Den danske regering vil forsøge at få de tilbageværende danske børn, der lige nu opholder sig i syriske fanglejre, hjem til Danmark.

Det fortæller udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), lørdag til TV 2.

Det er ikke første gang, at regeringen tilbyder at hente de sidste fem børn hjem. Men nu vil regeringen planlægge en ny evakueringsoperation, efter en rapport, som flere medier har beskrevet, slår alarm over børnenes helbredstilstand.

- Jeg kommer med en stor appel til de kvindelige fremmedkrigere og deres advokater: lad os nu få lov til fra Danmarks side at hjælpe de her børn ud af lejren, siger han og tilføjer:

- Jeg håber, at kvinderne for en gangs skyld sætter deres børns helbred over dem selv.

Udenrigsministeren kan ikke konkret sige, hvordan evakueringsplanen kommer til at forløbe, men han fortæller, at man i første omgang skal involvere de relevante myndigheder, ligesom der skal masser af papirarbejde på plads.

Der er tale om fem børn med dansk statsborgerskab, som stadig bor i telte i den kurdisk kontrollerede al-Roj-lejr i Syrien.

Jeg vil altid sætte mine børns helbred - og deres mulighed for at få den behandling, de har behov for - forrest

Regeringen har flere gange tilbudt at evakuere børnene, men med et krav om, at det bliver uden deres mødre, da de har fået frataget deres statsborgerskab.

Et krav de har fastholdt på trods af, at danske læger tidligere har vurderet, at det kan traumatisere børnene yderligere, hvis de bliver adskilt fra deres mødre.

Mødrene har indtil nu også afvist at lade deres børn rejse uden dem, men det håber Jeppe Kofod ændrer sig.

Jeppe Kofod, hvis de (mødrene, red.) sender børnene til Danmark, kan de risikere aldrig at se børnene igen. Vil du selv som forælder løbe den risiko?

- Jeg vil altid sætte mine børns helbred - og deres mulighed for at få den behandling, de har behov for - forrest frem for alt andet. Jeg appellerer derfor også til, at vi får lov til fra dansk side at evakuere de børn.

Regeringens udmelding kommer efter, at en ny rapport, bestilt af organisationen Repatriate the Children Denmark og advokat Knud Foldschack, kalder børnenes situation i fangelejren for "meget bekymrende".

DR, Politiken og Berlingske har fået indsigt i rapporten, og her konkluderer en dansk læge og børnepsykolog, at børnene bør sendes hjem til Danmark.

Bekymringen er blandt andet rettet mod en treårig dreng, der har haft kronisk diarré siden lægernes sidste besøg i 2021. Drengen bliver beskrevet som underernæret.

Drengens storebror på fire år er blevet diagnosticeret med både PTSD og ADHD. Og ligesom sin lillebror er han også undernæret.

Dertil har en femårig dreng kroniske øre-næse-hals-symptomer, og lægerne anbefaler, at han bliver indlagt.

Bjørn Elmquist, der er advokat til en af kvinderne, som fortsat befinder sig i den syriske lejr, siger til TV 2, at der er tale om en "magtfordrejning", når man vælger ikke at tage børnene hjem sammen med deres mødre.

En magtfordrejning forekommer, når en beslutning er truffet ud fra et "usagligt hensyn. Og det er tilfældet her, mener Bjørn Elmquist.

- Man har ikke taget hensyn til børnenes helbred eller at gøre dem raske, men ene og alene taget hensyn til, at deres mor er mistænkt for at være tilknyttet til terror, siger han og tilføjer, at han har i sinde at klage til Ombudsmanden, som kan erklære beslutningen for ulovlig.

Bjørn Elmquist snakkede for halvanden uge siden med sin klient, som stadig står ved sin beslutning om ikke at sende sine børn afsted uden hende, fortæller han.

Børnene, der er tre og fem år, indgår ikke i lægerapporten, da deres mor har nægtet at lade dem undersøge.

Selvom Jeppe Kofod fastholder, at regeringen kun har i sinde at hjælpe børnene og ikke deres mødre, er det før sket, at regeringen har lavet en kovending, hvad angår de danske børn i Syrien.

