Selv om vi danskere lige nu nyder sommeren og muligheden for igen at mødes mange sammen, så forbereder myndighederne sig på et efterår og en vinter, hvor coronavirus igen kan stikke en kæp i hjulet.

I den forbindelse forbereder myndighederne sig på tre scenarier, lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde i Statsministeriet onsdag formiddag.

Første scenarie: En smittebølge med en undervariant til Omikron.

- Det er sådan set det, vi ser nu med BA.5-varianten. Det scenarie forventes ikke at ville påvirke sundhedsvæsnet mere end Omikron gjorde i vinter, sagde Heunicke.

Andet scenarie: En ny variant, der minder om Delta-varianten.

- Delta-varianten, som vi så i Danmark i løbet af efteråret sidste år, findes længere nede i lungerne. Det vil kunne betyde højere risiko for stor sygdomsbyrde. Ved det scenarie, er det særligt vigtigt, at vi beskytter vores sårbare og ældre. Vi skal sikre os, at der er nok vacciner til dem, og det har vi også, forsikrede Magnus Heunicke.

Tredje scenarie: Der kan opstå en helt ny variant, der kan undvige immuniteten i befolkningen. Det kan være fra mennesker, men også dyr.

Magnus Heunicke uddybede ikke, hvordan sundhedsmyndighederne vil håndtere dette scenarie.

Ikke muligt at forudsige, hvilket scenarie, der bliver virkelighed

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke, er det umuligt at sige, hvilket scenarie, der bliver virkelighed.

- Så vi er nødt til at forberede os på alle tre. Så det gør vi. Man kan sige, at med de her scenarier, er det dybt forskelligt, hvad vi skal være beredte på, men alt er rummet i den strategi, vi præsenterer her i dag.

Og formålet for efteråret og vinterens strategi, er den samme, som det altid har været.

- Uanset hvilken bølge, der rammer os, skal vi handle hurtigt og effektivt, så vi kan holde fast i et åbent samfund. Strategien er fundamentet for at vores land kan lykkes med ikke at få nedlukninger, ikke at få restriktioner. Det er det, vi arbejder efter, lød det fra sundhedsministeren.

Myndighedernes strategi indeholder blandt andet en ny teststrategi, revaccinationer til en stor del af befolkningen og nye muligheder for behandling af smittede.

Coronasmitten er igen i vækst i Danmark efter en længere dvaleperiode.

Det skyldes særligt den nye Omikron-variant, BA.5, der på nuværende tidspunkt er den dominerende herhjemme.

Men hvilke anbefalinger gælder egentlig, hvis du bliver smittet med coronavirus nu? TV 2 har her samlet et overblik over sundhedsmyndighedernes nuværende retningslinjer.

Anbefalinger om test

I marts lukkede alle landets lynteststeder, mens mange af pcr-teststederne holdt skansen indtil maj.

På nuværende tidspunkt er der 30 centre tilbage på landsplan, hvor det kan lade sig gøre at få foretaget en pcr-test. Du kan finde deres placering på sundhedsmyndighedernes kort her.

Ved regeringens coronapressemøde onsdag lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at der på trods af stigende samfundssmitte ikke er planer om at genopføre de hvide telte med lyntests. Til gengæld er der mulighed for "hurtigt" at opskalere testkapaciteten for pcr-tests, sagde han.

Men skal du overhovedet have foretaget en pcr-test, hvis du er smittet med coronavirus? Herunder kan du se Sundhedsstyrelsens nuværende anbefalinger.

Hvis du har symptomer: Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke længere, at du lader dig pcr-teste – heller ikke selvom du har symptomer på covid-19. Til TV 2 oplyser styrelsen dog, at det altid er en god ide at tage en hjemmetest. Hvis du ingen symptomer har: Hvis du ingen eller kun meget lette symptomer har – det kan være kriller i halsen eller let løbende næse – anbefales det altså heller ikke, at du får foretaget en test. Også her er en hjemmetest dog en god ide, lyder anbefalingen. Hvis du er nær kontakt til en smittet: Heller ikke som nær kontakt til en smittet med coronavirus behøver du at lade dig teste. Det gælder også, hvis du deler husstand med vedkommende. Anbefalingen gælder både for børn og voksne. Hvem skal så lade sig teste? Hvis du er syg med "betydelige symptomer" – eksempelvis feber, vedvarende hoste og vejtrækningsproblemer – og du samtidig er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19, anbefales det at få foretaget en pcr-test. Det gælder også, hvis du er gravid.

