Da regeringen i sidste uge præsenterede udspillet til en ny sundhedsreform, argumenterede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blandt andet for en højere aldersgrænse for køb af alkohol.

Blandt andet sagde han til P1, at akutmodtagelserne bliver "oversvømmet" med alkoholforgiftede unge i weekenderne.

En påstand, som en række af landets akutmodtagelser efterfølgende afviste over for TV 2.

Det får nu flere partier til at rette en skarp kritik mod sundhedsministeren.

Blandt andre sundhedsordføreren fra Dansk Folkeparti, Jens Henrik Thulesen Dahl, som kalder det "dybt problematisk", at ministeren ved indgangen til forhandlingerne om sundhedsreformen "kommer med fake news".

- Grundlaget for en saglig forhandling er jo naturligvis, at vi forhandler på et grundlag af fakta, siger Jens Henrik Thulesen Dahl til TV 2.

Ærgerlig retorik

Forslaget om at ensarte aldersgrænsen, så man fremover skal være fyldt 18 år for at købe enhver form for alkoholiske drikke, har indtil videre ikke den store politiske tilslutning.

Radikale Venstre og Enhedslisten bakker op, mens SF tøver og siger, at de hellere vil regulere ved hjælp af priser og tilgængelighed.

På den anden side af midten har de konservative fortsat ikke taget stilling. Det gør partiet først på et gruppemøde tirsdag, lyder det.

Resten af de blå partier var dog hurtige til at rakke forslaget ned, og oven på Heunickes udtalelse om overfyldte akutmodtagelser lyder der da også kritik fra blandt andre sundhedsordfører, Martin Geertsen (V).

Han kalder det ærgerligt, at sundhedsministeren "har behov for at bruge så skarp en retorik".

- Hvorfor ikke holde sig til fakta? Ministeren tegner jo et billede af, at den danske ungdom er historisk forfærdelig og ligger i druk, siger Martin Geertsen til TV 2.

Han pointerer, at antallet af 16-19-årige, der drikker mere end én genstand om ugen, er "raslet ned".

Også Liberal Alliance er ude med riven:

- Hvis regeringens politik er så god, hvorfor er de så nødt til at fortælle usandheder for at overbevise vælgerne om den?, skriver partiet på Twitter.

Ingen kommentarer fra Heunicke

TV 2 har siden fredag forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke. Forgæves.

Til gengæld henviste Sundhedsministeriet fredag til et faktaark, hvor det fremgår, at der på landsplan gennemsnitligt er 15 unge om ugen, der "har kontakt med hospitalet på grund af de skadelige virkninger af alkohol".

For blot at nævne ét eksempel ud af de i alt syv akutmodtagelser, TV 2 har talt med, modtog Odense Universitetshospital i samtlige weekender (fredag, lørdag og søndag, red.) i hele det forgangne år 59 alkoholforgiftede unge i alderen 16-19 år. I 2020 var antallet 40, mens det i 2019 var 75.

Det vil sige, at der i 2019 - hvor tallet altså var højest - gennemsnitligt var 1,4 alkoholforgiftede patienter i alderen 16-19 år forbi hospitalet hver weekend.

TV 2 ville gerne have spurgt Heunicke, hvad han bygger sin udtalelse på, samt hvordan han forholder sig til akutmodtagelserne afvisning og nu også beskyldningen om, at han spreder fake news.

Hverken fredag eller mandag er Sundhedsministeriet vendt tilbage på TV 2s forespørgsel om, hvornår det vil passe sundhedsministeren at stille op til et interview.

Hvis krigen i Ukraine eskalerer, og Rusland lukker for gassen til Europa, vil det få store konsekvenser for dansk økonomi.

Der er ikke noget kortvarigt eller midlertidigt over det

Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister

Sådan lyder meldingen fra finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde mandag.

- Invasionen rammer først og fremmest mennesker i Ukraine. Men det vil også få betydning i resten af verden. Det vil få betydning for os. Vi vil blive ramt, siger han og tilføjer:

- Den gode nyhed er, at vi kommer fra et stærkt udgangspunkt økonomisk.

