Selv om der kun er små koncentrationer af grundstoffet arsen i det danske drikkevand, kan det alligevel øge risikoen for, at spædbørn fødes med misdannelser af hjertet.

Det viser et studie fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

Studiet er baseret på data fra lidt over en million danske spædbørn. 10.627 af de børn fik konstateret en hjertesygdom inden barnet er fyldt et år.

Ifølge Annette Kjær Ersbøll, der er en af professorerne bag studiet, er det typisk de mere alvorlige hjertesygdomme, der viser sig tidligt i livet.

- Det kan være en fejl i en hjerteklap, et hul i hjertets skillevægge, og det kan være en forsnævring i de store kar i hjertet.

- I yderste konsekvens kan det være nødvendigt at operere den nyfødte lige efter fødslen, hvis barnet skal overleve, siger hun.

Promille på ni med medfødt hjertesygdom

I Danmark er grænseværdien for arsen i drikkevand 5 mikrogram per liter.

De steder, hvor værdien lå under 0,5 mikrogram, observerede studiet, at 9 ud af 1000 nyfødte havde en medfødt hjertesygdom. Lå værdien mellem 0,5-4,9 mikrogram, konstaterede studiet en medfødt hjertesygdom hos 12 ud af 1000 nyfødte.

I omkring halvdelen af landet er indholdet af arsen under 0,5 mikrogram. Der er dog få områder af landet, hvor drikkevandet indeholder mere arsen end den tilladte grænseværdier på 5 mikrogram.

Det gælder i små områder af Østjylland, Fyn, Sydsjælland og Vestlolland.

Langt de fleste af disse steder ligger dog under verdenssundhedsorganisationen, WHOs, anbefalinger på maksimalt 10 mikrogram.

Tidligere har udenlandske studier vist, at der var en sammenhæng mellem nyfødte med hjertesygdom og høje koncentrationer af arsen i drikkevandet.

Særligt fjerde uge er kritisk

Det er første gang et dansk studie viser, at også mindre koncentrationer af arsen hænger sammen med hjertesygdom hos nyfødte.

Ifølge Annette Kjær Ersbøll er det særligt i fjerde uge af graviditeten, at et foster kan tage skade af arsen. Det er i denne periode, at hjertet dannes.

Selv om studiet bekymrer Annette Kjær Ersbøll, fraråder hun ikke gravide at drikke postevand.

- Det vil jeg ikke umiddelbart anbefale. Der er mange andre gode ting i drikkevandet.

- Hvis yderligere studier viser, at der er en sammenhæng mellem arsen og hjertesygdom, bør der ses på, om grænseværdien for arsen skal sænkes, siger hun.

Arsen er et grundstof, der findes naturligt i undergrunden. Fra undergrunden bliver det afgivet til grundvandet.

Militæranalytikere har i mange dage peget på, at de russiske styrkers mål har været at omringe hovedstaden Kyiv for at kunne belejre byen på den måde.

Men det har vist sig sværere end forventet, og russerne kæmper for at vinde kontrol i byer og forstæder øst og vest for Kyiv.

Og det foreløbigt mislykkede forsøg på at omringe hovedstaden er for Anders Puch Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, det mest bemærkelsesværdige i krigen lige nu.

- Hvis det her er det store russiske angreb på Kyiv, er det virkelig et angreb i slow motion. Den store historie er, at ukrainerne rigtig godt formår at holde russerne væk fra Kyiv, så de ikke kan komme ind og sætte sig på det, siger han til TV 2.

Bombardementer har taget til over Kyiv

De seneste dage har bombardementerne over hovedstaden taget til, hvor to beboelsesejendomme i det centrale Kyiv blev ramt tirsdag morgen, og fire personer omkom ifølge Kyivs borgmester.

Flere analytikere peger på, at det kunne være en ny russisk strategi, hvis man ikke kan omringe byen.

- At de nu gør det, inden de har rigtig fat om byen, er et eller andet sted en erkendelse fra russisk side af, at det her er rigtig svært, og der er ikke noget, der tyder på, at de i den nærmeste fremtid kan lukke byen af.

