine.

I alt er 1158 personer og 98 institutioner i Rusland aktuelt omfattet af EU's indefrysning af aktiver og rejseforbud.

En af personerne på listen er netop chefredaktøren for RT, Margarita Simonjan, da hun ifølge EU er en central figur i den russiske propaganda. Mediet RT er derudover et af fem russiske medier, der er blevet forbudt i EU.

Putin vil have sanktioner løftet

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har meldt sig klar til at drøfte, hvordan Ukraine kan genoptage eksporten af hvede og andre fødevarer fra havne i Sortehavet.

Men allerede dengang antydede regeringen i Kreml, at det ville afhænge af Vestens vilje til at ophæve de økonomiske sanktioner:

- Putin har forklaret de reelle årsager til problemerne med fødevareforsyning, som er resultatet af de vestlige landes fejlagtige økonomiske og finansielle politikker, såvel som de antirussiske sanktioner, som blev pålagt af dem, lød det i en erklæring fra Kreml.

Foruden at blokere for hvedeeksporten er Rusland også blevet anklaget for at stjæle hvede fra Ukraine for selv at sælge den videre.

Stigende fødevarepriser og sult

Tidligere blev tonsvis af hvede, majs, byg, solsikkeolie og andre fødevarer udskibet fra de ukrainske havne i Sortehavet, først og fremmest havnen i Odesa.

Men den russiske blokade af havnene har lukket helt for trafikken, hvilket har ført til stigende fødevarepriser globalt – herunder i Danmark.

I de hårdest ramte dele af verden er konflikter og klimaforandringer i forvejen skyld i, at millioner af mennesker sulter.

Ifølge FN’s Fødevareprogram (WFP) befinder over 800.000 mennesker sig allerede i det, der defineres som "hungersnødslignende tilstande". De fleste af dem befinder sig i de østafrikanske lande Etiopien, Somalia og Sydsudan.

I hele den region er landbruget, og dermed befolkningens mulighederne for at brødføde sig selv, alvorligt truet af den værste tørke i 40 år.

Emma vågnede med en ubehagelig følelse i kroppen. Hun lå på en madras i en næsten tom lejlighed, som ikke var hendes egen.

Hun havde prøvet at være fuld flere gange før, men hullerne i hukommelsen var større, end de plejede at være.

Emma kom hurtigt på benene. Hun ville væk fra lejligheden i en fart. Omtumlet prøvede hun at samle sig selv og sine ting, indtil hun bemærkede, at en mand iagttog hende.

Straks genkendte hun den mere end dobbelt så gamle forretningsmand fra natklubben.

Ifølge Emma forsøgte han at overtale hende til at blive hængende og gentog især én sætning:

- Vi hyggede os jo mega meget.

Men hvad var der sket på natklubben aftenen før?

Klubkongernes krænkelser

Forretningsmanden er en af de mænd, der ifølge TV 2 ECHOs kilder skulle have krænket unge kvinder og teenagepiger i det københavnske natteliv over en årrække fra 2012 til 2019.

Mændene bliver af flere kilder beskrevet som ”klubkonger”, fordi de alle har tilknytning til en række eksklusive natklubber i København.

Ti kvinder medvirker i en ny TV 2 ECHO-dokumentarserie, hvor de fortæller om deres oplevelser med seksuelle overgreb, digitale krænkelser, drugging og udnyttelse af teenagepiger og unge kvinder. Otte af kvinderne fortæller, at de selv har været udsat for seksuelle overgreb eller digitale krænkelser, mens to af kvinderne siger, at de har været vidner til det.

Ud over de ti kvinder har TV 2 ECHO talt med 43 kilder, som alle har haft deres gang i det konkrete klubmiljø.

De 43 kilder bekræfter alle den grænseoverskridende kultur i klubmiljøet, hvor især unge kvinder var udsat.

