Den gennemsnitlige forventede levetid i USA faldt med næsten to år til 77 år i 2020, hvor landet var hårdt ramt af coronapandemien.

Det er det mest markante fald blandt i alt 22 rige lande, der er med i en ny global undersøgelse.

I de øvrige 21 lande, herunder Danmark, Tyskland, Canada og Sydkorea, er den gennemsnitlige forventede levealder faldet med 0,58 år. I USA er nedgangen på 1,87 år og dermed mere end tre gange højere.

Satte ikke hurtigt nok ind

Undersøgelsen ser på antallet af døde sammenlignet med befolkningstal i en række lande i 2019 og 2020.

Både dødeligheden blandt coronapatienter og den overdødelighed, som USA oplevede i 2020, er en af de højeste i verden.

Virusset var ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder den tredjehyppigste dødsårsag i USA i 2020 efter hjertesygdom og kræft.

Forskerne bag studiet siger, at USA ikke hurtigt nok satte ind med tiltag for at begrænse pandemien, da den i begyndelsen af 2020 nåede til landet. Det bidrog til højere dødstal end i andre lande, konkluderer undersøgelsen.

- Den kendsgerning, at USA havde så mange flere dødsfald end andre højindkomstlande, viser ikke blot noget om, hvordan vi håndterede pandemien, men også om dybt rodfæstede problemer, der gik forud for pandemien, siger en af rapportens forfattere, Steven H. Woolf fra Virginia Commonwealth University.

- Den forventede gennemsnitslevetid i USA er sakket bagud i forhold til andre lande siden 1980'erne. Kløften er vokset, særligt i det seneste årti, tilføjer han.

Tæt på en million

Woolf peger på, at amerikanerne i højere grad dør af såkaldte livsstilssygdomme som diabetes og hjertelidelser.

USA er tæt på at runde én million dødsofre i forbindelse med coronapandemien.

I alt er 986.502 mennesker indtil videre døde med coronasmitte i USA, viser tal fra Johns Hopkins University onsdag. Det svarer til omkring én ud af 334 indbyggere.

Til sammenligning har Danmark registreret 5981 døde med corona, svarende til omkring én ud af 969 indbyggere.

I disse timer jagter politiet i New York en mand ved navn Frank James efter et angreb i storbyens undergrundsbane tirsdag.

Her smed gerningsmanden to røgbomber i metrovognen, før vedkommende afgav 33 skud med en pistol. Ti passagerer blev ramt.

Angrebet har rystet millionbyen, men er blot det seneste af en lang række episoder i New Yorks undergrundsbane, som tilsammen tegner et billede af en voldsomt stigende kriminalitet.

Det fortæller Berlingskes udlandsredaktør, Birgitte Borup, som har fulgt udviklingen i New York.

- Grunden til, at det er skræmmende, er, hvor tilfældigt det er. Folk ved ikke, hvornår kriminaliteten rammer. Uskyldige er blevet overfaldet uden motiv eller provokation. Det er den allermest utrygskabende kriminalitet i en befolkningsgruppe overhovedet, siger hun.

Kvinde skubbet ud foran et tog

Historierne er mange. Alene i årets første måneder er der flere eksempler på grove overfald, også ét som kostede en kvinde livet.

I februar blev en kvinde oversmurt med afføring af en mand, mens hun ventede på metroen i New York. Inden da havde manden tiltalt hende, men da hun ikke svarede, gik han til angreb.

Angrebet blev fanget af overvågningskameraerne på metrostationen. Efterfølgende blev en 37-årig hjemløs mand anholdt i sagen.

I januar døde en kvinde, da hun en formiddag umotiveret blev skubbet ud foran et tog på Time Square metrostationen. En psykisk syg 61-årig mand blev siden anholdt.

Tre årsager

Birgitte Borup ser tre årsager til, at det er gået så galt.

For det første har pandemien og den efterfølgende undtagelsestilstand i byen kastet mange borgere ud i fattigdom. Det har øget hjemløsheden, utrygheden og kriminaliteten i byen.

For det andet har Black Lives Matter-bevægelsen givet bagslag med udskamning af politiet. Flere storbyer har skåret kraftigt i politiets ressourcer – alene i New York er der trukket en milliard dollars fra budgettet. Samtidig er kriminaliteten gået amok.

Den tredje årsag er en ændret lovgivning, som betyder, at anholdte, der tidligere ville være blevet varetægtsfængslet for kriminalitet, nu i stedet ryger tilbage på gaden igen.

