I februar er forbrugerpriserne - også kendt som inflationen - vokset med 4,8 procent i forhold til året før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er den største stigning på ét år siden 1989.

Det er særligt gas og elektricitet, der har drevet inflationen op, og situationen kan blive værre i den kommende tid, vurderer Søren V. Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.

- For ganske få uger siden var mangel på arbejdskraft i vores optik den største trussel mod økonomien. Det har ændret sig efter den russiske invasion af Ukraine. Siden da er priserne på energi, fødevarer og en række af andre råvarer steget eksplosivt, skriver cheføkonomen i en analyse på baggrund af tallene.

Inflation er, kort fortalt, når priserne stiger. Mange vestlige økonomier har et mål om en inflation på cirka 2 procent om året.

Udover energipriserne, der er skudt i vejret de seneste år, har ting som øgede omkostninger til transport også en betydning. Hvis en virksomhed skal betale mere for at få sejlet et fjernsyn til Danmark fra Kina, kan det i sidste ende betyde, at fjernsynet kommer til at koste mere i butikken.

Gennem flere år er danskernes løn vokset hurtigere end inflationen, men denne gang kan det meget vel blive anderledes. Det betyder, at mange danskere står over for en nedgang i reallønnen, hvilket gør, at de altså reelt har råd til færre varer.

- Det er et meget højt tal, og det betyder, at de fleste nok vil opleve, at deres penge reelt set bliver mindre værd. Lønningerne stiger, men nok ikke så meget for de fleste, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, til TV 2.

Ifølge Søren V. Kristensen er der en risiko for, at inflationen kan komme til at "spænde ben for en ellers velsmurt dansk økonomi".

- De højere priser vil suge købekraft ud af forbrugerne. Inflationen giver nemlig en gennemsnitlig dansk familie en årlig ekstraregning på 19.200 kroner. På den måde er inflationen med et blevet den største trussel mod dansk økonomi i 2022, skriver Søren V. Kristensen.

Også Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, når frem til en årlig ekstraregning på cirka 20.000 kroner for en almindelig børnefamilie. Ligesom Søren V. Kristensen forventer Jeppe Juul Borre, at priserne vi stige endnu mere de kommende måneder som følge af krigen i Ukraine.

At det netop er blevet dyrere at købe varer, afspejles også i tallene fra Danmarks Statistik.

Helt overordnet arbejder for eksempel Danmarks Statistik med to overkategorier for danskernes forbrug:

Det ene er varer, der groft sagt er fysiske eller håndgribelige produkter, der fylder noget, efter at man har købt dem. Det kunne eksempelvis være et fjernsyn, men eksempelvis gas, el og fødevarer tæller med her. For denne kategori steg inflationen med hele 7 procent.

Den anden gruppe er såkaldte tjenester, der omfatter alt andet. Det kunne eksempelvis være den pris, du skal betale et flyttefirma, eller prisen på en time hos en fysioterapeut. Her var inflationen kun 2,4 procent.

Ukraines præsident, Volodymir Zelenskij, anklager nu Rusland for krigsforbrydelser og folkedrab, skriver britiske Sky News.

Det sker, efter et børnehospital i den ukrainske havneby Mariupol onsdag blev angrebet fra luften. 17 personer, herunder højgravide og fødende kvinder, blev ifølge guvernøren i Donetsk-regionen, Pavlo Kyrylenko, såret i angrebet.

- Bombningen af børnehospitalet er det afgørende bevis på, at det, der sker, er et folkedrab på ukrainere, siger Volodymir Zelenskij natten til torsdag i en videobesked.

Billeder fra nyhedsbureauet AP viser, hvordan sårede civile - herunder små børn - flygter fra børnehospitalet, mens ukrainske soldater og hjælpearbejdere forsøger at bane sig vej frem ved det tre etagers høje hospital, hvor ruderne nu er blæst ud, og biler er eksploderet.

Som følge af angrebet opfordrer Ukraines præsident på det kraftigste resten af Europa til at stramme sanktionerne mod Rusland.

- I bliver nødt til at presse Rusland, så de sætter sig ved forhandlingsbordet og ender denne barbariske krig, siger han i videobeskeden.