En række af kilderne fortæller, at de selv har været udsat for fysiske overgreb af seksuel karakter eller for digitale krænkelser, mens omkring halvdelen har set billeder eller videoer af andre nøgne eller letpåklædte kvinder delt på sociale medier.

Emma er en af tre kvinder, der i dokumentarserien fortæller om oplevelser, de betegner som voldtægter.

Emma er ikke kvindens rigtige navn. TV 2 ECHO har valgt at anonymisere hende, fordi hun frygter for forretningsmandens og andre klubkongers reaktion. TV 2 ECHO er bekendt med Emmas identitet.

Emmas oplevelser gengives, sådan som hun husker dem. Alle påstande er blevet forsøgt dokumenteret i det omfang, det var muligt.

Gymnasiepige på bytur

Emma var 19 år og gik i 3. g på et gymnasium i københavnsområdet. En februaraften i 2018 var hun i byen med nogle venner på en eksklusiv natklub i København. Et af de steder, hvor man – ifølge Emma – kun blev lukket ind, hvis man var smuk, rig, kendt eller gik med de rigtige mennesker.

Ofte kunne hun springe køen til klubben over. Og inde på klubben fik hun serveret al den alkohol, hun kunne drikke, uden at være nødt til at hive dankortet frem. Sådan var det for de fleste smukke, unge piger, fortæller Emma.

Og sådan var det også for hende denne aften i februar 2018.

Det var blevet sent, og de veninder, Emma var taget i byen med, var smuttet.

Hun sad i en sofa i et af klubbens baglokaler sammen med tre andre: et kærestepar, som hun kendte i forvejen, og en fremmed mand, der så ud til at være en del ældre end hende.

Hun havde hørt om manden, men aldrig talt med ham. Han var venner og drev forretninger med folk med tilknytning til klubmiljøet. Ejerkredse, promotorer, investorer, stamkunder. En rigtig klubkonge, som Emma formulerer det.

I baglokalet tilbød en af mændene stoffet mdma, husker Emma, der selv takkede nej.

Sofabordet var fyldt med hele – og sidenhen halvtomme – flasker med alkohol.

Parret begyndte at kysse. Stemningen ændrede sig. Emma mærkede, at den ældre forretningsmand tog et fast tag i hendes hoved og pressede sine læber mod hendes.

Hun var dog ikke tiltrukket af manden, så hun skubbede ham væk.

Det var ikke første gang, at hun oplevede den slags episoder i klubmiljøet. Måske var det bare sådan, det var at gå i byen som ung kvinde, tænkte hun. Hvis man ville være en del af miljøet, måtte man finde sig i det.

Få minutter efter blev omgivelserne omkring hende mere utydelige, og derfra stod kun få glimt fra aftenen klart.

Taxa til morgenfest

Senere på natten satte Emma sig ind på bagsædet af en taxa sammen med den ældre forretningsmand. De skulle videre til en morgenfest, hvor de blandt andet skulle mødes med parret fra baglokalet, havde manden sagt.

Hun betvivlede det ikke, selvom manden få timer før havde kysset hende uden hendes samtykke. Morgenfester var helt normale i klubmiljøet, og de kunne lige så godt dele en taxa, tænkte hun.

Emma havde ofte oplevet, at der var sjove efterfester i forskellige lejligheder, hvor særligt udvalgte gæster fik lov at komme med: smukke, unge piger og magtfulde mænd. Piger, der ofte var under 18 år, og mænd, som Emma forestillede sig, havde et pænt job, når de ikke sniffede kokain til en fest klokken 8 om morgenen.

Men denne nat kørte taxaen ikke til morgenfest.

Det følgende er Emmas udlægning af, hvad der skete den nat og den efterfølgende morgen.

Madrassen på gulvet

Døren til lejligheden gik op. Lejligheden var underligt bar. Kold.

Tom for både møbler og de mennesker, der burde være til morgenfest.

Der lå kun en madras på gulvet.

Emma var forvirret. Lidt nervøs. Den ældre forretningsmand bortforklarede: De var bare lige flyttet ind, og de andre var på vej.

