Mens flere og flere unge med psykiske problemer henvender sig til psykologer, meldes der om stadig længere ventelister.

Det skriver Dansk Psykolog Forening i en pressemeddelelse.

- Det er kommet bag på os alle sammen, hvor mange unge vi har i vores samfund, som har det rigtig dårligt og har brug for behandling for at kunne fungere i deres hverdagsliv, siger Dea Seidenfaden, fungerende formand i foreningen.

Hun fortæller at, unge i snit skal vente over et halvt år på gratis psykologhjælp, hvis de har angst eller depression.

Psykologer siger nej til patienter

Unge mellem 18 og 24 år har siden 1. januar i år haft adgang til gratis psykologhjælp gennem en ny ordning, hvis de er blevet ramt af angst eller depression. Det blev vedtaget som led i finansloven sidste år.

Det har imidlertid fået de unge til at valfarte til landets psykologer, i en sådan grad at det har presset ventetiderne yderligere i vejret.

En del psykologer tager derfor ikke længere imod flere patienter og har altså lukket for optag til deres ventelister.

Kan skabe lange ventelister

Dansk Psykolog Forening har da også været nødt til at opfordre de psykologer, der er tilknyttet ordningen, til at dæmpe aktiviteten.

Det skyldes, at den pulje penge, som er blevet øremærket gratis psykologhjælp, bliver brugt for hurtigt, hvis ikke man stopper op.

Frygten er dog, at opbremsningen vil skabe endnu længere ventetid.

Foreningen mener, at der findes omkring dobbelt så mange unge med behov for behandling, som ordningen kan rumme i dag.

Behov for flere penge

Dea Seidenfaden peger på, at der er behov for yderligere finansiering af ordningen.

Men hun mener også, at der er dybereliggende problemer i samfundet, som bør løses.

- Situationen med de unge er både overvældende og forfærdelig, og vi skal også fremadrettet forebygge, så færre unge får det så dårligt, at de skal til psykolog. Men lige nu står vi i et akut problem, siger hun.

- Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal have så store mængder af unge i vores samfund, som mistrives i en grad, så de har brug for at komme til psykolog.

Under coronapandemien er der foretaget offentlige indkøb uden konkurrence for knap 13 milliarder kroner.

Det skriver Politiken.

Tallet fremgår af et skriftligt svar fra justitsminister Mattias Tesfaye (S) til Folketingets Epidemiudvalg og Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

I svaret indgår kun indkøb af coronarelaterede varer såsom kviktest. Derfor kan det samlede omfang af offentlige indkøb uden udbud være endnu højere.

'Ekstraordinært stort beløb'

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard siger, at der i forhold til de knap 13 milliarder kroner uden udbud er tale om "et helt ekstraordinært stort beløb".

Han vurderer, at myndighederne ved at undlade udbud har spildt beløb, der svarer til hele den pulje, som Folketinget har afsat til anlæg af nye nærhospitaler de næste 5-6 år.

- Her taler vi om indkøb uden udbud for knap 13 milliarder, og jeg mener ikke, det er usandsynligt, at det offentlige kunne have sparet i omegnen af fire milliarder.

- Det er et svært overslag at lave, men det er helt sikkert, at vi taler meget, meget store besparelser, siger Jes Søgaard til Politiken.

Varer for 6,1 milliard kroner

Justitsminister Mattias Tesfaye skriver i et svar til Politiken, at "det ville være forkert ikke at drage læring af coronapandemien, og det gælder selvfølgelig også de mange indkøb, der er foretaget som en del af håndteringen af pandemien".

Han forsvarer dog den manglende konkurrenceudsættelse inden for sit ministeriums ansvarsområde, da "flere af indkøbene er foretaget i en helt ekstraordinær situation".

Af svaret til Folketingets Epidemiudvalg fremgår det, at regionerne mellem marts 2020 og januar 2022 har købt coronarelaterede varer for 6,1 milliard kroner, staten for 4,2 milliarder kroner og kommunerne for 2,5 milliarder kroner.

