Medicinrådet mener ikke, at det er værd at betale en dyr pris for et medicinsk præparat mod muskelsvind, fordi prisen ikke står mål med effekten.

Det påstår direktør i Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen.

- Så denne sag markerer et af de sørgeligste kapitler i dansk sundhedshistorie, fordi Danmark har valgt at gå fuldstændig enegang i forhold til resten af verden, siger han.

Højesteret har tirsdag slået fast, at læger handlede korrekt, da de i 2017 undlod at behandle seks børn for muskelsvind med det milliondyre præparat Spinraza. Det mente familierne til børnene ikke, og de havde i Højesteret krævet erstatning for børnenes tab af vigtige funktioner.

Det var imidlertid Medicinrådet, som rådgiver Danske Regioner om brugen af medicin, der afviste at udbrede brugen af lægemidlet til en bredere gruppe patienter. Det har siden mødt kritik.

En høj pris

Konsekvenserne af, at man ikke behandler disse patienter tids nok, kan ifølge direktøren være en markant forværring af deres tilstand.

- Det, at man kan skrive på en computer, skrive en sms til sin kæreste, eller at man kan spise selv, vægtes åbenbart ikke højt nok hos Medicinrådet, siger han.

Henrik Ib Jørgensen erkender, at man ikke bare skal lukke øjnene og betale for alle de dyre medicinske specialpræparater. Han mener, at man i stedet skal forsøge at tage kampen op mod medicinalindustrien.

- Jeg kan jo godt forstå, hvorfor Medicinrådet vil have prisen længere ned. Jeg synes også, at det koster alt for mange penge, siger han.

- Men Danmark er gået enegang på det her område. Vi er det eneste vestlige land, der har sat en grænse på femårsalderen for, hvem vi vil behandle med dette middel.

Han foreslår, at man i stedet går sammen med alle andre europæiske lande for at få forhandlet en lavere pris på plads.

- Jeg ved i øvrigt, at Danmark ikke har fået den bedste pris på Spinraza, fordi man ikke vil behandle alle. Så hvis man forpligtede sig til at behandle alle, så kunne man måske også få en bedre pris, siger han.

Ikke enig i dokumentation

Spinraza er udviklet særligt til behandling af den særlige form for muskelsvind, SMA, som de seks børn alle lider af.

Medicinrådet har tidligere forklaret, at prisen spillede en rolle, da man satte en lavere aldersgrænse for behandling. Men det handlede også om at have tilstrækkeligt med dokumentation for effekten, lød det.

Den køber Henrik Ib Jørgensen dog ikke.

- Jeg er ikke enig i, at dokumentationen for effekten har været for dårlig. Det er virologer heller ikke i resten af verden. De mener, at præparatet har god værdi. På det punkt har Medicinrådet ikke været overbevist, siger han.

Indtil videre er 17 procent af de nyregistrerede, danske coronatilfælde undervarianten BA.5.

Men den andel vil stige, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- I øjeblikket fordobles den i Danmark hver niende dag, lyder det om den nye Omikron-variant.

BA.5's udvikling over tid gør, at myndighederne kan sætte en tidshorisont på, hvornår den nye variant vil fylde størstedelen af de danske smittestatistikker.

- SSI vurderer derfor, at BA.5 vil blive dominerende i Danmark i løbet af sommeren, skriver Magnus Heunicke.

Han tilføjer, at varianten ser ud til at være årsag til, at coronasmitten herhjemme er gået fra at være stagnerende til at være svagt stigende.

Kapløb med tiden og om viden

Undervarianten af coronavirussen ser ud til at være mere smitsom end andre, allerede smitsomme Omikron-varianter. Det viser blandt andet et amerikansk studie.

Derudover tyder det på, at variant BA.5 er bedre til at undvige immunitet, som vi har opbygget enten gennem tidligere coronasmitte eller vaccination.

