I Rusland får frygten for grænselukninger og konsekvenserne af de hårde sanktioner tusindvis af russere til at søge væk fra deres hjemland.

Men for dem, der vil mod Europa, er der kun en håndfuld veje ud tilbage.

En af dem er toget fra russiske Sankt Petersborg til finske Helsinki. Alle afgange på strækningen har været totalt udsolgt de sidste dage, fortæller Jesper Zølck, TV 2s nordiske korrespondent, der står på spor ni på banegården i Helsinki, hvor toget fra det sanktionsramte land triller ind.

Når passagerne bliver spurgt til, hvorfor de er rejst fra deres hjemland, er årsagerne forskellige.

Nogle er taget afsted, fordi de er bange, efter de russiske tropper angreb Ukraine. En af dem er kvinden Katarina, som er rejst fra Moskva med sit barn for at mødes med sin mand.

- Alt er uforståeligt - i vores land er alle bange, siger hun.

- Folk vil simpelthen væk

Andre har mistet deres arbejde som følge af de økonomiske sanktioner, Rusland er blevet pålagt. Også landets skrøbelige økonomiske situation og voldsomme inflation bliver nævnt som årsager til flugten.

- I Rusland svarer min mors pension nu til en smuttur til købmanden for os i Frankrig. Det er så ubehageligt, siger Yana Champigny, som bor i Frankrig, men har besøgt sin russiske familie.

Yana Champigny har - ligesom mange andre - brugt den finske togforbindelse som et springbræt til Europa.

Selv om de russiske rejsende har forskellige forklaringer, er der – ifølge Jesper Zølck – et fællestræk:

- Dem, jeg talt med, vil simpelthen væk. Og deres verden er blevet vendt på hovedet de sidste uger, siger han og fortæller, at togturen kun er forbeholdt finske eller russiske statsborgere.

Det serbiske smuthul

Men der findes andre russiske rejsemuligheder, hvor kravene til en billet er mindre. En af dem er til Serbien.

Serbien er ikke medlem af EU, og har i modsætning til mange andre lande ikke pålagt Rusland sanktioner, hvorfor turen har fået kaldenavnet "Den serbiske bagdør".

Luftrummet over Serbien er derfor også en vej ud af Rusland, og det kan mærkes hos flyselskaberne:

Air Serbia har fordoblet antallet af direkte flyvninger til Moskva til 15 om ugen, fordi efterspørgslen på billetterne har været så stor. Samme selskab har også indsat en enorm Airbus SE A330, der tidligere har fløjet til New York, på ruterne til og fra Rusland.

I den første uge af marts var den samlede sædekapacitet mellem Rusland og Serbien 50 procent højere end ugen, før de russiske tropper gik over grænsen til Ukraine. Og salget af billetter fra Serbien videre til andre destinationer - for eksempel Frankrig, Schweiz og Italien - er steget med mere end 60 procent.

En udvandring med store konsekvenser

Flyrejserne videre til EU-landene kræver et gyldigt visum og en EU-godkendt coronavaccine - hvilket den russiske Sputnik-vaccine ikke er.

Men hvis det mangler, er det en mulighed at rejse med bus til Armenien, Georgien eller Tyrkiet. Alle tre steder er der voksende, russiske mindretal, skriver Al Jazeera.

Ifølge Andrei Kolesnikov, der er formand for programmet for indenrigspolitik og politiske institutioner i Rusland ved Carnegie Moscow Center, er det helt forventeligt, at en del af russerne forlader deres land.

Han peger på, at det især er Ruslands "kvalitetsarbejdsstyrke", der vil fornemme, at der ikke er "en fremtid" for dem i Rusland.

- Denne udvandring vil betyde, at nationen bliver nedbrudt. Landet har ikke en særlig stor pulje af højtuddannede mennesker. Og uden dem kan Rusland ikke udvikle sig selv, siger Andrei Kolesnikov til The Guardian.

Tomme hylder og togvogne

På perronen i Helsinki står Katarina, og hun regner ikke med at vende tilbage til Rusland lige foreløbigt. Men hun fornemmede hurtigt, hvordan landet ændrede sig - blandt andet kort før togturen, hvor hun ville købe rejsesnacks til sin datter.

- Da vi kom hen til butikken, hvor varerne normalt stod, var de der enten ikke - ellers stod de der kun i et eksemplar. Det er meget dårligt. Og uhyggeligt, siger Katarina.

Toget skal tilbage til Moskva. Og i modsætning til den udsolgte tur ud af Rusland, er vognene så godt som tomme på vejen tilbage.

USA frygter, at Rusland i en ikke så fjern fremtid vil begynde at bruge kemiske våben mod Ukraine.

