Siden Rusland indledte sin invasion af nabolandet Ukraine, har den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, og lederen af de væbnede styrker, Valerij Gerasimov, været nogle af krigens helt centrale figurer.

Sammen med præsident Putin er de blevet de russiske ansigter på krigen.

Derfor er det også blevet bemærket, at begge mænd på det seneste synes at være forsvundet fra offentligheden.

Ifølge undersøgende journalister fra de uafhængige russiske medier Mediazona og Agentstvo er hverken Sjojgu eller Gerasimov blevet set siden 11. marts.

Altså i de seneste 12 ud af krigens 28 dage.

- Hvis det er sandt, er det meget interessant, siger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), til TV 2.

Sjojgu og Gerasimov anses som værende meget loyale over for Putin og meget tætte på den russiske præsident.

Begge menes således at være en del af den meget lille inderkreds, som Putin rådfører sig med, og de menes at have været med i beslutningsprocessen i forberedelsen til krigen i Ukraine.

Ifølge Flemming Splidsboel florerer der i øjeblikket adskillige rygter i russiske medier, på sociale medier og blandt russiske kommentatorer. Blandt andet lyder det nogle steder, at Sergej Sjojgu skulle være blevet sat i husarrest.

Men der er alene tale om rygter. Og dem skal man være varsom med, påpeger DIIS-forskeren:

- Men militæroperationen i Ukraine går ikke særlig godt, og det er helt sikkert, at nogle skal betale prisen for det på et tidspunkt, siger han.

Den russiske forsvarsminister optrådte senest i medierne, ifølge Agentstvo, 11. marts, hvor forsvarsministeriet rapporterede, at Sjojgu havde haft en telefonsamtale med sin tyrkiske kollega, Hulusi Akar.

Samme dag offentliggjorde ministeriet en video, der viste Sjojgu besøge et militærhospital, hvor han overrakte hædersmedaljer til russiske soldater, der havde deltaget i krigen i Ukraine.

Sjojgu er dog nævnt i en meddelelse på Kremls hjemmeside fra 18. marts, hvor det fremgår, at han skal have deltaget i et møde i det russiske sikkerhedsråd, men der er ingen billeder eller videoer derfra.

Ifølge Agentstvo, offentliggjorde den statskontrollerede russiske tv-station Kanal 1 samme dag en historie om Sjojgu, der uddelte medaljer. Ifølge artiklen skulle det være sket på dagen, men billedet på historien stammede fra forsvarsministeriets video fra 11. marts.

De seneste nyheder på Sjojgus profil på forsvarsministeriets hjemmeside er ligeledes dateret 11. marts.

Sergej Sjojgu er normalt aktiv i medierne, og det var også tilfældet i krigens første uger.

Agentstvo har fundet pressemeddelelser og nyheder om ministeren fra 24. februar, 27. februar, 1. marts, 4. marts og 8. marts. Cirka hver tredje dag. Men altså intet på ministeriets hjemmeside siden 11. marts.

Forklaringerne på både Sjojgus og Gerasimovs tilsyneladende pludselige fravær fra offentligheden kan være mange.

En anonym kilde, der beskrives som en underordnet i ministeriet, fortæller, at der går rygter, om at Sjojgu har helbredsproblemer, og at dette skulle være en mulig forklaring.

Ifølge russiske medier har hverken forsvarsministeriet eller præsidentkontoret i Kreml svaret på mediernes henvendelser.

66-årige Sergej Sjojgu bliver ifølge BBC anset som den person, der er tættest på Vladimir Putin - og den med størst indflydelse på præsidenten. Blandt andet tager han på både jagt- og fisketure med Putin.

Han er en person, der er offentligt kendt og samtidig meget populær blandt russerne.

Sjojgu har været forsvarsminister siden 2012, og han stod bag annekteringen af Krim-halvøen i 2014, ligesom han er chef for den russiske militærefterretningstjeneste, der anklages for giftangreb i Salisbury i Storbritannien i 2018 og på oppositionslederen Aleksej Navalnyj i Sibirien i 2020.

Den ligeledes 66-årige Valerij Gerasimov har spillet en stor rolle i Ruslands militære aktioner i Tjetjenien, Syrien og ved annekteringen af Krim i 2014.

Han har stået i spidsen for den militære planlægning og udførsel af invasionen af Ukraine.