Derfor bør vi i følge professor på Rigshospitalet Jens Lundgren bruge de næste måneder på at indsamle viden om den nye undervariant.

- Det er et kapløb om at få så meget viden som muligt over for de varianter, som man forventeligt kommer til at se i efteråret og vinteren, og for at finde ud af, hvordan vi bedst beskytter os imod dem, har professor Jens Lundgren for nylig sagt til TV 2.

Dukkede op i Sydafrika

Andre steder i verden har BA.5 allerede vundet indpas.

Første gang, BA.5 dukkede op, var i Sydafrika, hvor man i april oplevede en stigning i antallet af coronasmittede. Stigningen var mindre end tidligere, men stadig signifikant.

Kort efter dukkede den nye undervariant op mange tusind kilometer væk i Portugal, hvor den nu er særligt tydelig. Allerede i maj blev der registreret en smittestigning, som viste sig at skyldes BA.5.

Siden er 90 procent af alle smittetilfælde i Portugal med BA.5-varianten.

Det har blandt andet fået det europæiske center for smitteforebyggelse og -kontrol (ECDC) til at ændre undervarianternes status fra ”variant af interesse” til ”en bekymrende variant”.

Højst sandsynligt ikke end-game

Men selvom varianten vinder indpas, bør vi ikke være bekymrede, mener Magnus Heunicke. For der er endnu ingen tegn på, at man bliver mere alvorligt syg, når der er tale om BA.5.

- Vi ser ingen alvorlige tegn på overdødelighed i landene, der har mere smitte med den variant end os, skriver ministeren i sit tweet.

Ifølge Magnus Heunicke har SSI og sundhedsmyndighederne sideløbende med BA.5 "fokus på en række undervarianter" af coronavirus.

Det er i følge Jens Lundgren fornuftigt, fordi virussen endnu ikke har fundet sin endelige version.

- BA.5 er højst sandsynligt ikke “end-game” af Omikron. Vi må forvente, at der kommer yderligere undervarianter, siger han.

ADVARSEL OM ET STÆRKT BILLEDE: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise et billede af en massegrav som dokumentation i artiklen.

Der er en ny virkelighed i havnebyen Mariupol efter den russiske overtagelse for godt to uger siden.

For de cirka 100.000 tilbageværende ud af byens mere end en halv million indbyggere er deres blomstrende by ukendelig.

Mere end 20.000 civile er ifølge et konservativt estimat fra de ukrainske myndigheder døde i løbet af de seneste to måneders bomberegn. Til sammenligning døde 10.000 civile i byen under den to år lange tyske besættelse under Anden Verdenskrig.

Mange bygninger er ødelagte – enten helt udbrændte eller står og forfalder med åbne sår i form af flere etagers bombekratere. Og nu er både miljø og sundhed i byen truet.

Som en aparte kontrast til elendighederne er transformationen til russisk kultur og fejringen af ”befrielsen” i fuld gang.

Det fortæller flere ukrainske kilder, som TV 2 har talt med, i eller med tilknytning til Mariupol.

Bloggeren Vyacheslav Tverdoklib er født i Mariupol og boede i byen, indtil han flygtede derfra i marts. Efter krigens udbrud opholdt han sig i mere end en måned i en kælder uden elektricitet, vand, varme og mobilnetværk.

For nylig vendte han alligevel tilbage til byen som frivillig for at hjælpe med at evakuere folk. Men på det tidspunkt var det umuligt at blive lukket ind i byen gennem russernes checkpoints. Det var 25. maj.

Hvis der ikke gøres noget, vil en epidemi af kolera og dysenteri bryde ud i løbet af sommeren

Vadym Bojtjenko, Mariupols eksilborgmester

I stedet forsøger han at holde kontakt med venner og familie, der er tilbage.

- Mariupol er lukket land. Bare det at tage til den nærmeste by, Mangush, kræver en særlig tilladelse, som skal fornys hver fjerde dag, fortæller Vyacheslav Tverdoklib til TV 2 fra sit ophold i en anden ukrainsk by tæt på Mariupol.