Parate til at betale prisen

Finansministeriet opstiller tre scenarier for krigens effekt på dansk økonomi.

I det milde scenarie bliver økonomien kun ramt lidt. I det mellemste scenarie bliver økonomien barberet ned med 1,25 procentpoint. Og i det værste scenarie bliver der skåret helt op til 3 procent af væksten.

- Når vi sætter hårdt ind mod Putin, så har det konsekvenser for os selv. Den pris er vi parate til at betale, siger Nicolai Wammen.

Han siger, at lige meget hvad vil krigen få betydning for danskernes økonomi blandt andet på grund af stigende inflation. Og i alle tre scenarier forventer ministeriet, at det vil ramme beskæftigelsen - altså folks job.

Høj usikkerhed

Ifølge Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, vil det værste scenarie betyde, at den danske økonomi bliver 60 milliarder kroner mindre end ellers.

Men alle scenarierne er negative, understreger han.

- Usikkerheden er steget voldsomt. Selvom dansk økonomi har en meget beskeden eksport til Rusland og Ukraine, står landene for en betydelig del af verdens råvare- og landbrugsproduktion.

- Det rammer forbrugerne hårdt på alt fra benzin og boligopvarmning til fødevarer. Det sender for første gang i ti år forbrugernes købekraft i bakgear, skriver han.

Ikke samme hjælp som under corona

Under pressemødet siger erhvervsminister Simon Kollerup (S), at krigen ikke kan sammenlignes med krisen under corona.

Derfor planlægger regeringen heller ikke samme hjælp.

- Der er ikke noget kortvarigt eller midlertidigt over det, som virksomhederne nu står over for. Det ændrer strukturelt på situationen. Krigen er noget andet end coronakrisen.

- Derfor vil der som udgangspunkt heller ikke komme de samme hjælpepakker, som der kom under coronakrisen, siger ministeren.

Samtidig afviser klima-, energi- og forsyningsministeren, at der på nuværende tidspunkt er overvejelser om bilfri søndage, som man så det under oliekrisen i 1970'erne.

For selvom prisen på benzin og diesel stiger markant, er det ikke ensbetydende med, at der er en egentlig oliemangel i Danmark, siger han.

Den ukrainske havneby Mariupol er fortsat under voldsom belejring, men byen nægter at give op.

Rusland havde ellers givet byen til klokken 03 dansk tid natten til mandag til at overgive sig, men det afviste Mariupols borgmester.

Det stiller byen overfor to løsninger, og ingen af dem er behagelige, lyder det fra Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.

- Enten kæmper man til sidste mand, til den ene part overgiver sig. Eller man laver humanitære evakueringer, hvor man tømmer byen for beboere og overgiver byen til den anden part, siger han.

Humanitære korridorer er ikke altid den bedste løsning

Derfor er de humanitære korridorer heller ikke altid den bedste løsning. For det er ofte en del af krigshandlingen, at man får tømt områder for civile, så man selv kan overtage dem, vurderer Anders Ladekarl.

Han har set det flere gange før. Blandt andet i Syrien.

- Man forhindrer os i at få forsyninger til et belejret område, og man håber så at sulte borgerne til overgivelse, siger generalsekretæren.

Det er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen, enig i.

Byens borgere skal ganske enkelt tvinges til at overgive sig.

- Rusland kommer til at fortsætte med at bombe, indtil der ikke er et eneste hus tilbage, siger Anders Puck Nielsen.

I Røde Kors understreger Anders Ladekarl, at det er strid med al humanitær og international lovgivning, at civile ikke kan få lov til at forlade krigsområder, og at der ikke kan komme forsyninger ind til dem, som ikke ønsker at forlade områderne.

- Civilbefolkningen er dem, der i sidste ende bliver de store ofre i konflikten, siger han.

30 børn i kælderen

Det er efterhånden blevet tydeligt i Mariupol, hvor befolkningen nu mangler både fødevarer, vand og strøm. Inden russernes invasion boede der op mod 450.000 mennesker i byen.