Det samme gør vores egen statsminister, Mette Frederiksen (S), der torsdag gav udtryk for sin bekymring i forbindelse med et besøg i forsvarsalliancen NATO's korpshovedkvarter i Polen.

- Vi ved, at Putin har adgang til våben, som, vi fra Vesten mener, er helt uacceptable at bruge på mennesker. Risikoen er der, sagde hun.

Brugen af kemiske våben har siden 1925 på verdensplan været betragtet som en krigsforbrydelse.

Men hvad dækker begrebet kemiske våben i det hele taget over? Hvordan fungerer de? Og hvorfor er de så langt mere skræmmende end bomber og skydevåben?

TV 2 har talt med to eksperter for at undersøge de kemiske masseødelæggelsesvåben.

Hvad er kemiske våben?

Kemiske våben er giftige stoffer, der bruges til krigsførelse.

Kemiker Jan Steen Jensen, der er ansat i Kemisk Beredskab ved Beredskabsstyrelsen forklarer, at der findes mange forskellige typer af kemiske våben, som blandt andet falder i kategorierne blistergasser, nervegasser og kvælergasser.

Blistergasserne danner sår på huden. Nervegasserne virker som gift i kroppen, typisk ved at lamme nervesystemet – deraf navnet. Kvælergasserne hæmmer kroppens evne til at optage ilt, fortæller Jan Steen Jensen.

Fordi der findes så mange forskellige former for kemiske våben, er symptomerne varierende.

- Man kan få blister på huden, man kan få åndedrætsbesvær, man kan blive lammet af det, man kan miste evnen til at optage ilt og dermed dø af iltmangel, opremser Jan Steen Jensen.

De kemiske våben kan også ramme kommende generationer og medføre langsigtede helbredsmæssige problemer for befolkningerne i de områder, de bliver brugt.

Mennesker, der har været udsat for visse giftgasser, har blandt andet en øget risiko for barnløshed, genetiske skader og at få kræft.

Lige så mange former for kemiske våben, der findes, lige så mange måder er der at sprede dem på.

Ifølge Jan Steen Jensen er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser.

- Nogle spredes som gas, man indånder, nogle spredes som små dråber i luften, og andre kan man smøre på genstande, for nogle af stofferne kan optages gennem huden. Der er ikke én måde, at det kan ske på, siger han.

Hvorfor frygter vi dem?

Der er ifølge Jan Steen Jensen særligt to hovedårsager til, at kemiske våben i højere grad er at frygte end konventionelle våben.

De skelner ikke mellem civile og militærenheder. Og der er ingen steder at flygte hen.

- Med et gevær kan du sigte på et bestemt mål – med kemiske våben rammer du alle, der er i området, siger han.

Der er ingen arme, der er røget af, der er ingen skudsår, der er intet blod

Cindy Vestergaard, seniorforsker hos Stimson Center og ekspert i kemiske våben

Jan Steen Jensen forklarer, at man kan beskytte sig mod mange andre våben ved enten at forlade området eller gemme sig i en bunker.

- Men kemiske våben kan det være sværere at beskytte sig fra, fortæller han.

Også Cindy Vestergaard, seniorforsker hos Stimson Center og ekspert i kemiske våben, mener, at der er forskel på konventionelle våben og kemiske våben.

- Kemiske våben er terrorvåben. De efterlader miljømæssige ar i generationer, efter at de er blevet brugt, både rent genetisk, men også psykisk, siger hun.

Samtidig mener hun, at skaderne fra kemiske våben er særligt skræmmende, fordi de føles så unaturlige:

- Man kan se det på de forfærdelige billeder fra Syrien. Ligene er blodløse. Der er ingen arme, som er røget af, der er ingen skudsår, der er intet blod – der er bare oppustede lig, der er blevet forgiftede, siger hun.

Hvornår har de været brugt?

Kemiske våben blev i stor stil brugt under Første Verdenskrig, der siden er blevet kaldt "kemikernes krig". Ifølge Cindy Vestergaard er krigen årsagen til, at kemiske våben er forbudt i dag.

Brugen af våbnene førte til international fordømmelse, der i sidste ende førte til, at brugen af våbnene blev anderkendt som værende en krigsforbrydelse i Geneve-konventionen fra 1925.

- Siden har de været brugt i diverse mindre konflikter. Mest omtalt i krigen mellem Iran og Irak, hvor irakerne brugte en hel del, også mod civilbefolkningen, fortæller Jan Steen Jensen, kemiker hos Kemisk Beredskab ved Beredskabsstyrelsen.

Han henviser til giftgasangrebet på den kurdiske by Halabja, der fandt sted i marts 1988. Det vurderes, at mellem 3200 og 5000 mennesker døde under angrebet. De fleste civile.

