En spækhugger ​svømmer stadig rundt i Limfjorden, og i dag var den nået frem til et havnebassin i Aalborg.​​

Velkommen til dagens nyhedsoverblik, som begynder i Ukraine.

Det store slag rykker nærmere

En 13 kilometer lang russisk militærkonvoj er på vej igennem det østlige Ukraine, hvor alle venter på, at det store slag begynder.

Ifølge forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen må det forventes, at Rusland inden for den nærmeste fremtid ”lægger al pres på” for at vinde Donbas-regionen.

Men selvom det for russerne vil være ”mindstemålet for at kunne erklære sejr i Ukraine”, kan det blive svært nok at opnå, vurderer militæranalytiker Anders Puck Nielsen. Blandt andet fordi Ukraine har kæmpet mod prorussiske separatister siden 2014 og har nogle af sine absolut bedste soldater i området.

Danmark fylder lagrene med jodtabletter

Corona har lært os, at det er vigtigt at være forberedt, og krigen i Ukraine har vist os, at verden er uforudsigelig.

Det er grunden til, at Sundhedsstyrelsen har valgt at fylde sine lagre op med jodtabletter. Eller - som det hedder i en pressemeddelelse - har ”revurderet rammerne for Danmarks jodberedskab”. Styrelsen vil derfor indkøbe to millioner tabletter.

Jodtabletterne skal kun bruges, hvis et væsentligt radioaktivt udslip rammer Danmark. Det kan enten være fra et uheld på et kernekraftværk i Danmarks nærområde eller fra en ulykke med et nukleart drevet fartøj i dansk farvand.

Rekordhøj inflation

Ikke siden 1985 har vi haft så høj inflation i Danmark, som vi har nu.

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at forbrugerpriserne er steget 5,4 procent i marts i forhold til samme måned sidste år.

Især priserne på olie, gas og el trækker inflationen op, men også fødevarer. For en gennemsnitlig familie med to børn vil prisstigningerne koste cirka 2000 kroner ekstra om måneden ifølge beregninger fra Nykredits cheføkonom Palle Sørensen.

Henriksen havde det hele klar til nyt parti

Et nyt dansk parti var lige på trapperne ifølge den tidligere formandskandidat i Dansk Folkeparti Martin Henriksen.

I februar skrev Ekstra Bladet, at Martin Henriksen havde ansøgt Indenrigsministeriet om at få godkendt et nyt partinavn. Nu fortæller han selv til Ritzau, at han havde det hele klar til at starte et nyt parti og bare manglede ”at trykke på knappen”.

I sidste ende kom han dog frem til, at han var ”mættet af dansk politik” og droppede derfor planerne. Martin Henriksen forlod Dansk Folkeparti efter at have tabt formandsvalget 23. januar og arbejder nu som politisk konsulent for en anden tidligere DF’er og nu løsgænger i Folketinget Marie Krarup.

Kvinde får ikke sit danske pas tilbage

En 32-årig kvinde blev i 2019 frataget sit danske statsborgerskab ved en administrativ afgørelse, fordi hun fem år tidligere var rejst til Syrien og havde tilsluttet sig Islamisk Stat.

Kvinden sagsøgte Udlændinge- og Integrationsministeriet for at få omstødt afgørelsen. Men nu har Østre Landsret afgjort, at det var i orden at tage passet fra kvinden, og det er den første dom af sin slags nogensinde i Danmark.

Kvinden er født i Marokko, men boede i Danmark fra hun var tre år. Siden 2018 har hun dog siddet i en kurdisk fangelejr i Syrien og har derfor ikke kunnet være til stede under retsmøderne i København.

Ruslands invasion af Ukraine har givet næring til frygten for en atomkatastrofe.

Og nu har Sundhedsstyrelsen øget Danmarks jodberedskab og indkøbt to millioner jodtabletter.

Men hvor meget hjælper jodtabletter egentlig, hvis et radioaktivt udslip rammer Danmark?

Det har TV 2 spurgt Nils Jakob Knudsen, klinisk lektor og overlæge på Endokronologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, om.

Selvom overlægen ikke selv har tænkt sig at anbefale sine børn at købe jodtabletter, fortæller han, at jod har en gavnlig effekt, hvis uheldet er ude.