I virkeligheden har vi fra begge sider en kamp, der går ud på at nedslide de andre

Anders Puch Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Rusland skal træffe et valg

Anders Puch Nielsen mener, at Rusland inden for den næste uge eller to står over for en skillevej, hvis man vil bevare et momentum i invasionen.

- Dybest set står russerne der, hvor de skal til at træffe et valg om, hvorvidt de vil prøve at få en fredsløsning – forhandle en våbenhvile hjem og se, om de kan få noget ud af det, de har taget – eller også skal de til at eskalere.

Han tilføjer, at Rusland har indsat de omkring 200.000 soldater, som landet havde stillet op ved grænsen op til invasionen, og alligevel ser ud til at være gået lidt i stå.

- Der går ikke specielt lang tid, før de er nødt til at trække nogle af de her soldater ud igen for at give en kamppause, sådan så de kan genopbygge noget evne til at kæmpe, siger han.

Begge sider prøver at nedslide den anden

Selvom Rusland i sig selv er en overlegen militærmagt i forhold til Ukraine, har ukrainerne formået af afholde russerne fra at indtage nøglebyer som Kyiv og millionbyen Kharkiv i øst.

Mandag udtalte Steen Kjærgaard, der også er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til TV 2, at meget peger på, at de russiske styrker ikke har kræfter til at etablere en egentlig omringning af Kyiv, og at hæren ser frustreret ud i kampen med ukrainerne.

Og de ukrainske styrker fortsætter angreb på de russiske forsyningslinjer, som over tid kan gøre de russiske styrker svagere til at fortsætte kampen, forklarer Anders Puch Nielsen.

- I virkeligheden har vi fra begge sider en kamp, der går ud på at nedslide de andre, og så må vi se, hvem der bliver nedslidt først.

- Rusland er utrolig hårdt ramt på mange fronter

Fra hans synspunkt ligner det lige nu, at russerne bliver de første til at løbe tør for kræfter. Men de har samtidig potentialet til at sende flere soldater til Ukraine.

Det vil dog kræve at Rusland fra officiel side anerkender, at de med den nuværende indsats ikke kan indtage Ukraine – hvilket Anders Puch Nielsen heller ikke mener, at de kan i øjeblikket.

Der er vi tilbage ved den russiske skillevej – skal man eskalere invasionen eller forsøge at vinde noget gennem forhandlinger?

- Problemet med det er, at Rusland er blevet utroligt hårdt ramt på alle mulige fronter. Både i forhold til militæret, sanktionerne og det, som landet som helhed er blevet udsat for. Hvis man på et tidspunkt må opgive at få noget særligt ud af den her krig, så kan det føles som et kæmpe nederlag i det.

Han vurderer, at Putins planer er gået fra en lynaktion i starten til nu at lave en langsom invasion, hvor man tager en by ad gangen og så lader sine tropper bevæge sig videre mod den næste by derfra. Den manøvre er bare ikke mulig med det antal af styrker, som russerne har sat ind i Ukraine indtil nu, lyder det.

Ingen danskere, der er født i 2010 eller senere, skal starte med at ryge eller bruge andre nikotinprodukter.

Det er et af regeringens mål med udspillet til en ny sundhedsreform, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede tirsdag på et pressemøde.

Om nødvendigt er regeringen også klar til at forbyde salg af nikotinprodukter til kommende generationer for at nå målet.

Men det bliver ikke uden udfordringer, erkendte Magnus Heunicke.

- Nu lyder jeg måske lidt halvkedelig, men det er meget komplicerede juridiske skridt, man skal tage for at nå der her. Men målet er helt klart, at vi ikke skal have nogen rygning i generation 2010 og fremefter, og derfor er vi klar til at tage det skridt i brug, sagde sundhedsministeren.

New Zealand var det første land i verden til at foreslå et lignende forbud.