I oktober 2021 blev tre kvinder og deres tilsammen 14 børn hentet hjem til Danmark, efter en task force havde vurderet, at det udgjorde en sikkerhedsrisiko for Danmark, at lade danske de danske børn og kvinder forblive i Syrien.

Op til beslutningen havde regeringen ellers stået stejlt på, at ingen af mødrene skulle til Danmark, fordi de ifølge regeringen havde "vendt Danmark ryggen".

- Regeringens holdning til fremmedkrigerne har ikke ændret sig. De er på alle måder uønskede i Danmark, men det er PET's vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt at evakuere de tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres børn, sagde justitsminister, Nick Hækkerup, i maj 2021, da regeringen meldte ud, at den ville hente nogle af mødrene hjem.

Endnu flere Kinder-produkter er blevet tilbagekaldt på grund af risiko for salmonella i produkterne.

Det oplyser Fødesvarestyrelsen og Kinder Danmark på sin hjemmeside.

Det drejer sig om hele produktionen af Kinder Surprise, Kinder Mini Eggs, Kinder Surprise Maxi og Kinder Schoko-bons, der alle har det til fælles, at de er fremstillet på den samme fabrik i Arlon i Belgien.

Den tidligere tilbagekaldelse omfattede kun produkter med bedst-før-datoer frem til 7. oktober 2022. Men nu gælder det for alle produkter uanset, hvad bedst-før-datoen er.

Tidligere på ugen begyndte Ferrero, der ejer Kinder, at tilbagekalde flere partier Kinder-æg – også i Danmark.

I den forbindelse kunne beredskabschef ved Fødevarestyrelsen, Nikolas Hove, fortælle til TV 2, at man torsdag og fredag ville tage på kontroller for at sikre, at de tilbagekaldte Kinder-æg blev fjernet fra hylderne.

Fra Ferreros side har man undskyldt og erkendt, at der er sket ”interne fejl”.

Virksomheden har tidligere beskrevet tilbagekaldelserne som ”forsigtighedsforanstaltninger”, og det er endnu ikke blevet bekræftet, hvorvidt Kinder-produkterne er testet positive for salmonella.

Udbruddet af salmonella i Europa har, ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), sendt et "usædvanligt højt antal børn" på hospitalet.

Der er især tale om børn under ti år, og de har blandt andet symptomer som blodig diarré.

I Storbritannien har myndighederne også været ude at advare om at spise Kinder-æggene efter 63 tilfælde af salmonellaforgiftning forbundet til chokoladeæggene i landet.

Det samme gør sig gældende i Sverige, hvor der er i skrivende stund er opdaget fire tilfælde af salmonellaforgiftning, der formentlig er forårsaget af produktet Kinder Surprise ifølge Aftonbladet.

Symptomerne på salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og måske kvalme og opkast.

Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.

Herhjemme har nogle måske allerede glemt, at de så sent som i januar levede med hårde coronarestriktioner.

Men i Kina er historien en helt anden.

Der kæmper myndighederne nemlig mod en ny smittebølge, og i millionbyen Shanghai har myndighederne indført den skrappeste nedlukning, siden virussen første gang brød ud i Wuhan.

Men selvom det foregår på den anden side af kloden, er det også noget, vi kommer til at kunne mærke herhjemme.

Nedlukningen har nemlig ramt Shanghais fabrikker og havn – og det er endnu en flaskehals i en af verdenshandlens hovedpulsårer.

Det fortæller Jacob Clasen, som er vicedirektør i Danske Rederier:

- Der er nogle varer, som bliver alvorligt forsinkede. Det kan være forbrugsvarer som fladskærme, iPads og tøj, men også underleverancer til europæisk produktion, så det er ikke kun forbrugerne, som bliver påvirket, siger han.

Ifølge TV 2s Asien-korrespondent Christina Boutrup er Kinas stramme coronakurs indtil nu blevet fejret som en kæmpe succes.

Mens smittetallene, dødstallene og indlæggelsestallene flere gange er skudt i vejret i resten af verden, har Kinas 1,4 milliarder mennesker stort set levet i deres egen boble.

Derfor er kineserne også lykkedes med at holde smitten nede med små, sporadiske nedlukninger – i hvert fald indtil Omikron-varianten kom til landet i starten af året.

