Fredag aften sluttede to dages intens topmødeaktivitet i den belgiske hovedstad, Bruxelles.

I regi af NATO, G7 og EU har stats- og regeringschefer fra 37 vestlige lande diskuteret Ruslands invasion af Ukraine – og ikke mindst de vidtrækkende konsekvenser, invasionen har for Vestens forsvar og sikkerhed samt forsyning af blandt andet energi og fødevarer.

Torsdag besluttede NATO at indsætte fire nye kampgrupper i Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Slovakiet som en solid forstærkning af forsvarsalliancens østlige flanke. Derudover vil NATO aktivere sit forsvar over for kemiske, biologiske og nukleare våben.

Og fredag aften blev mødemaratonet afrundet i EU med en diskussion af de europæiske energipriser, der har været på himmelflugt siden sidste sommer. Her har stats- og regeringscheferne forgæves forsøgt at finde en fælles løsning til gavn for forbrugere og virksomheder, der presses af de høje priser.

- Vi har brugt tid på at diskutere det, der optager alle europæere lige nu. Nemlig, hvad vi gør ved de stigende energipriser. Hvordan passer vi på virksomheder og forbrugere? Det er EU-Kommissionen blevet bedt om at gå i gang med for alvor at kigge på, sagde statsminister Mette Frederiksen efter mødet i EU.

De høje energipriser skyldes blandt andet den store usikkerhed omkring energileverancer til Europa, da Rusland er verdens største naturgaseksportør. Men det er nødvendigt at holde fast, fastslår den tyske kansler, Olaf Scholz.

- At alle nu ønsker at gøre sig uafhængige (af russisk energi, red.), betyder selvfølgelig en strategisk forværring af Ruslands situation også i forhold til økonomi. Det er en dramatisk ændring i Ruslands udvikling og indkomstudsigter. Krigen har allerede dramatiske omkostninger for Rusland og er en stor fejltagelse, sagde han.

Støtte til Ukraine

Der kom således ikke noget gennembrud på energiområdet udover en forpligtelse til at samarbejde om at få priserne ned. Anderledes enighed var der på spørgsmålet om EU's støtte til Ukraine, hvor der er ifølge topmødekonklusionerne er opbakning til flere sanktioner mod Rusland og politisk, finansiel, materiel og humanitær støtte til Ukraine.

Den besked blev også videregivet personligt til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, der deltog i møderne i NATO og EU via videolink og adresserede lederne i to direkte taler. Og mens præsidenten på den ene side takkede de vestlige ledere for støtten, rejste han samtidig kritik af den manglende villighed til at engagere sig mere militært.

I sin tale til de 30 NATO-lande sagde han:

- Ukraine bad om jeres fly. Og I har tusindvis af kampfly! Men vi har ikke fået nogen endnu. Vi har bedt om kampvogne, så vi kan ophæve blokaden af vores byer. I har mindst 20.000 kampvogne. Ukraine har bedt om en procent, én procent af alle jeres kampvogne, der kunne gives eller sælges til os. Men vi har ikke fået et klart svar endnu.

Til EU's 27 stats- og regeringschefer sagde han:

- I har iværksat sanktioner. Vi er taknemmelige. Det er kraftfulde skridt, men de kom en smule sent.

Derudover rettede Zelenskij en direkte appel til Ungarns premierminister, Viktor Orbán, som i årevis har søgt at knytte tættere bånd til Vladimir Putin.

- Du er nødt til at beslutte dig for, hvis side du tager. Du tøver med, om du vil indføre sanktioner? Og du tøver med, om du vil lade våben passere igennem (Ungarn til Ukraine, red.)? Og du tøver med, om du vil handle med Rusland? Der er ikke tid til at tøve. Det er på tide at træffe en beslutning.

Efter mødet i NATO svarede den britiske premierminister, Boris Johnson, på kritikken fra præsident Zelenskij, som ad flere omgange har beskyldt NATO for at være for tilbageholdende.