Anbefalinger om isolation

Er du blevet testet positiv for covid-19, anbefaler sundhedsmyndighederne fortsat, at du går i selvisolation med det samme. Det betyder, at du skal blive hjemme og undgå kontakt med andre end dem, du bor med.

Er du alligevel nødt til at gå ud – for eksempel for at lufte hunden – anbefales du at have mundbind på og holde cirka to meters afstand til andre mennesker.

Men hvor længe skal du være i selvisolation, hvis du er smittet med corona? Her er Sundhedsstyrelsens nuværende anbefalinger.

Hvis du er symptomfri: Fire dage efter din positive coronatest kan du ophæve din isolation. Det gælder også, hvis du bor sammen med andre, som stadig er i selvisolation på dette tidspunkt. Hvis du kun har lette symptomer: Hvis du har lette og forbigående symptomer og ikke føler dig syg, kan du også ophæve din selvisolation fire dage efter din positive test. Hvis du har betydelige symptomer: Hvis du har feber, vedvarende hoste, vejrtrækningsproblemer og generelt føler dig syg, kan du først ophæve din selvisolation på dagen, hvor du ikke længere oplever betydelige symptomer. Også her gælder det dog først tidligst fire dage efter din positive test.

Hvis du er nær kontakt eller deler husstand med en smittet med coronavirus, skal du ikke gå i isolation.

Smitteopsporing

Er du blevet testet positiv ved en pcr-test, anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat, at du registrerer din smitte til den digitale smitteopsporing.

Det kan du gøre direkte på sundhed.dk eller via appen MinSundhed. Du kan også gøre det telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Smitteopsporingen kontakter ikke længere dine nære kontakter, men bruger fortsat oplysningerne fra pcr-teststederne til at samle viden om det nuværende smittebillede i Danmark.

Smitten stiger i Danmark, men danskerne skal ikke være bekymrede for, at en sommer med festivaler, Tour de France og fælleskab endnu en gang bliver påvirket af coronavirussen.

Det slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast på onsdagens pressemøde.

- Nyd en god sommer. Det vil vi også gerne lade være et budskab i dag: Selvom vi skal passe på de ældre og sårbare, skal vi også nyde en god sommer, sagde hun.

Vi håber ikke, at corona kommer til at fylde ved sommerfesterne

Mette Frederiksen, statsminister (S)

På pressemødet fortalte statsministeren om regeringens coronastrategi for de kommende måneder, hvilket blandt andet indeholder en ny vaccinationsplan, hvor både særligt sårbare og danskere over 50 år vil blive tilbudt et ekstra stik mod coronavirus for at beskytte dem mod den nye Omikron-variant, BA.5.

Meget godt i vente

Mette Frederiksen understregede, at den nye coronastrategi først er gældende for efteråret og vinteren, men at den bliver præsenteret allerede nu, så befolkningen ved, "hvad vi har med at gøre", inden der "skal nydes en god sommer".

Statsministeren forsikrede, at Danmark står et godt sted både sundhedsmæssigt og økonomisk – og at der derfor er god grund til at nyde de varme måneder

- Derfor står vi nu lige på kanten til en dejlig sommer, hvor vi forhåbentlig alle kan se frem til ferie sammen med venner, familie, rejser, kram og kys. Og allerede i næste uge Roskilde festival, DGI's landsstævne og Tour de France i Danmark, sagde Mette Frederiksen og tilføjede:

- Der er meget godt i vente.

Nyd fællesskabet

Inden statsministeren gav ordet til de fremmødte journalister, afsluttede hun med at gentage sin pointe endnu en gang:

- Vi håber ikke, at corona kommer til at fylde i familierne eller ved sommerfesterne, men det gælder selvfølgelig for os her, at vi bliver nødt til at være opmærksomme på, hvad der sker både i verden og herhjemme.