Sådanne sanktioner bør ifølge Volodymir Zelenskij involvere, at NATO indfører et flyveforbud og lukker luftrummet over Ukraine for russiske fly. Det siger han i et interview med Sky News onsdag.

- Lad være med at vente på, at jeg har bedt jer om det en million gange. Luk luftrummet. Luk luftrummet og stop bomberne, siger han.

Det er ikke første gang, at den ukrainske præsident opfordrer NATO til et sådant indgreb. Også 5. marts beskyldte han NATO for at svigte, når man ikke vil indføre flyveforbud over Ukraine.

- Tredje verdenskrig vil bryde ud, og først da vil I gøre Ukraine til en no-fly zone – men det vil være for sent, sagde han dengang til Sky News.

NATO har hidtil afvist at lukke luftrummet for ikke at risikere, at krigen breder sig til resten af Europa.

Flere officielle russiske kilder har en anden opfattelse af, hvad der skete i Mariupol onsdag. Ifølge dem var hospitalet rippet for patienter og personale og omdannet et militært affyringssted, inden bombningen fandt sted.

Befolkningen i verdens fattige lande har under coronapandemien haft 31 procent større risiko for at dø af corona, når man sammenligner med verdens rigeste lande.

Det oplyser Oxfam Ibis i en pressemeddelelse. Oxfam Ibis er en dansk ulandsorganisation, der arbejder for bekæmpe ulighed i verden.

Tal fra organisationen viser, at konsekvenserne af pandemien har ramt verdens rigeste og fattigste lande meget forskelligt.

Ifølge generalsekretær i Oxfam Ibis Lars Koch er der flere årsager til, at coronapandemien har ramt hårdere i verdens fattigste lande.

- Ulighed koster liv. I de fattige lande har man dårligere sundhedssystemer, og man har ikke haft samme adgang til vacciner, siger han.

Under pandemien er 160 millioner mennesker blevet skubbet ud i ekstrem fattigdom. Alene i Uganda vurderer FN, at 2,4 millioner mennesker er blevet skubbet ud i fattigdom.

Ifølge Lars Koch er det første gang i 30 år, at den samlede gruppe af ekstremt fattige er blevet større.

- I fattige lande har staten ikke kunne holde hånden økonomisk under virksomhederne, som vi så det i Danmark. Virksomheder er faldet sammen, og folks arbejde er forsvundet, siger han.

En anden årsag til, at pandemien har haft mere voldsomt fat i verdens fattigste lande er, ifølge Lars Koch, at de fattige lande ikke har haft samme mulighed for at vaccinere deres borgere.

I de rige lande er 73 procent af befolkningen vaccineret. I verdens fattigste lande er kun seks procent af befolkningen vaccineret.

- Vaccinerne er ikke blevet ligeligt fordelt. Det er blandt andet, fordi rige lande har insisteret på ikke at frigive vacciner, siger han.

Ifølge Lars Koch er skaden nu sket i verdens fattigste lande. Og den kan blive svær at rette op på.

- Det kalder på selvrefleksion, for pandemien er ikke ovre, før den er ovre for alle. Det er nu, at vi skal opbygge modstandsdygtighed til den næste krise i de fattige lande. Der skal blandt andet investeres i sundhed og uddannelse, siger han.

Fredag er det to år siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) første gang lukkede Danmark ned som følge af covid-19.

Carlsberg indstiller produktion og salg af Carlsberg-øl i Rusland.

Det meddeler Carlsberg i en fondsbørsmeddelelse onsdag aften.

- Vi er dybt chokeret over de forfærdelige begivenheder, der udfolder sig i Ukraine. Millioner af liv bliver berørt, og vi fordømmer de voldelige handlinger og aggressionen, vi er vidner til, skriver Carlsberg Groups direktør Cees't Hart.

I meddelelsen skriver Carlsberg, at deres førsteprioritet er, at hjælpe deres 1300 ansatte i Ukraine, og at de har foretaget sig flere ting for at sikre disse sikkerhed og helbred. Derudover oplyser Carlsberg, at de sammen med Carlsbergfonden og Tuborgfonden vil donere 75 millioner kroner til nødhjælpsarbejdet i Ukraine.