Radioaktivt jod påvirker kun skjoldbruskkirtlen i tidlig vækst. Voksne har ikke brug for det

Nils Jakob Knudsen, klinisk lektor og overlæge på Endokronologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital Mætter skjoldbruskkirtlen

Ved et radioaktivt udslip kan radioaktivt jod blive spredt i luften, komme ind i kroppen og samle sig i skjoldbruskkirtlen, fortæller Nils Jakob Knudsen.

- Hvis man indtager en dosis jod, der indeholder tusind gange så meget, som vi normalt indtager på en dag, mætter det kroppen, så den ikke har lyst til at optage jod, siger han og tilføjer:

- Det vil altså sige, at selvom kroppen optager joden, bliver det udskilt med det samme.

Er skjoldbruskkirtlen til gengæld modtagelig for den radioaktive jod, kan det øge risikoen for kræft.

Det så man blandt andet ved Tjernobyl-ulykken i 1986, hvor forekomsten af skjoldbruskkræft hos børn og unge steg i årene efter. Det blev dog aldrig så slemt, som man havde frygtet, siger Nils Jakob Knudsen.

Grænser for spredning

Ifølge overlægen er det vigtigt at slå fast, at skulle der eksempelvis ske et uheld på et kernekraftværk i Danmarks nærområde, giver det som udgangspunkt kun mening at tage jodtabletter, hvis man befinder sig inden for 30 kilometer af kilden til udslippet.

Internationalt anbefales uddeling af jod inden for en afstand på 100-200 kilometer fra et ulykkesramt kernekraftværk, men det er ifølge overlægen højt sat.

Befinder man sig til gengæld i nærområdet, vil jodtabletter have en effekt. Dog kun for børn og unge samt gravide og ammende, understreger den danske overlæge.

Virker kun på børn og unge

I en pressemeddelelse udsendt mandag skriver Sundhedsstyrelsen, at de to millioner jodtabletter kun dækker risikogruppen – hvilket vil sige børn og unge op til 18 år, udgående sundheds- og beredskabspersonale samt gravide og ammende op til 40 år.

- Radioaktivt jod påvirker kun skjoldbruskkirtlen i tidlig vækst. Voksne har simpelthen ikke brug for det, supplerer Nils Jakob Knudsen.

Det er også grunden til, at gravide og ammende indgår i risikogruppen. For tabletterne har ikke til hensigt at beskytte mødrene, men derimod børnene og fostrene, siger overlægen.

Det er dog først, når fostret er 12 uger gammelt, at joden har en effekt, tilføjer han.

Men hvorfor anbefales jodtabletter ikke til personer over 40 år?

- De har ikke nogen øget risiko for skjoldbruskkirtelkræft. Derfor bruger vi faktisk også radioaktivt jod til at behandle skjoldbruskkirtler - men selvfølgelig i tilpassede mængder.

For meget jod er skadeligt

Da russerne krydsede den ukrainske grænse i februar, steg efterspørgslen på jodtabletter markant herhjemme.

Men ovenpå den nye melding fra Sundhedsstyrelsen maner Nils Jakob Knudsen til besindighed. For det er ikke problemfrit at tage jod, fortæller han:

- Hvis man får for meget jod, kan det påvirke ens stofskifte. Både i forhold til at udvikle for højt eller for lavt stofskifte.

Hvis man omvendt får for lidt jod, kan det resultere i det, der kaldes struma. Det er, når skjoldbruskkirtlen vokser sig større, hvilket typisk også forårsager problemer med stofskiftet, siger han.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil den første del af jodtabletterne blive leveret inden for to til tre måneder.

Selv om efterdønningerne af pandemien fortsat sætter sine spor i rejseindustrien, så kan Københavns Lufthavn glæde sig over, at lysten til at rejse generelt er voksende.

Med lidt mere end 1,4 millioner rejsende i marts er seks ud af ti passagerer tilbage i lufthavnen. Det oplyses i en pressemeddelelse mandag formiddag.

Men med flere passagerer er der også brug for mere personale, og det tager flere måneder at uddanne, træne og godkende den nye bemanding, før den er klar.

Det er med til at skabe personalemangel. Der går endnu nogle måneder, før bemandingen er komplet, fremgår det af meddelelsen.

