Et sjældent kraftigt nordlys viste sig natten til i dag på himlen over Danmark. Og der kommer en ny chance for at se nordlys i nat.

Velkommen til dagens overblik.

Hård kritik af borgmester

En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i centralforvaltningen i Københavns Kommune dokumenterer ifølge flere fagforbund en ”fuldkommen uacceptabel, krænkende adfærd” fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaards (V) side.

I undersøgelsen foretaget blandt 188 medarbejdere siger 27 procent, at de har oplevet krænkende adfærd. Heriblandt siger 47 procent, at borgmesteren eller den øvrige politiske ledelse stod bag.

Cecilia Lonning-Skovgaard siger til TV 2, at hun "tager ansvar og undskylder".

- Sagen har gjort dybt indtryk på mig, og jeg får professionel sparring, i forhold til hvordan tonen skal være. Og så er jeg helt konkret stoppet med at tage direkte kontakt til medarbejdere, siger hun.

Vil indgå aftale med de Forenede Arabiske Emirater

Justitsminister Nick Hækkerup rejser i denne uge til de Forenede Arabiske Emirater for at underskrive en udleveringsaftale mellem de to lande.

Den skal gøre det muligt at få udleveret eftersøgte kriminelle til retsforfølgelse, heriblandt briten Sanjay Shah, der er den formodede hovedbagmand i udbyttesagen. Også en formodet vanvidsbilist, der påkørte og dræbte en betjent på Langebro i København i 2019, vil kunne udleveres med den nye aftale.

Andre EU-lande har for nyligt indgået lignende aftaler med de Forenede Arabiske Emirater, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Det gælder for eksempel Holland og Belgien.

Tjetjeniens leder hævder at være i Ukraine

Tjetjeniens dybt kontroversielle leder, Ramzan Kadyrov, hævder at være rejst ind i Ukraine, hvor soldater fra hans tjetjenske hær i forvejen kæmper på russisk side.

- Forleden var vi omkring 20 kilometer fra jer, Kyiv-nazister, og nu er vi endnu tættere på. Kan I gætte, hvor tæt på vi er? skriver han i en af flere beskeder på beskedtjenesten Telegram.

Ramzan Kadyrov er ofte blevet beskrevet som den russiske præsident Vladimir Putins ”fodsoldat”, og han har tidligere opfordret Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, til at overgive sig og undskylde til Putin, hvis han vil redde Kyiv.

Hans påståede tilstedeværelse i Ukraine er ikke blevet uafhængigt bekræftet.

Løkkes parti er opstillingsberettiget

Lars Løkke Rasmussens parti er nu officielt opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

Moderaterne har siden september haft vælgererklæringer nok, men Lars Løkke Rasmussen ville ikke søge om opstillingsberettigelse, før partiet kunne præsentere noget politik, sagde han dengang.

I januar præsenterede den tidligere statsminister så nogle af Moderaternes politiske forslag, og 2. marts søgte han Indenrigsministeriet om at få partiet opstillingsberettiget.

Moderaterne har fået partibogstavet M.

Hærværk mod kirke i København

Den russiske-ortodokse kirke i Bredgade i København blev i weekenden overmalet med hagekors og Z’er.

Sankt Aleksander Nevskij-kirken hører ellers ikke under den russisk-ortodokse patriark i Moskva og samler desuden penge ind til flygtninge i Ukraine. Den Lille Havfrue blev i weekenden udsat for lignende anti-russisk hærværk. Københavns Politi efterforsker nu, om der udover symbolerne er sammenhæng mellem de to episoder.

Z’et har været påmalet mange russiske kampvogne i Ukraine og er blevet symbol på støtte til Vladimir Putin og hans krig i Ukraine. Det har man senest set eksemplificeret i den russiske bandyturnering, som er en form for ishockey.

Regeringen vil præsentere sit længe ventede udspil til en sundhedsreform tirsdag på Rigshospitalet. Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Sundhedsreformen, der skal adressere de markante udfordringer i sundhedsvæsnet, som blandt andet stigende levealder har udløst, har været på tegnebrættet længe. Og regeringen er blevet kritiseret for at have udskudt den.

Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede reformen allerede ved Folketingets åbning i 2020. Men så sent som 1. januar 2022 blev den udskudt igen.

Den 12. januar var Mette Frederiksen indkaldt til hastedebat i Folketinget af utålmodige partier på Christiansborg.

Her opremsede statsministeren en række årsager til, at der er behov for en reform af sundhedsvæsenet, der er under pres. Og konkluderede:

- Vi vil derfor præsentere vores udspil til en sundhedsreform og indkalde til forhandlinger her i det første kvartal af det år, der lige er gået i gang.

Patientforeninger opfordrede til handling

I lang tid har regeringen stået på, at det var det forkerte tidspunkt at forhandle om en reform af sundhedsvæsnet, mens man har stået midt i en pandemi.

Men det argument er ikke blevet købt af oppositionen:

- Det har været en bunden opgave, og det tenderer til pligtforsømmelse, at man ikke har gjort noget ved det endnu, lød det fra Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, i december.

I efteråret samme år sendte 44 patientforeninger et åbent brev til regeringen, hvor de anførte, at tiden til snak er overstået. I den sammenhæng sagde Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse, til Jyllands-Posten:

- Det er en skam, at Mette Frederiksen og company tilsyneladende ikke prioriterer sundhed særligt højt på den politiske dagsorden.

Sundhedsvæsen under pres

Sundhedsvæsnet har længe været under et markant pres. Ikke bare ændrer befolkningen sig, der har også været gennemført effektiviseringer i en lang årrække.

Behovet for en sundhedsreform har været en politisk varm kartoffel længe. Forud for det seneste Folketingsvalg i 2019 præsenterede daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen et reformforslag.

Det indebar en nedlæggelse af regionerne, hvilket skabte voldsom ravage i egne rækker.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard (V) har mandag formiddag holdt krisemøde med sine medarbejdere på Københavns Rådhus.

Det sker efter offentliggørelsen af en undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø i forvaltningen, der beskriver omfattende krænkende adfærd fra blandt andet borgmesteren.

Ud af 188 medarbejdere har 51 oplevet krænkende adfærd det seneste år. 24 af de 51 har angivet, at de er blevet krænket af borgmesteren eller den øvrige politiske ledelse.

I et interview med TV 2 undskylder Cecilia Lonning-Skovgaard for sin opførsel. Hun mener dog fortsat, at hun er den rette borgmester.

Erkender "stort medansvar"

Er du en krænker?

- Nej, det er jeg ikke. Men det er klart, at jeg tager det her alvorligt. Det er 24 for mange, der føler sig udsat for dårlig opførsel. Undersøgelsen viser, at der er for hård en tone i mails, at jeg har kontaktet medarbejdere direkte, og så har folk ikke følt sig inviteret til møder. Det skal stoppe, og det er også stoppet.

- Jeg tager ansvar og undskylder.

Hvorfor har der været en hård tone?

- Der er dage med pres på. Det har været et hårdt efterår med valgkamp, man kan udrykke sig for kontant og for direkte, og tingene kan gå for stærkt.

- Jeg har ikke været opmærksom på, at det på grund af magtbalancen kunne opfattes voldsomt, når jeg har kontaktet en medarbejder direkte og bedt dem forklare en sag for mig eksempelvis.

Hvad har du konkret undskyldt for?

- Jeg har undskyldt for mit store medansvar, for at vi har en forvaltning, hvor mange medarbejdere føler sig udsat for krænkende adfærd.

Mener stadig, at det er forsøg på karaktermord

Du har tidligere sagt, at den her kritik er et forsøg på karaktermord på dig. Mener du stadig det?

- Ja, det mener jeg stadig. Der er tegnet et billede af, at samtlige 2000 medarbejdere er bange og utilfredse med mig. Der er tegnet et billede af mig som en, der løber råbende og skrigende rundt, som en, der mobber og tyranniserer. Det er trods alt et meget mere nuanceret billede, der kommer frem. Selvom de 24 er 24 for mange.