På randen af en katastrofe

Mariupols ukrainske borgmester, Vadym Bojtjenko, der også er i eksil, fortæller det samme i et interview med TV 2.

- Den russiske besættelse har ikke lyst til at lade ukrainere rejse til steder under ukrainsk kontrol, og der er lavet filtreringslejre rundt om i Mariupol, siger han om det system, som ifølge ham og flere andre kilder udreder folks identitet, tager fingeraftryk og billeder og vurderer, om de må rejse.

Det meste af byen har stadig ingen elektricitet eller vandforsyning og kun meget få steder med mobilnetværk og muligheder for at oplade mobiltelefoner. Alligevel taler borgmesteren dagligt med indbyggere, som han har fået lavet en speciel hotline til.

Ud fra deres oplysninger vurderer han, at byen er på randen af en sundheds- og miljømæssig katastrofe. Der er stadig mange lig, som ikke er begravet, og mange af dem, som er begravet, ligger tæt på beboelser.

Ofte er de ikke gravet ret langt ned i den jord, der tidligere på året var frossen og hård, og nu dukker de op til overfladen igen. Ligdele og skrald kan ende med at forurene jorden og det vand, der er nedenunder.

- Sommeren er på vej, og hvis det regner, vil beskidt vand sive ned i grundvandet og ind i brøndene, hvorfra folk får deres vand, fortæller Vadym Bojtjenko.

I den centrale del af byen har vandforsyningen været delvist i gang igen, men vandrørene er blevet beskadiget af bombenedslagene, og kloaksystemet er oversvømmet.

Samtidig gik det galt, da de nye myndigheder forsøgte at få gang i vandforsyningen igen. Trykket var for stort, vandrørene bukkede under, og forurenet vand strømmede gennem gaderne og ud i flod og hav.

Kolera og dysenteri

Det bekymrer eksilborgmester Vadym Bojtjenko.

- Vores eksperter mener, at hvis der ikke gøres noget, vil en epidemi af kolera og dysenteri (smitsom tarminfektion, red.) bryde ud i løbet af sommeren, siger han.

Senest mandag spærrede russiske tjenestemænd i Mariupol havnebyen af og indførte karantæne af frygt for et muligt koleraudbrud, lød det fra ukrainske myndigheder ifølge The Guardian. Petro Andryuschenko, som er rådgiver for Mariupols borgmester, sagde til ukrainsk tv, at man netop forbereder sig på en epidemi med lig og affald i byen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har også råbt vagt i gevær over situationen i Mariupol.

Dorit Nitzan, der er organisationens direktør for akutte situationer, fortalte 18. maj til journalister på en pressekonference i Kyiv, at WHO allerede forbereder medicin og vacciner mod kolera og forsøger at hjælpe indbyggere i Mariupol gennem frivillige.

- Vi har modtaget information fra ngo’er, der arbejder i Mariupol, om at gaderne er sumpede, og at kloakvand flyder sammen med drikkevand. Der er en stor risiko for, at farlige bakterier spreder sig, siger hun.

Ifølge Vyacheslav Tverdoklib er der 30 elstationer i byen, men kun to-tre af dem har en stabil forbindelse til elektricitetskilden. Og mobilnetværket er kun tilgængeligt to steder i byen.

Til gengæld er et russisk mobilselskab, Phoenix, rykket ind. Men det giver endnu ikke mulighed for at bruge netværket alle steder i byen.

De er bare glade for i det mindste ikke at blive bombarderet

Vyacheslav Tverdoklib

Anna, en indbygger i Mariupol, der nægter at forlade sin hjemby, har indvilliget i at tale med TV 2 uden brug af billeder og efternavn. Hun har som mange andre måttet gemme sig i kældre, rystende af frygt for bomberne, og har ikke set meget dagslys af den grund.