Uanset hvad der er forklaringen på de to mænds fravær i offentligheden, er det meget typisk, at fremtrædende personers "forsvinden" tiltrækker sig opmærksomhed i diktaturer, forklarer Jakob Tolstrup, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i blandt andet diktatur og international politik.

- I diktaturer er eliten de kendte ansigter, og sendefladen er normalt fyldt med dem. De er kendt som dem, der ordner tingene. Derfor vækker det opsigt, når de ikke er synlige, da det kan være en indikator på, at alting ikke er som normalt, siger han.

- De kan være syge, de kan være faldet i unåde, eller måske er de der bare ikke. Det er måske i virkeligheden mest sigende for et land som Rusland, at vi ikke ved det, siger Jakob Tolstrup.

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, skal 1. april genafhøres af Minkkommissionen, som undersøger forløbet omkring den politiske beslutning om at aflive alle mink.

Det oplyser Minkkommissionen på sin hjemmeside. Kommissionen har også indkaldt andre topembedsmænd til genafhøringer.

Departementschef i Justitsministeriet, Johan Legarth, og afdelingschef i Fødevareministeriet, Tejs Binderup, er også blandt dem, som Minkkommissionen igen har indkaldt som vidner.

Det var på et pressemøde 4. november 2020, at statsminister Mette Frederiksen (S) meldte beslutningen om at aflive mink ud.

Efterfølgende viste det sig, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at kræve alle aflivet.

Det betragtes som en af regeringens største problemsager, og en lang række ministre og embedsfolk vidnede i løbet af efteråret i kommissionens lokaler i Retten på Frederiksberg.

Da Barbara Bertelsen blev afhørt i Minkkommissionen tilbage i november sidste år, sagde hun tydeligt, at hun mener, at ansvaret for den manglende lovhjemmel lå hos det daværende Miljø- og Fødevareministerium.

Det samme har Mette Frederiksen fastholdt.

Anders Eldrup, som er en af Danmarks mest erfarne - nu tidligere - embedsmænd sagde dog for nylig i et interview med Politiken, at Barbara Bertelsen har begået fejl i minksagen.

- Det er i sidste ende departementschefens opgave at spørge og dermed sikre, at der er hjemmel til at foretage de ting, som regeringen ønsker, sagde Anders Eldrup til avisen.

- Normalt ville ansvaret ligge hos departementschefen i det pågældende ressortministerium, men sagen blev håndteret i Statsministeriet, og derfor blev det mere uklart, hvor ansvaret lå, sagde han.

Mens afhøringerne i Minkkommissionen var i gang i efteråret, kørte der sideløbende en sag om slettede sms'er.

Det var, efter at det kom frem, at blandt andre Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen havde sat en automatisk slettefunktion til på deres telefoner.

Det betyder, at flere sms-korrespondancer fra dagene omkring beslutningen om aflivning, er væk. Minkkommissionen ville ellers gerne have haft lejlighed til at læse dem, og politiet forsøgte at genskabe sms'erne - dog uden held.

Hanne Larsen, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, samt Paolo Drostby og Henrik Studsgaard, der er henholdsvis kontorchef og departementschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, skal også vidne igen.

Tirsdag fik den russiske præsident Putins værste kritiker, Aleksej Navalnyj, lagt yderligere ni års fængsel til den dom, som han allerede er i gang med at afsone.

Navalnyj blev dømt for bedrageri og foragt for retten.

Han afviser selv anklagerne som politisk motiverede og opfundne til lejligheden.

- Hvis fængselsstraffen er prisen for at benytte mine menneskerettigheder til at sige ting, der skal siges, så kan de kræve 113 år. Jeg har ikke tænkt mig at trække mine ord eller gerninger tilbage, skrev han for en uge siden på Instagram i forbindelse med det sidste retsmøde i sagen før domsafsigelsen.

I forbindelse med domsafsigelsen tirsdag lykkedes det igen Navalnyj at få en kommentar til dommen ud på sociale medier.

Her skrev han et citat fra tv-serien ”The Wire”:

”Man afsoner kun to dage. Den dag, du kommer ind, og den dag, du kommer ud igen”.