Også sundhedsminister Magnus Heunicke (S) understregede, at danskerne skal nyde sommerens festivaler og arrangementer:

- Vi går ind i denne sæson uden nogen restriktioner, og vi opfordrer folk til leve deres liv, tage på strande, tage med til de forskellige arrangementer. Vi har alle sammen savnet at tage med til store fællesskabsarrangementer. Og vores opfordring er, at det skal man bare gøre.

Ingen grund til bekymring

Statens Serum Institut (SSI) deler også statsministerens budskab. Tirsdag understregede direktøren, Henrik Ullum, at der ikke på nuværende tidspunkt er grund til bekymring.

- Varianten ser ikke ud at gøre os mere syge, og vaccinerne beskytter godt mod alvorlig sygdom og indlæggelse. Samtidigt ser det ud til, at de, der tidligere har været smittet med Omikron-varianten, har god beskyttelse mod smitte, sagde Henrik Ullum.

Samtidig havde han godt nyt til de mange danskere, der glæder sig til at nyde sommeren, eksempelvis på en af de mange festivaler: ”Det skal I bare gøre”.

- Det kan være, at vi vil se ekstra smitte i forbindelse med festivaler, men det er en mild variant. Og når mange mennesker er samlet, er det bedre at være udenfor end indenfor, sagde Henrik Ullum.

Tilbud om 4. stik

På pressemødet blev der ikke kun set frem til den kommende sommerferie. Her præsenterede statsministeren også en klar strategi til de kommende måneder.

Her er det vigtigste værktøj fortsat vaccination, og derfor vil alle danskere over 50 år blive tilbudt et 4. stik mod coronavirus.

Plejehjemsbeboere og særligt sårbare vil være de første, der får tilbuddet. Det gælder fra 15. september. Herefter vil alle danskere over 50 fra 1. oktober få tilbudt et 4. stik. Nogle særligt sårbare vil allerede kunne få stikket fra næste uge.

Derudover er Danmark klar med en ny teststrategi, så vi hurtigt kan pcr-teste 200.000 om dagen, ligesom der undersøges muligheden for at forebygge voldsomme sygdomsforløb med en ny tabletbehandling.

Læs mere om det her.

Smitten stiger i det danske samfund lige nu, og det er usædvanligt årstiden taget i betragtning.

Sådan lyder det på onsdagens coronapressemøde med statsministeren og sundhedsmyndighederne.

- Vi har en ny variant, som spreder sig hurtigt i Europa og Danmark. Og den smitte er kommet tidligere end ventet, siger Mette Frederiksen.

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, kalder det "en sommerbølge, der er kommet uden for sæson".

Det er den nye Omikron-variant, BA.5, der nu er dominerende, og som spreder sig. Onsdag er 1958 konstateret smittet. Der er 249 indlagte med corona på sygehusene, hvoraf 6 er på intensiv.

De seneste år med corona har der ellers været faldende smitte i de varme måneder.

Bølge til efteråret

Ifølge Søren Brostrøm er forventningen, at den nuværende smitte vil stige de kommende uger for herefter at knække om en måned og være ovre om to måneder.

Men så vil en ny bølge formentlig ramme.

- Både vi og udenlandske eksperter vurderer, at der er en meget stor risiko for, at vi får en ny bølge til efteråret og vinteren, når det bliver koldt igen, siger Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut.

Hvornår den præcis kommer, og hvor slem den bliver, er svær at sige, lyder det. Det kommer nemlig an på, hvilken variant der vil ramme. Eksempelvis om det er en Omikron-variant, som mange har immunitet overfor, og som ikke er nær så farlig som den tidligere Delta-variant.

En klar strategi

Uanset hvor slem bølgen bliver, er der en klar strategi klar, lød det på pressemødet.

Her er det vigtigste værktøj fortsat vaccination, og derfor vil alle danskere over 50 år blive tilbudt et fjerde stik mod coronavirus.