Efterfølgende blev FN-konventionen mod kemiske våben udarbejdet i 1993. Den trådte i kraft i 1997, og lande, der har skrevet under på aftalen, har samtidig skrevet under på, at de hverken vil udvikle, producere, opbevare eller bruge kemiske våben.

Kun tre lande på verdensplan har ikke tilsluttet sig aftalen: Egypten, Nordkorea og Sydsudan.

Alligevel er der siden set eksempler på brug af kemiske våben. Brugen af masseødelæggelsesvåbnene er sidst set i den syriske by Douma 7. april 2018.

Angrebet var højst sandsynligt beordret af landets præsident, Bashar al-Assad, selvom den syriske regering har afvist, at de skulle have noget med det at gøre.

Syrien var en del af FN-konventionen mod kemiske våben på det tidspunkt, som angrebet fandt sted.

Bør vi frygte, at Rusland tager kemiske våben i brug?

Frygten for, at Rusland har tænkt sig at bruge kemiske våben i Ukraine, stammer fra en udtalelse fra embedsfolk fra Kreml. Onsdag beskyldte de USA for at udvikle biologiske våben i Ukraine. Biologiske våben er anvendelsen af naturlige organismer til at skade en modstander.

Det fik talsperson for Det Hvide Hus Jen Psaki til tasterne.

- Nu, da Rusland har fremsat disse falske påstande, og Kina øjensynligt har støttet denne propaganda, bør vi alle holde øje med, om Rusland bruger kemiske eller biologiske våben i Ukraine, skrev hun på Twitter onsdag.

Og der er god grund til at frygte, at Rusland vil bruge kemiske våben i Ukraine, siger flere vestlige embedsfolk ifølge The Guardian.

Blandt andet fordi landet tidligere har været involveret i krige som i Syrien, hvor der blev gjort brug af netop kemiske våben.

Selvom Rusland i 1993 var med til at udarbejde FN-konventionen mod kemiske våben og stadig er en del af aftalen, kan Jan Steen Jensen ikke udelukke, at Rusland kan have hemmelige lagre af kemiske våben.

Alligevel er Cindy Vestergaard ikke bekymret. Hun mener nemlig ikke, at Rusland har grund til at gøre brug af masseødelæggelsesvåbnet:

- Våbnet er ikke særlig effektivt på kamppladsen. Rusland har tropper på ukrainsk grund. Ved brug af kemiske våben er der risiko for at få våbnet tilbage i hovedet, hvis vinden skifter, siger hun.

Lørdag vil formentlig mange tusinde mennesker stimle sammen i landets fem største byer for at vise deres opbakning til ukrainerne.

Her går DR og TV 2 nemlig sammen om en støttekoncert under navnet 'Sammen for Ukraine'.

Det vil under showet være muligt at donere penge til ofrene for krigen, hvor 18 nødhjælpsorganisationer vil få del i det indsamlede beløb. Heriblandt Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og Red Barnet.

Charlotte Slente, generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp, repræsenterer nødhjælpsorganisationerne.

- Vi synes, at støttekoncerten er en glimrende lejlighed til at vise solidaritet og være til stede i forhold til den virkelig voldsomme katastrofe, der udspiller sig i Ukraine.

- Vi håber selvfølgelig, som de 18 organisationer, der er bag, at få gavn af de midler, der bliver samlet ind. At der bliver samlet midler ind, der kan komme ukrainerne til hjælp.

12 millioner har brug for nødhjælp

Hun fortæller videre, at man lige nu regner med, at omkring 12 millioner mennesker i Ukraine har brug for nødhjælp.

Dertil kommer de 2,5 millioner, der er flygtet fra landet.

- Det her er en situation, som vi kun har set begyndelsen på. Vi må forvente, at de humanitære behov fortsat vil stige i de kommende uger og måneder. Så der er behov for alle gode bidrag.

Det indsamlede beløb fordeles mellem de 18 organisationer efter en fordelingsnøgle.

En tredjedel fordeles ligeligt, mens to tredjedele fordeles efter organisationernes evne til selv at samle penge ind.

Mads Langer og Peter Sommer

Pengene vil gå til en lang række formål.

- De organisationer, der står bag det her, arbejder både inde i Ukraine og uden for med forskellige typer af aktiviteter, siger Charlotte Slente.

- Det går fra basal humanitær nødhjælp som fødevarer, vand, husly, beskyttelsesmateriale, lægehjælp, adgang til psykologisk førstehjælp og så til på længere sigt at hjælpe til at forbedre den infrastruktur, der er blevet ødelagt af krigen.