Men der kom aldrig nogen.

Emma og manden endte på madrassen. Hun husker ikke hvordan.

Manden prøvede at overtale hende til, at de bare skulle hygge og putte, imens de ventede på de andre.

Hun husker, at hun sagde til manden, at hun ikke havde lyst.

Det næste, Emma husker, er, at manden tvang hende til oralsex. Hun sagde nej. Bad ham om at stoppe.

Det gjorde han ikke.

Hun svævede ind og ud af bevidsthed.

Mistænkte drugging

Om morgenen vågnede Emma forvirret på madrassen. Hun havde store huller i hukommelsen, men en fornemmelse af, at der var sket noget dårligt.

Mens Emma hurtigt kom på benene, slog tanken hende: Var der nogen, der havde puttet stoffer i hendes drink aftenen før?

Manden ringede efter en taxa til Emma, der ville ud af lejligheden i en fart. Men han tog selv med.

Emma græd under hele turen. Hun husker tydeligt, hvordan manden nussede hendes lår.

Måske fulgte han hende hjem for at være en gentleman. Måske ville han sikre sig, at hun rent faktisk tog direkte hjem uden at søge hjælp, tænkte Emma.

TV 2 ECHO har kontaktet den mand, som Emma mener har voldtaget hende, for at give ham mulighed for at fortælle sin version. Han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Hjemme hos sine forældre gik Emma direkte i seng. Nogle timer efter vågnede hun. Hun græd. Så meget, at hendes søster kom ind på værelset og hurtigt hentede deres mor.

Da moderen så Emma opløst af gråd, vidste hun straks, at noget var helt galt. Siddende på sin datters sengekant spurgte hun bekymret, hvad der var sket.

Emma fremstammede, at hun troede, at der var sket noget dårligt.

Moren spurgte, om de skulle gå til politiet. Emma sagde nej. For hun kunne ikke huske, præcis hvad der var sket den nat. Og hun var bange for at være til besvær eller gøre det til en større ting, end det egentlig var.

I dag fortæller Emmas mor, at hun fortryder, at hun ikke tvang sin datter til at gå til politiet med det samme. At hun ikke forstod alvoren.

Jeg gik på toilettet ti gange om dagen for at græde, så mine forældre ikke skulle høre det

Emma

Emma fortalte sig selv, at det nok ikke var så slemt. Mærkerne på hendes krop fortalte en anden historie.

Blå mærker og hævet underliv

Da Emma kiggede på sig selv i badeværelsesspejlet, havde hun blå mærker på både arme, inderlår og brystkasse, siger hun.

Også forneden var der fysiske tegn.

- Mit underliv var så hævet, at det ikke lignede et underliv, husker Emma, der havde så ondt, at hun i dagene efter ikke kunne tørre sig efter toiletbesøg.

Emma skjulte mærkerne. Når hendes mor spurgte, hvordan hun havde det, fejede Emma hende af.

- Jeg gik på toilettet ti gange om dagen for at græde, så mine forældre ikke skulle høre det, fortæller Emma.

Noget af det værste var uvisheden. Det sorte hul, der havde erstattet hendes hukommelse.

Derfor skrev hun til manden og bad om en forklaring.

Han svarede tilbage, at de bare havde hygget. Det ord igen.

Hun spurgte ind til, hvordan hun så havde fået mærkerne på sin krop, men fik ikke svar på det: De havde bare kysset og hygget, og det fik man ikke mærker af, mente han.

TV 2 ECHO har ikke set korrespondancen, da den ikke længere eksisterer. Men i Emmas journal hos Center for Seksuelle Overgreb fremgår det, at Emma i sit forløb har omtalt beskederne. En aktindsigt hos politiet bekræfter desuden beskedernes eksistens. Her fremgår det, at politiet har læst beskederne.

Emma turde ikke gå hårdere til forretningsmanden i beskederne, fordi hun ville holde sig på god fod med ham. De kom i det samme miljø i byen og havde fælles omgangskreds.