Hun har sin datter med sig, men hendes mand er død. Hendes boligblok er delvist ødelagt, men hun er alligevel vendt tilbage til sin lejlighed.

- Vi har endnu ikke elektricitet. Nogle steder i området er der vand i hanerne på de lavere etager, men folk siger, det er brunt og mudret. Vi får vand fra brønden og laver mad udenfor over åben ild sammen med naboerne. I går fangede mændene duer, som vi lavede suppe af. Det smagte godt, fortæller Anna.

Trods situationen tror hun på, at byen vil rejse sig igen.

- Her er fredeligt nu. De nye myndigheder lover, at byen bliver genopbygget, og at alt bliver godt. De siger, at Mariupol bliver en turistby, fortæller hun, men vil ikke gå ind i politiske sympatier og politik generelt.

Hun var bogholder før krigen, men har ikke noget job lige nu. Hun håber dog snart at komme i gang og fortæller, at der er kommet gang i havnen igen, og at der er planer om at genåbne stålværket Ilyich.

Lige nu er der dog kun arbejde i den kommunale service med eksempelvis gadefejning.

Byens største stålværk og arbejdsgiver, Azovstal, hvor soldater og civile havde forskanset sig i lang tid, står dog ikke til at redde, forklarede byens nye prorussiske borgmester, Konstantin Ivasjenko, 25. april.

Ved at skifte nationalitet

I et halsbrækkende tempo er Mariupol ved at skifte nationalitet til russisk. Russiske rubler cirkulerer i byen, skolerne har allerede introduceret et nyt undervisningsprogram i russisk, og indbyggere kan få russisk pas hurtigt.

Også russisk tv, som er en hjørnesten i den russiske præsident Vladimir Putins regime, er ankommet til byen. Der er installeret store tv-skærme rundt omkring, som viser lokalt og nationalt russisk stats-tv – for eksempel ved uddeling af nødhjælp, hvor folk står i kø og venter.

Desuden kører specielle køretøjer rundt i byen med skærme og højtalere, der udsender russiske budskaber om krigen og ”befrielsen” af det ukrainske folk.

Samtidig med at folk har svært ved at skaffe mad på bordet, er de nye myndigheder allerede begyndt at forsyne befolkningen med underholdning.

9. maj havde den prorussiske administration arrangeret en form for sejrsparade. Der bliver også afholdt koncerter, og for nylig blev der arrangeret en fodboldkamp mellem byens nye embedsfolk og den lokale fodboldklubs ungdomshold.

1. juni – på Børnenes Dag – besluttede myndighederne at give befolkningen en række begivenheder, der talte cykeltur, sejlads, fodboldkamp, koncert og skolearrangementer.

Venner af Vyacheslav Tverdoklib har forklaret ham om begivenhederne, men hvem kommer til sådanne begivenheder? Og hvem lever generelt videre i en ødelagt og besat by?

- Altså, i min vennekreds er der ikke nogen støtte til Rusland. Det er svært at glemme tæppebombningerne og alt det andet, som er sket. Men folk har forskellige årsager til ikke at forlade Mariupol, fordi de ikke kan eller vil, siger han.

Ifølge de kilder i Mariupol, som TV 2 har talt med, er der endnu ikke begyndt at opstå modstandsbevægelser og protester, som det er set i andre besatte byer.

- Folk, som har siddet i kældre i månedsvis under endeløse bombardementer uden lys, varme og måske uden mad og drikke, vil ikke protestere. De er bare glade for i det mindste ikke at blive bombarderet, siger Vyacheslav Tverdoklib.

Yrsa Gantzler fra Vejle er ikke, som ældre mennesker er flest.

I hvert fald ikke når det kommer til motion.

For i en alder af 99 år er hun stadig en aktiv motionist, og derfor deltog hun mandag til Royal Run i Kolding, hvor hun gik fem kilometer i tiden en time og ni minutter.

