Tre danske børn har været ramt af leverbetændelse, som lægerne ikke kender årsagen til.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Fælles for tilfældene er, at der ikke er tale om de mest almindelige former for leverbetændelse, som kaldes hepatitis A til E.

- Det er flere, end vi ville forvente. Alle børn har været indlagt, og flere har været alvorligt syge, men heldigvis har ingen af dem haft brug for levertransplantation, siger overlæge Anders Koch fra SSI.

Siden nytår har man også i udlandet set flere tilfælde af leverbetændelse af ukendt årsag blandt børn under ti år.

I England og Skotland er der eksempelvis registreret 74 tilfælde. Heraf har nogle af børnene været så hårdt ramt, at det har været nødvendigt med en levertransplantation.

Derudover er der registreret 9 tilfælde af den ukendte variant af leverbetændelse i staten Alabama i USA, 12 tilfælde i Israel og 7 tilfælde i Spanien.

De danske sundhedsmyndigheder har nu iværksat en udvidet overvågning af de uafklarede tilfælde:

- Normalt holder vi jo øje med hepatitis, der skyldes bestemte virus, for eksempel hepatitis A. Men nu har vi imidlertid nogle børn med leverskade, som vi reelt ikke ved, hvad skyldes.

- Derfor har vi nu udvidet overvågningen, så Sundhedsstyrelsen og SSI sammen med børnelægerne – herunder ikke mindst børneleverlægerne – holder øje med og registrerer den slags tilfælde, siger Anders Koch.

Overlægen mener dog ikke, at der er grund til uro:

- Selv hvis der er tale om en konkret årsag og ikke sporadiske tilfælde, så er risikoen for, at det enkelte barn bliver ramt af denne sjældne form for leverbetændelse, stadig utrolig lille.

De typiske, tydelige symptomer på leverbetændelse er hvidlig afføring, meget mørk urin og gulfarvning af øjne og hud.

Forinden vil man typisk have udtalt træthed, nedsat appetit, kvalme og opkast, mavesmerter eller muskel- og ledsmerter.

- Man skal som forælder forholde sig, som man plejer, når ens barn bliver syg og søge læge, hvis man er bekymret for barnets tilstand, siger Anders Koch.

Leverbetændelse skyldes ofte infektion med en virus, der trænger ind i kroppen og angriber leveren, hvor der opstår betændelse.

Der opdages ifølge hjemmesiden apoteket.dk omkring 100 tilfælde af akut leverbetændelse om året i Danmark. Men det reelle smittetal er formentlig højere, da ikke alle smittede søger læge.

Hvem kan samle Frankrig? Og hvad skal man samles om?

At dømme efter den afsluttende tv-debat mellem præsident Emmanuel Macron og udfordreren Marine Le Pen, er vejen til vælgernes gunst i høj grad strøet med realpolitik og løfter om en forbedret økonomi.

Mens Marine Le Pen indledningsvis slog fast, at hun vil forbedre franskmændenes købekraft, hvis hun vinder valget 24. april, returnerede Emmanuel Macron på sin side med, at han i sin regeringstid havde fjernet 1,2 millioner franskmænd fra arbejdsløshedskøen.

- Jeg vil give franskmændene pengene tilbage, lød det fra Marine Le Pen, som er præsidentkandidat for højrenationale Rassemblement National.

Le Pen uddybede med, at hun vil sætte afgiften på energi ned til en fjerdedel og fritage borgere under 30 år for indkomstskat og give en fransk husstand mellem 1000 og 1500 kroner ekstra om måneden.

Jeg vil være en præsident, som repræsenterer frihed, suverænitet og sikkerhed.

De indledende ordudvekslinger slog fast, at Frankrig aktuelt er præget af flere år med bekymringer. Dels over faldende købekraft, men også to år med mundbind, skrappe restriktioner og pandemiens byrde har udmattet befolkningen.

Emmanuel Macron greb samtidig ud efter det nationale i sin åbning af debatten.

- Vi kan gøre vores land stærkere. Vi har brug for at forbedre levestanden hos det franske folk. Men Frankrig kan også blive stærkere, hvis vi kan omfavne overgangen til grøn økonomi, lød det fra Macron.

Marine Le Pen, som for fem år siden mistede momentum i den afgørende del af valgkampen med en meget konfrontatorisk kurs, slog en mere afdæmpet tone an onsdag aften. Uden at vende ryggen til alvoren.