Også børn, herunder dem har mistet eller er kommet væk fra deres forældre, vil få gavn af pengene.

Showet bliver sendt klokken 19:30 fra Rådhuspladsen i København og kan ses live på de to tv-kanaler. Samtidig er det muligt at følge med på storskærme i Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.

Mads Langer, Hjalmer og Peter Sommer er blandt de 17 musikere.

Godt 7000 mennesker blev evakueret fra fire byer i Ukraine fredag.

Det siger præsident Volodymyr Zelenskyj i en tv-tale.

Antallet af personer, som lykkedes at komme væk fredag, er væsentligt lavere end de to foregående dage.

Torsdag forlod næsten 40.000 personer et antal byer gennem såkaldte humanitære korridorer, og onsdag flygtede 35.000 ifølge ukrainske myndigheder.

Forsøger at sende nødhjælp

At det ikke er lykkedes flere civile at slippe væk fra byer under angreb fra russiske styrker skyldes ifølge Zelenskyj Rusland.

Præsidenten beskylder således Rusland for at nægte personer i blandt andet den belejrede havneby Mariupol at slippe ud.

Lørdag vil Ukraine igen forsøge at få forsyninger af nødhjælp frem til Mariupol ifølge Zelenskyj.

- Vi vil igen forsøge at sende fødevarer, vand og medicin ind, siger han.

Indbyggerne i Mariupol, der normalt huser over 400.000 mennesker, har i over en uge været uden vand- eller strømforsyning.

Der er også mangel på mad i byen, der ligger ud til Det Azovske Hav i det østlige Ukraine.

En omringet havneby

Ifølge bystyret i Mariupol er mindst 1582 civile blevet dræbt som følge af russiske granat- og bombeangreb.

Ruslands forsvarsministerium har sagt, at havnebyen er fuldstændig omringet.

Ud over at beskylde Rusland for bevidst at forhindre civile i at komme væk fra byen beskylder ukrainske myndigheder det russiske militær for at forhindre konvojer med humanitær hjælp i at komme frem til byen.

- Situationen er kritisk, siger en rådgiver for Ukraines indenrigsminister.

Hvor var du 11. marts 2020?

De fleste af os kan nok stadig huske meddelelsen om, at Danmark lukkede ned for to år siden.

Den forgangne tid sætter vi under lup i dagens overblik, der ellers står i krigens tegn.

Pandemien har forandret os som folk

To år er gået, siden statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Spejlsalen meddelte, at Danmark ville lukke ned på grund af en omsiggribende pandemi.

Coronavirussen har siden grebet ind i alle danskeres liv. Men hvordan har nedlukninger, restriktioner, hjemmearbejde, social isolation og skræmmende sygdomsbilleder påvirket os?

Det har danske forskere fra HOPE instituttet under Aarhus Universitet set nærmere på.

Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at 2 år og 25 pressemøder efter den historiske melding fra statsministeren, er tilliden til regeringen næsten halveret, mens vores tillid til hinanden er gået den modsatte vej.

Mange danskere vil snart få en ny nabo

En særlov om, at Danmark vil tage imod ukrainske flygtninge, begynder nu at udmunde i konkrete aftaler.

Regeringen har fredag indgået en aftale om modtagelsen af fordrevne mennesker fra det krigshærgede land, der kommer til Danmark.

Indenfor ganske få dage vil flygtningene fra Ukraine således få anvist den kommune, de skal bo i fremover.

Allerede fire dage efter at have fået dansk opholdstilladelse, skal flygtningene fra Ukraine efter planen have fået et sted at bo.

Omstridt asylcenter åbner alligevel på Langeland

Det omstridte asylcenter Holmgaard på Langeland åbner nu alligevel for flygtninge, efter at det i foråret 2021 er blevet skrottet som udrejsecenter.

Holmegaard vil blive drevet af Røde Kors, som skal tage sig af de mange flygtninge fra Ukraine, som ventes at komme til landet i takt med krigshandlingerne i deres hjemland.

Udlændingestyrelsen har tidligere vurderet, at Danmark kan klare omkring 20.000 flygtninge fra Ukraine, men Holmegaard ventes at kunne tage imod 200 personer.

Langeland Kommune bliver ikke en del af driften i centeret, men vil bidrage med at give skolegang, dagtilbud og sundhedspleje til ukrainerne.

Krigen i Ukraine er også en trussel mod Europas kornlager

Krigen i Ukraine har andre vidtrækkende konsekvenser end at være den første krig på europæisk jord i flere årtier med massive flygtningestrømme, høje energipriser og historiske politiske aftaler til følge.

Ukraine er blandt verdens største eksportører af både hvede, majs, byg og solsikkeolie. Men den igangværende krig kan både betyde stigende priser og decideret fødevaremangel.

