Danmark er løbet med guldmedaljen i årets Bocuse d’Or Europe. Det var køkkenchef fra Søllerød Kro, Brian Mark Hansen, der styrede Danmark til sejren.

Fra scenen takkede han for medaljen og sendte en tanke til sine konkurrenter, som ifølge ham havde været "fucking fantastiske".

Det er saucen, der har gjort det

Herhjemme vækker sejren også glæde hos gastronomiekspert og madanmelder Svend Rasmussen.

- Det er vildt. Dansk gastronomi ruller på bølgen stadigvæk, siger han.

Onsdag og torsdag har kokke fra 17 forskellige lande konkurreret om at blive kåret som Europas bedste kok.

Rusland er udelukket på grund af invasionen af Ukraine, mens Ukraine selv har valgt at trække sig.

Det er konkurrencens topti, der kvalificerer sig til det uofficielle verdensmesterskab for kokke næste år i Lyon.

Brian Mark Hansen var i køkkenet for Danmark onsdag. Ved hans side stod assistent Elisabeth Madsen, der til daglig er kok på Svinkløv Badehotel.

Og de to har stået over for lidt af en udfordring, fortæller gastronomieksperten.

Det er nemlig kun to måneder siden, at de to mødte hinanden for første gang og kunne begynde at træne op til årets konkurrence.

Flere af dommerne var henne for at spørge, hvordan han fik så meget smag ind i saucen

Det skyldes blandt andet, at coronavirus rykkede sidste års uofficielle VM-for kokke, som altså spiste af dette års deltageres forberedelsestid.

- Det er virkelig imponerende. Det er helt uhørt, at de har haft så kort tid. Normalt bruger man et år, siger Svend Rasmussen.

At lave mad på den her måde er ligesom en koreografi til en ballet, lyder det fra den garvede madanmelder, alt skal være skarpt koordineret. Derfor kræver det også, at kokken og hans assistent skal kende hinanden.

- Jeg ved, at holdets ambition bare var at gå videre. Men det må være hans erfaring, der har hjulpet dem.

Ved tallerkenserveringen var hovedingrediensen i årets konkurrence kartoffel, hvilket skulle munde ud i en vegetarisk ret med brug af tre forskellige kartoffelsorter.

Fadserveringen skulle indeholde sikahjort og foie gras, som Ungarn er storproducent af.

Her brillerede den danske kok ifølge Svend Rasmussen, fordi han har en helt særlig evne til at frembringe en dyb smag i sine saucer.

- Det er saucen, der har gjort det, siger Rasmussen.

- Flere af dommerne var henne for at spørge, hvordan han (Brian Mark Hansen, red.) fik så meget smag ind i saucen.

Deltagerne bliver sat i gang med ti minutters mellemrum. Efter 5 timer skal tallerkenserveringen stå klar foran dommerne, og 35 minutter senere skal fadserveringen serveres.

Danske kokke har tradition for at ligge lunt i svinget i konkurrencen de seneste år.

Danmark vandt sølv ved både europamesterskaberne og verdensmesterskaberne i Bocuse d'Or i 2020 og 2021. Dengang repræsenterede Geraniums souschef Ronni Mortensen Danmark.

I 2019 vandt Kenneth Toft-Hansen guld ved det uofficielle kokke-VM som en manifestation af den høje danske standard.

- Dansk gastronomi har aldrig haft det bedre, siger Svend Rasmussen.

Kreml har torsdag reageret på spekulationer om den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu.

Spekulationerne er opstået, efter to russiske medier onsdag bemærkede, at Sjojgu ikke var blevet set offentligt i næsten to uger.

Det var bemærkelsesværdigt, da han anses som en helt central skikkelse i Ruslands krig mod Ukraine, og da han jævnligt optrådte i medierne og officielle sammenhænge i krigens første uger.

Derudover betragtes Sjojgu som en af de nærmeste i Vladimir Putins inderkreds og en personlig ven af den russiske præsident.

Blandt andet har de været på både jagt- og fisketure sammen.

Mediet Agentstvo erfarede, at forsvarsministeren har dårligt helbred og døjer med hjerteproblemer, men der også har været løse rygter om, at han skulle være blevet sat i husarrest.

