Tidligere læge Svend Lings fik ikke krænket sine menneskerettigheder, da Højesteret i 2019 idømte ham betinget fængsel.

Det viser en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Brud på ytringsfriheden?

Den pensionerede læge havde anket en dom fra Højesteret i 2019, hvor han blev idømt 60 dages betinget fængsel for medvirken til to selvmord og et selvmordsforsøg.

Lings havde anket dommen til menneskerettighedsdomstolen, da han så den som et brud på hans ret til ytringsfrihed. Det er artikel 10 i menneskerettighedskonventionen.

- Retten mener, at der ikke har været nogen overtrædelse af konventionens artikel 10, står der i domstolens afgørelse.

Selvmordsmanual

Svend Lings har ikke lagt skjul på, at han har udskrevet medicin til syge, der ønskede at dø, og vejledt dem i at bruge det til at tage deres liv.

Den forhenværende læge blev kendt i 2017, da han medvirkede i et program på Radio24syv, hvor han fortalte, at han havde hjulpet flere end ti patienter til at dø. Samme år mistede Svend Lings sin autorisation.

Lings har sagt, at aktiv dødshjælp bør lovliggøres i Danmark. Derudover har han offentliggjort en selvmordsmanual på nettet, hvor han vejleder om, hvilke medicinske præparater man kan bruge, og hvor store doser man skal tage.

Dom skærpet af landsretten

Svend Lings blev første gang dømt i 2018 ved byretten i Svendborg, hvor han blev fundet skyldig i medvirken til et selvmord og et selvmordsforsøg, mens han blev frifundet for et tredje forhold om medvirken til selvmord.

Men i Østre Landsret blev han fundet skyldig i alle 3 forhold og idømt 60 dages betinget fængsel. En skærpelse på 20 dage i forhold til byrettens dom.

Det var den dom, som Højesteret stadfæstede i september 2019.

Det amerikanske udenrigsministerium kalder størstedelen af medarbejderne på USA's konsulat i Shanghai hjem.

Hjemkaldelsen, der begrundes med et omfattende udbrud af coronasmitte i Shanghai, omfatter også de ansattes familier.

Det oplyser ministeriet mandag lokal tid.

Kun nøglemedarbejdere kan blive

Fredag fik de ansatte på konsulatet, som ikke anses for at være essentielle, tilbudt, at de frivilligt kunne rejse hjem. Det er nu ændret til en ordre.

Kun nøglemedarbejdere på konsulatet skal fortsat blive i den kinesiske millionby, hvor myndigheder har indført en omfattende nedlukning i et forsøg på at slå et covid-19-smitteudbrud ned.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Voksende utilfredshed

Adskillige medier har rapporteret om voksende utilfredshed blandt de 25 millioner indbyggere i Shanghai med de strikse tiltag.

Kina har under den over to år lange pandemi haft en officiel strategi om "nul-covid".

Det indebærer, at ved de første tegn på et udbrud af smitte, bliver der indført restriktioner, indtil der ikke længere konstateres nye smittetilfælde.

Udbruddet i Shanghai har medført nogle af de hårdeste restriktioner i Kina, siden coronavirusset første gang blev opdaget i den kinesiske provins Wuhan i slutningen af 2019.

USA har tidligere advaret borgere

Blandt andet er der indført en regel, som gør det muligt for myndigheder at adskille børn fra deres forældre, hvis der er smitte i familien.

Tirsdag oplyser sundhedsmyndigheder i megabyen om over 23.000 nye smittetilfælde det seneste døgn, skriver nyhedsbureauet AFP.

USA har tidligere advaret borgere om ikke at rejse til Hongkong, Shanghai og Jilin-provinsen på grund af restriktionerne.

Danmarks generalkonsulat i Shanghai har siden slutningen af marts været lukket for fysisk fremmøde på grund af restriktionerne. Det fremgår af en meddelelse på Udenrigsministeriets hjemmesiden 31. marts.

I sneen på Arktis. I hvalers maver. På toppen af Mount Everest og i hjernerne på mus.

Mikroplast bliver gang på gang fundet på spektakulære steder, og nu begynder fundene at komme ganske tæt på os mennesker. Ligefrem ind i os.

For første gang nogensinde er der nemlig fundet mikroplast i levende menneskers lunger. Det viser et nyt studie udgivet i det det videnskabelige tidsskrift Science of the Total Environment, og det sker blot en måned efter, at det første gang blev fundet i menneskeblod.

