Verdenssundhedsorganisationen (WHO) samarbejder med eksperter om at finde et nyt navn for virussygdommen abekopper.

Det oplyser WHO ifølge BBC tirsdag.

Meldingen kommer, efter at flere end 30 forskere i sidste uge i en fælles udtalelse skrev, at der er "et presserende behov" for at finde et nyt navn til virussen og den sygdom det forårsager, som "hverken er diskriminerende eller stigmatiserende".

Ifølge forskerne er det både upræcist og diskriminerende at fortsætte med at henvise til abekopper som "afrikansk".

De foreslår, at man i stedet kalder virussygdommen hMPXV.

I de seneste uger er der registreret omkring 1600 tilfælde af sygdommen på verdensplan.

I lande, hvor abekopper i forvejen var endemisk, er der registreret 72 dødsfald som følge af sygdommen. Men i de 32 lande, hvor sygdommen først for nylig er blevet registreret, er der ikke bekræftet nogen dødsfald.

Det gælder blandt andet i Danmark.

Tidligere tirsdag oplyste Sundhedsministeriet, at yderligere tre tilfælde af abekopper er konstateret i Danmark. Dermed er det samlede antal nu oppe på syv tilfælde.

Det første tilfælde af abekopper på dansk jord blev bekræftet 23. maj.

Vil indkalde til hastemøde

WHO oplyser ifølge BBC, at organisationen vil indkalde til et hastemøde i næste uge for at afgøre, om virusudbruddet skal betegnes som en sundhedsmæssig nødsituation af international bekymring.

Kun covid-19, svineinfluenza, ebola, zika og polio er tidligere endt i denne kategori.

- Udbruddet af abekopper er usædvanligt og bekymrende, siger chef for WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus ifølge BBC.

- Derfor har jeg besluttet at indkalde beredskabsudvalget i næste uge for at vurdere, om udbruddet repræsenterer en nødsituation af international bekymring.

Abekopper er en virussygdom, der blandt andet kan give feber og udslæt med hvide blærer.

Sygdommen varer normalt mellem to og fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes at komme sig helt.

Sygdommen er ikke luftbåren. Den smitter primært ved berøring, og man kan først smitte andre, når man har symptomer.

For første gang nogensinde indtager Danmark førstepladsen på en liste over verdens mest konkurrencedygtige økonomier, som den schweiziske handelshøjskole Institute for Management Developments (IMD) udgiver hvert år.

Danmark, som sidste år lå på en tredjeplads, rykker dermed foran rivalerne fra USA og Singapore.

- Den flotte placering er udtryk for, at vi på mange måder har et utroligt velfungerende samfund og nogle meget stærke virksomheder, siger Dansk Industris (DI) cheføkonom, Allan Sørensen, til erhvervsmediet DI Business.

Han mener, at det især kom til udtryk under pandemien, hvor det var muligt at holde Danmark kørende. Blandt andet takket være omstillingsparate virksomheder, motiverede medarbejdere og en høj grad af digitalisering.

Danmark har gradvist rykket sig nærmere toppen af listen fra det anerkendte IMD de senere år. Således lå vi nummer tre i 2021, nummer to i 2020, nummer otte i 2019 og nummer seks i 2018. Der er 63 lande i målingen.

Hvis Danmark skal holde fast i førstepladsen, er det vigtigt, at vi fortsætter med at reformere samfundet, mener Allan Sørensen.

- Virksomhederne kæmper med kapacitetsproblemer, stigende omkostninger og stor mangel på arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at vi får sænket vores høje skatter og afgifter samt øget adgangen til arbejdskraft, siger han til DI Business.

Ifølge DI er en af løsningerne, at der åbnes for, at flere dygtige udlændinge kan komme til Danmark og arbejde, mens det også er afgørende at få nedbragt den offentlige beskæftigelse til samme niveau som før coronapandemien.

Listen fra IMD er et resultat af en række faktorer, som hvert enkelt land er målt på - blandt andet baseret på rundspørger blandt tusindvis af eksperter og ledere i erhvervslivet.

Modstandsdygtig økonomi

Danmark scorer blandt andet højt på en modstandsdygtig økonomi, lov og orden, socialt ansvar, stabilitet, sammenhængskraft, fravær af korruption, åbenhed for handel, omstillingsparathed, efteruddannelse og motiverede medarbejdere.