Samlet løber det op i 12,83 milliarder kroner, viser svaret ifølge Politiken.

Der er høj sandsynlighed for, at vi vil se en generel stigning af forekomsten af covid-19 drevet af Omikron-varianten BA.5 den kommende tid.

Faktisk forventes den smitsomme variant at være dominerende i Danmark i løbet af de kommende en til tre uger.

Det skriver Statens Serum Institut i en ny risikovurdering, som TV 2 er i besiddelse af.

Af vurderingen fremgår det, at der på nuværende tidspunkt ikke er tegn på, at infektioner med den nye BA.5-variant er mere alvorlige end tidligere.

- På den baggrund vurderes konsekvenserne af en stigning i epidemien i forhold til alvorlige forløb at være moderat for den generelle befolkning, skriver SSI.

Højere risiko for ældre

Torsdag steg coronasmitten i Danmark for første gang siden februar.

Årsagen findes i den nye undervariant, som allerede raser i Portugal, og som Seruminstituttet altså forventer vil blive den dominerende variant inden for få uger.

Selvom der aktuelt ikke er noget, der tyder på, at varianten fører til mere alvorlige forløb end tidligere, kommer BA.5-varianten med en højere risiko for, at den ældre del af befolkningen smittes.

- Aktuelt har de ældre aldersgrupper den højeste positivprocent. Derudover har de ældre aldersgrupper ikke været smittet i så stor udstrækning under Omikron-bølgen med BA.2 som den øvrige befolkning, skriver SSI og tilføjer:

- En ny større smittebølge kan derfor medføre en afledt stigning i indlæggelser blandt de ældre og sårbare.

Ordførere indkaldt fredag

Ud over positivprocenten er incidenstallet på nuværende tidspunkt også højest blandt de ældre aldersgrupper, fremgår det af SSI-vurderingen.

Samtidig ses der tegn på stigende positivprocent blandt sundheds- og plejepersonale.

Ifølge TV 2s oplysninger er sundhedsordførerne fredag morgen klokken 8 indkaldt til orientering i Sundhedsministeriet om den nye risikovurdering.

Her vil Statens Serum Institut også være til stede.

Ikke siden februar har vi set en stigning i antallet af coronasmittede, men torsdag oplyste Statens Serum Institut (SSI), at tallet igen var gået op.

Helt konkret er der fra uge 21 til 22 sket en stigning fra 3290 til fælde til 3805, altså knap 16 procent.

Årsagen til stigningen findes i den nye undervariant af omikron BA. 5, som allerede har ramt Portugal hårdt, og som seruminstituttet forventer vil blive den dominerende variant hen over sommeren.

- Det betyder, at vi godt kan komme til at se yderligere smittestigninger i den kommende periode, siger Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI, i pressemeddelelsen.

Den dominerende variant lige nu er BA. 2-Omikron-varianten, og her er der sket et fald i antallet af tilfælde fra 60,9 procent til 41,3 procent fra uge 19 til 22. Samtidigt har der været en stor stigning i antallet af smittede med den nye BA. 5-omikron-variant.

Vaccinerne er mindre effektive

Selvom denne variant er mere smitsom, tyder det ikke på, at man bliver mere syg. Til gengæld ser det ud til, at beskyttelsen både fra vacciner og immunitet fra tidligere smitte har en mindre effekt.

Og det kan give en udfordring, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

- Selv hvis man har klaret sig gennem tidligere bølger og er vaccineret, så vil man ikke være lige så godt beskyttet, hvis vi får en bølge med BA. 5-varianten, siger han til TV 2.

Det skyldes blandt andet, at vores vacciner er varianttilpassede og udviklet til at bekæmpe BA. 1 og BA. 2. Og selvom man med mRNA-teknologien, som Moderna- og Pfizer-vaccinerne er udviklet med, i løbet af fire til fem måneder kan ændre vaccinerne, så skal de gennem en afprøvning, før de kan bruges til massevaccination.