Mariupol ligger i Donetsk-regionen i det sydøstlige Ukraine. Den er en strategisk vigtig by i kampen om Ukraine, da den ligger ud til Det Azovske Hav mellem mere østlige dele af Ukraine og Krim-halvøen, som har været under russisk kontrol de seneste otte år.

Det er russerne særdeles magtpåliggende at sikre grænserne for Donetsk, vurderer Anders Puck Nielsen.

Derfor er de nødt til at smide ukrainerne ud af Mariupol, hvilket også har stor symbolsk værdi i krigen.

Røde Kors har stadig personale tilbage i det hus, som den humanitære organisation har i Mariupol. Her bor omkring 30 børn i kælderen, mens de voksne befinder sig i stueetagen. De går kun udenfor for at skaffe vand.

Maden er ved at slippe op, og beboerne har ikke haft varme og el de sidste tre uger.

- Der er konstante bombardementer, og forsyningerne er sluppet op. Så situationen er ret desperat i byen, siger Anders Ladekarl.

Røde Kors kan ikke gøre ret meget for dem, der er tilbage i byen. For det er umuligt at bringe flere forsyninger ind til de sultende borgere i Mariupol.

Folk tog alligevel chancen

Røde Kors har et par gange forsøgt med evakueringer, hvilket er lykkedes i et par tilfælde.

Men de gange, hvor der er forhandlet konkrete korridorer på plads, har Røde Kors måtte stoppe evakueringerne igen, fordi der viste sig at være miner på vejene, fortæller generalsekretæren.

For nogle dage siden lykkedes det omkring 5000 biler at forlade byen i en korridor, som Røde Kors dog ikke anså for at være sikker.

- Der blev skudt på bilerne, men folk tog alligevel chancen. Så evakueringerne sker med fare for folks liv og helbred, siger Anders Ladekarl.

Russerne er gentagne gange blevet beskyldt for at gå efter civile, og indbyggere, som stadig befinder sig i området, beskriver ifølge CNN situationen som 'et helvede på jord'. Satellitbilleder har vist store ødelæggelser i boligområder.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, mener, at belejringen vil "gå over i historien" som en krigsforbrydelse.

- At gøre dette mod en fredelig by er en rædsel, som vil huskes i århundreder, sagde Zelenskij sent lørdag i sin tale til nationen.

Mandag er Ukraine fortsat ikke nået til enighed med Rusland om at få skabt evakueringsveje, der kan hjælpe civile ud af Mariupol, siger den ukrainske vicepremierminister, Iryna Veresjtsjuk, ifølge Reuters.

Man er dog blevet enige om at åbne otte evakueringsveje i en række andre ukrainske byer.

Begrebet flokimmunitet er blevet bredt kendt under coronapandemien som et håbefuldt fremtidsscenarie. Og nu har vi i Danmark nået netop det stadie – i hvert fald for nu.

Sådan lyder det fra Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI).

For mens restriktionerne er løftet, og Danmark er åbent, ser smittetallene kun ud til at gå én vej: nedad.

- Smitten løber ikke så hurtigt længere, fordi der er langt mellem de modtagelige personer, siger hun til TV 2.

Smitten forsvinder jo ikke fra den ene dag til den anden

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet

Immuniteten ses særligt blandt den yngre del af befolkningen, mens de ældre og sårbare stadig er i højere risiko for at blive smittet.

Epidemien ebber ud

Flokimmunitet dækker over, hvornår der er så stor immunitet i befolkningen, at en sygdom ikke længere kan sprede sig bredt i samfundet.

Og SSI's vurdering af den nuværende flokimmunitet i Danmark bakkes op af både Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, og Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret samme sted.

- Epidemien er ved at ebbe ud i Danmark, og det er ikke, fordi der er restriktioner, som holder den tilbage. Det skyldes flokimmuniteten, siger Lone Simonsen.

Smittetallene er generelt faldende, men svinger sig fortsat i disse dage op på mellem 8000 og 11.000 tilfælde om dagen. Men det undergraver ikke argumentet om flokimmunitet, mener Viggo Andreasen.

