Med den viden, vi har i dag, fik vi ikke meget ud af at lade børn vaccinere mod coronavirus sidste år.

Det erkender Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, onsdag, hvor den fremtidige coronastrategi er blevet fremlagt.

Fra midten af juli sidste år blev de første 12-15-årige børn i Danmark inviteret til at få et vaccinestik mod coronavirus. I november blev de 5-11-årige også anbefalet at lade sig vaccinere mod virussen.

Dengang lød det, at vaccinationerne ikke overvejende var for børnenes egen skyld, men for at sikre epidemikontrol i Danmark.

Da Søren Brostrøm gæstede 'Go' aften Live' på TV 2 onsdag aften, blev han spurgt til, om det var en fejl at vaccinere børn.

- Med hvad vi ved i dag: ja. Med hvad vi vidste dengang: nej, lød svaret.

Ved pressemødet tidligere onsdag sagde Søren Brostrøm desuden, at det i foråret stod klart, at vaccinerne ikke var synderligt smitteforebyggende, men snarere forhindrede alvorlig sygdom, og at vi derfor nu må "tage læringen videre":

- Set i bakspejlet fik vi ikke meget ud af udvidelsen af vaccinationsprogrammet til børn, når det kommer til epidemikontrol. Men det er set i bakspejlet.

Et "uberettiget hårdt pres på forældrene"

Christine Stabell Benn, klinisk professor ved Syddansk Universitet, har længe været kritisk over for coronavaccinationen af børn. Hun var ikke i tvivl om, at anbefalingen var unødvendig, allerede da Danmark gik enegang og anbefalede dem til aldersgruppen 12-15 år sidste sommer.

- Vi havde nogle vacciner med en meget ukendt bivirkningsprofil, og samtidig havde vi nogle børn, som intet selv havde at vinde ved at blive vaccineret, siger hun til TV 2.

Da Sundhedsstyrelsen selv har givet udtryk for, at der var mange usikkerheder om, hvorvidt det var den rigtige beslutning, mener hun også, at styrelsen skulle have tilpasset styrken af deres kampagne. Hun opfordrer styrelsen til at revurdere, om der virkelig var grund til at "lægge så hårdt et pres på forældrene" for at få børnene vaccineret:

- Desuden ansvarliggjorde man børn for deres forældres og bedsteforældres helbred. Det, synes jeg, er urimeligt, siger Christine Stabell Benn og fortsætter:

- Jeg tror, der sidder mange forældre tilbage derude, som siger: "Hvad handlede det her egentlig om?" Der er mange forældre, som virkelig har kæmpet for at få deres børn slæbt med ned til vaccinationscentret, men til hvilken nytte?

Et brist i tilliden

I læge Bolette Friderichsens praksis mødte hun mange forældre, som stillede sig uforstående over for, at deres barn "skulle tage en for holdet" og lade sig vaccinere.

Nu, knap et år efter anbefalingerne om vacciner til børn, hæfter hun sig særligt ved, at forældrene til knap 60 procent af børnene i de pågældende aldersgrupper takkede nej til myndighedernes tilbud.

- Man må forestille sig, at de 60 procent har stået i et stort dilemma. Og jeg kan godt være bekymret for, om de familier nu har fået et brist i deres tillid til myndighederne, som vi ellers i Danmark har en høj grad af tillid til, siger Bolette Friderichsen, der også er formand Dansk Selskab for Almen Medicin, til TV 2.

Hun mener, at der derfor også må tænkes med i planen, at vi kan opnå naturlig immunitet via smitte, fordi den form for immunitet "holder længere", og indebærer en lav risiko for raske børn.

Besked fra Brostrøm

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, bakker op om den nye udmelding fra Sundhedsstyrelsen og siger, at "det nok ikke gav stor mening" at lade de yngste vaccinere, med den viden vi har i dag.

- Men det, vi skal holde fast i, er, at der ikke er sket nogen skade ved det. Det var nærmere en mistolkning af situationen på det tidspunkt, som vi blandt fagfolk vil diskutere i lang tid, siger han til TV 2.

I 'Go' aften Live' kom Søren Brostrøm med en besked til de forældre, der har ladet deres børn få coronavaccinen.