Forventer at kunne løse problemer

I december fremsatte den newzealandske regering et lovforslag, der vil forbyde salg af tobaksvarer til alle, der er under 15 år, når loven træder i kraft.

Danmark er det andet land i verden til at tage lignende skridt, og derfor har Danmark ikke mange lande at sammenligne sig med, lød det fra Magnus Heunicke på pressemødet.

- Det vil sige, at det selvfølgelig bliver en juridisk udfordring. Men det må vi kunne løse, fordi det handler om at hjælpe en ny generation med ikke at blive så afhængig af de her produkter, som de foregående generationer har været, sagde han.

Det kan dog vise sig, at udfordringen går væk af sig selv. Det er nemlig ikke sikkert, at regeringen kan skaffe flertal for forslaget i Folketinget.

Støttepartiet Enhedslisten er åben for nikotinforbuddet, men flere andre partier er meget skeptiske.

- Det nytter ikke noget at være formynderisk over for unge mennesker. De må stemme, og de må gå i krig, hvis de vil. Et forbud er ikke måden at gøre det på, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl til TV 2.

Forbudsvejen bliver svær

Også Liberal Alliance er imod og kalder forslaget for "en fæl omgang formynderi", mens de konservative mener, at folk selv må bestemme, når de er myndige.

Dermed ser det svært ud for regeringen at få det specifikke tiltag gennemført. Det samme gælder et andet af regeringens forslag, der handler om at hæve aldersgrænsen til 18 år for køb af alt alkohol, vurderer TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

- Grundlæggende er de på Christiansborg enige om ambitionen, nemlig at der er færre unge, der skal begynde at ryge, og at unge skal drikke mindre. Men forbudsvejen tror jeg bliver svær for regeringen at finde et flertal for, siger han.

Forhandlingerne om sundhedsreformen begynder på mandag, hvor Magnus Heunicke har indkaldt partierne til sættemøde.

Regeringen håber ifølge sundhedsministeren på en bred aftale.

Ruslands invasion af Ukraine har fået danskerne til lommerne.

Foreløbigt er der indsamlet et sted mellem 900 millioner og én milliard kroner i det, der bliver "den største folkelige pengeindsamling i danmarkshistorien".

Mere om krigen senere i dagens overblik, men først dansk politik og sport.

Vil stoppe unges køb af cigaretter og alkohol

Regeringen vil hæve aldersgrænsen for køb af alkohol, så unge under 18 år ikke længere kan købe øl og vin. Det fremgår af det udspil til en ny sundhedsreform, som regeringen præsenterede i dag.

Samtidig erklærer regeringen sig åben for ”om nødvendigt” at indføre et forbud mod salg af cigaretter og andre nikotinprodukter til alle, der er født efter 2010.

Udspillet handler dog om mere end forebyggelse og forbud, blandt andet en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Læs mere om udspillet her. Og læs her, hvorfor flere partier er imod forbud mod øl og cigaretter.

Eriksen er tilbage

Danmarks største fodboldstjerne er tilbage på det danske landshold. I dag blev Christian Eriksen udtaget til landsholdets kommende træningskampe mod Holland og Serbien.

At den 30-årige spilfordeler igen kan løbe på banen iført den rød-hvide nationaldragt, markerer det største comeback til landsholdet, siden Michael Laudrup vendte tilbage i 1993 efter næsten tre års pause. Det mener fodboldkommentator Flemming Toft.

Christian Eriksen har været væk fra landsholdet i ni måneder, efter at han faldt om med hjertestop i Parken under Danmarks EM-kamp mod Finland 12. juni sidste år.

Krigen kan kulminere om ti dage

Som følge af dårlig planlægning har Ruslands invasion af Ukraine udviklet sig fra en hurtig militæroperation til en opslidningskrig, der snart kan tvinge russerne til at give op. For i løbet af de næste ti dage risikerer de at løbe tør for tid, mandskab og ammunition.

Sådan lyder analysen fra den pensionerede amerikanske general Ben Hodges, der er tidligere øverstbefalende for den amerikanske hærs styrker i Europa.