- Vi er stadig i gang med at evaluere på de seneste versioner af de varianttilpassede vacciner, og det er noget, der er et stort fokus på internationalt, så derfor er det ikke den bedste nyhed, at der er en ny variant, siger professoren.

Flere varianter kan være på vej

Deltavarianten, som var den dominerende variant i efteråret, udviklede ni nye varianter, så det er ifølge Jens Lundgren ikke usandsynligt, at Omikron-varianten også vil udvikle sig – og i efteråret, når risikoen for smitte er størst i Danmark, kan BA. 5-variant blot være en mellemregning.

Men der er alligevel ikke grund til bekymring i et velvaccineret land som Danmark.

- Vi skal være opmærksomme på, at vi får genstartet vaccinationsprogrammet, men det er ikke nødvendigt endnu, siger Jens Lundgren.

Sygdomsforløbet med den nye BA. 5-variant er ikke umiddelbart værre, og for de fleste smittedes vedkommende vil et sygdomsforløb minde om dem, vi havde i starten af året. Sårbare grupper bør dog være ekstra opmærksomme.

- Det kan blive et problem, specielt hvis man ikke har en god vaccineimmunitet. Derfor bør man også, hvis man er i den gruppe, sørge for at blive revaccineret rettidigt. Selvom vaccinerne ikke er perfekte, så giver de god beskyttelse mod alvorlig sygdom – blandt andet på grund af effekten fra krydsvaccination, siger Jens Lundgren.

Ingen stigning i antallet af indlagte

Selv om smittetallene stiger, ses samme tendens ikke i nye indlæggelser relateret til coronavirus.

I uge 22 er antallet af indlæggelser faldet med 11 procent til 179, skriver SSI i en tendensrapport. På intensivafdelingerne var der ni indlæggelser i uge 22 mod 13 i ugen før.

Knap 62 procent af den danske befolkning er vaccineret mod coronavirus med tre vaccinestik. Det svarer til omkring 3,6 millioner personer.

Da Daniel Tørnqvist var ni år, flyttede Jón Tór Strøm ind på villavejen tæt på Hareskoven, hvor han boede.

Selvom Daniel Tørnqvist havde cerebral parese og kun kunne gå mellem 20 og 50 meter ad gangen, blev de to hurtigt venner, og Jón Tór Strøm begyndte at udfordre Daniel Tørnqvist til at gå.

- Han hev mig bogstaveligtalt op ad den kørestol. Han tog mig ud på de her gåture uden at tænke, at jeg faktisk havde det her handicap, fortæller Daniel Tørnqvist i ’Go’ morgen Danmark’.

Og de 50 meter, som Daniel Tørnqvist maksimum kunne gå, blev til først 15, 20 og senest 50 kilometer, og i dag er kørestolen parkeret på kommunen, og der skal den blive, lyder det.

- At gå betyder alt. Det gør, at jeg kan komme rundt uden at være bundet til en hjælper, der går bag og skubber mig, siger Daniel Tørnqvist.

Det startede med en tur hjem fra biografen

Som barn følte Daniel Tørnqvist sig meget anderledes.

Når han var på tur med skolen, var det klassekammeraterne, der skubbede ham i kørestolen, og lægerne forberedte ham på, at hans voksenliv ville komme til at foregå i en kørestol.

Men det ændrede sig, da Daniel Tørnqvist og Jón Tór Strøm en dag var i biografen sammen. Jón Tór Strøm havde ikke råd til en busbillet hjem, så han overtalte Daniel Tørnqvist til at gå de 20 minutter hjem.

Hvad Jón Tór Strøm dengang ikke vidste var, at Daniel Tørnqvist aldrig havde gået så langt før.

