De tårner sig op over kajen i Thorshavn, Klaksvik og Runavik. De enorme fiskeskibe med kyrilliske bogstaver på siden og det russiske flag vajende over agterstavnen.

De bliver serviceret, får friske forsyninger og olie og kan omlaste deres fangst til fragtskibe, der sejler den hjem til Rusland.

Den færøske regering har ellers gentagne gange sagt, at landet – der ikke er med i EU – vil følge Vestens linje og indføre samme hårde sanktioner mod Rusland. For nylig forbød Færøerne derfor alle russiske skibe at lægge til.

Men det gælder ikke de russiske fiskefartøjer, der 190 gange årligt anløber færøske havne.

- Personligt har jeg meget svært ved at forstå, at man kan forsvare det, siger Kenn Skau Fischer, administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening.

Uoverskuelige konsekvenser

Færøerne og Rusland har i årtier samarbejdet om fiskeriet i Nordatlanten og Barentshavet.

Aftalen handler om en fordeling af fiskekvoter, så færinger kan fiske i Barentshavet, og russere kan fiske i Nordatlanten. Det er også en del af aftalen, at de russiske fartøjer lægger til i færøske havne, så man kan holde øje med, hvor meget de fanger. Og dermed undgår oliespild, som der er risiko for ved omlastning på åbent hav.

Fiskeri er det vigtigste erhverv på Færøerne. Erhvervet står for 95 procent af den samlede eksport. Indtil for nylig gik 25 procent af al færøsk eksport til Rusland.

Et brud på samarbejdet kan ifølge den færøske regering få uoverskuelige konsekvenser for landets økonomi.

Derfor fastholdes det, selvom færingerne ifølge formanden for Lagtingets udlandsudvalg, Bill Justinussen, står "last og brast med EU" om sanktionerne,

Det er ikke i strid med sanktionerne. Skibe, der fragter fødevarer, kan nemlig undtages, og det har Færøerne og Norge benyttet sig af.

Men regeringen oplever nu et stigende pres for at stoppe samarbejdet. For eksempel valgte det største fiskeriselskab, Bakkafrost, på eget initiativ at stoppe al eksport af fisk til Rusland få dage efter invasionen af Ukraine. Siden har flere virksomheder fulgt trop.

Hårde ord fra oppositionen

Formanden for det færøske oppositionsparti Tjooveldi, Høgni Høydal, siger, at "det mest passende er at stoppe handlen med det samme.”

Det samlede samarbejde om fiskeribestanden i Nordatlanten og i Barentshavet er det, der tæller for os

Bárður Nielsen, lagmand på Færøerne

Og det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin mener, at det ikke alene skal være slut med russiske skibe i færøske havne, men at man også bør stoppe al fiskeeksport til Rusland.

- Det bør standses. Det har Landsstyret ikke villet gøre, og jeg forstår ikke hvorfor. Selvom det kommer til ramme hårdt, bør vi ikke holde liv i handlen med Rusland, siger han ifølge Berlingske.

Men regeringen har ingen planer om at slå bremsen i, siger den færøske regeringsleder, Bárður Nielsen fra Sambandsflokkurin. Færøerne vil opfylde fiskeriaftalen for 2022.

- Økonomien i de fiskeskibe, der kommer til Færøerne, er nok ikke det helt store. Men samarbejdet om fiskeribestanden i Nordatlanten og i Barentshavet er det, der tæller for os, siger lagmanden under et pressemøde med den danske statsminister, der i øjeblikket besøger Færøerne.

Et uheldigt signal, siger SF

Adspurgt om det ømtålelige emne svarer Mette Frederiksen (S), at hun glæder sig over, at både Færøerne og Grønland har tilsluttet sig de sanktioner, der er besluttet i EU.

- Hvad der så træffes af beslutninger ved siden af, er et anliggende for Færøerne, siger hun.

Det er SF ikke enige i. Det er nemlig "et meget uheldigt signal" at tillade russiske skibe i de færøske havne, mener SF's Færøerneordfører, Karsten Hønge,

Se dig omkring... Vi har kun klipper, græs og nogle få får. Vi kan ikke leve af det. Det er fisk, vi lever af

Sigmundur Brestisson, styrmand, Klaksvik, Færøerne

Ordførerkollegaen fra Det Konservative Folkeparti, Rasmus Jarlov, siger til Berlingske, at ”det er mærkeligt", hvis Færøerne på denne måde "kører på frihjul", mens "alle andre skal lave sanktioner" mod Rusland.

- Det er det rigtige at gøre, og Færøerne har ligeså meget interesse som alle os andre i, at Rusland ikke får lov at tyrannisere andre lande, siger han til avisen.