Kornprisen har allerede nu nået rekordhøjder, hvor et ton hvede til levering i maj måned har ramt 400 euro, hvilket svarer til cirka 3000 kroner.

Det er et uhørt højt niveau og en prisstigning på 34 procent på en uge, der skal lægges på toppen af i forvejen voldsomt stigende priser.

Dansk band imploderer efter medlems Ukraine-ytringer

Den danske popgruppe Danser med Drenge er havnet i et rivegilde, som nu truer orkestret med opløsning.

Gruppens grundlægger Klaus Kjellerup er blevet mødt med en koldfront fra bandets medlemmer, efter blandt andet at have givet udtryk for, at det ikke er russere, der bomber i Ukraine, men at det er ukrainske nazi-terrorgrupper, der står bag krigen.

Den slags ytringer ønsker de andre medlemmer af Danser med Drenge ikke at være en del af, og derfor stopper de samarbejdet med Klaus Kjellerup.

Danser med Drenge var særligt populære i 90'erne. Bandet er kendt for at stå bag nummeret "Hvor længe vil du ydmyge dig?".

***

Lørdag 12. marts kan du stille dine spørgsmål om årsopgørelsen til forbrugerøkonom Ida Marie Moesby fra Nordea (11:00-12:30) og Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO (12:30-14:00) på TV2.dk.

Så er det igen blevet tid til årets travleste dag på Skat.dk.

Traditionen tro har Skattestyrelsen nemlig åbnet døren på klem, så man allerede nu kan komme ind og se, om man skal have penge tilbage i skat eller ej.

Officielt er det ellers først på mandag, at danskernes årsopgørelser bliver tilgængelige.

Vil man ind og se, om der er plus eller minus på skattekontoen, skal man dog formodentlig væbne sig med tålmodighed. Typisk er den digitale kø for at se sin årsopgørelse timelang både fredag og lørdag.

En guide og to centrale fradrag

Hvis man kommer gennem køen, er det altid en god idé ikke kun at se, om man får penge tilbage, eller om man skal betale restskat - men også at tjekke sine fradrag.

Hvis man er i tvivl om, hvilke fradrag der kan være relevante, har Skattestyrelsen på sin hjemmeside en guide, hvor de med få spørgsmål opridser de fradrag, en person som dig typisk skal være opmærksom på.

Det betyder en del i det samlede resultat af årsopgørelsen

Jan Møller Mikkelsen, underdirektør i Skattestyrelsen, om kørselsfradraget

For rigtig mange danskere vil særligt to fradrag dog være centrale: Kørselsfradraget og håndværkerfradraget.

Ansvarlig for din egen kørsel

Kørselsfradraget hedder formelt set befordringsfradraget, og er kort fortalt det fradrag, du har ret til, hvis du transporterer dig mere end 24 kilometer for at komme til og fra arbejde.

Tidligere lavede Skattestyrelsen en standardberegning ud fra din bopæl og arbejdsplads, men ligesom sidste år skal pendlere igen i år selv indberette deres kørsel til og fra arbejde. Det skyldes pandemien, der har betydet, at mange har arbejdet hjemme i større eller mindre omfang.

- Kørselsfradraget er det fradrag, der bruges oftest på tværs af hele landet, og det betyder en del i det samlede resultat af årsopgørelsen. Derfor lyder der også en klar opfordring til, at borgerne husker at indtaste deres oplysninger, så de får et korrekt fradrag, udtaler Jan Møller Mikkelsen, der er underdirektør i Skattestyrelsen, i en pressemeddelelse.

Kørselsfradragets værdi er på cirka 26 procent, hvilket betyder, at et fradrag på 1000 kroner giver en skatterabat på 260 kroner. De første 24 kilometer, man har for at komme på arbejde, kan man dog ikke få fradrag for, ligesom der skal være tale om lønnet arbejde, hvor der betales AM-bidrag.

Hvordan man tilbagelægger kilometerne, og om man arbejder det samme sted, er dog ligegyldigt. Man skal derfor angive, hvilke dage man mener, man har ret til fradrag for.

Fradrag forhøjet

Det andet centrale fradrag ventes at blive håndværker- og servicefradraget.

Ligesom kørselsfradraget er håndværkerfradragets værdi cirka 26 procent, hvilket vil sige, at en håndværkerregning på 3000 kroner giver en skatterabat på omtrent 780 kroner, hvis man husker at indberette det.

Håndværkerfradraget bliver nemlig ikke automatisk indberettet til Skat, og derfor skal du selv være opmærksom på det.

