Vi ved ikke, hvor længe krigen kommer til at vare, eller hvor længe vi vil mærke konsekvenserne i Danmark, og ”det kan blive værre endnu”.

Sådan lød meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag aften, da hun medvirkede i et længere interview med TV 2.

Allerede nu har vi oplevet stigende priser både på energi og fødevarer, men i takt med, at der kommer flere ukrainske flygtninge til Danmark, så bliver der brug for, at vi står sammen og løfter i fællesskab.

- Da vi for kort tid siden stod midt i pandemien, viste vi, at vi kunne løfte i flok. Pensionerede læger og sygeplejersker kom tilbage, og vi har brug for det samme nu i den sociale sektor, siger Mette Frederiksen.

Men det er ikke kun i det offentlige, at velfærdsbyrden skal løftes, fordi der bliver også brug for helt almindelige danskere i håndteringen af de mange ukrainere, der ventes at komme til Danmark.

- Det er en voldsom opgave, vi står overfor, men der er ikke noget alternativ til at hjælpe. Vi kan ikke sige nej til de mange mennesker, der flygter fra Putin. Vi bliver nødt til at hjælpe børnene i skoler, institutioner og til fritidsaktiviteter, siger statsministeren.

Fredag meddelte regeringen, at Danmark forbereder sig på at tage imod over 100.000 ukrainske flygtninge den kommende tid. Bliver tallet så højt, vil der reelt være tale om en mindre undtagelsestilstand i Danmark, lyder det fra Mette Frederiksen.

- Det kommer til at kræve et enormt overskud af danskerne. Ja-hatten skal virkelig på. Vi kommer til at få behov for hinandens hjælp. Den opbakning, der har været de seneste uger, den skal vi huske på også de næste måneder, siger Mette Frederiksen.

Såfremt der kommer 100.000 flygtninge til Danmark, vil det betyde en befolkningsvækst på omkring halvanden procent på meget kort tid, og det vil også betyde, at alle danskere vil have ukrainere i deres nærhed.

Derfor kommer vi til at gå på kompromis med nogle af vores krav i det daglige – ikke mindst når det kommer til skoler, institutioner eller venteværelset hos lægen.

- Der vil være flere børn i klasser og stuer, og de vil tale et andet sprog, og det er noget, vi alle vil kunne mærke, ikke mindst vores børn. Men vi skal være fleksible og hjælpe både dem og hinanden, siger Mette Frederiksen.

Mandag morgen vågnede danskerne op til yderligere prisstigninger på fødevarer, og et flertal af Folketingets partier vedtog i februar at udbetale en varmecheck til trængte danskere.

Men til trods for, at de økonomiske udfordringer kun er blevet større, så skal vi ikke forvente, at vi blive kompenseret.

- Det kan blive værre endnu, og derfor kommer jeg ikke til at love guld og grønne skove. Vi kommer ikke til at kunne løfte alt fra danskernes skuldre, siger statsministeren.

Samtidig gør hun dog klart, at de allerede onsdag forventer at have en aftale om endnu en varmecheck på plads, en aftale som TV 2 erfarer vil forhøje den tidligere varmecheck til 5900 kroner og gøre den tilgængelig for flere danskere.

Derudover ser regeringen på en række initiativer, der kan hjælpe danskere, som har svært ved at få pengene til at række. Ikke mindst ved at rykke folk fra gas til fjernvarme.

Til slut understregede Mette Frederiksen, at det vigtigste var ”at gøre noget”, at vi udviser handlekraft, og at vi løfter i flok.

- Danskerne bidrager allerede meget, og vi får brug for kreativitet, fleksibilitet og velvilje, hvis vi skal løse opgaven herhjemme. Gør noget. Hjælp de ukrainske børn og unge, så de kommer til fritidsaktivitet, lad os åbne de danske arbejdspladser for ukrainerne. Der er brug for alle hænder nu, siger statsministeren.

Dronning Elizabeth og den kongelige familie sagde i dag farvel til prins Philip - endnu en gang.

Prinsen, der var hertug af Edinburgh, døde 9. april 2021 i en alder af 99 år. Men da dødsfaldet fandt sted midt i coronapandemien, blev prinsen begravet i relativ stilhed med kun 30 mennesker til stede.

