Skud fra våben har overhalet trafikulykker som den største dødsårsag for børn og teenagere i USA.

Det fremgår af de seneste tal fra USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).

I alt blev 4368 børn og unge under 20 år dræbt af skud i USA i 2020, der er det seneste år med tilgængelig data. Det svarer til 5,4 døde per 100.000 i aldersgruppen.

Næsten to tredjedele af dødsfaldene skyldtes overlagte drab.

Trafikulykker var største dødsårsag sidste år

Næsten 30 procent af de var selvmord. Lidt over tre procent klarificeres som uheld, mens årsagen til to procent ikke ligger fast.

Til sammenligning blev 4036 samme år dræbt i trafikulykker, der tidligere var den største dødsårsag blandt de 0-19-årige.

De seneste år er afstanden mellem de to dødsårsager snævret ind, i takt med at trafiksikkerheden er blevet forbedret, samtidig med at antallet af skudrelaterede dødsfald er steget.

Tallene fra CDC er blevet offentliggjort i et indlæg i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine (NEJM).

Problemet tog til under coronapandemien

De viser også, at andelen af skuddrab på amerikanske børn og teenagere er vokset markant de senere år. Senest måtte 19 børn lade livet, da en ung mand tirsdag åbnede ild på en skole i Texas.

Det er ifølge forfatterne bag indlægget på linje med andre studier, der har vist, at voldelige episoder med skydevåben tog til i USA under coronapandemien.

Forklaringen på dette ligger endnu ikke fast. Alligevel noterer forfatterne bag indlægget i NEJM sig, at "det ikke kan forventes", at antallet af skudepisoder falder til "det niveau, det lå på før pandemien".

Over fire gange så mange sorte børn som hvide blev dræbt af skud, og omkring seks gange så mange drenge som piger.

Dødsraten højest i bestemte stater

Målt per indbygger var dødsraten højst i hovedstaden Washington D.C. efterfulgt af delstaterne Louisiana og Alaska.

Tirsdagens skoleskyderi i Texas har fået debatten om USA's lempelige våbenlove til at blusse op på ny.

En måling fra Reuters/Ipos viste onsdag, at et klart flertal af amerikanerne bakker op om strammere våbenlove, men at de samtidig ikke tror på, at myndighederne har tænkt sig at gribe ind.

Mere end 3000 ton Kinder-chokolade er blevet trukket af markedet de seneste uger på grund af frygt for salmonella.

Det siger Nicolas Neykov, direktør for den franske del af selskabet bag Kinder, i et interview med den franske avis Le Parisien. Det skriver AFP.

Baggrunden for sagen er en fabrik i Belgien, der fremstiller Kinder-chokolade. Det har fabrikken imidlertid ikke gjort på det seneste, da der har været fund af salmonella i produktionsmiljøet.

Tre danske tilfælde

Salmonella er en bakterie. Den kan smitte mennesker via fødevarer, som er forurenede med bakterien.

Personer smittet med salmonella vil ofte opleve almen utilpashed, diarré, ondt i maven, kvalme, opkastninger og feber.

På grund af fundet af salmonella på den belgiske fabrik har Ferrero, selskabet bag Kinder, måttet tilbagekalde masser af chokolade rundt om i verden.

Mere end 3000 ton chokolade til en værdi af mange millioner kroner har været nødt til at blive kaldt tilbage, fortæller Nicolas Neykov til Le Parisien.

I Danmark har sundhedsmyndighederne registreret tre tilfælde, hvor en person er blevet smittet med salmonella efter indtag af Kinder-chokolade.

Der har været tale om én voksen og to børn under 18 år.

Danske sundhedsmyndigheder vil tilbyde en vaccine mod abekopper, selvom den formelt set ikke er godkendt i EU til formålet.

Og det er forsvarligt, vurderer overlæge og professor Thomas Benfield fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

- Den er godkendt andre steder. Og formålet - at forhindre at nogle bliver syge - opvejer efter min mening, at den endnu ikke er godkendt, siger han.

Fredag ankommer de første 200 doser af medicinvirksomheden Bavarian Nordics vaccine mod abekopper til Danmark.

Det sker, efter at sundhedsmyndighederne har besluttet at tilbyde vaccinen til nære kontakter til personer smittet med virussygdommen.

Bavarian godkendt i andre lande

Vaccinen har produktnavnet Imvanex. Den er formelt set ikke godkendt i EU som vaccine mod abekopper.