Så de lyver, de, der siger, at du mobber og har skabt et uudholdeligt arbejdsmiljø?

- Det ved jeg ikke, hvem der har sagt. Jeg forholder mig til, at det handler om for hård en tone i mails, at jeg har taget direkte kontakt til folk, og at folk er kede af ikke at være inviteret til møder.

Hvordan reagerede medarbejderne på din undskyldning?

- Det er ikke min opgave at rapportere fra et fortroligt møde.

Er tilliden væk?

Tillidsmændene sagde i februar, at tilliden til dig er væk. Hvordan kan du overhovedet fortsætte som borgmester?

- Jeg er folkevalgt, jeg er valgt af københavnerne. Den dialog, jeg har med de tillidsvalgte, foregår i en langt mere fredsommelig tone.

Men som folkevalgt har du så ret til at gøre, hvad du vil?

Det, synes jeg, er at trække det hårdt op. Vi taler om 24 medarbejdere, selvom det er 24 for meget.

Er du enig i, at tilliden til dig er væk?

- Jeg forholder mig til, at vi har en undersøgelse, der viser, at der generelt er godt arbejdsmiljø, og så er der desværre lommer med folk, der føler sig krænket. Det er mit ansvar, og det er jeg i fuld gang med at rette op på.

Hvordan kan du sidde som borgmester på så stort et område? Når der ikke er tillid til dig, så fungerer området vel ikke optimalt?

- Jeg ved ikke, om der ikke er tillid. Der er 24, som føler sig krænket. Det er ting, jeg konkret kan forholde mig til og arbejde med. Det andet er en dialog, som mig, direktionen, tillidsrepræsentanterne og medarbejderrepræsentanterne skal have.

Har du nogen grund til at tro, at medarbejderne har tillid til dig?

- Jeg må tage for pålydende, at størstedelen af medarbejderne siger, at de er glade.

Har drøftet sagen med Ellemann

Flere af medarbejdernes fagforeninger siger, Venstres ledelse på Christiansborg bør overveje, om du er den rigtige til jobbet som borgmester. Har du overvejet, om du er det?

- Jeg er valgt af københavnerne. Jeg har en kæmpe opgave foran mig, og vi har masser af ting at tage os til. Det kan jeg kun løse med vores mange dygtige medarbejdere.

Er det faldet dig ind, at det er din person, der er problemet?

- Sagen har gjort dybt indtryk på mig, og jeg får professionel sparring, i forhold til hvordan tonen skal være. Og så er jeg helt konkret stoppet med at tage direkte kontakt til medarbejdere.

Har du talt med Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen?

- Jeg har løbende orienteret vores formand om situationen, ja. Men det er en snak mellem formanden og mig.

Har han opfordret dig til at gå af?

- Det er en snak mellem formanden og mig.

Siden Rusland invaderede Ukraine, er et hav af frivillige danskere og organisationer gået sammen for at hjælpe de ukrainske flygtninge.

Og en af dem, nødhjælpsorganisationen Aid Ukraine Denmark, har på blot to uger vokset sig særligt stor.

Over 100 frivillige har meldt sig på banen, og organisationen er netop blevet indstillet af den danske repræsentation i EU-kommissionen til at komme på kommissionens liste over ngo’er, der hjælper ukrainske flygtninge. En liste, som blandt andet Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp står på.

Det er gået rigtigt stærkt, fortæller stifteren, Thomas Senderovitz, i ‘Go’ morgen Danmark’.

- Vi blev jo nærmest lagt ned, det væltede ind med tilbud om at køre til grænsen eller huse flygtninge, siger han.

Mindre søvn

Thomas Senderovitz har som tidligere direktør for Lægemiddelstyrelsen spillet en central rolle i sundhedsmyndighedernes coronaindsats.

Nu lægger han de samme kræfter i arbejdet til fordel for ofrene for krigen.