- Det giver anledning til bekymring, siger Pernille Hauschildt, der er ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Efterspørger mere viden

Det er ikke meget, vi ved om mikroplasts betydning for menneskets helbred. Sådan lyder forbeholdet i talrige videnskabelige artikler om emnet og blandt eksperter. Også hos Pernille Hauschildt.

Sikkert er det dog, at mikroplast i høj grad indtager vores klode i alt fra plastikemballage og bildæk til kosmetik og tøj.

- Det vil være oplagt at finde ud af, hvilke konsekvenser mikroplast har, inden det gør os alle sammen syge. Hvis det altså gør det, siger hun og forslår eksempelvis forsøg på dyr.

Udfordringen med mennesker er nemlig, forklarer hun, at vi er relativt store, og der derfor ofte vil gå forholdsvis lang tid, før vi kan se, om noget er skadeligt for os.

- Derudover kan man jo ikke bare tage en masse mennesker, sætte dem ind i et kammer og eksponere dem for en masse plastik for at se, om de bliver syge, siger hun.

"Et vigtigt fremskridt"

I det nye studie er mikroplasten blevet fundet i den nederste del af lungerne. Og prøverne er taget fra væv, der er blevet fjernet i forbindelse med operationer.

I alt blev 13 personer testet, og i 11 tilfælde blev der fundet mikroplast. De mest hyppige partikler var polypropylen, der blandt andet bruges i plastikemballage og sportstøj, og PET (polyethylenterephthalat), som vi kender fra flasker.

Selv mener en af studiets hovedforfattere Laura Sadofsky, at særligt fundenes størrelse og lokation er interessant.

- Det er overraskende, fordi luftvejene er mindre i de nedre dele af lungerne, og vi ville have forventet, at partikler af denne størrelse ville være filtreret væk eller have sat sig fast, før de kom så dybt ned, udtaler Laura Sadofsky, der er lektor i luftvejsmedicin Hull York Medical School i England, ifølge The Guardian.

Ifølge The Guardian har to tidligere studier fundet mikroplast under obduktioner.

Sandsynligt med plast i lungerne

Torben Sigsgaard, der er professor i Miljømedicin ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, giver forfatteren ret i, at studiets fund er bemærkelsesværdige.

- Men om og hvordan det eventuelt påvirker lungerne, ved vi altså ikke meget om endnu, siger han.

Forskellige studier peger på, at der er mikroplast i luften og i særdeleshed kan der forekomme høje koncentrationer indendørsluft, og den opfattelse deler Torben Sigsgaard.

Derfor er det ifølge ham også ”overvejende sandsynligt”, at vi mennesker render rundt med mikroplast i lungerne. Også selvom det omtalte studie kun har testet 13 personer.

En vigtig pointe er nemlig ifølge professoren, at studiet tager højde for testpersonernes professioner, og at de ingen nævneværdig indvirkning har haft på mængden af mikroplast.

- Vi er nødt til at finde ud af, om mikroplast har betydning for vores lunger og helbred generelt, for det kan potentielt være farligt, siger han og nævner, at andre typer for luftforurening kan føre til luftvejssygdomme som for eksempel KOL og astma.

Spørger man Pernille Hauschildt, er der endnu ikke meget viden om, hvorvidt mikroplast faktisk findes i den luft, vi indånder. Og slet ikke om hvor store mængder.

- Men med det store forbrug af plastik i samfundet kan man jo frygte, at det er meget sandsynligt. Og så skal det helst ikke gå som med tobak, hvor vi skulle bruge 20-30 år på at opdage, at det var skadeligt, siger hun.

Sundhedsstyrelsens indkøb af to millioner jodtabletter har hverken noget med krigen i Ukraine eller Vladimir Putins atomtrusler at gøre.

Det fastslår Kresten Breddam, sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen, over for TV 2.

I en pressemeddelelse sendt ud mandag skriver styrelsen ellers, at ”krigen i Ukraine har vist, at verden er uforudsigelig”, og at man derfor har ”revurderet rammerne for Danmarks jodberedskab”.

Men det må ikke tolkes, som om der en sammenhæng mellem den russiske invasion og jodtabletterne, der er på vej mod Danmark, forklarer Kresten Breddam.

- Det er jo bare et trist sammenfald af omstændigheder, siger han.

Mikroskopisk sandsynlighed

Kresten Breddam benægter dog ikke, at situationen i Ukraine har fået Sundhedsstyrelsen til at genoverveje deres beredskab.