Derfor skal den ifølge en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet gives off-label.

Vaccinen skal gives efter vurdering af en speciallæge fra henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Hvidovre Hospital.

I USA og Canada derimod er Bavarian Nordics vaccine godkendt til brug mod abekopper.

Medicinalvirksomheden oplyste tirsdag, at den planlægger at søge om godkendelse til, at vaccinen må bruges mod abekopper i hele EU.

Imvanex er godkendt som koppevaccine. Og da kopper og abekopper er nært beslægtet, ser Thomas Benfield ikke problemer i at bruge vaccinen.

- Når en vaccine er godkendt til én indikation, har den været igennem en omfattende sikkerheds- og kvalitetsproces.

- Det gør det lettere og mere enkelt også at bruge vaccinen på andre indikationer, siger han.

Jo hurtigere, desto bedre

Når det er henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Hvidovre Hospital, der skal sige god for brug af vaccinen, handler det ifølge overlægen om praktiske hensyn:

- Så giver man de afdelinger en individuel mulighed for at kunne bruge vaccinen til henholdsvis patienter i Jylland og på Sjælland.

- Det er jo indtil videre på et niveau, hvor det kan håndteres de to steder, siger Thomas Benfield.

Lars Østergaard, professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital, oplyser, at læger i hvert enkelt tilfælde vil vurdere, hvorvidt personer, som patienten har været i kontakt med, vil have gavn af vaccinen.

- Vaccinen virker bedst, jo hurtigere den gives efter kontakten til den smittede, siger han.

Danmark konstaterede det første bekræftede tilfælde af abekopper mandag. Tirsdag dukkede endnu et tilfælde op.

I begge tilfælde er sygdommen konstateret hos personer, der har været på rejse til Spanien.

Statens Serum Institut vurderer, at der er en lav risiko for, at abekopper spredes i den brede befolkning i Danmark.

Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer Rasmus Prehn (S) har brugt sit ministerkort til at lægge ud for private værtshus- og restaurantbesøg.

Det viser en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået.

Selv om han siden har tilbagebetalt de eksakte beløb, er det alligevel i strid med reglerne. Det vurderer Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, over for avisen.

- Det er en forkert brug af kreditkort. Der er ikke mulighed for, at man kan lægge ud for private indkøb. Heller ikke, hvis man refunderer det efterfølgende.

- Der er ikke en mulighed for, at man giver en omgang øl på et værtshus og så betaler selv efterfølgende. Det er ikke meningen, at det offentlige skal agere bank eller kassekredit for offentlig ansatte, siger han.

Næppe en næse

Aktindsigten viser, at ministeren ved tre lejligheder inden for 2021 har måttet tilbagebetale penge fra sin private konto, skriver Ekstra Bladet.

Fakturaerne har været på maksimalt 1781 kroner.

Rasmus Prehn fortæller til mediet, at han er ærgerlig over at have brudt reglementet.

Samtidig oplyser han, at han i slutningen af 2021 valgte at droppe at gøre brug af sit ministerkort ved såkaldte repræsentationslejligheder.

I stedet betaler han nu med sit private kort i første omgang, hvorefter ministeriet sørger for at kompensere ham for udgifterne, siger han til avisen.

I nogle tilfælde kan det ifølge Sten Bønsing komme til at koste en minister en næse, hvis man gentagne gange omgår reglerne.

Han vurderer dog, at det næppe vil ske i denne sag.

Oklahomas guvernør, Kevin Stitt, har underskrevet en lov, der forbyder næsten alle former for abort i den amerikanske delstat.

Loven, der bliver anset som USA's strengeste abortforbud, er trådt i kraft med omgående virkning.

Den forbyder aborter fra første graviditetsdag og tillader borgere at sagsøge dem, der hjælper kvinder med at standse deres graviditet.

- Jeg lovede borgere i Oklahoma, at jeg ville underskrive en lov, der er for retten til liv. Jeg er stolt af at kunne holde mit løfte i dag, skriver guvernøren i en erklæring.

Mulighed for at anmelde medskyldige

Den nye lov tillader kun få undtagelser i tilfælde af voldtægt, incest, eller hvis morens helbred er i fare. Loven forbyder ikke brug af prævention.

Loven giver borgere mulighed for at anmelde alle, der "hjælper og er medskyldige" til en abort.