Sidste uge meddelte bryggerigiganten, at den ikke længere ville foretage nye investeringer i Rusland.

Carlsberg har siden år 2000 desuden været ejer af bryggeriet Baltika, der ligger i Rusland.

Baltika-bryggeriet vil fortsat producere øl i Rusland. Det sker, fordi man ønsker at understøtte de 8400 ansatte og deres familier, meddeler Carlsberg i fondsbørsmeddelelsen.

Ølgigantens fortsatte produktion af Baltika-øl er noget erhvervskommentator på Politiken Leif Beck Fallesen hæfter sig ved.

- Det er en tøvende tilbagetrækning, når man fortsat producerer Baltika, men man kan ikke sidde udviklingen i Ukraine overhørig. Var Carlsberg som selvstændigt mærke blevet i Rusland, ville de risikere en række shitstorms, der ville ramme et brand, de har brugt millioner på at opbygge, siger han.

Danske Carlsberg er blot det seneste af en række store brands, der indstiller sine aktiviteter i Rusland efter den russiske invasion af Ukraine.

Coca-Cola har meddelt, at de stopper alle forretningsaktiviteter i Rusland, og det samme har Starbucks, der dermed også lukker de kaffebarer, der drives med licens fra selskabet.

Lige så har Mcdonalds midlertidigt lukket sine 847 restauranter i Rusland.

Flere luksusmærker har også suspenderet deres aktiviteter i Rusland.

Det omfatter alt fra sportsvogne som Ferrari og Lamborghini til urproducenten Rolex.

Modekoncerner som Chanel, Louis Vuitton og Gucci har også stoppet deres aktiviteter i Rusland i de seneste dage.

Velkommen til et overblik over dagens nyheder, der endnu en gang i altoverskyggende grad handler om krigen i Ukraine.

I dag skal vi forbi dieselpriser, bekymrende meldinger fra Tjernobyl-værket og Danmarks endnu tættere bånd til en vores naboer.

I afdelingen for andet end Ukraine skal vi forbi den svenske Søren Brostrøms nye job og en tiltale om svindel for hundredevis af millioner danske kroner.

God læselyst.

Ikke siden 2006 har det været dyrere at fylde bilen med diesel frem for benzin. Årsagen findes i den russiske invasion af Ukraine.

Onsdag lyder listeprisen for en liter diesel på 17,69 kroner, mens listeprisen for en liter benzin er på 17,39 kroner. Det viser nye tal fra Circle K.

- Vi skal helt tilbage til 2006, hvor orkanen Katrina i Den Mexicanske Golf gav et lignende spring, siger Jesper Dan Holst Rasmussen, seniormanager for prisfastsættelse hos Circle K.

Ifølge Ukraines statslige atomkraftselskab Energoatom er der risiko for øget radioaktiv stråling fra det nedlagte Tjernobyl-atomkraftværk, der er under de russiske styrkers kontrol.

Det sker efter en strømafbrydelse, der betyder, at det ikke er muligt at afkøle atombrændsel.

Det Internationale Atomagentur (IAEA) oplyste tirsdag i en pressemeddelelse, at det har mistet forbindelsen til atomkraftværket, og at det i øjeblikket ikke kan få adgang til værkets sikkerhedsovervågning.

Ifølge Sven Poul Nielsen, der er seniorforsker emeritus ved DTU Miljø, vil en eventuel eksplosion nær kuplen eller i områdets atomaffald ikke kunne udlede radioaktive stoffer i en mængde, der vil få betydning for resten af Europa. Steen Nordstrøm, der er chef for nukleart beredskab hos Beredskabsstyrelsen, skriver på Twitter, at der ikke er målt forhøjet stråling i området nær det gamle a-kraftværk.

Sveriges svar på Søren Brostrøm - statsepidemiolog Anders Tegnell - forlader sit job i den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.

Tegnell har i stedet fået job i Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Her skal han arbejde for WHO's globale vaccinationskampagne.

Ligesom Brostrøm blev Tegnell en kendt offentlig skikkelse i Sverige, men ikke altid med et positivt fortegn. Sveriges mere lempelige coronastrategi er blevet mødt af stærkt kritiske røster.