Denne spinkle forbindelse til offentligheden bliver måske effektivt lukket med den nye dom, og det vil være den allerstørste forandring i Navalnyjs situation, vurderer TV 2’s Ruslands-korrespondent Uffe Dreesen:

- Ikke alene skal han sidde i fængsel ni år mere, han bliver også sendt til afsoning i et endnu hårdere fængsel. Hvor, det bliver, ved vi ikke, men det bliver langt pokker i vold fra Moskva. Det gør det sværere for ham at holde kontakt til sin familie, sine advokater og sin tilhængere, siger Uffe Dreesen.

Han vurderer ikke, at den nye fængselsdom vil gøre den store forskel for Navalnyjs rolle som en samlende skikkelse for den russiske opposition.

- Han er lige så kendt i dag, som han var for et år siden. Men hans organisation er smadret, bevægelsens kontorer er lukket, og flere af hans vigtigste medarbejdere er i eksil. Hele bevægelsen er blevet stemplet som ”terroristisk”, så det er farligt at have med ham at gøre. Hans budskab har stadig en klangbund, men han har færre muligheder nu for at få sine budskaber ud, siger Uffe Dreesen.

Han vurderer ikke, at dommen over Navalnyj har direkte forbindelse med krigen i Ukraine. For opgøret med Navalnyj har været længe undervejs.

Sidste år blev han sendt i fængsel, hvor han skulle afsone to-et-halvt år.

Så blev hans organisation erklæret for ”ekstremistisk” og lukket, og nu bliver hans fængselsdom så yderligere forlænget.

- Det har ligget i kortene hele tiden, at han skulle holdes helt væk fra offentligheden. Det har været på vej et stykke tid, siger Uffe Dreesen.

Han vurderer, at der er grund til at være bekymret for Navalnyjs sikkerhed og helbred i det hårde fængsel, hvor han skal sidde de næste ni år.

- Her skal han afsone sammen med rigtige forbrydere, så han kan frygte for sit liv. Det er medfanger, der vil være klar til at smadre hans ansigt, eller gøre det af med ham, til gengæld for en betaling i cigaretter fra vagterne, siger han:

- Det bliver ni år i helvede. Så han har kun en ting at håbe på, nemlig et regimeskifte.

Toårige Artem ligger i sengen og holder om en gul legetøjstraktor, som det kunne se ud i mange danske børneværelser. Men det her er ikke noget nær et børneværelse i Danmark.

For den ukrainske dreng ligger i sengen på børnehospitalet i Zaporizjzja, nordvest for den udbombede kystby Mariupol, med fragmenter i maven fra et russisk bombeangreb, der også sårede hans forældre og bedsteforældre alvorligt.

Han og familien slap ud af Mariupol, der dagligt udsættes for voldsomme bombeangreb, og nu ligger drengen, der burde lege ubekymret rundt, og stirrer tomt ud i hospitalsstuen.

Ved siden af ham ligger 15-årige Masha. Hendes liv blev sidste uge forandret for evigt, da lægerne måtte amputere hendes højre ben, efter det russiske bombeangreb havde såret hende så voldsomt, at benet ikke stod til at redde.

Yuri Borzenko, der er leder af børnehospitalet, kæmper sammen med personalet for at behandle de uskyldige ofre. Men selvom sårene kan hele, så kan de psykiske skader være svære at helbrede.

- Pigen, der mistede sit ben, var så traumatiseret, at hun ikke ville spise eller drikke i dagevis. Hun kunne mentalt ikke håndtere, hvad der var sket. Vi var nødt til at give hende mad intravenøst, siger han til BBC.

Børnene, der dårligt nok har taget hul på livet, beretter om traumatiserende oplevelser i flugten fra de russiske bombardementer. Historier, der også sætter sig i Yuri Borzenko.

Jeg hader Rusland

- En seksårig dreng med fragmenter i kraniet beskrev uden tårer eller følelse, hvordan han så sin mor brænde ihjel i deres bil, efter den blev ramt. Jeg hader Rusland, siger han.

I sidste uge blev et teater i Mariupol, hvor over 1000 mennesker havde søgt beskyttelse, bombet, selvom der på jorden foran og bag teatret med store bogstaver var skrevet ”BØRN”.

De hensynsløse bombardementer river utallige ukrainske familier fra hinanden. Det skete også for familiefaren Vladimir.

Han mistede sit fireårige barnebarn Dominica og sin 26-årige datter Natasha – mor til Dominica – efter en bombe landede nær deres tilflugtssted.