- Så kan de i princippet fortsætte kriminaliteten, indtil sagen kommer for retten. Der er eksempler på temmelig voldsomme forbrydelser, hvor den formodede gerningsmand blev løsladt. Det har skabt store frustrationer, siger Birgitte Borup, som kalder summen af de tre årsager "den perfekte storm".

Dysfunktionel som resten af byen

I januar viste en undersøgelse, at antallet af kriminelle handlinger i New Yorks undergrundsbane er steget med 75,2 procent i forhold til samme måned sidste år, ifølge NBC News.

Samtidig var antallet af meldinger om knive i byens transportsystem ifølge politiet steget med 139 procent siden 2019.

Statistikken kan også læses i passagertallene, som er faldet til omkring 60 procent i forhold til før pandemien, fortæller Birgitte Borup.

Hun kender flere newyorkere, der ikke længere tager metroen, fordi det er for farligt.

- Det er svært at sige, om hønen eller ægget kommer først. Flere passagerer øger tryghedsfølelsen og mindsker kriminaliteten. Undergrundsbanen spiller en enorm rolle som byens trafikale kranspulsåre. Men nu er den dysfunktionel, og det er resten af byen også i et eller andet omfang, siger Birgitte Borup.

Opgør med hjemløse og våben på gaden

Det er bystyret også klar over, og problemet har været i fokus, siden den nyvalgte borgmester Eric Adams tiltrådte 1. januar.

Han blev valgt på en dagsorden, som handlede om at styrke politiet og genopbygge lov og orden i New York, forklarer Birgitte Borup.

Under den demokratiske politiker er der indført en række initiativer, men også truffet kontroversielle beslutninger. Blandt andet er byen i gang med at rydde undergrundsbanen for hjemløse, der især under pandemien har bygget teltlejre på perronerne.

Men det stopper ikke her. Myndighederne vil også de hjemløse til livs i gadebilledet, så de i stedet bliver flyttet til shelters.

Desuden understøtter borgmesteren en række initiativer hos politiet, blandt andet at få våben væk fra gaderne.

International bevågenhed

- Men spørgsmålet er, hvor hurtigt det kan gå. For ingen er i tvivl om, at det er en hastesag, og der skal ske noget for at bremse den negative spiral, siger Birgitte Borup.

Hidtil har de kriminelle sager i New Yorks metro mest fyldt noget i lokalpressen. Men med tirsdagens angreb har problemet nu fået international bevågenhed.

- Pludselig er denne utrygge situation kommet op på den globale scene. Nu er New York en af de byer, hvor man bliver opfordret til at holde øje og kigge sig over skulderen, siger Birgitte Borup.

Hun var faldet i søvn, da lyden af ​​sms'en pludselig vækkede hende.

Men Olha Shchyruk turde ikke åbne sine øjne.

Hun ønskede at udsætte det øjeblik, hvor hun skulle se, hvad der stod i beskeden. For hun vidste, hvad den kunne indeholde.

Det var om aftenen 1. april, og det var næsten en måned siden, at den 26-årige ukrainske kvinde Olha Shchyruk fik at vide, at hendes mor, Iryna, var blevet skudt på gaden af russiske tropper.

Siden havde hun ventet i håbet om at få gode nyheder, der fortalte, at moren måske kun var blevet såret, og at nogen havde hjulpet hende. At det alligevel ikke var så alvorligt. At hendes mor på en eller anden måde stadig var i live. Men inderst inde havde hun forberedt sig på det værste.

Da hun endelig åbnede øjnene, så hun, at beskeden på hendes telefon indeholdt en video.

For mig er dette billede ikke et billede af en død kvinde eller en død hånd. Det er et billede af min mor

Olha Shchyruk

- Det er en meget mærkelig følelse, når man ser en lemlæstet krop, og man indser, at det er ens mor – hendes tøj, hendes ben, hendes arm, siger Olha Shchyruk til TV 2.

I videoen lå moderens lig på vejen med en cykel ved siden af ​​hende. Der var ikke længere nogen tvivl. Hendes mor var død. Hun var blevet dræbt.

- Det gør så ondt. Det gør ondt alle vegne. Det er ikke kun sjælen, der gør ondt. Det er kroppen, der gør ondt. Det er svært for dig at trække vejret. Du vil gerne indånde luften, men du kan ikke, forklarer Olha Shchyruk.

Moren nægtede at komme hjem

Da krigen begyndte i Ukraine, fortsatte folk i landsbyen Mykhailivka-Rubezhivka i første omgang med at leve deres normale liv.

I landsbyen vest for hovedstaden Kyiv, hvor 26-årige Olha Shchyruk boede med sine forældre, havde indbyggerne ikke indset, at krigen var kommet meget tæt på og snart ville ændre deres liv.