Det er dog forudsat, at Vesten ikke blot fortsætter, men øger leverancen af de ressourcer og våben, som ukrainerne skal bruge for at holde stand, understreger han.

- Præsident Zelenskij har ret: Ukraine kommer til at vinde det her. Men de næste ti dage bliver afgørende, siger Ben Hodges.

Beder Danmark om flere våben

Ukraines behov for flere våben kom også til udtryk i dag, da præsident Volodymyr Zelenskij var inviteret til at tale via vialink på et møde i forsvarssamarbejdet Joint Expeditionary Force (JEF).

JEF er en udrykningsstyrke med fokus på Østersøregionen og består af ti NATO-lande, heriblandt Danmark, der til mødet var repræsenteret af forsvarsminister Morten Bødskov (S).

Og beskeden fra Ukraines præsident til Danmark og de andre lande var klar: send flere våben.

- I ved, hvilke slags våben vi har brug for. Uden jeres støtte ville det være meget svært, jeg er meget taknemmelig. Men jeg vil gerne sige, at vi har brug for mere, sagde Volodymyr Zelenskij.

Frygter 20.000 døde i belejret by

Mandag lykkedes for første gang at etablere en humanitær korridor ud af Mariupol i det østlige Ukraine, så civile kunne flygte ud af den belejrede havneby.

Men situationen i byen er fortsat katastrofal, siger Petr Andrjusjtjenko, der er rådgiver for borgmesteren i Mariupol, til mediet Current Time.

De lokale myndigheder har ifølge rådgiveren kendskab til cirka 1800 døde civile, men det reelle tal er tættere på 20.000, anslår han.

Samtidig er omkring 80 procent af byens boliger ubeboelige, og det er umuligt for folk at bevæge sig ud for at begrave deres pårørende, lyder Petr Andrjusjtjenkos vurdering.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V) trækker sig som beskæftigelses- og integrationsborgmester i København. Det oplyser hun på Facebook.

Det sker efter længere tids kritik af den københavnske borgmester.

- De mange negative pressehistorier i de seneste måneder skygger for partiet og for muligheden for at føre borgerlig-liberal politik i København. Det ønsker jeg ikke, skriver hun.

- Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at de seneste måneders intense pressedækning har været hårde for mig og for familien. Derfor giver jeg nu stafetten videre - og ønsker Venstre i København alt det bedste.

Formanden for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, siger i en skriftlig kommentar til Ritzau, at han håber, at alle nu kan komme godt videre.

- Jeg har respekt for, at Cecilia Lonning-Skovgaard har besluttet at trække sig som borgmester. Det står klart, at ingen var tjent med den nuværende situation. Jeg håber, at alle nu vil komme godt videre.

Anklager om krænkelser

Kritikken af borgmesteren kommer på baggrund af en række sager over de seneste måneder.

I en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i centralforvaltningen i Københavns Kommune, der er foretaget blandt 188 medarbejdere, fremgår det, at 27 procent har oplevet krænkende adfærd, og 30 procent har været vidne til krænkende adfærd i centralforvaltningen.

47 procent af dem, der har været udsat for krænkelser, og 68 procent af dem, der har været vidne til krænkende adfærd, svarer, at det er ”borgmesteren eller den øvrige politiske ledelse”, der står bag den krænkende adfærd.

Undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø blev fremlagt mandag. Den blev igangsat i januar, efter at fagforeningerne HK og DJØF i et åbent brev kritiserede Cecilia Lonning-Skovgaard for manglende indsigt i sin forvaltning og manglende forståelse for sin rolle som borgmester.

Søgte professionel hjælp

I begyndelsen af februar erkendte borgmesteren en hårdhændet adfærd, og at hun søgte professionel hjælp for sin adfærd.

Det skete efter flere fyringer og fratrædelser i administrationen under Cecilia Lonning-Skovgaard. Det fik fagforeningerne Djøf og HK til i januar at skrive et åbent brev på vegne af deres 2000 medlemmer i organisationen.