- Vi forventer at være fuldt bemandet i juni og klar til den travle sommerferie, siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør.

- Også de andre virksomheder i lufthavnen er godt i gang med at få ansat mere personale - blandt andet de groundhandlere, der på flyselskabernes vegne står for check-in, boarding og bagage, siger han.

Personalemanglen kan indtil sommerperioden give længere ventetid, eksempelvis ved bagageudleveringen.

Passagertal vil fortsat stige

Københavns Lufthavn nærmer sig generelt et niveau, der ligner perioden fra før corona indtraf. I den sidste uge af marts nærmede man sig 70 procent af det normale niveau, oplyser lufthavnen.

Takket være påsken har lufthavnen også fået en god start på april. Fredag den 8. april blev således den største rejsedag i lufthavnen, siden coronapandemien gjorde sit indtog.

Forventningen er desuden, at passagerantallet i april vil fortsætte væksten.

Også destinationerne er blevet flere. Foreløbigt er der blevet åbnet for 120 destinationer, som primært befinder sig inden for Europas grænser.

Men selv om trafikken i Europa vokser med hastige skridt, så er det ikke helt det samme på de interkontinentale ruter.

- Især til Asien og Kina, fortæller den kommercielle direktør i pressemeddelelsen.

Formanden for den schweiziske kommission for vaccinationer, Christoph Berger, siger, at han i en time var bortført af en afpresser i slutningen af marts.

Det oplyser han til en række schweiziske medier.

Den 38-årige gerningsmand blev skudt og dræbt onsdag, da politiet forsøgte at anholde ham.

Den 38-årige, der var tysk statsborger, havde siden 31. marts været efterlyst for at have bortført en mand. Det er først nu kommet frem, at det var Christoph Berger, der står i spidsen for vaccinationsprogrammet i Schweiz, som blev afpresset.

- På det tidspunkt konfronterede han mig med et krav om en betydelig pengesum, skriver Berger i en erklæring, han har sendt til de schweiziske medier.

Kun penge spillede en rolle

Her fremgår det ifølge Berger, at kun penge spillede en rolle, og ikke at han er leder for kommissionen for vaccinationer. Han havde forsikret den 38-årige om, at han nok skulle betale, og så havde han ladet ham gå.

Men ifølge det lokale medie Watson så havde tyskeren været tæt forbundet med konspirationsteoretikere.

Berger, der er læge af profession, gik til politiet for at fortælle, hvad der var hændt ham. Det lykkedes at spore tyskeren, som havde boet i Schweiz gennem længere tid.

Onsdag aften blev hans tilholdssted i Zürich omringet, og under skyderi blev han så hårdt såret, at han kort efter døde. Her fandt man også tyskerens 28-årige kæreste, som han ifølge politiet havde dræbt.

Priserne er det seneste år steget med 5,4 procent.

Det er den største stigning i forbrugerpriserne i mere end 35 år, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det er særligt krigen, der har gjort ondt værre

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit

Det nye inflationstal sammenligner marts i år med samme måned sidste år, og her er priserne altså vokset med mere end 5 procent på tværs af forbrugerprisindekset.

- For et år siden oplevede danskerne en inflation på mindre end én procent, og den er nu mere end fem gange så høj. Der er ganske enkelt tale om et meget markant løft i forbrugerpriserne for danskerne, skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til opgørelsen.

Skæv fordeling

Det er særligt den kategori, som Danmarks Statistik har døbt "varer", der er blevet dyrere det seneste år. Her er prisstigningen således 8,1 procent.

"Varer" er groft sagt fysiske varer, man kan røre ved eller forbruge. Det kunne eksempelvis være et fjernsyn, men også gas, el og fødevarer tæller med her.

Dykker man ned i de konkrete varegrupper, viser opgørelsen, at gas, olie og elektricitet er blandt de ting, der er steget allermest det seneste år.

Natur- og bygas: +85,8 procent sammenlignet med marts 2021. Gas: +82,6 procent sammenlignet med marts 2021. Elektricitet: +44,6 procent sammenlignet med marts 2021. Diesel: +43,8 procent sammenlignet med marts 2021. Benzin: +31,1 procent sammenlignet med marts 2021.

