22.000 mennesker mødte lørdag aften op foran Buckingham Palace i London for at fejre dronning Elizabeth's 70 år på tronen til tonerne af nogle de største musikere i verden.

Udendørskoncerten "Party at the Palace" er en del af en storstilet 70 års jubilæumsweekend, som nu er på tredjedagen af en fire dag lang fejring.

Men for anden dag i streg dukkede hovedpersonen selv ikke op til festlighederne, rapporterer BBC.

Ifølge det britiske kongehus følte den 96-årige britiske monark sig utilpas under en parade torsdag ved Buckingham Palace, og efterfølgende har hun ikke vist sig offentligt.

- Selvom dronningen måske ikke deltager i koncerten personligt, er hun meget opsat på, at folk forstår, hvor meget det betyder for hende, og at alle dem, der ser på, har en fantastisk aften, står der i en erklæring fra kongehuset, som blev udsendt efter koncertstart klokken 20.30 dansk tid.

Tidligere lørdag meldte regenten afbud til det prestigefyldte løb Epsom Derby, selvom dronningen ellers er en særdeles ivrig hestevæddeløbsfan. Afbuddet skete på grund af bevægelsesproblemer. Og fredag missede hun ligeledes en gudstjeneste, som også var en del af festlighederne.

Briterne sender tanker til dronningen

Selvom mange af de fremmødte havde glædet sig til at se statsoverhovedet blandt gæsterne til koncerten, har stemningen foran det royale palads været i top hele dagen.

- Der er virkelig god stemning, selvom man selvfølgelig tænker på dronningen og hendes helbred, siger TV 2-korrespondent Lotte Mejlhede.

Hun har lørdag talt med flere af de mange tusinde, der har bevæget sig op ad The Mall til Buckingham Palace:

- De siger, at de selvfølgelig gerne havde set, at hun kunne deltage, men hun er 96 år, og de fortæller, at bare hun har det godt, hvor hun er, kan de stadig godt fejre alt det, hun har gjort for dem gennem de seneste 70 år, siger Mejlhede.

Musiklegender skal spille for millioner

En række medlemmer af den royale familie var til stede ved koncerten – blandt andre prins Charles, prins William og hertuginde Kate.

De 22.000 tilskuere havde fået billet gennem et landsdækkende lotteri til at komme ind på selve koncertpladsen foran Buckingham Palace. Og endnu flere deltog i festlighederne fra en park ved siden af, hvor der var stillet storskærme op, som livetransmitterede koncerten.

Samtidig fulgte millioner med på tv-skærme hjemmefra.

Her kunne de mange tilskuere lytte med på sange fra musiklegenderne Diana Ross, Queen, Duran Duran, Alicia Keys, George Ezra og mange, mange flere.

De blev heller ikke blive snydt for Elton John. Han bidrog på afstand med en indspillet optræden.

Aftenen blev afsluttet med taler fra kronprins Charles og hans søn William.

Fejringen af det store platinjubilæum slutter søndag, hvor flere tusind blandt andet vil deltage i et optog.

23. maj testede den første dansker positiv for abekopper. Under 24 timer senere kunne sundhedsmyndighederne bekræfte endnu en smittet.

Den sjældne virus har tidligere primært været udbredt i Afrika. Men de seneste uger har den fundet vej til en række lande i Europa, blandt andet Storbritannien, Spanien, Sverige og Danmark.

- Sundhedsmyndighederne forventer ikke udbredt samfundssmitte i Danmark, men vi følger situationen tæt for at være bedst muligt forberedt på en eventuel udvikling i smittesituationen, oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 23. maj.

Det er svært ikke at tænke tilbage på corona i sådanne øjeblikke

Magnus Heunicke, sundhedsminister

Selvom ministeren understreger, at abekopper ”er noget helt andet” end corona, minder situationen meget om den, vi så ved coronaepidemiens begyndelse for lidt over to år siden.

Og det er endnu en gang Magnus Heunicke, der skal hjælpe Danmark gennem omstændighederne på bedste vis.

Men hvordan er det at sidde for enden af bordet, når de sundhedspolitiske beslutninger skal tages? Og hvordan bruger Magnus Heunicke erfaringerne fra coronaepidemien?

Det, du kan læse herunder, er hans egen beskrivelse af dagenes gang.