- Vi ser på, hvad vi kan gøre for at hjælpe. Men logistisk ser det meget svært ud både med våben og kampfly.

Boris Johnson tilføjede, at intet vestligt land har planer om at sende tropper til Ukraine eller at indføre et flyveforbud i ukrainsk luftrum af frygt for en eskalering af konflikten.

NATO fører "anti-russisk kurs"

Fra russisk side beskylder man dog Vesten for selv at opildne konflikten i Ukraine.

- Beslutningen (i NATO, red.) om at fortsætte med at yde politisk og praktisk støtte til Kyiv-regimet bekræfter alliancens interesse i at fortsætte fjendtlighederne, sagde talskvinden for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, i en erklæring torsdag.

Det russiske udenrigsministerium skriver desuden på Twitter, at lederne på NATO-topmødet har "fremsat deres rituelle anklager mod Rusland og truet vores land. Dette topmøde var tydeligvis en del af NATO's selvzombificering," lyder det.

Ministeriet kritiserer desuden NATO for at bruge sin "anti-russiske kurs" som et påskud for at øge indkøbet af våben til alliancen.

Fokus på Kina

Uden for Europa har krigen i Ukraine også for alvor trukket de geopolitiske skel op og tvunget verdens ledere til at vælge side i konflikten.

I New York vedtog FN's generalforsamling torsdag en resolution om den humanitære situation i Ukraine med 140 stemmer for og fem stemmer imod – Rusland, Syrien, Nordkorea, Eritrea og Hviderusland. 38 lande, herunder Kina, afstod fra at stemme.

Og netop de lande, der ikke bakkede op om resolutionen, har også spillet en stor rolle på topmøderne i Bruxelles, hvor fokus også var rettet mod Kina og præsident Xi Jinpings hidtidige forsøg på at undgå at tage parti i konflikten.

USA's præsident, Joe Biden, mindede på bagkant af mødet i NATO kineserne om de økonomiske konsekvenser, de kan se frem til, hvis Kina giver sin støtte til Rusland. Han tilføjede, at Kina "forstår, at dets økonomiske fremtid er meget tættere knyttet til Vesten, end det er til Rusland."

I en topmødeerklæring opfordrer NATO-landene desuden Kina til at "ophøre med at forstærke Kremls falske fortællinger, især om krigen og om NATO, og til at fremme en fredelig løsning på konflikten."

Da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i sidste uge præsenterede regeringens forslag om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol, lød et af argumenterne, at landets akutmodtagelser var "oversvømmet" med alkoholforgiftede unge.

Den påstand afviste flere af landets hospitaler efterfølgende overfor TV 2, og nu - efter en uge uden kommentarer - trækker ministeren i land.

Jeg er ked af at have brugt det billede

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

Ifølge de seneste oplysninger fra Sundhedsministeriet, er 2000 unge om året i kontakt med hospitalet som følge af alkoholforgiftning eller akut alkoholberuselse.

- Det er voldsomt mange, og jeg mener, at det er et alt for højt tal. Men naturligvis kan vores hospitaler håndtere de patienter, skriver Magnus Heunicke og fortsætter:

- Derfor er jeg ked af, at jeg under debatten om sundhedsreformen brugte udtrykket, at afdelingerne “oversvømmes” med disse unge mennesker som følge af alkohol.

På ingen måde oversvømmet

Konkret påstod sundhedsministeren i dagene efter lanceringen af regeringsudspillet, at man kunne "se på vores akutmodtagelser, at i weekenderne bliver de oversvømmet med unge mennesker, der kommer ind med forgiftninger, fordi de har drukket for meget".

Da TV 2 efterfølgende kontaktede 7 af landets i alt 21 døgnåbne akutmodtagelser, lød det samstemmende, at de på ingen måde kunne genkende ministerens udlægning.

På Odense Universitetshospital modtog de for eksempel i samtlige weekender (fredag, lørdag og søndag, red.) i hele det forgangne år 59 alkoholforgiftede unge i alderen 16-19 år. I 2020 var antallet 40, mens det i 2019 var 75.

