Tyskland har beslaglagt en af verdens største og dyreste luksusyachts.

Det sker, efter at ejeren, den russiske milliardær Alisher Usmanov, mandag blev ramt af EU’s sanktioner over for russiske oligarker med forbindelse til præsident Vladimir Putin.

Det skriver det amerikanske magasin Forbes, der dækker verdens allerrigeste personer tæt og blandt andet udgiver en årlig rangliste over, hvem der råder over de største formuer.

Alisher Usmanovs 156 meter lange yacht Dilbar har været på værft i Hamborg siden efteråret.

Forbes citerer tre uafhængige kilder i den tyske værftsindustri for nyheden. Nyhedsbureauet Reuters har forgæves forsøgt at få historien officielt bekræftet hos de tyske myndigheder.

Verdens største

Dilbar vurderes til at være omkring fire milliarder kroner værd, og den er målt på bruttoregistertons verdens største yacht.

Det blev bygget specielt til Usmanov i Tyskland i 2016, og den rummer blandt andet verdens største swimmingpool om bord på en yacht, to helikopterlandingspladser, en sauna, en skønhedssalon og et motionscenter.

Besætningen er på 96 mand, mens der er plads til 24 gæster fordelt på 12 suiter.

Milliardær og fægtepræsident

Trods al denne luksus er Dilbar dog en udgift, som Alisher Usmanov hidtil har kunnet klare uden problemer.

Han ejer betydelige dele af jern- og stålkoncernen Metalloinvest, elektronikselskabet Xiaomi og har interesser i telefoni, minedrift og medier.

Ifølge Forbes var han også blandt de første investorer i Facebook og har tidligere ejet en betydelig del af den engelske fodboldklub Arsenal.

Han er desuden kendt i sportens verden som præsident for Det Internationale Fægteforbund. Efter at han mandag blev ramt af EU’s sanktioner, er han midlertidigt trådt tilbage fra den post.

Usmanov har ikke kommenteret beslaglæggelsen af hans superyacht, men tirsdag betegnede han EU’s sanktioner som ”falske og fornærmende anklager, der skader min ære, værdighed og ry som forretningsmand”.

- Jeg vil tage alle tænkelige juridiske skridt for at beskytte min ære og mit ry, sagde han til fægteforbundets hjemmeside.

Andre superyachts i fare

Alisher Usmanov er blot en af flere russiske oligarker, der risikerer at miste deres superyachts, skriver Forbes.

Magasinet har sammenstykket en liste med 32 superyachts, der enten direkte eller via forskellige selskabskonstruktioner ejes af russiske oligarker. Forbes definerer i den forbindelse en superyacht som en yacht, der er mere end 25 meter lang – altså betydeligt mindre end Dilbars 156 meter.

Mindst fem af disse superyachts er inden for det seneste stykke tid søgt til Maldiverne i Det Indiske Ocean, der ikke har en udleveringsaftale med USA, mens andre ligger ved Seychellerne eller i Caribien, fremgår det af internationale skibstrackinglister, skriver Forbes.

Den mest udsatte på listen er tilsyneladende Ruslands fjerderigeste mand Alexey Mordashov, der mandag blev sat på EU’s sanktionsliste side om side med Alisher Usmanov.

Han er hovedaktionær i koncernen Severstal, der har interesser inden for metaller, energi og minedrift. Han er desuden den største aktionær i det store europæiske rejseselskab TUI, der også opererer i Danmark.

Mordashovs 65 meter lange superyacht Lady M blev set for få dage siden i den italienske havn Imperia, altså i en EU-havn, og den kan dermed risikere at blive beslaglagt.

På værft i Barcelona

Den britiske avis The Guardian skriver, at Middelhavets største værft for superyachts i Barcelona – altså også i et EU-land – i øjeblikket er i gang med vedligeholdelsesarbejder på tre russiskejede superyachts.

Ejerne er nogle af Ruslands rigeste oligarker, blandt dem Roman Abramovich, der er kendt for at have ejet den engelske fodboldklub Chelsea i mange år. Han har sin 140 meter lange superyacht Solaris liggende på værftet i Barcelona.

Hverken Abramovich eller de to andre yachtejere i Barcelona er dog ramt af sanktioner, hverken i EU, USA eller Storbritannien.