Men tirsdag afholdt kongefamilien en mindehøjtidelighed til ære for prinsen knap et år efter hans død.

Til stede var blandt andre dronning Elizabeth, hendes børn prins Andrew, prinsesse Anne og prins Charles med sin kone hertuginde Camilla, prins William og hans kone hertuginde Kate og deres to ældste børn prins George og prinsesse Charlotte.

Prins Harry og hertuginde Meghan deltog ikke i mindehøjtideligheden som de eneste seniormedlemmer af kongehuset.

Til stede var også en række repræsentanter fra andre europæiske kongehuse og prinsens private venner.

Mindehøjtideligheden fandt sted i Westminster Abbey - samme sted som Elizabeth og Philip blev gift i 1947.

Dronning Elizabeth blev sidste efterår indlagt på grund af problemer med helbredet, som offentligheden ikke kender detaljerne af.

Og siden da har hun holdt sig væk fra nærmest alle sine offentlige forpligtelser. Men hun dukkede op til mindehøjtideligheden med både stok og med sin skandaleombruste søn prins Andrew under armen.

Herunder kan du se billeder fra tirsdagens mindehøjtidelighed.

Politiets Efterretningstjeneste mener, der er opstået en potentiel terrortrussel fra ekstremister, som er utilfredse med myndigheder eller politikere i Danmark.

Det fremgår af den årlige vurdering af terrortruslen mod Danmark, hvor en trussel fra såkaldte antimyndighedsekstremister for første gang har fået sit eget kapitel.

Truslen vurderes til at være 'begrænset', hvilket i henhold til PET’s definitioner betyder, at der eksisterer en reel trussel - men at de potentielle ekstremister på nuværende tidspunkt vurderes til at have begrænset kapacitet eller hensigt til at begå et egentligt angreb.

I forbindelse med pandemien er der opstået markant kritik af myndighedernes håndtering af situationen både i Danmark og i udlandet.

Selvom langt hovedparten af de myndighedskritiske grupper og netværk er fredelige, har et mindre antal personer ifølge Center for Teroranalyse bevæget sig væk fra et snævert anti-lockdown-fokus til et radikaliseret antimyndighedsekstremistisk fokus.

- Der har været eksempler på, at kritikken kommer til udtryk ved trusler og intimidering af danske fagpersoner, folkevalgte eller myndighedspersoner, og i udlandet har vi også set eksempler på planlægning eller udførelse af egentlige voldelige handlinger, siger Michael Hamann, der er leder af Center for Terroranalyse i Politiets Efterretningstjeneste.

Det mest sandsynlige antimyndighedsekstremistiske terrorangreb i Danmark ses som angreb, der udføres af en soloterrorist eller mindre gruppe, som befinder sig i periferien af eller uden for de større antimyndighedsaktivistiske protestmiljøer.

Center for Terroranalyse vurderer endvidere, at antimyndighedsekstremister i særlig grad er påvirkelige i forhold til aktuelle temaer og budskaber i den offentlige debat eller i virtuelle interessefællesskaber - at de altså kan blive opildnet eller inspireret af aggressive grupper og fællesskaber med udspring fra de sociale medier.

Langt hovedparten af de myndighedskritiske grupper og netværk er fredelige, men for et mindre antal personer er der ifølge den nye trusselsvurdering sket en bevægelse væk fra et snævert anti-lockdown-fokus, der var covid-19-protesternes oprindelige formål, til et radikaliseret antimyndighedsekstremistisk fokus.

Det ses ved konkrete trusler mod folkevalgte og visse myndighedspersoner, opfordringer til vold eller referencer til en påstået kommende borgerkrig, der skal straffe ”landsforræderne”.

Det bemærkes, at antimyndighedsaktivister og antimyndighedsekstremister ofte er til stede i de samme onlinemiljøer såvel som i de fysiske miljøer. Derfor kan der relativt hurtigt ske en radikalisering fra aktivist til ekstremist.

Center for Terroranalyse vurderer, at denne udvikling kan accelereres, hvis for eksempel højreekstremister får fremtrædende roller i de pågældende miljøer.

Center for Terroranalyse vurderer, at folkevalgte eller myndighedspersoner kan opleve at blive udsat for intimidering, trusler og i yderste tilfælde vold, hvor de mest sandsynlige våben ved et antimyndighedsekstremistisk terrorangreb i Danmark er kraftigt fyrværkeri, mindre hjemmelavede bomber samt brandstiftende anordninger som molotovcocktails.