- Den er meget svær at styre, og det udfordrer nultolerancen. Nu bliver der virkelige sat spørgsmålstegn ved, om det her er den rigtige strategi for Kina, for det koster jo milliarder, siger Christina Boutrup.

Mandag blev der for eksempel registreret cirka 9000 smittede i Shanghai, og det fik myndighederne til at meddele, at alle skal blive hjemme på ubestemt tid.

Så når Danmarks generalkonsul i Shanghai Jakob Linulf kigger ud ad sit vindue, ser han på en ”helt død” by.

- Jeg har normalt en ret livlig og spændende udsigt fra min lejlighed, men lige nu er der ikke en bil på gaden, fortæller han til TV 2.

Nedlukning har også betydet, at lastbilchauffører skal i karantæne, efter at de har kørt varer til og fra millionbyen – og det har skabt store problemer med fødevaremangel.

Men det er ikke kun et problem for Shanghais cirka 25 millioner indbyggere, at de lige nu lever i en spøgelsesby.

De manglende lastbiler har nemlig også blokeret et af verdenshandlens vigtigste knudepunkter.

Shanghai huser verdens største havn, som hvert år håndterer cirka 47 millioner containere – blandt andet med en stor del af de forbrugsvarer fra kinesiske fabrikker, vi forbruger i Danmark.

- Selvom havnen egentlig fungerer, er der kæmpe problemer med at få varer til og fra havnen, for der mangler simpelthen chauffører til at køre lastbilerne, siger Jacob Clasen fra Danske Rederier.

Der er intet nyt i, at kinesiske smitteudbrud kan stikke en kæp i hjulet på Danmarks import fra Kina.

Men i en tid, hvor verdenshandlen stadig kæmper for at komme op i omdrejninger efter de seneste års nedlukninger, er situationen ”meget kritisk”, vurderer vicedirektøren i Danske Rederier.

For selvom rederier og speditører kæmper for at omdirigere trafikken til andre havne, er det svært at finde et sted, hvor kapaciteten ikke allerede er fyldt til bristepunktet.

- Det forsinker jo den normalisering, som vi har haft forskellige prognoser for. Senest havde vi nok troet, at det ville blive normaliseret i løbet af i år, men nu ser det ud til, at det godt kan blive noget senere, siger Jacob Clasen.

Nedlukningen har også skabt store problemer for de danske virksomheder, som producerer varer i Kina.

Shanghais indbyggere må nemlig ikke må gå på arbejde, og derfor er produktionen de fleste steder stort set gået i stå. Også Sand Future, der producerer højtryksrensere på sin fabrik i Shanghai, er påvirket af situationen.

Det fortæller indehaveren af virksomheden, Allan Sand.

- 40 af vores medarbejdere valgte at gå i isolation på fabrikken. Så de første ti dage af den her nedlukning kunne vi producere af de stumper vi, havde tilbage, fortæller han.

Indtil videre har nedlukningen ikke kostet Allan Sand penge, for virksomheden har endnu ikke fået annulleret nogle ordrer.

Men den skaber et efterslæb, som skal indhentes – og allerede nu vil det tage flere måneder, fortæller Allan Sand:

- I øjeblikket mangler vi en omsætning på halvanden til to millioner om dagen. Så får vi ikke indhentet det, kommer det til at koste penge.

Selvom Shanghais hårdhændede nedlukning koster både kinesiske og udenlandske virksomheder milliarder, er der ifølge Christina Boutrup ingen udsigt til, at Kina ændrer sin strategi om nultolerance.

Dels er cirka halvdelen af kineserne over 80 år aldrig blevet vaccineret mod coronavirus, fordi risikoen for at blive smittet i Kina indtil nu har været meget lille – og derfor tør landets myndigheder ikke at risikere stor smitte i samfundet.

Men der er også rent politiske årsager.

- Det her er et meget vigtigt år for Kinas leder, Xi Jinping, for han har kørt sig selv i stilling til at tage en tredje valgperiode på fem år, når der er en vigtig partikongres til efteråret, siger Christina Boutrup.

På Danmarks konsulat i Shanghai regner Jakob Linulf heller ikke med, at Kina bløder op for sin coronastrategi lige foreløbigt.

Generalkonsulen forventer nemlig, at Kina formentlig også har valgt strategien ud fra en vurdering af, at den til syvende og sidst giver de mest positive tal på den kinesiske økonomis bundlinje.