24. februar, da invasionen begyndte, var Iryna Filkina som altid på arbejde. Hun arbejdede som kedeloperatør i et af de største indkøbscentre i en af Kyivs forstæder.

Olha Shchyruk bekymrede sig ikke om sin mor, før kampfly begyndte at flyve over deres landsby. Hun ringede og bad moren komme hjem med det samme, men Iryna Filkina nægtede.

- Jeg var chokeret og sagde "mor, sig dit job op og kom hjem". Hvis de ikke forstår, hvad der foregår nu, vil de næppe huske dig i morgen.

På trods af datterens indtrængende opfordring om at komme hjem valgte Iryna Filkina at blive på arbejdet.

Flygtede til Polen

Samme aften blev situationen forværret.

De russiske tropper var tæt på landsbyen, og indbyggerne skyndte sig i skjul. Olha Shchyruk gemte sig i kælderen hos en ven. Men både hendes mor og vennens forældre var stadig på arbejde.

- De ringede og bad os flygte så hurtigt som muligt, for meget snart ville alle broer og veje blive ødelagt, siger Olha Shchyruk.

Hun ønskede at vente på sin mor, men Iryna Filkina ville ikke komme tilbage samme aften.

Sammen med sin søster og hendes lille barn samt vennen flygtede de fire til Polen i bil om natten. Det tog dem i alt fire dage at komme til grænsen.

- Vi spiste ikke i to dage. Al den mad, vi havde medbragt, gav vi til den mindste. Først på den anden side af grænsen fik vi mad fra frivillige, forklarer Olha Shchyruk.

Kom aldrig hjem fra cykeltur

Da Olha Shchyruk var kommet i sikkerhed i Polen, begyndte hun sammen med sin søster hurtigt at lede efter frivillige, som kunne redde hendes mor.

De havde ikke selv mulighed for at hjælpe, da alle veje ind til byen var blokeret. Men det lykkedes at finde en mand, der indvilligede i at hente deres mor inden for to dage.

Iryna Filkina var blevet på sit arbejde i centeret for at hjælpe civile og ukrainske soldater, men hun ringede til Olha Shchyruk for at forklare, at alle nu var flygtet og havde ladet hende tilbage.

Der var ikke plads i nogle biler, forklarede moren.

Olha Shchyruk kunne mærke, at det gjorde ondt på moren, som ikke havde forventet dette. Men hun afsluttede samtalen og forsikrede sin datter om, at alt nok skulle blive godt igen.

- Jeg kunne høre, hvor bange hun var. Jeg forstår ikke, hvordan hun kunne blive efterladt, siger Olha Shchyruk.

Kontakten til den frivillige, der efter planen skulle hjælpe Iryna Filkina, ophørte pludselig. Samtidig var de russiske tropper begyndt at skyde tæt på indkøbscentret, og Iryna Filkina besluttede at cykle hjem til sin mand.

På det tidspunkt var landsbyen under russisk kontrol, men det var Iryna Filkina uvidende om. Folk havde låst sig inde i kældre og kunne ikke dele oplysninger fra byen.

Men Olha Shchyruk vidste, at det var forbundet med stor fare for moren at cykle hjem.

I det, der skulle vise sig at blive deres sidste samtale, forsøgte moren at berolige hende:

- Er der noget, som din mor ikke er lykkedes med? Bare rolig, mor elsker dig. Vi tales ved, det er svært at dreje pedalerne, mens jeg snakker med dig.

Om morgenen 6. marts fik Olha Shchyruk at vide af forældrenes naboer, at hendes mor ikke var kommet hjem fra cykelturen.

En uvis skæbne

Olha Shchyruk søgte efter svar omkring hendes mors tilstand, og hun valgte straks at efterlyse hende via et opslag på Instagram.

Samme dag fik hun at vide, at hendes mor var død. En mand skrev på det sociale medie, at en soldat havde set hende, og at hun var blevet skudt.

Olha Shchyruk blev i første omgang forfærdet, men da manden detaljeret kunne beskrive Iryna Filkina, var hun ikke i tvivl om, at der var tale om hendes mor.

- Jeg håbede, at hun kun var såret og bragt på hospitalet, siger Olha Shchyruk.

Men der skulle gå flere uger, før sms-beskeden endelig gav hende vished.

Ikonisk billede

Da Olha Shchyruk 1. april endelig havde fået vished om, at hendes mor virkelig var død, forsøgte hun at få fat på liget, men det var det ikke muligt på grund af udgangsforbud i byen.