Risikoen for at blive udsat for trusler og chikane afhænger i høj grad af den enkelte persons eksponering i offentligheden og/eller involvering i enkeltsager.

Og selvom trusler og chikane via for eksempel sociale medier stort set aldrig fører til voldelige handlinger, vurderer Center for Terroranalyse, at sådanne tilkendegivelser potentielt kan påvirke visse psykisk uligevægtige eller meget påvirkelige personer til at begå vold, der kan have karakter af terror.

Desuden kan antimyndighedsekstremistiske terrorangreb rettes mod kritisk infrastruktur eller symbolmål i form af bygninger, der kan relateres til myndighederne eller for eksempel pandemibekæmpelsen.

I USA blev angrebet på Kongressen i januar 2021 udført af antimyndighedsekstremister, mens den belgiske politiker Pascal Arimonts fik kastet en molotovcocktail mod sit hjem i december 2021, efter han havde udtalt sig positivt om coronavacciner.

Også i Danmark har man oplevet enkelte angreb i form af ildspåsættelser mod test- og vaccinefaciliteter, som formodes udført af antimyndighedsekstremister.

I begyndelsen af 2021 forsøgte en demonstration arrangeret af Men in Black at trænge bort fra den fastlagte rute for at nå frem til Christiansborg og Folketinget.

Krigen i Ukraine har varet mere end en måned, og Ruslands invasion af sit naboland medførte prompte en lang række sanktioner fra Vesten.

Men har de omfattende sanktioner haft effekt, og hvordan oplever russerne deres nuværende situation i verdens største land?

TV 2 har talt med fire russere, som ser ret forskelligt på deres hverdag.

Yana Reutova, 30-årig sproglærer fra Moskva.

Hvordan har din dagligdag ændret sig den seneste måned?

- Den har ændret sig markant. Der er intet godt at sige om situationen.

En meget synlig og mærkbar forandring er ifølge sproglæreren, at priserne på benzin samt en lang række varer i supermarkederne er steget med rekordfart.

I den russiske hovedstad forsøger folk ligefrem at hamstre varer som sukker, salt og korn for efterfølgende at sælge dem til en højere pris. Samtidig er der opstået mangel på vidt forskellige produkter som printerpapir, tamponer og kondomer.

- Priserne på sukker er eksploderet og steget med 200 procent, siger Yana Reutova.

Sproglæreren forklarer, at der er indført rationering i visse supermarkedskæder i Moskva på fødevarer som æg, mælk, ris, pasta og brød, så russerne maksimalt kan købe to enheder.

En anden forandring i gadebilledet i den russiske hovedstad er lukkede butikker, hvor store udenlandske brands som McDonalds, Ikea, h&m og Zara har stoppet deres forretning.

Samtidig er den russiske banksektor udfordret af Vestens sanktioner, hvor visse russiske banker er blevet udelukket fra det internationale betalingssystem Swift.

Flere af Yana Reutovas venner har allerede taget konsekvensen af Ruslands invasion af Ukraine. De har forladt deres hjemland i al hast og rejst til eksempelvis Tyrkiet, Armenien og Georgien.

- Det er forfærdeligt, men de er flygtet i panik, siger sproglæreren.

Hun frygter, at situationen kun bliver værre i fremtiden.

- Vi venter på flere dårlige nyheder fra Vesten, lyder forudsigelsen.

Det er som en skilsmisse, hvor begge parter uundgåeligt kommer ud som tabere

Loretta Davtyan, 33-årig lærer fra Jekaterinburg.

Hvordan har din dagligdag ændret sig den seneste måned?

- Personligt føler jeg ikke, at der er sket nogen ændringer. Mine rutiner er de samme, og mit liv har ikke ændret sig – indtil videre.

Ifølge Loretta Davtyan er der dog vendt op og ned på brugen af sociale medier. Rusland har valgt at blokere for de sociale medier Facebook og Instagram som følge af, at russiske medier er blevet lukket ned i Europa.

- Vi må bruge andre sociale medier, men det er ikke et problem, mener hun.

