Verdens ældste person, japaneren Kane Tanaka, er død i en alder af 119 år. Det oplyser lokale myndigheder i Japan mandag. Hun døde tirsdag i sidste uge.

Kane Tanaka blev født 2. januar 1903 i den sydvestlige region Fukuoka i Japan.

Det var samme år, som Wright-brødrene for første gang fløj. Det var også i 1903, at Marie Curie blev den første kvinde til at modtage en nobelpris for sin stråleforskning.

Tanaka var ved relativt godt helbred til det sidste. Hun boede på et plejehjem, hvor hun spillede brætspil, løste matematikproblemer, drak sodavand og spiste chokolade.

Gift for 100 år siden

I sine yngre år drev hun forskellige forretninger, heriblandt en nudelbutik og en riskagebutik. Hun blev gift med Hideo Tanaka for 100 år siden i 1922, som hun fik fire børn sammen med. De adopterede også et barn.

Hun skulle egentlig have haft en rolle ved De Olympiske Lege i Tokyo i 2021. Med sin rullestol skulle hun have båret den olympiske flamme, men pandemien forhindrede hende i det.

I 2019 anerkendte Guinness' rekordbog hende som verdens ældste person. Dengang spurgte de hende også, hvad det lykkeligste øjeblik havde været i hendes lange liv. Hertil svarede hun:

- Nu.

Verdens ældste befolkning

I bogen blev hendes daglige rutine også beskrevet. Hun vågnede op hver dag klokken 06.00, og om eftermiddagen hyggede hun sig med matematik og kalligrafi, som er skønskrift.

Den lokale guvernør, Seitaro Hattori, hylder Tanakas liv i en erklæring.

- Jeg så frem til at se Kane-san på dette års respekt for de ældre-dag (en national helligdag i september, red.) og fejre den med hendes yndlingssodavand og chokolade. Jeg er ekstremt ked af nyheden, siger han.

Japan har verdens ældste befolkning ifølge data fra Verdensbanken. Omkring 28 procent af befolkningen er 65 år eller ældre.

Den ældste person nogensinde, som har været i 'Guinness rekordbog', var franske Jeanne Louise Calment. Hun døde i en alder af 122 år og 164 dage i 1997.

I årevis har streamingtjenester som Netflix kun bevæget sig én vej, og det er opad.

Men nu tyder noget på, at danskerne er begyndt at rydde ud i deres abonnementer.

Sidste år havde en gennemsnitlig dansk husstand nemlig abonnement på 3,5 streamingtjenester inklusive DR, der betales over licens. Men i år er det tal faldet til 3,3. Det viser nye tal fra analysefirmaet Wilke.

Spørger man Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea, skyldes det blandt andet, at danskernes penge ikke længere rækker lige så langt.

- Fra et forbrugersynspunkt er det fornuftigt. For det er rigtig mange penge, man betaler hver måned, og det er svært at få brugt dem alle sammen nok til, at det kan betale sig, siger hun til TV 2.

Modsat sætter det streaminggiganterne i en "farlig" situation, og derfor er flere af dem på vej med nye tiltag for at holde på kunderne.

For første gang går Netflix tilbage

Selvom danskerne abonnerer på færre forskellige streamingtjenester, stiger andelen af husstande, der betaler for mindst én af tjenesterne stadig.

Men det er ikke kun i Danmark, at forbrugerne er begyndt at rydde ud i deres abonnementer.

For eksempel opsagde briterne fra januar til marts også 1,5 millioner streamingabonnementer på tjenester som Disney+, Apple TV+ og Discovery+. Det viser tal fra analysefirmaet Kantar ifølge BBC.

Så sent som tirsdag aften dansk tid overraskede streaminggiganten Netflix ved at offentliggøre et fald i antallet af brugere på omkring 200.000 globalt.

Nu forventer Netflix, at årets andet kvartal vil byde på et fald i antallet af betalende kunder på 2 millioner.