På et pressemøde onsdag eftermiddag tonede statsminister Mette Frederiksen (S) frem side om side med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre. Emnet var krigen i Ukraine, som på 13 dage har fået Vesten til at tage et nærmere kig på dens samarbejdsaftaler.

Pressemødet fulgte et møde mellem statsministrene om den sikkerhedspolitiske situation i Vesten og i Norden. Det gjaldt i særdeleshed spørgsmålet om energi, fortalte Mette Frederiksen.

Statsministrene gav hinanden håndslag på at styrke samarbejdet mellem landene, men når det handler om energi, kan Danmark komme til at stå i en prekær situation, hvis hanerne for den russiske gas lukkes.

Norge står ved sine forpligtelser til at levere gas til Europa, fortalte Jonas Gahr Støre, men Norge har - som Mette Frederiksen udtrykte det - “spændt hanerne” for den norske gas så meget, som det kan lade sig gøre, og kan dermed ikke levere ekstra gas til Danmark.

En 52-årig britisk statsborger er onsdag blevet tiltalt for at have svindlet 320 millioner kroner ud af den danske statskasse i den såkaldte udbyttesag.

Briten er den niende tiltalte i sagen, og ifølge anklagemyndigheden bedrog han Danmark ved at indberette fiktive aktiehandler.

- Der er tale om en meget alvorlig og omfattende sag, og der ligger en flerårig, kompliceret efterforskning til grund for tiltalen, udtaler Per Fiig, chefanklager i National Enhed for Særlig Kriminalitet, i en pressemeddelelse om tiltalen.

***

Den første person i verden med et genmodificeret svinehjerte levede to måneder med hjertet.

Det oplyser University of Marylands medicinske afdeling, som stod bag den særlige operation, onsdag på sin hjemmeside.

Den 57-årige amerikaner David Bennett fik indopereret et genmodificeret svinehjerte 7. januar. Han døde tirsdag og levede dermed to måneder med svinehjertet.

Operationen var første gang, at læger med succes foretog sådan en type behandling.

Bennett døde, efter at hans tilstand for flere dage siden forværredes.

Det fremgår ikke, om hans krop begyndte at afvise det særlige hjerte. Men universitetet oplyser, at hjertet fungerede "rigtig godt" i flere uger uden tegn på at være blevet afvist af kroppen.

Kirurgerne og forskerne bag operationen takker Bennett for at være en "modig og nobel patient".

De siger, at behandlingen har givet vigtig viden på området. Viden, som kan bruges i fremtiden.

- Vi har opnået uvurderlig indsigt og lært, at det genetisk modificerede svinehjerte kan fungere godt i menneskekroppen.

- Vi forbliver optimistiske og planlægger at fortsætte vores arbejde med fremtidige kliniske forsøg, siger Muhammad M. Mohiuddin, professor i kirurgi ved universitet i en erklæring.

Også Bartley P. Griffith, som stod for den historiske operation, mener, at behandlingen har givet "uvurderlig indsigt".

Han håber, at det kan bruges fremover til at forbedre behandlingen og "potentielt sikre livreddende fordele for fremtidige patienter".

David Bennett sagde ja til at få svinehjertet, efter at han var blevet erklæret uegnet til at modtage et organ fra et andet menneske.

David Bennetts søn, David Bennett Junior, siger i en erklæring, at familien er folkene bag operationen "dybt taknemmelig".

- Deres grundige indsats og energi gav min far en umættelig vilje til at leve og skabte et håbefuldt miljø under en kamp, der var op ad bakke.

- Vi var i stand til at have nogle dyrebare uger sammen, mens han kom sig efter operationen. Uger, som vi ville have været foruden, hvis det ikke var for den mirakuløse indsats, siger han.

Det svin, som David Bennett modtog et hjerte fra, havde fået fjernet et gen, der er ansvarligt for at producere et særligt sukkerstof.

Var dette gen ikke blevet fjernet, ville det straks have udløst en kraftig immunreaktion i Bennetts krop og ført til, at hjertet blev afvist.

En humanitær katastrofe udspiller sig lige nu i den ukrainske by Mariupol.