Det vil sige, at der i 2019 - hvor tallet altså var højest - gennemsnitligt var 1,4 alkoholforgiftede patienter i alderen 16-19 år forbi hospitalet hver weekend.

Afdelingens ledende overlæge, Poul Henning Madsen, sagde til TV 2 Fyn, at der "ikke ligger 15 unge, berusede mennesker på rad og række". Der kommer "måske en eller to" i løbet af en weekend, lød det.

Heller ikke Region Hovedstaden kunne nikke genkendende til sundhedsministerens beskrivelse.

Klaus Børch, ledende overlæge på regionens børne- og ungeafdeling, sagde direkte, at han "på ingen måde" ville bruge ordet oversvømmet, men Regionshospitalet Randers oplyste, at de i løbet af samtlige weekender i 2021 måtte indlægge 23 unge i alderen 16-19 år.

Indrømmer at have overdrevet

Udmeldingerne fra de syv hospitaler vakte kras kritik fra flere partier.

Blandt andet beskyldte Dansk Folkeparti ministeren for at sprede fake news, mens Liberal Alliance gik til tasterne og spurgte:

- Hvis regeringens politik er så god, hvorfor er det så nødt til at fortælle usandheder for at overbevise vælgerne om den?

I det skriftlige citat erkender Magnus Heunicke, at der blev smurt for tykt på:

- Jeg er ked af at have brugt det billede, for der er absolut ingen grund til at overdrive. Problemet er stort nok i sig selv, skriver han til TV 2.

TV 2 har den seneste uge forgæves forsøgt at få et egentligt interview med sundhedsminister Magnus Heunicke, som altså fortsat ikke ønsker at stille op.

Det har derfor ikke været muligt at spørge ministeren, hvordan han forholder sig til kritikken, og hvordan han mener, at sagen påvirker debatten samt regeringens troværdighed.

Smittestop-appen lukker.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Det sker, i tråd med at smittetallene falder, og at Sundhedsstyrelsen ikke længere anbefaler test af personer, der har været i kontakt med en smittet.

25. marts bliver appen opdateret, således at brugerne bliver gjort opmærksom på, at appen ikke længere er aktiv. Dermed kan man ikke længere melde sig smittet i appen eller få besked, hvis man har været tæt på en smittet.

Appen bliver automatisk inaktiv 31. marts.

Data slettes

Alle data i systemerne vil i forbindelse med nedlukningen blive slettet. Brugere kan selv slette lokale data fra appen, men uanset bliver de slettet automatisk inden for 14 dage.

Smittestop-appen blev introduceret i juni 2020 som et digitalt supplement til kontaktopsporingen. Formålet var at give besked om smitterisiko til personer, der havde været i nærheden af en smittet person.

Appen er blevet downloadet flere end 2,5 millioner gange. Over 500.000 har meldt sig smittet i appen og har været med til at bremse flere tusinde smittekæder, skriver Sundhedsministeriet.

Smittestop-appen vil fremover findes i en beredskabsversion. Således kan den igen tages i brug, hvis en udvikling i pandemien skaber behov for at opskalere smitteopsporingen.

Den 8. februar 2022 slog politiet til mod en illegal cigaretfabrik i et nedlagt landbrug i Aulum i Vestjylland. På det tidspunkt havde fabrikken allerede pumpet millioner af ulovlige smøger ud på det sorte marked, og dagen efter blev fem mænd varetægtsfængslet for at lave, opbevare og sælge op mod 32 millioner ulovlige cigaretter og dermed unddrage statskassen for ikke under 56 millioner kroner.

Nu viser det sig, at i hvert fald en af bagmændene har et overordentligt broget synderegister.

TV 2 har fået aktindsigt i dokumenter fra retten, og her fremgår det, at den ene bagmand, en 41-årig mand allerede for mange år siden begik så alvorlig kriminalitet, at det trak overskrifter i medierne.