- De sidste fem år har jeg set den franske befolkning blive bekymret og bange for fremtiden. I aften vil jeg vise, at der er et andet valg, lød det fra Marine Le Pen.

Iagttagere har sagt, at det først og fremmest er op til Le Pen at præstere og markere sig i duellen. Hun skal finde en balance mellem at være pågående og samtidig statsmandsagtig.

- Jeg vil være en præsident, som repræsenterer frihed, suverænitet og sikkerhed, sagde Le Pen.

Netop spørgsmålet om sikkerhed og storpolitiske forbindelser åbnede en flanke for Emmanuel Macron, som greb en chance for at tale om Le Pens nære forbindelser til Rusland og Vladimir Putin.

Det tilbageviste Marine Le Pen energisk.

Macron pegede på, at Le Pen forholdt sig passivt, efter Rusland i 2014 annekterede den ukrainske halvø Krim. Og at hun heller ikke talte imod Rusland under den russiske hærs voldsomme angreb i Syrien.

Samtidig pegede Macron på, at hans præsidentrival i 2017 modtog et meget stort millionbeløb fra en russisk bank, som står den russiske ledelse nær.

Det var et beløb på ni millioner euro, som hun brugte til at føre valgkamp for fem år siden, hvor hun også var oppe imod Macron i den anden og afgørende runde af præsidentvalget.

Det ligner dog et tæt løb mellem de to præsidentkandidater.

En meningsmåling viser onsdag, at Macron har 54,5 procent af vælgerne bag sig, mens Le Pen har 45,5 procent. Hos opinionsinstituttet Ifop står præsidenten med en føring på 56 procent mod 44 procent til Le Pen.

Siden sommer er antallet af sygeplejersker på sygehusene faldet.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Fra at der i andet kvartal 2021 var 36.385 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker på de offentlige sygehuse, er det faldet til 35.510 i fjerde kvartal 2021. Det er en nedgang på 875 fuldtidsbeskæftigede.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ser en sammenhæng mellem faldet og den sygeplejerskestrejke, der var i sommer. Her nedlagde en del sygeplejersker deres arbejde i frustration over løn og arbejdsforhold.

- Sygehusene har været ekstraordinært udfordret af bemandingsmæssige problemer siden sygeplejekonflikten i sommer, og derfor ser jeg nedgangen som uundgåelig på kort sigt, siger Heunicke i en pressemeddelelse.

Bare fordi antallet af sygeplejersker på sygehuse er faldet, betyder det ikke, at sygeplejerskerne i dag arbejder med noget andet.

De samme personer kan være skiftet til andre dele af sundhedsvæsenet. Det kan eksempelvis være i kommuner, lægepraksisser og vikarbureauer.

På grund af en generel mangel på sygeplejersker på sygehusene indgik Danske Regioner og regeringen i januar 2020 en aftale om at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker inden udgangen af 2021.

Det mål blev faktisk nået i andet kvartal 2021. Men sygeplejerskestrejken og det samlede fald i antallet af sygeplejersker på sygehusene har betydet, at der fortsat mangler flere hundrede sygeplejersker for at komme i mål.

Helt konkret har der i fjerde kvartal 2021 blot været 364 ekstra sygeplejersker i forhold til niveauet i 2019 – året før aftalen mellem regionerne og regeringen.

Det er dybt problematisk for både patienter og ansatte, mener Dansk Sygeplejeråd, som siger, at sundhedsvæsenet "står på en brændende platform".

- Lyt til sygeplejerskerne. De har hele tiden været tydelige på, at det er bedre løn og arbejdsvilkår, som arbejdsgiverne skal sætte ind med, hvis de vil rekruttere og fastholde sygeplejerskerne, siger formand Grete Christensen i en pressemeddelelse.

Pengene til at løse det er der, understreger hun.

Sundhedsministeren siger, at der arbejdes på at løse problemet.

- Mit mål er, at vi sammen med regionerne så hurtigt som overhovedet muligt skal op på de 1000 flere sygeplejersker igen, for vi har brug for dem over alt i vores sundhedsvæsen, siger Heunicke.

Af tiltag nævner sundhedsministeren, at man har gjort det muligt at optage flere på sygeplejerskeuddannelserne.

Derudover investeres der med sundhedsreformen i at sikre, at der er personale nok rundt om på sygehusene.

Selvom de fleste danskere for længst har lagt coronapandemien bag sig, må mange arbejdsgivere stadig trækkes med senfølgerne.

