En 71-årig kvinde var mandag eftermiddag indblandet i flere uheld i Sorø.

Det oplyser Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Det første uheld skete på Norgesvej, hvor den 71-årige kørte ind i en anden bils venstre side, da hun foretog et venstresving. Alligevel fortsatte hun sin kørsel.

I krydset Norgesvej/Finlandsvej ramte den 71-årige en bilist, der holdt for ubetinget vigepligt, men heller ikke det standsede kvinden.

Hun fortsatte til en rasteplads på Skælskørvej, og her blev hun kontaktet af den ene bilist, hun var kørt ind i, og som var fulgt efter hende.

Bilisten forsøgte at komme i kontakt med kvinden via signal med horn og lys, men lige meget hjalp det.

Imidlertid startede hun igen bilen og kørte fra stedet, men undervejs ramte hun den samme bil – denne gang på højre side.

I mellemtiden var politiet blevet kontaktet og en patruljevogn fortsatte efterfølgende efter den 71-årige kvinde efterfulgt af de andre køretøjer, som hun havde ramt på sin vej.

Den 71-åriges færd standsede i krydset Nyvej/Skelbyvej uden for Glumsø, men først efter hun tilsyneladende overså vigepligten og fortsatte lige over Skelbyvej, nedlagde et par skilte og et hegn og til sidst standsede ude på marken.

Her fik politiet kontakt med den 71-årige kvinde, og det skal nu afgøres, om hun fortsat opfylder de helbredsmæssige betingelser for at have kørekort.

Kvinden er fra lokalområdet, og det er konstateret, at hun ikke kørte i påvirket tilstand.

- Men hun var tydeligvis ikke i stand til at køre i bil på det her tidspunkt. Ingen kom dog til skade undervejs, siger vagtchef ved Sydsjællands - og Lolland-Falsters Politi, Joy Hansen, til TV 2.

Den danske rederigigant Mærsk stopper midlertidigt med at tage imod nye transportordrer til søs og til lands til og fra Rusland.

Det oplyser containergiganten i en meddelelse.

Beslutningen er truffet i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland. Ifølge Mærsk er selskabet "dybt bekymret" over, hvordan krisen fortsat eskalerer i Ukraine.

- Stabiliteten og sikkerheden af vores aktiviteter bliver allerede direkte og indirekte påvirket af sanktioner, og derfor suspenderer vi midlertidigt alle nye bookinger af sø- og landfragt til og fra Rusland med undtagelse af fødevarer, medicin og nødhjælp, skriver Mærsk i meddelelsen.

Suspenderingen gælder alle russiske havne - men ikke transport af fødevarer, medicin og nødhjælp. Samtidig bliver allerede indgåede aftaler fortsat overholdt.

Tidligere på ugen lukkede Mærsk også midlertidigt for sejladser til Ukraine, mens rederiets kontor i havnebyen Odessa blev lukket.

Mandag meddelte koncernen så, at den overvejede også at lukke ned for Rusland.

- Vores ansattes sikkerhed og velbefindende er altafgørende, og vi fortsætter med at lægge planer, så alle påvirkede medarbejdere og deres familier får den støtte, de har brug for, skriver selskabet.

Med tiltaget bliver Mærsk endnu en blandt en lang række danske virksomheder, der stopper deres aktiviteter i Rusland.

Mandag besluttede også det danske tank- og tørlastrederi Norden at lukke ned for sin russiske forretning. Det oplyser selskabet ifølge Finans.

Beslutningen kommer som en direkte konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine.

Myndighederne nedskalerer testkapaciteten fra 200.000 til 140.000 daglige PCR-test.

Det skriver Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

Nedskaleringen sker, fordi der den seneste uge i gennemsnit er blevet taget under 100.000 PCR-test om dagen.

Myndighederne indfører derudover en trappemodel, der gradvist kan nedskalere testkapaciteten.

- Vi ser allerede nu, at smitten er begyndt at falde i de områder, hvor der er tidligere var mest smitte. Den udvikling forventer vi fortsætter som følge af stigende immunitet og sæsoneffekt.