- Det gik godt, men jeg kunne mærke på hende, at hun skulle koncentrere sig mere i år end tidligere. Hun var også nervøs for, at hun ikke kunne klare det, da hun blandt andet er faldet og har haft corona siden sidst, men det gjorde også, at jeg kunne mærke stoltheden endnu mere, da vi kom i mål, siger veninden Helene Frank-Jessen.

Begyndte i fitness som 95-årig

Det lå dog ikke i kortene, at hun skulle blive en supermotionist på sine ældre dage.

For selvom Yrsa Gantzler altid har lavet småøvelser på gulvet for at holde kroppen ved lige, så blev en spontan tanke for fem år siden skelsættende for hendes fysiske form.

Dengang boede Yrsa Gantzler på plejecenteret Teglgårdsparken i Kolding, og her blev hun passet af Helene Frank-Jessen, der en dag fortalte, at hun skulle i fitnesscenteret.

Hvor de fleste 95-årige nok havde sagt "farvel og tak for i dag", så Yrsa Gantzler derimod en mulighed for at få mere motion og samvær ind i sit liv.

Og kort tid efter var de to i gang med at styrketræne.

- Det er helt utroligt, hvad Helene har fået mig til at gøre. Det er hende, der holder mig i live, og det er hende, der har hjulpet mig hertil, hvor jeg er i dag. Det kan jeg takke hende for, siger Yrsa Gantzler.

Muligvis med næste år

Selvom Yrsa Gantzler er flyttet fra Kolding til et plejecenter i Vejle, har venskabet mellem Yrsa Gantzler og Helene Frank-Jessen varet ved.

Over årene har de blandt andet reddet på en hest, stået på paddleboard og været til Royal Run to gange.

Og for Helene Frank-Jessen har det været en glæde at finde en ligesindet i Yrsa Gantzler årene til trods.

- Jeg synes, at det var fedt helt fra starten at kunne glæde et andet menneske så meget, som jeg synes, at jeg kan mærke, jeg glæder Yrsa. Og så synes jeg bare, at det er sjovt at give hende nogle oplevelser, som man ikke ligefrem plejer at få, når man er oppe i årene, siger Helene Frank-Jessen, der er jordemoderstuderende.

Om Yrsa Gantzler skal prøve kræfter med Royal Run til næste år, er dog endnu for tidligt at sige.

- Vi har snakket om, at vi skal se, hvordan hun har det til den tid. Der går jo et helt år, og når man er oppe i alderen, kan der ske meget på kort tid, men hun er i det mindste frisk på tage one-milen, siger Helene Frank-Jessen.

Virussen abekopper kan smitte alle og skeler hverken til køn eller seksualitet. Danske og internationale sundhedsmyndigheder har imidlertid sporet flere smittetilfælde til begivenheder for LGBT+-personer.

Derfor oplyste Sundhedsstyrelsen tidligere på måneden, at styrelsen ville alliere sig med blandt andre foreningerne Aids-Fondet og LGBT+ Danmark for at sprede sundhedsfaglig information.

Men Sundhedsstyrelsen ønskede i ét tilfælde ikke selv at optræde som afsender af frygt for at bidrage til stigmatisering. Det fremgår af mailkorrespondancer, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Styrelsen aftalte med foreningen Aids-Fondet at lave en bannerreklame til LGBT+-datingappen Grindr. Via et link bliver brugeren sendt til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor man kan finde oplysninger om virussen.

Selvom Sundhedsstyrelsen ifølge mailkorrespondancen er involveret i både udformningen, publiceringen og betalingen af annoncen, endte styrelsen med ikke at optræde med eget navn i den.

"Pustet op" når Sundhedsstyrelsen er afsender

I en mailudveksling mellem Hiv-Danmark og Sundhedsstyrelsen bliver styrelsen 25. maj gjort opmærksom på, at den offentlige debat og mediedækning "puster til ilden" over for en stigmatiseret gruppe, som skal stå på mål for grove udtalelser.