Og Enhedslistens Christian Juul siger til TV 2:

- Selvfølgelig skal Færøerne lukke havnene, så vi kan styrke handelsblokaden over for Rusland. Men vi skal huske, at vi er et Rigsfællesskab. Vi skal finde løsninger, så Færøerne kan kompenseres.

Nemt for Danmark

Men foreløbig rokkes der ikke ved situationen, fastholder Bill Justinussen, formanden for Lagtingets udlandsudvalg.

- Vores fiskeriaftale med Rusland har jo vital betydning for det færøske samfund. Derfor er det en meget, meget kraftig sanktion, hvis Færøerne skal bryde med den. Det bliver vi nødt til at tænke rigtig meget over, siger han til TV 2.

Han tilføjer, at det er "nemt for Danmark at sanktionere fiskeskibe, for der er ikke så mange russiske fiskeskibe i danske havne."

Men her taler vi jo trods alt om samlede EU-sanktioner. EU har vedtaget, at der ikke anløber russiske skibe til EU-havne – men de må godt komme til Færøerne. Synes du ikke selv, det er mærkeligt?

- Nej, det synes jeg ikke, for vi er i en helt anden situation end de fleste EU-lande. Fiskeri er næsten 90 procent af vores økonomi. Vi har ikke andet, siger han.

Ukraine i hjertet

På havnen i Klaksvik udtrykker fiskerne, at de godt kan forstå ønsket om at straffe Rusland, men at omverdenen ikke forstår, hvor vigtig denne fiskeriaftale er for Færøerne.

- Der er mange følelser knyttet til det, siger styrmanden Sigmundur Brestisson, der har fisket i næsten 20 år, og hvis søn fisker i Barentshavet ved Rusland.

Han forstår tanken om, at Vesten må stå sammen. Men hele det færøske samfund afhænger af fiskeriet, indvender han.

- Se dig omkring... Vi har kun klipper, græs og nogle få får her på Færøerne. Vi kan ikke leve af det. Det er fisk, vi lever af. Vi må forsvare det, vi har. Vi er alle sammen meget kede af krigen og håber, at den ender snart. Men man skal tænke sig lidt om, siger han.

Sommerferien står snart for døren, og efter næsten to år i coronaens skygge har mange danskere denne sommer valgt at rejse udenlands.

Coronavirus er de seneste måneder lige så stille gledet ud af mange danskeres bevidsthed, men hvordan står det til med situationen for den smitsomme virus i andre europæiske lande?

TV 2 giver herunder et overblik over de nuværende coronaregler og -restriktioner på 11 af danskernes yndlingsdestinationer i Europa.

Ifølge Udenrigsministeriet kan nye regler vedrørende coronavirus i de nævnte lande blive indført med "meget kort varsel".

Derfor opfordres danskere, der rejser udenlands, til løbende at holde sig opdateret og tjekke lokale regler for vaccination, test, mundbind og karantæne.

Frankrig

Danmark bliver af Frankrig betegnet som en del af "grøn zone", og derfor gælder en række indrejserestriktioner.

Disse afhænger af, om den rejsende er færdigvaccineret, tidligere smittet eller hverken er blevet vaccineret eller smittet.

Vaccinerede er undtaget krav om karantæne, men man skal kunne fremvise dokumentation i form af det europæisk coronapas (digitalt) eller en covid-19-attest med QR-kode (papirversion).

Tidligere smittede bliver anset som immune seks måneder efter konstateret smitte. Dermed er de undtaget krav om karantæne og test ved indrejse til Frankrig, men skal kunne fremvise et positivt testresultat for mindst 11 dage og højst 6 måneder siden som dokumentation.

Rejsende, som hverken er vaccineret/færdigvaccineret eller tidligere smittede, skal kunne fremvise en negativ pcr-test, der er højst 72 timer gammel, eller en negativ antigentest for covid-19, der er højst 48 timer gammel.

Reglerne gælder ikke for børn under 12 år.

Der er ingen krav om brug af mundbind i den offentlige transport, men på hospitaler og plejehjem skal disse findes frem.

Spanien

Alle indrejserestriktioner til Spanien for rejsende fra Danmark er ophævet.

Dermed er der ikke længere krav om fremvisning af hverken coronapas eller indrejseformular ved indrejse til Spanien, uanset hvordan man kommer til landet.

Coronapas er ligeledes fortid på eksempelvis barer og restauranter.

Krav om brug af mundbind er stort set udfaset. Det er som udgangspunkt kun obligatorisk at bære mundbind i forbindelse med besøg på hospitaler, apoteker, plejehjem samt i den offentlige transport.

Portugal

Fremvisning af et europæisk coronapas (digitalt) er tilstrækkeligt for at rejse ind i Portugal, hvis man som dansker er fuldt vaccineret eller har været tidligere smittet op til 180 dage før indrejse.