Lørdag 21. maj – googler abekopper

Om formiddagen tager jeg ud til Københavns lufthavn, fordi jeg skal til Geneve i Schweiz for at deltage i Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) generalforsamling. Vores fly er forsinket, og da vi skal mellemlande, ender vi med at sidde fast i både lufthavnen i København og i Amsterdam.

Mødet i WHO begynder søndag morgen. Jeg skulle være ankommet i Geneve lørdag eftermiddag, men jeg lander først klokken 23.00.

Derfor har jeg god tid til at læse op på nogle sager. Jeg har fået den første skriftlige orientering om abekopper i Europa.

Samtidig har vi en rapport, der siger, at det ikke er usandsynligt, at der vil komme smitte i Danmark. Så vi bruger tiden på at lave en pressestrategi, så vi ved, hvad der skal ske, når den første dansker bliver smittet.

Jeg går også i gang med at google. Jeg kender ikke rigtig sygdommen, så jeg forsøger at gøre mig selv klogere.

Det er svært ikke at tænke tilbage på corona i sådanne øjeblikke. Noget af det, som jeg var særligt opmærksom på, var, at flere eksperter var begyndt at udtale sig om, at smitten måske er muteret. Når en sygdom bevæger sig fra dyr til mennesker og måske har muteret sig på en måde, der gør den mere smitsom, så er vi nødt til at være i alarmberedskab.

Selvom jeg er bekymret, er det ikke sådan, at jeg sagde, at nu har vi en ny corona. Modsat corona er abekopper en velkendt og velbeskrevet sygdom. Det gav noget tryghed.

Søndag 22. maj – briefing med Brostrøm

Dagen starter tidligt med en gåtur rundt i Geneve sammen med generaldirektøren i WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, og andre sundhedsministre.

Her går jeg rundt sammen med direktøren i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og vi aftaler at have en briefing senere på dagen om abekopper.

Lidt senere sidder vi derfor i en lædersofa i kælderen på det palæ, der er WHO’s hovedkvarter i Geneve. Her giver Søren Brostrøm sammen med Helene Probst, vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen, mig en grundig briefing på, hvad vi ved om abekopper.

Hvis alt handler om abekopper, kan man hurtigt komme til at male fanden på væggen

Magnus Heunicke, sundhedsminister

Det er rigtig godt at få den briefing, og da jeg går i seng søndag aften, er det med en følelse af tryghed. Både fordi det er en meget velbeskrevet sygdom, men også fordi der allerede eksisterer vacciner.

For vaccinerne presser jo også på. Hvordan får vi fat på de vacciner? Vi har ingen på lager. Det bruger vi næste dag på at finde ud af.

Mandag 23. maj – første tilfælde af abekopper i Danmark

Vi starter tidligt med en fælles morgenmad med WHO klokken 07.00. Vi bor lidt mere beskedent end det hotel, som vi er inviteret til morgenmad på. Her spiser vi med en del andre sundhedsministre og drøfter blandt andet abekopper.

Klokken 08.45 møder jeg Søren Brostrøm og Helene Probst i lobbyen. Klokken tre om natten har Helene fået et opkald om, at den første danske case er blevet fundet.

Det er lidt svært at beskrive den følelse, der løber gennem én i det øjeblik. Det er lidt en følelse af: Nu er vi i gang. Det er næsten en følelse af lettelse. Det kan lyde absurd, men inden det første tilfælde er konstateret, går man rundt og siger: "Hvis det nu kommer, hvad gør vi så?"

Nu er vi i gang. Og det er jo egentlig en dejlig følelse, når der sker noget, at man så kan gøre noget ved det.

To tinger optager mig derefter: Er vores smitteopsporing i gang, og fungerer den, som den skal? Og hvordan kommunikerer vi nyheden ud på en måde, som ikke starter panik, men som er transparent og oplysende?

I løbet af formiddagen sender vi en pressemeddelelse ud.

Der er afslutningsdebat i Folketinget om aftenen, og derfor sender vi en beredskabspakke til statsministeren, Mette Frederiksen, så hun har styr på situationen og ved præcis, hvad hun kan og må sige.

Vi tager situationen alvorligt, men der er ikke panik. Jeg kan ikke sammenligne situationen med corona i marts måned 2020 – det er slet ikke det niveau.

Vi bruger resten af formiddagen på at skaffe nogle vacciner.