Den anden kategori, som Danmarks Statistik kalder "tjenester", omfatter alt andet og er ifølge opgørelsen fra Danmarks Statistik steget med 2,6 procent det seneste år.

Tjenester er ofte en ydelse, hvor der ikke nødvendigvis sælges en egentlig vare. Det kan for eksempel være udgifter til en arkitekt, en håndværker eller en turistguide.

Krigen sætter sig i priserne

Ofte taler man i et samfund som det danske om en målsætning for inflationen på cirka 2 procent om året.

I mange år har vi ligget under det tal, men særligt det seneste halve år er priserne vokset i et hastigt tempo. Det skyldes ikke mindst, at olie-, gas- og elpriserne i slutningen af 2021 begyndte at vokse usædvanligt meget af forskellige årsager.

Hovedforventningen er, at vi kommer til at se en svagt stigende inflation de kommende måneder

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit

Ruslands invasion af Ukraine har dog også en betydning, fortæller Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit:

- Det er særligt krigen, der har gjort ondt værre. Det, vi har set siden krigens start i slutningen af februar, er, at energipriserne er steget voldsomt. Vi har set store stigninger i priserne på olie og gas, men også fødevarer.

Ifølge cheføkonomens beregninger vil prisstigningerne koste en gennemsnitlig familie med to børn cirka 2000 kroner mere hver eneste måned.

Rekordtal kan blive overgået

Hvad skal vi forvente den kommende tid?

- Hovedforventningen er, at vi kommer til at se en svagt stigende inflation de kommende måneder. Men når vi når hen til efteråret, forventer vi faktisk, at inflationen kommer til at falde lidt igen, siger Palle Sørensen til TV 2.

Cheføkonomen advarer dog om, at krigen kan komme til at påvirke i endnu højere grad, end tilfældet allerede er i dag.

Hvis EU og Danmark eksempelvis indfører sanktioner på russisk gas, vil det få gasprisen til at stige yderligere, og så forventer Nykredit, "at inflationen faktisk kommer markant højere op end det, vi ser i dag".

Også Arbejdernes Landsbank advarer om, at vi måske ikke har set det værste til inflationen endnu.

Ifølge Jeppe Juul Borre har mange virksomheder nemlig allerede meldt om prisstigninger den kommende tid.

- Baggrunden er, at det naturligvis ikke alene er forbrugerne, som oplever højere energipriser. Det gør virksomhederne også, og det kan få mange til at vælte en del af de højere omkostninger over på forbrugerne med prisstigninger, skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar til tallene.

I den seneste uge har TV 2 og Radio4 afdækket, hvordan en kvindelig svindler siden 2015 har udnyttet personer fra hele landets identiteter til at svindle sig til stærke og afhængighedsskabende piller via lægevagten.

Gennem hundredvis af telefonopkald, hvor svindleren har udgivet sig for at være hustru, søster, datter eller personen selv – alt efter køn og alder på offeret – er det lykkedes kvinden at få udskrevet mere end 6000 piller. Piller, som også går under fællesbetegnelsen opioider.

Og nu viser det sig, at hun måske kunne været stoppet for flere år siden.

TV 2 Dokumentar er i besiddelse af dokumenter fra Sundhedsministeriet, der viser, at man allerede i januar 2019 var opmærksom på den type svindel og efterspurgte en løsning hos Sundhedsdatastyrelsen.

Styrelsen vendte tilbage med to mulige løsningsforslag, der kunne implementeres:

Det ene lød, at man kunne oprette en markering i cpr-registret, som advarer om muligt medicinmisbrug. Det andet forslag var at lave et særskilt register til de cpr-numre, man mistænker for medicinmisbrug.

Men Sundhedsministeriet gik ikke videre med nogen af forslagene.

Grotesk og livsfarligt

Bo Mogensen fra Vesterborg på Lolland er en af dem, hvis identitet den kvindelige svindler har brugt til at skaffe recepter på piller. En stor del af den svindel er foregået, efter at Sundhedsministeriet fik de to forslag til, hvordan man kunne stoppe problemet.

- Når løsningen er der, hvorfor så ikke bruge den? Det er det typiske sløve sind inden for dansk bureaukrati, siger Bo Mogensen.