Byen har i over en uge været belejret af russiske styrker, der har omringet havnebyen i det sydøstlige Ukraine.

Mariupols godt 400.000 indbyggere har hverken vand, varme eller elektricitet, og folk er nødt til at smelte sne for at få væske i kroppen.

Nyhedsbureauet AP havde tirsdag en fotograf inde i den belejrede by, og billederne taler sit tydelige sprog. Situationen i Mariupol er desperat.

Der ligger lig i gaderne, folk går grædende rundt i ruinerne af deres udbombede hjem, og de fortvivlede indbyggere er begyndt at plyndre de få butikker, der stadig har dagligvarer på hylderne.

- Vi har ingen elektricitet, vi har ingenting at spise, vi har ingen medicin, vi har ingenting, fortæller Ludmila Amelkina til AP.

Sky News fortalte søndag den barske historie om en ung ukrainsk mor, hvis 18 måneder gamle søn mistede livet under et russisk angreb på Mariupol.

På hospitalet i Mariupol arbejder lægerne i døgndrift og under umulige forhold, fortalte lægen Evgeniy Dubrov til Sky News:

- Vi fortsætter arbejdet uden elektricitet eller varme. Vi har arbejdet i mere end en uge uden pause.

Lørdag advarede nødhjælpsorganisationen Læger Uden Grænser om en "katastrofal" situation i Mariupol, ligesom de understregede nødvendigheden af, at civile bliver evakueret hurtigst muligt.

Mariupol er en af flere ukrainske byer, hvor Rusland og Ukraine har forsøgt at blive enige om våbenhvile og en såkaldt humanitær korridor, så civile kan slippe ud af byen uden at blive beskudt.

Indtil videre har alle forsøg været forgæves.

Begge parter beskylder hinanden for at bryde våbenhvilen, men det er ikke det eneste, der forhindrer Mariupols indbyggere i at slippe ud af den belejrede by.

Søndag måtte Røde Kors afbryde endnu et forsøg på evakuering, fordi hjælpeorganisationen opdagede, at den "sikre" rute ud af byen var mineret.

- Så snart de nåede til første kontrolpost, opdagede de, at der var miner på vejen, fortæller Dominik Stillhart, direktør for Det Internationale Røde Kors’ missioner.

Røde Kors anslår, at omkring 200.000 civile ønsker at forlade byen.

Situationen i Mariupol ventes kun at blive værre i den kommende tid. En sibirisk kulde har nemlig retning mod Ukraine og det vækker bekymring hos flere nødhjælpsorganisationer.

Allerede nu oplever flere steder i landet dagtemperaturer under frysepunktet, men temperaturen kan de kommende dage falde helt ned til minus 20 grader om natten.

Red Barnet frygter kuldeskader på de mange hjemløse børn, og Røde Kors er lige nu i gang med at sende tæpper ind til de mange nødlidende ukrainere.

Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell forlader sit job i den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Tegnell har i stedet fået job i Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Her skal han arbejde for WHO's globale vaccinationskampagne.

- Jeg har arbejdet med vacciner i 30 år og har samtidig altid brændt for internationale spørgsmål. Nu har jeg fået chancen for at bidrage til det omfattende internationale samarbejde, siger han i en pressemeddelelse.

- Det er stadig meget vigtigt, at vaccinerne når ud til de lande, der ikke har haft økonomiske forudsætninger for at købe deres egne vacciner, siger han.

Tegnell har været med til at udstikke Sveriges strategi i kampen mod corona og været fast inventar på svenske pressemøder om coronasituationen. Han er derfor blevet et profileret og velkendt ansigt i Sverige.

Særligt i begyndelsen af coronakrisen tiltrak Tegnell og Sverige sig en del opmærksomhed i Europa ved at indføre relativt lempelige coronatiltag.

I stedet blev det i høj grad overladt til svenskerne selv at eksempelvis holde afstand i offentligheden og holde sig hjemme ved sygdom.

Tegnell har været statsepidemiolog i Sverige siden marts 2013. Hans post overtages fra og med 14. marts af Anders Lindblom.

Tegnell har tidligere arbejdet i blandt andet WHO og EU-Kommissionen.