Rusland beskylder nu Ukraine for at have iscenesat onsdagens angreb på et børnehospital i den belejrede by Mariupol.

Ifølge det russiske forsvarsministerium var der slet ikke noget russisk luftangreb på børnehospitalet – men to sprængladninger, som ukrainske militsfolk havde anbragt på hospitalet.

- Det påståede luftangreb var en fuldstændigt iscenesat provokation, der skulle fastholde den anti-russiske ophidselse hos det vestlige publikum, sagde Igor Konashenkov, der er talsmand for det russiske forsvarsministerium, torsdag.

Onsdag oplyste den ukrainske regering, at børnehospitalet, der også har en fødeafdeling, var blevet ramt af et russisk luftangreb. Den ukrainske præsident, Volodomir Zelenskij, kaldte det russiske angreb for ”folkemord” og FN’s chef for humanitære anliggender, Martin Griffith, kaldte angrebet ”chokerende og frastødende”.

Børn og gravide såret

Ifølge bystyret i Mariupol blev tre mennesker dræbt ved angrebet. 17 mennesker – heriblandt små børn og gravide kvinder – blev såret.

Vestlige medier har siden vist voldsomme billeder af civile, der blev hjulpet ud fra det bombede hospital.

Rusland har imidlertid fra start afvist historien som ”fake news”.

- Det er informations-terrorisme, kommenterede Maria Zakharova, der er talskvinde for det russiske udenrigsministerium.

Russerne har forklaret, at hospitalet i Mariupol allerede i februar blev tømt for patienter, og siden har fungeret som hovedkvarter for militante, ukrainske nationalister.

Ifølge russerne var det blandt andet den ultranationalistiske Azov Bataljon, der er en helt central del af forklaringen på, at Rusland konsekvent omtaler deres ukrainske modstandere som ”nynazister”.

Rusland: Alle børn og gravide var smidt ud

Det var også den forklaring, som den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tidligere torsdag kom med, da han på et pressemøde blev spurgt ind til angrebet på hospitalet.

Han afviste ikke direkte, at der var tale om et russisk angreb, men forklarede, at der ikke var tale om et angreb på civile:

- Vi har hørt denne patetiske retorik om grusomheder, som angiveligt skulle være begået af den russiske hær, mange gange, svarede han.

Og han understregede, at Rusland allerede for flere dage siden i FN’s Sikkerhedsråd havde oplyst, at hospitalsbygningen var blevet besat af militante personer.

- Alle ventende mødre, alle sygeplejersker og alt andet personale er smidt ud for længe siden. Det var en base for den ultraradikale Azov Bataljon, lød det.

Det var iscenesat

Nu er det russiske forsvarsministerium dog gået et skridt videre og afviser, at Rusland overhovedet var involveret i angrebet.

Ifølge talsmanden for det russiske udenrigsministerium er der klare beviser for, at der aldrig fandt et luftangreb sted:

- Skaderne udenfor og indenfor kan måske snyde et ikke-professionelt massepublikum i Europa og USA, der var målet for hele denne forestilling. Men de kan ikke snyde eksperterne, sagde talsmanden Igor Konashenkov.

Hvis det havde været et luftangreb, så havde hospitalsbygningen ikke stået endnu, slog han fast.

Tidligere torsdag offentliggjorde den russiske ambassade i Storbritannien et tweet, der påstod, at billedet af den unge kvinde, som kan ses ovenfor, var iscenesat. Ifølge ambassaden var der tale om en ukrainsk modeblogger, der spillede rollen som såret.

Twitter valgte kort efter at fjerne tweetet, fordi det blev betragtet som "falsk".

Ifølge TV 2’s korrespondent i Ukraine, Rasmus Tantholdt, er det altid svært at vide, hvem der har ret i en informationskrig mellem to parter.

- Det er svært at vide, hvem man skal tro på. Vi ved faktisk ikke, om den ukrainske militsorganisation var til stede på hospitalet, eller om det var en ukrainsk ”false flag”-operation. Men Sergej Lavrov sagde også i dag, at der slet ikke var en russisk invasion af Ukraine. Så troværdigheden er ikke stor, siger Rasmus Tantholdt.

Man kan se det lidt som et dominospil.

For på sin egen besynderlige måde kommer krigen i Ukraine til at spille en direkte rolle for danskernes økonomi.