Efterfølgende begyndte de to at gå flere og flere ture sammen, og vennerne besluttede sig for at gå fra København til Helsingør i 2019, hvilket er deres hidtil længste tur.

- Vi valgte ikke bare at gå 45 kilometer, vi valgte at tage fem kilometer ekstra. Vi skulle lige op på 50, og der sagde min mor: ”I er sindssyge”, forklarer Daniel Tørnqvist.

Et fantastisk venskab

Daniel Tørnqvist er i dag 26 år, og han giver Jón Tór Strøm en stor del af æren for, at han kan gå, løbe, hoppe og springe og ikke er afhængig af en kørestol.

Det har givet mig enormt meget selvværd

Jón Tór Strøm, studerende

Men det er ikke kun Jón Tór Strøm, der har ændret Daniel Tørnqvists liv.

- Han er min bedste ven, han har givet mig så meget. Daniel er en meget direkte person. Han langer svesken ud på disken, lige som den er. Det har givet mig enorm meget selvværd, fordi han er så god til at udtrykke, hvor taknemmelig han er, og hvor glad han er for en.

Gåturene har de holdt fast i, og de drømmer om at gå endnu længere eller tage til Irland eller Skotland og gå i højlandet.

- Vi snakker om, at vi gerne vil gå mammutmarchen på et tidspunkt. Det er 100 kilometer, så vi skal lige træne op først, slutter Jón Tór Strøm.

Se interviewet med Daniel Tørnqvist og Jón Tór Strøm i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Torsdag har omkring 1000 SAS-piloter varslet, at de går i strejke, hvis ikke en overenskomst findes.

Ifølge SAS er strejkevarslet skødesløst og uden forståelse for selskabets situation.

Pilotforbundenes varsel er skødesløs

Alexandra Lindgren Kaoukji, SAS' danske pressechef

Det skriver SAS' danske pressechef, Alexandra Lindgren Kaoukji, i et skriftlig svar til Ritzau:

- Pilotforbundenes varsel er skødesløs og viser en chokerende mangel på forståelse for den kritiske situation, som SAS befinder sig i, skriver hun.

Opsagt under epidemi

SAS er i gang med at føre en redningsplan ud i livet ved navn SAS Forward. Her er et element, at der skal spares på omkostningerne herunder på personale.

Ifølge de danske SAS-piloter i Dansk Pilotforening har de tilbudt omkring 25 procents besparelse.

Til gengæld vil Pilotforeningen være sikker på, at det er fagforeningens medlemmer, der får de nye arbejdspladser, som SAS skal have besat i datterselskaberne SAS Link og SAS Connect.

Der er tale om de piloter, der blev opsagt, da corona-epidemien lukkede luftfartsbranchen.

'Vælger konflikt fremfor forhandlinger'

Ifølge Alexandra Lindgren Kaoukji bidrager piloterne dog ikke tilstrækkeligt, hvis SAS Forward skal redde SAS:

- SAS' plan for at gøre selskabet konkurrencedygtigt, SAS Forward, kræver at alle deltager, inklusive piloterne, skriver hun.

- Dagens varsel viser, at pilotforbundene vælger konflikt fremfor forhandlinger og dermed ikke bidrager med sin del af planen.

- Derudover kræver de vetoret på nøglebeslutninger, som de ikke bryder sig om, som normalt skal træffes af bestyrelse og koncernledelse.

Strejke vil være ødelæggende

Luftfartsanalytiker hos Sydbank Jacob Pedersen vurderer, at en pilotstrejke i sommerferie vil blive dyrt for SAS og et alvorligt problem. SAS går så langt som at skrive, at en strejke vil sætte hele SAS' fremtid på spil:

- En strejke vil være ødelæggende og risikere fremtiden for hele virksomheden og tusindvis af kollegers job, skriver pressechefen.

- Vi antager, at piloterne ved, hvad der er på spil, og i stedet vælger at fortsætte arbejdet med at finde en løsning.