Personer, som har hjulpet med at foretage en abort, skal betale mindst 10.000 dollar i tortgodtgørelse, hvis de taber et søgsmål. Det svarer til godt 70.000 kroner.

Oklahomas abortlov er udformet efter en kontroversiel lov i Texas, der forbyder abort efter sjette graviditetsuge.

Joe Biden raser mod lov

Loven i Texas er blevet kritiseret voldsomt af USA's demokratiske præsident, Joe Biden.

- Min regering er dybt forpligtet over for den forfatningssikrede ret, der er fastslået i Roe versus Wade-sagen for næsten fem årtier siden, og vi vil beskytte og forsvare den ret, erklærede Biden, da loven trådte i kraft i Texas i september sidste år.

Med "Roe versus Wade" henviste præsidenten til en højesteretsafgørelse fra 1973.

Den sikrede retten til fri abort i USA - og i særlig grad kvinders ret til selv at vælge.

For nylig viste et lækket notat fra højesteretten, at et flertal af de ni dommere tilsyneladende går ind for at underkende afgørelsen fra 1973.

USA's højesteret, der har et flertal af republikansk udpegede dommere, ventes af komme med en bindende kendelse i løbet af sommeren.

Efter flere dages heftig kritik har DR onsdag eftermiddag offentliggjort et fjerde afsnit af programserien "Ellen Imellem".

Her medvirker Xukun Ji, der er repræsentant for den kinesiske techvirksomhed Huawei.

Hun bliver udspurgt om overvågning og tæt samarbejde med det kinesiske styre af journalist Ellen Kirstine Jensen. Men det er i virkeligheden politikeren Thomas Rohden, som er formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab, der gennem en øresnegl stiller spørgsmålene.

Og ligesom andre medvirkende føler Xukun Ji sig ført bag lyset af DR.

- Jeg vil ikke forholde mig til selve indholdet, for jeg anerkender stadig ikke præmissen for "interviewet", som jeg er blevet lokket til på et falsk grundlag.

- Men jeg kan sige, at jeg nu har set indslaget et par gange, og det er stadig ikke lykkedes mig at finde hverken de morsomme eller satiriske elementer, som skulle kunne begrunde DR's stædige holden fast i programmet, skriver hun i en sms til Ritzau onsdag aften.

Lader en politiker tale gennem "journalistdukke"

Tidligere onsdag fortalte Xukun Ji til Politiken, at hun først 17. maj blev oplyst om, hvem der faktisk stillede spørgsmålene.

Hun sagde ja til at medvirke i et journalistisk interview med satiriske elementer - ikke et satireprogram. Var hun blevet inviteret til at deltage i et satireprogram, havde hun sagt nej, sagde hun tidligere til Politiken.

- Samtidig synes jeg, at det er dybt problematisk, at DR - som public service-fortrop - lægger tilrettelæggelse af programmet i hænderne på en politiker og lader ham tale gennem en journalistdukke, skriver hun til Ritzau onsdag aften.

- Det er utrolig dårlig dømmekraft af ledelsen at lade det ske, lyder det videre.

Flere medvirkende kritiserer program

I programmet bliver blandt andet forskere og politikere interviewet af en person med en bestemt holdning, der stiller spørgsmålene i øresneglen på værten. Derfor tror de, at de bliver interviewet af journalisten.

Det har fået andre medvirkende og også flere danske forskere til at stemple ind i debatten og kritisere DR kraftigt.

Det gælder eksempelvis astrofysiker Anja C. Andersen, som medvirker i det første afsnit, og ernæringsekspert Morten Elsøe, der medvirker i det tredje afsnit.

Også Peter C. Kjærgaard, som forsker i evolution og er direktør ved Statens Naturhistoriske Museum, har udtrykt kritik. Hans afsnit er endnu ikke udkommet.

Fagforeningen DM er i gang med at udarbejde en "større" klage til Pressenævnet. Det oplyser DM til Politiken.

Henrik Bo Nielsen, direktør for kultur, børn og unge i DR, fastholdt tirsdag, at programmet er inden for skiven.

Afsnittet med Huawei, som er nummer fire i rækken, skulle oprindeligt have været udgivet onsdag morgen, men det blev ændret til 1. juni. Det endte dog med at udkomme onsdag eftermiddag klokken 17.

I vinteren 2020 kastede eksperter over hele verden sig ind i et kapløb mod tiden for at udvikle en vaccine mod coronavirus.