Men den amerikanske præsident, Joe Biden, har advaret om, at listen over de sanktionsramte kan blive udvidet med personer, der kontrollerer vigtige sektorer i Rusland. Og den beskrivelse passer godt på Abramovich, der er storaktionær i minegiganten Evraz.

Den fængslede, russiske oppositionsleder Alexei Navalnyj har tidligere offentliggjort en liste over 31 personer, som efter hans mening burde rammes af de vestlige sanktioner – og på den liste er Abramovich inkluderet.

Hans advokater siger dog til The Guardian, at ”han på ingen måde passer på beskrivelsen af de personer, der kan risikere at blive ramt af sanktioner”.

Har en ekstra

Hvis det værste skulle ske for Alexey Mordashov eller Roman Abramovich, at EU beslaglægger deres superyachts i Italien og Spanien, kan de begge trøste sig.

Det fremgår nemlig af Forbes’ liste, at de begge ejer en ekstra – og større – superyacht.

Mordashov har den 141 meter lange yacht Nord liggende ved Seychellerne, mens Abramovich har den 162 meter lange Eclipse liggende ved St. Martin i Caribien.

Torsdag morgen kæmper brandmændene mod flammerne ved legelandet Beach Bowl i Søndervig, hvor der sent onsdag aften udbrød brand.

- Brandvæsnet er stadig til stede, men vi forventer, at det nedbrænder, lyder meldingen tidligt torsdag morgen fra Simon Skelkjær, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Han oplyser, at legelandet måler omkring 2500 kvadratmeter.

- Det har været en omfattende brand, fastslår vagtchefen.

Politi, beredskab og hjemmeværn har været til stede i forbindelse med den store brand, der startede af uvisse årsager.

Farlig røg

Branden udbrød klokken 22.46 onsdag aften og udviklede kraftig røg, som kan være sundhedsskadelig.

I forbindelse med branden er én nabo blevet evakueret. Der er ingen meldinger om tilskadekomne, oplyser vagtchefen.

Trafikanter vil opleve, at slukningsarbejdet kan give udfordringer med at passere på Lodbergvej.

Derfor er hjemmeværnet til stede for at dirigere trafikken.

I skrivende stund forventer vagtchefen, at branden kan være slukket i løbet af torsdag formiddag.

12-årige Andrij piller ved det blåhvide plastikrør for enden af droppet, der sidder under hans albue. Det giver en lille lyd fra sig. Så kradser han sig på skinnebenet og sætter sig i skrædderstilling i hospitalssengen.

For under et døgn siden lå han bevidstløs på gulvet i et tog.

Slået ud af talrige, tilbagevendende epilepsianfald på flugten fra den ukrainske by Lviv og med kroppen klemt mellem massevis af flygtninge i overfyldte kupeer.

- Folk trådte på hinanden, når de gik igennem toget. Han havde 13 anfald på én time, fortæller Andrijs mor, Anna Isochenko, der sidder ved siden af ham på et hospital i den polske grænseby Przemysl.

Konsekvenserne af kaosset

Snart er en halv million mennesker flygtet fra Ukraine til Polen.

Og for mange er flugten forbundet med trængsel blandt massive folkemængder, problemer med at holde varmen i minusgrader og så godt som ingen adgang til mad og drikke.

Ofte rejser flygtningene i flere døgn.

I de polske grænseområder ser man konsekvenserne af kaosset. Mange har nemlig brug for lægehjælp, når de endelig passerer grænsen.

Alene på hospitalet i byen Przemysl, hvor Andrij og hans mor nu kommer til kræfter, er der dagligt blevet indlagt omkring 20 nye flygtninge, siden Vladimir Putins tropper torsdag morgen invaderede Ukraine.

- Det skyldes primært dehydrering, underernæring, underafkøling og udmattelse, fortæller hospitalets talsperson Pawek Bugira til TV 2.

Flere børn sidder rundt omkring på hospitalet med drop klistret til håndryggene. En af dem er to-årige Yevhen, der hviler sig mod sin mors bryst med tunge øjenlåg og bløde kinder.

Han har fået feber og diarre på flugten fra det vestlige Ukraine, forklarer moren Oksana, mens hun aer sønnen.