Vi vil være sikre på, at vi er klar ved et eventuelt uheld i et atomkraftværk tæt på Danmark

Kresten Breddam, sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen

Men det er ikke fordi, at man frygter en nærtstående atomkatastrofe, eller at risikoen for det for dens sags skyld er blevet større, fortæller han.

Hvad skal der til for, at jodtabletterne kommer i anvendelse i befolkningen?

- Det vil være ved uheld i Danmarks nærområde. Det er ikke noget, vi har set før, og det er formentlig aldrig noget, vi kommer til at se. Men fordi der er en lillebitte mikroskopisk sandsynlighed for, at der kunne ske noget på et atomkraftværk tæt på, er vi nødt til at være forberedt.

Så det er mere i forhold til et uheld på et atomkraftværk, end at der skulle lande et atomvåben sendt af Putin?

- Det har intet med det at gøre. Det har kun at gøre med, at vi gerne vil være sikre på, at vi er klar ved et eventuelt uheld i et atomkraftværk tæt på Danmark - også til de hændelser, som er meget usandsynlige.

Nærmeste atomkraftværk i Sverige

Der findes ingen atomkraftværker i Danmark.

Det nærmeste aktive atomkraftværk ligger i Sverige. Nærmere bestemt i Ringhals nær Göteborg, der er placeret cirka 60 kilometer fra Læsø, skriver Beredskabsstyrelsen på deres hjemmeside.

Derudover befinder der sig et i Brokdorf i Nordtyskland – 105 kilometer fra dansk territorium.

Ifølge Nils Jakob Knudsen, klinisk lektor og overlæge på Endokronologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, vil radioaktivt jod som regel ikke sprede sig mere end 30 kilometer ved et atomudslip. Det fortæller han til TV 2.

Internationalt anbefales uddeling af jod inden for en afstand på 100-200 kilometer fra et ulykkesramt kernekraftværk.

Baseret på konsekvensberegninger

Det er blandt andet med baggrund i Beredskabsstyrelsens prognoser og konsekvensberegninger for risikoen for et radioaktivt udslip, at det nuværende jodlager øges, fortæller Kresten Breddam.

TV 2 ville gerne have haft mulighed for at se, hvilke prognoser og konsekvensberegninger der er tale om, men Beredskabsstyrelsen afviser mandag at kommentere på det.

Jodtabletterne skal bruges til at behandle risikogrupperne, som vurderes til at være børn og unge op til 18 år, udgående sundheds- og beredskabspersonale til og med 40 år samt gravide og ammende.

Den første del af jodtabletterne forventes at blive leveret inden for to til tre måneder.

En spækhugger ​svømmer stadig rundt i Limfjorden, og i dag var den nået frem til et havnebassin i Aalborg.​​

Velkommen til dagens nyhedsoverblik, som begynder i Ukraine.

Det store slag rykker nærmere

En 13 kilometer lang russisk militærkonvoj er på vej igennem det østlige Ukraine, hvor alle venter på, at det store slag begynder.

Ifølge forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen må det forventes, at Rusland inden for den nærmeste fremtid ”lægger al pres på” for at vinde Donbas-regionen.

Men selvom det for russerne vil være ”mindstemålet for at kunne erklære sejr i Ukraine”, kan det blive svært nok at opnå, vurderer militæranalytiker Anders Puck Nielsen. Blandt andet fordi Ukraine har kæmpet mod prorussiske separatister siden 2014 og har nogle af sine absolut bedste soldater i området.

Danmark fylder lagrene med jodtabletter

Corona har lært os, at det er vigtigt at være forberedt, og krigen i Ukraine har vist os, at verden er uforudsigelig.

Det er grunden til, at Sundhedsstyrelsen har valgt at fylde sine lagre op med jodtabletter. Eller - som det hedder i en pressemeddelelse - har ”revurderet rammerne for Danmarks jodberedskab”. Styrelsen vil derfor indkøbe to millioner tabletter.

Jodtabletterne skal kun bruges, hvis et væsentligt radioaktivt udslip rammer Danmark. Det kan enten være fra et uheld på et kernekraftværk i Danmarks nærområde eller fra en ulykke med et nukleart drevet fartøj i dansk farvand.

Rekordhøj inflation

Ikke siden 1985 har vi haft så høj inflation i Danmark, som vi har nu.

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at forbrugerpriserne er steget 5,4 procent i marts i forhold til samme måned sidste år.