Ifølge piloterne har der været drøftelser mellem dem og SAS siden november uden resultat. 1. april udløb overenskomsten. Det er derfor piloterne ikke har fredspligt og kan varsle en strejke.

Det har de gjort, så det kan træde i kraft om tidligst 14 dage.

Det delvist danske flyselskab SAS kan stå over for en omfattende pilotstrejke.

Omkring 1000 piloter har således varslet konflikt fra tidligst om 14 dage. Det fortæller Dansk Pilotforening, der er en del af SAS Pilot Group for SAS-piloter i Danmark, Norge og Sverige.

Samtidig med at de danske piloter har afleveret et strejkevarsel, har SAS-piloter i Norge og Sverige gjort det samme.

Det ligner en strejke, som, hvis den bliver til noget, kommer til at ramme sommerferien

Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank og ekspert i luftfartsbranchen

I værste fald kan det ende med at lamme store dele af SAS' flyafgange, vurderer Sydbanks aktieanalysechef og ekspert på området, Jacob Pedersen:

- Strejker piloterne i Sverige, Norge og Danmark, er det kun en beskeden del af SAS-flyvningerne, man kan gennemføre. Det vil betyde, at man i og for sig lægger trafikken stort set ned, og det er rigtig dyrt for SAS hver eneste dag, sådan en strejke løber, siger han til TV 2.

Risikerer at ramme sommerferien

Piloternes overenskomst udløb egentlig 1. april i år. Siden da har piloterne arbejdet videre på deres tidligere overenskomst.

Men fordi overenskomsten er udløbet, er det blevet muligt for piloterne at nedlægge deres arbejde og strejke, uden at det er i strid med reglerne.

En strejke skal dog varsles mindst 14 dage i forvejen, og derfor bliver det tidligst 24. juni 2022, at SAS-piloterne strejker.

Det er dagen inden skolernes sommerferie starter, men formanden for Dansk Pilotforening Henrik Thyregod afviser, at piloterne varsler strejke nu for at ramme SAS' højsæson i sommerferien.

Han peger på, at piloterne blandt andet fredede påsken fra strejke:

- Vi har siddet siden midt-november sammen med SAS for at finde ud af, hvad de har behov for i fleksibilitet og besparelser, siger han.

TV 2 har forgæves forsøgt at få et interview med SAS.

Selskabets pressechef i Danmark, Alexandra Lindgren Kaoukji, skriver i en mail til Ritzau:

- Pilotforbundenes varsel er skødesløs og viser en chokerende mangel på forståelse for den kritiske situation, som SAS befinder sig i.

Datterselskaber splitter

Det er særligt oprettelsen af SAS' to datterselskaber SAS Connect og SAS Link, der har været et stridspunkt i forhandlingerne om en ny overenskomst.

Ifølge Henrik Thyregod har piloterne fundet besparelser for cirka 500 millioner svenske kroner, hvis SAS' ledelse til gengæld kunne love, at de SAS-piloter, der mistede arbejdet under coronakrisen, kan blive ansat i datterselskaberne Connect og Link.

- Vi har brugt syv måneder. I fredags kunne SAS meddele os, at de ikke kunne give os en garanti for, at de ikke ville lave samme trick igen: altså oprette nye selskaber og lave nye overenskomster og tage vores arbejdspladser fra os.

Flere faggrupper i SAS har udtrykt utilfredshed med, at SAS efter coronakrisen i fagforeningernes øjne har genstartet aktiviteten i de nye datterselskaber på bekostning af aktivitet i SAS Scandinavian som før pandemien.

Rammer "rigtig, rigtig, rigtig" hårdt

Med den mulige strejke går denne uge fra at være slem til endnu værre for SAS.

I tirsdags meddelte den svenske stat, der ejer 21,8 procent af SAS, at man ville lukke pengekassen i. Det skete midt i en tumultarisk tid, hvor både eksperter og SAS' egen ledelse har nævnt risikoen for at gå konkurs.