For hvis en medarbejder smittes med coronavirus, skal virksomheden indberette det som en arbejdsulykke – medmindre smitte på arbejdspladsen kan udelukkes.

Og det har sat sindene i kog blandt arbejdsgivere, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), skriver Finans.

Det skaber en glidebane mod at gøre virksomheder ansvarlige for almindelige virussygdomme

Spørger man foreningens administrerende direktør, Pernille Knudsen, er indberetningspligten nemlig ”uhensigtsmæssig”.

- Hvis nu en medarbejder går hen til kaffemaskinen og bliver smittet med coronavirus, så er det ikke arbejdspladsens skyld. Derfor mener vi, at der skal ændres på reglen, siger hun til TV 2.

Ifølge Pernille Knudsen kan kravet om indberetning af coronasmittede medarbejdere have store konsekvenser for virksomhederne.

Udover at det medfører ”en administrativ byrde”, kan det også koste arbejdsgiverne op mod 10.000 kroner per sag at få dem behandlet i arbejdsskadesystemet.

Derudover kan kravet også gå ud over virksomhedernes omdømme, mener hun.

For hvis de danske smittetal stiger drastisk igen, vil det samme ses i antallet af anmeldte arbejdsulykker, og det kan skræmme kunderne væk, siger den administrative direktør:

- Ingen af os ved, hvordan situationen vil være i efteråret eller længere hen i fremtiden. Hvis mange bliver smittede igen, vil det ligne, at der er et hav af ulykker på arbejdspladserne.

Samtidig kan en arbejdsgiver lige nu blive forpligtet til at betale erstatning, hvis en medarbejder blive ramt af senfølger.

Men sådan bør det ikke være, lyder det fra Pernille Knudsen til TV 2.

Hun mener, at man kun bør indberette coronasmitte som en arbejdsulykke, når coronahåndteringen bliver en del af arbejdet. For eksempel hvis sygeplejersker på en coronaafdeling bliver smittet.

Pernille Knudsen tilføjer, at også vaccinationsskader registreres som arbejdsskader.

- Det, synes jeg, er specielt, for stort set alle vælger jo at blive vaccineret, siger hun.

Hos vindmøllegiganten Vestas retter produktionsdirektør Tommy Rahbek Nielsen også kritik mod virksomhedernes indberetningskrav.

- Vores medarbejderes sikkerhed er vores førsteprioritet, men covid-19 er en udefrakommende sygdom, som ikke udspringer af vores medarbejderes aktiviteter på arbejdspladsen, siger han til Finans.

Tommy Rahbek Nielsen tilføjer, at det er ”fuldstændig misforstået” at stille virksomhederne til ansvar for coronasmitte.

Han mener, det skaber "en glidebane" at gøre virksomheder ansvarlige for virussygdomme.

I en skriftlig kommentar til Finans fortæller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at Beskæftigelsesministeriet har planer om at ændre vejledningerne til arbejdsgiverne, så de fremadrettet ikke længere automatisk skal anmelde smitte med corona som en arbejdsskade.

For vi er et helt andet sted nu, end vi var, da indberetningskravet blev indført, skriver han.

- Smitten er så udbredt, at risikoen for smitte i langt de fleste tilfælde ikke er større på arbejdet end i fritiden. Inden ophævelsen af restriktionerne var det nemmere at sandsynliggøre, at smitten var sket på arbejdet.

Ifølge Finans viser et udkast til den nye vejledning, at den nuværende praksis fortsat vil gælde, når en medarbejder er blevet smittet før 1. februar. Desuden vil de anmeldte coronatilfælde stadig blive behandlet i arbejdsskadesystemet – også selvom de er blevet indberettet efter 1. februar.

Men det stiller ikke arbejdsgiverne tilfredse, fortæller Pernille Knudsen til TV 2.

- Grundlæggende synes vi, at tænkningen af systemet skal være anderledes. En dato ændrer ikke tænkningen, siger hun.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, undskylder tirsdag endnu en gang for at have brudt coronaregler under nedlukning af landet.

Det sker i det britiske parlament, efter at han fik en bøde af politiet i sidste uge for en forsamling i forbindelse med sin fødselsdag.

Boris Johnson understreger selv, at undskyldningen er "helhjertet".

Premierministeren undskyldte også, kort efter at han i lighed med sin finansminister, Rishi Sunak, fik bøden.