Hun er træt. Og hun har svært ved at huske de seneste døgn.

Egentlig var hun forberedt på at skulle forlade Ukraine, og flybilletterne var købt. Men ”panikken brød ud” torsdag, da Rusland til manges overraskelse invaderede Ukraine.

- Det har været forfærdeligt med et lille barn, siger hun og fortæller, at hun ikke ved, hvornår de bliver udskrevet.

På værelset er også den snart to-årige Denis indlagt. Han er dehydreret, lyder det fra hans mor.

- Vi troede, flugten fra Lviv til Polen ville tage tre timer. Det tog 24, siger hun, mens hendes dreng leger med et medicinglas.

Fra Wojciech Bakun, der er borgmester i byen, hvor hospitalet ligger, lyder det også, at paramedicinerne ude ved grænsen har ”hænderne fulde”, og at ”masser af mennesker” sendes på hospitalet.

Han nævner derudover, at det ikke kun skyldes fysiske problemer. Også psykiske udfordringer efter flere dages hektisk flugt sender flygtninge på hospitalet.

- Lige nu er der en kæmpe krise på den ukrainske side af grænsen, og det bliver kun værre, som tiden går, skriver han på Facebook.

Den 12-årige Andrij er vant til at få omkring ét dagligt anfald af epilepsi. Men manglende søvn og stressede omgivelser gør dem hyppigere, forklarer hans mor.

Beskyttelseskældre, sirener og ambulancer

Hun taler hurtigt og usammenhængende.

Fortæller skiftevis om sønnens sygdom og oplevelserne på toget fra Lviv. Om konduktørerne, der prioriterede kvinder og børn. Om to små søskende, der blev adskilt på en station, fordi der ikke var plads til dem begge. Om en kvinde, der kun lige akkurat fik sin nyfødte med.

Om beskyttelseskældre, om sirener og om ambulancer.

Da det trettende anfald af epilepsi gjorde hendes søn bevidstløs, havde hun en enkelt ampul med medicin tilbage.

På det tidspunkt var de omkring 15 minutter fra den polske grænse, og mange af de sammenpressede passagerer ombord på toget forsøgte nu at hjælpe hende med at få hendes søn til at vågne igen.

Det lykkedes ved hjælp af den sidste injektion. Og kort efter rullede de ind på en togstation på den polske side af grænsen, hvorfra de blev kørt med ambulance til hospitalet i Przemysl.

Her kunne lægerne få stabiliseret hendes søn.

Andrij begynder at vride rundt i overkroppen, mens hans mor snakker. Så skærer han ansigt og klør sig på håndleddene.

- Han har brug for hvile nu, så han kan få det bedre, siger Anna Isochenko, og beder om ro til sin søn.

Nok også til sig selv.

Seks mennesker står i et stort tv-studie.

Flere af dem taler i munden på hinanden, indtil en mand i brun rullekrave bryder igennem og slår ud med armene, inden han kommer med en advarsel.

Manden hedder Vladimir Sergienko og er politolog. Og han er sikker på, at Vesten snart stiller atomvåben på Ukrainsk jord og vil destruere Kreml, hvis ikke Rusland griber ind.

Debatten om atomvåben er en del af en særudsendelse, som løber over skærmen onsdag morgen på den russiske Channel One - en af Ruslands største og ældste statsejede tv-kanaler.

Og selv om dagsordenen er meget lig dem, der findes på danske og vestlige tv-skærme - atomvåben, Ukraine og storpolitik - så er perspektivet markant andeledes.

Sådan er det i en stor del af de russiske medier, lyder det fra Kristina Aleksandrovna Pedersen, der forsker i forholdet mellem medier og regimer med særlig fokus på Rusland på Københavns Universitet.

- Stort set alt er med omvendt fortegn, siger hun.

Civiles sikkerhed er "førsteprioritet"

Debatten om atomtruslen bliver afbrudt af en jingle fra morgennyhederne.

En mandlig nyhedsvært lægger op til det første indslag. Det er billeder fra det østlige Ukraine og byen Kherson, som russerne ifølge mediet har taget kontrollen over, fortæller han.

Byens borgmester har modsagt russerne og skrevet på Facebook, at der både var døde, og at byens gas-, vand- og elektricitetsforsyning er blevet ødelagt under kampene.