Emma var bange for, at han ville fortælle folk, at de havde været sammen. Hun væmmedes ved ham. Hvad ville folk ikke tænke om hende?

Jeg havde behov for at få at vide, at det ikke var min skyld

Emma

Både skammen og det, at hun ikke kunne fortælle, præcis hvad der var sket, gjorde, at hun ikke anmeldte voldtægten til politiet med det samme. I stedet prøvede hun at glemme alt om det. Hun vendte tilbage til der, hvor det hele startede: klubberne og alkoholens bedøvende effekt.

Flashbacks og fest

Efter en måneds forsøg på at fortrænge følelserne med fest kunne Emma konstatere, at det ikke hjalp.

Glimt og detaljer fra den aften dukkede gradvist op.

Forretningsmanden, der var overalt på hendes krop.

Nede på hende. Oven på hende. Inde i hende.

Emma, der grædende forsøgte at skubbe ham væk og sige fra.

Det siger meget om menneskerne i det her miljø. De dækker over hinanden, på trods af at de ved, hvad hinanden går og laver

Emma

Billeder på nethinden, som Emma helst ville være foruden.

Så hun skruede op for dans og drinks. Men nu begyndte hun at tale med folk i byen om, hvad der var sket.

- Jeg havde behov for at få at vide, at det ikke var min skyld, fortæller Emma.

Og da Emma først begyndte at tale, fandt hun ud af, at hun ikke var den eneste, der havde haft ubehagelige oplevelser med manden, siger hun.

Emma mødte andre piger, der kunne fortælle historier, der mindede om hendes egen.

Derfor gik hun til en person højt i hierarkiet på en af de klubber, som både hun og forretningsmanden tit kom på.

Forresten tror jeg måske, at jeg er blevet voldtaget

Emma

Hun fortalte ham om sine og andres oplevelser med forretningsmanden, og at hun overvejede at melde ham til politiet. Emma fortæller, at personen talte hende fra det. Det viste sig, at han havde en relation til forretningsmanden.

- Det siger meget om menneskerne i det her miljø. De dækker over hinanden, på trods af at de ved, hvad hinanden går og laver. De gør ikke noget for at stoppe det, mener Emma.

Emma fortæller, at hun begyndte at blive opsøgt af forretningsmanden, når hun var i byen.

- Han sagde, at jeg skulle tie stille. At jeg skulle lade være med at snakke om, hvad der var sket.

Et møde med manden resulterede ofte i, at Emma løb væk med tårer ned ad kinderne og blev siddende på et toilet, indtil hun fik styr på sin vejrtrækning og sit bankende hjerte.

Emma gik mindre og mindre i skole. Dukkede hun op, kom hun ofte for sent. Angstanfald blev hverdagskost.

En dag åbnede hun op over for en skolepsykolog.

Psykologhjælp

Emma var egentlig på vej videre til en spansktime. Men på vej ud af skolepsykologens kontor stoppede hun og vendte sig om i døråbningen.

- Forresten tror jeg måske, at jeg er blevet voldtaget, sagde Emma.

Hun nåede aldrig til spansk. Efter den dag begyndte hun at tale fast med skolepsykologen. Det første skridt mod at få bearbejdet oplevelsen.

Da sommeren og studentereksamen nærmede sig, arrangerede psykologen, at hun fik mulighed for at gennemgå et samtaleforløb hos Center for Seksuelle Overgreb – en afdeling på Rigshospitalet for overgrebsofre.

TV 2 ECHO har set Emmas journal, hvori hendes tilknytning til både skolepsykolog og Center for Seksuelle Overgreb dokumenteres.

Gennem psykologsamtalerne begyndte Emma at bearbejde oplevelsen. Som kulmination på forløbet besluttede Emma, at hun ville anmelde overgrebet til politiet. Så hun endegyldigt kunne lægge det bag sig og komme videre.