Samtidig dukkede der et billede op på internettet, der hurtigt skulle vise sig at gå viralt.

Billedet af Iryna Filkinas venstre hånd, liggende på jorden med hendes fingre tydeligt malet med rød neglelak, blev sendt til Olha Shchyruk fra personer verden over.

- For mig er dette billede ikke et billede af en død kvinde eller en død hånd. Det er et billede af min mor, et billede af min mors hånd, der laver mad til mig, tager sig af mig, kæler og krammer mig, siger Olha Shchyruk og uddyber:

- Jeg fortæller alle, at dette billede ikke er et billede af døden. Billedet er et symbol på kærlighed til livet og vil være et symbol på, hvordan jeg vil hjælpe andre.

Det viste sig, at Iryna Filkina var blevet begravet i en massegrav i Butja, og først 10. april fandt Olha endelig liget.

Den efterfølgende dag fik moren en ny begravelse i den landsby, hvor hun boede sammen med sin mand.

Hjælper forældreløse børn

Olha Shchyruk befinder sig fortsat i Polen med sin søster og niece.

Hun har oprettet en fond, der skal hjælpe børn, som mistede deres forældre under krigen. Fonden er opkaldt efter hendes mor – Mama Ira.

Olha Shchyruk ønsker at hjælpe børn på fode igen ved at gøre deres små ønsker til virkelighed. For ved at hjælpe andre kan hun helbrede sig selv.

- Det er det eneste, jeg vågner op til, siger Olha Shchyruk.

Det er ti dage siden, at en beboer i Cathrine Mosegaard Hansens lejlighedskompleks blev testet positiv for coronavirus.

Derfor sidder hun nu spærret inde i sin lejlighed i Shanghai, der lige nu oplever et stort smitteudbrud.

- Vi har ikke kunnet gå ud fra vores lejlighedskompleks. Lågen er låst, og vi har bare været herinde og ventet på at få at vide, hvornår vi kan komme ud, fortæller hun på en internetforbindelse i 'Go' aften LIVE'.

Først fik de at vide, at nedlukningen ville vare i fem dage, men her ti dage senere sidder hun stadig spærret inde.

Og det vil hun gøre et stykke tid endnu.

- Vi har lige fået at vide, at vi skal være i lockdown i to uger mere. Fordi der er én smittet, starter de 14 dages isolation forfra, fortæller hun.

Bestiller mad online

Kina har under coronapandemien haft en "zero-covid"-strategi. Det betyder, at der bliver indført meget strikse restriktioner ved de første tegn på et smitteudbrud i en by. Derfor er Shanghai lige nu lukket helt ned.

Kun sundhedspersonale, frivillige og folk med særlige tilladelser må forlade deres hjem.

De strenge restriktioner har nu ført til en voksende utilfredshed blandt de 25 millioner indbyggere, hvor nogle indbyggere har været spærret inde i over en måned, og hvor der er opstået fødevaremangel på grund af nedlukningen.

Og det kan Cathrine Mosegaard Hansen også mærke.

- Vi er online hver dag og prøver at bestille mad. I Kina findes der rigtig mange apps og butikker, der sørger for, at man kan få takeaway, men lige for tiden er det hele lukket bortset fra nogle få supermarkeder, forklarer hun.

Cathrine Mosegaard Hansen var dog skeptisk, da hun først fik at vide, at nedlukningen ville vare fem dage, så hun købte ekstra mad allerede dengang, men vand har været sværere at skaffe, lyder det.

Derudover har hun modtaget nødrationer, fordi hun er udlænding, der bor og arbejder i landet.

Kommer ud til test

Det er selvfølgelig en meget speciel situation at havne i, fortæller Cathrine Mosegaard Hansen.

I lejligheden, som hun deler med sin kæreste, forsøger hun alligevel at have et "nogenlunde almindeligt liv", som hun beskriver det, hvor hun arbejder via sin computer.

Derudover kommer hun og hendes naboer ud to gange om ugen, når de bliver testet for coronavirus på den anden side af gaden.

- Så kommer der en med højtalere og siger, at nu er det tid, og så ser vi, at vores naboer går ud, og så går vi også ud, forklarer hun.

Tester man negativ, kommer svaret et par timer senere på en app, forklarer hun, men bliver man testet positiv, ender man i en såkaldt coronacamp med andre, der er testet positiv.

Hun håber dog, at hun kan slippe for det, hvis hun skulle være så uheldig at teste positiv.

- Jeg har hørt rygter om, at hvis man er positiv, må man måske blive hjemme, hvis man er udlænding eller har familie, lyder det.