Men i nyhedsindslaget fortæller en russisk stemme, at "Kherson er funktionel for civile og ikke er ødelagt".

Stemmen tilhører en hvidhåret mand i militæruniform, Eduard Basuri. Han forklarer, at de lokale i området bliver holdt fanget af nationalister. Derfor håber han, at "de tænker sig om, og lader borgerne forlade området for at redde deres liv."

- Vores førsteprioritet er, at de ikke lider, siger Basuri, der er talsmand for Donetsks militær.

Nyhedsindslaget flugter ifølge Kristina Aleksandrovna Pedersen fint med den vinkling, som flere russiske medier har haft den seneste uge: At ukrainske nationalister undertrykker, bomber og dræber civilbefolkningen, som de russiske styrker forsøger at befri.

- Det er det store, tilbagevendende narrativ, siger hun.

Tabstal og særlige ord findes ikke

Der dukker endnu en hvidhåret mand i militæruniform op på skærmen, hvor der står "Moskva" i venstre hjørne. Igor Konashenkov er talsmand fra den russiske pendant til Forsvarsministeriet.

Manden med medaljerne på brystet står for dagligt at opdatere russerne på, hvordan det går med den "særlige operation i Ukraine". Ordene 'krig' og 'invasion' er blevet bandlyst fra russiske medier.

De russiske myndigheder rapporterer heller ikke dødsfald på hverken russisk eller ukrainsk side, men er dog gået så langt som at anerkende, at der har været tab i forbindelse med kampene i Ukraine.

- Min vurdering er, at det bliver anset for sprængfarligt, hvis det her bliver set som en krig, Rusland fører. Man vil ikke risikere, at der kommer en bredere stemning mod det, og derfor bliver det her fremstillet som det "nødvendige", siger Kristina Aleksandrovna Pedersen.

Et tårn bombet i den gode sags tjeneste

Opdateringen fra ministeriet i Moskva er kort, men når dog at komme ind ind på, hvad status er i den Ukrainske hovedstad, Kyiv. Blandt andet at et 385 meter højt TV-tårn er blevet ramt af russiske bomber. Men det er der ifølge det russiske forsvarsministerium god grund til.

- Det handler om at bremse det informationsangreb, der er rettet mod Rusland, lyder det fra manden i uniform.

Han fortæller, at ingen civile blev ramt - ord, der står i kontrast til meldingen fra den ukrainske afdeling af nyhedsbureauet Interfax, som onsdag skrev, at fem mennesker blev dræbt og yderligere fem såret i angrebet på tv-tårnet.

Hospitalssenge fyldt med sårede ukrainere

Så er det tilbage til Donetsk-regionen, hvor meldingen fra myndighederne er, at man har vundet land fra nationalisterne.

Billedet skifter til en reporter i blå kittel.

Reporteren står på en hospitalsgang og bliver ledt ind på en stue, der er bevogtet af en mand med hænderne på et maskingevær og ansigtet dækket af en elefanthue.

For det er ikke almindelige patienter, der ligger i hospitalsengene. Det er nationalistiske soldater, fortæller journalisten.

Journalisten taler med flere af de sengeliggende mænd. De der blevet efterladt af deres soldaterkammerater, fordi de blev såret, fortæller de. Nu får de specialbehandling af russerne, lyder det.

En af soldaterne har gemt sig længe i en skov, fordi han var bange for at blive tortureret af de russiske tropper, hvis de fandt ham.

- Men det har været helt anderledes, siger han, mens der bliver vist dækbilleder af de deserterede ukrainere, der sidder og læser bøger.

At Kyiv fylder lidt og Donbass-regionen meget på russisk tv, er ifølge Kristina Aleksandrovna Pedersen ikke tilfældigt.

- Det er helt tydeligt, at visse ting bliver fremhævet og dyrket, fordi det passer bedre med den fortælling, Kreml ønsker. Russerne har overtaget i de østlige regioner, særligt i Donetsk og Luhansk, mens Kyiv og vestpå bliver gemt mere væk i korte indslag, siger hun.

Især det med at gemme væk gør sig gældende i morgenudsendelsens slutning.