Men intet af det er sandt, lyder det nu fra Kreml.

Forklaringen på den russiske forsvarsministers fravær i offentligheden skal alene findes i hans involvering i kommandoen over Ruslands invasion af Ukraine, siger Kremls talsmand, Dmitrij Peskov.

- Forsvarsministeren har mange bekymringer lige nu, som I må forstå. En særlig militæroperation er i gang. Derfor er der selvfølgelig ikke tid til at være i medierne. Det er ret forståeligt, siger han ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax.

Talsmanden uddyber ikke, hvori bekymringerne består.

Rusland har ellers udadtil hævdet, at invasionen i Ukraine skrider planmæssigt frem, selvom utallige vestlige militæranalytikere har sagt det modsatte.

På et pressemøde torsdag opfordrede Dmitrij Peskov medierne til ikke at spekulere i Sjojgus helbred.

- I skal ikke lytte til rygterne. Kontakt forsvarsministeriet, lød det fra talsmanden.

Det var undersøgende journalister fra de uafhængige russiske medier Mediazona og Agentstvo, som gjorde opmærksom på, at Sjojgu ikke var blevet set offentligt siden 11. marts.

Heller ikke på forsvarsministeriets hjemmeside fremgik der nogen officielle gøremål i perioden.

Dog forlød det, at Sjojgu skulle have deltaget i et møde i det russiske sikkerhedsråd 18. marts, men der var ingen billeder eller videoer derfra.

Torsdag middag har det statskontrollerede russiske medie RIA Novosti offentliggjort et videoklip, der ifølge mediet viser Putin i et videomøde med sikkerhedsrådet tidligere på dagen.

Øverst i venstre hjørne på Putins skærm kan man se Sergej Sjojgu deltage i mødet, påpeger RIA.

Ifølge mediet aflagde Sjojgu rapport om status på invasionen i Ukraine.

Datoen og ægtheden for billederne er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

66-årige Sergej Sjojgu er ikke den eneste hvis fravær, de uafhængige russiske medier har bemærket.

Lederen af de væbnede styrker, Valerij Gerasimov, har ifølge medierne heller ikke været set siden 11. marts.

Ham er der foreløbigt intet nyt om.

Deres tilsyneladende forsvinden fra offentligheden vakte opsigt, da netop Sjojgu og Gerasimov menes at være en del af den meget lille inderkreds, som rådgav Putin i forberedelsesprocessen til krigen i Ukraine.

Hvis der blev udskrevet valg i morgen, ville det blive et tæt løb.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

Rød blok står samlet til at få 51 procent af stemmerne, hvor blå blok uden Moderaterne ville få 46 procent.

Lars Løkke Rasmussens nye parti placerer sig endnu en gang over spærregrænsen med 2,9 procent af stemmerne og fem mandater.

Det betyder, at Moderaterne er tæt på at kunne få en afgørende rolle.

Får Moderaterne omkring tre procent af stemmerne, kan det blive svært for blå blok at komme uden om Løkkes parti i kampen om statsministerposten efter næste folketingsvalg.

Med en stemmeandel på 51 procent kan det også blive aktuelt for statsminister Mette Frederiksen at hente støtte hos Moderaterne.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere udtalt til TV 2, at han ikke ønsker at tilslutte sig hverken rød eller blå blok, før Moderaterne "officielt er et parti" 5. juni på grundlovsdag, hvor partiprogrammet lanceres.

Målingen er foretaget fra 21. til 24. marts med 1032 respondenter. Der skal som altid tages forbehold for statistiske usikkerheder.

Målingen viser samtidig, at Enhedslisten går tilbage i forhold til seneste måling.

I sammenligning med Megafon-målingen fra januar mister partiet et procentpoint. Det er dog en fremgang fra folketingsvalget, hvor Enhedslisten fik syv procent af stemmerne. Nu står partiet til at få 8,4 procent af stemmerne.

Venstre med Jakob Ellemann-Jensen i spidsen står endnu en gang tilbage som nummer to i oppositionen. Det Konservative Folkeparti ville nemlig fortsat være det største blå parti, hvis der var valg i morgen.

Siden folketingsvalget i 2019 er Venstre gået tilbage med intet mindre end 9,6 procentpoint.