Gik til politiet

I november 2018 – ni måneder efter episoden – fortalte Emma sin historie til Københavns Politi. TV 2 ECHO har fået aktindsigt i anmeldelsesrapporten.

- ANM (anmelder red.) erindrede, at hun havde sagt nej til sex, men ANM havde alligevel en fornemmelse af, at ANM og (navn udeladt, red.) havde haft sex, da hun var hævet dagen efter og havde blå mærker på inderlårene, står der blandt andet i politiets anmeldelsesrapport.

Men fordi der var gået ni måneder siden overgrebet, og Emma aldrig var blevet undersøgt for spor, var der ingen tekniske beviser.

Det eneste, hun havde, var hendes ord og de beskeder, som hun havde skrevet med manden i dagene efter overgrebet. Beskeder, som politiet i anmeldelsesrapporten vurderede, var skrevet i ”fin og humoristisk tone”. En tone, som ifølge Emma skyldtes hendes forsigtighed over for manden.

- De sagde til mig, at det kunne fortolkes som flirten, og at beskederne derfor potentielt ville kunne bruges imod mig i en eventuel retssag, husker Emma.

Politiet vurderede, at der ikke var beviser til at få manden dømt. Episoden blev derfor efter aftale med Emma kun registreret som en hændelse.

Selvom Emma ikke fik noget ud af at gå til politiet rent juridisk, hjalp det hende alligevel:

- Jeg havde et behov for at hjælpe den næste, det sker for. Jeg ønskede, at politiet skulle have noget stående på hans navn, fortæller Emma, der langsomt fik det bedre.

Der gik et par år, hvor hun ikke længere stødte på forretningsmanden.

Men i starten af 2022 begyndte han igen at dukke op.

Det rippede op i det hele, og hun fik mareridt.

En aften, hun mødte ham i byen, tog hun en beslutning. Det skulle være slut med at lade sig påvirke af ham.

- Jeg tænkte bare, at nu skulle det stoppe. Jeg ville ikke længere flygte, fortæller Emma.

Konfronterede forretningsmanden

Emma gik hen til manden og bad om at tale med ham. De gik udenfor og hen til det hegn, der adskilte klubgæsterne fra den lange indgangskø.

Emma bad manden om at stoppe med at kontakte hende. Hun fortalte ham, hvor dårligt hun havde haft det siden den februaraften i 2018.

Manden svarede ifølge Emma, at det var synd for hende, at hun havde det så dårligt. Foreslog, at hun skulle få noget hjælp. Forsøgte at forklare, at det også var hårdt for ham, når politiet kom og bankede på. Han havde jo ikke gjort noget galt.

Emma kunne ikke forhindre tårerne i at bryde frem. Vagterne skævede hen mod Emma, der blev mere og mere oprevet. Til sidst trak en af vagterne Emma væk fra manden.

Siden den aften har Emma ikke talt med forretningsmanden. Efter konfrontationen har hun fået det bedre.

Hun fester fortsat på de københavnske klubber. De dårlige oplevelser skal ikke afholde hende fra at hygge sig med sine venner.

Hvordan kan en mand som ham stadig rende rundt i byen og vælte sig i unge piger?

Emma

Men én ting nager hende stadig:

- Hvordan kan en mand som ham stadig rende rundt i byen og vælte sig i unge piger?

Emma har valgt at fortælle sin historie i håbet om, at der vil blive sat en stopper for klubkongernes opførsel, og at det bliver mere sikkert for andre unge kvinder at færdes i nattelivet.

- Jeg håber, at flere piger tør åbne op og gå til politiet med det samme, siger Emma.

Se dokumentarserien ’Misbrugt i nattelivet' på TV 2 PLAY, Youtube og Facebook.

Har du oplevet grænseoverskridende adfærd på københavnske natklubber? Så hører TV 2 ECHO gerne fra dig. Send en mail på tipecho@tv2.dk

I forbindelse med starten på cykelløbet Tour de France i København i næste uge får 2500 bilister i byen inddraget deres p-pladser i en kortere periode.