Børn under 12 år er undtaget dette krav.

Er man hverken vaccineret eller har et immunitetspas, gælder der krav om en negativ coronatest.

En antigentest for covid-19 skal være taget 24 timer før afrejse, mens en pcr-test er gældende 72 timer før afrejse.

Der gælder dog særlige rejserestriktioner til de portugisiske øer Madeira, Porto Santo og Azorerne. Der er krav om brug af mundbind i den offentlige transport samt på hospitaler og plejehjem.

Det er værd at bemærke, at der i Portugal i øjeblikket opleves en stigning i coronasmitten som følge af den nye Omikron-undervariant BA.5.

Italien

Gældende fra 1. juni er indrejserestriktionerne bortfaldet, og dermed er det ikke længere krav om fremvisning af coronapas ved indrejse til Italien.

Frem til foreløbigt 15. juni er der krav om at bære mundbind af typen FFP2 i den kollektive transport, som tæller tog, bus og metro.

Masken skal desuden anvendes på hospitaler, plejehjem og i lægehuse – samt indendørs i teatre, biografer, koncertsteder og i forbindelse med indendørs sportsbegivenheder.

Storbritannien

I England er der for nuværende ingen restriktioner i forbindelse med indrejse. Dette gælder også i Skotland, Wales og Nordirland.

Uanset vaccinationsstatus behøver danskere ikke tage en test eller lade sig registrere hverken før eller efter indrejse til Storbritannien.

På visse spillesteder og til større begivenheder kan der dog være krav om, at man kan fremvise et såkaldt NHS covid-pas.

Det er et bevis på, at man enten er vaccineret med to doser af en godkendt vaccine, har taget en pcr- eller antigentest senest 48 timer inden, eller at man er undtaget for vaccination og test af medicinske grunde.

Mundbind er ikke er krav, men den britiske regering anbefaler, at man bruger mundbind i store forsamlinger.

Tyskland

Gældende fra 1. juni er samtlige indrejserestriktioner bortfaldet ved indrejse til Tyskland.

Der er dog fortsat krav om, at nære kontakter til smittede skal gå i fem dages karantæne, hvis de hverken er vaccineret eller tidligere smittede.

Der er krav om brug af mundbind i den offentlige transport – mange steder af typen FFP2. Desuden skal mundbind bæres i sundhedssektoren, på plejehjem samt herberger.

Restauranter, hoteller, forretninger og kulturinstitutioner kan dog vælge, at deres kunder og gæster skal bære mundbind.

I Tyskland oplever man i øjeblikket – ligesom i Portugal – stigende coronasmittetal som følge af den nye Omikron-undervariant BA.5.

Østrig

I Østrig er der ikke længere krav om hverken vaccination, test, registrering eller karantæne for danskere, som rejser til alpelandet.

Men på landets sygehuse, plejehjem og lignende institutioner skal man kunne forevise dokumentation for, at man enten er vaccineret, har overstået smitte eller en negativ coronatest.

På de nævnte steder er der fra 1. juni pligt om brug af mundbind af typen FFP2.

Endelig er der i hovedstaden, Wien, krav om, at FFP2-masken tages frem i den offentlige transport og på apoteker.

Grækenland

Danskere kan rejse ind i Grækenland uden nogen form for covid-19-relaterede begrænsninger.

Der er dog krav om brug af mundbind i den offentlige transport såsom busser, metro, sporvogn, taxa og færger – samt på apoteker, hospitaler, plejehjem og lignende.

Børn under fire år er undtaget kravet om at bære mundbind.

Tyrkiet

Der er ingen covid-19-relaterede rejserestriktioner for danskere, der tager til Tyrkiet.

Dermed skal man hverken kunne dokumentere, at man er vaccineret, tidligere smittet eller fremvise en negativ coronatest.

Brug af mundbind er påkrævet på hospitaler.

Sverige

Gældende fra 1. april er alle rejserestriktioner bortfaldet for danskere ved indrejse til Sverige. Der er således ikke længere krav om hverken test eller vaccination ved indrejse.

Der er heller ikke krav om brug af mundbind.

Norge

Gældende fra 12. februar er alle rejserestriktioner ophævet for danskere ved indrejse til Norge. Der er således ikke længere krav om hverken indrejseregistrering eller test før ankomst for ikkevaccinerede.

Den norske sundhedsminister råder dog ikkevaccinerede til at være forsigtige, hvis de rejser til den norske øgruppe Svalbard, da sundhedsvæsenet på den nordlige ø er begrænset.

15 personer er blevet registreret smittet med infektionssygdommen listeria i maj måned.

Det oplyser Statens Serum Institut i en ugentlig opdatering.