Radikale står til 8,3 procent af stemmerne og nærmer sig af den grund valgresultatet på 8,6 procent fra valget i 2019.

Den fremgang ser umiddelbart ud til at have kostet SF og Enhedslisten opbakning.

For første gang, siden både Alternativet, Veganerpartiet og Frie Grønne har været at finde på stemmesedlerne, står partierne nu til samlet af få under én procent af stemmerne.

Coronakrisen har kun været en forsmag på de store problemer med pres og personalemangel i sundhedsvæsenet, som vil præge de næste mange år.

Det slog Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, fast i sin tale torsdag på regionernes første fysiske generalforsamling i tre år.

Når det kommer til økonomien, er vi bekymrede over ambitionsniveauet

- Hospitalerne har været igennem en hård tid med corona, strejke og mange akutte patienter, især fordi vi mangler medarbejdere.

- Desværre er det kun en forsmag på den udfordring, som kommer til at præge den kommende og nok de næste mange valgperioder, sagde Lose.

For selv om regeringen lige har spillet ud med en ny sundhedsreform, som skal skabe nye og bedre rammer for patienterne og flytte dem væk fra de pressede sygehuse, så taler tallene deres eget tydelige sprog.

Næsten hver anden dansker er årligt i kontakt med sygehusene med fysisk sygdom - og så har vi slet ikke talt psykisk sygdom.

I årene 2009-2018 steg antallet af nye patienter med fysisk sygdom på hospitalerne årligt fra 2.510.000 til 2.840.000 personer.

I samme periode steg antallet af hospitalsophold fra 10.530.000 til 13.770.000. Det svarer til stigninger på henholdsvis 13 og 31 procent.

- Vi håber, at Folketinget vil indse nødvendigheden af at investere blandt andet massivt i den form for teknologi, der kan frigøre medarbejdernes tid til at yde den behandling, pleje og omsorg, som kun dygtige medarbejdere kan give.

- Men vi er også nødt til at sige, at når det kommer til økonomien, er vi bekymrede over ambitionsniveauet. Vi ved godt, at riget fattes penge. Men vi må også sige, at investeringer i sundheds- og ældreområdet er helt nødvendige for at fremtidssikre vores sundhedsvæsen, sagde Stephanie Lose.

For selv om det lykkes at få kommuner og praktiserende læger til at tage mere fra, så vil hospitalerne stadig blive fyldt op med flere syge ældre, flere multisyge og flere med psykisk sygdom.

- Så kære regering – bild nu ikke befolkningen ind, at I kan styrke sundhedsvæsnet uden yderligere investeringer, lød appellen fra den afgående regionsformand.

Kuglen borede sig ned i jorden lige foran ham. Så tæt på, at sammenstødet sprøjtede jord op i hans ansigt.

22-årige Niels Kobberrød og hans soldaterkammerater lå på en åben mark.

Synlige og sårbare under konstant beskydning fra talebanernes maskingeværer.

Normalt siger lægerne, at angst er noget, man lever med. Men det er ikke godt nok for mig

De var kommet i bagholdsangreb, da de undersøgte et område midt i den afghanske stenørken.

En menneskelig lyd brød det mekaniske lydtæppe af skud. Ti meter fra Niels Kobberrød var hans kammerat blevet ramt.

Han har aldrig glemt lyden.

- Jeg kan stadig høre min kammerats skrig, når jeg gennemlever episoden i mine mareridt, fortæller Niels Kobberrød, der i dag er 32 år gammel og bor i Odense.

Det er snart ti år siden, at han lå midt i den afghanske stenørken og kæmpede for sit liv.

Veteranen har efter sin udsendelse fået posttraumatisk stressforstyrrelse (ptsd).

Derfor har han svært ved lyden af skudsalver eller fyrværkeri.

Det sender ham direkte tilbage til den dag, hvor to af hans kammerater blev sårede.

Jeg kan stadig høre min kammerats skrig

Alligevel stod han tirsdag 15. marts på en skydebane syd for Odense med et haglgevær hvilende tungt på skulderen.

Klar til at ramme den lerdue, der om lidt ville blive skudt i luften.