- Jeg vil se alle børneforældre, som har vaccineret deres barn, i øjnene og sige: "I gjorde det rigtige og tak, fordi I lyttede". Men samtidig – og det er det vigtige for at bevare tilliden – vil jeg indrømme og sige, at vi er blevet klogere, og vi ville ikke gøre det samme i dag. Og det kommer vi heller ikke til fremadrettet, sagde Brostrøm.

På onsdagens pressemøde kom det frem, at det kun er danskere over 50 år samt særligt sårbare, der bliver inviteret til et fjerde coronastik.

Perioder med spændingshovedpine er blevet en kedelig del af Asbjørn Shannons hverdag.

En osteopat og hans egen tandlæge anslår, at det skyldes hans ekstreme underbid, og derfor blev han i september 2020 henvist til tand-mund-kæbekirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet, hvor han formentlig skal have foretaget en kæbeoperation, der kan rette underbiddet.

Halvlandet år senere modtog Asbjørn Shannon langt om længe en indkaldelse til konsultation. Der var bare et stort problem: Ventetiden var langtfra ovre.

Jeg frygter at stå i den forkerte kø, og jeg kommer hen til skranken og får at vide, at jeg skal stå i en anden kø

Asbjørn Shannon

Visitationen er nemlig først 6. marts 2028 – knap otte år efter tandlægens oprindelige henvisning.

For ligesom mange andre er Asbjørn Shannon ramt af de enorme ventetider, som den kæbekirurgiske afdeling er præget af på grund af manglende kapacitet og ressourcer.

Og det frustrerer ham.

Frygter, at hovedpinen bliver værre

Han frygter i høj grad, at tiden arbejder imod ham. For mens den spændingshovedpine, han oplever i dag, er til at leve med, frygter Asbjørn Shannon, at det kan ændre sig på sigt.

- Grundlæggende frygter jeg, at det udvikler sig, fra at jeg har periodevis spændingshovedpine til en mere konstant situation. I dag koster det en sygedag eller to, men det hæmmer mig ikke mere end det.

- Mit underbid er større i dag, end da jeg var 18 år, men jeg ved reelt set ikke, om det stadig vandrer og bliver endnu værre - og spændingshovedpinen dermed også gør det. Det er skrækscenariet, siger han.

Samtidig fylder det meget for ham, at han uden en konsultation ikke kan være sikker på, om afdelingens specialister overhovedet kan hjælpe ham med at gøre op med spændingshovedpinen.

- Det er sindssygt udfordrende og frustrerende, når man ender i en flaskehals, hvor man ikke kan komme videre og ikke få vejledning i, hvordan man kan komme videre. Jeg har fuld forståelse for, at der er nogle, der er mere behandlingskrævende end mig, men jeg synes, det er en fejl i systemet, at der skal gå så lang tid for at få afdækket min situation.

- Jeg frygter at stå i den forkerte kø, og jeg kommer hen til skranken og får at vide, at jeg skal stå i en anden kø. Jeg ved jo ikke med sikkerhed, hvad mit problem er. Jeg vil bare gerne udredes. Hvis jeg skal vente seks år på at få at vide, at det (kæben, red.) ikke er roden til min udfordring, vil jeg være voldsomt frustreret over, at jeg har brugt så lang tid på at vente, siger han.

Langtfra den eneste

Som TV 2 Lorry kunne fortælle i sidste uge, er Asbjørn Shannon langtfra den eneste, der har oplevet lange ventetider i mødet med Rigshospitalets tand-mund-kæbekirurgisk ambulatorium.

En af dem er 14-årige Ester Kudahl Sørensen, der har tid til konsultation på afdelingen i december 2032.

Martin Magelund Rasmusen, der er centerdirektør i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet, fortalte i sidste uge, at de lange ventelister skyldes, at man mangler kapacitet og ressourcer.

Han forklarede samtidig, at det faktum, at de samlede patientforløb ofte kan strække sig over tre til fire år, og at patienterne skal til mange konsultationer, også spiller ind på de lange ventetider.

- Rigshospitalet er ærgerlig over de lange ventetider og tager dem meget alvorligt og er ved at undersøge, hvordan udfordringerne på området kan løses, så patienterne får hurtigere hjælp end i dag, sagde han til TV 2 Lorry.