Der er omvendt også nogle områder, hvor Danmark scorer meget lavt.

Danske virksomheder har således høje omkostninger til løn og skat, og sammen med lav arbejdstid og en stor offentlig sektor er det blandt udfordringerne for Danmarks konkurrenceevne.

Evnen til at tiltrække investeringer fra udlandet er ligeledes en hæmsko for dansk økonomi, mener IMD.

Vi lever for at lære, hedder det i et gammelt ordsprog. Men spørgsmålet er, om vi lærer nok, mens vi går i skole?

Det gør vi ikke, hvis man ser på resultatet af en ny statusrapport fra Børne- og Undervisningsministeriet.

En konklusion i rapporten er det dog, at covid-19 har spillet ind i folkeskolens læringsniveau. Og noget tyder på, at vi som samfund endnu ikke er færdige med den mildt sagt irriterende pandemi.

Velkommen til dagens overblik.

Tre tegn er bekymrende ved ny Omikron-variant

En ny Omikron-variant har gjort sit indtog i Danmark. Faktisk er der tale om tre undervarianter, og de foreløbige undersøgelser peger på, at de både er mere smitsomme og bedre til at undvige immunitet fra vacciner og tidligere smitte end de hidtil kendte inkarnationer af Omikron.

Vi ser ifølge Statens Serum Institut ud til at skulle gå en sommer med stigende smitte i møde.

De nye varianter har navne som B.1.12.1, BA.4 og BA.5. og der er lige nu ikke enighed blandt eksperter om graden af farlighed.

I Portugal har man konstateret dødsfald hos ældre, som var vaccineret fire gange.

Tirsdag var det såkaldte kontakttal for første gang siden februar over 1,0, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Kronprinsesse Mary ville ikke svare på kritiske spørgsmål

Tirsdag gæstede kronprinsesse Mary Haslev Idrætsefterskole, hvor hun talte om sit arbejde med Mary Fonden, der er sat i verden for at bekæmpe mobning.

Den tilstedeværende presse ville dog gerne spørge kronprinsessen om sit syn på Herlufsholm Kostskole.

Skolen er kommet i fokus, efter en række tidligere elever er stået frem og fortalt om vold, grov mobning og seksuelle krænkelser på skolen.

Kongehuset har prins Christian gående på den traditionsrige institution, og for nylig blev det meddelt, at også prinsesse Isabella er indskrevet som elev i det kommende skoleår.

Efter en kort udmelding om, at "mobning aldrig kan retfærdiggøres" sagde kronprinsessen ”tak for i dag”, drejede rundt på hælen og forlod Haslev Idrætsefterskole uden at svare på spørgsmål fra de fremmødte journalister.

Zelenskyjs appel: Giv os venligst luftforsvarssystemer

I krigens begyndelse tryglede ukrainerne om et flyveforbud, der effektivt ville lukke luftrummet over landet og besværliggøre russernes angreb.

Tirsdag svarede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på spørgsmål fra danske journalister via et link. Og Zelenskyj lagde ikke skjul på, at luftrummet er et strategisk kernepunkt i krigen.

- Hvis I ikke kan lukke luftrummet, så giv os fly. Vi fik ikke flyene. I kan ikke give os flyene? Så giv os venligst luftforsvarssystemer, sagde Zelenskyj på pressemødet, der var arrangeret af Berlingske Media.

Ukraine efterspørger nye, avancerede våbensystemer, der kan ramme mål på lange afstande, fordi afstanden mellem den ukrainske hær og den russiske er på 100-140 kilometer.

Danmark og Canada deler Hans Ø

For første gang nogensinde kommer der nu en regulær landegrænse mellem Kongeriget Danmark og Canada.

Grænsen vil ligge på en ø i Kennedykanalen mellem Grønland og den canadiske ø Ellesmere Island. Øen er kendt som Hans Ø.

I løbet af de seneste fire årtier er øens navn dukket op igen og igen. Både Danmark og Canada har hævdet, at den golde klippeknold var under deres herredømme. Uden at nå til enighed. Før nu. Landene er nemlig blevet enige om at dele øen på midten.

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sender det fredelige forløb et signal om, at grænsestridigheder kan løses på pragmatisk vis.