Særligt denne gang er fradraget vigtigt, fordi loftet er blevet hævet fra 12.500 til 25.000 kroner per person for løn til håndværkere ved energiforbedringer eller klimatilpasninger.

Samtidig blev fradraget til arbejdslønnen for serviceydelser som rengøring, vinduespudsning og visse typer af havearbejde firdoblet fra de sædvanlige 6200 til 25.000 kroner.

Det populære fradrag, der har eksisteret siden 2011, forsvinder dog om ganske få uger. I et forsøg på at afkøle en ”meget, meget varm” anlægsbranche, blev det således sløjfet som en del af finansloven, der kom på plads i december.

Undgået snyd for 340 millioner

I alt er det 4,8 millioner årsopgørelser, der nu er løftet sløret for.

Tidligere kunne man rette det meste selv, men de seneste år har Skattestyrelsen automatiseret en hel del. I 2020 blev det således indført, at man som udgangspunkt kun blev præsenteret for nogle få felter, man kunne rettet i, og at man skulle kontaktet Skattestyrelsen, hvis man vil åbne andet.

Siden er antallet af felter, man selv kan ændre i, blevet endnu lavere, og det har ifølge Skattestyrelsen ført til en millionbesparelse.

I en pressemeddelelse skriver styrelsen, at der fra marts 2020 til marts 2021 blev aktiveret digitale kontroller 1,9 millioner gange, og at det samlet set ”forhindrede fejl og skatteunddragelse for en værdi på mindst 340 millioner kroner, som ellers ville være blevet udbetalt”.

- Da vi begyndte med de digitale kontroller, var det et simpelt system, hvor vi stoppede indtastninger, der for eksempel var ulogiske. Siden har vi udviklet et langt mere intelligent og datadrevet system, udtaler Jan Møller Mikkelsen i pressemeddelelsen.

Fra søndag bliver udvalget af teststeder endnu en gang reduceret.

Denne gang er der tale om pcr-teststeder i hele landsdelen, hvor både Region Nordjylland og Region Midtjylland lukker flere teststeder.

Det oplyser de to regioner i hver deres pressemeddelelse.

I Region Nordjylland drejer det sig blandt andet om teststedet Hurup.

Længere mod syd lukker også teststederne i Bjerringbro, Videbæk, Skjern, Ulfborg og Aulum.

Der vil fortsat eksistere mindst ét pcr-teststed per kommune, understreger regionerne.

- Med lukningerne følger Region Midtjylland myndighedernes trappemodel for nedlukning af testtilbud. Modellen sikrer, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud, skriver regionen.

Ny anbefalinger til test

Beslutningen om at lukke flere teststeder falder samtidig med nye testanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Det skyldes blandt andet høj immunitet, faldende smitte og forårets ankomst, skriver Sundhedsstyrelsen.

De nye anbefalinger betyder blandt andet, at personer under 65 år ikke længere skal lade sig teste ved symptomer på covid-19.

På landsplan er der nu nedjusteret til 100.000 pcr-tests om dagen.

20. december 2021 var dagen, hvor allerflest danskere blev testet. Her fik 225.000 foretaget en pcr-test.

Mens verdens øjne er rettet mod de stigende priser på blandt andet el, gas og benzin, er en anden alvorlig krise også under opsejling.

For krigen i Ukraine har andre vidtrækkende konsekvenser end at være den første krig på europæisk jord i flere årtier med massive flygtningestrømme, høje energipriser og historiske politiske aftaler til følge.

Ukraine hører nemlig – sammen med Rusland – til blandt verdens største eksportører af både hvede, majs, byg og solsikkeolie. Krigen kan dermed ikke alene forstærke de allerede stigende fødevarepriser, men skabe en decideret fødevarekrise, siger eksperter.

En krise, der ifølge Palle Jakobsen, der er markedsanalytiker hos landbrugsvirksomheden Agrocom, kan blive den værste nogensinde:

- Det er den næsten allerede. De to lande eksporterer til en lang række udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Nordafrika, som i forvejen står i en svær situation.

Det samme mener Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Til forskel fra tidligere fødevarekriser som i 1972, 2007 og igen i 2010 kan denne nemlig blive langvarig.

- I en normal verden vil vi kun opleve kortvarige prisbobler på fødevarer. Men verden i dag er ikke normal. Hvis verdenshandlen bliver blokeret af blandt andet sanktioner, vil det danne grobund for en længerevarende krise, siger han.

En helt særlig jord i Ukraine

Årsagen er, at de normale markedsmekanismer bliver sat ud af spil i en krigssituation. Hvis høsten i et normalt år eksempelvis slår fejl og skaber højere priser på korn, vil landmænd producere mere det kommende år.