Loretta Davtyan forklarer, at byens supermarkeder ligner sig selv, hvor der er rig adgang til fødevarer som brød, sukker og korn.

- Hylderne i supermarkederne er fulde af sukker, lyder det.

I Jekaterinburg har priserne på disse fødevarer ikke ændret sig, men ifølge den russiske lærer er der dog sket en stigning på op til 30 procent for specifikke europæiske varer som eksempelvis schweizisk chokolade og grøntsager fra Spanien.

Hvad mener du om de sanktioner, som Rusland er blevet pålagt af Vesten?

- Det er virkelig trist, at verden prøver at isolere Rusland. Det er som en skilsmisse, hvor begge parter uundgåeligt kommer ud som tabere, siger Loretta Davtyan.

Hun mener, at både russere og europæere går en svær tid i møde som følge af den nuværende krise.

Men hendes håb er, at de ansvarlige politikere inden længe finder en løsning på konflikten, for verdenssamfundet er afhængig af, at landene er tæt forbundne.

- Vi har brug en snarlig løsning, mener Loretta Davtyan.

Sergey Ross, 35-årig advokat fra Moskva.

Hvordan har din dagligdag ændret sig den seneste måned?

- Personligt er der sket væsentlige forandringer. Jeg arbejder for internationale klienter, og min forretning er derfor i bund og grund ikkeeksisterende lige nu, siger Sergey Ross.

Advokaten fremhæver, at flere butikker i Moskva er lukket som følge af sanktionerne mod Rusland, og at visse produkter er blevet en mangelvare – blandt andet sukker.

Hvad man end havde kært tidligere, så har det stort set mistet mening nu

Det skyldes, at mange moskovitter er bekymrede for, at der i fremtiden vil blive mangel på produktet og derfor hamstrer det søde stof.

Af andre dagligdagsproblemer nævner han, at russerne ikke kan betale med visa-kort, og desuden fungerer hverken Apple pay eller Google pay.

Sergey Ross ser ikke ligefrem lyst på fremtiden og mener, at russerne kun har set toppen af isbjerget i forhold til betydningen af Vestens sanktioner.

- Den største effekt venter vi stadig på at se. Der er en udbredt bekymring for, at Ruslands økonomi vil lide voldsom skade de kommende måneder og år.

Hvad tænker du om situationen?

- Det er som om, vi lever i to forskellige lande. Vores land er totalt forandret før og efter 24. februar. Alt er forvrænget. Det er virkelig forfærdeligt, mener Sergey Ross.

I hans optik har Ruslands indtog og konflikten i Ukraine medført, at mange russere har fået ødelagt deres livsdrømme.

- Hvad man end havde kært tidligere, så har det stort set mistet mening nu, siger Sergey Ross.

Pavel Nedashkovsky, 34-årig turistguide fra Moskva.

Hvordan har din dagligdag ændret sig den seneste måned?

- Jeg har ikke mærket nogen forandring, siger Pavel Nedashkovsky.

Det skyldes, at situationen med covid-19 er blevet forbedret, og derfor er coronarestriktionerne i Rusland for nylig blevet lempet, hvilket har lokket flere russiske turister til Moskva.

Men én ting er dog forandret i den russiske hovedstad.

Priserne på fødevarer er steget, men ifølge turistguiden "kun" i omegnen af ti procent.

- Nogle begyndte at gå i panik og købte store mængder af sukker og boghvede, så produkterne kortvarigt forsvandt fra hylderne i én uges tid, forklarer Pavel Nedashkovsky.

Derfor bliver de russiske handlende for nuværende bedt om at begrænse deres indkøb til to kilo sukker.

Han mener ikke, at Rusland er isoleret, for landet har i hans optik gode forbindelser til mange lande. Men Pavel Nedashkovsky indrømmer samtidig, at der er "store problemer" i forholdet til de europæiske lande og USA.

Flere af de største og mest kendte vestlige brands er lukket ned i Moskva som følge af Ruslands invasion af Ukraine, og Pavel Nedashkovsky indrømmer, at han indimellem længes efter at købe én bestemt ting.

- Jeg holder meget af en hamburger fra McDonalds, så jeg håber, at de en dag kommer tilbage, siger han.

I øjeblikket henviser både danske og internationale medier igen og igen til beskeder og videoer delt på beskedtjenesten Telegram.