Når 2022 bliver til 2023, er det slut med B.T. som papiravis, og en dansker bliver chef for 140.000 hos chokoladegigant.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi dog starter hos statsministeren, der havde et positivt budskab til danskerne på onsdagens coronapressemøde.

Mette Frederiksen på coronapressemøde: Nyd sommeren

Smitten med coronavirus stiger i Danmark, men danskerne skal ikke være bekymrede for, at en sommer med festivaler, Tour de France og fælleskab endnu en gang bliver påvirket af coronavirussen.

Det slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast på onsdagens pressemøde.

- Nyd en god sommer. Det vil vi også gerne lade være et budskab i dag: Selvom vi skal passe på de ældre og sårbare, skal vi også nyde en god sommer, sagde hun.

På pressemødet fortalte statsministeren om regeringens coronastrategi for de kommende måneder, hvilket blandt andet indeholder en ny vaccinationsplan, hvor både særligt sårbare og danskere over 50 år vil blive tilbudt et ekstra stik mod coronavirus for at beskytte dem mod den nye, smitsomme Omikron-variant, BA.5.

Rusland simulerer missilangreb mod Estland

Rusland simulerer missilangreb mod Estland, og det er en trussel mod NATO's sikkerhed.

Det siger det estiske forsvarsministerium ifølge mediet Bloomberg.

Missilsimulationen kommer, dagen efter at en russisk grænsepatrulje fløj en helikopter indover grænsen til Estland, hvor den befandt sig i to minutter uden at svare på henvendelser fra estisk militær.

Rusland har de seneste dage skærpet retorikken mod de baltiske lande, efter at Litauen indførte en blokade mod den russiske eksklave Kaliningrad.

Bliver digital efter nytår: B.T. lukker papiravisen

Fra det nye år vil B.T. ikke længere udkomme som papiravis, men kun være digital. Det oplyser Berlingske Media, der udgiver B.T.

Samtidig sker der en række ændringer på det kommende 100 procent digitale medie. Redaktionerne i Aarhus, Odense og Aalborg lukkes, og fra sommer bliver der tale om den samme udgave af B.T. i hele landet.

Med lukningen af redaktionerne og papiravisen bliver i alt 20 stillinger nedlagt, lyder det i pressemeddelelsen.

Desuden stopper chefredaktør Jonas Kuld Rathje. Ifølge avisen selv stopper han øjeblikkeligt.

Politi efterforsker "mistænkeligt dødsfald" efter fund af to døde

To personer er onsdag formiddag blevet fundet døde i en bolig i Augustenborg i Sønderborg Kommune.

Politiet kalder dødsfaldene "mistænkelige" og er i øjeblikket i gang med efterforskningen, der skal afdække, om der er sket en kriminel handling.

Når politiet har et såkaldt "mistænkeligt dødsfald", iværksætter de samme efterforskningsskridt, som hvis der var tale om et drab.

Ligene blev fundet i Kastanieparken, en villavej i Augustenborg, efter at politiet var blevet tilkaldt på grund af et "mistænkeligt forhold".

Dansker bliver chef for 140.000 ansatte på chokoladegigant

Danske Poul Weihrauch bliver til efteråret topchef i virksomheden Mars Inc.

Dermed bliver han chef for i omegnen af 140.000 medarbejdere og kommer til at sidde for bordenden, når der skal træffes beslutninger for brands som Dolmio, Bounty, Snickers og chokoladen, som det hele startede med, Mars.

Direktørskiftet sker til september, og dermed klatrer danskeren helt til tops efter 22 år hos Mars Inc., hvor han senest har været direktør for virksomhedens store dyreafdeling, Mars Petcare.

Sommerferien, festivaler og Tour de France i Danmark står for døren, mens coronasmitten er stigende.

Og skæver man mod Storbritannien, kan man få en fornemmelse af, hvad der kan vente os efter et par uger med Roskilde Festival, verdens største cykelløb og de første ugers sommerferie.

Derovre fejrede de i starten af juni Dronning Elizabeths 70 år som regent med tre dages gadefester rundt omkring i landet.

Men det var ikke kun konfetti, der spredte sig i luften mellem millioner af festglade briter. Det samme gjorde coronavirus, og i den anden uge efter fejringen steg antallet af smittede med 43 procent, skriver BBC.