- Min vurdering er, at de kinesiske myndigheder ikke ændrer på den her strategi, før kurven er knækket, siger Jakob Linulf.

Hussælgere får lige nu flere penge i lommerne end for to år siden.

For priserne på huse er steget med 21 procent siden den første coronanedlukning i marts 2020, skriver boligportalen Boligsiden i en pressemeddelelse.

- Allerede før Danmark lukkede ned i marts 2020, blev der handlet flere huse end normalt. Den tendens blev forstærket i løbet af foråret, hvor danskerne ikke havde så mange ting at bruge deres penge på, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og uddyber:

- Nogle fandt ud af, at de skulle flytte i nyt hus eller lejlighed. Det skabte et reelt boom i salget, og det fik priserne til at stige markant.

Tendensen med de stigende huspriser overrasker dog Mikkel Høegh, som er afdelingsdirektør og boligøkonom i Jyske Bank.

For i øjeblikket er der krig i Europa, høje energipriser og stigende renter, som skaber usikkerhed om økonomien og dermed normalt ville give anledning til prisfald.

- Boligmarkedet oplever lige nu modvind, men der er en joker i det her. Under pandemien blev boligmarkedet støvsuget for boliger, så udbuddet er meget lavt. Det dæmper virkningerne fra blandt andet stigende renter, siger han.

Mens priserne på både villaer, rækkehuse og ejerlejligheder er steget med 21 procent, er sommerhuse blevet 32 procent dyrere.

Mikkel Høegh peger ligesom Birgit Daetz på, at coronapandemien ”skubbede” til boligmarkedet.

- Folk havde masser af penge, som de investerede i boligmarkedet, fordi alt var lukket ned. Det har resulteret i kraftige stigninger i boligpriserne, fortæller han til TV 2.

Men når priserne stiger, er der også større sandsynlighed for, at de falder igen.

Cheføkonomen spår nemlig, at der vil komme prisfald på boligmarkedet på op mod 5 procent frem mod årsskiftet.

- At have boligprisstigninger, som er kraftigere end vores indkomststigninger, er ikke holdbart i længden, og det taler for, at markedet skal bremse op, lyder det fra Mikkel Høegh.

Til at starte med vil prisfaldene ifølge cheføkonomen ramme ejerlejlighederne, som er den mest følsomme del af boligmarkedet, når det kommer til konjunkturudsving.

Dernæst vil der ses prisfald i række- og parcelhusene.

Også sommerhusene vil falde i værdi, men her vil ejerne blive ekstra pressede.

- Folk købte sommerhuse under coronapandemien, fordi de ikke kunne rejse. Men nu kan man igen komme ud af landet, så det er knapt så attraktivt at købe sommerhus.

Mens de stigende huspriser er en fordel for boligsælgerne, er de en ulempe for boligkøberne.

For ud over at de skal bruge flere penge på at købe bolig, er boligrenten også seksdoblet på ét år og ligger nu på 3 procent.

Det kan betyde, at visse boligsøgende må justere på deres boligdrømme, når boligen skal findes.

- De boligsøgende oplever, at de har færre penge at købe for og må prutte om prisen. Vi ser allerede, at afslagene er stigende, og at der er færre handler, fortæller Mikkel Høegh.

Han tilføjer, at det derfor kun er et spørgsmål om tid, før markedet bremser mere op.

Det var på mange måder et flashback til 90'erne, da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) søndag præsenterede idéen om ”ukrainerbyer” i et stort interview i Berlingske.

Dengang var der krig i Jugoslavien, og i årene mellem 1992-1996 søgte mere end 21.000 bosniere tilflugt i Danmark.

I troen på en kortvarig krig suspenderede Danmark de bosniske flygtninges asylproces og placerede dem i de første år i Røde Kors-lejre rundt om i landet.

Selvom parallellerne til den nuværende Ukraine-situation ikke er snorlige, går mange fællestræk igen.

Kristina Grünenberg er antropolog og lektor på Københavns Universitet, og hun brugte i starten af 1990'erne månedsvis på at studere livet i to Røde Kors-flygtningelandsbyer på Lolland og Falster.

Her mødte hun bosniske flygtninge, hvis tilværelse hun har fulgt sidenhen.