Tidligere var det også kommet frem, at borgmesteren uafhængigt havde hyret et advokatbureau til at undersøge sine egne medarbejdere, i forhold til hvordan de har håndteret aktindsigter.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Cecilia Lonning-Skovgaard og Jakob Ellemann-Jensen.

Regeringen vil nedsætte en kommission, der skal komme med anbefalinger til løsninger på udfordringer med personalekapacitet i sundhedsvæsnet.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, skal lede den kommission. Det siger sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), på et pressemøde tirsdag.

- Vi skal have et mere robust sundhedsvæsen, siger Heunicke på Rigshospitalet, hvor regeringens udspil til en sundhedsreform præsenteres.

At få et mere robust sundhedsvæsen handler ifølge sundhedsministeren ikke alene om at sætte flere penge af.

- Der findes ikke lette snuptagsløsninger. Derfor foreslår vi denne kommission, siger Heunicke.

Efterslæb på 100.000 patienter

Der er opbygget et omfattende efterslæb i sundhedsvæsnet over de seneste år.

Puklen skal afvikles i løbet af det kommende år, sagde sundhedsministeren, da han præsenterede en aftale med Danske Regioner i februar. Og staten samler regningen op, slog han fast.

Der er et efterslæb på 100.000 patienter.

Coronavirus er en del af forklaringen på den udfordring, som sundhedsvæsnet står med.

Stigende personaleflugt

Men problemerne er noget ældre end pandemien. Overbelægning og underbemanding på hospitalerne har i mange år været et problem. Det har blandt andet Lægeforeningen fremført.

Da der kom øget pres på sygehusene i forbindelse med coronavirus, kom der desuden fokus på stigende personaleflugt.

I december blev et flertal på Christiansborg enige om en vinterpakke, der skulle fordele en milliard kroner til forskellige faggrupper i sundhedsvæsnet.

Målet var at tiltrække - og fastholde - personale.

Over en halv million danskere bor i områder, hvor adgangen til en praktiserende læge er under pres.

Det problem vil regeringen løse ved blandt andet at give unge læger længere tid i en lægepraksis, når de uddanner sig til speciallæger i almen medicin.

Det viser regeringens udspil til en sundhedsreform. Det indeholder også en række initiativer til at fastholde ansatte i sundhedsvæsnet.

- Den praktiserende læge har en vigtig opgave i at sikre, at borgerne får og bliver henvist til rette behandling eller tilbud for eksempel i det specialiserede sundhedsvæsen. Derfor er det helt afgørende, at der er læger nok i hele landet, skriver regeringen i sit udspil.

- Vi foreslår en praksispligt på hoveduddannelsen i almen medicin, hvor man frem for at være på sygehuset skal man være ude i selve praksis, således at man kan bistå den enkelte praktiserende læge, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

"Det er simpelthen en åben dør"

Hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er man glad for, at uddannelseslægerne får længere tid i den almene praksis. Det siger formand Jørgen Skadborg, som selv er praktiserende læge.

- Det er simpelthen en åben dør. Alle lægefaglige organisationer synes, at det er en god idé, at vi skal have længere tid i vores eget speciale, siger han.

Overordnet set, ser han dog flere mangler ved regeringens udspil, og at han håber, at forhandlingerne om en sundhedsreform vil føre til mere.

- Der er en buket af egentlig hver for sig meget fine mindre tiltag, som vi bakker op om, men samlet set, er det slet ikke nok til at afhjælpe den alvorlige mangel på praktiserende læger, vi har, siger han.

Regeringen vil lade sygeplejersker løse flere opgaver

Det er ikke kun praktiserende læger, der er mangel på, påpeger Hjerteforeningen. Kvaliteten af behandlingstilbud på hjerteafdelingerne afhænger af ens postnummer, skriver foreningen i en kommentar.

Mindre hospitaler langt fra de større byer har svært ved at rekruttere læger, men modtager mange kroniske hjertepatienter.