Systemerne taler ikke sammen, fordi de ikke kan tale sammen

Morten Svenning Nielsen, medlem af PLO's akutudvalg

Ofte har den kvindelige svindler ifølge TV 2 udgivet sig for at være Bo Mogensens datter og fortalt vagtlæger, at hendes ”far” var kræftsyg. Det har overbevist vagtlægerne om, at Bo Mogensen havde brug for medicinen, for lægerne har tilsyneladende ikke set, at der foregik svindel med hans identitet. Bo Mogensen har derfor ikke meget tilovers for Sundhedsministeriet i dag.

- Det virker jo fuldstændigt grotesk. Det giver rent faktisk mange problemer, at der er nogen, der misbruger ens cpr-nummer. I værste fald kan det være livsfarligt, hvis jeg for eksempel bliver indlagt på hospitalet og får mere morfin, end jeg kan tåle, siger han.

Lægevagten mangler oplysninger

I dag kan en vagtlæge ikke tjekke, om det står i Bo Mogensens journal fra hans egen praktiserende læge, at han lider af en kræftsygdom. Den har de nemlig ikke adgang til, forklarer Morten Svenning Nielsen, som er læge og medlem af akutudvalget i Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

- Journalsystemerne er opdelt, så i lægevagten har vi ikke nogen mulighed for at se, hvad der står i patientens journal fra egen læge eller fra sygehuset. Vi har alene de oplysninger, som vi selv har skrevet ind på patienten i lægevagten, siger han.

En af måderne, vagtlæger har mulighed for at forhindre svindel over telefonen på, er ved at stille kontrolspørgsmål til den patient, der ringer ind. Men ifølge Morten Svenning Nielsen er det svært uden adgang til patienternes journal.

- Det at stille kontrolspørgsmål fordrer jo, at man ved, hvad man skal spørge patienten om.

Ingen kommunikation på tværs af regioner

Der er en lægevagtsordning i hver af landets fem regioner. Og en af grundene til, at den kvindelige svindler formentlig er lykkedes med at fortsætte sit bedrageri i flere år, er, at de fem forskellige lægevagtsordningers systemer ikke taler sammen.

Man kan i de enkelte regioner godt skrive en advarsel ind på en persons cpr-nummer, der fortæller, at vagtlægerne skal være opmærksomme på misbrug af en identitet. Men den advarsel kan ikke ses i de fire andre regioner. Og det ser vagtlægerne gerne, at der bliver lavet om på.

- Systemerne taler ikke sammen, fordi de ikke kan tale sammen. Det her er et problem, som vi nationalt har et stort ønske om at få løst. Så det er ikke et spørgsmål om uvilje fra lægevagtens side, siger Morten Svenning Nielsen.

Han bakkes op af Anders Damm-Hejmdal, der er lægefaglig chef for vagttelefonen i Region Hovedstaden:

- Jeg ønsker mig også brændende et fælles system, hvor vi har mulighed for at se på tværs. Det handler ikke kun om at fange de få, som svindler. Det handler i langt højere grad om, at vi kan give den bedste behandling til de patienter, som kommer i et ærligt ærinde, siger han.

Ministeriet går i gang igen

Sundhedsministeriet fik i januar og februar 2019 tilsendt løsningsforslagene, der måske vil kunne sætte en stopper for den svindel, kvinden fra dokumentaren Pilledronningen udfører. Men dengang gik de altså ikke videre med det.

Efter TV 2 Dokumentar har henvendt sig, er ministeriet dog igen begyndt at kigge på måder at løse problemet på. Det vil ikke stille op til et interview, men skriver i en mail, at "Sundhedsministeriet er bekendt med, at der i konkrete tilfælde er forekommet svindel med cpr-numre i forbindelse med udskrivning af receptpligtig medicin".

- Da det nu formodes, at problemet muligvis er mere udbredt, end ministeriet havde kendskab til i 2019, er ministeriet ved at undersøge det konkrete omfang af problemet og samtidig se på, hvad der måtte være af løsningsmuligheder, og hvad de i givet fald vil kræve både juridisk, økonomisk og i forhold til it-systemer med videre, skriver ministeriet.

Bo Mogensen håber, at det er et overstået kapitel, at hans identitet skal misbruges til at få udskrevet de afhængighedsskabende piller. Til nyheden fra ministeriet konstaterer han:

- Det er fint nok. Det er bare lidt sent.