Meldingen i EU-systemet og i vores eget er, at der kan gå noget tid, inden de kan levere nogen, så vi skal finde en måde at få nogle vacciner i dag.

Jagten går i gang i kantinen, hvor hvert land har deres eget bord med et lille flag. Vi jagter det hollandske flag, fordi vi ved, at Holland har vaccinerne på lager. Så mit mål er at få en snak med den hollandske sundhedsminister. Jeg ender med at ringe til ham, og han vil gerne give os nogle vacciner: 200 styk.

Da jeg senere på dagen sidder i flyet på vej hjem, har jeg det godt. Opsporingen er i gang, vi har sendt en pressemeddelelse ud, og det er lykkes os at skaffe nogle vacciner.

Tirsdag 24. maj – andet tilfælde af abekopper i Danmark

Dagen bliver brugt på interne møder i Sundhedsministeriet.

Vi holder også møde med Sundhedsstyrelsen (SST) og Statens Serums Institut (SSI). Anders Fomsgaard, der er overlæge ved SSI, fortæller os om abekopper, og hvordan den normalt spredes i Afrika.

Det er også denne morgen, hvor jeg får en sms om smittetilfælde nummer to i Danmark.

Vi har en intern kommunikationstråd, der hedder ’coronatråden’, og vi har besluttet også at bruge denne tråd til at briefe om abekopper, da alle de relevante kontorchefer og så videre er en del af den.

Jeg får beskeden om det nye smittetilfælde i tråden, mens Anders Fomsgaard er på vej hen til 'Go' Morgen Danmark', hvor han skal være gæst. I sms’en står der også, at Anders vil dele nyheden med offentligheden i udsendelsen.

Senere bestiller vi en risikovurdering hos Statens Serums Institut. Den bekræfter, at det er sandsynligt, at der vil komme flere smittetilfælde i Danmark, men at der er en lav risiko for folkesundheden.

Jeg var rimelig rolig inden vurderingen – jeg havde jo brugt dagen sammen med flere af SSI’s skribenter af rapporten – men det er dejligt at se vurderingen på skrift. At se det på sort og hvidt er meget betryggende.

Tirsdag formiddag er der ministermøde på Christiansborg, hvor jeg briefer mine kollegaer om situationen om abekopper.

I løbet af dagen giver vi afslag på flere interviews fra medierne, da det er nødvendigt at få risikovurderingen og briefe partierne, inden vi kan stille os frem i medierne.

Og samtidig er det også min holdning, at hvis alt handler om abekopper fra væg til væg, så kan man hurtigt komme til at male fanden på væggen og overkommunikere.

Onsdag 25. maj – partierne får besked

Dagen er fyldt med regeringsmøder.

Klokken 14.30 holder jeg møde med Folketingets sundhedsordførere, hvor jeg briefer dem om situationen.

Jeg havde fået en masse sms’er fra dem i løbet af mandag og tirsdag, hvor de skrev, at de fik mange henvendelser fra journalister angående abekopper, så det var vigtigt at klæde dem ordentligt på.

Bagefter giver både ordførerne og jeg selv interview til de fremmødte journalister.

Jeg siger dog senere nej til at være live på tv. Abekopper er ikke corona, og hvis jeg stiller mig frem på alle platforme og siger alt muligt live, så bliver det meget voldsomt. Og der er ingen grund til at male fanden på væggen eller trække den store breaking-knap frem.

Værdifulde erfaringer fra corona

Selvom Magnus Heunicke fortsat maner til ro i forhold til abekopper og fastholder, at situationen er en helt anden i dag end i marts 2020, indrømmer han, at han konstant er nervøs for at sundhedsmyndighederne tager for let på situationen.

Sundhedsministeren understreger dog fortsat, at abekopper og corona ikke kan sammenlignes, da abekopper er en helt anden slags sygdom.

De to virussers første dage i Danmark kan dog godt sammenlignes.

Erfaringerne fra coronaepidemien har ifølge Magnus Heunicke givet ham en ro, der gør ham mere forberedt på at håndtere den nuværende situation. Sundhedsministeren fortæller, at han formentlig ville være gået "lidt i panik" i den nuværende situation, hvis ikke han havde oplevet corona.

Også de fysiske systemer som smitteopsporing, vacciner og kommunikation er mere ”toptunet” i dag, end de var for to år siden.