Antallet af smittede lige nu afspejler nemlig den store bølge, der har været hen over vinteren, og som med foråret i horisonten er ved at løje af.

- Smitten forsvinder jo ikke fra den ene dag til den anden. Når mange har været smittet, vil de også i noget omfang give det videre. Men det vil falde uge for uge, siger Viggo Andreasen.

Jeg tror, vi står rigtig godt

Lone Simonsen, professor på Roskilde Universitet

Lektoren fremhæver, at det er en tendens, vi først har set i byer med højt smittetryk. Tidligere på året toppede smitten eksempelvis i København, hvor antallet af coronapositive nu er lavt.

- Der, hvor virussen har været mest aktiv, ses der nu et fald i smitten. Og de tegn er ved at komme i resten af landet også. Det er helt, som vi forventede, siger Viggo Andreasen.

Ikke blivende immunitet

Der er flere ting, som kan udfordre flokimmuniteten. For i modsætning til sygdomme som kopper og mæslinger varer immunitet mod coronavirus ikke evigt.

- Immuniteten er ikke blivende, ligesom den heller ikke er med influenza. Men jeg tror, vi står rigtig godt med vores blanding af naturlig smitte og immunitet gennem vaccinen, siger Lone Simonsen.

Hvor længe immuniteten holder, vides endnu ikke med sikkerhed, slår Tyra Grove Krause fast. Men SSI regner med, at man er beskyttet "i hvert fald i et halvt år og nok også længere".

Jeg tænker, at den vil have et mildere forløb i os

Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI

Der er dog også en anden skurk, der kan udfordre flokimmuniteten – nemlig en ny variant af coronavirus.

Hvis der kommer sådan en, vil det i nogen grad være "som at starte forfra" med vores modstandsdygtighed, siger den faglige direktør. Og så alligevel ikke:

- Jeg tænker, at den vil have et mildere forløb i os, da vi har en grundlæggende immunitet fra både vacciner og tidligere smitte, som, vi formoder, kan beskytte mod alvorlig sygdom, siger Tyra Grove Krause.

En god og en dårlig nyhed

Der er da også overhængende risiko for, at vi vil se en ny coronavariant, inden året er forbi, spår Viggo Andreasen.

En stor del af verden, som Kina og New Zealand, har nemlig endnu ikke har overstået bølgen med Omikron-varianten, som herhjemme blev dominerende over vinteren.

- På et tidspunkt kommer den også dertil. Og med så mange kommende smittede er der også en større risiko for, at der opstår en ny variant, siger lektoren.

Intet er sikkert. Vi er blevet snydt før

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet Et kvalificeret bud

Der er dog også opløftende nyheder i den afdeling.

For mens SSI forventer, at vi er bedre beskyttet mod alvorlig sygdom fra en ny variant på grund af immunitet, er det Viggo Andreasens bedste overbevisning, at en muteret form for coronavirus i højere grad vil minde om Omikron-varianten frem for Delta-varianten.

Altså at det vil være en mere smitsom, men mindre farlig afart af sygdommen, der vil brede sig.

- Vi har før set, at virus tilpasser sig til at sidde højere oppe i luftvejene i stedet for dybt nede i lungerne, fordi de på den måde smitter mere, siger han.

Viggo Andreasen understreger dog, at der udelukkende er tale om et kvalificeret bud.

- Intet er sikkert. Vi er blevet snydt før, siger han.

Kontakttallet

En indikator på, hvordan det går med den danske flokimmunitet, er kontakttallet. Lige nu er det tal 0,7.

Hvis flokimmuniteten fungerer, vil kontakttallet ligge under 1, selv når vi ingen restriktioner har.

Det er nemlig først, når tallet ryger under 1, at epidemien er aftagende.

På nuværende tidspunkt er kontakttallet dog forbundet med en del usikkerhed, da vi har ændret markant i vores brug af tests.

Og netop den ændrede teststrategi kan gøre det svært præcist at definere, hvordan det står til med pandemien i Danmark.

Men intensivindlæggelserne falder fortsat, hvilket også er et tegn på, at epidemien er på retur.