Det seneste eksempel er inflationen, der i februar nåede sit højeste niveau siden 1989, men som meget vel kan blive endnu højere i den kommende tid.

- Inflationen tager til i styrke, og Ruslands invasion af Ukraine vil sende inflationen yderligere på himmelflugt, skriver Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI), i en analyse.

Regningen bliver sendt videre

Forklaringen er lidt som dominobrikkerne, der falder. Det ene skubber til det andet, der sætter det næste i bevægelse.

Da coronakrisen i foråret 2020 lukkede samfund over hele verden ned, faldt prisen på ting som naturgas, olie og el.

Efterhånden som samfund genåbnede, og produktionen kom tilbage – og i mange tilfælde overgik niveauet fra før krisen – steg priserne, og allerede sidste efterår og vinter satte særligt el- og gaspriserne rekorder.

Det er ikke mindst disse, de såkaldte energipriser, der har skubbet inflationen op på et niveau, der ikke er set, siden Berlinmuren faldt.

Men da de russiske kampvogne rullede ind i nabolandet Ukraine, steg usikkerheden, og det samme gjorde energipriserne. Olieprisen tog blandt andet et ordentligt nøk op, fordi Rusland er verdens tredje største olieeksportør.

For mange danskere kan denne udvikling ses, når bilen skal fyldes op med benzin eller diesel.

Problemet med stigende priser på el, gas og olie er, at det er meget svært at undvære på den korte bane. For almindelige mennesker er det, hvad der holder bilen kørende og huset varmt.

For virksomheder kan selve produktionen være bundet op på energiformerne, og derfor har de i mange tilfælde set stigende udgifter til at producere deres varer.

- Vi har set de her store stigninger i el-, gas- og olieprisen, og vi har i lang tid undret os over, at priserne ikke stiger mere på varer. Virksomhederne har i lang tid været udsat for et stort prispres, og nu begynder de så at sende de prisstigninger videre til forbrugerne, siger Søren V. Kristensen, der er cheføkonom ved Sydbank, til TV 2.

Europas brød- og nikkelkurv

Men selvom de hastigt voksende energipriser udgør en central del af den tiltagende inflation, er olie, el og gas langtfra den eneste årsag til, at danskerne nu skal bruge flere penge for at købe de samme varer.

Dels er det nemlig vanskeligt at adskille de enkelte dele i økonomien – som da en voksende elregning fik en bager til at hæve prisen på sine fastelavnsboller – og dels fordi krigen i Ukraine direkte påvirker en lang række af de råvarer, vi og resten af verden bruger konstant.

Det gælder eksempelvis hvede, der steg omtrent 50 procent i pris efter invasionen, og som ventes at få direkte betydning for fødevarepriserne i Danmark. Data fra Danmarks Statistik viser, at fødevarer overordnet set allerede er blevet 5,7 procent dyrere end for et år siden.

For brød- og kornprodukter har inflationen været endnu højere det seneste år.

Men over de kommende måneder kan det meget vel blive endnu mere. Ukraine kaldes nemlig ofte for "Europas brødkurv", og Ukraine har tidligere i denne uge indført et forbud mod eksport af blandt andet korn.

Derudover er både Rusland og Ukraine blandt verdens største producenter af fødevarer og står for 30 procent af den globale eksport af hvede.

- Bliver to af verdens største eksportører ramt af en længerevarende konflikt, får vi en situation, som for alvor kan sætte fut under priserne, har Ole Sloth Hansen, råvareanalytiker i Saxo Bank, tidligere sagt til TV 2.

Også metaller, der bruges i fremstillingen af store og små varer, bliver påvirket af krigen.

Ikke mindst grundstoffet nikkel, der har en lang række anvendelsesformer, såsom i bilbatterier, er steget voldsomt i pris, da Rusland er én af de førende eksportører i verden. Det samme gælder zink, et andet grundstof, der også skød op til rekordniveau efter den russiske invasion.

En reel udfordring

Torsdag kunne TV 2 fortælle, at der blandt flere af landets største banker er en tro på, at inflationen bliver endnu højere end den har været de seneste år.