Særligt ukrainere, der befinder sig midt i orkanens øje og ønsker at løfte sløret for krigens rædsler, gør brug af appen - heriblandt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij.

Samtidig bruges appen som kommunikationsplatform, når de ukrainske myndigheder vil nå ud til borgerne med oplysninger om for eksempel luftalarmer.

Men hvad er Telegram i det hele taget, og hvordan er det endt med at spille så stor en rolle under krigen?

TV 2 har snakket med to eksperter, der kan gøre os klogere på den krypterede beskedtjeneste.

Telegram blev grundlagt i 2013 af de russiske brødre Pavel og Nikolai Durov og har ifølge grundlæggerne omkring 500 millioner aktive brugere på verdensplan.

Udover at sende beskeder, billeder og filer kan man via appen også oprette en såkaldt "kanal", hvor det er muligt at dele opslag med hele verden. Det er blandt andet her, Volodymyr Zelenskij i øjeblikket broadcaster sine taler.

Tjenesten bruges dermed både til beskedudveksling og informationsdeling, siger Jeanette Serritzlev til TV 2. Hun er militæranalytiker hos Forsvarsakademiet med speciale i informationskrig og propaganda.

- Den bliver ikke kun brugt til private grupper, men også af officielle myndigheder. Man kan gå ind ind og følge Zelenskij eller Russia Today, for eksempel, fortæller hun.

Også før krigens udbrud var appen populær i Rusland og Ukraine, men det er først nu, Vesten får øjnene op for appen.

- Den har fået en kæmpe rolle og er blevet symbolet på det sted, hvor kommunikationen foregår for rigtig mange ukrainere. Hvor vi i Danmark er meget Facebook- og Messenger-baserede, er det altså i Ukraine Telegram, der leder an, fortæller Astrid Haug, der er digital rådgiver og direktør i Astrid Haug Bureau.

Det er ikke helt tilfældigt, at det netop er Telegram, der er blevet den digitale infrastruktur for ukrainerne under krigen. Her spiller både tjenestens geografiske oprindelse og fokus på sikkerhed ind.

På Telegrams egen hjemmeside oplyses det, at tjenesten er en "beskedapp med fokus på hastighed og sikkerhed".

Sikkerhedsdelen består ifølge appens hjemmeside i, at beskedtjenesten er krypteret. Det betyder, at tredjeparter ikke har adgang til appens data.

- Den har ry for at være sådan et sted, hvor man kan tale mere frit og for at være ucensureret, siger Jeanette Serritzlev og fortæller, at appen er særligt populær i Ukraine og i Rusland, hvor mange andre platforme er blevet lukket.

Og netop sikkerheden er ifølge Astrid Haug med til at gøre beskedtjenesten særligt attraktiv.

- Den har helt klart sin attraktion for folk, som gerne vil tale sammen skjult og ureguleret, siger hun.

Telegram nægter at samarbejde med myndigheder og overdrage krypteringsnøgler. Det har resulteret i, at tjenesten er blevet blokeret i adskillige lande.

De russiske myndigheder har længe forsøgt at forbyde appen. Det er blevet begrundet med, at de vil forhindre terrorplanlægning mod russiske mål ved at kunne overvåge tjenesten.

Udover beskedtjenestens forhøjede sikkerhed har den ifølge Jeanette Serritzlev også sin attraktion ved ikke at blive reguleret i samme grad som for eksempel Facebook eller Twitter.

Derfor har appen også gennem årene tiltrukket befolkningsgrupper, der gerne vil holdes fri af regulering.

- Under corona og i forbindelse med det amerikanske valg var der mange pro-Trump-folk, der gik på Telegram, da Facebook og Twitter begyndte at regulere, hvad man kunne skrive om valget, fortæller Jeanette Serritzlev. Hun forklarer, at man også i Danmark kunne se blandt andet antivaccine-bevægelsen gøre brug af tjenesten.

Ellers er kendskabet til Telegram meget lidt udbredt i Danmark, hvor beskedtjenesten hovedsageligt bruges af folk med netværk i udlandet.

Fra tirsdag er det helt slut med coronarestriktioner ved indrejse i Danmark.