Plejehjemsbeboere og særligt sårbare vil være de første, der får tilbuddet. Det gælder fra 15. september. Herefter vil alle danskere over 50 fra 1. oktober få tilbudt et fjerde stik. Nogle særligt sårbare vil allerede kunne få stikket fra næste uge.

Derudover er Danmark klar med en ny teststrategi, så vi hurtigt kan pcr-teste 200.000 om dagen, ligesom der undersøges muligheden for at forebygge voldsomme sygdomsforløb med en ny tabletbehandling.

Læs mere om det her.

Afghanistans katastrofeministerium siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at 920 omkom ved jordskælv onsdag nær grænsen til Pakistan. Tidligere rapporterede Reuters, at tallet var 950.

Ifølge ministeriet er mindst 610 kvæstet.

Hundredvis af huse er ødelagt, siger talsmænd for landets Taliban-regering.

Skælvet, som blev målt til 6,1, havde dets epicentrum nær den pakistanske grænse omkring 44 kilometer fra byen Khost i 51 kilometers dybde. Det rapporterer den amerikanske overvågning Geological Survey.

- Kraftige og langvarige rystelser i Kabul, skriver en indbygger i den afghanske hovedstad på en hjemmeside hos Det Europæiske Seismologiske Middelhavscenter (EMSC).

Efter årtier med konflikt står den forarmede befolkning uden beskyttelse mod naturkatastrofer. Verdensbanken siger, at over en tredjedel af den afghanske befolkning ikke er stand til at skaffe sig basale fødevarer.

Det afghanske katastrofeberedskab råder kun over få helikoptere og fly.

Rystelserne kunne mærkes i et område, som strækker sig over 500 kilometer gennem Afghanistan, Pakistan og Indien.

Også i Pakistans hovedstad, Islamabad, kunne rystelserne mærkes, men der er ikke rapporter om sårede eller dræbt i Pakistan.

Omkring 119 millioner mennesker i Pakistan, Afghanistan og Indien kunne mærke skælvet, skriver EMSC på Twitter.

Fotografier i afghanske medier viser huse, der er reduceret til murbrokker.

Skælvet ramte Afghanistan i en periode, hvor landet kæmper med en dyb økonomisk krise i kølvandet på Talibans magtovertagelse i august, da en amerikansk-ledet international styrke var blevet trukket ud af landet efter to årtiers krig.

Som reaktion på den islamistiske bevægelses magtovertagelse har mange af verdens regeringer indført sanktioner mod Afghanistans banksektor og stoppet milliarder af dollar i udviklingshjælp til det tilbagestående land.

I de seneste 10 år er over 7.000 mennesker omkommet underskælv i Afghanistan, viser tal fra FN's Koordineringskontor for Humanitære Anliggender. Skælv koster i gennemsnit 560 menneskeliv årligt i Afghanistan.

Danmark er klar med en ny teststrategi, og muligheden for at forebygge voldsomme sygdomsforløb med en ny tabletbehandling bliver undersøgt. Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke på onsdagens coronapressemøde.

Regeringen vil ændre teststrategien, så man satser på pcr-tests fremfor telte med lyntests, siger Heuinicke.

- Vi vil hurtigt kunne skalere op og udføre 200.000 daglige pcr-tests, hvis det bliver nødvendigt, siger Magnus Heunicke.

Ifølge sundhedsministeren er tests stadig en vigtig del af coronastrategien, da det giver mulighed for hurtig behandling af særligt ældre og udsatte.

Fokus på pcr-tests

I regeringens nye strategi for håndtering af covid-19 er der fokus på teststrategi, hvor der satses på pcr-tests fremfor lyntests. Samtidig opfordres der til, at plejepersonale i social-og ældreplejen hen over sommeren testes to gange ugentligt med antigenselvtests.

Fra 15. august genindføres anbefaling om en pcr-test hver 14. dag for plejepersonale i social-og ældrepleje.

Der er ikke længere gratis lyntests foretaget af private leverandører.