27. december 2007 bragede en Toyota Hilux klokken 08.08 på Edwin Rahrs Vej i Brabrand i Aarhus gennem hegnet til Danske Banks pengefordelingscentral. Det skete samtidig med, at de bankansatte var i gang med at laste pengetransporterne til dagens afleveringer af kontanter i Jylland og på Fyn.

Forberedte sig med overvågningskamera

Timingen var ikke tilfældig. Under retssagen kom det frem, at forbryderne forud for kuppet med gaffatape havde placeret et kamera forbundet med en trådløs sender på en tre meter høj støjafskærmning, så det optog aktiviteterne i og omkring centralen. På den måde kunne de slå til på det helt rigtige tidspunkt.

08.08 skulle vise sig at være et godt tidspunkt for forbryderne. Efter Toyota'en var kørt gennem gennem hegnet, bakkede tre mænd i en sølvgrå Audi RS4 fra naboejendommen hen til hullet. De sprang ud af bilen og stjal 20 tasker med penge og pakkede dem i et medbragt lagen. Udbyttet viste sig at løbe op i 26,7 millioner kroner.

Fjerdestørste kup nogensinde

På daværende tidspunkt var tyveriet det næststørste kup målt i penge i Danmark nogensinde. I dag rangerer det som nummer fire.

14. marts året efter blev fire bagmænd anholdt på det firestjernede hotel Ametyst i Prag.

Bortset fra 200.000 kroner blev pengene aldrig fundet. Fem mænd blev idømt fire års fængsel. DNA spillede en afgørende rolle i bevisførelsen. De nægtede sig alle skyldige, men dommeren konkluderede:

- Desuden var mændenes forbrug af penge til poker og rejser også med til at bestyrke mistanken mod dem. Deres rejser havde nærmest karakter af flugt, som han udtrykte det.

Røverier og tyverier

Fængselsopholdet skræmte tilsyneladende ikke den nu 41-årige fra at bryde loven. I februar 2014 blev han på baggrund af sin tilståelse dømt for i hvert fald to bankrøverier i Jylland og tyveri af flere såkaldte muskelbiler. Det skete sammen med flere af de velkendte kumpaner fra kuppet mod værdicentralen.

Selv om den nye sag omkring den illegale cigaretproduktion er langt mindre voldsom, så risikerer den 41-årige og de øvrige sigtede stadig lange fængselsstraffe, hvis de bliver fundet skyldige.

Den 41-årige nægter sig skyldig, men af retsbogen fra grundlovsforhøret fremgår det, at han er sigtet for sammen med medgerningsmænd at have opbevaret mindst 23 millioner cigaretter med henblik på at videresælge dem. Her skal han have unddraget statskassen for 40 millioner kroner.

Professionelt set up

Det var politifolk fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som slog til mod 16 adresser samtidig.

- Det er lavet af organiserede kriminelle, fordi der er mange penge i det. Afgifterne og dermed priserne på cigaretter har været stigende de senere år, så derfor er det et marked, de går ind på. Jeg tror heller ikke, at det er den sidste af den type sager, vi har set, fortalte ledende politiinspektør Michael Kjeldgaard fra NSK efter anholdelserne.

Ekstra usunde

Illegale cigaretter koster ikke kun samfundets penge i tabte afgifter. De er også farligere for rygerne, fremgår det af en skriftlige forespørgsel til Europaparlamentet.

Illegale cigaretter indeholder for eksempel 80 procent mere nikotin, 160 procent mere tjære, 11 gange mere arsenik og forhøjede mængder af en række andre giftstoffer.

Retssagen mod de sigtede mænd er ikke berammet endnu.

TV2 har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra den fængsledes forsvarer. Han er ikke vendt tilbage.

Siden coronavirussets indtog er der givet over 13 millioner stik med en coronavaccine i Danmark.

