Hvor var du 11. marts 2020?

De fleste af os kan nok stadig huske meddelelsen om, at Danmark lukkede ned for to år siden.

Den forgangne tid sætter vi under lup i dagens overblik, der ellers står i krigens tegn.

Pandemien har forandret os som folk

To år er gået, siden statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Spejlsalen meddelte, at Danmark ville lukke ned på grund af en omsiggribende pandemi.

Coronavirussen har siden grebet ind i alle danskeres liv. Men hvordan har nedlukninger, restriktioner, hjemmearbejde, social isolation og skræmmende sygdomsbilleder påvirket os?

Det har danske forskere fra HOPE instituttet under Aarhus Universitet set nærmere på.

Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at 2 år og 25 pressemøder efter den historiske melding fra statsministeren, er tilliden til regeringen næsten halveret, mens vores tillid til hinanden er gået den modsatte vej.

Mange danskere vil snart få en ny nabo

En særlov om, at Danmark vil tage imod ukrainske flygtninge, begynder nu at udmunde i konkrete aftaler.

Regeringen har fredag indgået en aftale om modtagelsen af fordrevne mennesker fra det krigshærgede land, der kommer til Danmark.

Indenfor ganske få dage vil flygtningene fra Ukraine således få anvist den kommune, de skal bo i fremover.

Allerede fire dage efter at have fået dansk opholdstilladelse, skal flygtningene fra Ukraine efter planen have fået et sted at bo.

Omstridt asylcenter åbner alligevel på Langeland

Det omstridte asylcenter Holmgaard på Langeland åbner nu alligevel for flygtninge, efter at det i foråret 2021 er blevet skrottet som udrejsecenter.

Holmegaard vil blive drevet af Røde Kors, som skal tage sig af de mange flygtninge fra Ukraine, som ventes at komme til landet i takt med krigshandlingerne i deres hjemland.

Udlændingestyrelsen har tidligere vurderet, at Danmark kan klare omkring 20.000 flygtninge fra Ukraine, men Holmegaard ventes at kunne tage imod 200 personer.

Langeland Kommune bliver ikke en del af driften i centeret, men vil bidrage med at give skolegang, dagtilbud og sundhedspleje til ukrainerne.

Krigen i Ukraine er også en trussel mod Europas kornlager

Krigen i Ukraine har andre vidtrækkende konsekvenser end at være den første krig på europæisk jord i flere årtier med massive flygtningestrømme, høje energipriser og historiske politiske aftaler til følge.

Ukraine er blandt verdens største eksportører af både hvede, majs, byg og solsikkeolie. Men den igangværende krig kan både betyde stigende priser og decideret fødevaremangel.

Kornprisen har allerede nu nået rekordhøjder, hvor et ton hvede til levering i maj måned har ramt 400 euro, hvilket svarer til cirka 3000 kroner.

Det er et uhørt højt niveau og en prisstigning på 34 procent på en uge, der skal lægges på toppen af i forvejen voldsomt stigende priser.

Dansk band imploderer efter medlems Ukraine-ytringer

Den danske popgruppe Danser med Drenge er havnet i et rivegilde, som nu truer orkestret med opløsning.

Gruppens grundlægger Klaus Kjellerup er blevet mødt med en koldfront fra bandets medlemmer, efter blandt andet at have givet udtryk for, at det ikke er russere, der bomber i Ukraine, men at det er ukrainske nazi-terrorgrupper, der står bag krigen.

Den slags ytringer ønsker de andre medlemmer af Danser med Drenge ikke at være en del af, og derfor stopper de samarbejdet med Klaus Kjellerup.

Danser med Drenge var særligt populære i 90'erne. Bandet er kendt for at stå bag nummeret "Hvor længe vil du ydmyge dig?".

***

Lørdag 12. marts kan du stille dine spørgsmål om årsopgørelsen til forbrugerøkonom Ida Marie Moesby fra Nordea (11:00-12:30) og Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO (12:30-14:00) på TV2.dk.

Så er det igen blevet tid til årets travleste dag på Skat.dk.

Traditionen tro har Skattestyrelsen nemlig åbnet døren på klem, så man allerede nu kan komme ind og se, om man skal have penge tilbage i skat eller ej.

Officielt er det ellers først på mandag, at danskernes årsopgørelser bliver tilgængelige.

Vil man ind og se, om der er plus eller minus på skattekontoen, skal man dog formodentlig væbne sig med tålmodighed. Typisk er den digitale kø for at se sin årsopgørelse timelang både fredag og lørdag.