Korrespondent: Folk er desperate

TV 2-korrespondent i Kina Christina Boutrup befinder sig også i Shanghai i øjeblikket.

- Det er rigtig svært for mange mennesker. De er desperate. Noget af det, der driver folk til vanvid i øjeblikket, er de rigide karantæneregler. Hvis man bliver smittet – symptomer eller ej – skal man hen på et af de kæmpe hospitaler, man har opført.

I Shanghai har man netop åbnet et hospital med plads til 50.000 mennesker. Lignende hospitaler er opført i hele landet. Og ifølge Christina Boutrup er forholdene på hospitalerne dårlige.

- Det kan virke helt overdrevet med de her restriktioner, men det handler om, at myndighederne frygter en regulær sundhedskrise. Sundhedssystemet er i forvejen underdrejet. Der er mangel på intensivpladser og mangel på sundhedspersonale. Man frygter, det kan bryde sammen, siger hun.

Hun fortæller desuden, at halvdelen af befolkningen over 80 år ikke er vaccineret, fordi det blev frarådet før Omikron-varianten på grund af lav smitte.

Se interviewet med Cathrine Mosegaard Hansen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY.

For få måneder siden blev Statens Serum Instituts tidligere direktør Nils Strandberg Pedersen ringet op af journalister fire-fem gange om dagen.

Han og andre af coronaepidemiens eksperter opnåede på kort tid nærmest kendisstatus i en sådan grad, at Cirkusrevyen kunne høste grin ved at lade tre forskellige komikere spille virolog Allan Randrup Thomsen.

Nu lyder Nils Strandberg Pedersen nærmest overrasket, da TV 2 kontakter ham med spørgsmål om corona. Det har han ikke talt om i en måned, fortæller han.

- Men det undrer mig i og for sig heller ikke, for jeg synes, at den strategi, vi har valgt, er rigtig.

På afstand, men ikke glemt

I slutningen af sidste år dominerede coronavirussen i det danske nyhedsbillede. Interessen var høj, man talte om det ved middagsbordet, juleaftener blev ramt af afbud, og mundbindet var trofast påspændt i supermarkederne.

Nu skal man lede længere efter en artikel som denne i danske medier.

Så er coronaen nærmest glemt af den danske befolkning?

Ifølge Michael Bang Petersen – endnu en af epidemiens frontfigurer og projektleder på HOPE fra Aarhus Universitet – er svaret nej. Vi har ikke glemt det.

Men det er markant længere væk i bevidstheden end tidligere i epidemien.

HOPE-projektet har målt befolkningens holdninger til adfærd og politik gennem pandemien og er blevet hædret for sin coronaforskning.

I slutningen af marts stoppede projektet imidlertid sin indsamling af store mængder data på 500 daglige interviews, for bekymringen for virussen var nu for lav til, at det gav mening.

- Dengang var det ikke gledet helt ud af folks bevidsthed, men det var på det klart laveste niveau, som vi havde registreret over hele pandemien. Omkring 20 procent oplevede stadig, at coronavirussen var en trussel mod samfundet. For det store flertal var det ikke noget, som truede vores samfund, siger Michael Bang Petersen.

Mundbindet røg hurtigt

Folk kunne stadig støde på smitten, og det kunne stadig give anledning til praktiske besværligheder, men oplevelsen af en samfundskrise havde forladt et stort flertal af befolkningen, siger Michael Bang Petersen.

Efter alt at dømme er bekymringen nu endnu lavere, fortæller han.

Er der steder, hvor du er blevet overrasket over, at befolkningen hurtigt har omstillet sig til en normal tilværelse?

- Vi så et meget hurtigt skift i adfærden om mundbindet. Mundbindet er noget, man tager på, når man får at vide, at man skal, men man tager det af i samme øjeblik, at man får mulighed for det. Sådan er det i hvert fald for et stort flertal

Til gengæld ser HOPE-projektlederen tegn på, at en mere omhyggelig hygiejne stadig hænger ved, mens det at holde afstand til andre mennesker i højere grad bevæger sig i takt med smittetallene.

At corona ikke længere flosser danskernes nerver, undrer Nils Strandberg Pedersen sig ikke over.

- Jeg var også påpasselig, da restriktionerne blev slækket, og det var jeg, lige indtil jeg selv havde haft corona. Det er et udtryk for, at folk følger de ting, som myndighederne beder dem om, og det er jo meget fornuftigt, siger han.

- Danske politikere må være blevet totalt vanvittige

1. februar blev Danmark det første land i EU til at ophæve samtlige restriktioner ud over en enkelt indrejserestriktion.