Tirsdag er første gang, at parlamentet har været samlet efter bødeforlægget. Og det benyttede Johnson til at undskylde i ganske mange variationer over samme tema.

Men oppositionen modtog langtfra premierministerens bodsgang med tilgivelse.

Tværtimod leverede Labours leder, Keir Starmer, en sviende kritik af Boris Johnsons efterhånden årelange forsøg på at forklare sig.

- Sikke en joke. Premierministeren taler med uld i munden. Og ud strømmer en ny serie udenomssnak og forvrængninger af sandheden, siger Starmer, som appellerer til vælgernes dømmekraft.

- Offentligheden har besluttet sig. De tror ikke på et ord, premierministeren siger. De ved, hvad han er, og hvad han står for, lyder det fra Keir Starmer.

Boris Johnson siger i sit forsvar, at han forstår vreden, og at "folket har ret til at forvente mere af deres premierminister".

Dog gentager Johnson også, at han ikke var klar over, at han forbrød sig imod landets coronaregler, som han dog selv har stået i spidsen for at indføre.

- Det gik ikke op for mig dengang - eller siden - at en samling i kabinetrummet lige før et vigtigt møde om covid-strategi kunne være brud på reglerne.

- Jeg gentager, at det var min fejl, og jeg undskylder oprigtigt for den, siger han tirsdag.

De ulovlige fester blev afholdt af den absolutte politiske top i Storbritannien under den mest restriktive del af pandemien.

Sammenkomsterne blev en politisag, efter at billeder først afslørede festerne, og en intern undersøgelse efterfølgende slog fast, at de var uacceptable.

Det har ikke gjort sagen bedre, at Boris Johnson først over for parlamentet benægtede at have været til fest og efterfølgende skiftede forklaring til, at han kun havde været der kortvarigt.

Oppositionen i parlamentet har tirsdag sørget for, at premierministerens ageren også kommer på dagsordenen torsdag.

Her skal der være en afstemning om, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse af, om han bevidst har vildledt parlamentet ved tidligere at have fastholdt sin uskyld.

Bevidst at vildlede parlamentet er en forseelse, som under det ministerielle kodeks bør føre til, at en minister trækker sig.

Keir Starmer har tidligere opfordret Boris Johnson til at gå af som premierminister.

Boris Johnsons politiske bagland i Det konservative parti har vendt sig imod partilederen. Det skriver Sky News, som har gennemført en spørgerunde blandt Johnsons partifæller.

Artiklen er opdateret klokken 15.20 med en kommentar fra Pia Kjærsgaard.

Det psykiske arbejdsmiljø i Dansk Folkeparti er så elendigt, at der er mistanke om, at det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt og tilmed overtræder arbejdsmiljølovgivningen.

Det konkluderer Arbejdstilsynet i en tilsynsrapport, TV 2 har fået aktindsigt i.

Rapporten konstaterer efter et besøg i partiet 30. marts, at der foregår krænkende handlinger. For eksempel oplever ansatte "højlydt udskældning og overfusninger på gangene".

Dansk Folkepartis ansatte fortæller til tilsynet, at de kan blive mødt med tavshed eller blive direkte ignoreret, når de siger godmorgen. Og de oplever, at deres evner og indsats bliver mere eller mindre indirekte nedvurderet.

- Nogle oplever, at det vil være svært at sige fra, hvis man bliver udsat for krænkende handlinger, særligt hvis handlingerne kommer fra nogen med en højere status i partiet, bemærkes det også i tilsynsrapporten.

Flere ansatte er ifølge Arbejdstilsynet bange for selv at blive udsat for krænkende adfærd, og derfor frygter de konsekvenserne, hvis de siger fra.

Der har længe været interne skærmydsler i Dansk Folkeparti, og de brød ud i lys lue, da Kristian Thulesen Dahl opgav formandsposten som konsekvens af det dårlige resultat ved kommunalvalget i november 2021.

De ansatte beskriver det som "en brydningstid". Og selvom formandsvalget blev afgjort til Morten Messerschmidts fordel i januar, så er det fortsat en "urolig og turbulent" tid for de ansatte.

Det har indtil videre fået 18 medarbejdere til at forlade partiet.

De tilbageværende beskriver endvidere, at det psykiske arbejdsmiljø er præget af "grupperinger, dårlig stemning og lukkede døre".

Der bliver hvisket og bagtalt. Og det står for de ansatte i skærende kontrast til tidligere, hvor de oplevede samarbejdet som "åbent og tillidsfuldt".