Bilisterne har fået besked på at flytte deres biler torsdag og fredag.

- Vi har i starten af maj sendt information om Tour-starten ud til i alt 100.000 borgere og 40.000 erhvervsdrivende på og omkring ruten om, hvordan de bliver berørt. Og for 2500 betyder det, at de skal flytte deres bil torsdag og fredag, og lørdag kan måske også blive berørt, siger Mikkel Mindegaard, enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, til TV 2.

Tour de France 2022 skydes i gang fredag 1. juli med en 13 kilometer lang enkeltstart i Københavns gader.

Mikkel Mindegaard oplyser, at de første skilte med "Parkering forbudt" vil dukke op i de københavnske gader fra på onsdag i næste uge, og om torsdagen begynder politiet at fjerne de biler, der holder ulovligt.

Bøde og regning

Har man ikke flyttet bilen, inden skiltene bliver sat op, får man en parkeringsbøde, og bilen bliver fjernet på ejers regning.

Hvis man for eksempel er rejst på ferie, inden skiltene bliver sat op, og ens bil bliver flyttet under Tour-starten i København, vil det ske på kommunens regning, hvis man kan dokumentere, at bilen stod der, inden det blev forbudt at parkere, og at man har været på ferie.

De berørte bilister vil kunne parkere gratis over hele den øvrige del af Københavns Kommune fra på mandag.

Her kan du se den rute, som cykelrytterne skal køre i København.

Mikkel Mindegaard har tidligere sagt til Politiken, at der ventes mellem 300.000 og 400.000 tilskuere til Tour de France-starten.

Derfor er der ikke plads til de parkerede biler langs ruten:

- Det er en sikkerhedsrisiko, i forhold til at de kan skabe en prop de steder, hvor beredskabet skal kunne komme frem, og hvor strømmen af publikummer vil bevæge sig langs ruten, sagde Mikkel Mindegaard til Politiken i maj om baggrunden for beslutningen, som er "truffet i samarbejde med sikkerhedsmyndighederne".

Andre byer også berørt

Det er ikke kun bilejerne, der bliver berørt af Tour de France-starten.

Tidligere onsdag kunne TV 2 fortælle, at cykelløbet også får konsekvenser for patienterne på Rigshospitalet, fordi alle veje på nær én ind til hospitalet bliver afspærret i forbindelse med løbet. Du kan læse om de trafikale ændringer i København i forbindelse med Tour-starten her.

Flere andre danske byer bliver også berørt af trafikale ændringer på grund af Tour de France-etaperne i Danmark.

2. etape af løbet, der bliver kørt lørdag 2. juli, starter i Roskilde og slutter i Nyborg. Du kan se, hvordan trafikken i både de to byer og byerne på ruten bliver påvirket her.

3. etape af løbet, der bliver kørt søndag 3. juli, starter i Vejle og slutter i Sønderborg. Du kan se, hvordan trafikken i både de to byer og byerne på ruten bliver påvirket her.

Statsministeriet indkalder til pressemøde onsdag formiddag klokken 10.

Det skriver Statsministeriet i en yderst kortfattet pressemeddelelse.

Pressemødet skal handle om "coronastrategien i de kommende måneder", fremgår det.

Tidligere på dagen tirsdag meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) via Twitter, at den nye Omikron-variant, BA.5, er blevet dominerende i Danmark.

Magnus Heunicke skrev desuden, at kontakttallet er beregnet til 1,1. Det betyder, at coronavirus er i vækst i det danske samfund.

De seneste uger har smitten været stigende landet over, men stigningen er størst i Region Hovedstaden.

Stigende smitte

Epidemikommissionen opjusterede den 17. juni risikoniveauet for smitte med coronavirus til 2 i Region Hovedstaden.

Kommissionen understregede dog, at meget få på nuværende tidspunkt bliver alvorligt syge af at blive smittet.