- Jeg kan ringe til en kollega i Holland og spørge efter vacciner. Det kunne jeg ikke inden corona, der havde vi slet ikke arbejdet så tæt sammen, lyder det fra Magnus Heunicke.

Et usundt arbejdsmiljø har ført til flere fejl under behandlingen af alvorligt syge patienter i sengeafsnittet for blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Arbejdet kunne ikke udføres forsvarligt, og der er sket for mange utilsigtede hændelser, lyder det i en rapport fra Arbejdstilsynet, som TV 2 har fået aktindsigt i. Tilsynet var på besøg i afdelingen i august, oktober og slutningen af november.

Sengeafsnittet er eksempelvis for patienter med knoglemarvskræft eller leukæmi.

Der har blandt andet været et tilfælde, hvor en kræftpatient har fået kemobehandling, hvor der blev begået fejl.

- En ansat skulle give en kemokur, som den ansatte ikke har været oplært i, og der blev i den forbindelse ikke givet det stof, der neutraliserer kemostoffet, og dette skete over to dage. Den ansatte har endnu ikke nået at indberette dette, skriver tilsynet i rapporten.

Fire ud af ti læger siger, at der sker alvorlige utilsigtede hændelser

Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen

Et kateter i blodårerne blev ifølge rapporten ikke skiftet til tiden, selvom det har set "dårligt ud", og det udsatte patienter for "risiko for infektion".

- Vi vurderer, at arbejdet med patienter i Blodsygdomme Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital, ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, lyder det fra tilsynet, der henviser til medarbejdernes vilkår.

Oversygeplejerske på sengeafsnittet Anne-Kathrine Ørntoft genkender billedet fra tilsynsrapporten, og selvom forholdene er "forbedret væsentligt", er der fortsat udfordringer på afdelingen, fortæller hun.

- Jeg kan slet ikke lægge skjul på, at det ikke har været sjovt, men vi har nogle dedikerede sygeplejersker, som blev på arbejde i længere tid og satte alt ind på, at behandlingen skal lykkes.

Indlagt længere end nødvendigt

Arbejdsmiljøet pressede de ansatte ud i søvnløshed, glemsomhed, angstanfald, depression og arbejdsuger på op mod 60 timer uden pauser, skriver Arbejdstilsynet. Anne-Kathrine Ørntoft har selv oplevet det hele på egen krop, fortæller hun.

- Som leder var vi på arbejde 24/7, og det afspejler selvfølgelig, hvordan sygeplejerskerne har haft det. Hele efteråret og frem til april er vi blevet ringet op dag og aften for at hjælpe med at løse vagtbemandingen.

En konsekvens ved personalemanglen blev også, at nogle var indlagt længere end nødvendigt, fordi ansatte glemte at sende udskrivelsespapirerne, ligesom der i perioden ofte blev afleveret mangelfulde rapporter i slutningen af vagten, fordi der ikke var tid til at skrive dem i løbet af dagen.

På grund af travlhed var det ikke alle utilsigtede hændelser, der blev indberettet, oplyser Arbejdstilsynet, som påpeger, at der trods underrapportering alligevel er et højt antal fejl. Det gælder også episoden med den fejlbehæftede kemobehandling.

Både sygeplejersker og læger har været bekymrede for patienterne

Anne-Kathrine Ørntoft, oversygeplejerske på Blodsygdomme Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital

Omstændighederne på sengeafsnittet for blodsygdomme er langt fra enestående.

Overlægeforeningens medlemmer landet over melder tilbage om et højt antal fejl på sygehusene, siger formand Susanne Wammen.

- Situationen i Aarhus ligner det, vi hører fra størstedelen af landet. Fire ud af ti læger siger, at der sker alvorlige utilsigtede hændelser på grund af travlhed og personalemangel, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger til TV 2, at situationen på landets sygehuse ikke er god nok lige nu.

- Situationen med personalemangel på sygehusene er alvorlig. Mangel på arbejdskraft er en generel udfordring for samfundet og udgør et ekstra pres på sundhedsvæsenet. Der er ingen snuptagsløsninger, skriver Heunicke i et svar.

Han peger desuden på, at regeringen afsatte en milliard kroner i en coronavinterpakke sidste vinter, der skal styrke sygehusene.

- Det er hverken rimeligt eller forsvarligt, at personalet på sygehusene skal arbejde under forhold, der gør dem syge, siger ministeren.