Det meste af smitten skete med varianterne BA.4 og BA.5.

Men hvis en stejl stigning i smitten som den britiske skulle ske i Danmark, får det ikke sved frem på panderne af de eksperter, som TV 2 har talt med.

Fest med omtanke

For selvom den nye BA.5-variant, der er blevet dominerende i Danmark, er mere smitsom, giver den ikke et mere alvorligt sygdomsforløb.

- Vi kan acceptere relativt høje smittetal, for vaccinerne beskytter stadig mod alvorlig sygdom, siger virolog Allan Randrup Thomsen.

Det samme mener Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Vi skal beskytte de ældre og svage. Men de fleste af os vil opleve det som en lettere sommerforkølelse med ondt i halsen og den slags, siger Hans Jørn Kolmos.

Men selvom man ikke skal bekymre sig og ligge søvnløs om natten, opfordrer han til, at man tager til festival, studenterfester og Tour de France med en vis omtanke.

- Jeg ved godt, at det er svært, hvis man er ung og på festival, men man skal huske den gode hygiejne. Og så skal man se at komme hjem og tage en test, hvis man oplever symptomer, siger han.

Erfaringer fra sidste års fodboldfester

For Lone Simonsen, der er epidemiolog og leder af PandemiX Centret på RUC, minder Storbritanniens smittestigning om de bølger, Danmark oplevede sidste sommer under EM i fodbold.

- Men der skete jo det, at den stigning, der kom efter fodboldfesterne, ikke var starten på en ny bølge, men mere et bølgeskvulp i sig selv, siger hun.

Derudover peger både Lone Simonsen og Allan Randrup Thomsen på Portugal, hvor de stigende smittetal skabte store bekymringer for bare få uger siden.

- Men den gode nyhed fra Portugal er, at bølgen lagde sig ret hurtigt igen, siger Lone Simonsen.

Bange for senfølger?

Men selvom der ikke er den store fare for alvorlig sygdom med denne sommers dominerende coronavariant, er der stadig en risiko for senfølger.

At dømme efter et nyt og meget omfattende studie er der knap så meget hjælp at hente hos vaccinerne, som man troede.

Ifølge studiet i Nature Medicine ser vaccinering mod coronavirus nemlig kun ud til at reducere risikoen for senfølger efter smitte med coronavirus med omkring 15 procent.

Det er en markant lavere grad af beskyttelse, end tidligere og mindre studier har vist.

- Hver gang man er igennem et forløb med coronasmitte, er der risiko for senfølger. Så selvom man ikke skal være bange for alvorlig sygdom, skal man overveje, at der kan opstå senfølger, siger Hans Jørn Kolmos.

Flere eksperter har i den seneste tid advaret om, at vi i de kommende år risikerer at blive smittet med nye coronavarianter et par gange om året, selvom man har antistoffer i blodet fra vaccinering eller tidligere smitte.

Men trods det skal de fleste af os leve livet, som vi plejer, mener eksperterne. Og de nye varianter ser ikke ud til at give senfølger i samme omfang som de første.

- Vi skal lære at leve med coronavirus og ikke gemme os derhjemme bag døren. Men hvis man er bange for senfølger, så gå til lægen og få vaccinen, siger Lone Simonsen.

Det skal være slut med sjuskede turister, der vandrer direkte fra stranden og ind på restauranter iført bikinitop, fodboldtrøje eller bar mave.

Det har en gruppe restauratører langs Palma-bugten i Mallorca besluttet.

- Vi forsøger at fortælle folk, at for at komme ind her skal du skifte tøj. Du skal ikke komme her iført strandtøj eller efter at have drukket på gaden hele dagen, siger Juan Miguel Ferrer, der står i spidsen for Palma Beach, til The Guardian.

Dresscoden er casual chic, og møder man op i fodboldtrøjer, ærmeløse t-shirts, udklædning eller bar mave, er der adgang forbudt.

Det er i alt 11 restauranter på Mallorca, der har valgt at indføre den nye dresscode og kræve, at deres gæster er klædt ordentligt på.

- I dagtimerne er det mere fleksibelt, men om aftenen kører vi med nul tolerance, siger Juan Miguel Ferrer.