Især priserne på olie, gas og el trækker inflationen op, men også fødevarer. For en gennemsnitlig familie med to børn vil prisstigningerne koste cirka 2000 kroner ekstra om måneden ifølge beregninger fra Nykredits cheføkonom Palle Sørensen.

Henriksen havde det hele klar til nyt parti

Et nyt dansk parti var lige på trapperne ifølge den tidligere formandskandidat i Dansk Folkeparti Martin Henriksen.

I februar skrev Ekstra Bladet, at Martin Henriksen havde ansøgt Indenrigsministeriet om at få godkendt et nyt partinavn. Nu fortæller han selv til Ritzau, at han havde det hele klar til at starte et nyt parti og bare manglede ”at trykke på knappen”.

I sidste ende kom han dog frem til, at han var ”mættet af dansk politik” og droppede derfor planerne. Martin Henriksen forlod Dansk Folkeparti efter at have tabt formandsvalget 23. januar og arbejder nu som politisk konsulent for en anden tidligere DF’er og nu løsgænger i Folketinget Marie Krarup.

Kvinde får ikke sit danske pas tilbage

En 32-årig kvinde blev i 2019 frataget sit danske statsborgerskab ved en administrativ afgørelse, fordi hun fem år tidligere var rejst til Syrien og havde tilsluttet sig Islamisk Stat.

Kvinden sagsøgte Udlændinge- og Integrationsministeriet for at få omstødt afgørelsen. Men nu har Østre Landsret afgjort, at det var i orden at tage passet fra kvinden, og det er den første dom af sin slags nogensinde i Danmark.

Kvinden er født i Marokko, men boede i Danmark fra hun var tre år. Siden 2018 har hun dog siddet i en kurdisk fangelejr i Syrien og har derfor ikke kunnet være til stede under retsmøderne i København.

Ruslands invasion af Ukraine har givet næring til frygten for en atomkatastrofe.

Og nu har Sundhedsstyrelsen øget Danmarks jodberedskab og indkøbt to millioner jodtabletter.

Men hvor meget hjælper jodtabletter egentlig, hvis et radioaktivt udslip rammer Danmark?

Det har TV 2 spurgt Nils Jakob Knudsen, klinisk lektor og overlæge på Endokronologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, om.

Selvom overlægen ikke selv har tænkt sig at anbefale sine børn at købe jodtabletter, fortæller han, at jod har en gavnlig effekt, hvis uheldet er ude.

Radioaktivt jod påvirker kun skjoldbruskkirtlen i tidlig vækst. Voksne har ikke brug for det

Nils Jakob Knudsen, klinisk lektor og overlæge på Endokronologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital Mætter skjoldbruskkirtlen

Ved et radioaktivt udslip kan radioaktivt jod blive spredt i luften, komme ind i kroppen og samle sig i skjoldbruskkirtlen, fortæller Nils Jakob Knudsen.

- Hvis man indtager en dosis jod, der indeholder tusind gange så meget, som vi normalt indtager på en dag, mætter det kroppen, så den ikke har lyst til at optage jod, siger han og tilføjer:

- Det vil altså sige, at selvom kroppen optager joden, bliver det udskilt med det samme.

Er skjoldbruskkirtlen til gengæld modtagelig for den radioaktive jod, kan det øge risikoen for kræft.

Det så man blandt andet ved Tjernobyl-ulykken i 1986, hvor forekomsten af skjoldbruskkræft hos børn og unge steg i årene efter. Det blev dog aldrig så slemt, som man havde frygtet, siger Nils Jakob Knudsen.

Grænser for spredning

Ifølge overlægen er det vigtigt at slå fast, at skulle der eksempelvis ske et uheld på et kernekraftværk i Danmarks nærområde, giver det som udgangspunkt kun mening at tage jodtabletter, hvis man befinder sig inden for 30 kilometer af kilden til udslippet.

Internationalt anbefales uddeling af jod inden for en afstand på 100-200 kilometer fra et ulykkesramt kernekraftværk, men det er ifølge overlægen højt sat.

Befinder man sig til gengæld i nærområdet, vil jodtabletter have en effekt. Dog kun for børn og unge samt gravide og ammende, understreger den danske overlæge.

Virker kun på børn og unge

I en pressemeddelelse udsendt mandag skriver Sundhedsstyrelsen, at de to millioner jodtabletter kun dækker risikogruppen – hvilket vil sige børn og unge op til 18 år, udgående sundheds- og beredskabspersonale samt gravide og ammende op til 40 år.