Og ser man på antallet af anerkendte erstatningssager for coronavacciner, ser massevaccinationen ud til at have været en succes.

Sådan lyder det fra Karen-Inger Bast, direktør for Patienterstatningen, der behandler erstatningssager for patienter i Danmark.

Af foreløbigt 897 erstatningsansøgninger er 20 blevet anerkendt og kan dermed tildeles erstatning, viser tal fra Patienterstatningen.

300 sager er afvist, mens 577 endnu ikke er afgjort.

230.000 danske kroner er indtil videre tildelt i erstatning fordelt på 11 af de 20 anerkendte sager. Men ingen af sagerne er dog afsluttet, og Patienterstatningen forventer, at beløbet vil vokse.

Ikke særligt meget

Der mangler at blive taget stilling til erstatning for varigt mén, tabt indkomst og fremtidigt tab af erhvervsevne.

- Man må sige, at det ikke er særlig meget, der er tildelt i erstatning. Det er heldigvis fordi, vi ikke har set mange voldsomt store bivirkninger, siger Karen-Inger Bast.

De 20 borgere, der er tildelt erstatning, er mænd og kvinder i alderen 23 til 98 år. I en enkelt af sagerne drejer det sig om et dødsfald som følge af vaccinationen med AstraZeneca.

- Det er selvfølgelig hårdt for de personer, det er gået ud over. Men ser man over det store billede, er der tale om meget sikre vacciner ud fra vores synspunkt.

- Når man har massevaccineret en hel befolkning, synes jeg, at det ser ud til, at vi i det store billede er sluppet billigt, siger Karen-Inger Bast.

Mange afvisninger

I fire af de anerkendte sager er der tildelt erstatning for det såkaldte VITT-syndrom. Det var den bivirkning, der var årsag til, at vaccinen fra Johnson & Johnson og den fra AstraZeneca blev taget ud af det offentlige vaccinationsprogram.

Af andre bivirkninger er eksempelvis syv borgere tildelt erstatning for ansigtslammelse efter vaccination med Pfizer eller Moderna.

For at få erstatning skal bivirkningen fremgå af vaccinens produktresumé samt være sjælden og alvorlig.

At størstedelen af de behandlede ansøgninger om erstatning er blevet afvist skyldes, at mange har koblet sygdom sammen med vaccination, fortæller Karen-Inger Bast.

- Det er rigtig mange mennesker, og desværre er det sådan, at rigtig mange mennesker bliver syge hver eneste dag af et eller andet.

- Det er helt naturligt at tro, at når jeg har fået en sygdom lige pludselig, kort efter jeg er blevet vaccineret, så er det nok vaccinens skyld. Derfor får vi rigtig mange ansøgninger, siger hun.

Danmark er løbet med guldmedaljen i årets Bocuse d’Or Europe. Det var køkkenchef fra Søllerød Kro, Brian Mark Hansen, der styrede Danmark til sejren.

Fra scenen takkede han for medaljen og sendte en tanke til sine konkurrenter, som ifølge ham havde været "fucking fantastiske".

Det er saucen, der har gjort det

Svend Rasmussen, gastronomiekspert og madanmelder

Herhjemme vækker sejren også glæde hos gastronomiekspert og madanmelder Svend Rasmussen.

- Det er vildt. Dansk gastronomi ruller på bølgen stadigvæk, siger han.

Onsdag og torsdag har kokke fra 17 forskellige lande konkurreret om at blive kåret som Europas bedste kok.

Rusland er udelukket på grund af invasionen af Ukraine, mens Ukraine selv har valgt at trække sig.

I køkkenet for Danmark

Det er konkurrencens topti, der kvalificerer sig til det uofficielle verdensmesterskab for kokke næste år i Lyon.

Brian Mark Hansen var i køkkenet for Danmark onsdag. Ved hans side stod assistent Elisabeth Madsen, der til daglig er kok på Svinkløv Badehotel.

Og de to har stået over for lidt af en udfordring, fortæller gastronomieksperten.