Fortalelse fra Biden stjal billedet

For historien om, at der fra onsdag er blevet indført "særlige midlertidige hjælpemidler" til den russiske økonomi på grund af den situation, den befinder sig i, er kort.

Mens der er bundter af dollar- og eurosedler i billedet, fortæller en voice-over, at hjælpemidlerne skal "vedligeholde stabiliteten".

Så bliver bankbillederne afløst af Joe Biden.

Den amerikanske præsident har lukket USA's luftrum for russiske fly, men det, der var tophistorien på TV2.dk og andre medier onsdag morgen, er en kort bisætning i Channel 1s indslag.

Vægten ligger på den del af Bidens tale, hvor han fortæller, at han ikke vil deltage i militære operationer mod Rusland - og så, at han får kaldt ukrainere for iranere.

- Det er også en typisk ting i russiske medier. At man ikke lader en mulighed passere for at fremstille Biden som den her forvirrede, gamle mand, siger Kristina Aleksandrovna Pedersen.

Det allersidste indslag er der til gengæld sat god tid af til:

En reportage fra Donbass, hvor en gruppe skolepiger får tilbudt gratis psykologhjælp.

Hos den danske tøjgigant Bestseller har man valgt at støtte op om medarbejdere, som vil holde fri for at give en hjælpende hånd til ukrainske flygtninge.

Og det vil man ved at give medarbejderne fuld løn på fridage, hvor de yder hjælp.

- Vi tilbyder medarbejdere at tage fri, enten fordi de er påvirkede af krigen, har nogen de gerne vil hjælpe eller kan hjælpe sig selv. Vi skal nok sørge for, at de får løn, selv om de ikke møder ind på arbejde de dage, siger kommunikationschef hos Bestseller, Kasper Reggelsen, til FINANS.

Har ingen udløbsdato

Det nye tiltag omfatter ikke kun danske medarbejdere, men også deres kolleger verden over.

Om de må få fuld løn, hvis de holder fri for at tage i krig mod russiske tropper, er ikke noget, som er indgået i Bestsellers overvejelser.

- Lige det enkelte scenarie, har vi ikke taget stilling til. Det må vi gøre senere, hvis det bliver relevant, lyder det fra Kasper Reggelsen.

Han fortæller desuden, at tiltaget heller ikke har fået en udløbsdato endnu.

I dialog med polske kommuner

Udover at støtte sine medarbejderes indsats forsøger koncernen også at hjælpe med akutte mangler såsom jobs, siger kommunikationschefen.

Derudover er Bestseller i dialog med nogle polske kommuner, som siger til, hvis de mangler tøj og fødevarer til de ukrainske flygtninge.

- Når vi hører, at der er nok varme jakker, så begynder vi ikke at køre vinterjakker derned. Hvis de fortæller, at de for eksempel mangler undertøj eller fødevarer, så prøver vi, om vi kan skaffe det, fortæller Kasper Reggelsen.

Stoppet handlen med Rusland

Tøjvirksomheden driver ingen butikker eller fabrikker i hverken Rusland eller Ukraine.

Men for at vise sin modstand mod den russiske invasion har virksomheden valgt at stoppe handlen på det russiske marked.

- Vi har haft et halvbegrænset salg i Rusland via Finland, som vi har stoppet, fortæller Bestsellers kommunikationschef.

- Den kommercielle beslutning på den del er for os meget nemmere end for andre danske virksomheder, som står i meget sværere situationer, hvad det angår, tilføjer han.

I løbet af den seneste uge har apoteker landet over haft mere travlt med at sælge jodtabletter end sædvanlig.

For siden russiske tropper krydsede den ukrainske grænse, er efterspørgslen på jodtabletter steget markant herhjemme.

- Vi er gået fra at sælge to til tre enheder om dagen til op mod 40, fortæller Maj Duchnick, som er online butikschef hos Matas.

Fredag ​​solgte vi lige så mange enheder på én dag, som vi gør på et helt år

Silje Ensrud, pressechef hos Apotek 1 i Norge Solgte over 600 enheder på én dag

Interessen for jodpillerne er så stor, at produktet har været udsolgt på Matas' hjemmeside.

Men selvom salget af tabletterne næsten er tidoblet hos butikskæden, er det endnu højere hos datterselskabet Helsebixen.dk.