Niels Kobberrød er med i et projekt, hvor krigsveteraner med psykiske mén agerer som mentorer for udsatte unge.

Sammen tager de ud i naturen og laver aktiviteter. Alt lige fra at bygge bjælkehytter til klatring - eller lerdueskydning, som det var tilfældet den pågældende tirsdag.

'Ud i naturen - ind i fællesskabet' er et initiativ fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Formålet er at styrke den mentale trivsel hos både veteranerne og kommunens udsatte unge.

En af disse unge er 22-årige Jakob Andersen, der har haft social angst, siden han var 10 år gammel.

Han er en af de mange unge, der døjer med psykiske udfordringer.

Ifølge en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, er den mentale trivsel blandt unge 16-24-årige blevet markant forværret de senere år.

I 2017 var det knap hver femte unge, der oplevede lav mental trivsel.

I den nyeste undersøgelse fra sidste år er det 27,8 % af de adspurgte. Det fremgår af Den Nationale Sundhedsprofil 2021.

Værst står det til for de unge kvinder, hvor mere end hver tredje scorer lavt på den mentale trivsel. For de unge mænd er det hver femte.

Initiativet i Faaborg-Midtfyn Kommune er et af de tiltag, der i de seneste år er blevet sat i søen for at øge trivslen.

Og det virker.

Tirsdag 15. marts tilbragte 22-årige Jakob Andersen og 32-årige Niels Kobberrød eftermiddagen på en skydebane.

Sammen med en gruppe andre udsatte unge og veteraner prøvede de kræfter med lerdueskydning.

Siden projektets opstart har mere end 200 forskellige udsatte unge og veteraner deltaget i en eller flere aktiviteter. Det fortæller projektleder Lars Simonsen.

Både de udsatte unge og veteranerne oplever forskellige udfordringer.

De tidligere soldater er ofte præget af PTSD, mens det for de unge kan være alt lige fra arbejdsløshed til angst.

Håbet er, at deltagerne kan hjælpe hinanden til at få flere kompetencer og mere selvtillid.

Det er 12 år siden, at Jakob Andersen fra Årslev fik social angst.

En dybtliggende frygt for verden gjorde, at den tiårige dreng havde svært ved at komme ud af huset.

Der var sikrest hjemme på værelset.

Derfor har Jakob Andersen misset meget af sin folkeskole. Han er også gået glip af mange af de sociale oplevelser, der oftest er en stor del af ungdommen.

- Normalt siger lægerne, at angst er noget, man lever med. Men det er ikke godt nok for mig. Jeg vil gerne kæmpe mig ud af det, fortæller han.

Og dét har han forsøgt lige siden.

Veteran Niels Kobberrød har ligesom Jakob Andersen været meget engageret i projektet de sidste par år.

Derfor har han kunnet følge Jakob Andersens udvikling.

- Han var en god ung fyr, som var meget stille i starten. At se Jakobs udvikling - at han er kommet så langt - er også med til at give én selv livsglæde, fortæller 32-årige Niels Kobberrød.

For Jakob Andersen betyder det noget helt særligt, at det netop er veteraner, der er med i projektet.

Selvom han er ved at uddanne sig til skovarbejder, drømmer han om at blive soldat.

Dét, at både veteranerne og de unge kæmper med hver sine udfordringer, gør, at de har en fælles forståelse for hinanden.

Men hvorfor tage på skydebanen frem for til psykolog?

Både Jakob Andersen og Niels Kobberrød mener, at det at komme ud i naturen kan noget helt andet end en klassisk psykologsamtale.

- Når vi er ude i naturen, så er det ikke så opsat, som hvis man sidder ved en psykolog. Terapien kommer helt af sig selv, fortæller Jakob Andersen.

Jeg ser det egentlig som en investering, der gør, at man kan få mennesker tilbage til at bidrage til samfundet igen

Heller ikke projektleder Lars Simonsen ser projektet som et alternativ til psykologsamtaler.

- Vi går ikke i dybden med folks problemer. Men det er et fællesskab, hvor man kan være tryg og få overskud til at komme op af sengen og ud ad døren, siger Lars Simonsen.

Men hvorfor skal kommunen betale for, at I skal ud at skyde lerduer?