Men det er ikke muligt i en verden med krig og sanktioner – især når de to lande i krig samtidig er storeksportører af korn.

Vi vil komme til at se mere hungersnød

Palle Jakobsen og Henning Otte Larsen

Ukraine bliver kaldt hele Europas kornkammer. Og det er der en særlig grund til: Chernozem.

Det er det ukrainske navn for sortjord, der er en særlig og meget frugtbar landbrugsjord, som en stor del af Ukraine består af.

Den samme jord, hvorpå voldsomme kampe lige nu udspiller sig, og hvor de bønder, der skal dyrke jorden, har travlt med at forsvare deres land som på videoen herunder:

Faktisk råder Ukraine over en fjerdedel af verdens sortjord, og landets eksport af korn spiller en afgørende rolle for verdens fødevareforsyning. Sammen med Rusland står landet for 29 procent af den globale eksport af hvede.

Flere ting driver priserne i vejret

Prisen på hvede var allerede før de russiske trusler mod freden i Europa stigende. Det skyldtes kort fortalt en stigende efterspørgsel og import fra Kina.

Og så kom krigen i Ukraine, hvilket har forstærket mekanismerne.

For Ukraine eksporterer kornet med skib, men da de store indskibningshavne er blokeret ved Sortehavet på grund af den russiske invasion, har de bønder, der har kornlagre at sælge ud af, svært ved at få det ud af landet.

Det skyldes ikke mindst den russiske bombning og belejring af havnebyen Mariupol.

Det Ukrainske Jernbaneselskab forsøgte ifølge Landbrugsavisen at råde bod på dette ved at gøre godstransport af korn til grænsen til Polen til en hastesag.

Det blev der imidlertid sat en stopper for søndag, da den ukrainske regering indførte forbud mod eksport af korn og kød indtil nytår i et forsøg på at holde kornpriserne i Ukraine nede. Og for at imødekomme mangel på mad inden for egne grænser.

Dertil kommer selvfølgelig, at omverdenens sanktioner mod Rusland også gør det vanskeligt for de russiske bønder at sælge deres korn på verdensmarkedet.

Alt dette betyder, at prisen på blandt andet hvede allerede har nået rekordhøjder, hvor et ton hvede til levering i maj har ramt 400 euro, hvilket svarer til cirka 3000 kroner.

Det er et uhørt højt niveau og en prisstigning på 34 procent på en uge, der skal lægges på toppen af i forvejen voldsomt stigende priser.

Den danske landmand tænker ikke på danskernes morgenbrød

Så hvad betyder det, hvis vi kigger på situationen med danske briller?

Med tre ord: fortsat stigende fødevarepriser.

For selvom Danmark selv producerer korn og ifølge Palle Jakobsen har et lille overskud af korn, får det ingen betydning i en globaliseret verden. En dansk planteproducent vil sælge sit korn til højest bydende.

- Den danske planteavler siger ikke, at det er synd for danskeren i byen, der skal betale mere for morgenbrødet. Sådan virker verden ikke.

Det vil for den almindelige dansker betyde, at fødevarepriserne allerede i foråret vil få endnu et nøk opad. Og det gælder ikke kun de varer, som vi forbinder direkte med korn som for eksempel brød. For hvede bliver også brugt som foder til husdyr som grise og høns.

Derfor vil stigende foderpriser give eksempelvis dyrere grisekød.

Hungersnød og risiko for oprør mod totalitære styrer

Mens danskerne og europæerne må affinde sig med højere priser, er konsekvenserne for en anden del af verden dog helt anderledes katastrofale.

Manglen på mad i det hele taget.

For mens 10 procent af en danskers indtægt går til fødevarer, bruger de fattige bosiddende i storbyer i verdens udviklingslande helt op til 80 procent af deres indtægt på fødevarer.

- Vi vil komme til at se mere hungersnød, lyder det fra begge eksperter.

De forudser også, at der i totalitære lande vil komme uroligheder med demonstrationer og oprør mod siddende regeringer på grund af de stigende fødevarepriser og -mangel.

- For eksempel Egypten er en af de helt store aftagere af ukrainsk hvede, siger Henning Otte Hansen og henviser til, at grobunden for Det Arabiske Forår i 2010 også var stigende fødevarepriser.

- Meget afhænger af de kommende 14 dage

Hvis de ukrainske bønder på grund af krigen ikke får sået afgrøder i foråret, vil det derimod ifølge Palle Jakobsen ikke betyde højere priser til efteråret.

Forklaringen er meget teknisk, men kogt ned kan det forklares sådan her:

- Markedet ved allerede, at ukrainske landmænd har travlt med at forsvare deres land og bruger traktoren til at trække russiske kampvogne i stedet for at så afgrøder. Prisen på nyhøsten (høsten til efteråret, red.) er allerede sat efter den viden, markedet har, siger Palle Jakobsen.