Her blev der alene søndag solgt over 600 pakker af jodpiller.

- Det har vi aldrig oplevet før blandt vores helseprodukter, lyder det fra Maj Duchnick.

Hos Helsebixen.dk udgør jodtabletter nu 10 procent af den samlede omsætning. Og udover at salget er steget hen over den seneste uge, har også kønsfordelingen blandt kunderne forandret sig.

For en uge siden udgjorde kvinderne 90 procent af selskabets kunder, men nu har flere mænd fået øjnene op for Helsebixen.dk. De udgør i dag 50 procent af selskabets forbrugere.

- Hver anden kunde spørger efter jodtabletter

Også hos vores nabo mod nord forlader flere kunder apotekerne med jodtabletter i indkøbsposen.

I Norge er efterspørgsel så stor, at den populære apotekskæde Apotek 1 nu kun vil sælge én pakke per kunde.

- Fredag ​​solgte vi lige så mange enheder på én dag, som vi gør på et helt år, siger pressechef Silje Ensrud hos Apotek 1 til det norske finansmedie E24.

- Hver anden kunde spørger efter jodtabletter, og mange er blevet sat på venteliste, tilføjer hun.

På den anden side af Øresund oplever man samme tendens.

Hos Sveriges største onlineapotek Apotea er salget gået "fra nul til hundred," fortæller selskabets administrerende direktør Per Svärdson til mediet Sydsvenskan.

Ingen behov for jodtabletter, siger ekspert

Tilbage i Danmark melder også Apotekerforeningen om en stigende interesse for jodtabletter.

Foreningen mener, at den øgede efterspørgsel på jodtabletter skyldes frygten for at blive udsat for radioaktiv stråling, hvis et atomkraftværk i Ukraine skulle blive angrebet af den russiske hær, eller der skulle opstå atomkrig.

Men jodtabletter er der ikke behov for på nuværende tidspunkt, vurderer Kresten Breddam, som er sektionsleder og chefkonsulent i Sundhedsstyrelsens Strålebeskyttelse.

- Jodtabletter er relevante, når man er tæt på et nukleart ulykkessted, eller når en radioaktiv sky er på vej. Men den situation er Danmark ikke i, siger han til TV 2.

Ifølge Apotekerforeningen har de jodtilskud, som man kan købe i detailhandlen og på apotekerne, ikke nogen effekt, hvis man skulle blive udsat for radioaktiv stråling. Det skyldes, at pillerne indeholder for lidt jod.

I tilfælde af at man bliver udsat for radioaktivitet, vil højdosis jodtabletter med 50 milligram jod have en virkning.

En global efterspørgsel på produkter, der kan hjælpe med at spare energi, har i 2021 hjulpet Danfoss til en række rekordresultater.

Det oplyser den danske industrikoncern onsdag i forbindelse med sit regnskab.

Samlet har Danfoss i 2021 omsat for 56,1 milliard kroner. Ud over at det er rekord, er det en stigning på 29 procent i forhold til 2020.

Stigningen er især drevet af en stor efterspørgsel på energieffektive produkter og løsninger.

Koncernchef: - Aldrig set bedre

Det større salg er medvirkende til at give Danfoss et overskud på 4,7 milliarder kroner i 2021. Det er også rekord og 45 procent over året før.

- Vi har aldrig set bedre muligheder for Danfoss, siger koncernchef Kim Fausing i en pressemeddelelse:

- Den grønneste energi er jo den energi, som vi ikke bruger. Danfoss har leveret de bedste resultater i vores historie, og vi står i en stærk økonomisk position.

I 2022 er Danfoss optimistisk, når det gælder muligheden for at overgå sidste års rekordhøje omsætning.

Omsætningen ventes at blive mellem cirka 66 og 73 milliarder kroner.

I forventningen indgår et fuldt års ejerskab af den hydraulikforretning, som Danfoss overtog af amerikanske Eaton i 2021.

Adresserer medarbejdere i Ukraine

Ligesom andre virksomheder er Danfoss dog også påvirket af en række globale forhold, som selskabet ikke selv er herre over.

- Den forventede vækst og profitabilitet er afhængig af udviklingen af pandemien, de globale udfordringer i forsyningskæden samt fortsættelsen af de nuværende stærke vækstrater i verdensøkonomien, lyder det fra Danfoss.