- Det aktuelle antal alvorligt syge og behandlingskrævende patienter med covid-19-sygdom er på et meget lavt niveau, skrev kommissionen.

Blandt andet derfor fastholdt Epidemikommissionen den lavest mulige risikovurdering i fire af landets fem regioner.

Der er fem niveauer, som man vurderer risiko ud fra.

På nationalt niveau fastholdes den lavest mulige risikovurdering – nemlig niveau 1.

2141 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

Det bør altid være muligt at få et vegetarisk eller vegansk måltid på hospitaler, plejehjem og i daginstitutioner.

Det mener Dansk Vegetarisk Forening, der vil hive to kommuner og to regioner i retten for forskelsbehandling, fremgår det af en pressemeddelelse.

Til TV 2 fortæller generalsekretær Rune Christoffer Dragsdahl, at foreningen gennem mange år har fået henvendelser fra borgere, der er i klemme i det offentlige, fordi det eksempelvis ikke er muligt at få et kødfrit måltid på hospitalerne.

- Vi har prøvet at råbe både kommuner og landspolitikere op, men der sker intet. Derfor ser vi os nu nødsaget til at gå rettens vej, siger han.

Foreningen har sendt en stævning afsted mod kommunerne Jammerbugt og København samt Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Afslag på madpakke

I Jammerbugt Kommune drejer sagen sig om familien Kjær Brinkmann. Forældrene er utilfredse med, at deres datter ikke kunne få serveret et vegansk måltid i den børnehave, hvor hun var blevet tilbudt en plads i i 2020. Det skriver DR.

- Jeg havde ikke rigtig nogen forståelse af hvorfor. Det var ret voldsomt og underligt, at de ikke ville gøre det. For det er jo også sundt at spise vegansk, og vi har jo set, at det sagtens kan fungere, fortæller Mia Kjær Brinkmann til DR.

Samtidig fik forældrene afslag på, at de selv måtte smøre en madpakke til datteren. Det skyldes, at Kommunalbestyrelser i henhold til Dagtilbudsloven kun kan fritage et barn fra en madordningen på grund af lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver specialkost.

I de daginstitutioner, hvor der er en madordning, er det altså ikke muligt at fravælge den, hvis man er vegetar eller veganer.

Det er også den begrundelse, direktøren i Jammerbugt Kommunes børne- og familieforvaltning, Diana Lübbert Pedersen, kommer med over for DR.

Men det er dybt problematisk, synes Rune Christoffer Dragsdahl.

- Et er, at der ikke er et kødfrit alternativ, men at man ikke engang må smøre madpakke til sit eget barn og undlade at betale for en madordning, er ikke okay, siger han til TV 2.

I stævningen af Jammerbugt Kommune søger Dansk Vegetarisk Forening en erstatning til familien Kjær Brinkmann på 25.000 kroner.

En krænkelse af menneskerettighederne

Rune Christoffer Dragsdahl påpeger, at der måske er nogle, der vil synes, at kravet om vegetarisk eller vegansk mad er hysteri. Men det er langt fra sandheden ifølge ham.

- Der er efterhånden rigtig mange mennesker, som lever vegetarisk eller vegansk, og det er meget umoderne, at der ikke et kødfrit alternativ, siger han.

3,1 procent af danskerne, hvilket svarer til cirka 180.000 personer, anslås at leve vegetarisk. Der er ikke statistik på antallet af veganere, fordi det er for lavt til at måle.

Generalsekretæren argumenterer for, at der helt grundlæggende er brug for efteruddannelse af køkkenpersonale i offentlige institutioner, så der kan komme mere fokus på at få grønt ind i måltiderne.

Han anerkender, at det vil kræve mange ressourcer i en sektor, der i forvejen er presset på tid, personale og penge, men ifølge ham behøver det "heller ikke at være mere besværligt".

- I mange tilfælde kan man lave det samme mad, hvor kød så bare kan være en tilføjelse, siger han.