Der skal derfor en helt ny situation til, før prisen ændrer sig igen.

Det kunne ifølge Henning Otte Hansen være våbenhvile og en fredsaftale i Ukraine.

- Der er meget på spil i øjeblikket, og meget afhænger af de kommende 14 dage. Worst case er en længerevarende fødevarekrise med hungersnød til følge, siger han.

Rusland beskylder nu Ukraine for at have iscenesat onsdagens angreb på et børnehospital i den belejrede by Mariupol.

Ifølge det russiske forsvarsministerium var der slet ikke noget russisk luftangreb på børnehospitalet – men to sprængladninger, som ukrainske militsfolk havde anbragt på hospitalet.

- Det påståede luftangreb var en fuldstændigt iscenesat provokation, der skulle fastholde den anti-russiske ophidselse hos det vestlige publikum, sagde Igor Konashenkov, der er talsmand for det russiske forsvarsministerium, torsdag.

Onsdag oplyste den ukrainske regering, at børnehospitalet, der også har en fødeafdeling, var blevet ramt af et russisk luftangreb. Den ukrainske præsident, Volodomir Zelenskij, kaldte det russiske angreb for ”folkemord” og FN’s chef for humanitære anliggender, Martin Griffith, kaldte angrebet ”chokerende og frastødende”.

Børn og gravide såret

Ifølge bystyret i Mariupol blev tre mennesker dræbt ved angrebet. 17 mennesker – heriblandt små børn og gravide kvinder – blev såret.

Vestlige medier har siden vist voldsomme billeder af civile, der blev hjulpet ud fra det bombede hospital.

Rusland har imidlertid fra start afvist historien som ”fake news”.

- Det er informations-terrorisme, kommenterede Maria Zakharova, der er talskvinde for det russiske udenrigsministerium.

Russerne har forklaret, at hospitalet i Mariupol allerede i februar blev tømt for patienter, og siden har fungeret som hovedkvarter for militante, ukrainske nationalister.

Ifølge russerne var det blandt andet den ultranationalistiske Azov Bataljon, der er en helt central del af forklaringen på, at Rusland konsekvent omtaler deres ukrainske modstandere som ”nynazister”.

Rusland: Alle børn og gravide var smidt ud

Det var også den forklaring, som den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tidligere torsdag kom med, da han på et pressemøde blev spurgt ind til angrebet på hospitalet.

Han afviste ikke direkte, at der var tale om et russisk angreb, men forklarede, at der ikke var tale om et angreb på civile:

- Vi har hørt denne patetiske retorik om grusomheder, som angiveligt skulle være begået af den russiske hær, mange gange, svarede han.

Og han understregede, at Rusland allerede for flere dage siden i FN’s Sikkerhedsråd havde oplyst, at hospitalsbygningen var blevet besat af militante personer.

- Alle ventende mødre, alle sygeplejersker og alt andet personale er smidt ud for længe siden. Det var en base for den ultraradikale Azov Bataljon, lød det.

Det var iscenesat

Nu er det russiske forsvarsministerium dog gået et skridt videre og afviser, at Rusland overhovedet var involveret i angrebet.

Ifølge talsmanden for det russiske udenrigsministerium er der klare beviser for, at der aldrig fandt et luftangreb sted:

- Skaderne udenfor og indenfor kan måske snyde et ikke-professionelt massepublikum i Europa og USA, der var målet for hele denne forestilling. Men de kan ikke snyde eksperterne, sagde talsmanden Igor Konashenkov.

Hvis det havde været et luftangreb, så havde hospitalsbygningen ikke stået endnu, slog han fast.

Tidligere torsdag offentliggjorde den russiske ambassade i Storbritannien et tweet, der påstod, at billedet af den unge kvinde, som kan ses ovenfor, var iscenesat. Ifølge ambassaden var der tale om en ukrainsk modeblogger, der spillede rollen som såret.

Twitter valgte kort efter at fjerne tweetet, fordi det blev betragtet som "falsk".

Ifølge TV 2’s korrespondent i Ukraine, Rasmus Tantholdt, er det altid svært at vide, hvem der har ret i en informationskrig mellem to parter.

- Det er svært at vide, hvem man skal tro på. Vi ved faktisk ikke, om den ukrainske militsorganisation var til stede på hospitalet, eller om det var en ukrainsk ”false flag”-operation. Men Sergej Lavrov sagde også i dag, at der slet ikke var en russisk invasion af Ukraine. Så troværdigheden er ikke stor, siger Rasmus Tantholdt.