I rundspørgen blandt fire af landets største banker lød forventningen, at inflationen i 2022 kan nå helt op på seks procent. Fra Sydbank lød prognosen på en inflation for året på 5,7 procent. Det skyldes ikke mindst krigen i Ukraine, fortæller Søren V. Kristensen, der er cheføkonom i banken:

- Krigen i Ukraine har simpelthen sendt priserne endnu højere op på energi, fødevarer og en helt masse industrimetaller. Det begynder at blive en reel udfordring for dansk økonomi, siger han til TV 2.

Skal man finde et håb, kan det være, at flere af de råvarer, der er steget voldsomt i pris, torsdag har taget et relativt stort dyk siden deres pristop tidligere på ugen.

For gas gælder det eksempelvis, at prisen lige nu er 60 procent lavere, end da den var højest i mandags. Olieprisen er faldet cirka 12 procent siden tirsdag, og hvede handles lige nu omtrent 14 procent lavere, end da det var dyrest.

- Gas, olie og flere andre råvarer kom lidt ned i pris i går, men der skal yderligere kraftige fald til, hvis vi skal undgå, at inflationen går kraftigt i vejret, skriver DI’s cheføkonom Allan Sørensen i en analyse.

Den retssag, der sendte Renate Bach syv år i fængsel for 14 drabsforsøg på sin mand, skal måske åbnes på ny.

I hvert fald overvejer hun sammen med sin familie og advokat Luise Høj at sende en ansøgning til Den Særlige Klageret om at få sagen genoptaget.

Det fortæller advokat Luise Høj.

Overvejelserne kommer, efter at det i dokumentaren ‘Forgiftet af konen?’ står klart, at Renate Bach højst sandsynligt lider af den psykiske lidelse Münchausen by proxy. Men det var slet ikke en del af hendes mentalerklæring, af politiets efterforskning eller af retssagen.

Og det var en klar fejl, vurderer eksperter i dokumentaren, men også Luise Høj.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at det skulle have været fremme under sagen. Det kunne have haft afgørende betydning for den. På den måde må man sige, at grundlaget for at genoptage den er til stede, siger hun.

Et sygdomsbetinget motiv

Renate Bachs mand, Erik Bach, faldt i 2018 ned fra et tag og brækkede i den forbindelse armen og fik et bækkenbrud. Efter at være blevet opereret kom han hjem til sin kone og var sengeliggende i flere uger.

Dagen inden han skulle begynde til genoptræning, fik han sit første bevidsthedsfald. Det blev starten på et halvt års indlæggelsesforløb på tre forskellige hospitaler med 14 bevidsthedsfald i alt.

Hvad der førte til anfaldene, anede lægerne ikke. Ikke før overlæge Klaus Hansen på neurologisk afdeling på Rigshospitalet fik en mistanke om, at det var Renate Bach, som forgiftede sin mand. Ved det 14. anfald fik Erik Bach derfor taget blodprøver, der blev taget prøver fra hans maveindhold, og den mad, han havde spist, blev testet.

Det viste, at han havde fået det muskelafslappende stof Baclofen. Et stof politiet også fandt hjemme hos Renate Bach.

Men fordi hun med stor sandsynlighed lider af Münchausen by proxy, har det aldrig været hendes hensigt at dræbe Erik Bach. Selvom hun i retssalen blev dømt efter den stærkeste drabshensigt. Og det var også en fejl, mener Luise Høj.

- Jeg mener, at der kan være tale om, at hun er blevet fejlbedømt. Det er en sag, hvor man har efterlyst et motiv, og det har ligget lige for, at motivet var sygdomsbetinget, siger hun.

Hvis hun var blevet diagnosticeret med Münchausen by proxy, og det havde været en del af sagen, ville hun højst sandsynligt stadig være blevet straffet, men ikke lige så hårdt, er vurderingen.

Sandheden

Renate Bachs familie håber, at sagen bliver genoptaget. Erik Bach håber dermed, at hun kan få en dom, “der passer til de forhold, der findes,” som han siger.

- Der er ikke noget, som skal skubbes ind under gulvtæppet. Ret skal være ret, og sandheden skal frem. Det kan godt være, at sandheden sommetider er ilde hørt, men det er der ikke noget at gøre ved, siger Erik Bach, der føler, at systemet har svigtet familien ved ikke at se Renate Bachs sygdom og i stedet fremstille hende som en morder.

Sandra Bach er enig:

- Sandheden er ikke altid rar, og det er den heller ikke for os i dag, men ret skal være ret, siger hun.