Der er mange penge at spare

Normalt er danskerne ikke særligt gode til at rydde ud i deres streamingtjenester, fortæller Ida Marie Moesby.

Når man tegner et abonnement, skal kreditkortet nemlig kun op af pungen én gang. Så selvom der trækkes penge hver eneste måned, glemmer man derfor tit, hvor meget det koster.

- Som forbrugere mærker vi kun rigtig de betalinger, hvor vi skal have penge op af lommen. Ofte lader vi abonnementerne løbe, selvom vi ikke bruger det, siger forbrugerøkonomen.

Samtidig har streamingtjenesterne haft kronede dage under coronakrisen.

For mens danskerne ikke kunne bruge penge på oplevelser som ferierejser, restaurantbesøg eller ture i biografen, brugte mange den ekstra tid og de overskydende penge på at streame film og serier.

Men nu er verden stort set helt åben igen. Og samtidig har blandt andet krigen i Ukraine fået priserne på alt lige fra energi til fødevarer til at skyde i vejret.

- Det får mange til at tænke på at skrue ned for forbruget for at spare nogle penge. Der er abonnementer oplagte, for kan man undvære nogle stykker, sparer man penge hver måned, siger Ida Marie Moesby.

- Det ser farligt ud for streamingmarkedet

Selvom streamingmarkedet i årevis har haft vind i sejlene, går selskaberne bag nu hårdere tider i møde, vurderer Claus Bülow Christensen, der er selvstændig medierådgiver- og analytiker.

Mens tjenester som Netflix, HBO Max og Disney+ stadig ligger i benhård konkurrence, kommer der nemlig også gratis tjenester på markedet, som ifølge medieanalytikeren kan blive ”rigtig populære”.

- Samtidig ser det rigtig farligt ud for streamingmarkedet, at folk begynder at kigge på pengepungen, hvor de tidligere har haft en tendens til at være mere ukritiske, siger han til TV 2.

Alligevel forventer Claus Bülow Christensen, at det er noget, som streamingtjenesterne kan komme i forkøbet.

For eksempel blev HBO Max i efteråret lanceret til halv pris ”resten af livet”. Den slags tilbud forventer analytikeren, at flere tjenester vil ty til for at holde på abonnenterne.

Derudover peger han på, at blandt andre Netflix og Disney arbejder på billigere versioner af deres tjenester, som til gengæld også viser reklamer.

- Synes man, det bliver for dyrt, kan man måske droslen ned ved at acceptere, at der kommer nogle reklamer. Så der er faktisk et ret stort potentiale, vurderer Claus Bülow Christensen.

Vil slå ned på delte profiler

Samtidig forventer Claus Bülow Christensen, at streamingtjenesterne vil begynde at slå ned på de brugere, som deler et abonnement på tværs af husstande.

Det koster dem nemlig dyrt, at millioner af brugere ser med uden at betale en krone.

- Teknisk kan de sagtens løse det. Hvis de kan få konverteret nogle af de ”snyltere” til betalende kunder, kan de få et beløb på flere milliarder i kassen.

Alt i alt vurderer Claus Bülow Christensen, at fremtiden ser lys ud for streaming.

Selvom markedet er gået ind i en tid med opbrud og transformationer, skal man nemlig ikke forvente at få mindre indhold at vælge imellem. Til gengæld kan prisen blive lettere at justere.

- Det vil formentlig blive ved med at koste nogenlunde det samme som i dag, men de vil nok alle sammen have en billigere reklamebaseret model, slutter Claus Bülow Christensen.

Humøret var højt, da Madeleine McCanns forældre tog et billede af deres treårige datter på en tennisbane i Praia da Luz i det sydlige Portugal 3. maj 2007.

Få timer senere forsvandt hun under mystiske omstændigheder, og mens billedet af den smilende pige er blevet ikonisk, har efterforskningen af sagen været præget af et kaotisk forløb og massive fejl.