Med hensyn til situationen i Ukraine, hvor Danfoss har flere medarbejdere, fortæller selskabet, at første prioritet lige nu er at passe på dem.

- Vi overvåger situationen nøje, oplyser Danfoss.

Virksomheden blev grundlagt i 1933. Den er ejet af familien til stifteren, Mads Clausen, gennem en familiefond.

Danfoss har hovedsæde i Nordborg på Als.

Joe Biden har aldrig været mindre populær som præsident. Natten til onsdag dansk tid skal han forsøge at overbevise befolkningen om, at det alligevel går godt i USA under hans ledelse.

Her skal han holde sin første State of the Union-tale i bedste sendetid.

Ideen var jo, at Biden skulle være en tilbagevenden til normaliteten

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker

Det sker i Kongressen, hvor samtlige 535 medlemmer får mulighed for at samles for første gang, siden coronakrisen brød ud.

Herunder bliver du klædt på til begivenheden af TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

Hele talen kan følges på TV2.DK.

1. Hvad er State of the Union?

Det står skrevet i den amerikanske forfatning, at præsidenten ”fra tid til anden skal give Kongressen information om the state of the union”, som på dansk kan oversættes til "rigets tilstand".

De første godt 150 år af USA's historie var talen kendt som Annual Message – den årlige meddelelse – og præsidenterne foretrak at aflevere den skriftligt.

I 1913 startede præsident Woodrow Wilson imidlertid traditionen med at holde talen in persona. Siden 1947 er den officielt blevet kaldt State of the Union Address.

Joe Biden leverer sin første State of the Union natten til onsdag klokken 03.00 dansk tid.

2. Rigets tilstand i USA

Flertallet af amerikanerne er skeptiske over for præsidenten og hans håndtering af økonomien. Samtidig er inflationen tårnhøj. Det samme er mordraten. Coronakrisen er ikke overstået. Og Vladimir Putin har ikke bare invaderet Ukraine, men rasler også med sine atomvåben.

Det er groft opsummeret rigets tilstand i USA lige nu. Det er med andre ord, som Washington Post skriver, en dybt pessimistisk befolkning, Joe Biden skal tale til, godt 13 måneder efter at han skubbede Donald Trump ud af Det Hvide Hus.

- Ideen var jo, at Biden skulle være en tilbagevenden til normaliteten. Han skulle blive den demokratiske Ronald Reagan. Han skulle komme ind og sige, "nu er det morgen i Amerika, nu er der en kompetent ledelse", siger Mirco Reimer-Elster.

Der er for mange ting, der ikke spiller

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker

Det er bare ikke det, flertallet af amerikanerne oplever.

- Joe Biden har ikke kunnet levere den normalitet, og det er ikke morgen i USA. Der er for mange ting, der ikke spiller, siger USA-analytikeren.

Natten er altid mørkest før daggry, lyder en gammel talemåde. Og det er den tale, Joe Biden skal levere ifølge Mirco Reimer-Elster:

- Talen er: "Jeg lovede jer, at det vil blive morgen igen, at det ville blive godt igen. Vi er der ikke endnu, men lige om lidt, så kommer det."

3. Biden er i elendig form

Kigger man alene på de såkaldte approval ratings, der måler befolkningens tilfredshed med præsidenten, er Joe Biden i virkelig dårlig form.

Hos FiveThirtyEight synes 40 procent af amerikanerne, at Joe Biden gør det godt, mens 53 procent mener, at han gør det dårligt. Det er den laveste bedømmelse, han nogensinde har fået, og det bringer ham ned på niveau med Donald Trump.

Joe Bidens dagsform på det udenrigspolitiske område er ellers ikke så dårlig med tanke på situationen i Ukraine, påpeger Mirco Reimer-Elster. Det er bare ikke sikkert, at det har den store effekt på opbakningen til præsidenten.

Det, der skal få ham ud af det politiske morads, han befinder sig i, er nok ikke Ukraine

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker

Ifølge Mirco Reimer-Elster er der tre overordnede årsager til Joe Bidens ringe opbakning:

Inflationen er tårnhøj

- Man kan selvfølgelig diskutere, hvor meget han kan gøre ved det. Men inflationen er et meget håndgribeligt emne for almindelige mennesker, siger USA-analytikeren.