Hun mener, at Renate Bach er blevet dømt på falsk grundlag.

- Det er med den viden, vi har i dag, hun skal dømmes. Vi kan håbe, at hun kan få noget hjælp ved at erkende, at hun er psykisk syg, og at hun aldrig har haft et ønske om at slå min far ihjel, siger Sandra Bach.

- I proces

Men om det bliver til en genoptagelse af sagen er endnu uvist.

Renate Bach er endnu ikke blevet diagnosticeret med Münchausen by proxy, men som Luise Høj siger, er “det i proces”.

Hvis hun får diagnosen, og hun og familien vil have sagen genoptaget, kan der sendes en ansøgning til Den Særlige Klageret, som skal vurdere den.

- Derfor er vi blevet enige om, at hun ikke skal beslutte sig endeligt endnu, om sagen skal tages videre, siger Luise Høj.

Hverken Anklagemyndigheden eller Syd- og Sønderjyllands Politi har ønsket at kommentere sagen.

Se 'Forgiftet af konen' på TV 2 PLAY nu.

Krigen i Ukraine fortsætter med at trække skygger over hele jordkloden.

I dag skal vi forbi verdenslederes appel til Vladimir Putin, hvordan krigen rammer den danske befolkning på pengepungen samt statsministerens frygt for de våben, som Rusland har til rådighed.

Velkommen til dagens overblik. Tak, fordi I læser med.

Macron og Scholz kræver våbenhvile i samtale med Putin

To lande, hvis ledere Ruslands præsident, Vladimir Putin, historisk har haft særlig interesse i at mødes med, stiller nu konkrete krav.

Det er Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz. Torsdag drøftede de Ruslands invasion i Ukraine med den russiske præsident.

Under samtalen krævede Macron og Scholz, at der indføres en øjeblikkelig våbenhvile i Ukraine. Det lød desuden, at en løsning på situationen skal komme gennem forhandlinger mellem Rusland og Ukraine.

De tre verdensledere aftalte at være i tæt kontakt de kommende dage.

Sådan rammer krigen i Europa din indkøbskurv

Den russiske invasion af Ukraine har allerede fået noget nært ubeskrivelige konsekvenser for befolkningen. Med et væld af vestlige sanktioner mod Rusland kommer befolkningen i Danmark imidlertid også til at kunne mærke krigen på pengepungen.

Fire af de største banker i Danmark skønner, at inflationen vil nå helt op på 6 procent i år. Siden Rusland invaderede Ukraine, er priserne på flere varer steget til vejrs – heriblandt på fødevarer som mejeriprodukter, hvede og kød.

Det kommer til at kunne mærkes, når befolkningen i Danmark fylder indkøbskurven med varer. Rusland og Ukraine tegner sig for en tredjedel af verdens samlede hvedeeksport, og på bare et år er prisen på hvede steget med 24 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Statsminister frygter Ruslands brug af våben i krig i Ukraine

Flere vestlige lande frygter, at Rusland vil bruge kemiske våben under krigen i Ukraine.

Den frygt deler statsminister Mette Frederiksen (S). Det sagde hun i forbindelse med et besøg torsdag i forsvarsalliancen NATO's korpshovedkvarter i Polen.

- Vi ved, at Putin har adgang til våben, som, vi fra Vesten mener, er helt uacceptable at bruge på mennesker. Risikoen er der, siger Mette Frederiksen ifølge Ritzau.

USA har meddelt, at verden skal være opmærksom på, om Rusland bruger kemiske våben eller biologiske våben.

Rusland kalder meldinger om bombet børnehospital ”fake news”

Onsdag blev et børnehospital ramt af artilleri i den ukrainske havneby Mariupol. Kort efter blev nyheden ledsaget af voldsomme billeder af murbrokker og tilskadekomne - heriblandt gravide.

Men det er ikke noget, russiske myndigheder vil have siddende på sig. Ruslands stedfortrædende FN-ambassadør Dmitry Polyanskiy tog efter angrebet til Twitter for at sætte ord på, hvad der ifølge Rusland virkeligt fandt sted.

Meldingerne fra FN og Ukraine er slet og ret “fake news”, lød det fra den russiske ambassadør, da Rusland allerede 7. marts meddelte, at hospitalet var blevet et tilholdssted for “radikaliserede” ukrainere.