Det er nemlig kun to måneder siden, at de to mødte hinanden for første gang og kunne begynde at træne op til årets konkurrence.

Flere af dommerne var henne for at spørge, hvordan han fik så meget smag ind i saucen

Svend Rasmussen, gastronomiekspert og madanmelder

Det skyldes blandt andet, at coronavirus rykkede sidste års uofficielle VM-for kokke, som altså spiste af dette års deltageres forberedelsestid.

- Det er virkelig imponerende. Det er helt uhørt, at de har haft så kort tid. Normalt bruger man et år, siger Svend Rasmussen.

At lave mad på den her måde er ligesom en koreografi til en ballet, lyder det fra den garvede madanmelder, alt skal være skarpt koordineret. Derfor kræver det også, at kokken og hans assistent skal kende hinanden.

- Jeg ved, at holdets ambition bare var at gå videre. Men det må være hans erfaring, der har hjulpet dem.

En tallerken og et fad

Ved tallerkenserveringen var hovedingrediensen i årets konkurrence kartoffel, hvilket skulle munde ud i en vegetarisk ret med brug af tre forskellige kartoffelsorter.

Fadserveringen skulle indeholde sikahjort og foie gras, som Ungarn er storproducent af.

Her brillerede den danske kok ifølge Svend Rasmussen, fordi han har en helt særlig evne til at frembringe en dyb smag i sine saucer.

- Det er saucen, der har gjort det, siger Rasmussen.

- Flere af dommerne var henne for at spørge, hvordan han (Brian Mark Hansen, red.) fik så meget smag ind i saucen.

Deltagerne bliver sat i gang med ti minutters mellemrum. Efter 5 timer skal tallerkenserveringen stå klar foran dommerne, og 35 minutter senere skal fadserveringen serveres.

En stolt tradition

Danske kokke har tradition for at ligge lunt i svinget i konkurrencen de seneste år.

Danmark vandt sølv ved både europamesterskaberne og verdensmesterskaberne i Bocuse d'Or i 2020 og 2021. Dengang repræsenterede Geraniums souschef Ronni Mortensen Danmark.

I 2019 vandt Kenneth Toft-Hansen guld ved det uofficielle kokke-VM som en manifestation af den høje danske standard.

- Dansk gastronomi har aldrig haft det bedre, siger Svend Rasmussen.

Kreml har torsdag reageret på spekulationer om den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu.

Spekulationerne er opstået, efter to russiske medier onsdag bemærkede, at Sjojgu ikke var blevet set offentligt i næsten to uger.

Det var bemærkelsesværdigt, da han anses som en helt central skikkelse i Ruslands krig mod Ukraine, og da han jævnligt optrådte i medierne og officielle sammenhænge i krigens første uger.

Derudover betragtes Sjojgu som en af de nærmeste i Vladimir Putins inderkreds og en personlig ven af den russiske præsident.

Blandt andet har de været på både jagt- og fisketure sammen.

Mediet Agentstvo erfarede, at forsvarsministeren har dårligt helbred og døjer med hjerteproblemer, men der også har været løse rygter om, at han skulle være blevet sat i husarrest.

Men intet af det er sandt, lyder det nu fra Kreml.

Mange bekymringer

Forklaringen på den russiske forsvarsministers fravær i offentligheden skal alene findes i hans involvering i kommandoen over Ruslands invasion af Ukraine, siger Kremls talsmand, Dmitrij Peskov.

- Forsvarsministeren har mange bekymringer lige nu, som I må forstå. En særlig militæroperation er i gang. Derfor er der selvfølgelig ikke tid til at være i medierne. Det er ret forståeligt, siger han ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax.

Talsmanden uddyber ikke, hvori bekymringerne består.

Rusland har ellers udadtil hævdet, at invasionen i Ukraine skrider planmæssigt frem, selvom utallige vestlige militæranalytikere har sagt det modsatte.