Gæstfri ø kan blive din

Det er nok en romantisk drøm, men den kan blive til virkelighed. I hvert fald hvis du er villig - og likvid - nok til at smide 14 millioner kroner for en idyllisk beliggende dansk ø.

Nakskov Fjords største privatejede ø, Vejlø, er nemlig sat til salg.

Vejlø tæller i alt 36 hektarer og rummer blandt andet en landejendom fra 1911 med en stor have samt gamle frugtplantager.

Senest en privat ø blev sat til salg i området var i 2020, hvor Masnedø Kalv blev solgt til erhvervsmanden Per Wimmer for 7,3 millioner kroner.

***

Statens Serum Institut (SSI) har konstateret yderligere tre tilfælde af abekopper i Danmark. Dermed er det samlede antal nu oppe på syv tilfælde.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

I to af tilfældene har Styrelsen for Patientsikkerhed identificeret smittekilden. Ifølge ministeriet er der tale om formodentlig smitte i Danmark, men fra en person, der er bosiddende i udlandet.

- Der er nu formodentlig for første gang sket smitte med abekopper i Danmark. Vi følger naturligvis situationen nøje og arbejder på at inddæmme smitten, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Ved det tredje tilfælde er smittekilden fortsat ukendt.

- Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med smitteopsporing af den smittedes nære kontakter i Danmark. Og myndighederne tilbyder vacciner til nære kontakter, hvor det er relevant, fortsætter ministeren i pressemeddelelsen.

Giver plettede udslet

Første dansker blev konstateret smittet med abekopper 23. maj.

Abekopper er en virussygdom, der giver det helt karakteristiske plettede udslet (kopper), der er små blærer, som er fulde af virus overalt på kroppen. Desuden er andre typiske tegn på sygdommen feber, kulderystelser og muskelsmerter.

Sygdommen varer normalt to til fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes at komme sig helt.

Sygdommen er ikke luftbåren. Den smitter primært ved berøring. Det kan typisk ske, hvis man bor under samme tag, via seksuel kontakt, eller indirekte eksempelvis via kontakt til sengelagner med smitte. Desuden kan smitte ske via indånding af nys og hoste fra en person, der er syg med abekopper. Sygdommen smitter nemlig først, når man har symptomer.

Ifølge den seneste risikovurdering fra SSI er der lav sandsynlighed for smittespredning af abekopper i den brede befolkning i Danmark.

- Der er dog høj sandsynlighed for spredning blandt personer med flere seksualpartnere - herunder blandt mænd, der har sex med mænd i udlandet, skriver seruminstituttet.

200 vacciner ankommet til Danmark

Tirsdag offentliggjorde EU, at der er underskrevet en aftale om køb af 110.000 doser vaccine mod abekopper fra den danske vaccineproducent Bavarian Nordic.

Vaccinerne vil blive betalt med EU-midler og leveret til de forskellige medlemslande.

I Danmark ankom de første 200 vacciner mod abekopper 27. maj. Desuden arbejder Danmark på at indkøbe yderligere 2000 til 3000 vacciner fra Bavarian Nordic, lød det dengang.

Vaccinerne gives til personer, der har været i nær kontakt til smittede med virussygdommen.

Mandag var én af de dage, der nok vil blive skrevet om i fremtidens økonomibøger.

Efter et rædselsfuldt halvt år tog det amerikanske aktieindeks S&P 500 – det vigtigste i verden – endnu et stort hug og røg dermed forbi en både vigtig og bekymrende grænse.

Bekymrende fordi mandagens fald betyder, at der nu officielt er skåret mere end 20 procent af S&P 500-indeksets værdi, siden priserne toppede i januar.

Og vigtigt fordi det kun er sket syv gange før de sidste 50 år.

Et bjørnemarked

I aktiesprog kaldes et fald på 20 procent siden den seneste pristop for et bear market – et bjørnemarked – men for almindelige mennesker vil det måske være mere fristende at kalde det en børskrise.

Selvom eksperter gennem de seneste år har sagt, at aktiepriserne er blevet pumpet kraftigt og kunstigt op af hjælpemilliarder, der skulle holde hånden under økonomien, mens pandemien hærgede, har det også betydning ude i virkeligheden, når aktiekursen på denne måde falder til jorden.

Både for dem, der har købt på toppen og derfor allerede har tabt penge, og for de millioner af mennesker, der har brugt aktiemarkedet til at spare op til deres alderdom og pension, er konsekvenserne til at få øje på.