Det startede med, at Thomas Senderovitz skrev på sin Linkedin-profil, om nogen i hans netværk kunne sætte ham i kontakt med ukrainere, der manglede et sted at bo.

Det var ikke tanken, at det skulle ende i et organiseret arbejde med nødhjælp, men hurtigt meldte projektledere, psykologer, læger, erhvervsfolk og andre med relevante baggrunde sig på banen med et ønske om at hjælpe til, fortæller han.

Pludselig var de så mange hjælpende hænder, at Thomas Senderovitz satte det i system og startede nødhjælpsorganisationen ved siden af sit arbejde som Senior Vice President i Novo Nordisk.

- Nu sover jeg bare lidt mindre, siger han.

Aid Ukraine Denmark hjælper ukrainske flygtninge med transport til Danmark, tag over hovedet og en "ordentlig tilværelse", fortæller Thomas Senderovitz.

En ny fremtid

Når organisationen kører busser ned til grænsen, har de læger og tolke med, og de ukrainske flygtninge får adgang til blandt andet psykologer, jurister, advokater og jordemødre i Danmark.

Derudover har Aid Ukraine Denmark et stort logistisk arbejde i at skaffe alt fra fødevarer til modermælkserstatning og bleer.

Natten til søndag ankom en bus med 66 ukrainske flygtninge til Gribskov Kommune efter flere dage på farten.

Frivillige fra organisationen stod ved en togstation i Warszawa i Polen med veste på og spurgte, om nogen ville med til Danmark.

- De første, der melder sig, er to gamle damer, der kommer med en lille kuffert – det er alt, de har med. De siger: "Uanset hvad, selvom vi ikke kender vores fremtid, så er det bedre, end hvor vi er", fortæller Thomas Senderovitz:

- Jeg får gåsehud, bare jeg fortæller historien. At vi kan hjælpe de her mennesker til at få et bedre og sikrere liv, det er det, vi er til for.

Store spillere

Der er i dag 13 danske nødhjælpsorganisationer på Europa-Kommissionens liste, og de er alle veletablerede organisationer såsom Røde Kors, Red Barnet og SOS Børnebyerne.

Ifølge Thomas Senderovitz vil det gøre en mærkbar forskel, hvis Aid Ukraine Denmark kommer på Europa-Kommissionens liste over ngo’er, der hjælper ukrainere på flugt.

De ukrainske flygtninge står nemlig i en kaotisk situation, og det vil derfor skabe tryghed, hvis organisationen på den måde bliver officielt blåstemplet.

- Når de føler sig trygge, kan vi bedre hjælpe dem hertil, siger Thomas Senderovitz.

Se hele interviewet med Thomas Senderovitz i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i centralforvaltningen i Københavns Kommune er "rystende læsning" og vidner om store svigt i toppen af ledelsen – herunder særligt beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Sådan lyder det i et åbent brev fra en række fagforbund.

- Undersøgelsen dokumenterer en omfattende og fuldkommen uacceptabel, krænkende adfærd fra borgmesterens side og fjerner den sidste rest af tvivl om, hvor alvorlig og hvor uholdbar situationen er.

Af undersøgelsen foretaget blandt 188 medarbejdere fremgår det, at 27 procent har oplevet krænkende adfærd, og 30 procent har været vidne til krænkende adfærd i centralforvaltningen.

47 procent af dem, der har været udsat for krænkelser, og 68 procent af dem, der har været vidne til krænkende adfærd, svarer, at det er ”borgmesteren eller den øvrige politiske ledelse”, der står bag den krænkende adfærd.

Dårlig energi i hele systemet

Til TV 2 oplyser Camilla Gregersen, formand for den akademiske fagforening DM, at Venstre bør overveje, om Cecilia Lonning-Skovgaard er den rette til posten.

- Der er et kæmpe problem i forvaltningen, og det er centreret omkring den øverste ledelse. Det sender dårlig energi i hele systemet, og det er man nødt til at handle på nu.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, for at høre, hvordan han forholder sig til undersøgelsen og Cecilia Lonning-Skovgaards fremtid.