Nu kunne alle "sænke skuldrene", sagde statsminister Mette Frederiksen (S) 26. januar, og vi kunne gøre det på grund af en brav indsats med vaccinationer, værnemidler og overholdelse af anbefalinger om krav.

Det gik ikke ubemærket hen i udlandet.

Beslutningen blev truffet, på trods af at Danmark havde en "højere smitte end alle andre lande i verden" på nær østaten Palau, skrev The Atlantic 7. februar.

I april hærger coronasmitten stadig i udlandet. 27 af USA's 50 stater har over de seneste 14 dage oplevet en stigning i smitten med Omikron-varianten BA.2, hvilket har fået den store by Philadelphia til kraftigt at overveje at introducere omfattende mundbindskrav.

Men også i Danmarks nabolande – Tyskland og Storbritannien – ses nu markante stigninger i antallet af smittede og indlagte på hospitalerne.

Vaccinen gør forskellen

I Danmark har opbakningen til coronarestriktioner været høj, men på nuværende tidspunkt er den for et stort flertal i befolkningen lav, fortæller Michael Bang Petersen.

Virussen opfattes ikke som en trussel i øjeblikket.

Nils Strandberg Pedersen, udenlandske medier har skrevet en del om den danske coronastrategi, og samtidig blusser smitten op i vores nabolande. Burde det få Danmark til at tænke en ekstra gang over, om vi har valgt den rette strategi?

- Næ.

Og han uddyber:

- Godt nok har der været en mindre overdødelighed hos de allerældste under Omikron, men den ser man også, når man har influenza blandt gamle og svækkede personer. Den store forskel er jo, at danske befolkning er rigtig godt vaccineret, siger Nils Strandberg Pedersen.

Skulle epidemien vende tilbage i Danmark, og skal befolkningen igen følge restriktioner, vil den være klar til det, mener Michael Bang Petersen. Men skal danskerne igen blive bekymret over virussen, skal noget ændre sig først:

- Jeg vil tro, at det, der skal ændre sig, er, at hospitalerne kommer under pres. Når man kigger på, hvad folks opmærksomhed primært retter sig mod, er det presset på hospitalsvæsenet. Generelt er folk ikke særlig bekymret for at blive smittet selv, men de er bekymret for, at den samlede mængde smittede skaber udfordringer for hospitalerne.

Tidligere læge Svend Lings fik ikke krænket sine menneskerettigheder, da Højesteret i 2019 idømte ham betinget fængsel.

Det viser en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Brud på ytringsfriheden?

Den pensionerede læge havde anket en dom fra Højesteret i 2019, hvor han blev idømt 60 dages betinget fængsel for medvirken til to selvmord og et selvmordsforsøg.

Lings havde anket dommen til menneskerettighedsdomstolen, da han så den som et brud på hans ret til ytringsfrihed. Det er artikel 10 i menneskerettighedskonventionen.

- Retten mener, at der ikke har været nogen overtrædelse af konventionens artikel 10, står der i domstolens afgørelse.

Selvmordsmanual

Svend Lings har ikke lagt skjul på, at han har udskrevet medicin til syge, der ønskede at dø, og vejledt dem i at bruge det til at tage deres liv.

Den forhenværende læge blev kendt i 2017, da han medvirkede i et program på Radio24syv, hvor han fortalte, at han havde hjulpet flere end ti patienter til at dø. Samme år mistede Svend Lings sin autorisation.

Lings har sagt, at aktiv dødshjælp bør lovliggøres i Danmark. Derudover har han offentliggjort en selvmordsmanual på nettet, hvor han vejleder om, hvilke medicinske præparater man kan bruge, og hvor store doser man skal tage.

Dom skærpet af landsretten

Svend Lings blev første gang dømt i 2018 ved byretten i Svendborg, hvor han blev fundet skyldig i medvirken til et selvmord og et selvmordsforsøg, mens han blev frifundet for et tredje forhold om medvirken til selvmord.

Men i Østre Landsret blev han fundet skyldig i alle 3 forhold og idømt 60 dages betinget fængsel. En skærpelse på 20 dage i forhold til byrettens dom.

Det var den dom, som Højesteret stadfæstede i september 2019.

Det amerikanske udenrigsministerium kalder størstedelen af medarbejderne på USA's konsulat i Shanghai hjem.

Hjemkaldelsen, der begrundes med et omfattende udbrud af coronasmitte i Shanghai, omfatter også de ansattes familier.

Det oplyser ministeriet mandag lokal tid.

Kun nøglemedarbejdere kan blive

Fredag fik de ansatte på konsulatet, som ikke anses for at være essentielle, tilbudt, at de frivilligt kunne rejse hjem. Det er nu ændret til en ordre.