- Jeg kiggede på jorden, og der lå mit lille barnebarn med sit hoved fuldstændig revet i stykker. Hun lå der uden åndedræt, og lige ved siden af hende lå min datter med åbne benbrud, siger han til BBC, mens stemmen knækker, og han begraver ansigtet og tårerne i sine hænder.

Nu forsøger han at holde sig stærk, mens hans anden datter Diana gennemgår operationer efter at være blevet alvorligt såret i angrebet.

På Kyiv Hjertecenter, landets førende hjerteafdeling, har lægerne taget imod fire forældreløse babyer, ikke mere end et par måneder gamle, der blev evakueret fra den østlige by Sumy under russiske angreb.

De er blandt 70 børn og spædbørn, som efter to uger i beskyttelsesrum slap væk fra byen, skriver Reuters.

Hvilket udyr må man være for at slå børn ihjel?

Babyerne skulle have været kørt helt vestpå til Lviv, men deres tilstand var for kritisk til at lade dem rejse videre fra Kyiv, fortæller hjertekirurg Borys Todurov til Reuters og forklarer, at de inden for to måneder er nødt til at operere en af drengenes hjerte.

Også Todurov er mærket af den voldsomme virkelighed i det krigshærgede land.

- Hvilket udyr må man være for at slå børn ihjel? Næsten 120 børn er blevet dræbt i Ukraine allerede. Og det er kun de børn, vi kender til. De gør det med vilje, de smider bomber på børnehjem, fødselshospitaler, børnehospitaler. Hvordan er det her muligt i dag?

En 43-årig mand fra Randers skabte mandag aften kaos i Thisted og på Mors.

Manden, der formentlig var psykisk uligevægtig, gjorde i flere omgange uheldigt opmærksom på sig selv og er nu blandt andet sigtet for brandstiftelse og brugstyveri af biler samt overtrædelse af knivloven og loven om euforiserende stoffer.

- Jeg har været med til mange ting i mine 37 år i politiet, men aldrig at en enkelt mand har givet os så meget arbejde på så kort tid, konstaterer vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj.

Det hele begyndte, da der klokken 19.17 kom en anmeldelse fra sygehuset i Thisted. Her blev den 43-årige fundet i besiddelse af 19 gram amfetamin og to knive.

Betjentene tog knivene og stofferne fra manden og sigtede ham – og regnede så med, at sagen i første omgang var afsluttet.

Det skulle dog hurtigt vise sig ikke at holde stik.

Klokken 20.50 forsøgte den 43-årige med en kniv at true en mand på Hjul Torv i Thisted til at udlevere sine bilnøgler, oplyser vagtchefen.

Det lykkedes dog ikke, men klokken 21.03 fik han held med sig ved McDonalds i Thisted, hvor en kvinde blev truet til at udlevere sin hvide Toyota.

Manden kørte fra stedet i den stjålne bil, men klokken 21.45 forsøgte han igen at true sig til en bil på Kystvejen i Thisted.

Det lykkedes dog ikke, og herefter gik turen til Nykøbing, hvor den hvide Toyota var involveret i et mindre færdselsuheld på Gasværksvej. Der skete ingen personskade, men en anden bil fik en lang rids på siden.

Klokken 22.20 var den 43-årige nået til Circle K i Nykøbing, hvor han forsynede sig med benzin for 200 kroner og cigaretter – uden at betale.

Herfra kørte Toyotaen – nu med to flade dæk – mod Ford i Nykøbing, hvor den 43-årige kørte gennem butiksruden og stjal en Ford Puma.

Klokken 22.49 fik en af politiets patruljer så endelig kontakt med manden ved bagsiden af Jysk på Aabro Fald. Betjentene valgte at trække pistolerne, hvorefter det lykkedes dem at anholde manden.

- Da kollegerne havde fået styr på ham, kunne de pludselig se flammer inde i butikken. Det viste sig, at han havde skaffet sig adgang til butikken og sat ild til den, fortæller Ole Vanghøj.

Der var tilsyneladende tale om forholdsvis begrænsede skader hos Jysk, men det kunne hurtigt have udviklet sig langt værre, hvis branden ikke var blevet opdaget så hurtigt, vurderer vagtchefen.

Den 43-årige er nu – under bevogtning af politiet – indlagt på en psykiatrisk afdeling. Han bliver tirsdag klokken 13 fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Siden november 2021 har op mod 70 procent af den voksne befolkning mellem 17 og 72 år været smittet med coronavirus.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.