Den kvindelige svindler er tiltalt af politiet for 40 forhold af bedrageri. Hun har tilstået, men er endnu ikke blevet stillet for en dommer, da sagen flere gange er blevet udskudt.

Du kan se andet afsnit af 'Station 2: Pilledronningen' på TV 2 mandag klokken 20.50. Begge afsnit er allerede nu tilgængelige på TV 2 PLAY. Radio4 har også lavet en podcast om sagen, som du kan lytte til her.

Med en løgnehistorie om smerter efter en rodbehandling eller ondt i skulderen har en kvinde gennem flere år misbrugt andres cpr-numre til at få udleveret morfinpræparater gennem lægevagten.

Det erkender kvinden, som Station 2 har fundet frem til via en lydfil optaget af lægevagten.

- Jeg havde nogle små sedler foran mig med de forklaringer, navne og cpr-numre, jeg skulle bruge, siger kvinden til Station 2.

Programmet har fundet frem til svindleren med hjælp fra den kvinde, hvis identitet svindleren misbruger på lydfilen. Offeret kunne nemlig kende kvindens stemme.

Station 2 har opsøgt kvinden på hendes adresse i en lille by på Sjælland. Her bekræfter kvinden, da hun hører lydoptagelsen, at det er hende, der udgiver sig for at være en, hun ikke er.

Hun vil dog kun stille op mod anonymitet, så Station 2 giver hende derfor dæknavnet 'Ulla'. TV 2 er bekendt med kvindens rigtige identitet.

– Jeg gjorde det under tvang

Ullas svindel er ifølge hende selv gået udover fire personer, to mænd og to kvinder:

- Og så mindes jeg ikke, om det er gået udover flere.

Station 2 har dokumentation for Ullas svindel i 2012 og 2013, ligesom hun selv bekræfter, at det også er sket i 2011, men samtidig står hun stejlt på, at det ikke var for egen vindings skyld.

Ulla fik dengang og får stadig pillerne gennem egen læge, fordi hun har en skade i knæet. Ved den lejlighed indtog hendes ekskæreste nogle af pillerne, som han fik smag for, siger hun. Samtidig var det også ham, der ifølge hende vidste, hvordan man kunne skaffe flere.

- Bjarne fik at vide af nogle andre, som havde gjort det, at man kunne gøre det. Og så tvang han mig til at gøre det samme.

Bjarne var ifølge Ulla hendes tidligere partner, som nu er død. Bjarne er derfor et dæknavn, men igen kender TV 2 det fulde navn på manden, som hun refererede til.

Ifølge Ulla var han utilregnelig og en del af misbrugsmiljøet i den sydlige ende af København.

- Hvis jeg ikke gjorde det, så fik jeg tæsk, for at sige det mildt. Han var psykopat.

Ulla beretter, at hun blev udsat for vold, som både kunne have fysisk og psykisk karakter:

- Jeg kunne få et par flade, hvis jeg ikke skaffede pillerne. Eller også skulle jeg sidde inde på værelset med lukket dør, slukket lys og uden telefon. Eller jeg skulle stå og kigge ind i en væg en hel dag. Så var det nemmere at ringe til lægevagten.

- Det var lettere for en kvinde

Ekskæresten Bjarne havde mødt andre, der havde skaffet opioider gennem lægevagten.

- Han fandt ud af det, da de sad i en skurvogn, og så havde de talt om, at man bare skulle få en kvinde til at ringe ind, fordi lægevagten havde det med at bære over med kvinder, så det var derfor, at han ikke selv ville ringe.

Ifølge reglerne må lægevagten ikke udskrive opioider uden at tilse patienten. Men det sker alligevel. Ifølge Ulla var hendes fremgangsmåde ret enkel.

- Det var forklaringen om en rodbehandling eller ondt i skulderen, som man bare skulle sige hver gang.

Ulla forklarer, at hun altid ringede til lægevagten i Region Sjælland eller Region Hovedstaden. Hun godt kunne være nervøs, når hun skulle lave opkaldene. Derfor forberedte hun sig netop med sedler med forklaringer, navne og cpr-numre foran sig for ikke at komme til at vrøvle for meget.

Lurede cpr-numre fra bekendte

De cpr-numre og navne, Ulla brugte, når hun ringede til lægevagten, havde hun fra venner og bekendte.