3. maj er det 15 år siden, at 'Maddie' forsvandt, og i et sidste kapløb med tiden har de portugisiske myndigheder erklæret Christian Brueckner, en dømt voldtægtsforbryder fra Tyskland, for arguido.

Det kan oversættes til en "navngivet mistænkt" eller en "formelt mistænkt". Selvom den nærmeste oversættelse af arguido til danske forhold betyder, at den mistænkte er sigtet, er han ikke tiltalt, ligesom han ikke er krævet varetægtsfængslet i den konkrete sag.

Forældelse truer efterforskere

Den nye udvikling hænger efter alt at dømme sammen med et væsentligt tidsaspekt i sagen, for ifølge portugisisk lov forældes sager, hvor straframmen ligger over 10 år, når der er gået 15 år siden forbrydelsen.

Det betyder ikke, at der skal rejses tiltale eller fældes dom i sagen, men det betyder, at politiet ikke kan udpege en ny formelt mistænkt – eller arguido – hvis der er gået mere end 15 år siden gerningstidspunktet.

En frist, der altså ville være overskredet 3. maj 2022.

Advokat afviser alvor

Ifølge det tyske magasin Bild mener Christian Brueckners forsvarsadvokat, Friedrich Fuelscher, derfor, at sigtelsen skal tages i strakt arm.

- De portugisiske myndigheders beslutning skal ikke overvurderes. Uden at kende den portugisiske lovgivning i detaljer antager jeg, at der er tale om et processuelt skridt for at forhindre, at sagen forældes, har Friedrich Fuelscher sagt til Bild.

I en kortfattet pressemeddelelse fra anklagemyndigheden i den portugisiske by Faro oplyses det, at beslutningen om at erklære Christian Brueckner for arguido er sket på baggrund af et samarbejde mellem portugisisk, tysk og britisk politi.

Voldtægt af 72-årig

Christian Brueckner blev første gang dømt for voldtægt som teenager. Han sidder i øjeblikket fængslet i Tyskland, efter at han i 2019 blev idømt syv års fængsel for en voldtægt begået mod en 72-årig amerikansk kvinde i 2005 i samme område ved Portugals Algarve-kyst, hvor Madeleine McCann to år senere forsvandt.

Den nu 44-årige mand holdt til langs den portugisiske kyststrækning i årene fra 1995 til 2007, og ifølge Reuters beskriver retsdokumenter, hvordan han forbindes med en række indbrud i hoteller og ferielejligheder i området.

Madeleine McCann var få dage fra at fylde fire år, da hun i 2007 blev taget fra sine forældres ferielejlighed, mens hun var lagt i seng ved siden af sine 18 måneder gamle tvillingesøskende. Forældrene spiste aftensmad på en tapasrestaurant 50 meter væk, og da moren under middagen var inde for at se til børnene, var den ældste datter væk.

Forældre mistænkt

Efterforskningen af sagen var i de første måneder kaotisk, og efter en lokal britiskfødt ejendomsmægler først havde været i politiets søgelys, blev Madeleine McCanns forældre, Kate og Gerry McCann, selv mistænkt som arguido og afhørt med en sigtets rettigheder fire måneder efter Maddies forsvinden.

Den ledende efterforsker på sagen var overbevist om, at de selv havde slået deres datter ihjel, hvorefter de havde skilt sig af med liget.

Året efter i juli måned 2008 lagde portugisisk politi efterforskningen ned og droppede sigtelserne mod både forældrene og ejendomsmægleren, og den daværende efterforskningsleder blev fyret, da han nægtede at tro på, at forældrene var uskyldige.

Klæbende mistanke

Siden da har Kate og Gerry McCann vundet retssager og modtaget erstatning som følge af de uberettigede anklager, men det har alligevel været vanskeligt for dem helt at rense sig i offentlighedens øjne.