Resultaterne er baseret på undersøgelser af blod fra landets bloddonorer, der hver anden uge bliver tjekket af SSI for indholdet af antistoffer.

Og stigningen i antal borgere, der har været smittet med coronavirus, har været markant, lyder det fra SSI's direktør, Henrik Ullum:

- Tallene bekræfter det, vi også ser fra vores PCR-baserede overvågning: At rigtig mange har været smittet med corona de sidste måneder.

I uge 9 fik 5.771 bloddonorer undersøgt deres blod for antistoffer mod covid-19. I alt havde 51 procent antistoffer mod virus. Det er 17 procentpoint højere end i undersøgelsen to uger tidligere.

Fremskrives resultaterne til nu, tyder undersøgelsen på, at op mod 70 procent af befolkningen har haft corona siden november sidste år, skriver SSI.

SSI understreger, at beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Blandt andet fordi undersøgelsen kun er baseret på bloddonorer i alderen fra 17 til 72 år.

Henrik Ullum fortæller, at de mange infektioner - kombineret med brugen af vacciner - har styrket immuniteten i samfundet yderligere.

- Selv om vi må forvente, at coronavirus over tid vil blive ved med at mutere, vil den øgede immunitet hjælpe os som samfund, siger SSI-direktøren.

Forskningen giver desuden et nyttigt overblik i sundhedsvæsenet, fortæller professor på Aarhus Universitetshospital Christian Erikstrup:

- I takt med at færre nu testes for covid-19 med antigen- eller PCR-test, er vi glade for at kunne følge udviklingen i forekomsten af smitte med denne undersøgelse over de næste uger, siger han.

Spørger man Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er tallet ikke overraskende - selvom det er højt:

- Vi har jo haft meget, meget høje smittetal i Danmark, så det er egentlig forventeligt. Og selvom man ikke skal tolke sådan nogle tal alt for konkret, så giver de et rigtig godt pejlemærke, siger han til TV 2.

Grunden til, at tallene er hæftet med en vis usikkerhed, er ifølge Allan Randrup Thomsen også, at "bloddonorer ofte er nogle af de mest fitte i samfundet", og derfor vil der være dele af befolkningen, der ikke er med i undersøgelsen.

Men hvad kan vi så lægge i tallene? Betyder de, at vi er ovre pandemien?

- Ja, det vil jeg mene. Vi har en meget høj befolkningsimmunitet herhjemme, og derfor er jeg meget overbevist om, at det vil blive svært for virussen at blive ved med at finde brændstof til at fortsætte i samfundet, siger professoren.

Han understreger, at virussen formentlig vil vende tilbage til efteråret - ligesom den gjorde i 2021 - hvor myndighederne på ny må gøre status over den danske befolknings samlede immunitet.

Men for nu ser den danske immunitet mod coronavirus samlet set "godt ud", siger Allan Randrup Thomsen:

- Jeg tror, vi er rigtig godt kørende, indtil vi kommer ud på efteråret. Medmindre der skulle komme en ny variant, selvfølgelig.

Den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, kendes skyldig i nye anklager om storstilet bedrageri og at udvise foragt for retten.

Det oplyser en russisk domstol tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er endnu ingen forlydender om strafudmålingen, men Navalnyj risikerer at få op mod 13 års fængsel oven i sin nuværende dom.

I øjeblikket afsoner oppositionspolitikeren to et halvt års fængsel i en fangelejr øst for den russiske hovedstad, Moskva.

Aleksej Navalnyj er en af præsident Vladimir Putins største kritikere.

Tilbage i august 2020 blev han forgiftet med nervegiften Novichok på sit hotelværelse i Sibirien.

FN-eksperter har konkluderet, at Rusland stod bag angrebet mod Navalnyj.

Efter længere tids behandling vendte han i januar 2021 tilbage til Rusland.

Ved hjemkomsten blev han anholdt. Ifølge myndighederne havde han brudt regler i forbindelse en betinget dom, han fik i 2014.

Senere, i begyndelsen af februar, blev han sendt i fængsel, da en domstol ændrede en betinget dom på tre et halvt års fængsel til en ubetinget straf.

28. februar 2021 ankom han til straffelejren over 200 kilometer øst for Moskva. Fratrukket den tid, han nåede at tilbringe i husarrest, tog han her hul på at afsone en dom på to et halvt års fængsel.