Billedmateriale fra nyhedsbureauet AP viser imidlertid, hvordan sårede civile flygter fra hospitalet. Iblandt dem ses blandt andet fødende kvinder og små børn. Ifølge Mariupols byråd er tre personer - heriblandt en pige - omkommet i forbindelse med angrebet.

Nu anbefales coronatest kun i særlige tilfælde

Og nu til den eneste afstikker fra krigsnyhederne.

Sundhedsstyrelsen lemper nu anbefalingerne for, hvornår man behøver at lade sig teste for covid-19. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

- Nu kan vi nøjes med, at man lader sig teste, hvis der er en særlig sundhedsfaglig grund til at gøre det, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg.

Et eksempel kan være situationer, hvor et testsvar kan give anledning til tidlig behandling mod covid-19 for at reducere risikoen for indlæggelse og alvorlig sygdom.

De daglige smittetal kommer til at falde i den kommende tid. Det skyldes især nye og ændrede anbefalinger om test for Coronavirus.

Mindre smittetal betyder dog ikke nødvendigvis, at der reelt er færre smittede i samfundet. Det forklarer Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI).

- Vi vil kunne se et fald, alene fordi vi opdager færre tilfælde, når der ikke testes så bredt, siger hun.

Torsdag har Sundhedsstyrelsen ændret anbefalingerne for test, så man kun skal testes for Coronavirus i særlige tilfælde.

Et eksempel på et af de tilfælde kan være situationer, hvor et testsvar giver anledning til tidlig behandling mod covid-19 for at reducere risikoen for indlæggelse og alvorlig sygdom.

Langt færre testes

De nye testanbefalinger betyder, at SSI, der dagligt opgør smittetallene for Coronavirus, forventer, at langt færre vil blive testet.

- Det betyder, at vi vil se et faldende smittetal og måske en stigende positivprocent, fordi det er dem, der er mere syge, der vil blive testet, siger Tyra Grove Krause.

Hun fortæller, at man - ligesom andre gange, hvor teststrategien er blevet ændret - skal se på flere tal for at få et retvisende billede af epidemien.

- Man skal selvfølgelig følge smittetallet, men man bliver også nødt til at kigge på, hvordan positivprocenten ændrer sig.

- Vi kan stadig følge godt med i antallet af nyindlagte og antallet af indlagte. Man skal bare forberede sig på, at der er i øjeblikket er mange, der er indlagt med og ikke på grund af covid-19, siger hun.

Antal indlagte ventes at falde

Tyra Grove Krause forklarer, at også antallet af indlagte med covid-19 vil falde den kommende tid.

Af den seneste tendensrapport fra SSI fremgår det, at 52 procent af dem, der i uge syv var indlagt med Coronavirus, var indlagt på grund af Coronavirus.

Tyra Grove Krause vurderer, at andre overvågningssystemer får endnu større betydning, når testmønstret ændrer sig.

- Det er vores spildevandsovervågning, hvor vi følger, hvor meget virus der er i vores spildevand. Det siger noget om smittetrykket.

Hun forklarer, at SSI også har en stikprøvebaseret overvågning af personer, der kontakter deres læge ved luftvejssymptomer og bliver testet.

- Derudover vil vi prøver at afdække, om vi også kan bruge frivillige, som tager en hjemme-PCR-test over en periode for at se, om det er noget, vi kan bruge til i bedre grad at følge smittetrykket blandt dem, der ikke bliver alvorligt syge, og som ikke er i særlig risiko for at få et alvorligt forløb, siger hun.

Sundhedsstyrelsen lemper nu anbefalingerne for, hvornår man behøver at lade sig teste for covid-19.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

- Nu kan vi nøjes med, at man lader sig teste, hvis der er en særlig sundhedsfaglig grund til at gøre det, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg.

Et eksempel kan være situationer, hvor et testsvar kan give anledning til tidlig behandling mod covid-19 for at reducere risikoen for indlæggelse og alvorlig sygdom.

Symptomer er ikke lig med test

En række personer kan være i målgruppen for tidlig behandling. Det gælder personer på 65 år samt andre personer i øget risiko for alvorligt forløb med covid-19. Gravide er også en del af den potentielle målgruppe.