For den sidste restriktion for indrejse ophæves ved midnat natten til tirsdag.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Restriktionerne for indrejse er løbende blevet lempet, i takt med at virusset er kommet mere og mere under kontrol. Og ved midnat forsvinder den sidste restriktion.

Restriktionen har været et krav om test senest 24 timer efter indrejse i Danmark, og var det eneste tilbageværende krav, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 26. januar løftede sløret for den sidste pulje restriktioners bortgang.

Indrejserestriktionen hang ved på trods af lempelsen af restriktioner for natteliv, spillehaller og kasinoer, legeland og badeland, forsamlingshuse og selskabslokaler.

Kravet har kun været gældende for personer, der hverken er vaccinerede eller tidligere smittede, og som er rejst til Danmark fra et land uden for EU og Schengen.

Siden 1. marts har det været den eneste tilbageværende indrejserestriktion ved indrejse til Danmark.

Ministeriet oplyser, at smittesituationen i ind- og udland fortsat overvåges nøje, selv om restriktionen forsvinder. Man holder blandt andet øje med, om der skulle komme nye bekymrende virusvarianter.

Feber, hoste, ømme muskler og snotnæse.

De seneste tre uger er antallet af danskere smittet med influenza steget markant, og smittetallene er de højeste sammenlignet med de seneste fem år, viser tal fra Statens Serum Institut.

For speciallæge Morten Dahl fylder luftvejsinfektionerne ligeledes meget i hans lægepraksis, og han tror, at det er coronapandemien, der har gjort udfaldet.

Gennem vinteren har afstand og håndsprit nemlig holdt influenzaen fra døren i mange hjem, men nu hvor samfundet er åbnet op, slår den til.

- Der er ikke skabt nogen immunitet i befolkningen, og så kommer det hele på en gang, forklarer han i 'Go’ morgen Danmark'.

Men der er råd for, hvad man selv kan gøre for at mindske risikoen for at blive smittet med influenza.

Den første måde at undgå influenza på er at lade sig vaccinere, og det har 1,7 millioner danskere allerede gjort. Men et stik mod influenza er ikke en garanti, forklarer Morten Dahl.

- Vaccinen svinger i dækningsgrad, fordi influenzavirussen muterer, og det gør den hvert år, så det er nogle nye varianter, vi ser. Derfor kan man ikke være sikker på den. De dårligste år har den været nede på 20 procent, og de bedste år har den været på 80-90 procent.

Ud over vaccinen kan man spise sig til en bedre immunitet.

Her vil Morten Dahl dog gerne aflive en myte. Det er nemlig yderst sjældent, at danskere har C-vitaminmangel, så det er ikke nødvendigt at tage.

D-vitamin er derimod vigtigt at få – og forårssolen er ikke nok, lyder det.

- Den varme, vi kan mærke fra solen nu, er infrarøde stråler. Det er ikke de der uvb-stråler, som er med til at danne D-vitamin, fortæller Morten Dahl.

Hvis du kan komme op og bevæge dig en lille smule

Derfor anbefaler han, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefaling og tager D-vitamin fra september til april. Har man ikke taget D-vitamin hen over vinteren, må man gerne tage dobbelt dosis den kommende måned, lyder det.

Den sidste anbefaling fra Morten Dahl er, at man beholder jakken på, selvom solen skinner. Når kroppen er nedkølet, er risikoen for at blive smittet nemlig større.

Skulle du eller dit barn blive smittet med influenza, er der ikke meget at gøre.

For selvom fødevarer som ingefær og hvidløg i laboratorieforsøg har vist sig at have en effekt, har Morten Dahl endnu ikke set en forsøg med mennesker, hvor de har vist sig at have en markant betydning.

Det handler derfor om tålmodighed – og meget lidt motion, hvis man bliver syg.

- Hvis du kan komme op og bevæge dig en lille smule omkring, så er det fint, og ellers er det at vente det ud, slutter han.

Se indslaget med Morten Dahl i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

De er et af de mest populære rockbands i Ukraine, men nu forsøger de at forsvare deres land i krigen.

Vi er vågnet op til en ny virkelighed, der er svær at forstå

De har byttet musikinstrumenter ud med våben, og de kører hver dag til fronten for at fragte sårede soldater på hospitalet.

- Jeg er ikke en dygtig soldat. Jeg er ikke god til at skyde, for jeg har ingen erfaring og kompetencer, men jeg kan hjælpe folk med at overleve, siger Taras Topolia.