Men det var ikke kun på aktiemarkedet, at mandag var usædvanligt mørk.

Kryptovalutaen Bitcoin røg eksempelvis under 23.000 dollars per mønt, hvilket er langt fra efterårets top, hvor man skulle betale over 67.000 dollars, hvis man ville eje én Bitcoin.

Og i samme boldgade fik den næststørste kryptovaluta, Ethereum, barberet omtrent 30 procent af sin værdi af.

Risiko for recession og rentehop

Ifølge Otto Friedrichsen, der er aktiechef hos kapitalforvalteren Formuepleje, bunder nedturen på aktie- og kryptomarkedet i de samme temaer – særligt inflation og centralbankernes modtræk, stigende renter.

Hidtil har den amerikanske centralbank, Federal Reserve System (FED), lagt op til forholdsvis store rentestigninger. Men mandag begyndte der pludselig at sprede sig en frygt for, at FED ville stramme endnu mere på renteskruen for at få inflationen under kontrol.

Potentielt kan renten blive hævet med op mod 0,75 procentpoint i ét hug, lød meldinger, fordi nye tal indikerede, at inflationen i USA var højere, end man tidligere havde forventet.

Et så stort rentehop i én omgang er ikke set siden 1994, og det blev af nogle tolket som en øget risiko for en økonomisk nedtur – en såkaldt recession.

- Centralbanker over hele verden forsøger at bremse inflationen ved at hæve renterne. Udviklingen, hvor man kan blive nødt til at træde hårdt på bremsen ved at hæve renterne, er hele udgangspunktet for de kursfald, man ser på aktiemarkedet, siger Otto Friedrichsen.

Et mismatch

Kort fortalt har centralbanker som FED i USA, Den Europæiske Centralbank (ECB) i Euro-området og Nationalbanken i Danmark typisk en målsætning om at sikre en inflation på cirka to procent.

En inflation i det lag sikrer, at økonomien vokser, og at det kan betale sig at købe varer. Men hvis inflationen bliver markant højere, kan det give problemer, fordi det udhuler forbrugernes købekraft og gør opsparingerne mindre værd.

Derfor har særligt FED og ECB været meget åbne om, at inflationen skal ned fra sit historisk høje niveau, men konsekvensen kan blive en større eller mindre tilbagegang i økonomien.

- Vi har haft et mismatch mellem udbuddet og efterspørgslen, forklarer Otto Friedrichsen.

- Efterspørgslen er blevet stimuleret, vi har købt mange varer, og det har skabt en uligevægt mellem udbuddet og efterspørgslen. Det er derfor, centralbankerne i øjeblikket hæver renterne: for at få os til at købe mindre, siger han.

Store fald over det meste af verden

Kigger man på andre aktieindeks end bare S&P 500, er tendensen langt hen ad vejen den samme.

Det danske eliteindeks, C25-indekset, er i skrivende stund nede med 21 procent siden nytår. Det teknologitunge Nasdaq-indeks i USA er faldet over 30 procent for året. I Stockholm er årets blodbad i øjeblikket på cirka 20 procent, og det tyske Dax 30-indeks er faldet med over 16 procent i år.

Og selvom man ikke nødvendigvis kan sige, at der er en sammenhæng mellem et bjørnemarked og en økonomisk krise, har de to ting ofte fulgtes ad i et omfang.

Som New York Times skriver, så har en recession tit efterfulgt et bjørnemarked.

Kontakttallet for coronavirus er tirsdag beregnet til 1,1.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Det indikerer, at epidemien begynder at stige svagt, skriver Magnus Heunicke.

- Det underbygger spildevandsovervågningen, hvor vi ser stigninger i alle fem regioner, særligt i Region Hovedstaden.

Det er første gang siden starten af februar, at kontakttallet er beregnet til at være over 1,0.

Ny variant er del af forklaringen

Når kontakttallet er 1,1, vil det sige, at 10 smittede i gennemsnit smitter 11 andre.

Tallet kan sige noget om, hvorvidt smitten i samfundet er på vej op eller ned. Det fortæller dog ikke, hvor mange smittetilfælde der er i samfundet.

I sidste uge var kontakttallet på 0,8.