- Det er usædvanligt, at vi i Danmark ser et sygdomsudbrud med listeria med så mange tilfælde inden for en kort periode, siger Luise Møller, epidemiolog ved instituttet, i en skriftlig kommentar.

- Det tyder på, at der er en fødevare på markedet, som er stærkt forurenet med listeriabakterier. Vi arbejder derfor på højtryk for at finde smittekilden, så vi kan undgå at flere skal blive syge.

Kan give febersymptomer

Normalt registreres omkring fire tilfælde med listeria hver måned.

Sygdommen kan give milde febersymptomer, men kan også vise sig som enten blodforgiftning eller meningitis, hvis man har et svækket immunforsvar.

I den ugentlige opdatering fra instituttet oplyses det, at tre ældre personer har mistet livet, efter at de er blevet smittet med infektionssygdommen.

Ifølge Statens Serum Institut er det ikke usædvanligt, at ældre kan ende med at miste livet af sygdommen, der i nogle tilfælde er meget alvorlig.

Sygdommen har en dødelighed på 25 procent.

Anbefaler friske fødevarer

Alle 15 patienter, der primært er fra Region Hovedstaden, har på et tidspunkt i maj været indlagt. Desuden havde de alle underliggende sygdomme, der gjorde dem mere modtagelige for alvorlig sygdom med listeria.

- Vi ved, at det er præcist den samme listeriabakterie, patienterne er blevet syge af, siger Luise Møller.

- Det indikerer, at det er den samme smittekilde, de er blevet syge af, og vi har derfor igangsat et større detektivarbejde med interviews af patienter og opfølgning på fødevarer for at finde smittekilden.

Hun understreger, at det særligt er ældre og gravide kvinder, der skal være opmærksomme på sygdommen.

Det anbefales, at hvis man eksempelvis spiser kødpålæg og koldrøget fisk, som er to af de helt store risikofødevarer, så skal det være så frisk som muligt.

- Man skal sikre, at temperaturen i køleskabet ikke er varmere end 5 grader, og undgå at spise bløde oste lavet af upasteuriseret mælk, lyder det fra epidemiologen.

Klumme: Det måske vigtigste element i forhold til at skabe trivsel og være en moderne og attraktiv arbejdsplads er at udvise ægte tillid til, at medarbejderne er mere produktive og motiverede, når de arbejder i en hybrid model.

Selvom Lagkagehusets omsætning i 2021 nærmere sig året før corona-epidemien, nåede det ikke helt samme niveau og samtidig endte selskabet bag med et nyt underskud på 89,4 millioner kroner.

Det viser bagerikædens regnskab ifølge Børsen.

Med underskuddet har Lagkagehuset tabt penge stabilt de seneste 4,5 år siden et ejerskifte. I alt er underskuddene oppe på samlet 542 millioner kroner.

Det med afstand dyreste år i den forstand var 2020, hvor Lagkagehuset tabte 228 millioner kroner.

- Resultat for året betragtes som utilfredsstillende i en generel forstand men acceptabel under de markedsbetingelser, der var under pandemien, skriver Lagkagehusets ledelse i regnskabet.

Til Børsen forklarer direktør Jason Cotta, at ledelsen ikke bekymrer sig så meget om bundlinjen. I stedet ser man på resultatet af driften - og ser dermed bort fra nedskrivninger og andre finansielle påvirkninger.

Restriktioner hæmmede salget

Betragter man resultatet af driften alene er det et overskud på 140 millioner kroner.

I regnskabet forklares underskuddet på bundlinjen med, at der igen i 2021 var restriktioner i forbindelse med corona-epidemien, der hæmmede salget.

Bageri-kæden har benyttet de to coronaår til at få flere butikker og færre ansatte. I 2019 var der over 1300 ansatte og 114 butikker. Efter 2021 har Lagkagehuset 1551 ansatte og 125 butikker.

Samtidig har Lagkagehuset store forventninger til 2022, hvor salget skal overgå 2019, der har været selskabets hidtil bedste år på den konto.

- Vi starter 2022 med en forretning, der er ved godt helbred og er godt positioneret til at kapitalisere på de vækstmuligheder som præsenterer sig på markederne i alle de tre lande, vi opererer i: Danmark, Storbritannien og USA, skriver Lagkagehuset.

I de varmere sommermåneder er der mindre risiko end om vinteren for at blive smittet med coronavirus. Blandt andet fordi vi opholder os mere udenfor.

Det har mange danskere under den over to år lange pandemi mærket på egen krop – smitten har været næsten forsvundet om sommeren for at vende tilbage med fuld kraft om vinteren.