Økonomien

Økonomien er på flere områder i fremgang, og ledigheden er faldet markant, efter at Joe Biden blev præsident. Men priserne stiger på grund af inflationen, og flertallet af amerikanerne mener, at det går dårligt med økonomien, ifølge en måling fra Washington Post og ABC News.

Corona

USA har tæt på 950.000 coronarelaterede dødsfald i alt, det halter med vaccinationsraten, og mundbind udgør stadig en kæmpe politisk kampplads.

4. Det vil Biden tale om

Et af de helt store emner var ikke et, Joe Biden havde planlagt. Men Ruslands invasion betyder, at han helt sikkert kommer til at tale meget om Ukraine, mener Mirco Reimer-Elster.

For det første fylder emnet også meget i USA, og det er derfor svært at komme uden om. For det andet har Joe Biden kørt en kurs, der er opbakning til i befolkningen.

- Men jeg tror godt, man kan konkludere, at det, der skal få ham ud af det politiske morads, han befinder sig i, nok ikke er Ukraine. Der skal han nok mere finde noget nært på hjemmefronten, siger Mirco Reimer-Elster.

Han forventer derfor, at Joe Biden vil forsøge at gøre, hvad liberale kommentatorer længe har sagt, han burde: at blive bedre til at sælge sine sejre.

- Så vil han samtidig nok forsøge at skitsere en vej frem til, at man kan få noget lovgivning igennem, siger Mirco Reimer-Elster.

Her peger han på, at præsidenten nok vil vende tilbage til sin store Build Back Better-plan og mest sandsynligt prøve at splitte den i mindre dele i stedet for at forsøge at få det hele igennem.

5. Kan State of the Union vende stemningen?

Det korte svar er: nej.

Det er sjældent, at en State of the Union-tale ændrer meget ved befolkningens opbakning til præsidenten. Siden 1978 har State of the Union-talen i gennemsnit forbedret præsidentens approval rating med 0,4 procent, viser tal fra Gallup ifølge FiveThirtyEight.

Selvom præsidenten har ordet i bedste sendetid, er det "kun" omkring 30 millioner, der forventes at se talen, ud af en befolkning på 330 millioner amerikanere.

State of the Union er nemlig groft sagt et ”politisk teater”, som primært ses af dem, der i forvejen sympatiserer med præsidenten, påpeger Mirco Reimer-Elster.

- Der er jo en grund til, at State of the Union i store dele af det 20. århundrede var en bunden opgave, hvor præsidenterne ikke engang mødte op, men bare sendte en tale. Det er først med tv-mediets fremkomst, at man har opdaget, at det er en god platform at have. Men langt størstedelen af amerikanerne ser det ikke, siger han.

Danmark donerer medicin og medicinsk udstyr til Ukraine og står klar til at tage imod et par hundrede ukrainere på danske hospitaler.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Anmodningen er nået frem gennem EU's kriseberedskab (Hera). Indtil videre har den danske regering sat 50 millioner kroner af til formålet.

- Danmark vil naturligvis respektere ønsket fra Ukraine og sikre en disciplineret, koordineret og effektiv proces, så donationerne kan være til konkret nytte med det samme.

- Ud over at vi donerer de lægemidler og det medicinske udstyr, som Ukraine efterspørger, har vi også over for Hera tilkendegivet, at vil kunne modtage op mod et par hundrede patienter fra Ukraine på de danske hospitaler, siger Sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Ukraine har takket ja

Også Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, meddeler, at regionerne er klar til at hjælpe.

- I regionerne er vi parate til at levere det, som der er brug for i Ukraine. Det er en situation, som berører os alle sammen dybt, og vi må derfor hjælpe alle, der hvor vi kan.

Den ukrainske regering har takket ja til den danske donation. Samtidig udtrykker den behov for hurtig assistance, fordi udviklingen af konflikten gør det sværere at levere remedier til de ukrainske myndigheder.

Beredskabsstyrelsen hjælper sundhedsmyndighederne med transport af det medicinske udstyr. Samtidig er Sundhedsstyrelsen og regionerne i løbende dialog om, hvordan Danmark kan bidrage yderligere.