Magnus Heunicke skriver videre på Twitter, at "en del af forklaringen på den stigende smitte er introduktionen af BA.5 i Danmark".

- Den undervariant til omikron udgør foreløbigt 32 procent af de bekræftede tilfælde i uge 23. SSI (Statens Serum Institut, red.) følger fortsat udviklingen tæt, skriver han.

SSI forventer, at BA.5-undervarianten bliver den dominerende denne sommer.

Der er ifølge sundhedsmyndighederne dog ingen tegn på, at BA.5 giver mere alvorlige sygdomsforløb end de varianter, som ramte Danmark i vinter.

Heunicke slog i weekenden fast, at "det er overhovedet ikke på tale" med restriktioner over sommeren.

Det seneste døgn har der været 1159 coronatilfælde i Danmark, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. 1015 af dem er såkaldte førstegangspositive, der ikke har haft coronavirus før.

De 1159 tilfælde er fundet i 7269 PCR-test.

I alt har tæt på tre millioner personer i Danmark haft coronavirus mindst én gang siden virusset kom til Danmark i starten af 2020. Det er over halvdelen af befolkningen.

EU vil købe 110.000 doser vaccine mod abekopper. Aftalen vil blive underskrevet tirsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den danske vaccineproducent Bavarian Nordic har tirsdag oplyst, at det er dens koppevaccine, der hedder Imvanex i Europa, som EU har købt.

Bestillingen har fået Bavarian Nordic til øge forventningerne til omsætningen i år med 100 millioner kroner i år til mellem 1,9 og 2,1 milliarder kroner.

Vaccinerne vil blive leveret ved udgangen af denne måned, siger den europæiske sundhedskommissær, Stella Kyriakides.

900 tilfælde

Efter et møde med EU's sundhedsministre fortæller kommissæren, at vaccinerne vil blive betalt med EU-midler og leveret til de forskellige medlemslande.

Ifølge Stella Kyriakides har EU registreret 900 tilfælde af abekopper.

EU sagde tidligere på måneden ifølge Reuters, at man var i dialog med den danske vaccineproducent Bavarian Nordic angående forsøgsdata, der kunne muliggøre, at virksomhedens koppevacciner også kan bruges mod abekopper.

I USA er koppevaccinenen godkendt til brug mod abekopper.

10. juni var der i Danmark registreret i alt fire tilfælde af abekopper. Det første tilfælde på dansk jord blev bekræftet 23. maj.

Der er endnu ikke noget, der tyder på, at abekopper har spredt sig mellem personer i Danmark. Derimod er de smittede blevet ramt under rejser til udlandet.

Tæt kontakt

Abekopper er en virussygdom, der kan give feber og udslæt med hvide blærer. Sygdommen varer normalt mellem to og fire uger. I de fleste tilfælde går den over af sig selv.

Sygdommen smitter primært ved berøring. Man kan først smitte, når man har symptomer.

Danmark kan tilbyde vaccine til personer, der har været i tæt kontakt med en smittet.

Nogle af EU's medlemslande har selv indkøbt vacciner, herunder Tyskland og Spanien.

Den danske regering vil bruge 3,9 millioner kroner på vacciner mod abekopper til nære kontakter til smittede.

Det kan være sundhedsskadeligt at komme i nærkontakt med flagermus.

Derfor er Kongeåbadet i Vamdrup foreløbig lukket på ubestemt tid.

Ifølge direktør Otto Skak blev der mandag konstateret, at to flagermus fløj rundt i svømmehallen.

Stedet blev omgående lukket, og eksperter er nu blevet tilkaldt for at indfange flagermusene og samtidig finde ud af, hvordan de er kommet ind.

Bærer sygdomme

Flagermus kan bære forskellige sygdomme. Blandt andet rabies, der kan være farlig for mennesker.

Kongeåbadet oplyser, at der er tale om en lidt vanskelig situation, og derfor kan man ikke oplyse, hvornår svømmehallen åbnes igen.

Men der arbejdes på højtryk, så generne bliver så små som overhovedet muligt.

Det er ikke første gang, at der dukker flagermus op i Kongeåbadet, men man troede, at der var kommet styr på de steder, hvor dyrene kunne komme ind.

Omikron-varianten skulle have været vejen ud af pandemien. Den var meget mere smitsom end forrige varianter og så derfor ud til at have presset sig selv op i et hjørne. Og fordi den satte sig højere i luftvejene end Delta-varianten, skabte den hos langt de fleste ikke alvorlig sygdom.