Det kan godt begynde at ligne, at vi får en bølge i det tidlige efterår

Viggo Andreasen, lektor ved Roskilde Universitet

Men i eksempelvis Portugal – hvor 86 procent af befolkningen er fuldt vaccineret – udspiller der sig lige nu en anden virkelighed.

For selvom smittetallene fortsat kun udgør en tredjedel af det høje niveau fra vinteren, er der lige nu stigende smitte med coronavirus. Og det er i en sådan grad, at landet har den anden højeste smitterate i verden.

Også i Danmark kan der ifølge Viggo Andreasen, der er lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi, komme en ny smittebølge. Og den vil formentlig være overstået, før det bliver vinter.

- Det kan godt begynde at ligne, at vi får en bølge i det tidlige efterår, siger han til TV 2.

Ny undervariant driver smitten i vejret i flere lande

Årsagen er den nye Omikron-undervariant BA.5, der lige nu driver smittetallene i vejret ifølge de portugisiske myndigheder. Det er den samme, der i det tidlige forår gav stigende smitte i Sydafrika.

Varianten står for 90 procent af smittetilfældene i Portugal, og den er nu blevet den dominerende variant i stedet for BA.2.

- Portugal er sandsynligvis det europæiske land med det højeste antal af denne undervariant, og det forklarer delvist det høje antal tilfælde, som vi oplever, oplyste den portugisiske sundhedsminister, Marta Temido, i sidste uge.

Også i Tyskland og Schweiz er der stigende smitte med BA.5, skriver Isabella Eckerle, der er tysk virolog, professor og direktør for Center for Emerging Viral Diseases ved universitetshospitalet i Geneve, på Twitter.

I Tyskland kan der ligefrem blive tale om en sommerbølge, siger den tyske forsker Sebastian Müller til det tyske medie Handelsblatt.

Men hvorfor er der nu bekymringer om en sommerbølge, når stigende smittespredning de seneste to år er sket i efterårs- og vintermånederne?

Det er der flere forklaringer på.

Hver ny variant er blevet bedre til at smitte

Den første forklaring kan være dét, som et nyt amerikanske studie også viser: at de to nye Omikron-varianter BA.4 og BA.5 både er mere smitsomme end tidligere varianter, men også er bedre til at undvige immunitet fra vaccination og tidligere smitte – selv tidligere smitte med Omikron.

- BA.4 og BA.5 vil sandsynligvis føre til flere gennembrudsinfektioner i de kommende måneder, står der blandt andet i studiet, der endnu ikke er fagfællebedømt.

Samtidig fremgår det af studiet, at som Omikron har udviklet sig over de seneste få måneder, ”er hver efterfølgende variant tilsyneladende blevet bedre til at smitte mellem mennesker”.

Og netop det kan være en anden forklaring på, hvorfor smitten lige nu er stigende i Portugal.

For jo mere smitsom en virus er, jo mindre betydning har årstider, oplyser to eksperter til TV 2.

Jo mere smitsom, jo mindre betyder sommer og sol

Viggo Andreasen forklarer det sådan her:

- Vi har om sommeren været vant til, at den corona, vi havde, ikke var i stand til at sprede sig, fordi hver smittet nåede at smitte mindre end én ny person.

Det var tilfældet med både Alfa- og Delta-varianten. Men det kan nu have ændret sig med Omikron, der er mere smitsom end både Alfa og Delta, og hvor hver undervariant ser ud til at være mere smitsom end den forrige.

- Nu er corona blevet så smitsom, så hver smittet, selv om sommeren, kan nå at smitte mere end én. Og det vil sige, at vi godt kan få epidemier, selvom det er sommer, siger Viggo Andreasen.

Han bliver bakket op af Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet:

- Jeg kan frygte, at det er det, vi ser frem mod (stigende smitte om sommeren, red.), når det gælder Omikron-varianterne BA.4 og BA.5, siger han til TV 2.

Allan Randrup Thomsen fremhæver dog også, at varianterne endnu ikke er et problem i Danmark. For selvom varianten BA.5 er steget med 135 procent om ugen ifølge Statens Serum Institut (SSI), er den dominerende variant stadig BA.2, og smittetallene har indtil nu været faldende.

- Men på baggrund af tallene fra Portugal tyder det på, at Omikron-varianten BA.5 kan sprede sig om sommeren – selvom at man har en velvaccineret befolkning, siger han.

Tirsdag oplyste den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), at smitten nu er "stagnerende til svagt stigende", og at BA.5 forventeligt vil blive den dominerende variant i Danmark i løbet af sommeren.

Omikron opfører sig anderledes end Alfa og Delta

En tredje forklaring kan også være, at de første varianter af Omikron viste sig at være mindre sygdomsfremkaldende end Delta-varianten. Det skyldes blandt andet, at Omikron sætter sig højere op i luftvejene, end det var tilfældet med Delta-varianten.