I 2011 begyndte Scotland Yard at evaluere den portugisiske efterforskning, og i 2012 overleverede de portugisiske myndigheder lister med hundredevis af navne på personer, der var til stede i Praia da Luz 3. maj 2007.

Oplysningerne og nye vidneafhøringer førte til, at Scotland Yard i 2013 formelt genåbnede sagen og dedikerede 37 efterforskere til opklaringen – men selvom flere nye beviser blev afdækket, og selvom navnet Christian Brueckner sammen med mindst to andre potentielt interessante navne stod på listerne, trak arbejdet ud.

Blandt andet på grund af samarbejdsvanskeligheder mellem landene lød det blandt andet i 2014, hvor britisk politi kæmpede for at overvære afhøringer af vidner i sagen.

Mistænkt for andre overgreb

De tyske og britiske efterforskere i sagen har brugt flere år på at afhøre vidner, som kender – eller kendte – den mistænkte. Blandt vidnerne er både indsatte, der kender Christian Brueckner fra fængslet og hans britiske ekskæreste, som ifølge britiske medier har forklaret, at han var voldelig og overfaldt hende, mens de var kærester.

I jagten på beviser har Scotland Yard desuden offentliggjort billeder af de biler, den 44-årige kørte i, da han i boede i Praia da Luz-området. Blandt andet denne VW- camper, der er sat i forbindelse med Madeleine McCann-sagen.

Desuden har politiet offentliggjort to mobilnumre, der blev brugt i Praia da Luz i timerne omkring den britiske piges forsvinden, hvor det ene nummer med sikkerhed kan forbindes til den mistænkte.

Under efterforskningen er det endvidere kommet frem, at Christian Brueckner allerede tre år inden Madeleine McCanns forsvinden blev efterforsket i en anden uopklaret voldtægtssag.

Voldtægten af en irsk kvinde fandt sted i 2004 i Praia da Luz – kun få kilometer fra det lejlighedskompleks, hvorfra Madeline McCann senere blev bortført.

Retssag er ikke sikker

Selvom Christian Brueckner nu formelt er sigtet i sagen, og efterforskningen mod ham derfor kan fortsætte efter forældelsesfristen, er det fortsat ikke givet, at der kan rejses tiltale i sagen.

Tidligere har tysk politi i et statement gjort det klart, at man betragtede Christian Brueckner som den skyldige – men at beviserne på det tidspunkt ikke ville række til en domfældelse,

Christian Brueckner nægter sig skyldig i Madeleine McCanns forsvinden.

På grund af pandemien har flere medier spekuleret i, at de portugisiske domstole kan have mulighed for at udskyde den almindelige 15-årsfrist for forældelse, således at der kan tilføjes nye mistænkte også efter 3. maj.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler på det kraftigste en pille til behandling af covid-19.

Pillen var i forvejen godkendt til nødbrug i EU og har vist lovende resultater i testforsøg.

Det er medicinalselskabet Pfizer, der står bag pillen ved navn Paxlovid. Pillen er rettet mod patienter, der endnu ikke er alvorligt syge, men har stor risiko for at blive indlagt på grund af covid-19. Det konkluderer et ekspertpanel fra WHO.

Dem med stor risiko for at blive indlagt på hospitalet omfatter personer med eksisterende sygdomme, ældre og uvaccinerede, lyder det.

Voldsomt nedsat risiko

Ekspertpanelet har gennemgået undersøgelser, der involverer 3000 patienter.

WHO fandt, at risikoen for hospitalsindlæggelse var 85 procent lavere hos dem, der blev behandlet med Paxlovid, end dem i gruppen, der fik placebo.

Pfizers pillebehandling består af to piller, der skal tages cirka hver 12. time i fem døgn. Behandlingen skal sættes i gang så hurtigt som muligt efter konstateret smitte hos sårbare personer.

WHO understreger, at lægemidlet ikke er et alternativ til vaccination, der fortsat anses som den vigtigste beskyttelse mod alvorlig coronasygdom.