Men så kom der tre nye Omikron-varianter: BA.2.12.1, BA.4 og BA.5.

Det er som en viral yoyo

Stuart Turville, australsk forsker

De ser ud til både at være mere smitsomme og bedre til at undvige immunitet fra vacciner og tidligere smitte end de forrige varianter.

Der er dog ifølge Statens Serum Institut (SSI) stadig gode nyheder, selvom vi ser ud til at gå en sommer med stigende smitte i møde. Der er nemlig ikke tegn på, at de nye varianter er mere alvorlige i forhold til de oprindelige Omikron-varianter BA.1 og BA.2, lød det fredag i en ny vurdering fra SSI.

Men det er andre eksperter uenige i. Ifølge flere er der nemlig små tegn, der tilsammen kan betyde, at Omikron BA.5 måske alligevel kan være mere sygdomsfremkaldende, end de to Omikron-varianter BA.1 og BA.2 vi i Danmark var igennem i vinter.

Fredag – samme dag som den nye risikovurdering fra SSI – kom der nemlig et tweet.

Sådan ser Delta, BA.1 og BA.5 ud i celler

Tweetet var fra den australske forsker Stuart Turville, som sammen med flere andre forskere har undersøgt, hvordan forskellige typer af coronavarianter vokser i forskelligt væv.

Resultaterne blev publiceret i Nature Microbiology 30. maj, men forskerne nåede ikke at teste de tre nye Omikron-varianter. Det har de gjort nu, og det var de resultater, der skabte opsigt på Twitter.

- Det er som en viral yoyo. Sådan her ser Delta, BA.1 og BA.5 ud i celler med TMPRSS2, når de bliver udsat for positive prøver og efterladt i tre dage, skrev Stuart Turville.

Men hvad betyder det?

Ingen data viser indtil videre, at BA.5 er mere sygdomsfremkaldende

Ifølge Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet, er betydningen endnu uvis, når det gælder Omikron-varianten BA.5.

Ændringerne i virussen kan måske forklare, hvorfor BA.5 er bedre til at undvige immunitet. Det kan måske også forklare, hvorfor den er mere smitsom.

Det er ikke en god nyhed. Det er bekymrende

Astrid Iversen, professor

- Men indtil videre har jeg ikke set data, der angiver, at BA.5 er mere sygdomsfremkaldende end BA.1 og BA.2, oplyser han til TV 2.

Ifølge andre forskere, herunder amerikaneren Eric Topol, der er professor i molekylær medicin samt grundlægger og direktør for Scripps Research Translational Institute, sidder de tre nye varianter mere i lungerne, end det var tilfældet med BA.2.

Det skrev Eric Topol allerede 27. maj på Twitter.

Samme små tegn har vist sig i de forsøg, som Stuart Turville har foretaget, mener Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford Universitet i England.

For selvom der er tale om forsøg i et reagensglas, og resultaterne derfor ikke kan overføres direkte til hvor alvorlig sygdom, varianterne vil give i smittede mennesker, så har de stadig værdi.

Især fordi Stuart Turville og hans kollegers forsøg ifølge Astrid Iversen tidligere har vist sig at være en god indikator for, hvor syge mennesker er blevet af de andre varianter. Og i hvor høj grad smitte udviklede sig til infektion i de nedre luftveje.

- Det er ikke en god nyhed. Det er bekymrende, siger hun til TV 2 om forsøgene.

Hamstere viste, at Omikron satte sig i de øvre luftveje

Astrid Iversen forklarer, at cellerne i forsøgene ser ud til hurtigere at blive smittet og dø, når de bliver udsat for Omikron-varianten BA.5, end det er tilfældet med BA.1 og BA.2.

Man kan i hvert fald ikke ud fra disse forsøg antage, at BA.4 og BA.5 vil opføre sig ligesom BA.1 og BA.2

Astrid Iversen

Ligesom det er tilfældet med reagensglasforsøg, ligger heller ikke dyreforsøg højt på den videnskabelige stige for evidens.

Men hamstere er tidligere blevet brugt som en model for coronavirus. Og det var i hamstere, at forskerne første gang så, at Omikron så ud til at vokse i de øvre luftveje i stedet for i de nedre, hvilket blandt andet skabte de høje indlæggelsestal under Omikrons forgænger: Delta-varianten.