Vi er bestemt ikke stillet bedre end Portugal

Viggo Andreasen

Hvis de nye undervarianter opfører sig som forgængerne BA.1 og BA.2, kan det også betyde, at årstiden har mindre at sige.

- De øvre luftveje ligger jo tæt på udgangen så at sige, så i hvert fald når det gælder dråbeinfektion, burde der nemmere kunne ske smittespredning på trods af årstiden, siger Allan Randrup Thomsen.

Viggo Andreasen forklarer, at eksperterne faktisk med de første coronavarianter var overraskede over, hvor lidt coronavirussen spredte sig om sommeren.

- Når vi taler om andre virusarter, er der en sommereffekt, men den er ikke helt så voldsom, som vi oplevede det med corona, siger Viggo Andreasen.

Noget tyder dog altså nu på, at det ser ud til at have udlignet sig.

Danmark er ikke bedre stillet end Portugal

Men hvordan er Danmark så stillet, hvis smittetallene i Danmark begynder at stige, som det er tilfældet i blandt andet Portugal på grund af de nye varianter?

Ikke specielt godt, lyder det.

- Vi er bestemt ikke stillet bedre end Portugal, siger Viggo Andreasen.

Det skyldes blandt andet, at smitten med Omikron BA.2 i Danmark kom samtidigt med smitte med Omikron BA.1 og Delta-varianten. I flere andre lande, også lande omkring os, blev BA.2 først dominerende på et senere tidspunkt.

Samtidig fik danskerne også på et tidligt tidspunkt boostervaccinerne.

Og det kan altså stille Danmark dårligere ifølge de to eksperter, når det gælder smittespredning, end andre lande, fordi det er længere siden, at vi har været udsat for udbredt samfundssmitte og vaccinestik.

Omvendt fremhæver Allan Randrup Thomsen også, at den danske befolkning generelt er godt stillet, når det gælder alvorlig sygdom på grund af en høj tilslutning til vaccination og smitte med varianten BA.2.

Det er endnu uvist, om de nye undervarianter er mere sygdomsfremkaldende, men Allan Randrup er ikke så bekymret for, om vaccinerne og tidligere smitte fortsat beskytter mod alvorlig sygdom. Det samme har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fremhævet.

Samme toner lyder ligeledes fra professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet, Jens Lundgren. Det kan du læse her.

I snart to år har Jacques Prehn fra Næstved levet med uhelbredelig kræft i leveren. Han har fået fjernet to knuder med god effekt, men desværre er der nu en knude, der ikke kan fjernes.

Derfor får han livsforlængende behandling med kemo, der sprøjtes direkte ind i leveren via en sonde i lysken. Men da han skulle have sin anden behandling på Herlev Hospital 19. maj, gik noget galt.

At man kan sidde og lege gud på den måde, forstår jeg ikke

Jacques Prehn

- Jeg var gjort klar og havde fået noget beroligende og var på vej til operationsstuen. Men så blev jeg kørt tilbage igen. Forklaringen var, at de, der fremstiller kemoen, havde glemt at tjekke op på, at den skulle laves. Men jeg synes egentlig aldrig, at jeg har fået en rigtig forklaring på, hvordan det kan ske, fortæller han.

Jacques Prehn blev udskrevet med besked om at kontakte afdelingen efter weekenden. Men allerede om fredagen kontaktede Jacques Prehns hustru, Karina Prehn, afdelingen for at gøre dem opmærksom på, at det var vigtigt, at hendes mand fik en ny tid hurtigt, så kræften ikke udviklede sig unødigt.

Familien fik at vide, at de ville blive kontaktet senest om mandagen klokken 09.00, men de hørte intet fra dem. Da Jacques og Karina Prehn igen ringede til afdelingen, var der intet noteret om, at de skulle kontaktes, lød beskeden.

- Jeg bliver så vred. De har lavet en yderst alvorlig fejl, som for mit vedkommende kan have dødelig udgang før forventet. At man kan sidde og lege gud på den måde, forstår jeg ikke, siger Jacques Prehn.

Umuligt at få hjælp

Jacques Prehn fik, allerede da han første gang mødte på Herlev Hospital til sin første behandling, en fornemmelse af dårlig kommunikation. Der var lang ventetid uden forklaringer, der var travlhed, og det var umuligt at få hjælp til at komme på toilettet og få lidt at drikke.

- Fra den allerførste kontakt oplevede jeg, at kommunikationen mellem mig som patient og fagpersonalet var yderst mangelfuld, siger han.

Jacques og Karina Prehn har nu valgt at klage over forløbet til både Patientklagenævnet og til ledelsen på Herlev Hospital.