Kun nøglemedarbejdere på konsulatet skal fortsat blive i den kinesiske millionby, hvor myndigheder har indført en omfattende nedlukning i et forsøg på at slå et covid-19-smitteudbrud ned.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Voksende utilfredshed

Adskillige medier har rapporteret om voksende utilfredshed blandt de 25 millioner indbyggere i Shanghai med de strikse tiltag.

Kina har under den over to år lange pandemi haft en officiel strategi om "nul-covid".

Det indebærer, at ved de første tegn på et udbrud af smitte, bliver der indført restriktioner, indtil der ikke længere konstateres nye smittetilfælde.

Udbruddet i Shanghai har medført nogle af de hårdeste restriktioner i Kina, siden coronavirusset første gang blev opdaget i den kinesiske provins Wuhan i slutningen af 2019.

USA har tidligere advaret borgere

Blandt andet er der indført en regel, som gør det muligt for myndigheder at adskille børn fra deres forældre, hvis der er smitte i familien.

Tirsdag oplyser sundhedsmyndigheder i megabyen om over 23.000 nye smittetilfælde det seneste døgn, skriver nyhedsbureauet AFP.

USA har tidligere advaret borgere om ikke at rejse til Hongkong, Shanghai og Jilin-provinsen på grund af restriktionerne.

Danmarks generalkonsulat i Shanghai har siden slutningen af marts været lukket for fysisk fremmøde på grund af restriktionerne. Det fremgår af en meddelelse på Udenrigsministeriets hjemmesiden 31. marts.

I sneen på Arktis. I hvalers maver. På toppen af Mount Everest og i hjernerne på mus.

Mikroplast bliver gang på gang fundet på spektakulære steder, og nu begynder fundene at komme ganske tæt på os mennesker. Ligefrem ind i os.

For første gang nogensinde er der nemlig fundet mikroplast i levende menneskers lunger. Det viser et nyt studie udgivet i det det videnskabelige tidsskrift Science of the Total Environment, og det sker blot en måned efter, at det første gang blev fundet i menneskeblod.

- Det giver anledning til bekymring, siger Pernille Hauschildt, der er ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Efterspørger mere viden

Det er ikke meget, vi ved om mikroplasts betydning for menneskets helbred. Sådan lyder forbeholdet i talrige videnskabelige artikler om emnet og blandt eksperter. Også hos Pernille Hauschildt.

Sikkert er det dog, at mikroplast i høj grad indtager vores klode i alt fra plastikemballage og bildæk til kosmetik og tøj.

- Det vil være oplagt at finde ud af, hvilke konsekvenser mikroplast har, inden det gør os alle sammen syge. Hvis det altså gør det, siger hun og forslår eksempelvis forsøg på dyr.

Udfordringen med mennesker er nemlig, forklarer hun, at vi er relativt store, og der derfor ofte vil gå forholdsvis lang tid, før vi kan se, om noget er skadeligt for os.

- Derudover kan man jo ikke bare tage en masse mennesker, sætte dem ind i et kammer og eksponere dem for en masse plastik for at se, om de bliver syge, siger hun.

"Et vigtigt fremskridt"

I det nye studie er mikroplasten blevet fundet i den nederste del af lungerne. Og prøverne er taget fra væv, der er blevet fjernet i forbindelse med operationer.

I alt blev 13 personer testet, og i 11 tilfælde blev der fundet mikroplast. De mest hyppige partikler var polypropylen, der blandt andet bruges i plastikemballage og sportstøj, og PET (polyethylenterephthalat), som vi kender fra flasker.

Selv mener en af studiets hovedforfattere Laura Sadofsky, at særligt fundenes størrelse og lokation er interessant.

- Det er overraskende, fordi luftvejene er mindre i de nedre dele af lungerne, og vi ville have forventet, at partikler af denne størrelse ville være filtreret væk eller have sat sig fast, før de kom så dybt ned, udtaler Laura Sadofsky, der er lektor i luftvejsmedicin Hull York Medical School i England, ifølge The Guardian.

Ifølge The Guardian har to tidligere studier fundet mikroplast under obduktioner.

Sandsynligt med plast i lungerne

Torben Sigsgaard, der er professor i Miljømedicin ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, giver forfatteren ret i, at studiets fund er bemærkelsesværdige.

- Men om og hvordan det eventuelt påvirker lungerne, ved vi altså ikke meget om endnu, siger han.

Forskellige studier peger på, at der er mikroplast i luften og i særdeleshed kan der forekomme høje koncentrationer indendørsluft, og den opfattelse deler Torben Sigsgaard.