Arbejder på tonen

I brevet fra fagforbundene lyder opfordringen desuden, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune "øjeblikkeligt" skal få styr på det dårlige arbejdsmiljø under borgmesteren.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Cecilia Lonning-Skovgaard.

Til Politiken siger hun:

- Det tager jeg et kæmpe ansvar for, og det har jeg også sagt til medarbejderne her til morgen og undskyldt for. Jeg er i fuld gang med at arbejde på tonen over for medarbejderne, og jeg er også stoppet med at tage direkte kontakt til medarbejderne.

Borgmesteren har tidligere oplyst, at hun har søgt professionel hjælp til at forbedre sin ledelsesstil.

Undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø blev igangsat i januar, efter at HK og DJØF i et åbent brev kritiserede Cecilia Lonning-Skovgaard for manglende indsigt i sin forvaltning og manglende forståelse for sin rolle som borgmester.

Er det upassende, at vi i Danmark holder støttekoncerter og morer os med musik, mens der er krig i Ukraine? Er det usmageligt at danse og grine, mens andre mennesker får deres liv revet itu af krig i et land ikke langt fra os?

De spørgsmål har nogle danskere stillet i den seneste tid, hvor billeder af voldsomme ødelæggelser og ulykkelige menneskelige skæbner fra Ukraine fylder i medierne.

Lørdag afholdte TV 2 i samarbejde med DR en støttekoncert for Ukraine, hvor der blev indsamlet over 165 millioner kroner til nødhjælp. Men oveni festlighederne var der flere danskere, som på sociale medier gav udtryk for, at det var "upassende" at afholde koncert, når der er krig i Europa.

- Er det kun mig, som synes, at det er et lidt skævt koncept at fylde Rådhuspladsen til en koncert for et land i krig og en befolkning, som i samme øjeblik bliver bombet? skrev en bruger på Twitter. En anden stemte i og kaldte det "kvalmende".

Andre igen kaldte støtte koncerten for "morbid følelsesporno".

I Berlingske har et opslag fra den kendte influencer Louise 'Twerkqueen' Kjølsen ligeledes startet en debat om, hvorvidt man eksempelvis må "twerke, mens krigen raser".

Men hvorfor føler nogle, at det er usmageligt at more sig, når der er krig et andet sted i verden? TV 2 har spurgt en sociolog og en præst.

Troværdig empati

Kultursociolog Emilia van Hauen mener, at det er naturligt, at nogle danskere sidder med den følelse, når vi udviser glæde herhjemme, mens andre er i krig.

- Når det er her i Europa, er det jo lidt, som om at vi bor i samme hus, og at nogle græder og bliver banket i det ene værelse, mens vi holder fest i stuen, siger hun.

Ifølge hende kan man ligeledes have behov for at tage afstand fra morskab og fejring, fordi det er mest "troværdigt" at være ked af det i situationen.

- For nogle føles det overfladisk og falsk, hvis man selv er glad, samtidig med at man prøver at vise medfølelse for andres sorg. Men det er jo i virkeligheden en lidt begrænset måde at anskue det på, for vi mennesker kan jo rumme flere ting i vores følelsesliv på én gang, siger Emilia van Hauen.

Der er en grund til, at vi holder gravøl, hvor vi også drikker og griner

Emilia van Hauen, kultursociolog Forpligtelse til at være trist

Ifølge Emilia van Hauen kan nogle på en måde føle sig "forpligtede" til at være triste, når andre gennemgår noget traumatisk, fordi det er den måde, at man viser sin medmenneskelighed.

Det handler både om vi menneskers samvittighed samt vores etik og moral, påpeger hun.

- Mange, der har oplevet at miste en elsket, vil jo kende til den dårlige samvittighed, der kan melde sig, første gang man griner igen efter al gråden - det er lidt det samme, der er i spil her, siger hun.

Hun minder dog også om, at mennesker har forskellige måder at håndtere svære situationer på, og at det for mange er for drænende at skulle være trist i længere tid ad gangen.