Ingen party-ø

Dresscoden er et forsøg på at skabe et nyt image på den spanske ferieø, der har kæmpet med et ry som "grisefest-ø" og "party island".

Spanien er ikke Lalandia. I Spanien sætter man sig ikke bare på en café i bar mave eller vælter rundt fuld

Jeppe Krogager, TV 2s korrespondent i Spanien

På store dele af øen er det lykkedes at tiltrække turister, der kommer for at vandre og nyde det bjergede landskab.

Men flere steder kæmper de stadig med særligt unge briter og nordeuropæere, der tager til øen for at drikke sig fulde og feste. Hvert år er der sager med unge mennesker, der skejer ud, og flere gange har det ført til dødsfald blandt unge påvirkede turister.

I år har situationen været værre end årene før pandemien, fortæller Juan Miguel Ferrer.

- De kommer tidligt på dagen og er allerede så fulde, at de ikke en gang kan gå, siger han til The Guardian.

Og den vilde festkultur clasher med spaniernes egen måde at opføre sig på.

Det siger Jeppe Krogager, der er TV 2s korrespondent i landet og bosat i Barcelona.

- Spanien er ikke Lalandia. I Spanien sætter man sig ikke bare på en café i bar mave eller vælter rundt fuld. Spanierne er sådan set et elegant folkefærd, lyder det.

Også i Barcelona er det fuldstændig uhørt, at man vader op fra stranden og sætter sig på en restaurant uden at tage en t-shirt eller en kjole på, fortæller han.

64 forbud

Det er ikke første gang, at debatten om sjuskede og festglade turister rammer Spanien.

I badebyen Magaluf, der længe har været kendt som Mallorcas vildeste partyby, udformede man en liste med 64 turistforbud i 2017. De dækkede alt fra at bruge sæbe i de offentlige strandbrusere til at klatre i træer, gå topløs rundt og have offentligt samleje.

Og i 2018 var det slut med den såkaldte happy hour på byens barer og diskoteker.

- Der er et skisma med spaniere, der er blevet trætte af det. "Hvorfor har vi den her slags turister? Vi vil gerne have turister, men det skal helst være de rige, velklædte og kultiverede mennesker, der sætter pris på vores flotte udsigt. Væk med de britiske unge, der bader i vores fontæner", siger Jeppe Krogager:

- Men overordnet er budskabet sådan set: Opfør jer ordentligt.

At gøre en god figur

Det er ikke kun i Spanien, at man forsøger at slippe af med vilde partyturister og turister, der ikke tilpasser sig destinationens normer.

I Italien har man samme udfordringer.

Fire turister blev for nylig tildelt en bøde på 1050 euro hver, fordi de havde holdt picnic ved en antik brønd i Venedig. De havde hentet fire stole, som de havde placeret om brønden og herefter spist en pastaret på porcelænstallerkner, hvor brønden fungerede som bord.

- Hver gang der er sådan nogle sager i medierne – eller noget om turister, der kommer deres fødder i fontæner – er der altid tusindvis af kommentarer fra italienere, der mener, at de bør straffes hårdt. Det rammer italienerne, når turisterne ikke opfører sig ordentlig, siger Eva Ravnbøl, TV 2s korrespondent i Italien.

I Italien har man ligefrem begreber for det. Man taler om bella figura og brutta figura.

- At være en brutta figura vil sige at gøre en dårlig figur, der klæder og opfører sig dårligt. I stedet skal man stræbe efter at være en så bella figura som muligt, altså gøre en god figur. Også som turist, siger Eva Ravnbøl.

Hun siger samtidig, at det ikke handler om, at man er træt af turister.

- Men det kan virke overvældende, når de kommer i store flokke, og det virker, som om at de har smidt alle hæmninger, siger Eva Ravnbøl.

Hun har seks gode råd til turister, der gerne være gøre en bella figura i Italien:

For det i forvejen konkurstruede og efterhånden hårdtprøvede flyselskab SAS lurer en ødelæggende krise lige rundt om hjørnet.

Omkring 1000 piloter truer med at nedlægge arbejdet fra 29. juni, hvis ikke deres fagforening og arbejdsgiver har indgået en ny overenskomst inden.

Samtidig varsler luftfartselskabets mekanikere sympatistrejke fra 5. juli.