Derfor er det ifølge ham også ”overvejende sandsynligt”, at vi mennesker render rundt med mikroplast i lungerne. Også selvom det omtalte studie kun har testet 13 personer.

En vigtig pointe er nemlig ifølge professoren, at studiet tager højde for testpersonernes professioner, og at de ingen nævneværdig indvirkning har haft på mængden af mikroplast.

- Vi er nødt til at finde ud af, om mikroplast har betydning for vores lunger og helbred generelt, for det kan potentielt være farligt, siger han og nævner, at andre typer for luftforurening kan føre til luftvejssygdomme som for eksempel KOL og astma.

Spørger man Pernille Hauschildt, er der endnu ikke meget viden om, hvorvidt mikroplast faktisk findes i den luft, vi indånder. Og slet ikke om hvor store mængder.

- Men med det store forbrug af plastik i samfundet kan man jo frygte, at det er meget sandsynligt. Og så skal det helst ikke gå som med tobak, hvor vi skulle bruge 20-30 år på at opdage, at det var skadeligt, siger hun.

Sundhedsstyrelsens indkøb af to millioner jodtabletter har hverken noget med krigen i Ukraine eller Vladimir Putins atomtrusler at gøre.

Det fastslår Kresten Breddam, sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen, over for TV 2.

I en pressemeddelelse sendt ud mandag skriver styrelsen ellers, at ”krigen i Ukraine har vist, at verden er uforudsigelig”, og at man derfor har ”revurderet rammerne for Danmarks jodberedskab”.

Men det må ikke tolkes, som om der en sammenhæng mellem den russiske invasion og jodtabletterne, der er på vej mod Danmark, forklarer Kresten Breddam.

- Det er jo bare et trist sammenfald af omstændigheder, siger han.

Mikroskopisk sandsynlighed

Kresten Breddam benægter dog ikke, at situationen i Ukraine har fået Sundhedsstyrelsen til at genoverveje deres beredskab.

Vi vil være sikre på, at vi er klar ved et eventuelt uheld i et atomkraftværk tæt på Danmark

Kresten Breddam, sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen

Men det er ikke fordi, at man frygter en nærtstående atomkatastrofe, eller at risikoen for det for dens sags skyld er blevet større, fortæller han.

Hvad skal der til for, at jodtabletterne kommer i anvendelse i befolkningen?

- Det vil være ved uheld i Danmarks nærområde. Det er ikke noget, vi har set før, og det er formentlig aldrig noget, vi kommer til at se. Men fordi der er en lillebitte mikroskopisk sandsynlighed for, at der kunne ske noget på et atomkraftværk tæt på, er vi nødt til at være forberedt.

Så det er mere i forhold til et uheld på et atomkraftværk, end at der skulle lande et atomvåben sendt af Putin?

- Det har intet med det at gøre. Det har kun at gøre med, at vi gerne vil være sikre på, at vi er klar ved et eventuelt uheld i et atomkraftværk tæt på Danmark - også til de hændelser, som er meget usandsynlige.

Nærmeste atomkraftværk i Sverige

Der findes ingen atomkraftværker i Danmark.

Det nærmeste aktive atomkraftværk ligger i Sverige. Nærmere bestemt i Ringhals nær Göteborg, der er placeret cirka 60 kilometer fra Læsø, skriver Beredskabsstyrelsen på deres hjemmeside.

Derudover befinder der sig et i Brokdorf i Nordtyskland – 105 kilometer fra dansk territorium.

Ifølge Nils Jakob Knudsen, klinisk lektor og overlæge på Endokronologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, vil radioaktivt jod som regel ikke sprede sig mere end 30 kilometer ved et atomudslip. Det fortæller han til TV 2.

Internationalt anbefales uddeling af jod inden for en afstand på 100-200 kilometer fra et ulykkesramt kernekraftværk.

Baseret på konsekvensberegninger

Det er blandt andet med baggrund i Beredskabsstyrelsens prognoser og konsekvensberegninger for risikoen for et radioaktivt udslip, at det nuværende jodlager øges, fortæller Kresten Breddam.

TV 2 ville gerne have haft mulighed for at se, hvilke prognoser og konsekvensberegninger der er tale om, men Beredskabsstyrelsen afviser mandag at kommentere på det.

Jodtabletterne skal bruges til at behandle risikogrupperne, som vurderes til at være børn og unge op til 18 år, udgående sundheds- og beredskabspersonale til og med 40 år samt gravide og ammende.

Den første del af jodtabletterne forventes at blive leveret inden for to til tre måneder.