Regeringen vil samtidig "styrke fordelingen af uddannelsesstillinger" til "lægedækningstruede områder".

På hospitalerne vil regeringen desuden lade sygeplejersker løse flere opgaver, der i dag varetages af læger, samt efteruddanne social- og sundhedsassistenter til at løse flere opgaver inden for eksempelvis psykiatrien.

- Initiativet skal ses som et skridt mod at sikre personale nok og mere tid til patienten gennem mere fleksibel brug af kompetencer, skriver regeringen.

Som led i udspillet vil regeringen også forsøge at nedbringe sygefraværet hos ansatte i sundhedssektoren, mindske andelen af deltidsansatte og reducere antallet, der forlader faget.

Regeringen vil skabe "en røgfri generation," som består af personer født i og efter 2010.

Derfor vil regeringen være åben for at indføre et forbud mod salg af nikotinprodukter til aldersgruppen. Det fremgår af udspillet til en ny sundhedsreform, som blev præsenteret tirsdag aften.

Vi skønner, at halvdelen af butikkerne vil lukke ned i fremtiden

Jesper Lundberg, formand for Nærbutikkernes Landsforening

Men det falder ikke i god jord i tobaksbranchen, fortæller Tine Marie Andersen, som er direktør i brancheorganisationen Tobaksproducenterne.

- Det er ærgerligt. Vi frygter, at vores branche vil blive overdraget til de kriminelle, siger hun.

Kiosker vil gå under

Samme frygt deler man hos Nærbutikkernes Landsforening. For man fører salget derhen, hvor der ikke er regulering, lyder det.

- Hashsalget er jo ikke stoppet, selvom det er ulovligt, siger foreningens formand, Jesper Lundberg, til TV 2.

Derudover er han bekymret over, hvordan forbuddet vil ramme især kioskerne.

For ifølge Jesper Lundberg kommer halvdelen af deres omsætning fra salg af nikotinprodukter.

- Vi skønner, at halvdelen af butikkerne vil lukke ned i fremtiden, hvis man indfører sådan et forbud, lyder det fra formanden for Nærbutikkernes Landsforening.

Ifølge Tine Marie Andersen vil salget ikke kun gå til de kriminelle. Vores nabolande vil ifølge hende også øge deres omsætning.

- De (personer fra årgang 2010 og opefter, red.) kan bare køre over grænsen og købe produkterne der, siger hun.

Manglende ID-kontrol

Det er dog ikke det eneste problem, direktøren for Tobakproducenterne kan få øje på.

Hun frygter, at det bliver svært for tobaksforhandlerne at finde ud af, om deres kunder er født før eller efter 2010, fordi id-kontrollen i Danmark ifølge hende "sejler".

I dag er det ulovligt at sælge nikotin til unge under 18 år. Alligevel fortæller 65,5 procent af 15 til 17-årige nikotinforbrugere, at de selv køber deres nikotin.

- Der findes hjemmesider, hvor produkter bliver solgt illegalt, og der skal myndighederne gribe ind, siger Tine Marie Andersen.

Derfor håber hun, at politikerne vil rette deres fokus på det ulovlige salg af nikotinvarer og bruge flere penge på at styrke kriminalitetsbekæmpelsen.

Flere unge bruger tobaks- og nikotinprodukter

I en undersøgelse fra 2021 af Statens Institut for Folkesundhed svarede 28,6 procent af de 15 til 29-årige respondenter, at de ryger cigaretter, bruger e-cigaretter, ryger opvarmet tobak eller bruger røgfri tobak.

Det svarer til mere end hver fjerde unge person.

Året før var tallet en smule lavere. Her angav 27 procent af de unge respondenter, at de var forbruger af tobaks- og nikotinholdige produkter.

Der er kaldt til kamp mod moderpartiet i Socialdemokratiets ungdomsparti, DSU.

For ifølge de unge socialdemokrater går regeringen for langt, når den i sit udspil til en ny sundhedsplan vil hæve aldersgrænsen for salg af al alkohol til 18 år.