- Hvis ikke jeg havde min kone, ville jeg ikke have haft overskud til at klage. Systemet er så svært at komme igennem, og det er ikke alle, der har stærke pårørende, der kan hjælpe og råbe op. Hvis det var min Irma-butik, ville jeg ikke handle mælk der mere, men jeg har ikke andre muligheder. Det er et totalt ledelsessvigt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Jacques Prehn.

Klagen fik cheflægen for kræftafdelingen ved Herlev Hospital, Lisa Sengeløv, til at ringe dem op og beklage meget og samtidig lytte til deres kritikpunkter.

- De gange, jeg har været på kræftafdelingen B2, er jeg blevet mødt af forskellige læger, som ikke har kendskab til mig som patient eller til min sygdom og planen for behandlingen. Min kontaktansvarlige læge har ikke været til stede. Jeg har været på både Nykøbing Falster Sygehus, Slagelse Sygehus og Rigshospitalet og har slet ikke oplevet noget lignende, fortæller Jacques Prehn.

Usædvanligt travlt

Også Karina Prehn er rystet over forløbet.

- Etikken er slet ikke i orden. Man glemmer, at man er der for patienternes skyld. Det vidner om en dårlig kultur, siger hun.

TV2 ØST har kontaktet ledelsen på Herlev Hospital for at få en forklaring på forløbet.

- Jeg beklager meget, at Jacques har haft en dårlig oplevelse hos os. Årsagen til den manglende kemo skyldes ikke en forglemmelse, men en ærgerlig teknisk fejl, da vores bestilling af kemoen ikke var gået igennem til apoteket, som laver blandingen for os. Vi undersøger i øjeblikket, hvad der er sket, men kender endnu ikke grunden, fortæller cheflæge Lisa Sengeløv.

- Hvad angår Jacques' oplevelse af mangelfuld kommunikation, skyldes det desværre, at vi 19. maj havde usædvanligt travlt på Afdelingen for Kræftbehandling med rigtig mange patienter, hvilket har betydet, at vi ikke kunne være der for Jacques i det omfang, vi og han ønskede. Vi gør alt, hvad vi kan for at lære af vores fejl, for vi arbejder hver dag for at sikre patienterne den bedst mulige behandling. Det er derfor, at vi er her, siger hun.

2. juni skulle Jacques Prehn møde til den behandling, som han mistede 19. maj. Han var i forvejen blevet kontaktet af overlægen, der fortalte, at han håbede, at det ville gå bedre denne gang.

- Men jeg er ikke ude på særbehandling. Det skal jo gælde alle patienter, at de får en god behandling. Når jeg kigger på alle de andre patienter, bliver jeg ked af det, og jeg synes, at det er synd for dem. Der ligger patienter på gangene, og der er mange, der har det meget værre end mig, fortæller han.

I andet forsøg gik behandlingen godt.

- Det gik over al forventning. Alt kørte på skinner, sådan som det skulle have været fra starten af, og min kontaktlæge var der pludselig også, siger Jacques Prehn.

Når Jacques og Karina Prehn alligevel vælger at fortælle deres historie til TV2 ​ØST, skyldes det, at de er chokerede over deres oplevelse.

- Vi ved ikke, hvad de 14 dages forsinkelse i Jacques' behandling har betydet. Hvor meget har kræften bredt sig på de 14 dage? Det kan vi ikke vide, og det er ikke i orden at bringe os i den situation. De må stramme op, siger Karina Prehn.

Tusindvis af cyklister i tætsiddende motionsdragter ventes at varme op til sommerens store cykelbegivenhed i Danmark, Tour de France-starten, når motionsløbet Tour de Storebælt lørdag triller hen ad de danske veje.

Og med cirka 16.000 cyklister følger markant mindre plads til biler, busser og anden transport.

Derfor skal man regne med markante forsinkelser i trafikken, lyder det fra både politiet, løbsarrangøren samt Sund & Bælt, der står for Storebæltsforbindelsen.

- Undgå at benytte ruten som bilist. Hvis du ikke kan undgå at benytte ruten, skal du køre i meget god tid, lyder anbefalingen på løbets hjemmeside til trafikanter.

Storebæltsbroen bliver en landevej

Som afslutning på motionsløbet krydser cyklisterne Storebæltsbroen. Broen er åben under hele løbet, men der kan ventes længere rejsetid.

Brovejens status ændres til landevej, hvor der højst må køres 80 kilometer i timen. Overhaling vil samtidig blive forbudt. Den klare besked fra Sund & Bælt er:

- Kør derfor hjemmefra i god tid, og kør gerne over Storebælt før klokken 13 eller efter klokken 21, lyder det i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke kun trafikken over vandet, der bliver påvirket af løbet.