Og hamsterforsøg med Omikron BA.5 viser altså også, at BA.5 vokser mere i de nedre luftveje hos hamstere, end det var tilfældet med BA.1 og BA.2.

- Det er heller ikke et godt resultat. Og det er et bekymrende resultat, der gør, at man i hvert fald ikke ud fra disse forsøg kan antage, at BA.4 og BA.5 vil opføre sig ligesom BA.1 og BA.2.

I virkeligheden adskiller Omikron-varianterne BA.4 og BA.5 sig så meget fra BA.1 og BA.2, at de burde have deres eget bogstav i det græske alfabet, sådan som det var tilfældet med Alfa, Delta og Gamma, mener både Astrid Iversen og Eric Topol.

Ingen data endnu, men Portugal, forsøg og hamstere er bekymrende

De tre nye Omikron-varianter er først lige nu ved at brede sig. Og det er ifølge Astrid Iversen årsagen til, at der endnu ikke er data nok til at vurdere, om de tre nye varianter er mere sygdomsfremkaldende eller dødelige, end de Omikron-varianter vi allerede kender. Sådan som også Jens Lundgren påpeger.

Hvordan en ny variant udvikler sig i mennesker, viser sig nemlig først flere uger efter smitte. Hospitalsindlæggelser viser sig typisk to til tre uger efter smitte og dødsfald tre til fem uger efter.

- Derfor har man ikke et klart billede endnu. Det kan man ikke have, fordi BA.5 endnu ikke er dominerende i de fleste lande. Og derfor er der en usikkerhed, siger Astrid Iversen.

Men det betyder også, at det er for tidligt at udtale sig om, at de tre nye ikke ser ud til at være mere alvorlige end BA.1 og BA.2.

- Det billede, vi ser i Portugal, er bekymrende. In vitro-forsøgene er bekymrende. Og hamsterforsøgene er også bekymrende. Så der er en grund til at følge udviklingen nøje og handle på, hvad der måtte ske, hvis det skulle vise sig at være alvorligere varianter, siger hun.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få et interview med faglig direktør hos SSI Tyra Grove Krause.

Men i en mail til TV 2 oplyser hun, at der var usikkerhed om, hvorvidt BA.5 ville kunne vokse frem i Danmark på samme vis, som man så det i Sydafrika og Portugal.

- Det skyldes, at vi havde en Omikron-bølge domineret af BA.2, der er tættere beslægtet på BA.5 end for eksempel BA.1, der havde domineret i Portugals Omikron-bølge, skriver den faglige direktør.

Først i slutningen af maj kunne SSI se, at varianten var i vækst.

Til spørgsmålet om hvorvidt de nye varianter er mere alvorlige end BA.1 og BA.2 oplyser SSI, at de i høj grad læner sig op ECDC's (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme) vurdering.

Og ifølge ECDC er der foreløbig intet, der tyder på, at de nye varianter forårsager sværere sygdomsforløb end de tidligere.

Engang var Mikhail Kasjanov en af Ruslands mægtigste mænd.

Hvis Ukraine falder, bliver de baltiske stater de næste

Mikhail Kasjanov, tidligere premierminister i Rusland

Han sad lige overfor Vladimir Putin, når de to mænd mødtes i præsidentkontoret i Kreml og smalltalkede med USA's daværende præsident George W. Bush, når de begge deltog i samme topmøder.

I perioden fra 2000 til 2004 var han premierminister i Rusland og er dermed en af de personer, der må formodes at have et godt indtryk af, hvad der foregår i hovedet på landets præsident.

Mikhail Kasjanov flygtede efter Ruslands invasion af Ukraine, og han har netop talt med nyhedsbureauet AFP om, hvad der foregår i hans hjemland.

Og den forhenværende premierminister kommer med flere forudsigelser til NATO og Vesten.

- Hvis Ukraine falder, bliver de baltiske stater de næste, siger Mikhail Kasjanov til AFP.

Overraskelsen

Han tror nu, at Vladimir Putin er villig til at lade krigen i Ukraine trække ud i op til to år og siger, at han har svært ved at gennemskue præsidentens mentale tilstand.

For eksempel havde Mikhail Kasjanov ikke forestillet sig, at der ville blive krig, inden Rusland invaderede.