- Jeg skaffede det ene af kvindernes, da jeg var hjemme ved hendes mor. Det andet lurede jeg, da hun var i vores hjem. De to mænds numre, var noget min eks skaffede.

Ulla stod selv for at indløse recepterne. Selve afhentningen skete uden de store udfordringer.

- Jeg skulle bare sige navn og cpr-nummer, det var det eneste, og så fik jeg det udleveret. Jeg skulle ikke fortælle om relationer til dem, jeg afhentede for. Det var på Steno og Glostrup Apotek, jeg fik pillerne. Der var forskellige folk, som betjente, så ingen undrede sig, forklarer Ulla.

Station 2 har dokumenter fra et af ofrene, som viser, at Ulla fik udskrevet fem recepter på i alt 100 piller. Det kan Ulla godt nikke genkendende til:

- Det var en del piller, jeg fik fat i. Det var 20 ad gangen, så det blev i hvert fald til et trecifret antal.

Minister indskærper regler

Efter at Station 2 i samarbejde med Radio4 den seneste uge har beskrevet, hvordan danskere i hele landet har oplevet at få misbrugt deres identitet ved lægevagten, har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) indskærpet, at patienterne skal tilses, før der eventuelt udskrives recept på opioider.

Skal man tro Ulla, er der god grund til at stramme op.

- Jeg afskyr metoden, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det stadig foregår.

Vi har jo talt med nogle mennesker, som er ret trætte af den situation, de er havnet i. Hvad har du at sige til dem?

- Det kan jeg fandeme godt forstå. Jeg havde det ad helvedes til med det, og det har jeg stadig i dag. Jeg svigtede folk, jeg holdt af. Men jeg var tvunget til det, siger Ulla.

Ifølge Ulla var hun i forholdet i 8-9 år og misbrugte cpr-numre i tre år. Hun er efterfølgende flyttet til en anden landsdel.

- Jeg er flyttet hertil for at komme væk fra misbruget. Hvis man vil have et ny liv, skal man også have en nye omgangskreds. Det er et svært skifte at tage, siger Ulla.

Selvom Ulla erkender at have misbrugt mindst fire menneskers identitet, er hun ikke blevet retsforfulgt for kriminaliteten. Ifølge hende selv var det første gang, hun blev konfronteret med identitetsmisbruget, da Station 2 opsøgte hende.

De seneste dage er flere og flere videoer om madmangel og hamstring begyndt at florere på sociale medier i Kina.

Her bliver delt overlevelsesguider med lister over essentielle fornødenheder – skulle man blive ramt af coronakarantæne.

Rådene har fået over 41 millioner visninger på det sociale medie Weibo, og tusindvis af kinesere har kommenteret dem.

Det skriver det kinesiske medie South China Morning Post.

Overlevelsesrådene på sociale medier kommer i kølvandet på en stigende bekymring i landets største by, Shanghai.

Hovedparten af byens over 25 millioner indbyggere har siden 5. april været ramt af en benhård nedlukning, som har ført fødevaremangel med sig.

Mange online madmarkeder har meldt udsolgt, og udbringningsmulighederne er sporadiske, skriver South China Morning Post.

I nogle tilfælde har borgere oprettet byttebørser, hvor de eksempelvis bytter salt for appelsiner.

Tusindvis af bude bragt til byen

Imens forsøger de kinesiske myndigheder og magthavere at overbevise millionbyens befolkning om, at friske forsyninger er på vej, skriver Reuters.

E-handelgiganten JD.com lover, at den arbejder på at skaffe fødevarer og babyudstyr.

Samtidig har konglomeratet Alibaba Groups digitale madudbringningstjeneste, ele.me, rykket yderligere 2800 medarbejdere til Shanghai for at hjælpe med at bringe mad ud.

Lige nu er bude nogle af de eneste, der må befærde gaderne i verdens tredjestørste by.

Kun sundhedspersonale, frivillige og folk med særlige tilladelser må også forlade deres hjem.

Når Danmarks generalkonsul i Shanghai, Jakob Linulf, kigger ud ad sit vindue, ser han på en ”helt død” by, fortalte han lørdag til TV 2:

- Jeg har normalt en ret livlig og spændende udsigt fra min lejlighed, men lige nu er der ikke en bil på gaden.