Propper i trafikken kan forventes langs store dele af ruten.

Kortvarige afspærringer flere steder på ruten

Cyklisterne lægger ud med at træde i pedalerne i Roskilde, hvorefter ruten fører dem over Holbæk og Odsherred til Kalundborg. Her er yderligere et startsted for den videre færd ned langs den vestsjællandske kyst.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser onsdag, at afviklingen af Tour de Storebælt vil medføre kortvarige afspærringer visse steder på ruten.

- I Holbæk, men især i Kalundborg, hvor to store hovedfærdselsårer bliver afspærret i flere timer om eftermiddagen, kan der opstå trafikale udfordringer og dermed forlænget transporttid, udtaler chefpolitiinspektør Peter Buhl.

- Politiet, hjemmeværnet og officials vil guide trafikanterne på bedste vis, men også følge trafikafviklingen under cykelløbet, så det giver færrest mulige gener for trafikanterne. Planlæg din køretur på lørdag og overvej behovet herfor, siger han i en pressemeddelelse.

Tour de France-feltet med de professionelle ryttere skal køre stort set samme rute lørdag 2. juli. Der vil derfor også her kunne forventes trafikale udfordringer.

Rusland er i fuld gang med at omdanne Mariupol til en russisk by, efter at de erobrede den for godt to uger siden.

Og i kampen for at konsolidere deres magtovertagelse er en af de afgørende opgaver ikke bare at erobre byen, men også at erobre og omvende byens borgere.

Det sker blandt andet ved at presse byens ukrainske borgere over på Ruslands side med en "speciel praksis".

Det siger Kristian Lindhardt, der er militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet, til TV 2.

- De prøver at presse lokalbefolkningen til at registrere sig som russere for at få adgang til hjælp fra Rusland som fødevarer, et pas og sådan noget. Det er en lidt speciel praksis, men det taler ind i det russiske narrativ om, at de jo er der for at befri befolkningen, der i virkeligheden er russere, siger han.

Det samme har man set på Krim-halvøen og i de områder i Donbas, som Rusland har kæmpet om siden 2014. Og set fra et russisk perspektiv giver det god mening.

- Man er jo nødt til at have en form for sikkerhedsfokus, når man overtager så stor en by som Mariupol. Ellers risikerer man, at det går hen og bliver et oprørssted, og så kan du ikke gøre brug af området og de ressourcer, der nu en gang er, siger Kristian Lindhardt.

Katastrofen truer

Som TV 2 beskrev tirsdag, er der en ny virkelighed i havnebyen Mariupol efter den russiske overtagelse for godt to uger siden.

For de cirka 100.000 tilbageværende ud af byens mere end en halv million indbyggere er deres blomstrende by ukendelig.

Ifølge et konservativt estimat fra de ukrainske myndigheder er mere end 20.000 civile døde i løbet af de seneste 2 måneders bomberegn.

Det meste af byen har stadig ingen elektricitet eller vandforsyning, og kun meget få steder har et fungerende mobilnetværk og muligheder for at oplade mobiltelefoner. Det er først og fremmest et problem for befolkningen. Men det kan også blive et problem for Rusland, mener Kristian Lindhardt.

- Hvis russerne skal have befolkningen over på deres side, er de nødt til at gøre noget ved det i praktisk forstand og skaffe de fornødenheder, som vi tager for givet, siger militærforskeren.

Derudover er mange bygninger ødelagte. De er enten helt udbrændte eller står og forfalder med åbne sår i form af flere etagers bombekratere. Og nu er både miljø og sundhed i byen truet.

Råber vagt i gevær

Mariupols eksilborgmester, Vadym Bojtjenko, har i flere uger advaret om, at byen er på randen af en epidemi af kolera og tarminfektionen dysenteri, der medfører alvorlig diarré.

Borgmesteren taler dagligt med indbyggere, som han har fået lavet en speciel hotline til. Ud fra deres oplysninger vurderer han, at byen er på randen af en sundheds- og miljømæssig katastrofe.

Der er stadig mange lig, som ikke er begravet, og mange af dem, som er begravet, ligger tæt på beboelser. Ligdele og skrald kan ende med at forurene jorden og det vand, der er nedenunder.

- Spildevandssystemet fungerer ikke, og den russiske hær har lavet massegrave, fordi de har dræbt over 20.000 indbyggere. De menneskelige levninger fra massegravene bliver ramt af regn og andre vejrforhold om sommeren, og det fører til infektionssygdomme og epidemier, siger han til TV 2.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har også råbt vagt i gevær over situationen i Mariupol.

WHO forbereder blandt andet medicin og vacciner mod kolera og forsøger at hjælpe indbyggere i Mariupol gennem frivillige.