Derudover ses der også faldende viruskoncentrationer i spildevandet over hele landet, der peger på det samme.

Årets stærkt forsinkede influenzasæson er så småt begyndt at kunne mærkes i det danske sundhedsvæsen.

Mens lægevagten har ”ualmindeligt travlt” i Region Midtjylland, oplever Herlev Hospital og Gentofte Hospital ”en klart stigende tendens” i antallet af influenzaindlæggelser, lyder beskeden til TV 2.

En tendens, der afspejles i tal fra Statens Serum Institut (SSI) over nyindlæggelser med influenza.

På Hvidovre Hospital fortæller overlæge Nina Weiss, at infektionsmedicinsk afdeling lige nu oplever ”en meget kraftig stigning” i antallet af positive influenzapodninger.

Stigningen kommer efter en meget lang periode uden nogen influenzasmittede på afdelingen.

- Det er nok den hyppigste årsag til febersygdom lige nu, siger overlægen til TV 2 og tilføjer, at det ikke er alle indlagte med influenza, der indlægges på grund af infektionen.

Selvom influenzapatienterne bliver flere og flere, er det dog ikke noget, der presser afdelingen på Hvidovre Hospital endnu.

Fyn er mere presset

Mere pressede meldinger kommer fra Fyn, hvor smitten kan mærkes i både almen praksis og hos de indlagte patienter.

Det fortæller Anette Holm, der er ledende overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH), til TV 2/Fyn.

- På hospitaler skal vi både isolere patienter med corona og patienter med influenza, så det skaber en ny udfordring for os, da der fortsat er mange patienter, som er positive for coronavirus, siger Anette Holm.

Indtil videre kan presset godt håndteres, selvom det kræver meget af personalet.

- Vi kan kun håbe, at det ikke bliver en voldsom influenzasæson, særligt for de ældre og svækkede, som er dem, der er i risiko for alvorlig influenzasygdom, siger OUH-overlægen.

Lige nu foregår smitten primært blandt børn, viser tal fra Statens Serum Institut.

Spørgsmålet er, hvor meget smitten vil sprede sig til forældre og bedsteforældre, som er mere sårbare over for smitten, siger Nina Weiss fra Hvidovre Hospital.

Sæsonen er med os

Statens Serum Institut forventer, at smitten vil stige nogle uger endnu.

Afgørende for udviklingen kan det vise sig at blive, at årets influenzasmitte har ladet vente på sig.

De er ikke så alvorligt syge, at man behøver at indlægge dem

Nina Weiss, overlæge på Hvidovre Hospital

Normalt rammer influenzaen i den kolde tid omkring nytår, mens den i år først er dukket op i marts, hvor vejret er bedre, og folk opholder sig mere uden døre.

Det giver håb for, at smittekurven snart knækker, siger både SSI og overlæge Nina Weiss. Men:

- Smitten kan også stige til en meget stor mængde i samfundet, fordi vi ikke er så beskyttede, som vi plejer at være. Vi må se, hvordan udviklingen bliver, siger Nina Weiss.

Ikke alvorligt syge

For nu er alarmklokkerne på landets hospitaler forblevet tavse, og hos Region Hovedstadens Akutberedskab blinker de røde lamper da heller ikke.

Her er telefonkøen til akuttelefonen 1813 ikke fyldt med influenzapatienter, men derimod er tendensen blot ”et let stigende antal opkald om influenzalignende symptomer”.

Opkaldene udgør cirka en procent, oplyser Region Hovedstaden til TV 2.

Årets første influenzapatient har da også til gode at blive indlagt på Hvidovre Hospital, fortæller overlæge Nina Weiss. Langt de fleste influenzaramte bliver hurtigt udskrevet.

- De er ikke så alvorligt syge, at man behøver at indlægge dem. Meget ofte kan vi sende patienten hjem igen med en tabletbehandling, fordi de bestemt er i stand til at klare sig selv, siger hun.

Værdien af sidste års rekordkøb af influenzavacciner ser ud til at være dalet betragteligt.