- Derfor bliver der formodentligt brug for færre test i foråret, udtaler Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut (SSI) i pressemeddelelsen.

Trappemodellen betyder eksempelvis, at når der i en periode i gennemsnit er blevet taget færre end 60.000 PCR-test, vil testkapaciteten blive nedjusteret til 100.000 daglige PCR-test.

- Vi er inde i en udvikling med et faldende behov for coronatest, og den nye model gør det nemmere at vide, hvornår der skrues ned for PCR-kapaciteten.

- Lige nu går vi heldigvis forventeligt mod lysere tider, men vi holder øje med udviklingen i epidemien, især frem mod efteråret og vinteren, siger direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns.

Dansk økonomi voksede med hele 4,1 procent sidste år, viser Danmarks Statistiks opgørelse af bruttonationalproduktet (BNP) for 2021.

Så kraftig vækst er ikke set siden 1994, hvor det tilsvarende tal var 5,3 procent.

Tallene skal dog ses i lyset af, at dansk økonomi var hårdt ramt af coronapandemien i 2020, og derfor er sammenligningstallene også svagere end normalt.

Fremgangen skyldes især medicinalindustrien og øget aktivitet i sundhedsvæsenet og på de kommunale velfærdsområder.

Og den understreger, at dansk økonomi er oppe i høj fart lige nu, mener Allan Sørensen, der er cheføkonomi i Dansk Industri.

- Den gode udvikling kan også ses på arbejdsmarkedet hvor beskæftigelsen er buldret i vejret, ledigheden raslet ned og manglen på medarbejdere historisk høj, siger Allan Sørensen.

Han tror dog, at det bliver svært at nå samme vækstrate i 2022, og Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er af samme opfattelse. Begge forventer en vækst på omkring tre procent i år.

- Først er begrænsninger for økonomien med mangel på materialer og arbejdskraft blevet mere udtalte i 2021 og ind i 2022, og hertil har sidenhen den aktuelle konflikt mellem Rusland og Ukraine et iboende risikoelement set med økonomiske briller.

Finansminister Nicolai Wammen (S) glæder sig over de flotte tal, men forbereder sig også på, at Ruslands invasion af Ukraine kan ramme dansk økonomi.

- Det vil have omkostninger for os alle. Det er endnu for tidligt at sætte tal på, dertil er situationen for usikker.

- Men det er en afgørende positiv faktor, at dansk økonomi står med et stærkt udgangspunkt. Det betyder, at vi står bedre rustet til at håndtere de udfordringer, vi nu står overfor, siger han i en kommentar.

Danmarks Statistik understreger, at der er større usikkerhed omkring beregningerne for 2021 end sædvanligt på grund af de usædvanlige omstændigheder, som corona har medført.

Søndag den 27. februar er det præcis to år siden, at den første dansker blev testet positiv med corona.

Der er sket meget i løbet af den tid, og alt imens perioden har været præget af kompromiser, har der også været positive ting at hente, fortæller Bolette Søborg, som er enhedschef for Sundhedsstyrelsen (SST).

Sundhedsstyrelsen er blevet markant bedre til at nå ud til borgerne, men også til at arbejde på tværs af sundhedsvæsenet, erhvervslivet og andre aktører under en epidemi, forklarer hun.

- Vi har nærmest fået 10 års erfaring på 2 år. Alt, hvad vi har lært, kan vi bruge i håndteringen af den næste epidemi, siger Bolette Søgaard.

Hun understreger, at det samtidig har været en travl periode.

- Det har været lidt som at ræse derudad med 120 kilometer i timen. Der har hele tiden været ting, vi skulle lære. Også fordi smitten har ændret sig undervejs, siger hun.

Siden corona gjorde sit indtog i landet, har mere end 2,5 millioner danskere været smittet med sygdommen.

Godt hjulpet på vej af omikronvarianten spredte smitten sig eksplosivt i december og gav Danmark de højest målte smittetal siden pandemiens start.

Den 9. februar toppede smitten med 55.120 smittede i løbet af et døgn, men uden at det havde den store indvirkning på landets intensivafdelinger.

