Danskere født i og efter 2010 må i løbet af deres liv ikke købe nikotinprodukter.

Det forslag lagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag op til som en del af regeringens udspil til en kommende sundhedsreform for at sikre, at unge i fremtiden holder sig fra cigaretterne.

Blandt nutidens unge er der delte meninger om, hvorvidt det er en god ide.

Jeppe Øberg, der går i 3.g på Roskilde Gymnasium, er overbevist om, at et forbud ikke er vejen frem.

- Det er en meget romantisk forestilling, det kommer ikke til at ske. Folk kommer til at købe snus fra Sverige og cigaretter fra forældre, siger han i ‘Go’ morgen Danmark’.

"Gid forbuddet havde været der tidligere"

Maria Søeballe Hilsted fra 3.g på Espergærde Gymnasium mener dog godt, at et forbud kan være en del af løsningen.

- Jeg synes, det er en god idé, for hvis man sigter efter at få røgfri generationer, bliver man nødt til at lave de her drastiske tiltag, siger hun.

Forbuddet skal dog være en del af en samlet pakke, hvor det også skal gøres sværere og dyrere at købe cigaretter. Ellers vil det være nemt for de unge at omgå forbuddet, mener hun.

- Jeg ville faktisk have ønsket, at forbuddet var der, da jeg var ung, for så ville jeg have undgået at prøve at ryge, siger Maria Søeballe Hilsted.

Også uenighed politisk

Magnus Heunicke sagde på pressemødet tirsdag, at det er nødvendigt at forebygge, at flere bliver afhængige af nikotin.

- Vi har at gøre med den største forebyggelige dødsårsag suverænt i Danmark, lød det fra ministeren, da han fremlagde regeringens udspil til en ny sundhedsreform.

Om nødvendigt er regeringen klar til at forbyde salg af nikotinprodukter for de fremtidige generationer ved at hæve aldersgrænsen fra år til år.

Men det er langtfra alle af Folketingets partier, der er positivt stemte over for forslaget.

Venstre har også en ambition om fremtidige røgfri generationer, men politisk ordfører Sophie Løhde er skeptisk omkring at bruge et totalt forbud som metode.

- Forbud er jo tit det lette svar på de svære problemer, men det afholder ikke nødvendigvis unge mennesker fra at ryge, siger hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Voksne mennesker

Sophie Løhde vil hellere se nærmere på tobaksafgifterne, som ifølge hende er "den eneste skat og afgift i Danmark, der er for lav".

Et forbud vil være en for stor indskrænkelse af danskernes frihed, mener hun.

- Voksne mennesker skal også have lov til at træffe oplyste valg og dermed også træffe valg om, hvordan man ønsker at leve, siger Sophie Løhde.

Se hele indslaget i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Microsoft satser nu endnu hårdere på teknologier inden for sundhed og biovidenskab. Både behandlere og patienter skal have forbedret oplevelser som følge af digitalisering. Selskabets sundhedssystemer får derfor en række nye funktioner, blandt andet til Teams.

Tysklands regering har onsdag godkendt en plan, der skal sikre landet produktion af coronavacciner frem til 2029.

Konkret skal der underskrives kontrakter med fem vaccineproducenter. Beløbet for aftalerne kan løbe op i omkring 21 milliarder danske kroner.

- Vi har lært af coronapandemien og den indledende vaccinemangel, siger Robert Habeck, økonomiminister i Tyskland.

- Med disse kontrakter sikrer vi vaccineproduktion og forsyning for de kommende år og træffer forholdsregler for Tysklands borgere.

Aftalen vil betyde, at de fem producenter fastholder produktionskapacitet til hurtigt at producere vacciner, hvis der skulle komme et nyt udbrud af coronavirus.

Til gengæld modtager producenterne et årligt beløb fra staten.

Aftaler mangler underskrift

De fem virksomheder er BioNTech, CureVac/GSK, Wacker/CordenPharma, Celonic og IDT.

Af dem har BioNTech udviklet deres egen coronavaccine i samarbejde med Pfizer. CureVac havde planer om samme, men udviklingen af vaccinen blev droppet i oktober sidste år.

Planen skal dog ikke blot sikre Tyskland mod et nyt coronaudbrud, men også i tilfælde af en ny pandemi.

Ifølge det tyske økonomiministerium er næste skridt nu at underskrive aftalerne med de fem virksomheder.

Danmark skrinlagde projekt

Den danske regering valgte i august sidste år at støtte virksomheden Bavarian Nordic med 800 millioner kroner til udvikling af en dansk coronavaccine.