- Jeg ser det egentlig som en investering, der gør, at man kan få mennesker tilbage til at bidrage til samfundet igen, siger Niels Kobberrød og fortsætter:

- Hvis jeg ikke havde fundet det her initiativ, kan jeg godt være bange for, at jeg stadig lå langt uden for arbejdsmarkedet, siger Niels Kobberrød, der i øjeblikket er i praktik på projektet.

Også 22-årige Jakob Andersen er taknemmelig for, at han i de to sidste år jævnligt har været med veteranerne i naturen.

De mennesker, jeg har mødt, har trukket mig op af nogle rigtig dybe huller

- De mennesker, jeg har mødt, har trukket mig op af nogle rigtig dybe huller. Jeg ville have haft det meget sværere i dag, hvis jeg ikke havde fundet det her fællesskab, fortæller Jakob Andersen, der sluttede eftermiddagen på skydebanen af med at ramme fem lerduer på fem forsøg.

Projektet afsluttes egentlig til december. Men initiativtagerne håber at kunne få støtte til at fortsætte og måske udvide målgruppen med andre PTSD-ramte i uniform.

Så kan man hjælpe endnu flere af de historisk mange unge, der i øjeblikket mistrives.

Ruslands invasion har allerede kostet tusinder af menneskeliv og sendt over 3,6 millioner personer på flugt fra Ukraine.

Men oveni truer en fødevarekrise, som kan få konsekvenser for 100 millioner af mennesker verden over og sende endnu flere på flugt.

Vores marker bliver mineret, og vores eksporthavne bliver bombet

Det siger Anne Poulsen, der er nordisk direktør i FN’s Fødevareprogram, WFP, som er ”alarmeret” over konflikten.

- Det er en katastrofe, der kommer oveni en række andre katastrofer, siger hun til TV 2.

Ukraine og Rusland har kæmpestore arealer og god landbrugsjord. Det har gjort landene til storleverandører af korn til hele verden.

Tilsammen står de for cirka 30 procent af verdens hvedeforsyning og mere end halvdelen af verdens forbrug af solsikkeolie. Derfor kaldes regionen også for verdens spisekammer.

Men krigen har ramt den ukrainske produktion og eksport af landbrugsvarer hårdt.

- Vores marker bliver mineret, og vores eksporthavne bliver bombet. For blot få timer siden blev et stort fødevarelager bombet. Jeg er ikke i tvivl om, at resten af vores eksporthavne vil være bombet om få uger, sagde Ukraines landbrugsminister, Roman Lesjtjenko, tirsdag.

Han advarede samtidig om, at krigen er på vej til at udløse en ”sult-orkan”, som vil starte flygtningebølger fra lande som Egypten, Yemen, Syrien, Tunesien og Libanon.

FN’s generalsekretær, António Guterres, har ligeledes advaret kraftigt om risikoen for en ”sult-orkan” og en ”nedsmeltning af det globale fødevaresystem”.

I forvejen er fødevarepriserne, ifølge FN's Fødevareprogram, på sit højeste niveau i ti år, og samtidig er konflikter og klimaforandringer skyld i, at millioner af mennesker sulter.

Oveni har to års coronapandemi sendt endnu flere lande og samfund ud på kanten af fattigdom, desperation og sult, fortæller Anne Poulsen.

Det rammer på et tidspunkt, hvor verden i forvejen er i knæ

Før coronakrisen var der 135 millioner mennesker i verden, der var kritisk sultne, som FN kalder det. På to år er tallet fordoblet til 274 millioner mennesker.

Og nu er der så udbrudt krig i ”verdens spisekammer”.

- Så det rammer på et tidspunkt, hvor verden i forvejen er i knæ. Hvor de humanitære behov er større end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Det gør, at situationen er så meget mere alvorlig, siger Anne Poulsen.

De største konsekvenserne vil primært kunne mærkes i Mellemøsten og Nordafrika, der er lande med meget stor import af vigtige fødevarer som eksempelvis hvede fra enten Rusland eller Ukraine.

Ifølge FN importerer 45 af verdens mindst udviklede lande en tredjedel af deres hvede fra Ukraine eller Rusland, og for 18 af dem er det mindst halvdelen.