- Vi er opmærksomme på det og er også rigtig kede af, at debatten foregår, som den gør, svarer Sundhedsstyrelsen i en mail.

Styrelsen forsøger at skubbe "i den rigtige retning", men oplever, at resultatet hurtigt bliver "det modsatte", skriver den. Derfor vælger Sundhedsstyrelsen at udelade deres eget navn fra annoncen:

- Fordi det igen ofte bliver pustet op, så snart vi er afsender, fremgår det af mailkorrespondancen.

Af en mail fra Aids-Fondet 23. maj fremgår det, at to ugers annoncering på Grindr vil beløbe sig i omegnen af 2800 kroner.

Det vil Sundhedsstyrelsen gerne betale, skriver den i en mail 24. maj, men i så fald "vil det nok skulle ske med os begge som afsendere", skriver styrelsen.

30. maj er styrelsen tilsyneladende nået frem til en anden beslutning, fremgår det af mailen til Hiv-Danmark.

Ekspert: - Det er meget underligt

Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, hvis hovedopgaver er sundhedsfremmelse, forebyggelse og sygdomsbehandling.

Men i dette tilfælde mente styrelsen, at det var bedst, at den ikke selv optrådte som afsender af annoncen på trods af. at den ville betale for omkostninger så vel som at se annoncerne igennem inden publicering.

- Det er meget underligt, siger Oluf Jørgensen, der er forskningschef emeritus i mediejura og ekspert i offentlighedsloven.

- Når Sundhedsstyrelsen melder et budskab ud, så kan det ikke ske hemmeligt. Jeg har ikke set annoncen selv, men det vil klart være naturligt, at det fremgår, at Sundhedsstyrelsen står bag, siger han.

Sundhedsstyrelsen afviser at stille op til interview med TV 2, men skriver i et svar på mail:

- Vi arbejder generelt for afstigmatisering på sundhedsområdet og ønsker naturligvis ikke at bidrage til stigmatisering af særlige grupper:

- Vi fik en konkret forespørgsel på at samarbejde om en annonce til Grindr, som, vi synes, var en god idé og derfor støttede. Der er altid mange hensyn i spil, når vi kommunikerer fra Sundhedsstyrelsen, og vi laver altid en vurdering af, hvordan vi når vores målgruppe bedst.

Den bedste måde var i dette tilfælde, skriver styrelsen, ikke at indgå som tydelig medafsender.

Saglighedsprincip

TV 2 ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvilke hensyn der ligger til grund for ikke at optræde som afsender på annoncen samt, hvordan Danmarks øverste sundhedsmyndighed skulle kunne "puste" til en negativ debat ved at optræde synligt.

- Der gælder et saglighedsprincip for den offentlige forvaltning. Den skal agere sagligt, og de må stå ved, hvad de støtter. Det må man ikke holde hemmeligt, siger Oluf Jørgensen.

Er årsagen ikke nobel nok, når Sundhedsstyrelsen ikke ønsker at stigmatisere og puste til ilden, hvis der er risiko for at stigmatisere?

- Jo, det kan det være, men man må stadig ikke hemmeligholde det, siger han.

Utætte vinduer, gamle skannere og fire mand på samme stue og med toilet på gangen i stedet for flotte enestuer all inclusive.

Forskellen på de nye supersygehuse og de 80 procent af landets hospitaler, som ikke er nybyggede, er til at få øje på.

Ifølge Danske Regioner, som lige nu forhandler med regeringen om sygehusenes økonomi for det næste år, er der brug for et markant løft, hvis ikke det skal ende med sygehuse delt i et A og et B-hold.

- 80 procent af vores sygehusbygninger har ikke fået ekstra midler som de nye kvalitetssygehusbyggerier. Tværtimod har en stor del af dem ikke været holdt meget ved lige, selv om nogle af dem er over 50 år gamle, siger Anders Kûhnau (S), der er formand for Danske Regioner.