På grund af coronakrisen har SAS' nemlig fået et gevaldigt tilbageslag økonomisk, og derfor har virksomheden lanceret planen "SAS Forward", der beskrives som omfattende.

I forbindelse med SAS' seneste kvartalsregnskab i slutningen af maj, indrømme topchef Anko van der Werff dog, at planen ikke gik efter hensigten.

- I lyset af de begrænsede fremskridt indtil videre, kan det ikke garanteres, at SAS Forward bliver succesfuldt gennemført, kommenterede Anko van der Werff i regnskabet.

Ifølge Jacob Pedersen fra Sydbank, har piloternes melding formentlig til hensigt at øge presset på SAS' ledelse.

- Der ingen tvivl om, at det her rammer SAS rigtig, rigtig, rigtig hårdt. Svenskerne er lige bakket ud af at fastholde deres ejerandel. Man står i en situation, hvor man skal forsøge at tiltrække masser af kapital, og det indtryk af sammenhold, der gerne skulle være, står skidt tilbage, siger Jacob Pedersen til TV 2.

Jacob Pedersen, ville du selv turde købe en billet til en sommerferien med SAS?

- Jeg ville da blive nervøs, hvis jeg havde en billet. Det ligner en strejke, som, hvis den bliver til noget, kommer til at ramme sommerferien.

I dag er Tyskland i sorg, efter at en mand kørte sin bil ned ad en gade fyldt med fodgængere i hovedstaden Berlin og ramte flere mennesker.

Men før vi kommer til denne tragedie, skal vi vende en meget omtalt historie herhjemme om en tidligere hooliganleder, der nu skal i forvaring.

Velkommen til dagens overblik.

Brøndby-hooligan idømt forvaring

Den 29-årige forhenværende Brøndby-hooligan Kevin Adrian Werner blev i dag idømt forvaring for vold, trusler og årelange voldtægter.

Kevin Adrian Werner var tiltalt for over 1300 tilfælde af seksuelle overgreb mod 15 drenge og unge mænd. Den yngste var 14 år, da overgrebene begyndte.

Han nægtede sig skyldig, men retten var altså uenig.

En mentalundersøgelse har fundet, at den nu dømte hooligan er psykopat, og anklageren sagde i sin afsluttende bemærkning, at han skulle i forvaring, fordi han ellers ville gå ud og gøre flere mennesker fortræd.

Og sådan blev det. Kevin Adrian Werner har dog anket dommen.

Ny coronavariant spreder sig herhjemme

De fleste har nok forsøgt at lægge coronavirus bag sig og er begyndt at tale om pandemien i datid. Men smitten er her altså endnu.

En ny virusvariant er kommet til Danmark, og i de kommende måneder bliver den dominerende.

Den er begyndt at sprede sig i varmere lande, hvilket ifølge forskere kan betyde, at den er bedre til at få fat herhjemme over sommeren end de øvrige coronavarianter.

Derfor kan Danmark blive ramt af en smittebølge allerede i det tidlige efterår, men den vil så til gengæld være ovre før vinteren, lyder det.

Bil kører ind i menneskemængde i Berlin

Onsdag formiddag kørte en sølvfarvet Renault ind i menneskemængde på en travl handelsgade i Berlin.

Mindst en person mistede livet, og mange blev kvæstet. Flere er i kritisk tilstand.

Bilen kørte flere hundrede meter ned ad strøget og endte med at torpedere en butiksrude, hvorefter den stoppede.

Føreren stak i første omgang af, men blev stoppet af forbipasserende, som tilbageholdt ham, indtil til politiet kom.

Årsagen til hændelsen er fortsat ukendt.

600 ulovlige sommerhuse risikerer nedrivning

Knap 600 sommerhuse eller tilbygninger mellem Houvig og Hauvig i Ringkøbing-Skjern Kommune er opført på et naturfredet område.