- Det er derfor vigtigt, at den gruppe lader sig teste hurtigst muligt, hvis de får symptomer på covid-19 og føler sig syge, og at de kontakter egen læge, hvis de får en positiv test, siger Bolette Søborg.

De nye anbefalinger betyder, at en stor del af befolkningen ikke længere behøver at lade sig teste, hvis de får symptomer på covid-19.

Derfor er der heller ikke længere behov for, at kontakter til personer med covid-19 bliver testet.

Baggrunden for de lempede anbefalinger er, at der ifølge styrelsen er kontrol med epidemien. Smittetallene er lave, og antallet af indlæggelser er lave og stabile, lyder forklaringen.

Stadig fokus på særligt sårbare

Selvom der er kontrol med epidemien, og testanbefalingerne er lempet, vil der fortsat være særlige behov i sundheds- og plejesektoren.

I sundhedsvæsenet og på plejehjem, hvor der opholder sig særligt sårbare personer, vil der fortsat være behov for at håndtere og begrænse udbrud af smitte.

De samme steder vil der stadig skulle sættes gang i aktiv smitteopsporing ved smittetilfælde.

Det bliver dyrere at fylde indkøbsvognene op.

Siden Rusland invaderede Ukraine, er priserne på flere varer steget til vejrs – heriblandt på fødevarer som mejeriprodukter, hvede og kød.

Det her kommer til at få betydning på sigt – ingen tvivl om det

Palle Jakobsen, markedsanalytiker hos Agrocom

Især priserne på korn er der stort fokus på lige nu, fortæller Palle Jakobsen, som er markedsanalytiker hos analyse- og rådgivningsvirksomheden Agrocom.

I EU har vi et kornoverskud, hvilket betyder, at vi kun har de høje priser at bekymre os om.

Men i blandt andet Nordafrika, Mellemøsten og store del af Asien har man et kornunderskud.

- Krigshandlingerne i Ukraine kan føre til uroligheder i den arabiske verden – ligesom Det Arabiske Forår i 2010, hvor befolkningen demonstrerede mod høje brødpriser. Jeg kan forestille mig, at vi vil se den slags nyheder igen henover sommeren, hvor der vil være uroligheder over mangel på mad, siger Palle Jakobsen til TV 2.

Selvom vi i Danmark i øjeblikket har et overskud på korn, er lagerne ved at blive mindre. Det skyldes, at EU årligt eksporterer en stor del af sin høst, lyder det fra markedsanalytikeren.

Hvedepriser steget med en fjerdedel

En af de virksomheder, som er ramt af prisstigninger, er Ostebørsen i Vemmelev.

Her kostede 1 kilo ost i august sidste år 80 kroner. Men siden da er prisen steget med 10 kroner.

- Der varsles prisstigninger igen her til april. Lige nu prøver vi at holde priserne nede, men det kan vi ikke for evigt, fortæller Henrik Møller Kastrup, som er osteproducentens direktør.

Rusland og Ukraine tegner sig for en tredjedel af verdens samlede hvedeeksport, og på bare et år er prisen på hvede steget med 24 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Og det mærkes i høj grad hos Ostebørsen.

- Hvede er foder til dyrene. Derfor har det her store konsekvenser, siger Henrik Møller Kastrup til TV 2.

"Rigtig dårlig" høst i 2022

Men så længe der er krig i Ukraine, skal vi forvente, at priserne på blandt andet hvede vil fortsætte med at være høje, fortæller Palle Jakobsen.

For et af de store problemer er, at man ikke kan eksportere hvede igennem Sortehavet på grund af krigen.

- Russerne eksporterer stadigvæk lidt, men i langsomt tempo. Eksporten i Ukraine er lukket helt ned, og krigen påvirker også Rumænien og Bulgarien, fordi de ikke tør sejle ind i Sortehavet af frygt, siger han.

Vi havde forventet, at energipriserne ville blive mere normale nu, men de er blevet alt andet end det

Louise Aggerstrøm, privatøkonom hos Danske Bank

Han forventer desuden, at høsten i Ukraine vil blive ”rigtig dårlig” i 2022 – også hvis krigen skulle ende allerede til sommer.