- Der er en grund til, at vi holder gravøl, hvor vi også drikker og griner. Det giver energi, efter at sorg og smerte har taget energi, siger Emilia van Hauen.

Præst: Livet er barskt og skønt

Lotte Mørk er hospitalspræst på Rigshospitalet og hjælper hver dag patienter såvel som pårørende gennem "død og ødelæggelse".

Ifølge hende er det kun naturligt, at vi mennesker får behov for at nedtone vores glæde midt i en alvorlig eller meningsløs situation, som krig er.

- Det er jo et sødt, men også meget misforstået hensyn at tage, når man tror, at man skal lægge ansigtet i alvorlige folder, også selvom det ikke hjælper så meget.

Hun mener, at det er almindeligt at have ambivalente følelser, når livet går videre midt i en krisetid.

- Men sådan er det jo! Virkeligheden er, at livet er barskt og skønt ​på én gang - både fyldt af glæde og ​sorg, siger hun.

Ikke moralsk forkert at være glad

Lotte Mørk fortæller, at der "absolut ikke" er noget moralsk eller etisk forkert ved at udvise glæde i en tid, hvor andre er i sorg.

- Vi må holde fast i, at når nogle taber håbet, må vi andre holde håbet for dem og sige: "Det kan godt være, at I ikke kan se håb, men det kan vi", siger Lotte Mørk.

Hun understreger, at man selvfølgelig skal være respektfuld, men at det hurtigt kan blive til "misforstået medynk", når man pålægger sig selv at være trist for at støtte andre.

- Man kan ikke tage det ukrainske folks håbløshed, magtesløshed og meningsløshed fra dem. Vi er kun mennesker, og det er svært at rumme en krig, siger hun.

Den store danske brødproducent Kohberg Bakery oplever lige nu sammen med resten af verden, at produktionsomkostningerne stiger eksplosivt.

Årsagen til de omfattende prisstigninger skal findes i krigen i Ukraine, der brød ud 24. februar, da Rusland invaderede landet.

Priserne er på himmelflugt. Og det er voldsomt, vildt og aldrig set før

René Normann Christensen, administrerende direktør, Kohberg

Selvom Kohberg ifølge direktør René Normann Christensen stort set udelukkende benytter danskproduceret korn i deres brød, stiger priserne alligevel eksplosivt.

- Alle, som i alle, råvarepriser stiger. Om det er gær, solsikkekerner, olie, smør, margarine eller korn, ja, der er ikke noget, som ikke rammes af prisstigninger. Og det sker på grund af den usikkerhed, som krigen i Ukraine sætter verdensmarkedet i lige nu. Priserne er på himmelflugt, og det er voldsomt, vildt og aldrig set før, siger René Normann Christensen.

Også de vilde gaspriser rammer brødproducenten hårdt.

- Vi har primært gas i ovnene og bruger millioner af kubikmeter gas hvert år, så med en tidobling af gasprisen kan du selv regne ud, at det fordyrer produktionen af brød betragteligt, siger René Normann Christensen.

Hvede er Rusland og Ukraines 'guld'

Årsagen, til at produktionen af brød er under pres – ikke bare i Danmark, men i det meste af verden – er, at Ukraines eksport af korn spiller en afgørende rolle for verdens fødevareforsyning. Sammen med Rusland står landet for 29 procent af den globale eksport af hvede.

På grund af krigen er de normale markedsmekanismer sat ud af spil. Normalt vil det være sådan, at hvis høsten i et almindeligt år for eksempel slår fejl og skaber højere priser på korn, vil landmænd producere mere det kommende år.

Men det kan man ikke, når krigen raser. Samtidig var en fødevarekrise allerede på vej, før krigen brød ud.

En fordobling af prisen på hvede

Ifølge David Beasley, der er direktør for Verdens Fødevareprogram (WFP), betyder udviklingen, at flere mennesker i verden risikerer at sulte. Det udtalte han i sidste uge til BBC ifølge Ritzau.