I princippet kan den her konflikt være første skridt mod en aflivning af SAS

Jacob Pedersen, aktieanalysechef og luftfartsekspert hos Sydbank

Hvis strejken bliver en realitet, vil mere end halvdelen af SAS' flyafgange henover sommeren blive aflyst, vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef og luftfartsekspert hos Sydbank.

Dermed vil en strejke få omfattende konsekvenser for danskernes sommerferieplaner og selskabets økonomi.

- Det er jo en strejke, som formentlig vil koste SAS op mod 70 millioner danske kroner hver eneste dag, fortæller Jacob Pedersen.

Kan blive enden på SAS

Det hæderkronede selskab styrtbløder i forvejen økonomisk og kunne i februar fremvise et kvartalsregnskab med et underskud på cirka 1,7 milliarder kroner.

I den forbindelse præsenterede selskabet den omfattende redningsplan 'SAS Forward', der skal reducere selskabets udgifter med fem milliarder kroner.

Jeg tror, at man finder en løsning

Steen Erik Navrbjerg, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet

Men SAS' administrerende direktør, Anko van der Werff, har tidligere givet udtryk for, at besparelserne ikke går efter planen, og for at gøre ondt værre har den svenske stat meddelt, at den ikke kommer til at skyde flere penge i luftfartsselskabet. Et tilskud fra den svenske stat var ellers et led i redningsplanen.

Derfor kan sommerens pilotstrejke blive dødsstødet, der gør det af med det SAS, vi kender i dag, mener Jacob Petersen.

- I princippet kan den her konflikt og de konflikter, der kan vise sig hen ad vejen med andre medarbejdergrupper, være første skridt mod en aflivning af SAS, siger han.

Et spørgsmål om overlevelse

Man må derfor ikke undervurdere, hvor meget der er på spil på begge sider af konflikten. Og det kan få stor betydning for det videre forløb, siger Steen Erik Navrbjerg, der er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

- For SAS handler det selvfølgelig om deres overlevelse, og hvis selskabet ikke overlever, hvor får man så job henne? spørger han.

Netop fordi der er så meget på spil for både SAS og selskabets piloter, vil begge parter gøre alt, hvad de kan, for at undgå en strejke, lyder det.

- Det er svært at spå om lige nu, men der er gode grunde til at finde en fællesløsning her, så jeg tror, at man finder en løsning, siger Steen Erik Navrbjerg.

Krav på kompensation

Hvis pilotstrejken bliver en realitet, og hver anden flyafgang med SAS bliver aflyst, vil det ramme mange danskeres sommerferie.

Til gengæld har man som rejsende krav på at få pengene tilbage og kompensation oveni, hvis man bliver sendt hjem fra lufthavnen med en ubrugt SAS-flybillet i hånden. Kompensationen ligger mellem 250 og 600 euro. Det fortæller Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk.

Han forklarer ligeledes, at de danskere, der rejser ud med selskabet, men ikke kan komme hjem med selskabet igen, har ret til at blive kompenseret for kost og forplejning af SAS "inden for rimelighedens grænser".

- Hvis man ikke er tilfreds med det, må man bede om at få pengene tilbage og selv finde en alternativ måde at komme hjem på, siger han.

Drøftelser siden november

Det er særligt oprettelsen af SAS' to datterselskaber SAS Connect og SAS Link, der har været et stridspunkt i forhandlingerne om en ny overenskomst.

Flere faggrupper i SAS har udtrykt utilfredshed med, at SAS efter coronakrisen i fagforeningernes øjne har genstartet aktiviteten i de nye datterselskaber på bekostning af aktivitet i SAS Scandinavian som før pandemien.

Ifølge piloterne har der været drøftelser mellem dem og SAS siden november uden resultat.

1. april udløb overenskomsten.

I Storbritannien har abekopper nu spredt sig så meget, at flere homo- og biseksuelle mænd vil blive tilbudt en vaccination mod sygdommen.

Den beslutning har de britiske sundhedsmyndigheder taget for at standse smitten med abekopper, som normalt kun ses i Central- og Vestafrika.

Det første tilfælde af abekopper i Storbritannien under dette udbrud blev diagnosticeret i maj hos en person, der havde været på rejse i Nigeria. Siden da er antallet af smittede steget til 793. Langt de fleste af tilfældene er konstateret i London.