For foråret nærmer sig, og derfor skal de ukrainske landmænd snart ud på markerne, hvor der skal gødes og såes korn. Men spørgsmålet er, om de vil kunne få dieselolie til deres traktorer, så de kan udføre arbejdet, siger Palle Jakobsen:

- Selvom der vil blive fred, hjælper det ikke at gøde markerne i juni måned, for der er det for sent, og avlen bliver dårlig. Det her kommer til at få betydning på sigt – ingen tvivl om det.

At løfte sanktioner vil hjælpe

I en rundspørge foretaget af TV 2 Business skønner fire af de største banker i Danmark, at inflationen vil nå helt op på 6 procent i år.

En af bankerne er Sydbank, som regner med en inflationsstigning på 5,7 procent.

- Vi havde forventet, at energipriserne ville blive mere normale nu, men de er blevet alt andet end det, og det er derfor, at vi skruer op for inflationsskønnet, lyder det fra Søren V. Kristensen, som er cheføkonom i banken.

Ifølge Danske Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm kan man lægge en dæmper på inflationen, hvis Vesten løfter nogle af sanktionerne mod Rusland.

- Det kan man dog først, når de (Rusland, red.) stopper med at være så aggressive, tilføjer hun.

Største stigning i forbrugerpriserne i over 30 år

I februar er forbrugerpriserne – også kendt som inflation – vokset med 4,8 procent i forhold til året før, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Det er den største stigning på ét år siden 1989.

Især gas og elektricitet har drevet inflationen op, og situationen kan blive værre i den kommende tid, vurderer Søren V. Kristensen, cheføkonom hos Sydbank.

- For ganske få uger siden var mangel på arbejdskraft i vores optik den største trussel mod økonomien. Det har ændret sig efter den russiske invasion af Ukraine, skriver han i en analyse.

Nu er det de stigende priser på energi, fødevarer og en række af andre råvarer, som truer økonomien mest, tilføjer Søren V. Kristensen.

Efter et børnehospital i den ukrainske havneby Mariupol onsdag blev angrebet fra luften, melder officielle russiske kilder nu ud, at der er tale om misinformation spredt af Ukraine og FN.

Ifølge kilderne blev hospitalet bombet med fuldt overlæg, men husede hverken patienter eller personale på tidspunktet for bombningen.

- Det er sådan her, at fake news fødes, skriver Ruslands stedfortrædende FN-ambassadør, Dmitry Polyanskiy, på Twitter som reaktion på, at FN-generalsekretær António Guterres kalder angrebet "forfærdeligt".

Ifølge ham forklarede Rusland allerede 7. marts, to dage før angrebet, at børnehospitalet var ”forvandlet til et militært objekt af radikaliserede”.

Omdannet til "affyringssted"

Dmitry Polyanskiy henviser i sit tweet til en erklæring fra Ruslands repræsentant, Vassily Nebenzia, ved FN’s Sikkerhedsråds briefing om den humanitære situation i Ukraine.

I erklæringen står blandt andet, at den ukrainske hær har ”smidt personale ud” fra børnehospitalet, hvor de i stedet skulle have konstrueret et ”affyringssted”.

Samtidig skulle de ukrainske styrker ifølge Vassily Nebenzia også have ødelagt en børnehave i havnebyen.

Onsdag sagde talskvinden for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, få timer før bombningen, at ukrainske ”nationale bataljoner” havde rømmet børnehospitalet for personale og patienter og i stedet havde oprettet skydestillinger i hospitalet.

FN kalder angreb "frastødende"

Billedmateriale fra nyhedsbureauet AP viser dog, hvordan sårede civile flygter fra hospitalet. Iblandt dem ses blandt andet fødende kvinder og små børn.

Ifølge guvernøren i Donetsk-regionen, Pavlo Kyrylenko, er 17 personer, herunder også højgravide og fødende kvinder, blevet såret i angrebet.

Torsdag oplyser Mariupols byråd på beskedtjenesten Telegram, at tre personer - heriblandt en pige - er afgået ved døden i forbindelse med angrebet.

Samtidig har FN’s chef for humanitære anliggender, Martin Griffith, offentligt fordømt angrebet på børnehospitalet og kalder det ”dybt chokerende” og ”frastødende”. Det siger han til Al Jazeera.

Alligevel afviser Rusland helt, at man skulle være gået efter at ramme civile:

- Russiske styrker affyrer ikke mod civile mål, har en talsmand for det russiske styre i Kreml, Dmitry Peskov, udtalt til Reuters.