- Lige når man tror, at helvede på jord ikke kan blive værre, så sker det alligevel, siger han til den britiske tv-station.

En lang række analytikere verden over advarer nu om, at vi står overfor en alvorlig fødevarekrise. En af dem er seniorrådgiver Henning Otte Hansen ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

- I en normal verden vil vi kun opleve kortvarige prisbobler på fødevarer. Men verden i dag er ikke normal. Hvis verdenshandlen bliver blokeret af blandt andet sanktioner, vil det danne grobund for en længerevarende krise, siger han til TV 2.

Nok korn i Danmark for nu

I Danmark kommer vi ifølge Kohbergs administrerende direktør næppe til at mangle korn i 2022

- Vi har sikret os korn og mel til resten af 2022, men prisstigningerne vil vi få at føle alligevel, da det er priserne på verdensmarkedet, der sætter dagsordenen - også på det danske marked, siger René Normann Christensen.

Derfor forventer han, at priserne på brød vil stige markant også i Danmark, uanset om konflikten mellem Ukraine og Rusland bliver bragt til ende inden længe.

- Vi kan håbe på, at de russiske tropper snart tager hjem igen, og så normaliserer priserne sig måske. Men mange siger, at det vil tage to til tre år, før vi har ro på markedet igen, siger René Normann Christensen og fortsætter:

- Men hvis krigen ikke snart slutter, hvem skal så ud og så markerne til med korn her i foråret? Landmændene vil være i krig, og hvis der ikke bliver sået nu, kan der heller ikke høstes til efteråret, og, ja, så tør jeg ikke tænke på konsekvenserne, siger han.

Kohberg Bakery har base i Bolderslev nær Aabenraa og omsætter for 740 millioner kroner årligt.

Mængden af brød fra Kohberg, der vil stige i pris den kommende tid, vil René Normann Christensen endnu ikke udtale sig om.

Kina har søndag bekræftet 3393 nye tilfælde af coronavirus.

Det oplyser landets sundhedskommission.

Det er mere end det dobbelte i forhold til dagen før og det højeste daglige antal i landet i to år.

En landsdækkende stigning i antallet af smittetilfælde har fået myndighederne til at lukke skoler i Shanghai og hele byer i nordøst, hvor provinser kæmper med lokale smitteudbrud med varianterne delta og omikron.

Søndag fortæller en lokal embedsmand, at byen Jilin med over 1,6 millioner indbyggere senest er blevet lukket delvist ned. Her er hundredvis af kvarterer blevet forseglet.

- Udbruddet viser, at spredningen med omikronvarianten sker i det skjulte og meget hurtigt. Den er svær at opdage i de tidlige stadier, siger Zhang Yan, der er Jilin-provinsens sundhedschef, på et pressemøde.

Ambitioner om nul smittede

Kina har under hele pandemien haft en strategi om at have tæt på nul smittede og reagerer derfor prompte på selv de mindste smitteudbrud med meget strenge restriktioner.

Men den seneste opblussen, som er drevet af den meget smitsomme omikronvariant, samt en stigning i antallet af asymptomatiske tilfælde udfordrer denne strategi.

Beboere i Jilin har været igennem seks runder af massetests, og søndag melder byen om over 500 smittetilfælde med omikron.

Fredag blev nabobyen Changchun - en industriby med ni millioner indbyggere - lukket ned.

Lørdag blev både borgmesteren i Jilin og lederen af Changchuns sundhedskommission fyret fra deres job.

Mindre grænsebyer lukkes

De mindre byer Siping og Dunhua, der begge ligger i Jilin-provinsen, blev lukket ned henholdsvis torsdag og fredag som følge af smitteudbrud.

Og allerede 1. marts blev byen Hunchun, der grænser op til Rusland og Nordkorea, lukket ned, oplyser lokale myndigheder.

I Hunchun er der ifølge det statslige medie Xinhua blevet bygget tre midlertidige hospitaler, som udelukkende skal behandle covid-19-patienter.

Det var i Kina, at coronavirussen første gang blev opdaget.