- Radioaktivt jod påvirker kun skjoldbruskkirtlen i tidlig vækst. Voksne har simpelthen ikke brug for det, supplerer Nils Jakob Knudsen.

Det er også grunden til, at gravide og ammende indgår i risikogruppen. For tabletterne har ikke til hensigt at beskytte mødrene, men derimod børnene og fostrene, siger overlægen.

Det er dog først, når fostret er 12 uger gammelt, at joden har en effekt, tilføjer han.

Men hvorfor anbefales jodtabletter ikke til personer over 40 år?

- De har ikke nogen øget risiko for skjoldbruskkirtelkræft. Derfor bruger vi faktisk også radioaktivt jod til at behandle skjoldbruskkirtler - men selvfølgelig i tilpassede mængder.

For meget jod er skadeligt

Da russerne krydsede den ukrainske grænse i februar, steg efterspørgslen på jodtabletter markant herhjemme.

Men ovenpå den nye melding fra Sundhedsstyrelsen maner Nils Jakob Knudsen til besindighed. For det er ikke problemfrit at tage jod, fortæller han:

- Hvis man får for meget jod, kan det påvirke ens stofskifte. Både i forhold til at udvikle for højt eller for lavt stofskifte.

Hvis man omvendt får for lidt jod, kan det resultere i det, der kaldes struma. Det er, når skjoldbruskkirtlen vokser sig større, hvilket typisk også forårsager problemer med stofskiftet, siger han.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil den første del af jodtabletterne blive leveret inden for to til tre måneder.

Selv om efterdønningerne af pandemien fortsat sætter sine spor i rejseindustrien, så kan Københavns Lufthavn glæde sig over, at lysten til at rejse generelt er voksende.

Med lidt mere end 1,4 millioner rejsende i marts er seks ud af ti passagerer tilbage i lufthavnen. Det oplyses i en pressemeddelelse mandag formiddag.

Men med flere passagerer er der også brug for mere personale, og det tager flere måneder at uddanne, træne og godkende den nye bemanding, før den er klar.

Det er med til at skabe personalemangel. Der går endnu nogle måneder, før bemandingen er komplet, fremgår det af meddelelsen.

- Vi forventer at være fuldt bemandet i juni og klar til den travle sommerferie, siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør.

- Også de andre virksomheder i lufthavnen er godt i gang med at få ansat mere personale - blandt andet de groundhandlere, der på flyselskabernes vegne står for check-in, boarding og bagage, siger han.

Personalemanglen kan indtil sommerperioden give længere ventetid, eksempelvis ved bagageudleveringen.

Passagertal vil fortsat stige

Københavns Lufthavn nærmer sig generelt et niveau, der ligner perioden fra før corona indtraf. I den sidste uge af marts nærmede man sig 70 procent af det normale niveau, oplyser lufthavnen.

Takket være påsken har lufthavnen også fået en god start på april. Fredag den 8. april blev således den største rejsedag i lufthavnen, siden coronapandemien gjorde sit indtog.

Forventningen er desuden, at passagerantallet i april vil fortsætte væksten.

Også destinationerne er blevet flere. Foreløbigt er der blevet åbnet for 120 destinationer, som primært befinder sig inden for Europas grænser.

Men selv om trafikken i Europa vokser med hastige skridt, så er det ikke helt det samme på de interkontinentale ruter.

- Især til Asien og Kina, fortæller den kommercielle direktør i pressemeddelelsen.

Formanden for den schweiziske kommission for vaccinationer, Christoph Berger, siger, at han i en time var bortført af en afpresser i slutningen af marts.

Det oplyser han til en række schweiziske medier.

Den 38-årige gerningsmand blev skudt og dræbt onsdag, da politiet forsøgte at anholde ham.

Den 38-årige, der var tysk statsborger, havde siden 31. marts været efterlyst for at have bortført en mand. Det er først nu kommet frem, at det var Christoph Berger, der står i spidsen for vaccinationsprogrammet i Schweiz, som blev afpresset.

- På det tidspunkt konfronterede han mig med et krav om en betydelig pengesum, skriver Berger i en erklæring, han har sendt til de schweiziske medier.

Kun penge spillede en rolle

Her fremgår det ifølge Berger, at kun penge spillede en rolle, og ikke at han er leder for kommissionen for vaccinationer. Han havde forsikret den 38-årige om, at han nok skulle betale, og så havde han ladet ham gå.