På et pressemøde torsdag opfordrede Dmitrij Peskov medierne til ikke at spekulere i Sjojgus helbred.

- I skal ikke lytte til rygterne. Kontakt forsvarsministeriet, lød det fra talsmanden.

Offentliggør nye billeder

Det var undersøgende journalister fra de uafhængige russiske medier Mediazona og Agentstvo, som gjorde opmærksom på, at Sjojgu ikke var blevet set offentligt siden 11. marts.

Heller ikke på forsvarsministeriets hjemmeside fremgik der nogen officielle gøremål i perioden.

Dog forlød det, at Sjojgu skulle have deltaget i et møde i det russiske sikkerhedsråd 18. marts, men der var ingen billeder eller videoer derfra.

Torsdag middag har det statskontrollerede russiske medie RIA Novosti offentliggjort et videoklip, der ifølge mediet viser Putin i et videomøde med sikkerhedsrådet tidligere på dagen.

Øverst i venstre hjørne på Putins skærm kan man se Sergej Sjojgu deltage i mødet, påpeger RIA.

Ifølge mediet aflagde Sjojgu rapport om status på invasionen i Ukraine.

Datoen og ægtheden for billederne er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

General er heller ikke set

66-årige Sergej Sjojgu er ikke den eneste hvis fravær, de uafhængige russiske medier har bemærket.

Lederen af de væbnede styrker, Valerij Gerasimov, har ifølge medierne heller ikke været set siden 11. marts.

Ham er der foreløbigt intet nyt om.

Deres tilsyneladende forsvinden fra offentligheden vakte opsigt, da netop Sjojgu og Gerasimov menes at være en del af den meget lille inderkreds, som rådgav Putin i forberedelsesprocessen til krigen i Ukraine.

Hvis der blev udskrevet valg i morgen, ville det blive et tæt løb.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

Rød blok står samlet til at få 51 procent af stemmerne, hvor blå blok uden Moderaterne ville få 46 procent.

Lars Løkke Rasmussens nye parti placerer sig endnu en gang over spærregrænsen med 2,9 procent af stemmerne og fem mandater.

Det betyder, at Moderaterne er tæt på at kunne få en afgørende rolle.

Får Moderaterne omkring tre procent af stemmerne, kan det blive svært for blå blok at komme uden om Løkkes parti i kampen om statsministerposten efter næste folketingsvalg.

Med en stemmeandel på 51 procent kan det også blive aktuelt for statsminister Mette Frederiksen at hente støtte hos Moderaterne.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere udtalt til TV 2, at han ikke ønsker at tilslutte sig hverken rød eller blå blok, før Moderaterne "officielt er et parti" 5. juni på grundlovsdag, hvor partiprogrammet lanceres.

Målingen er foretaget fra 21. til 24. marts med 1032 respondenter. Der skal som altid tages forbehold for statistiske usikkerheder.

Enhedslisten går tilbage

Målingen viser samtidig, at Enhedslisten går tilbage i forhold til seneste måling.

I sammenligning med Megafon-målingen fra januar mister partiet et procentpoint. Det er dog en fremgang fra folketingsvalget, hvor Enhedslisten fik syv procent af stemmerne. Nu står partiet til at få 8,4 procent af stemmerne.

Venstre med Jakob Ellemann-Jensen i spidsen står endnu en gang tilbage som nummer to i oppositionen. Det Konservative Folkeparti ville nemlig fortsat være det største blå parti, hvis der var valg i morgen.

Siden folketingsvalget i 2019 er Venstre gået tilbage med intet mindre end 9,6 procentpoint.

Radikale står til 8,3 procent af stemmerne og nærmer sig af den grund valgresultatet på 8,6 procent fra valget i 2019.

Den fremgang ser umiddelbart ud til at have kostet SF og Enhedslisten opbakning.

For første gang, siden både Alternativet, Veganerpartiet og Frie Grønne har været at finde på stemmesedlerne, står partierne nu til samlet af få under én procent af stemmerne.