- Det er ikke et problem, at der er nogle unge mennesker på 17 år, der en gang imellem gerne vil drikke en øl. Det er simpelthen ikke en samfundsudfordring, siger forbundsformand Frederik Vad Nielsen til TV 2.

Han understreger, at danskerne generelt drikker for meget, men peger på, at det ifølge DSU kan løses på andre, mindre indgribende måder.

Unges forhold til alkohol kan godt starte stille og roligt med nogle få procenter

Frederik Vad Nielsen, forbundsformand i DSU Mindre fristende smag og emballage

Blandt andet foreslår Frederik Vad Nielsen, at man kan kigge på at begrænse alkohol, der “smager som sodavand”, eller ændre på de mange læskende drikkes “fristende emballager”.

Et andet forslag fra ungdomspartiet er at kigge på grænsen for procenter i de alkoholiske drikke, som unge kan købe, efter de er fyldt 16.

I stedet for de 16,5 procent, den ligger på i dag, kunne max-procenten sænkes til 5 eller 7 procent, lyder det.

- Unges forhold til alkohol kan godt starte stille og roligt med nogle få procenter, siger forbundsformanden.

Den holdning er Sundhedsstyrelsen dog ikke enig i.

Tidligere på måneden udkom styrelsen med nye anbefalinger for alkoholindtag i Danmark, og meldingen til den yngre del af befolkningen var klar: Unge under 18 år bør ikke indtage alkohol.

Danske unge drikker mindre - men er stadig topscorer

Selvom Frederik Vad Nielsen mener, at anbefalingerne skal tages “meget alvorligt”, er en højere aldersgrænse ifølge ham ikke en gangbar vej.

- De unge gør det, vi siger, de skal. De drikker mindre og mindre, og det belønner vi så med at lave et totalforbud, siger han.

Men vi har jo før hævet aldersgrænsen for køb af alkohol med en positiv effekt. Kan det ikke netop have været medvirkende til den gode udvikling, du taler om?

- Jo, det er en del af det. Der er også en anden del, som er, at man ude på uddannelsesinstitutionerne er rigtig gode til at tage ansvar for det her. Der bliver gjort meget, siger han.

Vi vil råbe op om, at det er forkert

Frederik Vad Nielsen, forbundsformand i DSU

Derudover fremhæver forbundsformanden, at samfundet generelt er mere bevidst om alkoholkulturen i landet. Mens også foreninger - som DSU forstås det - er blevet “langt bedre til at have en ordentlig festkultur”.

Men på trods af den store bevågenhed og det faldende indtag af alkohol er danske unge stadig dem i Europa, der drikker allermest - langt foran vores nordiske naboer.

- Ja, men det gjorde vi også for 30 år siden. Så alkoholforbruget falder, og det gør det også i andre lande. Man kan sige, at vi stadig ligger øverst. Men vi må jo se på, hvordan det falder. Det må være det afgørende, siger Frederik Vad Nielsen.

Vil kæmpe imod

Forbundsformanden gør det klart over for TV 2, at ungdomspartiet er klar til at kæmpe med næb og kløer imod regeringens ambition om at hæve aldersgrænsen for køb af alkoholiske drikke.

- Vi vil råbe op om, at det er forkert, alle de steder vi kan, siger han.

Det gør ungdomspartiet blandt andet ved at tale med relevante ministre og gennem “en masse møder” internt i partiet, lyder det.

Udspillet til den nye sundhedsreform blev præsenteret tirsdag eftermiddag.

Et af de forslag, som har vakt opsigt i udspillet, er forslaget om den højere aldersgrænse for købt af alkohol. Men også at regeringen er åbne for at indføre et decideret forbud mod køb af cigaretter for personer, der er født efter 2010, har fået opmærksomhed.

Du kan læse mere om regeringens sundhedsudspil her.

Regeringen præsenterede tirsdag eftermiddag et udspil til en ny sundhedsreform.