Coronavirus kan af flere grunde ikke sammenlignes med det nuværende og usædvanlige smitteudbrud med abekoppevirus i mange lande.

Og det samme er tilfældet, når det gælder en vaccine, som Sundhedsstyrelsen tirsdag meldte ud, at den overvejer til nære kontakter til abekoppesmittede.

Der findes nemlig allerede flere vacciner mod kopper – og i Danmark er der både gamle og nye versioner.

Det skyldes, at Statens Serum Institut (SSI) stadig har mange vacciner på lager i store frysetanke af den vaccine, Dryvax, der blev brugt mod kopper indtil 1976. Den bliver ikke produceret mere, men den virker stadig.

- Vi har testet dem for nylig i forhold til, om de holder styrken. Og det gør de, siger Anders Fomsgaard, der er professor og overlæge i SSI, til TV 2.

Den danske vaccine er ikke godkendt mod abekopper i Europa

Udover en vaccine fra den franske medicinalvirksomhed Sanofi producerer den danske medicinalvirksomhed Bavarian også en vaccine, Imvanex, som allerede er blevet solgt til flere lande på grund af smitten med abekopper.

Det er også denne vaccine, som er med i Sundhedsstyrelsens overvejelser i forhold til vaccination af nære kontakter, oplyser styrelsen til TV 2.

Fælles for både Bavarian og den gamle koppevaccine er, at der er tale om levende, svækket virus, og at ingen af dem er godkendt til vaccination mod abekopper i Europa.

Forskellene er flere, men en af de væsentlige er, at der er tale om to forskellige virusstammer – vacciniavirus og modified vacciniavirus (MVA).

Den gamle vaccine har været i aktion, men har alvorlige bivirkninger

Hvis vi tager den gamle koppevaccine først – den som mange, der er født før 1976, har et minde om i form af to ”øjne” på den ene skulder.

SSI har vaccinationerne liggende som et beredskab i tilfælde af, at der skulle udbryde smitte med menneskekopper igen, og det er også dét, den er designet til og brugt mod i mere end hundrede år.

Vi ved, at den virker mod kopper, for den er brugt mod kopper, da man havde kopper

Anders Fomsgaard, Statens Serum Institut

Det betyder, at vaccinen skal godkendes igen, hvis den skal bruges til et nyt formål – nemlig abekopper.

Det er ikke ensbetydende med, at den ikke virker mod abekopper – for det gør den.

- De gamle vacciner mod kopper beskyttede cirka 85 procent mod abekopper, og de nye, også Imvanex, er formentlig mindst lige så gode, siger Ole Frilev Olesen, affilieret professor i global sundhed og direktør for European Vaccine Initiative, til TV 2.

Men det betyder, at eksempelvis vaccinens bivirkninger skal opvejes i forhold til abekopper. Det skyldes, at abekopper er en betydelig mildere virus end menneskekopper, hvor dødeligheden kunne være op mod 50 procent.

Fordelen er, at den gamle vaccine har været i aktion.

- Vi ved, at den virker mod kopper, for den er brugt mod kopper, da man havde kopper, som Anders Fomsgaard forklarer.

Det betyder også, at man kender bivirkningerne, men det er, ifølge Ole Frilev Olesen, ikke nødvendigvis en fordel lige præcis med den vaccine. Faktisk er professoren i tvivl om, hvorvidt lægemiddelstyrelser overhovedet ville godkende den i dag.

- Den havde en række alvorlige bivirkninger hos 1 til 2 procent og i sjældne tilfælde ligefrem dødsfald, omkring 1 til 2 ud af 1 million vaccinerede, fremhæver han.

Nye vacciner er godkendt på baggrund af antistoffer

Ligesom den gamle vaccine har Bavarians vaccine i dyreforsøg vist sig også at beskytte mod abekopper. Og derfor har blandt andet den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, også godkendt vaccinen til abekopper.

Ulempen ved vaccinen er, at den ikke har været testet mod kopper, der officielt har været udryddet siden 1980.

- Det har derfor ikke været muligt at lave egentlige undersøgelser omkring beskyttelse mod selve sygdommen. Samtidig har der været så få tilfælde af abekopper, at det heller ikke har været muligt, siger Ole Frilev Olesen.