Advarselsdroner i luften

Helt dødt ser der dog ikke ud til at være i Shanghais gader. På sociale medier florerer lige nu videoer af oprørte borgere.

TV 2 har ikke haft mulighed for at verificere videoernes indhold, men herunder ses et klip, der ifølge afsenderen viser indbyggere kæmpe om mad.

En Asien-korrespondent fra avisen Australian Financial Review har delt nedenstående video, hvor han kalder situationen i Shanghai skræmmende.

Flere af denne slags videoer findes, hvor indbyggere konfronterer personer i beskyttelsesdragter og råber, at de mangler mad.

På en anden video kan man høre indbyggere råbe i protest fra deres lejligheder.

Myndighedernes svar på disse protester har ifølge en video på Weibo været at sende en højttalerdrone i luften, rapporterer The Economists Kina-korrespondent Alice Su.

Dronen læser følgende erklæring op, skriver hun.

"Overhold venligst coronarestriktionerne. Styr din sjæls ønske om frihed. Åbn ikke vinduet eller syng." Videoen kan ses med lyd herunder.

Ramt som aldrig før

Drakoniske og drastiske nedlukninger har gennem pandemien været Kinas redskab til at kontrollere coronapandemien.

De første par år er det lykkedes myndighederne at holde smitten utrolig lav, tyder officielle coronatal på.

Men så kom den hypersmitsomme Omikron-variant til landet, og det har udfordret den kinesiske nulcoronastrategi, fortæller TV 2s korrespondent i Asien, Christina Boutrup.

I disse dage indberetter Kina de klart højeste smittetal gennem pandemien.

I Shanghai er smittetallet steget ni dage i træk, og søndag registrerede byen 25.000 coronainfektioner.

Ingen dødstal er dog blevet rapporteret søndag.

På trods af madmanglen og Shanghai-borgernes protester tyder intet på, at myndighederne er på vej til at droppe de hårde nedlukninger.

Tværtimod lyder meldingen, at en opblødning kan være "katastrofal".

- Kinas sundhedssystem vil risikere et kollaps, hvilket vil føre til enorme dødstal, hvis man opgiver epidemikontrollen, lyder det søndag fra det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Verdensbanken har udsendt en dyster prognose for Ukraines økonomi, der i høj grad ser ud til at blive påvirket af Ruslands invasion.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ukraines bruttonationalprodukt forventes således at skrumpe med hele 45,1 procent i 2022, fremgår det.

- Vores prognoser viser, at den russiske invasion af Ukraine har vendt landets genopretning efter pandemien, siger Anna Bjerde, der er Verdensbankens vicepræsident for Europa og Centralasien.

- Dette er det andet store chok, der rammer Ukraines økonomi på to år, og det kommer på et meget usikkert tidspunkt, da mange stadig kæmper for at komme sig efter coronakrisen.

Rusland bliver også ramt

Det er langt værre end den nedtur, som Den Internationale Valutafond (IMF) spåede i sidste måned, hvor prognosen i stedet lød på mellem 10 og 35 procent.

Verdensbanken regner derudover med, at Ruslands økonomi vil se et fald på cirka 11 procent som følge af den lange række af sanktioner, som vestlige lande har påført russerne siden krigens start.

Det estimeres, at omkring halvdelen af Ukraines virksomheder er lukket på grund af krigen. Og mange af de andre virksomheder, der fortsat forsøger at holde gang i hjulene, opererer med et niveau, der er et godt stykke under den normale kapacitet.

Landbrug i store problemer

Ukraine betegnes ofte som Europas "brødkurv" på grund af landets enorme landbrugssektor og kornproduktion, men også her vil de løbe ind i store problemer i fremtiden, skulle prognosen holde stik.

Lukningen af skibsfarten i Sortehavet vil ifølge Verdensbanken begrænse landets korneksport med omkring 90 procent. Landets samlede eksport vil ifølge estimaterne lide et knæk på 50 procent, skriver Reuters.

Ruslands og Ukraines nabolande vil også få krigens konsekvenser at mærke, spår banken.

Samlet set vil Ukraines, Hvideruslands og Moldovas økonomier dykke med 30,7 procent i år som følge af den russiske invasion, fremgår det.