Danmark vil købe 400 millioner

Pfizer sigter mod at producere piller til omkring 120 millioner patienter i år.

Den danske regering har tidligere meddelt, at den har planer om at indkøbe for omkring 400 millioner kroner af Pfizers pille.

En anden pillebehandling fra medicinalfirmaet Merck er ved at blive evalueret af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Den har i forsøg kunnet nedbringe risikoen for indlæggelse eller dødsfald hos sårbare coronapatienter med omkring 30 procent. Den har dermed vist sig noget mindre effektiv end Pfizers pillebehandling.

Danmark vil hjælpe Ukraine med at fjerne en af de farligste russiske trusler i Ukraine - miner.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde torsdag i Ukraine sammen med blandt andre landets præsident Volodymyr Zelenskyj.

- Vi har set i dag, hvor vigtigt det er, at hvis folk skal kunne vende tilbage til de steder, hvor de har boet store dele af deres liv, så må vi fjerne miner, sagde hun.

Danmark vil altså gerne bidrage til at genopbygge det krigshærgede land, tilføjede den danske statsminister.

De største trusler

I den daglige tale, Volodymyr Zelenskyj hver dag lægger ud på sin hjemmeside, understregede han onsdag, at de russiske miner er den største trussel mod ukrainernes mulighed for at vende tilbage til en normal hverdag.

- Folks tilbagevenden til et normalt liv i de befriede byer og samfund i Ukraine fortsætter. Vi er gradvist ved at genetablere befolkningens adgang til lægehjælp, undervisning og sociale støtteordninger. Vi er ved at genetablere infrastrukturen på vejene, samt el- gas- og vandforsyning, sagde den ukrainske premierminister.

Gå ikke ind på områder, som ikke er blevet undersøgt endnu

Volodomyr Zelenskyj, Ukraines præsident

Han forklarede, at de største trusler er miner, miner med snubletråd og granater, som ikke er eksploderet.

- Det tager lang tid og masser af indsats at neutralisere dem. Og jeg er meget taknemmelig for de specialister og det redningsmandskab, der udfører den vigtige opgave, sagde Volodymyr Zelenskyj.

Gå ikke i skoven

Den ukrainske præsident advarede blandt andet folk, der vender tilbage til de befriede områder, om ikke at gå i skoven igen lige nu.

- Endnu engang vil jeg opfordre borgere, der vender tilbage til befriede samfund, om at være meget forsigtige. Gå ikke ind på områder, som ikke er blevet undersøgt endnu, lød det endvidere fra premierministeren.

Han opfordrede folk til at melde det til politi eller redningsmandskab med det samme, hvis man ser noget, der ligner en mine.

- Vent ikke til senere, og forsøg ikke selv at fjerne farlige genstande, sagde Volodymyr Zelenskyj.

Miner skaber kun ofre, de løser ikke nogen problemer

Alicia Arango Olmos, Colombias FN-ambasadør Minerede sygehus

Ifølge den ukrainske efterretningstjeneste (GUR) har Rusland placeret miner over hele den østlige region i Ukraine, som er under russisk kontrol.

Russerne har mineret veje, skove og kirkegårde, skriver blandt andet Jerusalem Post, som har oversat en opdatering fra den ukrainske efterretningstjeneste om den russiske brug af miner.

Ifølge opdateringen har russerne også mineret indendørs i et sygehus i Polony Raion-distriktet ved grænsen til Donetsk. Hospitalet havde tidligere personale og patienter, men russerne har ifølge den ukrainske efterretningstjeneste fjernet alt personale og alle patienter - bortset fra sårede russiske soldater i stueetagen.

Allerede i begyndelsen af april opfordrede en FN-repræsentant russerne til at stoppe med at bruge miner i krigen mod Ukraine.

Udmeldingen kom fra Alicia Arango Olmos, Colombias FN-ambasadør, i en tale mandag 4. april. Her blev den Internationale dag for Kampen mod brug af Miner markeret af FN, skrev nyhedsbureauet Associated Press (AP).