Sundhedsministeren sagde på dagens pressemøde også, at man vil se på at få coronamidlet Paxlovid til Danmark til efteråret. Et middel, der kom på markedet i november 2021, og som skulle kunne reducere hospitalsindlæggelse eller død som følge af covid-19 med hele 89 procent.

Forudsætter tidlig behandling

Det er en gamechanger, at Danmark fra efteråret får en tablet, der kan gives til coronasmittede for at undgå alvorlig sygdom. Det siger Lone Simonsen, der er epidemiolog ved Roskilde Universitet, til ritzau.

Får man tabletten tidligt i sygdomsforløbet, er den en rigtig effektiv behandling ifølge Lone Simonsen.

- Spørgsmålet er, hvordan man kan få disse piller ud til folk hurtigt nok. For hvis man ikke får den hurtigt nok, er den ikke noget værd, siger hun.

Hvis man for eksempel først bliver testet mod corona, når man er indlagt på hospitalet, mener Lone Simonsen, at det er for sent at modtage pillebehandlingen.

Det er indtil videre uklart, hvor man kan få pillen, hvem der kan få pillen, og om man kan få den allerede efter en positiv hjemmetest, påpeger Lone Simonsen. Det er ligeledes uvist, hvad prisen bliver.

"Et klart fremskridt"

Virolog Allan Randrup Thomsen kalder tabletten for et klart fremskridt. Men han er enig med Lone Simonsen i, at den skal ud hurtigt til dem, der er i risikogruppen for at blive indlagt med covid-19.

- Det er vigtigt, at vi får identificeret, hvem der skal have tabletten, fordi det er særlige målgrupper, der skal have medicinen, og det forudsætter en vejledning til de praktiserende læger, siger han.

Det er medicinalselskabet Pfizer, der står bag pillen Paxlovid. Pillebehandlingen består af 2 piller, der skal tages cirka hver 12. time i 5 døgn.

At midlet endnu ikke er kommet til Danmark, skyldes ifølge Sundhedspolitisk Tidsskrift, at indkøbsprocessen, som har været overladt til EU, er gået i stå.

Indkøbsproces gået i stå

Ifølge talsmand for EU-Kommissionen med ansvar for sundhedsområdet, Stephan de Keersmaecker, er det dog slet ikke nødvendigt at involvere EU for at få tabletterne til Danmark.

EU-lande kan nemlig selv indkøbe en række lægemidler bilateralt, fortæller talsmanden til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Det har dog ikke været Danmarks plan, fortalte Magnus Heunicke i maj:

- Sundhedsmyndighederne har afsøgt mulighederne for at indgå en bilateral aftale med Pfizer, men vurderer, at udsigterne på nuværende tidspunkt er dårligere end for en fælleseuropæisk aftale, lød det fra sundhedsministeren.

Men nu arbejder sundhedsmyndighederne altså på at få tabletten til Danmark til efteråret.

Alle danskere over 50 år vil blive tilbudt et fjerde stik mod coronavirus.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Statsministeriet onsdag.

- Det vigtigste værktøj er fortsat vaccinerne, lyder det.

Plejehjemsbeboere og særligt sårbare vil være de første, der får tilbuddet. Det gælder fra 15. september. Herefter vil alle danskere over 50 fra 1. oktober få tilbudt et fjerde stik. Der bliver ingen prioriteringsrækkefølge. Det betyder, at alle over 50 kan booke tid samtidig.

Nogle særligt sårbare danskere vil kunne få et nyt boosterstik allerede fra næste uge, fortæller statsministeren.

Årsagen til, at en lang række danskere igen skal vaccineres, er, at der forventes stigende smitte til efteråret.

Ifølge Mette Frederiksen bør vi ikke være bekymret, men varianten BA.5 er i vækst, og derfor skal vi holde nøje øje.

- Vi har en ny variant, som spreder sig hurtigt i Europa og Danmark. Sundhedsmyndighederne vurderer, at BA.5 er mere smitsom end den Omikron-variant, vi har haft, siger statsministeren på pressemødet.

Sundhedsordførere bakker op

Partiernes sundhedsordførere har været til orientering forud for pressemødet. Og der er bred enighed om at få lavet en beredskabsplan, så vi ikke risikerer, at smitten overrumpler samfundet igen.