Derfor står husene ulovligt, og alle byggesagerne skal nu genbehandles.

Det har Ankestyrelsen afgjort, og det betyder, at sommerhusene risikerer at blive revet ned. Den lokale leder af kommunens afdeling for Land, By og Kultur, Ivan Thesbjerg, kalder det en ”rigtigt kedelig” sag.

Kommunen mener ikke, at afgørelsen er den rigtige, men har tænkt sig at efterkomme den, siger han.

Mand død fire dage efter knivstikkeri

En 37-årig mand, der for knap en uge siden blev stukket med kniv i Hobro, er død af sine kvæstelser.

Politiet betragter sagen som et drab og har anholdt en mistænkt. Desuden har politiet fundet en bestemt scooter, de har ledt efter.

Men politiet mangler stadig vidner. Derfor efterlyser de personer, der kan have set noget fredag aften på Randersvej i Hobro.

Den anholdte er en 40-årig mand, der blev anholdt i Milano i Italien mandag.

De tårner sig op over kajen i Thorshavn, Klaksvik og Runavik. De enorme fiskeskibe med kyrilliske bogstaver på siden og det russiske flag vajende over agterstavnen.

De bliver serviceret, får friske forsyninger og olie og kan omlaste deres fangst til fragtskibe, der sejler den hjem til Rusland.

Den færøske regering har ellers gentagne gange sagt, at landet – der ikke er med i EU – vil følge Vestens linje og indføre samme hårde sanktioner mod Rusland. For nylig forbød Færøerne derfor alle russiske skibe at lægge til.

Men det gælder ikke de russiske fiskefartøjer, der 190 gange årligt anløber færøske havne.

- Personligt har jeg meget svært ved at forstå, at man kan forsvare det, siger Kenn Skau Fischer, administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening.

Uoverskuelige konsekvenser

Færøerne og Rusland har i årtier samarbejdet om fiskeriet i Nordatlanten og Barentshavet.

Aftalen handler om en fordeling af fiskekvoter, så færinger kan fiske i Barentshavet, og russere kan fiske i Nordatlanten. Det er også en del af aftalen, at de russiske fartøjer lægger til i færøske havne, så man kan holde øje med, hvor meget de fanger. Og dermed undgår oliespild, som der er risiko for ved omlastning på åbent hav.

Fiskeri er det vigtigste erhverv på Færøerne. Erhvervet står for 95 procent af den samlede eksport. Indtil for nylig gik 25 procent af al færøsk eksport til Rusland.

Et brud på samarbejdet kan ifølge den færøske regering få uoverskuelige konsekvenser for landets økonomi.

Derfor fastholdes det, selvom færingerne ifølge formanden for Lagtingets udlandsudvalg, Bill Justinussen, står "last og brast med EU" om sanktionerne,

Det er ikke i strid med sanktionerne. Skibe, der fragter fødevarer, kan nemlig undtages, og det har Færøerne og Norge benyttet sig af.

Men regeringen oplever nu et stigende pres for at stoppe samarbejdet. For eksempel valgte det største fiskeriselskab, Bakkafrost, på eget initiativ at stoppe al eksport af fisk til Rusland få dage efter invasionen af Ukraine. Siden har flere virksomheder fulgt trop.

Hårde ord fra oppositionen

Formanden for det færøske oppositionsparti Tjooveldi, Høgni Høydal, siger, at "det mest passende er at stoppe handlen med det samme.”

Det samlede samarbejde om fiskeribestanden i Nordatlanten og i Barentshavet er det, der tæller for os

Bárður Nielsen, lagmand på Færøerne

Og det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin mener, at det ikke alene skal være slut med russiske skibe i færøske havne, men at man også bør stoppe al fiskeeksport til Rusland.

- Det bør standses. Det har Landsstyret ikke villet gøre, og jeg forstår ikke hvorfor. Selvom det kommer til ramme hårdt, bør vi ikke holde liv i handlen med Rusland, siger han ifølge Berlingske.