Hendes tanker om udsigten til nye flygtningelejre i Danmark er ikke udpræget positive.

- Som udgangspunkt synes jeg, det er en dårlig idé at placere folk i lejre. Men hvis det indledningsvis er umuligt at huse folk på andre måder, så kan det være en nødløsning, siger hun til TV 2.

Selvom bosnierne i dag anses for at være en integrationssucces i Danmark, er integrationen af den ældre del af gruppen ikke vellykket.

De havde lige lært Røde Kors-systemet at kende, men så skulle de lige pludselig lære Danmark at kende

Det ses blandt andet i en rapport, som Ankestyrelsen lavede i 2014.

Den viser, at mens 66 procent af de 25-39-årige bosniske krigsflygtninge var i beskæftigelse i 2013, gjaldt det blot 32 procent af de 50-59-årige.

Her har deres tid i flygtningelejrene spillet en afgørende rolle, vurderer Kristina Grünenberg.

Lejrene gav dem ikke mulighed for at beskæftige sig med noget meningsfuldt, der viste dem en vej ind i fremtiden, lyder hendes analyse.

De bosniske flygtningelejre skød op utallige steder i Danmark som små barakbyer med nogle få hundrede indbyggere.

De blev ofte placeret langt væk fra de store byer.

Lejrene bestod typisk af fem-seks pastelfarvede barakker, som var bygget op omkring et centrum med blomsterbede – næsten som et gammelt gadekær, fortæller Kristina Grünenberg. I midten af lejrene var hejst et Røde Kors-flag.

Hverdagen tog sig oftest således ud:

Mens kvinderne forberedte maden i fælleskøkkenet, legede børnene uden for ved gadekæret, og mændene sad i fællesstuen, hvor de røg stribevis af cigaretter og så krigsreportager fra deres hjemland.

Selvom det er uundgåeligt, at flygtninge retter deres opmærksomhed mod krigen derhjemme, bør man alligevel undgå, at den fylder så meget, som det gjorde dengang, siger Kristina Grünenberg.

- Fordi bosnierne ikke havde andet meningsfuldt at tage sig til, og de hele tiden blev mødt med, at de ikke skulle blive i Danmark, så blev det også dét, der fyldte alt i deres hverdag, siger hun og fortsætter:

- Det var en af grundene til, at en del af den ældre generation af bosniere blev tabt på gulvet. De sad tre år i et vakuum uden mulighed for at skabe sig nogen form for fremtid. Det har simpelthen været nedbrydende.

I begyndelsen af 90'ernes flygtningekrise var målet ikke at integrere de bosniske flygtninge. Men krigen trak ud, og så måtte Danmark igangsætte asylprocesser og integrationsindsatser.

Lige nu står de ukrainske flygtninge over for en lignende situation, fortæller Jacob Arendt, som forsker i integrationsindsatser for Rockwoolfonden.

Alle håber og regner med, at krigen i Ukraine bliver kortvarig, men ingen ved reelt, hvornår den slutter.

Og det skaber et integrationsdilemma, der er svært at løse.

- Den her tidshorisont har en enorm betydning for ukrainernes egen motivation for at integrere sig, og for hvordan vi hjælper dem mest hensigtsmæssigt, siger Jacob Arendt.

En af de væsentligste udfordringer er, hvor meget vi skal lægge vægt på, at de lærer dansk, fortæller Arendt.

Senest har Mattias Tesfaye lagt op til, at Folketinget bør ændre loven, så ukrainerne ikke har krav på at modtage danskundervisning.

Men ender ukrainerne med at skulle være i Danmark permanent, kan det skade deres integration betragteligt på den lange bane, forklarer Jacob Arendt.

- Det giver ikke så meget mening at lære dem dansk, hvis de ender med kun at være her i et år, siger han og tilføjer:

- Men hvis de ender med at blive – som 80 procent af de flygtningegrupper, vi har fået indtil nu – så er dansk en af de væsentligste faktorer for en god integration i samfundet generelt – og især på arbejdsmarkedet.

Selvom det er svært at spå om fremtiden, peger Jacob Arendt på, at læringen fra de bosniske flygtninge må være, at ukrainerne har brug for en afklaring af deres fremtid så hurtigt som muligt.