Der er ikke sket alvorlige fejl

Anne-Kathrine Ørntoft understreger, at hverken patienten, der modtog kemobehandling, eller de andre patienter, der nævnes i rapporten, kom til skade som følge af fejlene.

- Men der sker fejl, og det er ikke sjovt at begå en fejl. Det er mennesker, vi arbejder med, og ingen sygeplejerske synes, at det er sjovt at begå fejl.

Når mange fejl ikke bliver indberettet, ved I så, at der ikke er sket alvorlige fejl?

- Vi talte med sygeplejerskerne, og mange gik med en følelse af at lave fejl, de ikke havde indberettet, men det var som regel nogle ganske små ting, der ikke havde betydning.

Kan I garantere for patientsikkerheden i dag?

- Vi kan helt sikkert garantere for patientsikkerheden i dag, men jeg kan godt genkende, at både sygeplejersker og læger har været bekymrede for patienterne. Det er derfor, de arbejdede uden pauser for at sikre patienternes sikkerhed.

Der sker fejl landet over, og det er både patienter og sundhedspersonale, som det går ud over.

I en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd i marts svarede fire ud af fem sygeplejersker, at de på grund af personalemangel oplevede konsekvenser for patientsikkerheden.

Det kan i sidste ende blive meget alvorligt, mener formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

- Det er en veldokumenteret konsekvens af, at der er for få sygeplejersker til at tage sig af de mange voldsomt syge patienter. Jo færre sygeplejersker der er, jo mere går det ud over patientsikkerheden og antallet af patienter, der dør som følge af indlæggelsen, siger hun.

Sundhedsministeriet oplyser, at man siden målsætningen fra 2019 om at ansætte 1000 flere sygeplejersker ved 4. kvartal 2021 havde tilført 221 sygeplejersker samt 153 fuldtidsbeskæftigede medicinstuderende.

For meget mad ender i skraldespanden fremfor på tallerkenen, og i en tid, hvor priserne på fødevarer stiger mærkbart, må mere gøres for at komme madspild til livs.

Det mener fødevareminister Rasmus Prehn (S), som vil styrke det frivillige arbejde – såkaldte madspildsreddere – med at få overskudsmad fra supermarkeder ud til borgere, der kan få gavn af det.

Der er dog en række forhindringer, som spænder ben for supermarkederne, når de vil donere overskudsmad.

De barrierer skal fjernes, mener ministeren. Han oplyser i en pressemeddelelse, at han nedsætter en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at lette maddonation.

Tredjedels-regel

Et af problemerne er den såkaldte tredjedels-regel. Det forklarer Signe Didde Frese, der er ansvarlighedsdirektør i Coop.

Reglen sætter en grænse for, hvor mange animalske varer man må udlevere eller sælge.

- Det gør man for at undgå, at en butik agerer som grossist. Det betyder, at man skal registrere meget nøje, hvilke produkter man giver til en frivillig organisation. Det kan være en sandwich, hvor man skal notere, hvilket kød der er i, og hvor mange gram der er tale om.

- Det kan gøre det meget bøvlet at donere animalske eller sammensatte fødevarer som pizza eller sandwich, forklarer hun.

Der bør tages hensyn til, hvilke aktiviteter der er tale om, mener Signe Didde Frese.

- Sælger to butikker til hinanden, er den sikkert rigtig fin, men i det her tilfælde er aktiviteten at undgå madspild og sikre, at det går til værdigt trængende.

Hun peger også på udfordringen ved, at for eksempel alle appelsiner skal kasseres, selv om kun én er dårlig.

Hvis en organisation har frivillige, som er uddannet i fødevaresikkerhed, vil de kunne vurdere, hvornår appelsinerne kan gemmes eller bør smides ud.

- Og så har vi ret store tilbagekaldsprocenter fra myndighederne. Højere end de andre nordiske lande.

- Er der eksempelvis skrevet noget på et forkert sprog på emballagen, kan det typisk være et tilbagekald, og så skal varen destrueres. Men i nogle tilfælde er der jo intet galt med varen. Det er en kilde til madspild, men det kan man måske undgå, hvis man må donere det.

80.000 tons mad om året

Hun understreger, at Coop ikke vil risikere at videregive varer, som der potentielt kan være noget galt med.

- Trods det kan vi se, at der stadig kan arbejdes med at se på de rammer, der er for tilbagekald, siger hun.