4,6 milliarder stor investering

Regionerne mener, at der er brug for 4,6 milliarder kroner for blot at bevare det nuværende niveau næste år, når det gælder bygninger og udstyr. Når det også kommer til reelle forbedringer, så ryger beløbet op på 6,5 milliarder.

- Det handler ikke om luksus, men om bedre kvalitet også til gavn for behandlingen. Det er svært som politiker at forsvare, at kvaliteten i Randers er væsentlig dårligere end på supersygehuset i Skejby, siger Kühnau.

Ifølge Henrik Larsen, hospitalsdirektør på Regionshospital Nordjylland, er der brug for et løft af de ældre sygehuse i Danmark til både behandling og pleje.

- Når vi vil have lighed i sundhed, uanset hvor du bor, så er det svært ikke at føle sig efterladt på perronen, når vi godt ved, at de nye store sygehuse prioriteres i disse år, siger han.

Sølle rammer

Det største efterslæb hos ham er neuro-rehabiliteringen i Brønderslev, hvor patienter genoptrænes efter blodprop og hjerneblødning.

- Bygningen er fra 1960'erne, og patienterne har decideret utidssvarende og sølle rammer at være i, selv om de kan være indlagt i op til to-tre måneder, siger han.

Også operationsgangen og røntgenafdelingen i Hjørring er nedslidte.

- Og med de klimakrav, vi nu skal levere som offentlig sektor, så kræver det også mere moderne rammer. Med al den varme, vi hælder ud af vinduerne og de gamle ventilations- og køleanlæg, så er der en stor klimagevinst at hente der, siger Henrik Larsen.

Flere end 3000 ansatte ved 70 forskellige firmaer i Storbritannien deltager i et forsøg med en arbejdsuge på fire dage uden at gå ned i løn.

Forsøget varer fra juni til december og beskrives af folkene bag som det største forsøg af sin slags i verden.

De firmaer, der deltager i forsøget, skal give deres ansatte fuld løn, selv om de ansatte kun arbejder 80 procent af den tid, de normalt ville gøre.

De ansatte har til gengæld forpligtet sig til at opretholde minimum den samme produktivitet som før.

Forsøg sammen med forskere

Forsøget er organiseret af organisationen 4 Day Work Week Global sammen med tænketanken Autonomy og forskere fra Cambridge University, Oxford University og Boston College.

Forskere fra universiteterne skal sammen med de deltagende firmaer måle, hvordan en arbejdsuge på fire dage påvirker produktiviteten, de ansattes velbefindende, arbejdsmiljøet og ligestillingen.

Joe O'Conner, der er topchef i 4 Day Week Global, siger, at Storbritannien er et afgørende sted i forhold til en firedagsuge.

- Mens vi er på vej ud af pandemien, indser flere og flere selskaber, at livskvalitet er en ny konkurrencebetingelse, og at arbejde på nedsat tid og med mere fokus på resultatet er det, der kan gøre det mere attraktivt for dem.

Påvirker det stress, udbrændthed og livsglæde?

Julia Schor, der er professor i sociologi på Boston College og forskningsleder på projektet, siger, at forskerne vil analysere, hvordan de ansatte reagerer på at have en ekstra fridag i forhold til blandt andet stress, udbrændthed, job- og livsglæde, sundhed og søvn.

- Firedagsugen anses generelt som noget, der giver tre gange udbytte. Det hjælper ansatte, firmaer og klimaet.

- Vores forskning vil undersøge det, siger hun.

Hos firmaerne, der deltager i forsøget, er man positivt indstillet over for forsøget.

- Vi tror fuldt og fast på, at en firedagsuge uden ændring i løn eller fordele vil skabe en gladere arbejdsstyrke og kommer til at have en lige så positiv indflydelse på firmaets produktivitet, kundeoplevelsen og vores sociale mission, sige Ed Siegel, der er topchef i Charity Bank, der deltager i forsøget.