Den dag var der blot 34 indlagt på intensiv.

Til sammenligning var 146 indlagt på intensiv den 1. april sidste år med et smittetal på 277.

I dag er også smitten på retur, og derfor ser det ud, som om nedlukninger på grund af corona er et overstået kapitel, fortæller Bolette Søborg.

- Vi kan sagtens blive ramt af en coronabølge i efteråret, men forskellen er, at vi står et helt andet sted. Vi får jo også influenza hvert år, men folk har mødt influenza før, så på den måde bliver det aldrig det samme, siger hun.

Samtidig har vaccinerne haft en afgørende effekt på landets evne til at håndtere virusset, fortæller Bolette Søborg.

Ifølge Statens Serum Institut er 82,4 procent af befolkningen påbegyndt vaccinerede, mens 80,9 procent er færdigvaccineret.

Danskernes evne til at håndtere epidemien har været imponerende, understreger Bolette Søborg.

- Det har også været fuldstændigt ekstraordinært. Befolkningen har været utroligt god til at følge den rådgivning, vi er kommet med. Både i forhold til smitteforebyggende anbefalinger, men også i forhold til vaccination.

- Så det har været meget positivt, selv om vi er fuldstændig klar over, at det har været med omkostninger for rigtig mange, der har udsat væsentlige begivenheder for at kunne følge vores råd.

- Historier, såsom hvorvidt man måtte synge rundt om juletræet, tror jeg, bliver helt ikoniske. Forhåbentlig bliver det aldrig aktuelt igen, siger hun.

Krig koster milliarder – også for almindelige mennesker.

Torsdag gik russiske tropper ind i Ukraine, og samme dag understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen forventer nye udfordringer i dansk økonomi.

- Det her kan komme til at få store konsekvenser, også for den almindelige danske familie, lød det fra statsministeren.

Men hvordan kan krigen i Ukraine egentlig ramme din danske pengepung? Og er der noget, du selv kan gøre for at krigssikre din privatøkonomi?

TV 2 har spurgt en række danske eksperter til råds.

Hen over vinteren har danskerne i forvejen været ramt af stigende energipriser, og nu truer krigen med at gøre ondt værre.

Rusland er nemlig verdens største producent af olie og gas, og efter torsdagens invasion er priserne skudt endnu mere i vejret. Det fortæller Ole Sloth Hansen, som er råvareanalytiker hos Saxo Bank.

- Da krisen med Rusland startede, havde vi allerede et råvaremarked, hvor produktionen knap kunne følge med efterspørgslen. Får vi nu et yderligere leveringschok, har vi en krise, siger han.

Ifølge Ole Sloth Hansen er det svært at forudsige, præcis hvordan krigen vil påvirke priserne. Men der er ingen forventninger i markedet om, at gas eller olie bliver meget billigere inden for det næste år.

- Der er mange familier, som i forvejen er hårdt ramt af de her stigende energiregninger. Så det er jo en mavepuster, siger råvareanalytikeren.

Ifølge forbrugerøkonom ved Nordea Ida Marie Moesby er danskerne dog ikke helt solgt til stanglakrids.

Man kan således følge gængse spareråd, såsom at sørge for at slukke lyset, når man forlader et rum. Samtidig er det en god idé ikke at have apparater stående på standby.

På den lange bane kan det være en god idé at energirenovere sin bolig. Varmer man sit hjem op med gasfyr, kan man eksempelvis overveje at skifte det ud med en varmepumpe.

Høje energipriser betyder også, at en lang række varer på danske butikshylder bliver dyrere.

Derfor har de seneste måneders skyhøje el- og varmeregninger også allerede sat sig i forbrugspriserne, som i januar var 4,3 procent højere end året før.

- Det ser ikke ud, som om det bliver bedre foreløbig. Og det lægger jo pres på privatforbruget, siger Ole Sloth Hansen.

Oven i det må man ifølge råvareanalytikeren forvente, at krigen i landet, der er blevet kaldt ”Europas brødkurv”, vil have en betydning.