Fødevareminister Rasmus Prehn fortæller, at han er åben for at lempe regler, der lige nu ligger til hinder for mindre madspil.

- Som Danmarks fødevareminister har jeg selvfølgelig kun det ønske, at det skal være så let som overhovedet muligt at bidrage til de her donationer og undgå madspild.

- Vi har tidligere nedbrudt barrierer. Det gør vi gerne igen, og det er derfor, jeg har nedsat den her arbejdsgruppe til at kigge på at nedbryde yderligere regler, siger ministeren.

Ifølge Fødevareministeriet smider de danske supermarkeder omkring 80.000 ton mad ud hvert år.

Leif Hansen fra Hedehusene har sin egen brønd. Den leverer vand – ikke kun til ham selv og de opstaldede heste ved siden af stuehuset, men også til to naboejendomme.

Men der er intet lovkrav om, at vandet fra brønden skal testes for PFAS-stoffer – også kendt som evighedskemikalier.

Jeg ved ikke, hvad det betyder for helbredet

Leif Hansen, brøndejer

De sundhedsskadelige stoffer, der er op til 200.000 gange giftigere end pesticidrester, er ellers begyndt at dukke op i vandboringer over hele landet.

Så Leif Hansen takker ja, da TV 2 kontakter ham og tilbyder at få et laboratorie til at teste vandet.

- Tror du, vi finder noget?

- Nej, siger Leif Hansen uden at tøve.

Men det gjorde vi.

Prøverne, som blev udtaget og analyseret af det akkrediterede laboratorium Eurofins, viste, at drikkevandet hos Leif Hansen indeholdt dobbelt så meget PFAS, som grænseværdierne tillader.

- Det er jeg da ked af at høre. Det er jeg da. Men omvendt så tager jeg det roligt. Det er jeg jo nødt til. Jeg kan jo ikke lave om på det, siger Leif Hansen, da TV 2 viser ham analyserapporten.

Han står nu tilbage med flere spørgsmål end svar – men især ét ligger ham på sinde.

- Jeg ved ikke, hvad det betyder for helbredet.

Syv gange grænseværdien

I alt testede TV 2 i samarbejde med laboratoriet Eurofins fem private brønde i Hedehusene for PFAS-stoffer.

I alle fem prøver fandt vi PFAS i koncentrationer over grænseværdien – nogle steder op til syv gange over.

Det er irriterende, hammerirriterende

Nick Ziegler, brøndejer

Hos Nick Ziegler, der bor omkring en kilometer fra Leif Hansen, viste prøverne en PFAS-forurening, der var seks gange over grænseværdien.

- Det er irriterende, hammerirriterende. Og det bliver dyrt både for os og i samfundsregi, siger Nick Ziegler, da TV 2 viser ham resultaterne.

Han brugte 40.000 kroner på at forbedre sin private brønd i efteråret, og nu ved han ikke, om brønden overhovedet kan bruges fremadrettet.

- Vi må jo have nogle myndigheder indover og fortælle os, hvad vi skal gøre. Jeg kan ikke se andet for, siger Nick Ziegler.

Han peger på, at der må være tale om en større forurening, når vandet fra flere ejendomme i det samme område indeholder PFAS.

- Det er dybt overraskende. Hvorfor skal vi have det her langt ude på landet? Der er jo lige plantet skov rundt om os, fordi der skal sikres drikkevand til København. Så det er da lidt foruroligende, siger han.

Ingen krav om test

Flere steder i landet er de såkaldte evighedskemikalier – eller PFAS-stoffer – fundet i drikkevandet hos vandværkerne. Men her kan man ofte løse problemet ved at bruge en anden drikkevandsboring eller ganske enkelt fortynde det forurenede vand.

Tal fra Miljøstyrelsen viser, at evighedskemikalierne siden 2020 er fundet over den aktuelle grænseværdi i drikkevandet fra vandværker i 12 kommuner.

PFAS er stoffer, som ikke kun er sundhedsskadelige, men som stort set ikke nedbrydes i naturen.

Bedst kendt er PFAS-stoffet PFOS, der blev fundet i blodet hos en række borgere i Korsør, der havde spist kød fra kvæg, som havde græsset på en forurenet grund nær en brandskole.

De danske vandværker skal løbende teste deres vand for PFAS for at undgå, at stofferne kommer ud i drikkevandsforsyningen, men det skal ejerne af landets 50.000 private brønde ikke.