- Det er vigtigt, at vi fra dansk side bidrager til udvikling og forskning i vacciner mod covid-19, da det potentielt kan sikre Danmark adgang til et bredere udvalg af vacciner og større forsyningssikkerhed, lød det dengang fra Magnus Heunicke.

I foråret 2021 blev et samarbejde med Israel og Østrig annonceret, som skulle indebære forskning og produktion af vacciner.

Men det samarbejde blev skrinlagt af regeringen i slutningen af februar. Der var ikke opbakning til det blandt partierne bag finanslovaftalen, lød det.

Cigaretter, cigaretter og atter cigaretter af den ulovlige slags blev sidste år opdaget af politiet.

Nu har millionsvindlen med tobak og afgifter ført til, at 13 mænd med udenlandsk pas er blevet tiltalt for deres rolle i at drive en illegal cigaretfabrik.

Det skal være sket på en landejendom ved Vamdrup nær Kolding.

Det oplyser anklagemyndigheden i National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) onsdag.

Afgifter for en halv milliard kroner

De 13 polske og ukrainske mænd er tiltalt for bevidst at have undgået at betale tobaksafgifter til staten for knap en halv milliard kroner.

Ifølge anklagen har de sammen fremstillet mindst 250 millioner ulovlige cigaretter.

- Vi oplever i stigende grad, at den organiserede kriminalitet krydser landegrænser og trækker tråde til internationale kriminelle netværk.

- Det er vi i NSK rustet til at håndtere, og det er derfor resultatet af en omfattende og bred efterforskning med god assistance fra internationale politisamarbejder, Skattestyrelsen og Toldstyrelsen, at vi nu kan rejse tiltale mod 13 udenlandske mænd for særdeles omfattende svindel med tobaksafgifter, udtaler Jacob Gents i pressemeddelelsen. Han er specialanklager ved NSK Vest.

Bliver de 13 mænd dømt, risikerer de både fængsel, millionbøder og udvisning af Danmark.

En 14. mand blev i oktober sidste år idømt fire års fængsel ved Vestre Landsret. Det skete, da han tilstod sin del i sagen. Han erkendte at have været med til at fremstille 41 millioner cigaretter.

Volodymyr Voznichak fra Ukraine fik samtidig en tillægsbøde på 71 millioner kroner og blev udvist.

En international affære

Sagen er usædvanlig. I flere måneder inden aktionen i foråret 2021 arbejdede politifolk fra Holland, Polen og Danmark sammen om den internationale affære.

Efterforskningen afdækkede, at de cigaretter, der blev fremstillet nær Vamdrup, blev kørt på lastvogne til Holland.

Her blev de fyldt i containere. Derefter blev containerne sejlet til Storbritannien for til sidst at ende på det illegale marked. Det har det europæiske politisamarbejde Europol tidligere oplyst.

Da politiet slog til mod landejendommen, blev der fundet cirka 11 millioner cigaretter og flere ton røgtobak.

Efterforskningen blev understøttet af analytikere i Europol. Her foregik arbejdet under navnet "Smoke".

De 13 udlændinge, der nu har fået et anklageskrift imod sig, har siddet varetægtsfængslet siden marts sidste år.

Sagen mod dem ventes at gå i gang 25. august. Det sker ved Retten i Kolding. Planen er, at dommen bliver afsagt inden nytår.

PLUS. Med digitale løsninger kan sygehuset endda flyttes hjem til patienterne, lyder det i regeringens udspil om en sundhedsreform.

Krigen i Ukraine kommer til at sætte direkte spor på den danske økonomi i år.

For den dæmper væksten og øger inflationen på et tidspunkt, hvor der i forvejen er både høj inflation og et stort kapacitetspres, oplyser Nationalbanken.

Det svarer til, at vi går glip af 24 milliarder kroner, som vi kunne bruge på en række gode formål i vores samfund

Ole Krohn, TV 2s finanskommentator

I sin nyeste prognose, som er blevet offentliggjort onsdag, anslår Nationalbanken en vækst på 2,1 procent både i år og næste år.

Det er markant lavere end prognosen fra efteråret, hvor Nationalbanken forventede, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) ville vokse med henholdsvis 3,1 og 2,4 procent i 2022 og 2023.

- Med Ruslands invasion af Ukraine er vækstudsigterne for dansk og international økonomi i høj grad blevet præget af nedadrettede risici, står der i prognosen, der dog er behæftet med større usikkerhed end sædvanlig, understreger Nationalbanken.