Rusland og Ukraine er nemlig blandt verdens største producenter af fødevarer og sidder blandt andet på 30 procent af den globale eksport af hvede.

Derfor er prisen på hvede også steget cirka 12 procent denne uge.

Det kan komme til at sætte sig i priserne på mel og brød. Men korn bliver også brugt som foder til husdyr, så mælk og kød kan også stå for skud.

- Bliver to af verdens største eksportører ramt af en længerevarende konflikt, får vi en situation, som for alvor kan sætte fut under priserne, siger Ole Sloth Hansen.

Vil man ruste sig mod endnu højere fødevarepriser, anbefaler forbrugerøkonom Ida Marie Moesby, at man tillægger sig nogle gode indkøbsvaner.

- Der er ikke noget quick fix. Der er de gode gamle råd om at tænke over ens forbrug. Se efter gode tilbud, og køb større ind af de ting, man kan fryse ned.

Stiger eksempelvis kød i pris, kan man samtidig overveje at spise mere vegetarisk.

Ligesom priserne på energi og fødevarer var renterne allerede begyndt at stige, inden krigen brød ud.

Efter at vi gennem et årti har haft historisk lave renter, har uro og stigende inflation de seneste måneder fået rentepilen til at pege opad.

Den amerikanske centralbank, FED, har derfor lagt op til, at renten i USA skal hæves – måske endda flere gange – i løbet af 2022. Også Den Europæiske Centralbank har åbnet en dør for, at den europæiske rente kan stige.

Usikkerheden og uroen havde allerede fået boligrenten til at stige ved udsigten til en forhøjelse af den generelle rente – og oveni kommer nu krigen i Ukraine med alt, hvad der følger med af usikkerheder og sanktioner.

Selvom renterne indtil nu har holdt sig i ro, er der ingen garanti for, at det fortsætter. Det fortæller Christian Hilligsøe Heinig, som er cheføkonom i Realkredit Danmark:

- Usikkerheden er steget. Så er man potentiel boligkøber, eller overvejer man at omlægge lån, bør man tage forbehold for den her usikkerhed.

Stiger renterne, bliver det nemlig dyrere at låne penge til at købe eller eje en bolig. For nuværende er det dog enormt svært at forudsige, hvilken vej renterne bliver påvirket af krigen, mener cheføkonomen.

- Der kan komme nogle betydelige skred i renterne både i opadgående og nedadgående retning, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Derfor er det vigtigste råd, han kan give lige nu, at man sørger for at få kurssikret sit lån, hvis man står i en lånesituation.

Kursen er så at sige prisen på ens lån. Hvis kursen eksempelvis er 96, får man kun 96.000 kroner at låne for, hver gang man gældsætter sig for 100.000.

Mens russiske tropper rullede ind over Ukraines grænser, startede det danske C25-indeks dagen med et solidt fald.

Det lykkedes indekset, der består af nogle af de største danske aktier, at lukke med en lille stigning på 0,4 procent. Men det skyldes kun nogle få selskaber – særligt Ørsted og Vestas.

De buldrede nemlig frem med henholdsvis 16 og 11,5 procent.

- De bevægelser, vi så på det danske marked torsdag, ligger langt ud over noget, jeg kan huske nogensinde at have set, fortæller aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen.

Alligevel maner han til ro og anbefaler, at man holder fast i sin investeringsstrategi.

Både fra russisk og amerikansk side har meldingen nemlig været, at man vil forsøge at minimere krigens konsekvenser for erhvervslivet.

- Man skal ikke nødvendigvis gå i panik. For selvom det ikke lyder særlig pænt, ligner det her en konflikt, som investorerne ret hurtigt vil vænne sig til, siger aktieanalysechefen.

Ender krigen med eskalering efter eskalering, er det dog ifølge Jacob Pedersen ikke en dårlig idé at have penge stående i energiselskaber.

Samtidig bliver medicinalbranchen normalt ikke specielt hårdt ramt af krige og kriser.

- Men når det er sagt, er det altså svært at finde nogen steder at gå i dækning, siger Jacob Pedersen.