Selvom de private brøndejere forsyner omkring 170.000 danskere med drikkevand, er der intet krav om, at deres vand skal testes for PFAS. Og derfor er der ingen viden om, hvor udbredt PFAS er i drikkevand fra de private brønde.

200.000 gange giftigere

På Københavns Universitet peger Nina Cedergreen, der er professor i miljøkemi, på, at PFAS-stofferne kan være op til 200.000 gange giftigere end pesticidrester.

- Der er selvfølgelig en masse usikkerheder. Men altså 100.000, 1000, 10.000 gange mere giftig – afhængigt af hvad det er for nogle pesticidmetabolitter, vi taler om, siger Nina Cedergreen.

Hun mener, at man skal tage det alvorligt, når PFAS bliver fundet i drikkevandet.

Hvis vi har værdier over grænseværdien, så vil jeg ikke mene, at det skulle drikkes

Nina Cedergreen, professor, Københavns Universitet

- Vi har data fra andre lande, hvor folk har været udsat for det her i mange år, og hvor man ser en øget hyppighed af en lang række sygdomme. Så hvis vi har værdier over grænseværdien, så vil jeg ikke mene, at det skulle drikkes, siger Nina Cedergreen.

Sidste år blev grænseværdien for PFAS i drikkevand skærpet netop på grund af den dokumenterede farlighed.

Skræmmende

Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, går så vidt som til at kalde TV 2s fund for "skræmmende".

- Vi ved godt, at der er noget forurening med PFAS ved Høje-Taastrup, fordi der har været problemer med drikkevandsforsyningen. Men at man finder det i private boringer, som jo ikke er omfattet af nogen form for kontrol, er faktisk lidt skræmmende, siger Philippe Grandjean.

Han opfordrer til, at beboerne ikke fortsætter med at drikke vandet i månedsvis. Der er ikke en akut fare, men problemet med PFAS-stofferne er, at de akkumulerer sig i kroppen.

- Det her er nogle af de mest giftige stoffer, vi kender. Vi ved ikke, hvor længe de pågældende beboere allerede har drukket forurenet vand, og derfor gælder det om, at vi nu hurtigst muligt får afbrudt eksponeringen, siger han.

Det her er nogle af de mest giftige stoffer, vi kender

Philippe Grandjean, professor ved Syddansk Universitet

Professoren kritiserer de danske miljømyndigheder, fordi det længe har været kendt, at PFAS-stoffer er sundhedsskadelige.

- Vi har faktisk forspildt chancen. Vi vidste det her allerede for masser af år siden, men man gjorde ikke noget. Når nu det bliver fundet i private boringer, så er det altså nu, det skal ske, siger han.

Ifølge professoren bør man fremover stille krav om test af drikkevandet fra de private brønde.

Minister ind i sagen

TV 2s fund af PFAS i drikkevandet hos de fem private brøndejere har også fået miljøminister Lea Wermelin (S) til at reagere. Hun er utilfreds med, at brøndejerne ikke var informeret om PFAS-risikoen af deres kommune.

- Vi er nødt til at sikre os, at det står helt klart for alle kommuner, at hvis der er en forurening i nærheden, så skal man tage fat i borgere, som har deres egen drikkevandsboring, siger ministeren med henvisning til, at der er forureninger med PFAS andre steder i Hedehusene.

Hun har bedt Miljøstyrelsen skrive ud til alle landets kommuner og indskærpe overfor dem, at kommunerne bør informere alle private brøndejere i nærheden af potentielle forureninger om, at der er en risiko for PFAS i deres vand.

- Borgerne skal ikke gå rundt og være bekymrede i forhold til, om man kan blive syg af at drikke sit drikkevand, siger Lea Wermelin.

Ministeren vil dog ikke indføre et krav om test af drikkevandet fra private brønde for PFAS på nuværende tidspunkt.

Borgerne skal ikke gå rundt og være bekymrede i forhold til, om man kan blive syg af at drikke sit drikkevand.

Lea Wermelin, miljøminister Overrasket kommune

De fem ejendomme, hvor TV 2 fandt PFAS i drikkevandet, ligger alle i Høje-Taastrup Kommune.

- Det er helt ny viden for os, at der skulle være en PFAS-forurening på den pågældende lokalitet, forsikrer Lars Christensen, der er centerchef for Miljø- og Teknikcenteret i Høje-Taastrup Kommune.