Han er forsanger i bandet under navnet Antytila, og da krigen brød ud, besluttede han sammen med resten af sine bandmedlemmer at gøre, hvad han kunne for at forsvare sit land.

TV 2s Rasmus Tantholdt har besøgt bandet, der nu deltager i krigen mod Ruslands invasion i Ukraine.

Mange af gruppens sange handler om sammenhold og at tro på fremtiden.

Nu sidder de tæt på frontlinjen iført soldatertøj, mens deres land og tro på fremtiden er ved at falde i ruiner.

Bilen, som de normalt bruger til musikinstrumenter, og når de kører til og fra koncerter, bruger de nu til sygetransport.

I den brune varevogn har de hjemmelavede lægemidler og behandlingsudstyr med sig.

- Det er til at behandle folk med, siger Taras Topolia og rækker en iltmaske frem, der hænger inde i bilen.

Under interviewet med det ukrainske rockband må de søge dækning, da der høres eksplosioner i baggrunden.

- Vi havde aldrig forestillet os, at sådan noget kunne ske. De første dage forsøgte vi bare at forstå, hvad der foregik, siger Serhii Vusyk, pianist i bandet.

Det har sat tingene i perspektiv og gjort, at de har følt sig kaldet til at hjælpe. De håber, at de kan inspirere andre til også at tage kampen op mod Ruslands krigsmaskine.

- Angrebene kommer i bølger. Man vænner sig til en ny virkelighed, men vi er vågnet op til en ny virkelighed, der er svær at forstå, siger Dmytr Zhloud, der er guitarist.

Gruppen bruger også deres sociale medier som platform til at komme ud med deres budskaber om krigen.

Her har de blandt andet også rakt ud til den britiske musiker Ed Sheeran, i forbindelse med at han holdte en støttekoncert for Ukraine i Birmingham.

I den forbindelse ville Antytila holde en koncert på samme tid - men i Kyiv - og livetransmittere Ed Sheerans koncert.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, har også medvirket i gruppens musikvideo til sangen "Mig, dig, ham, hende", før han blev præsident i landet.

Og præsidenten er et forbillede for gruppen, lyder det.

- Mange ukrainske berømtheder har gjort som os og viser andre, at de vil beskytte deres fædreland. Men det varmer at få at vide, at vores sange hjælper folk med at komme igennem de svære tider, siger Serhii Vusyk.

Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, har vist sig i en video lørdag.

Det er bemærkelsesværdigt, da han før videoen ikke var blevet set offentligt i over to uger.

Ministerens fravær midt under den russiske krigsførelse har givet anledning til spekulationer om både hans helbred og opholdssted.

Men lørdag har forsvarsministeriet offentliggjort en video af Sjojgu, hvor han er i spidsen for et møde om Ruslands våbenbudget.

Der er imidlertid ikke nogen dato på videoen, som er offentliggjort på stats-tv. Men i videoen henviser ministeren til et andet møde, som russiske nyhedsbureauer skrev om fredag.

Dermed tyder det altså umiddelbart på, at videoen af ministeren ikke er forældet eller falsk.

Sidst Sjojgu viste sig sidst offentligt 11. marts.

Det lange fravær fra offentlighedens lys har dog en god forklaring. Det har talsmand for det russiske præsidentkontor Dmitrij Peskov tidligere fremført.

- Forsvarsministeren har meget at tage sig af for tiden. Der foregår en særlig militæroperation.

- Det er ikke tiden for medieaktivitet, har Peskov sagt.

I Rusland er det forbudt at omtale invasionen af Ukraine som en invasion, en krig eller et angreb. Officielt er der, som Peskov omtaler det, tale om en "særlig militæroperation".

Medier risikerer store bøder, hvis de bryder med det russiske princip for omtale af krigen i Ukraine. Krigen begyndte, da Rusland for godt en måned siden invaderede Ukraine.

Den 66-årige forsvarsminister er en af præsident Vladimir Putins nærmeste medarbejdere. Normalt optræder han hyppigt på stats-tv, hvorfor hans fravær blev anset som mystisk.

Han er også ofte blevet filmet på ekspeditioner ud i det sibiriske vildnis sammen med Putin.