En midlertidig afklaring kom for de bosniske flygtningelejre i 1995, da Folketinget vedtog en lovændring, som genstartede den normale asylproces.

Lejrene blev pakket sammen, og de bosniske flygtninge kunne flytte ud i de danske kommuner.

Men så opstod en ny form for stress, fortæller antropolog Kristina Grünenberg.

- De havde lige lært Røde Kors-systemet at kende, men så skulle de lige pludselig lære Danmark at kende. Det var der ikke nogen af dem, der vidste noget om, så det var lige pludselig dobbelt stress, siger hun.

Skal vi undgå at udsætte de ukrainske flygtninge for unødige bump på vejen, kan det derfor være en god idé allerede nu at sluse dem delvist ind i det danske samfund, siger antropologen.

Det kunne være en lønnet beskæftigelse at indgå i en sammenhæng, hvor de kan opkvalificere deres evner, eller at børnene kan få lov at være en del af folkeskolen i den udstrækning, det kan lade sig gøre, lyder hendes forslag.

- Det er vigtigt, at de har tilbuddet om at få et så normalt liv som muligt, afslutter hun.

EU har fredag vedtaget sanktionspakke nummer fem over for Rusland.

De seneste sanktioner er vedtaget under indtryk af de voldsomme billeder af overgreb på civile, der de seneste dage er kommet ud af de områder af Ukraine, som russiske styrker har trukket sig tilbage fra.

Den femte sanktionspakke indeholder blandt andet et forbud mod import af russisk kul og en række andre varer som træ, cement, kunstgødning, bestemte fødevarer og spiritus.

Samtidig forbydes eksport til Rusland af en række højteknologiske elektronikprodukter, avancerede maskiner og flybrændstof.

Desuden et forbud mod, at russiske skibe kan anløbe EU-havne og mod, at russiske lastbiler kan transportere varer gennem EU.

Endelig er der også sanktioner mod endnu flere russiske enkeltpersoner – mest opsigtsvækkende mod præsident Vladimir Putins døtre – samt mod fire af de største russiske banker, der får deres værdier indefrosset og bliver afskåret fra hele EU-markedet.

- Formålet med vores sanktioner er at stoppe den russiske hærs uforsvarlige, inhumane og aggressive opførsel og at gøre det helt klart for beslutningstagerne i Kreml, at deres ulovlige aggression vil koste dem dyrt, siger EU’s udenrigschef, Josep Borrell.

Ifølge TV 2s EU-korrespondent Divya Das er den nye sanktionspakke imidlertid også et tegn på, at det ikke længere er så let for EU at nå til enighed, som det har været.

- Man har taget hul på importen af russisk energi. Men ikke på importen af gas, som er det, der vil gøre allermest ondt på både russerne og os, siger hun.

I stedet indfører EU et importforbud på russisk kul. Forbuddet rammer import til en værdi på otte milliarder euro om året, men det er stadigvæk kun en brøkdel af den værdi, som EU’s gasimport udgør.

Desuden gælder forbuddet mod import af kul først fra august. Allerede fra fredag er det dog forbudt at indgå nye kontrakter om køb af russisk kul.

- Man køber sig lidt tid på kulområdet. Forbuddet bliver ikke indført med øjeblikkelig virkning, som vi har set ved indførslen af mange af de tidligere sanktioner, forklarer Divya Das.

- Jo mere ondt sanktionerne gør på nogle af EU’s medlemslande, jo sværere bliver det at blive enige om nye sanktioner, konkluderer hun.

Det viser sig også ved, at medlemslandene faktisk ikke blev enige på deres møde onsdag, men måtte bruge en ekstra dag på at pudse detaljerne af, før de seneste sanktioner kunne offentliggøres.

Sanktionerne kommer da også med en række undtagelser.

Forbuddet mod at lade russiske skibe anløbe EU-havne gælder ikke skibe, der transporterer fødevarer, humanitær hjælp og energi.

Mens forbuddet mod landtransport gennem EU ikke gælder for medicin, medicinsk udstyr, fødevarer og landbrugsprodukter, blandt andet hvede, og for transport, der har et humanitært formål.

2022's vindere af den prestigefyldte internationale fotokonkurrence World Press Photo er fundet.