TV 2 har på forhånd fået adgang til udspillet, som blandt andet indeholder et forslag om en ny aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol og et muligt forbud mod køb af nikotinprodukter for personer født fra år 2010.

Ny sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Jens Henrik Thulesen Dahl er imod begge dele.

- Vi burde i stedet arbejde for, at de regler vi allerede har, bliver efterlevet. I dag kan de unge godt få fat i stærk alkohol, selv om loven siger, at de ikke må købe det, siger han.

Jens Henrik Thulesen Dahl mener, at det fortsat skal være muligt for 16-årige at købe øl og anden mildere spiritus.

- En 16-årig skal kunne drikke en øl. Til gengæld skal vi gøre det lettere for butikkerne at håndhæve reglerne for, at man skal være 18 år for at kunne købe hård spiritus, siger han.

Han afviser også regeringens oplæg til, at det kan blive nødvendigt med et decideret forbud mod køb af nikotinprodukter for personer født i og efter år 2010.

- Det nytter ikke noget at være formynderisk over for unge mennesker. De må stemme, og de må gå i krig, hvis de vil. Et forbud er ikke måden at gøre det på, siger han.

"Fæl omgang formynderi"

De konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, kalder muligheden for et tobaksforbud for "et voldsomt indgreb" i friheden for voksne mennesker.

- Det må folk selv om, når man er myndig, siger han.

Aldersgrænsen for salg af alkohol skal De Konservative først drøfte i partiets folketingsgruppe, før han vil udtale sig om det.

Hos Liberal Alliance kalder sundhedsordfører Henrik Dahl begge forslag for "en fæl omgang formynderi".

Venstre ser hellere økonomiske incitamenter

Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen er heller ikke positivt stemt over for forbuddet mod tobaks- og nikotinprodukter. Han fremhæver en mulig situation i fremtiden, hvor en 27-årig ikke må købe en pakke cigaretter, mens en 28-årig godt må.

- Jeg synes helt grundlæggende ikke, at vi kan have en situation, hvor et produkt er lovligt for nogle myndige borgere og ulovligt for andre myndige borgere, siger han.

Derfor vil Venstre gå ind til forhandlingerne med et fokus på økonomiske incitamenter og højere afgifter på tobak frem for forbud.

Også 18-årsgrænsen for køb af alkohol er Geersten lunken overfor. I stedet er han villig til at se nærmere på grænserne for indholdet af alkohol i de produkter, som 16-18-årige kan købe.

- Under alle omstændigheder synes jeg, at et ungt menneske skal kunne købe en kold øl, uden vi kommer rendende efter ham, siger Martin Geertsen.

Alderstjek for 40-årige

De radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgren, mener, der er mange gode argumenter for at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol.

- Vi kan se i andre lande, der har indført det, at de unge starter senere og drikker mindre, og det er det, der er målet, siger han.

Han lægger vægt på, at unge under 18 år fortsat godt må drikke en øl, men at det nye forslag skal forhindre, at de selv køber alkoholen i butikkerne.

Muligheden for et forbud af salg af tobak til generationer født fra årgang 2010 kalder han "ambitiøst", men tilføjer, at han gerne vil se deltaljerne i forslaget, før han vil tage endelig stilling til det.

- Jeg synes, der er nogle helt oplagte udfordringer i det - blandt andet hvordan det skal håndhæves, siger han.

- Hvis man begynder at lave særregler for bestemte generationer, ender man ud i nogle lidt mærkelige situationer om nogle år. Så er det ikke længere nok at være 18 år, men så skal man også spørge 27-årige, 47-årige og på et tidspunkt 67-årige, hvor gamle de er.

Åbne for forslag

Enhedslisten er foreløbig det eneste parti, der både støtter op om forslaget om en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol og muligheden for at forbyde nikotinprodukter for bestemte generationer.

- Vi er åbne over for at se på det. Alle initiativer, der kan være med til at mindske uligheden i sundheden og styrke forebyggelsen, er vi klar til at se på, siger partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Sundhedsordfører fra SF Kirsten Normann Andersen er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.