Men ifølge det lokale medie Watson så havde tyskeren været tæt forbundet med konspirationsteoretikere.

Berger, der er læge af profession, gik til politiet for at fortælle, hvad der var hændt ham. Det lykkedes at spore tyskeren, som havde boet i Schweiz gennem længere tid.

Onsdag aften blev hans tilholdssted i Zürich omringet, og under skyderi blev han så hårdt såret, at han kort efter døde. Her fandt man også tyskerens 28-årige kæreste, som han ifølge politiet havde dræbt.

Priserne er det seneste år steget med 5,4 procent.

Det er den største stigning i forbrugerpriserne i mere end 35 år, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det er særligt krigen, der har gjort ondt værre

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit

Det nye inflationstal sammenligner marts i år med samme måned sidste år, og her er priserne altså vokset med mere end 5 procent på tværs af forbrugerprisindekset.

- For et år siden oplevede danskerne en inflation på mindre end én procent, og den er nu mere end fem gange så høj. Der er ganske enkelt tale om et meget markant løft i forbrugerpriserne for danskerne, skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til opgørelsen.

Skæv fordeling

Det er særligt den kategori, som Danmarks Statistik har døbt "varer", der er blevet dyrere det seneste år. Her er prisstigningen således 8,1 procent.

"Varer" er groft sagt fysiske varer, man kan røre ved eller forbruge. Det kunne eksempelvis være et fjernsyn, men også gas, el og fødevarer tæller med her.

Dykker man ned i de konkrete varegrupper, viser opgørelsen, at gas, olie og elektricitet er blandt de ting, der er steget allermest det seneste år.

Natur- og bygas: +85,8 procent sammenlignet med marts 2021. Gas: +82,6 procent sammenlignet med marts 2021. Elektricitet: +44,6 procent sammenlignet med marts 2021. Diesel: +43,8 procent sammenlignet med marts 2021. Benzin: +31,1 procent sammenlignet med marts 2021.

Den anden kategori, som Danmarks Statistik kalder "tjenester", omfatter alt andet og er ifølge opgørelsen fra Danmarks Statistik steget med 2,6 procent det seneste år.

Tjenester er ofte en ydelse, hvor der ikke nødvendigvis sælges en egentlig vare. Det kan for eksempel være udgifter til en arkitekt, en håndværker eller en turistguide.

Krigen sætter sig i priserne

Ofte taler man i et samfund som det danske om en målsætning for inflationen på cirka 2 procent om året.

I mange år har vi ligget under det tal, men særligt det seneste halve år er priserne vokset i et hastigt tempo. Det skyldes ikke mindst, at olie-, gas- og elpriserne i slutningen af 2021 begyndte at vokse usædvanligt meget af forskellige årsager.

Hovedforventningen er, at vi kommer til at se en svagt stigende inflation de kommende måneder

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit

Ruslands invasion af Ukraine har dog også en betydning, fortæller Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit:

- Det er særligt krigen, der har gjort ondt værre. Det, vi har set siden krigens start i slutningen af februar, er, at energipriserne er steget voldsomt. Vi har set store stigninger i priserne på olie og gas, men også fødevarer.

Ifølge cheføkonomens beregninger vil prisstigningerne koste en gennemsnitlig familie med to børn cirka 2000 kroner mere hver eneste måned.

Rekordtal kan blive overgået

Hvad skal vi forvente den kommende tid?

- Hovedforventningen er, at vi kommer til at se en svagt stigende inflation de kommende måneder. Men når vi når hen til efteråret, forventer vi faktisk, at inflationen kommer til at falde lidt igen, siger Palle Sørensen til TV 2.

Cheføkonomen advarer dog om, at krigen kan komme til at påvirke i endnu højere grad, end tilfældet allerede er i dag.

Hvis EU og Danmark eksempelvis indfører sanktioner på russisk gas, vil det få gasprisen til at stige yderligere, og så forventer Nykredit, "at inflationen faktisk kommer markant højere op end det, vi ser i dag".

Også Arbejdernes Landsbank advarer om, at vi måske ikke har set det værste til inflationen endnu.

Ifølge Jeppe Juul Borre har mange virksomheder nemlig allerede meldt om prisstigninger den kommende tid.

- Baggrunden er, at det naturligvis ikke alene er forbrugerne, som oplever højere energipriser. Det gør virksomhederne også, og det kan få mange til at vælte en del af de højere omkostninger over på forbrugerne med prisstigninger, skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar til tallene.