Det specielle ved godkendelsen af Imvanex er derfor, at den er blevet godkendt på baggrund af, hvor god den er til at danne antistoffer, og ikke hvor godt den beskytter mod sygdommen, sådan som vaccinerne normalt bliver målt og vejet på.

Det korte svar er, at vi ikke ved det

Anders Fomsgaard, SSI

Bavarians vaccine er, ifølge Anders Fomsgaard, designet til at være mere mild, opdateret og moderne. Der er tale om en modifikation, der har svækket virus i forhold til den oprindelige koppevaccine.

Eller som Anders Fomsgaard forklarer:

- Den er meget mere svækket. Man kan måske ligefrem debattere, om man kan kalde den en levende vaccine, fordi den knap kan dele sig i kroppen.

Det har både fordele og ulemper.

- Der kan være udfordringer, men vi ved det ikke

Fordelen er, at Bavarians vaccine, ifølge SSI-overlægen, er så mild, at den eksempelvis kan gives til personer med nedsat immunforsvar. Den har også færre bivirkninger.

- Jo mere en vaccinevirus inficerer og laver ballade, jo bedre virker den generelt også. Det hænger ofte sammen. Når man laver en meget svækket vaccine, kan den gives til flere, men effekten er heller ikke den samme, siger Anders Fomsgaard.

Ifølge professoren kan det derfor betyde, at vaccinen ”måske skal gives mere end en gang” med eksempelvis en måneds mellemrum for at give bedst mulig beskyttelse, hvilket ikke er tilfældet med den oprindelige vaccine.

- Det korte svar er, at vi ved det ikke. Det kan give nogle udfordringer, og man har heller ingen erfaring i det, fordi man ikke har vaccineret mennesker mod abekopper før, siger han.

Derfor ser vaccinen ud til at virke selv efter smitte

I modsætning til corona er der med abekopper et vaccinationsvindue i inkubationstiden på op til 21 dage, fra man har været udsat for smitte, til sygdommen bryder ud, og personer bliver smitsomme.

På baggrund af dyreforsøg og erfaringer fra den gamle vaccine ser det samtidig ud til, at de nye vacciner giver beskyttelse mod alvorlig sygdom, efter at en person er blevet smittet.

- Normalt skal man som ved for eksempel corona ellers vaccineres, før man bliver udsat for smitte, siger Ole Frilev Olsen.

Blandt andet derfor kan man i inkubationstiden nå at give en vaccine og dermed beskytte de personer, der har været udsat for kendt smitte med abekopper hos for eksempel en ægtefælle, mod sygdom.

Tilfældene er milde, så hvorfor taler vi om vaccination?

Ét spørgsmål presser sig i forbindelse med vaccinerne på – for hvorfor overhovedet overveje vaccinationer, når der med abekoppevirus indtil videre er tale om mild sygdom?

Svaret fra Anders Fomsgaard lyder, at den kan sprede sig og give samfundssmitte i mange lande, hvor alle, der ikke er koppevaccineret, kan være modtagelige for smitte ved tæt kontakt.

Det er en anden, mere begavet og interessant måde at bruge vacciner på

Anders Fomsgaard, SSI

For selvom abekoppevirus er en mildere udgave, er den stadig i familie med den koppevirus, der i århundreder hærgede verden.

- Vi har haft koppepandemi i titusinder år – på et tidspunkt var der flere, der havde kopper, end folk, der ikke havde kopper. Nu er abekopper meget mildere, men det er ikke en sygdom, vi vil have cirkulerende, når vi kan inddæmme den og udrydde den. Skal vi ikke gøre det, mens vi kan? spørger han.

Han fremhæver desuden, at abekopper ikke er helt ufarligt for børn, gravide og immunsvækkede.

Samtidig er der indtil videre kun tale om det, der i fagsprog hedder ringvaccination, hvor kun nære kontakter får tilbud om vaccination for at stoppe smittespredning. Det kan man med Anders Fomsgaards ord kalde ”behandlende vaccination af smittede og nære kontakter”.

- Det er en anden, mere begavet og interessant måde at bruge vacciner på – som skåner dem, der ikke har brug for en vaccination, fordi der ikke er tale om almindelig samfundssmitte, som det er tilfældet med corona.

TV 2 ville gerne have spurgt ind til Sundhedsstyrelsens overvejelser i forhold til en eventuel vaccination mod abekopper hos nære kontakter med Bavarians vaccine.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at det onsdag ikke er muligt med et interview.