Det fortæller de til TV 2.

Fra Venstres Martin Geertsen lyder det eksempelvis:

- Vi skal have en vaccinationsplan, så vi har styr på, hvem der skal vaccineres hvornår, og så skal der styr på beredskabet. Vi kan simpelthen ikke have, at vi endnu engang oplever, at børnene ikke kan komme i skole, og at restauranterne skal lukke klokken 22.00. Det skal der simpelthen styr på.

Ingen grund til bekymring

Statens Serum Institut (SSI) understreger, at der ikke på nuværende tidspunkt er grund til bekymring.

- Varianten ser ikke ud at gøre os mere syge, og vaccinerne beskytter godt mod alvorlig sygdom og indlæggelse. Samtidigt ser det ud til, at de, der tidligere har været smittet med Omikron-varianten, har god beskyttelse mod smitte, siger direktør i SSI, Henrik Ullum, til TV 2 og tilføjer:

- Jeg håber ikke, at det kommer til at påvirke sommeren for meget.

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde om ”coronastrategien i de kommende måneder” onsdag formiddag klokken 10.

Det sker efter en periode med stigende smitte domineret af en ny virusvariant, den såkaldte Omikron-variant BA.5.

Men selvom smitten stiger, og statsministeriet har indkaldt til coronapressemøde for første gang siden januar, maner en ekspert til ro.

- Vi forventer at se en bølge af den her Omikron-variant. Men den bliver formodentligt ikke af den størrelsesorden, vi tidligere har set, fordi det er sommer, og det har en afdæmpende effekt, siger Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi fra Københavns Universitet.

Ekspert er ikke bekymret

Allan Randrup er ikke bekymret for, hvordan smitten påvirker den brede befolkning.

- For langt størstedelen af befolkningen gælder det, at de tidligere vacciner og infektioners immunitet giver beskyttelse mod alvorlig sygdom og indlæggelse.

Selv de ældre og sårbare mener eksperten, at man bør vente med at vaccinere til efteråret, hvor det bliver mere nødvendigt.

- Overgangen til efteråret er det, der bekymrer os eksperter mest, fordi det er der, vi forventer at se en smittestigning, fortæller Allan Randrup til TV 2.

Og sker det, vil det ifølge eksperten primært være de ældre og sårbare, der skal fokuseres på.

- I brede termer kan man sige, at hvis smittetrykket bliver tilpas stort - og det kommer til at afhænge af omstændighederne - så kan det være, at man bliver nødt til at vaccinere dem over 60. For den øvrige del af befolkningen ser der ikke ud til at være noget behov, siger Allan Randrup Thomsen.

Efterlyser plan

Forud for dagens pressemøde håber eksperten, at der vil blive lavet en plan for, hvordan man har tænkt sig at teste fremover, lige så vel som hvornår og hvilke vacciner, der skal tages i brug.

Desuden peger han på behovet for at mere effektivt overvågningssystem, så man kan teste mere, hvis smitten stiger, selvom man i højere grad fremover vil bruge hjemmetests.

Selvom coronavirus igen er i vækst i Danmark, opfordrer Statens Serum Institut til at slå koldt vand i blodet. Her håber direktør Henrik Ullum, at vi kan komme gennem sommeren uden for store gener fra corona og opfordrer til, at man nyder sommeren og de kommende festivaler.

Epidemikommissionen har understreget, at meget få på nuværende tidspunkt bliver alvorligt syge af at blive smittet med den nye Omikronvariant.

Du kan følge med i pressemødet live på TV 2.DK lige her.

USA's præsident, Joe Biden, foreslår at indføre en grænse for nikotinindhold i cigaretter og visse andre tobaksprodukter.

Det oplyser Det Hvide Hus' budgetkontor tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Avisen The Washington Post skrev tidligere tirsdag, at reguleringen ventes at betyde, at cigaretter i fremtiden skal blive markant mindre vanedannende.

Første skridt

Forslaget kommer i kølvandet på en erklæring fra Joe Biden om at ville halvere antallet af kræftdødsfald over de næste 25 år.