Flere fortæller også, at de oplever et stort arbejdspres, og at der ikke er sammenhæng mellem, hvad der bliver krævet af dem, og hvor mange de er til at løse opgaverne.

Siden valget af Morten Messerschmidt som partiets nye formand har seks folketingsmedlemmer også forladt partiet.

Flere af dem har talt åbent om, at der ikke var rart at være i Dansk Folkeparti længere. For eksempel har partiets mangeårige sundhedsordfører Liselott Blixt, der nu er løsgænger, fortalt, at mange blev nervøse, når de ser partistifteren Pia Kjærsgaard på gangene.

- Altså det er jo en voksenmobning, et pres og et arbejdsmiljø, som ikke er sundt. Vi har folk, der går grædende hjem blandt andet på grund af Pia Kjærsgaard, sagde hun til DR.

DFs sekretariat har alle dage været kendt for et åbent, hyggeligt og tillidsfuldt samarbejde, og sådan skal det være igen.

En anden DF-afhopper, Hans Kristian Skibby, har over for TV 2 begrundet sin afgang med, at Pia Kjærsgaard "render hen ad gangene og siger, at medarbejdere skal skamme sig".

Det afviste Pia Kjærsgaard selv under en tale ved sin 75-års fødselsdagsreception i februar:

- Jeg vil godt afvise, at der er dårligt arbejdsmiljø i Dansk Folkeparti. Har man haft det den seneste tid, har man selv været med til at skabe det. Det må I tage på jer, sagde hun møntet mod dem, der netop havde forladt partiet, og kaldte det "forsøg på karaktermord".

Pia Kjærsgaard understreger over for TV 2, at det ikke er hende, der har udsat medarbejdere for krænkende adfærd.

- Nej, tværtimod har jeg taget hånd om de her medarbejdere, der har været kede af det over, at de har været i en presset situation i Dansk Folkeparti, siger hun.

Ifølge Pia Kjærsgaard er det velkendt, at DF har været i krise, og at der er blevet skiftet ud på centrale poster – politikere såvel som medarbejdere. Alle gør nu deres bedste for at genskabe den gode stemning i partiet, lyder det.

- Der er blevet skiftet ud. Der har ikke været taget ordentligt hånd om problemerne. Det bliver der nu. Ingen, specielt ikke som ansat, skal føle sig intimideret i et parti. Tværtimod skal man passe på de ansatte, fastslår Pia Kjærsgaard.

Arbejdstilsynet tilbyder Dansk Folkeparti en aftale om at forbedre arbejdsmiljøet med hjælp og vejledning fra tilsynet.

Det tager partiet imod, oplyser gruppeformand Peter Skaarup.

- Dansk Folkepartis sekretariat har alle dage været kendt for at have et åbent, hyggeligt og tillidsfuldt samarbejde, og sådan skal det selvfølgelig også være igen. Derfor tager vi selvfølgelig imod tilbuddet fra Arbejdstilsynet om at gøre en ekstra indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, så vi sikrer, at vores medarbejdere er glade for at gå på arbejde, siger han i et skriftligt svar til TV 2.

Det er ingen hemmelighed, medgiver han, at partiet har oplevet "en turbulent periode".

- Det har givet "nogle rystelser, som desværre også er gået ud over medarbejdere, siger han og forsikrer, at partiet nu er i arbejdstøjet for at "føre politik for den almindelige dansker.”

For andet døgn i træk er der i den kinesiske millionby Shanghai konstateret dødsfald blandt personer smittet med covid-19.

Mandag døde syv personer. Det oplyser myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Søndag døde tre ældre coronapatienter i Shanghai, der med cirka 26 millioner indbyggere er Kinas mest folkerige by.

Det var ifølge myndighederne de første dødsfald relateret til covid-19, siden Shanghai i slutningen af marts indførte omfattende restriktioner for at bremse et smitteudbrud.

Det var desuden de første officielle coronadødsfald i Kina siden 19. marts.

Massetest, langvarige karantæner og hårde nedlukninger har siden coronavirusset første gang blev konstateret i den kinesiske by Wuhan for over to år siden været Kinas måde at håndtere smitteudbrud på i forsøget på at forhindre dødsfald og værne om folkesundheden.

Samme fremgangsmåde bliver anvendt i Shanghai under det aktuelle udbrud, der omtales som det største i Kina siden smittebølgen i Wuhan.