Her vil man opleve forsyningssvigt, samtidig med at de lande skal ud på verdensmarkedet for at købe produkterne andre steder, ligesom i øvrigt alle andre lande skal. Det forklarer Martin Kristian Brauer, der er cheføkonom i Landbrug og Fødevarer.

- Så der er rift om de sidste leverancer derude. Det betyder selvfølgelig, at priserne stiger endnu mere, siger han til TV 2.

Det vil kun gøre mere ondt på de hårdest ramte lande som eksempelvis Sudan og Yemen, der i forvejen ikke er særligt velstående.

- De vil grundlæggende have udfordringer ved at skaffe den føde, der skal til, og der vil man se forsyningssvigt, som i værste tilfælde kan ende i hungersnød, siger Martin Kristian Brauer.

Det vil ifølge Anne Poulsen også skabe risiko for migrantstrømme. For når folk sulter, begynder de at migrere.

Derudover ser man, at sult fører til destabilisering og nye konflikter, som igen kan føre til, at flere drager på flugt.

- Vi så det under finanskrisen i 2008, da fødevarepriserne sidst steg meget dramatisk. Da udløste det en række konflikter og væbnede oprør rundt omkring i verden, og det er det, vi frygter igen. Vi ser, at der er en meget klar sammenhæng mellem sult og konflikt, siger Anne Poulsen.

Prisstigningerne – ikke bare på fødevarer, men også på eksempelvis brændstof – er også et problem for FN’s Fødevareprogram, der er afhængig af frivillige donationer for at kunne forsyne fattige i hele verden med mad.

Ifølge Anne Poulsen må organisationen hver måned finde næsten en halv milliard kroner ekstra for at mætte det samme antal munde.

- Der er mad nok i verden. Problemet er, at priserne er steget, siger hun.

I Europa mærkes prisstigningerne også, og det har fået folk til at demonstrere i lande som Albanien og Spanien.

Herhjemme kommer vi ikke til at sulte, men det betyder ikke, at fødevarekrisen ikke kan mærkes.

- Danmark er selvforsynende på alle de vigtige kornprodukter, og det betyder grundlæggende, at vi ikke kommer til at se forsyningssvigt på den front. Men vi kommer til at opleve stigende priser, siger Martin Kristian Brauer fra Landbrug og Fødevarer.

Hope-projektet, som under coronaepidemien har undersøgt borgernes adfærd, stopper nu med at indsamle data.

Det sker, samtidig med at frygten for corona har nået det hidtil lavest målte niveau, oplyser leder af Hope-projektet Michael Bang Petersen på Twitter.

- Det har været en helt overvældende opmærksomhed, der har været på det her projekt, fortæller han til Ritzau.

I maj 2020, knap en måned efter landets første nedlukning under coronaepidemien, indledte Hope-projektet sin første indsamling af data.

Med 25 millioner kroner i funding fra Carlsbergfondet begyndte Hope at undersøge borgernes adfærd under epidemien.

- Carlsberg spurgte en række forskere, om de ville sende ansøgninger til forskning under coronakrisen. Vi blev også spurgt og takkede ja, fortæller Michael Bang Petersen.

- På under et døgn blev Hope-projektet etableret. Normalt tager den slags hele eller halve år, så alt gik meget hurtigt i de her dage og uger, da epidemien ramte, siger han.

Siden er det blevet til utallige rapporter og analyser fra Hope. Projektet bygger på en grundidé om, at det er befolkningens adfærd der afgør, hvordan smitten udvikler sig.

Samtidig håber Michael Bang Petersen, at projektet har været med til at give befolkningen en stemme.

- Jeg håber, at det har været med til at give medier og myndigheder en fornemmelse af, hvad befolkningen oplevede. Om de syntes, at håndteringen af situationen var den rigtige, og om de bekymrede sig, siger han.

Selv om dataindsamlingen er slut, fortsætter Hope med at arbejde med de indsamlede data. Der er stadig masser at tage fat i, lyder det fra Michael Bang Petersen.

- Projektet er ikke slut endnu. Nu går vi i mere normal forskningsmode og analyserer dataene for at få en endnu dybere forståelse af, hvad der faktisk påvirkede danskernes adfærd, siger han.