Vaccinernes evne til at stoppe infektioner er nemlig lig nul hos danskere på 45 år og derover.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i deres nyhedsbrev ’Influenza-nyt’.

Billedet bekræftes af Ramona Trebbien, sektionsleder ved influenzaafsnittet på SSI, over for TV 2.

- Vaccineeffektiviteten i den ældre del af befolkningen har vi fået til ikke at være eksisterende. Vi formoder dog, at der vil være lidt beskyttelse over for alvorlig sygdom, ligesom vi også ser med covid-vaccinerne, siger hun.

Ældre har et svagere immunforsvar end unge mennesker, så ofte reagerer de dårligere på vaccinen

Ramona Trebbien, Statens Serum Institut

For yngre befolkningsgrupper ser effekten ud til at være væsentlig højere.

Mens effekten er beregnet til 71 procent for de 2-6-årige, lyder den på 43 procent blandt personer i alderen 7-44 år.

Begge tal er dog omgivet af en del usikkerhed.

En særlig variant

Den altdominerende influenzavariant i denne sæson er H3N2-varianten, som er en influenza A-type.

Det er blandt andet på grund af denne undertype, at vaccinen ikke beskytter mod influenza hos den ældre del af befolkningen, forklarer Ramona Trebbien.

H3N2 har det med at mutere og ændre sig løbende, hvilket gør det vanskeligt at planlægge, hvilke komponenter årets influenzavaccine skal indeholde.

- Ældre har et svagere immunforsvar end unge mennesker, så ofte reagerer de dårligere på vaccinen. Derudover ser vi ofte, at vaccinerne ikke er supereffektive, når vi har en H3N2-sæson, siger sektionslederen.

Vaccinens effektivitet er også nedsat af, at smitten i år er kommet lang tid efter, at vi i oktober begyndte at vaccinere mod influenza.

Normalt starter sæsonen i december og starten af januar; i år er smitten først kommet i marts.

Hvad vil konsekvensen være af, at vaccinerne ikke er særligt effektive?

- Flere personer vil være modtagelig for en influenzainfektion, siger Ramona Trebbien fra SSI.

Er der også flere, der vil dø?

- Når vi har influenzasæson, så er der jo nogle, som dør, fordi de får en infektion. En infektion kan få det til at vippe, hvis man er ældre eller har en sygdom, der gør, at ens immunforsvar ikke fungerer optimalt.

Indtil videre er der registreret 11 dødsfald med influenza i denne influenzasæson.

Toppen er endnu ikke nået

Fra uge 9 til uge 10 blev antallet af registrerede influenzasmittede fordoblet, og vi har stadig til gode at se toppen af smittekurven, siger Ramona Trebbien.

- Vi ser lige nu en eksponentiel vækst, så vi tror, at der kommer til at være yderligere stigning de næste uger. Hvor lang tid, det varer, er lidt svært at sige.

- Nu går vi ind i foråret, så det kan være, at vi får god gavn af sæsoneffekten, når vejret bliver varmere, og folk er mere ude, siger hun.

Indtil videre har 4010 ud af 126.213 testede fået bekræftet influenzainfektion. Lige nu er det primært de yngre grupper, som bliver ramt af smitten.

Det hænger givetvis sammen med, at nogle små børn ikke har mødt en influenzavirus endnu, da den har været fraværende de sidste par år, siger Ramona Tribbien.

1,7 millioner er blevet vaccineret

I alt har Statens Serum Institut købt 2,5 millioner influenzavacciner ind, og med dem er 1,7 millioner danskere blevet vaccineret.

Vaccinationsprocenten er især høj hos plejehjemsbeboere og 65-81-årige, mens den er lav hos både sundhedspersonale og de yngre målgrupper.

Vaccinen bliver tilbudt til landets sundhedspersonale, alle over 64 år og en række personer i særlige risikogrupper.

Derudover tilbydes den også til børn mellem to og seks år.

Med udspillet til en ny sundhedsreform lægger regeringen op til at ensarte aldersgrænsen, så man fremover skal være fyldt 18 år for at købe enhver form for alkoholiske drikke.