Vækstpausen skyldes især, at den danske eksport er ramt af krigen i Ukraine og sanktioner mod Rusland. Økonomien i Danmark er dog grundlæggende sund og i stand til at håndtere nye udfordringer, lyder det.

Flere årsager til høj inflation

Den danske centralbank forventer derudover, at inflationen vil nå op på 4,9 procent i år.

Nationalbanken skriver, at årsagen blandt andet er kombinationen af høj fart på arbejdsmarkedet, høje energipriser og stigende omkostninger hos virksomhederne.

- Efter det russiske angreb i februar er priserne på energi, fødevarer og metaller øget mærkbart, og det vil få stigningerne i forbrugerpriserne til at øges yderligere de kommende måneder, skriver Nationalbanken.

Allerede næste år forventer Nationalbanken dog, at inflationen vil falde til 1,4 procent.

I prognosen står der, at krigen i Ukraine kan føre til flere forstyrrelser i handel og produktion eller mangel på metaller og fødevarer.

Det kan betyde, at de høje forbrugerpriser vil strække sig over en længere periode.

Vil ramme borgere og samfundet

I bund og grund siger rapporten, at krigen i Ukraine vil gøre de danske borgere fattigere.

Det siger TV 2s finanskommentator, Ole Krohn.

- Når en almindelig dansker i slutning af året kigger i sin pengepung, vil personen for første gang i mange år se, at vedkommende har fået mindre i lønforhøjelser end i prisstigninger.

Og selvom væksten kun vil stige med 2,1 procent i stedet for 3,1 i år, har det stor betydning.

- Det svarer til, at vi går glip af 24 milliarder kroner, som vi kunne bruge på en række gode formål i vores samfund, fortæller Ole Krohn.

Russiske styrker har taget op mod 500 gidsler på et intensivhospital i den hårdtprøvede ukrainske havneby Mariupol.

Det beretter byens viceborgmester, Sergei Orlov, til BBC, mens Donetsk-regionens guvernør, Pavlo Kyrylenko, fortæller det til AP.

Det er umuligt at forlade hospitalet, de skyder med skarpt

Pavlo Kyrylenko, guvernør

Ifølge guvernøren har gidseltagningen fundet sted siden tirsdag aften, hvor russiske tropper skulle have tvunget 400 beboere fra nabolaget ind på hospitalet.

Her befandt sig omtrent 100 patienter og medicinsk personale i forvejen, lyder vurderingen.

Hospitalet er Mariupols største hospital og blev ifølge guvernøren ramt af et russisk bombardement i sidste uge.

Menneskelige skjolde

Under angrebet blev hospitalets hovedbygning slemt beskadiget, så læger og sygeplejersker har måttet fortrække til kælderen, hvorfra de fortsætter med at behandle patienter.

Ifølge Ukraines vicepremierminister, Iryna Vereshchuk, har russiske tropper brugt pladsen foran hospitalet til at affyre artilleri.

Rusland bruger hospitalets patienter, personale og de tilfangetagne civile som menneskelige skjolde, lyder anklagen fra regionens guvernør.

- Det er umuligt at forlade hospitalet, de skyder med skarpt, siger Pavlo Kyrylenko.

Samtidig opfordrer han verdenssamfundet til at stoppe ”disse grove overtrædelser af krigens normer, disse grove forbrydelser mod menneskeligheden.”

Belejringen af hospitalet sker i en tid, hvor den humanitære situation i Mariupol er katastrofal.

Frygter 20.000 døde

I næsten to uger har Rusland omringet byen, og rindende vand, elektricitet og gasforsyninger er blevet blokeret.

Omkring 80 procent af byens boliger er nu ubeboelige, anslår borgmesterens rådgiver Petr Andrjusjtjenko, og byen er løbet tør for steder at begrave alle sine døde.

Træk i pilen for at se nogle af ødelæggelserne i Mariupol.

Indtil videre lyder det bekræftede dødstal i omegnen af 2500, men det reelle tal er ukendt, og de lokale myndigheder har svært ved at danne sig et overblik.

Borgmesterens rådgiver anslog mandag, at helt op mod 20.000 ud af byens oprindelige befolkning på små 500.000 indbyggere kan være dræbt.

- Folk ligger begravet, hvor de døde. På grund af intensiteten i beskydningen kan folk ikke engang gå ud for at begrave deres kære, siger Andrjusjtjenko.

Lige nu er omkring 350.000 indbyggere fanget i byen med få eller ingen mulige flugtveje. Ifølge Ukraine har mindst 200.000 personer akut behov for at blive evakueret fra Mariupol.