Men så ændrede nogle tv-billeder det hele.

Det var optagelserne fra mødet i Vladimir Putins sikkerhedsråd inden invasionen, hvor præsidenten blandt andet ydmygede sin sikkerhedschef.

- Da jeg så mødet i Ruslands sikkerhedsråd, indså jeg, at ja, der vil blive krig, siger han.

Mikhail Kasjanov fortæller, hvordan mødet i det russiske sikkerhedsråd gav ham en fornemmelse af, at Vladimir Putin ikke tænker klart.

- Jeg kender jo disse mennesker, og ved at betragte dem kunne jeg se, at Putin var ude af den. Ikke i en medicinsk forstand, men politisk, siger han og tilføjer:

- Jeg kendte en anden Putin.

Truslerne

Mikhail Kasjanovs politiske karriere i Rusland går helt tilbage til 1990'erne, hvor han var økonomi- og finansminister under Boris Jeltsin.

Han blev fyret som premierminister sammen med resten af regeringen i 2004, fordi Vladimir Putin ville "udstikke en ny kurs" for Rusland.

Siden har Mikhail Kasjanov været del af den politiske opposition mod Vladimir Putin i Rusland.

Et Rusland, som den tidligere KGB-agent Vladimir Putin ifølge den tidligere premierminister i løbet af 20 år har gjort til et land styret af frygt og straffrihed for systemets folk.

- Med opmuntring fra Putin som statsoverhoved er systemet begyndt at opføre sig mere kynisk og ondskabsfuldt end i Sovjetunionens sidste tid, siger Mikhail Kasjanov til AFP.

- I bund og grund er dette et KGB-system baseret på fuldstændig lovløshed. Det er klart, at de ikke forventer nogen form for straf, siger han.

Hvor Mikhail Kasjanov præcis opholder sig nu, vil han ikke sige, men han oplyser til AFP, at han tog til Europa efter invasionen, og at han frygter for sin sikkerhed.

En af Vladimir Putins mest brutale allierede, den tjetjenske leder Ramzan Kadyrov, har offentligt truet Mikhail Kasjanov ved at placere ham midt i et sigtekorn på et billede på Instagram.

Og Mikhail Kasjanov kan formentlig ikke vide sig sikker for sin tidligere chef.

I 2015 blev hans politiske allierede, Boris Nemtsov, for eksempel skudt i centrum af Moskva, og i 2020 blev den vel nok bedst kendte Putin-kritiker Aleksej Navalnyj udsat for et giftangreb.

Ifølge Mikhail Kasjanov er Vladimir Putin så farlig, at han bør bekæmpes med alle midler.

Han siger til AFP, at han er "kategorisk uenig" i den franske præsident Emmanuel Macrons udtalelser om, at Vladimir Putin ikke bør ydmyges.

Rusland uden Putin?

At Ukraine bør afgive land til gengæld for en fredsaftale, synes han også er en dårlig idé.

- Hvad har Putin gjort for at fortjene det? Det er en overdrevet pragmatisk holdning. Jeg mener, det er forkert og håber ikke, Vesten går ned af den vej, siger Mikhail Kasjanov.

Et af de spørgsmål, som mange nok har stillet sig selv på det seneste, har den tidligere premierminister også stillet sig selv.

Hvad nu, hvis Vladimir Putin forsvinder?

Det har længe svirret med rygter om, at præsidenten har helbredsproblemer, og de har været så vedholdende, at såvel Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, som Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har set sig nødsaget til at afvise dem.

Mikhail Kasjanov siger til AFP, at han tror, at Putin formentlig vil blive erstattet af en kransekagefigur, som i virkeligheden bliver styret af præsidentens gamle venner i efterretningstjenesterne.

Men den tidligere premierminister tror også, at russerne med tiden vil forkaste de gamle KGB-folks diktatur.

- Jeg er sikker på, at Rusland vil vende tilbage til vejen mod at bygge en demokratisk stat, siger han og tilføjer, at det nok vil tage et årti af "afputinisere" landet.

Hvis det skal lykkes at gennemføre et systemskifte i Rusland, vil det blandt andet kræve, at de russere, der er imod Vladimir Putin, står sammen.

Og det sammenhold tror Mikhail Kasjanov den nuværende krig i Ukraine er med til at styrke.