Det skal være med til at reducere børn og unges alkoholforbrug markant, argumenterer regeringen, og dermed også gøre op med antallet af alkoholforgiftede unge.

Et tal, som man må forstå på Magnus Heunicke ligger højt.

- Vi kan se på vores akutmodtagelser, at i weekenderne bliver de oversvømmet med unge mennesker, der kommer ind med forgiftninger, fordi de har drukket for meget, sagde sundhedsministeren til P1 onsdag.

Men hvor stort er problemet med alkoholforgiftede unge egentlig? TV 2 har talt med 7 af landets 21 døgnåbne akutmodtagelser, som alle har svært ved at genkende sundhedsministerens udlægning.

'Måske en eller to i weekenden'

På Odense Universitetshospital modtog de i samtlige weekender (fredag, lørdag og søndag, red.) i hele det forgangne år 59 alkoholforgiftede unge i alderen 16-19 år. I 2020 var antallet 40, mens det i 2019 var 75.

Det vil sige, at der i 2019 - hvor tallet altså var højest - gennemsnitligt var 1,4 alkoholforgiftede patienter i alderen 16-19 år forbi hospitalet hver weekend.

Der ligger ikke 15 unge, berusede mennesker på rad og række

Poul Henning Madsen, ledende overlæge på OUH

Poul Henning Madsen, som er ledende overlæge på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, afviser da også det billede, som sundhedsministeren tegner.

- Der ligger ikke 15 unge, berusede mennesker på rad og række. Der kommer måske en eller to ind i weekenden, siger han til TV 2 Fyn.

Heller ikke på Regionshospitalet Randers oplever de antallet af alkoholforgiftede unge som et problem, der fylder. Her måtte de i løbet af samtlige weekender i 2021 indlægge 23 unge i alderen 16-19 år.

"På ingen måde oversvømmet"

De andre hospitaler, som TV 2 har talt med, har ikke statistik ved hånden. Men de afviser samstemmende beskrivelsen af, at deres akutmodtagelser skulle flyde over med alkoholforgiftede unge.

Blandt andre ledende overlæge Klaus Børch, som "på ingen måde" vil bruge ordet oversvømmet. Han arbejder på børne- og ungeafdelingen i Region Hovedstaden, som tager imod alle regionens alkoholforgiftede unge under 18 år.

- Det er ikke noget væsentligt problem. Selvfølgelig kommer der nogle, der er så berusede, at de må indlægges og må sove den ud. Men det er ikke mange, siger Klaus Børch til TV 2.

Heller ikke på akutmodtagelserne på henholdsvis Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som modtager patienter over 18 år, føler de sig oversvømmet af alkoholforgiftede.

- Det er ikke sådan, at vi er lagt ned af unge, der kommer ind med alkoholforgiftning i weekenderne. Selvom vi selvfølgelig godt kunne tænke os, at der var færre, så er det ikke et område, vi mener, er det største problem, siger afdelingernes ledende overlæge, Jens Rasmussen, til TV 2.

Heunicke afviser interview

TV 2 ville gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvad han bygger sin udtalelse på, og hvordan han forholder sig til akutmodtagelsernes udmeldinger.

Det har ikke været muligt at få et interview.

Sundhedsministeriet henviser i stedet til et faktaark, hvor det fremgår, at der på landsplan gennemsnitligt er 15 unge om ugen, der "har kontakt med hospitalet på grund af de skadelige virkninger af alkohol".

I faktaarket fremgår det ikke, hvad der konkret menes med "skadelige virkninger", eller hvornår gennemsnittet er fra.

Samtidig har det altså ikke været muligt at få svar på, om ministeren mener, at der med 15 unge om ugen på samtlige af landets hospitaler er tale om akutmodtagelser, der er "oversvømmet".

Da regeringen tirsdag fremlagde sundhedsudspillet, mødte forslaget om den højere aldersgrænse for køb af alkohol hurtigt modstand fra de blå partier. Det blev blandt andet kaldt "en fæl omgang formynderi" af Liberal Alliance.