Men regeringen har ingen planer om at slå bremsen i, siger den færøske regeringsleder, Bárður Nielsen fra Sambandsflokkurin. Færøerne vil opfylde fiskeriaftalen for 2022.

- Økonomien i de fiskeskibe, der kommer til Færøerne, er nok ikke det helt store. Men samarbejdet om fiskeribestanden i Nordatlanten og i Barentshavet er det, der tæller for os, siger lagmanden under et pressemøde med den danske statsminister, der i øjeblikket besøger Færøerne.

Et uheldigt signal, siger SF

Adspurgt om det ømtålelige emne svarer Mette Frederiksen (S), at hun glæder sig over, at både Færøerne og Grønland har tilsluttet sig de sanktioner, der er besluttet i EU.

- Hvad der så træffes af beslutninger ved siden af, er et anliggende for Færøerne, siger hun.

Det er SF ikke enige i. Det er nemlig "et meget uheldigt signal" at tillade russiske skibe i de færøske havne, mener SF's Færøerneordfører, Karsten Hønge,

Se dig omkring... Vi har kun klipper, græs og nogle få får. Vi kan ikke leve af det. Det er fisk, vi lever af

Sigmundur Brestisson, styrmand, Klaksvik, Færøerne

Ordførerkollegaen fra Det Konservative Folkeparti, Rasmus Jarlov, siger til Berlingske, at ”det er mærkeligt", hvis Færøerne på denne måde "kører på frihjul", mens "alle andre skal lave sanktioner" mod Rusland.

- Det er det rigtige at gøre, og Færøerne har ligeså meget interesse som alle os andre i, at Rusland ikke får lov at tyrannisere andre lande, siger han til avisen.

Og Enhedslistens Christian Juul siger til TV 2:

- Selvfølgelig skal Færøerne lukke havnene, så vi kan styrke handelsblokaden over for Rusland. Men vi skal huske, at vi er et Rigsfællesskab. Vi skal finde løsninger, så Færøerne kan kompenseres.

Nemt for Danmark

Men foreløbig rokkes der ikke ved situationen, fastholder Bill Justinussen, formanden for Lagtingets udlandsudvalg.

- Vores fiskeriaftale med Rusland har jo vital betydning for det færøske samfund. Derfor er det en meget, meget kraftig sanktion, hvis Færøerne skal bryde med den. Det bliver vi nødt til at tænke rigtig meget over, siger han til TV 2.

Han tilføjer, at det er "nemt for Danmark at sanktionere fiskeskibe, for der er ikke så mange russiske fiskeskibe i danske havne."

Men her taler vi jo trods alt om samlede EU-sanktioner. EU har vedtaget, at der ikke anløber russiske skibe til EU-havne – men de må godt komme til Færøerne. Synes du ikke selv, det er mærkeligt?

- Nej, det synes jeg ikke, for vi er i en helt anden situation end de fleste EU-lande. Fiskeri er næsten 90 procent af vores økonomi. Vi har ikke andet, siger han.

Ukraine i hjertet

På havnen i Klaksvik udtrykker fiskerne, at de godt kan forstå ønsket om at straffe Rusland, men at omverdenen ikke forstår, hvor vigtig denne fiskeriaftale er for Færøerne.

- Der er mange følelser knyttet til det, siger styrmanden Sigmundur Brestisson, der har fisket i næsten 20 år, og hvis søn fisker i Barentshavet ved Rusland.

Han forstår tanken om, at Vesten må stå sammen. Men hele det færøske samfund afhænger af fiskeriet, indvender han.

- Se dig omkring... Vi har kun klipper, græs og nogle få får her på Færøerne. Vi kan ikke leve af det. Det er fisk, vi lever af. Vi må forsvare det, vi har. Vi er alle sammen meget kede af krigen og håber, at den ender snart. Men man skal tænke sig lidt om, siger han.