Det er helt ny viden for os, at der skulle være en PFAS-forurening på den pågældende lokalitet

Lars Christensen, centerchef, Høje-Taastrup Kommune

Kommunen vil nu sende testresultaterne videre til Styrelsen for Patientsikkerhed, som har til opgave at vurdere farligheden af koncentrationerne. Og så vil kommunen kaste sig ud i et detektivarbejde.

- Man kan jo prøve at finde ud af, hvor forureningen kommer fra, siger Lars Christensen.

Elon Musk har anmodet om, at alle Tesla-medarbejdere indstiller fjernarbejde og kommer tilbage til kontoret i mere end 40 timer om ugen – ellers vil de blive sluppet. Det rapporterer Electrek. Som alle andre virksomheder har Tesla tilladt fjernarbejde for alle ansatte, hvor det er muligt, siden COVID-19-pandemien ramte i 2020. Efterhånden som pandemien aftager, […]

Hvis coronavirus på ny spreder sig i samfundet senere på året, vil regeringen så vidt muligt gerne undgå nye nedlukninger og restriktioner. Derfor er myndighederne i øjeblikket i gang med at lægge forskellige planer for, hvordan det skal håndteres.

Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fredag på et samråd.

- Vi ved ikke, hvad det er (der kommer, red.). Det kan være en Omikron-lignende-, en undervariant eller en helt ny variant.

I Portugal stiger smitten med ny BA.5-variant

I Portugal, hvor 86 procent af befolkningen er fuldt vaccineret, er der lige nu stigende smitte med Omikron-varianten BA.5, der hurtigt er blevet den dominerende. Faktisk har landet lige nu den anden højeste smitterate i verden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig viser et helt nyt amerikansk studie, at Omikron-undervarianterne BA.4 og BA.5 ser ud til at være meget bedre til at undvige den immunitet, der er opnået gennem tidligere smitte og vaccination.

Varianten er også fundet i Danmark. Herhjemme er Omikron-varianten BA.2 fortsat den dominerende, men en større andel bliver nu testet positiv med to nye undervarianter, herunder Omikron BA.5, oplyste Statens Serum Institut (SSI) torsdag.

Ifølge professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, Jens Lundgren, har studiet skabt genlyd blandt verdens forskere. Ikke mindst fordi studiet har betydning for efterårets vaccinationsprogram, som de danske myndigheder lige nu indsamler brikkerne til. Det kan du læse mere om her.

- Den angriber med nye varianter hele tiden

Og netop vacciner er et vigtigt redskab, som myndighederne vil tage i brug. Og i alle scenarier vil det være den ældre del af befolkningen, som bliver vaccineret først, lød det fra Magnus Heunicke.

I øjeblikket er Danmark fri for restriktioner såsom mundbind og afstandskrav. Samtidig nedjusterede myndighederne for nylig risikoniveauet i forhold til corona til det lavest mulige niveau for første gang under coronaepidemien.

BA.4 og BA.5 er højst sandsynligt ikke “end-game” af Omikron

Jens Lundgren, professor

Men coronasmitten er ikke væk.

Således er der dagligt borgere i Danmark, som ifølge SSI bliver konstateret smittede med coronavirus.

- Så selvom vi ved meget mere om den her sygdom, end vi vidste for 2,5 år siden, er der også ting, vi ikke ved, fordi den angriber os med nye varianter hele tiden, siger Magnus Heunicke.

Virussen har ikke fundet sin endelige version endnu

Jens Lundgren kalder det et kapløb om at få så meget viden som muligt over for de varianter, som efter forventningen kommer til efteråret og vinteren – og for at finde ud af, hvordan danskerne bedst bliver beskyttet.

Han oplyser til TV 2, at det stadig er for tidligt at sige noget konkret om, hvad efteråret og vinteren vil bringe – og derfor også for tidligt at bekymre sig. Men han forventer ligesom Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at vaccinerne fortsat vil beskytte mod alvorlig sygdom, selvom personer stadig kan blive smittet.

Jens Lundgren siger dog også til TV 2, at virussen er ustabil og ikke har fundet sin endelige version endnu:

- BA.4 og BA.5 er højst sandsynligt ikke “end-game” af Omikron. Vi må forvente, at der kommer yderligere undervarianter, siger professoren.