- Miner skaber kun ofre, de løser ikke nogen problemer. Så kære russere, vil i ikke nok holde op med at bruge dem, for mange af ofrene for minerne har ikke noget at gøre med, hvad der sker mellem Ukraine og Rusland, sagde Alicia Arango.

800.000 danskere er aktive medlemmer af et fitnesscenter, og der findes stort set lige så mange gode råd til, hvordan træningen skal skrues sammen med størst succes.

Nu har et hold af forskere fra Københavns Universitet sat sig for at komme til bunds i det og skille myter fra fakta.

Drop variationen

I en systematisk indsamling af data – en såkaldt metaanalyse – har forskerne undersøgt 35 eksisterende studier med over 1200 deltagere fra hele verden for på ny at gennemgå resultaterne.

Nu mener de at være blevet klogere på, hvad man skal gøre, hvis man ønsker at blive en rigtig hakket makker. Eller sagt med andre ord: få størst mulige muskler.

- Man hører mange, som mener, hvordan det er optimalt at træne. Mange siger, at det er gavnligt at variere, men det virker ikke til at være nødvendigt for muskelvækst, siger Lukas Moesgaard, videnskabelig assistent ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet (KU).

Lukas Moesgaard er førsteforfatter på studiet fra KU, og "man kan være overrasket", siger han, for der er en sejlivet forestilling om, at man skal variere sin træning med både vægt, gentagelser og øvelser for at få større muskler.

Det nye studie peger imidlertid i en anden retning.

Tager man i fitnesscenteret den ene dag og løfter vægte i eksempelvis 20 gentagelser, mens man næste dag tager 5 gentagelser og tredje dag gør noget helt tredje, er man ikke selvskrevet til at få mest ud af sin træning. Ikke hvis man ønsker større muskler.

Den varierede træningsform er det, som forskerne kalder periodiseret træning.

Store muskler ikke lig med styrke

Derimod gavner den periodiserede træning udviklingen af styrke, som ikke nødvendigvis er det samme som større muskler. Lukas Moesgaard fortæller, at man altså skal gøre sig klart, hvad man ønsker at opnå med sin træning.

- Resultaterne er ret overbevisende for, at periodiseret træning har en effekt på styrken, men ikke på muskelmassen, siger han.

Ønsker man derimod synlige resultater, skal man gøre noget andet, og det kan være godt nyt for mange fitnessudøvere.

- I princippet behøver man ikke at løfte tungt, så længe man træner til udmattelse, siger Lukas Moesgaard og understreger, at det kræver, at man lægger tilstrækkelige timer i træningscenteret.

Sværger man til de tunge løft, kan det ifølge Lukas Moesgaard skyldes praktiske årsager:

- Rent praktisk er det nemmere at nå til udmattelse ved 8-12 gentagelser med tung belastning. At lave 50 gentagelser til udmattelse er modbydeligt, for det begynder at blive meget ubehageligt, siger han.

Hjernen kan spille en rolle

Forskerne har dog fundet, at der er forskel mellem dem, der er vant til at træne jævnligt og de mere utrænede.

De, der træner jævnligt, får størst fremgang i deres styrke ved at variere intensiteten i træningen hver uge og veksle mellem både færre tunge og flere lette løft.

Har man ikke træningserfaring, får man derimod samme udbytte af træningen uanset, om variationen foregår dagligt eller ugentligt, eller om belastningen øges i takt med, at man bliver stærkere.

Lukas Moesgaard er påpasselig med fastslå årsagerne til det, men forskerne mener, at noget af forklaringen skal findes i nervesystemet.

- Fra hjernen går der såkaldte motorneuroner ned til rygmarven og ud til musklerne. Ved styrketræning kan man blive bedre til at aktivere motorneuroner, så man træner dermed også koordinationsevnen og evnen til at aktivere musklerne, siger han.