Udbruddet, som har ramt store dele af verden, blandt andet USA, Spanien, Tyskland, Portugal og Frankrig, er det største nogensinde uden for Afrika. Næsten alle tilfælde er blevet konstateret hos mænd, der har haft sex med andre mænd.

I Danmark er antallet af smittede oppe på 13 personer. Det oplyste Sundhedsministeriet i dag.

Bi- og homoseksuelle mænd med flere partnere tilbydes vaccine

Indtil nu har de britiske myndigheder kun tilbudt vaccinen til smittede og deres tætte kontakter. Men fordi antallet af inficerede fortsætter med at stige, ændrer sundhedsmyndighederne altså nu deres strategi, så også homo- og biseksuelle mænd, som har flere partnere, deltager i gruppesex eller går på sexklubber, også får tilbudt vaccinen.

- Ved at tilbyde vaccinen til de personer, som har høj risiko for at blive smittet, håber vi på at kunne bryde smittekæderne og hjælpe med at inddæmme udbruddet, siger Mary Ramsay, som er chef for immunisering hos de britiske sundhedsmyndigheder, til Daily Mail.

Ingen grund til at vaccinere flere i Danmark

Første dansker blev konstateret smittet med abekopper 23. maj.

I Danmark tilbyder sundhedsmyndighederne på nuværende tidspunkt kun vaccinen mod abekopper til nære kontakter.

Selvom vi har set en stigning til 13 smittede, overvejer Sundhedsstyrelsen ikke det samme i Danmark.

- Vi ved, at vaccinen har en forebyggende effekt, hvis man har været udsat for smitte. Men vi har ikke noget data, der siger, at det vil hjælpe, hvis man vaccinerer bredt, siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Hu tilføjer, at hvis man skal vaccinere en større gruppe, skulle det være, fordi man kan risikere at blive udsat for sygdommen tilfældigt – som for eksempel med corona.

- Og der er vi slet ikke, siger hun og understreger, at Sundhedsstyrelsen følger situationen med abekopper tæt.

Heller ikke Søren Riis Paludan, der er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i virus samt udvikling og virkning af vacciner, mener, at der på nuværende tidspunkt ikke er grund til at skæve til Storbritannien og udvide målgruppen for vaccination mod abekopper.

- Det er fuldstændigt rigtigt, at sygdommen primært overføres ved seksuel kontakt, og at de, der har mange partnere, spreder sygdommen mere. Men med de smittetal vi ser i Danmark, mener jeg faktisk, at snittet, for hvem der tilbydes vaccinen, ligger fornuftigt lige nu.

Han understreger dog, at udviklingen i smittetilfældene bør følges tæt.

- Hvis smitten stiger så meget, som den har gjort i Storbritannien, er det et logisk næste skridt at udvide vaccinationsgruppen.

Sådan smitter abekopper

Abekopper er en virussygdom, der overalt på kroppen giver det helt karakteristiske plettede udslet (kopper), der er små blærer, som er fulde af virus. Desuden er andre typiske tegn på sygdommen feber, kulderystelser og muskelsmerter.

Sygdommen varer normalt to til fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes at komme sig helt.

Sygdommen er ikke luftbåren. Den smitter primært ved berøring. Det kan typisk ske, hvis man bor under samme tag, via seksuel kontakt eller indirekte eksempelvis via kontakt til sengelagner med smitte. Desuden kan smitte ske via indånding af nys og hoste fra en person, der er syg med abekopper. Sygdommen smitter nemlig først, når man har symptomer.

Abekopper blev set første gang i 1958, da der blandt aber på et forskningslaboratorie skete et udbrud af en koppelignende sygdom.

Det første tilfælde af abekopper hos mennesker blev registreret i 1970 i den Demokratiske Republik Congo.

Et tyrkisk fragtskib har onsdag forladt havnen i den ukrainske havneby Mariupol. Det sker, efter at Tyrkiet har ført "konstruktive" forhandlinger med Rusland om korneksport fra Ukraine.

Det oplyser det tyrkiske forsvarsministerium onsdag, uden at tydeliggøre om skibet er lastet med korn.