Dermed stod han til at kunne slippe ud omkring september 2023. Men sådan ser det altså ikke ud til at gå efter tirsdagens dom.

Siden fulgte et langt indlæggelsesforløb på et hospital i Berlin, hvor han ifølge lægerne kunne dø når som helst af giftangrebet.

I september 2020 blev oppositionspolitikeren udskrevet, og frem til sin fængselsdom fortsatte Navalnyj sin kamp mod det russiske styre på sociale medier.

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har tirsdag fordømt, at Navalnyj er kendt skyldig, og han har kritiseret det russiske regeringskontor, Kreml.

- Kremls ondskabsfulde forsøg på at lukke munden på oppositionen er forfærdende og afslører komplet mangel på respekt for retssikkerheden i Putins Rusland, skriver Jeppe Kofod på sin Twitter.

Fra øjenbrynene og op er 27-årige Olgas hoved viklet ind i blodstænket gazebind. I armene knuger hun sin seks uger gamle datter Viktoria ind til sit bare bryst, mens hendes brune, bedrøvede øjne kigger lige ind i kameraets linse.

Billedet af den ukrainske mor og hendes datter på børnehospitalet Okhmatdy i Kyiv er de seneste dage blevet bragt i alverdens store medier. Også på internettet har fortællingen om de to gået rundgang.

Olga, hendes datter og hendes mand befandt sig fredag 18. marts i deres hjem i hovedstaden, da et område lige nær deres lejlighedskompleks blev ramt af et missilangreb tidligt om morgenen.

Som følge af en eksplosion fygede granatsplinter og glas igennem lejligheden, skriver Reuters, til stor fare for den lille familie. Og selvom eksplosioner og krig ikke har meget med held at gøre, indfandt der sig måske alligevel et lille mirakel i lejligheden.

Olga var nemlig allerede vågen, fordi babyen skulle ammes. Derfor sad hun med Viktoria i skødet og havde tilmed svøbt hende i et tæppe, da eksplosionen ramte.

- Det er, hvad der holdt hende i live. Jeg fik hende dækket lige i tide, sagde Olga søndag til Reuters fra hospitalssengen på børnehospitalet.

Olga kunne altså bruge sin egen krop som skjold for sin lille pige, og hurtigt kastede også hendes mand Dmytro sin krop over de to. Begge blev de såret, men datteren forblev uskadt.

Hospitalet oplyser på Facebook og Instagram, at Olga på "mirakuløs vis" reddede sin datter. Derudover skriver hospitalet, at Olga har fået ”talrige granatsår”, og at lægerne har måttet operere hende for at fjerne "adskillige fragmenter", der sad fast i hendes krop. Ydermere havde Dmytros ene ben brug for behandling.

Som billederne af Olga også viser, blev hun såret i ansigtet under episoden. Hun fortæller til Reuters, hvordan blodet løb fra hendes ansigt og ned på barnet.

Hun husker derfor, hvordan hun i panik skreg, at babyen var såret, og at Dmytro måtte derfor berolige hende og forklare, hvor blodet kom fra.

- Jeg kunne ikke forstå, at det ikke var hendes, siger hun.

Børnehospitalet, hvor de tre befinder sig, er Ukraines største og har også lagt seng til 14-årige ukrainske Vladimir, der under Ruslands invasion er blevet ramt af otte skud.

- Jeg blev ramt i benet. En. To. Tre. Der er et par stykker i ryggen. Og så nogle kugler her i mit ansigt, fortalte Vladimir i denne weekend til TV 2, der har været på besøg på hospitalet.

Sammen med sin mor og far var Vladimir i gang med at flygte ud af Kyiv, da de blev fanget i krydsild mellem ukrainske soldater og en gruppe russiske sabotører inde midt i hovedstaden.

Hans far mistede livet. Det samme gjorde senest otte personer i Kyiv efter et angreb søndag aften på et shoppingcenter. I alt er 925 civile døde under krigen, lød det mandag fra FN’s menneskerettighedskontor.

Mere heldige var altså Olgas lille familie. Og de prøver da også at bevare en vis optimisme.

- Der er ikke andet at gøre for os end at forblive positive og tro på, at det her var det værste og det mest forfærdelige, der kunne være sket i vores liv, siger Dmytro.