Rune Christoffer Dragsdahl håber, at afgørelsen ved domstolene vil føre til, at offentlige institutioner tvinges til at lave vegetarisk eller vegansk mad.

Den nye Omikron-undervariant, BA.5, er nu dominerende i Danmark.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

I forrige uge udgjorde BA.5 32 procent af alle tilfældene i landet, mens varianten i sidste uge udgjorde 59 procent, oplyser Heunicke.

Magnus Heunicke skriver desuden, at kontakttallet er beregnet til 1,1. Det betyder, at coronavirus er i vækst i det danske samfund.

- Der ses en stigning i antal nye tilfælde samt i positivprocenten. Samme stigning ses i spildevandsovervågningen, men vi er fortsat på et relativt lavt niveau sammenlignet med tidligere på året, skriver sundhedsministeren.

Opjusteret risikoniveau

De seneste uger har smitten været stigende over hele landet, men størst i Region Hovedstaden.

Det fik 17. juni Epidemikommissionen til at opjustere risikoniveauet for smitte med coronavirus fra 1 til 2 i regionen.

Kommissionen understregede dog, at meget få på nuværende tidspunkt bliver alvorligt syge af at blive smittet.

- Det aktuelle antal alvorligt syge og behandlingskrævende patienter med covid-19-sygdom er på et meget lavt niveau, skrev kommissionen.

Blandt andet derfor fastholdt Epidemikommissionen den lavest mulige risikovurdering i fire af landets fem regioner.

Storbritanniens største togstrejke i 30 år blev indledt tirsdag. Titusindvis af ansatte nedlagde arbejdet i en strid om lønninger og job, der kan føre til yderligere strejker og protestaktioner i de kommende måneder.

Over 40.000 ansatte ved de britiske jernbaner ventes at strejke tirsdag, torsdag og lørdag.

Fra tidligt på dagen samledes strejkende for at oprette afspærringer ved stationer, og tog stod stille, og store stationer lå øde hen. London Underground metro var også overvejende lukket ned som følge af en separat strejke.

Premierminister Boris Johnson er under pres for at gøre mere for at hjælpe britiske husholdninger, som står over for den værste økonomiske krise og de største prisstigninger i årtier.

- Brug for lønstigning

Johnson advarede tirsdag om, at strejken vil ramme erhvervslivet i en kritisk periode, hvor virksomheder og forretninger kæmper for at komme sig oven på pandemien.

Fagforeninger siger, at arbejdsnedlæggelserne kan blive begyndelsen på en "mismodets sommer", hvor også lærere, sanitetsarbejdere, læger og endog sagførere begynder at true med strejker på grund af voldsomt stigende priser på mad og benzin. Inflationen er oppe på 10 procent.

- Den britiske arbejder har brug for en lønstigning.

Det siger Mick Lynch, generalsekretær for transportfagforeningen Rail, Maritime and Transport Workers (RMT).

- De ansatte har brug for jobsikkerhed, anstændige forhold og betingelser og en god aftale. Hvis vi kan få det, så kan vi undgå de forstyrrelser, som vi har nu i den britiske økonomi, og som kan udvikle sig hen over hele sommeren.

Eksaminer og festival ramt

Johnson siger, at fagforeninger skader de mennesker, som de påstår, at de hjælper.

Hans regering kritiseres af oppositionen for at afvise forhandlinger om striden. Minister siger, at fagforeningerne må forhandle med arbejdsgiverne og finde frem til nye aftaler og overenskomster.

Forhandlinger mellem transportforbundet RMT og togoperatørerne kollapsede mandag.

Parterne har været uenige om blandt andet løn og arbejdsforhold.

Strejken ventes at forårsage massive trafikale problemer, skriver nyhedsbureauet AFP. Blandt andet vil det besværliggøre transporten til musikfestivalen Glastonbury og til de britiske studerendes eksamener.

Togstrejken er den største i Storbritannien siden 1989.