Den canadiske fotograf Amber Bracken tager prisen Årets Bedste Pressefoto med sit billede 'Kamloops Residential School', som hun har skudt for New York Times.

Billedet viser vejkanten ved Kamploops Indian Residential School i Canada, hvor flere røde børnekjoler ses hængt op på kors og flagrende i vinden.

Ved kostskolen blev resterne af 215 børnelig i en massegrav opdaget sidste forår. En opdagelse, der bragte landet i chok.

- Kolonialhistorie er ikke oldtidshistorie, fortæller Amber Bracken selv om sit fotografi.

- Det er en levende historie, som overlevende stadig kæmper med. Hvis vi vil tale om forsoning eller helbredelse, er vi nødt til virkelig at holde og ære det hjerte, der stadig eksisterer der.

Det er første gang i konkurrencens 67-årige levetid, at et pressebillede uden personer løber med vindertitlen.

Kamploops Indian Residential School var en af de kostskoler, hvor det oprindelige folks børn i Canada blev indskrevet med det formål at afvænne dem fra deres oprindelige kultur og tilegne dem den vestlige.

Billedet opsummerer en global historie om kolonial undertrykkelse

Skolen var aktiv fra 1890 til 1978, og flere af børnene fundet i massegraven var helt ned til tre år gamle på dødstidspunktet.

Om vinderbilledet knytter komiteen den begrundelse for prisen, at billedet "på hjemsøgende og sjælden vis indkapsler og belyser en skamfuld side af Canadas kolonisering".

- Det sensoriske billede tilbyder et stille øjeblik til at reflektere over den globale arv, som koloniseringen og udnyttelsen har efterladt, samtidig med at det forstærker det oprindelige folks stemme, som kræver retfærdighed.

Det skriver de på deres hjemmeside og understreger:

- Juryen giver billedet World Press Photo of the Year, fordi det opsummerer en global historie om kolonial undertrykkelse, som skal tages op for at tackle fremtidens udfordringer.

Modsat tidligere er dette års vindere fundet ud fra en ny udvælgelsesmodel, hvor finalister findes blandt regionale vindere.

De regionale juryer findes i blandt andet Afrika, Asien og Sydamerika og har til opgave at sikre en større diversitet blandt konkurrencens finalister. På den måde er ønsket at komme kritikken om en hvid og mandsdomineret konkurrence i møde.

Vinderne findes blandt flere tusinde indsendte billeder og skal ud over at vælges på baggrund af billedlig og journalistisk kvalitet også udvælges med øje for diversitet.

Derfor skulle mindst 25 procent af de endelige finalister blandt andet kunne identificere sig som kvinder eller nonbinære personer.

Ud over at kåre årets bedste enkeltstående pressefoto finder World Press Photos også vindere i en række andre kategorier: Årets Fotohistorie, Årets Langtidsprojekt og Årets Åbne Format.

Se vinderne herunder:

Den australske fotograf Mathew Abottes vandt prisen for årets fotohistorie med sin billedserie 'Saving the Forest with Fire' (at redde skoven med ild, red.), som dækker, hvordan Australiens oprindelige folk strategisk afbrænder jorden, hvor de bor, for at undgå store naturbrande.

Som en del af World Press Photos nye udvælgelsesmodel gives for første gang nu også en pris for verdens bedste langtidsprojekt.

Prisen uddeles til et fotoprojekt, der giver et langsigtet indblik i et specifikt problem. Den første til at løbe med titlen er brasilianske Lalo de Almeida.

Med fotoserien 'Amazonian Dystopia', der strækker sig over 12 år, dykker fotografen ned i de sociale, politiske og miljømæssige konsekvenser af skovrydning, minedrift og udnyttelse af ressourcer i den brasilianske del af Amazonas.

Isadora Romero fra Ecuador løb med prisen for årets åbne format, hvor hun gennem digitale og analoge billeder har kreeret en video, der fortæller en større historie om Colombias såkaldte "frøvogtere". En betegnelse, som i fortællingen bruges om de forfædre, der i landsbyen Une opdyrkede flere kartoffelsorter.

Gennem personlige fortællinger og visuelt forskellige formater sættes der i serien fokus på tvungen migration, racisme og kolonisering og det efterfølgende tab af forfædres viden, når det kommer til dyrkning af kartoffelsorter.