Rygning forårsager omkring 30 procent af alle kræftdødsfald i USA.

Hvis det lykkes at begrænse mængden af nikotin i cigaretter, kan det få stor betydning for opfyldelsen af Bidens mål, skriver The Washington Post.

Den vigtigste politik tager lang tid, men er værd at vente på

Mitch Zeller, tidligere direktør for FDA's center for tobaksprodukter.

Udmeldingen fra Det Hvide Hus er dog blot det første skridt på vejen mod mindre vanedannende cigaretter.

Herefter er det nemlig op til den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, at formulere et egentligt krav.

Et forslag til, hvordan det skal lyde, forventes at komme fra FDA i maj 2023.

"Den vigtigste politik tager lang tid"

Før kravet kan træde i kraft, skal styrelsen foretage en offentlig høring. Og derefter kan tobaksindustrien gå rettens vej for at modarbejde reguleringen.

Selv om det kan tage tid, er det dog værd at forfølge.

Det mener Mitch Zeller, der er tidligere direktør for FDA's center for tobaksprodukter.

- Den vigtigste politik tager lang tid, men er værd at vente på.

- I sidste ende vil de eneste cigaretter, der er tilgængelige, ikke kunne gøre fremtidige generationer af børn afhængige, siger Mitch Zeller til The Washington Post.

Stoffet nikotin forekommer naturligt i tobaksblade. Det forårsager ikke i sig selv kræft, men er stærkt vanedannende.

Nikotinen gør det derfor svært for rygere at stoppe med at ryge, selv om røgen er kræftfremkaldende.

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde om ”coronastrategien i de kommende måneder” onsdag klokken 10. Det oplyste ministeriet tirsdag.

Årsagen er den nye Omikron-variant, BA.5, der tirsdag blev den dominerende i Danmark, og at kontakttallet er beregnet til 1,1. Det betyder, at smitten med coronavirus igen er i vækst landet over.

Men hos Statens Serum Institut (SSI) understreger man, at der ikke på nuværende tidspunkt er grund til bekymring.

- Varianten ser ikke ud at gøre os mere syge, og vaccinerne beskytter godt mod alvorlig sygdom og indlæggelse. Samtidigt ser det ud til, at de, der tidligere har været smittet med Omikron-varianten, har god beskyttelse mod smitte, siger direktør i SSI, Henrik Ullum, til TV 2.

- Jeg håber ikke, at det kommer til at påvirke sommeren for meget.

Sommeren og festival

En af udfordringerne ved den nye BA.5-variant er, at mutationer gør den i stand til bedre at ignorere de antistoffer, vi har skabt enten gennem tidligere smitte eller vacciner.

Noget, der blandt andet skyldes, at vores vacciner er varianttilpassede og udviklet til at bekæmpe BA.1- og BA.2.-varianterne.

Men selvom vi de seneste uger har set smitten stige landet over, har SSI-direktøren godt nyt til de mange danskere, der glæder sig til at nyde sommeren, eksempelvis på en af de mange festivaler: ”Det skal I bare gøre”.

- Det kan være, at vi vil se ekstra smitte i forbindelse med festivaler, men det er en mild variant. Og når mange mennesker er samlet, så er det bedre at være udenfor end indenfor, siger Henrik Ullum.

Opfordringen

Foruden immunitet fra smitte og vacciner, der til trods for den nye mutation har en effekt, så har vi også vejret og sæsonen på vores side. Derfor forventer Statens Serum Institut ikke, at smittebølgen vil blive lige så stor, som den vi havde med den oprindelige Omikron-variant i vinter.

Henrik Ullum opfordrer dog fortsat folk til at være påpasselige og følge rådene fra myndighederne, som de fleste kunne udenad for få måneder siden.

- Sørg for at holde en god hygiejne og hold afstand til andre, hvis du er syg. Det gælder særligt over for de ældre og syge med svage immunforsvar, siger han.

Det vides endnu ikke, om vi skal i gang med en ny vaccinationsrunde. Den beslutning er op til Sundhedsstyrelsen, lyder det.