- Mødet i Moskva førte til konkrete resultater, hedder det i en tyrkisk erklæring. Nogle få timer efter et langt tyrkisk-russisk møde i den russiske hovedstad sejlede et tyrkisk fragtskib ud af den ukrainske havn efter at have ventet i adskillige dage.

"Sovjetunionens kornkammer"

Russiske og tyrkiske delegationer enedes onsdag om at fortsætte forhandlinger om "sikker passage" og korneksport fra ukrainske havne, oplyste det russiske forsvarsministerium tidligere onsdag.

Landbrugslandet Ukraine var engang kendt som "Sovjetunionens kornkammer".

Siden Ruslands invasion har det desperat forsøgt at eksportere store mængder af korn via veje, floder og jernbaner for at dæmpe en krise med stigende madpriser mange steder på grund af kornmangel.

Rusland afviser at have nogen skyld i de stigende priser på mad.

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, rettede for få dage siden en indtrængende opfordring til Rusland om at lempe den globale fødevarekrise ved at gøre det muligt at eksportere korn fra blokerede ukrainske havne.

- Man må for verdens skyld håbe, at der bliver indgået en aftale, siger Scholz med henvisning til igangværende forhandlinger om at få oprettet en eksportkorridor over Sortehavet, siger Scholz.

- Rusland må gøre en sikker passage mulig, og det må samtidig komme med troværdige forsikringer om, at det ikke vil bruge en korridor til en invasion. Det kan ikke være sådan, at skibe med korn forlader ukrainske havne, og russiske krigsskibe sejler ind i havnene.

Hungersnød truer

Den russiske invasion af nabolandet Ukraine sidst i februar skabte store forstyrrelser i kornleverancerne til de internationale markeder. Det har tvunget priserne på fødevarer i vejret, og der truer nu hungersnød i en række lande, som er stærkt afhængige af ukrainsk korn.

FN's generalsekretær, António Guterres, iværksatte søndag bestræbelser på at få oprettet en eksportkorridor. Fødevarekrisen vil være et af de store emner på G7-topmødet 26. til 28. juni.

FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, advarer om, at fødevarekrisen vil tvinge mange flere af verdens fattige på flugt.

Danske Poul Weihrauch bliver til efteråret topchef i virksomheden Mars Inc.

Dermed blev han chef for i omegnen af 140.000 medarbejdere, og han kommer til at sidde for bordenden, når der skal træffes beslutninger for brands som Dolmio, Bounty, Snickers og chokoladen, det hele startede med, Mars.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra det amerikanske selskab onsdag.

Kongen af dyrefoder

Direktørskiftet sker til september, når Poul Weihrauch overtager ansvaret fra amerikanske Grant F. Reid, der har været øverste på chokoladekagen siden 2004.

Dermed klatrer danskeren helt til tops efter 22 år hos Mars Inc., hvor han seneste har været direktør for virksomhedens store dyreafdeling, Mars Petcare.

Inden Poul Weihrauch kom til Mars Inc. i 2000, var han seks år hos konkurrenten Nestle, og før det slog han sine folder hos danske Stimorol.

Han er uddannet fra Aalborg Universitet, og han bor i dag, ifølge Mars' hjemmeside, i Waterloo uden for Bruxelles sammen med sin kone og tre børn.

Chokoladegigant

Det er ikke kun målt på antallet af medarbejdere, at danske Poul Weihrauch får en af erhvervslivets tungeste poster.

Hver år laver det anerkendte magasin Forbes en liste over de største privatejede firmaer i USA, og her var Mars Inc. sidste år nummer fire.

Fordi virksomheden er privatejet – og dermed ikke handles på børsen – er der ikke samme gennemsigtighed i forhold til finansielle nøgletal, som der er med andre selskaber på samme størrelse.

Men i pressemeddelelsen skriver Mars Inc. selv, at virksomheden sælger for cirka 45 milliarder dollars – svarende til omtrent 300 milliarder danske kroner – om året. Ifølge Financial Times er det mere end eksempelvis Coca-Cola.

Konkret består Mars-imperiet af fire forretningsområder:

Udover chokoladebenet, der er samlet under navnet Mars Wrigley, og dyrefoder, der under ét bliver kaldt Petcare, drejer det sig om Mars Food – der blandt andet har brands som Dolmio og Miracoli – samt Mars Edge, der har til formål at "forbedre sundheden gennem ernæring".