En guide og to centrale fradrag

Hvis man kommer gennem køen, er det altid en god idé ikke kun at se, om man får penge tilbage, eller om man skal betale restskat - men også at tjekke sine fradrag.

Hvis man er i tvivl om, hvilke fradrag der kan være relevante, har Skattestyrelsen på sin hjemmeside en guide, hvor de med få spørgsmål opridser de fradrag, en person som dig typisk skal være opmærksom på.

Det betyder en del i det samlede resultat af årsopgørelsen

Jan Møller Mikkelsen, underdirektør i Skattestyrelsen, om kørselsfradraget

For rigtig mange danskere vil særligt to fradrag dog være centrale: Kørselsfradraget og håndværkerfradraget.

Ansvarlig for din egen kørsel

Kørselsfradraget hedder formelt set befordringsfradraget, og er kort fortalt det fradrag, du har ret til, hvis du transporterer dig mere end 24 kilometer for at komme til og fra arbejde.

Tidligere lavede Skattestyrelsen en standardberegning ud fra din bopæl og arbejdsplads, men ligesom sidste år skal pendlere igen i år selv indberette deres kørsel til og fra arbejde. Det skyldes pandemien, der har betydet, at mange har arbejdet hjemme i større eller mindre omfang.

- Kørselsfradraget er det fradrag, der bruges oftest på tværs af hele landet, og det betyder en del i det samlede resultat af årsopgørelsen. Derfor lyder der også en klar opfordring til, at borgerne husker at indtaste deres oplysninger, så de får et korrekt fradrag, udtaler Jan Møller Mikkelsen, der er underdirektør i Skattestyrelsen, i en pressemeddelelse.

Kørselsfradragets værdi er på cirka 26 procent, hvilket betyder, at et fradrag på 1000 kroner giver en skatterabat på 260 kroner. De første 24 kilometer, man har for at komme på arbejde, kan man dog ikke få fradrag for, ligesom der skal være tale om lønnet arbejde, hvor der betales AM-bidrag.

Hvordan man tilbagelægger kilometerne, og om man arbejder det samme sted, er dog ligegyldigt. Man skal derfor angive, hvilke dage man mener, man har ret til fradrag for.

Fradrag forhøjet

Det andet centrale fradrag ventes at blive håndværker- og servicefradraget.

Ligesom kørselsfradraget er håndværkerfradragets værdi cirka 26 procent, hvilket vil sige, at en håndværkerregning på 3000 kroner giver en skatterabat på omtrent 780 kroner, hvis man husker at indberette det.

Håndværkerfradraget bliver nemlig ikke automatisk indberettet til Skat, og derfor skal du selv være opmærksom på det.

Særligt denne gang er fradraget vigtigt, fordi loftet er blevet hævet fra 12.500 til 25.000 kroner per person for løn til håndværkere ved energiforbedringer eller klimatilpasninger.

Samtidig blev fradraget til arbejdslønnen for serviceydelser som rengøring, vinduespudsning og visse typer af havearbejde firdoblet fra de sædvanlige 6200 til 25.000 kroner.

Det populære fradrag, der har eksisteret siden 2011, forsvinder dog om ganske få uger. I et forsøg på at afkøle en ”meget, meget varm” anlægsbranche, blev det således sløjfet som en del af finansloven, der kom på plads i december.

Undgået snyd for 340 millioner

I alt er det 4,8 millioner årsopgørelser, der nu er løftet sløret for.

Tidligere kunne man rette det meste selv, men de seneste år har Skattestyrelsen automatiseret en hel del. I 2020 blev det således indført, at man som udgangspunkt kun blev præsenteret for nogle få felter, man kunne rettet i, og at man skulle kontaktet Skattestyrelsen, hvis man vil åbne andet.

Siden er antallet af felter, man selv kan ændre i, blevet endnu lavere, og det har ifølge Skattestyrelsen ført til en millionbesparelse.

I en pressemeddelelse skriver styrelsen, at der fra marts 2020 til marts 2021 blev aktiveret digitale kontroller 1,9 millioner gange, og at det samlet set ”forhindrede fejl og skatteunddragelse for en værdi på mindst 340 millioner kroner, som ellers ville være blevet udbetalt”.

- Da vi begyndte med de digitale kontroller, var det et simpelt system, hvor vi stoppede indtastninger, der for eksempel var ulogiske. Siden har vi udviklet et langt mere intelligent og datadrevet system, udtaler Jan Møller Mikkelsen i pressemeddelelsen.

Fra søndag bliver udvalget af teststeder endnu en gang reduceret.

Denne gang er der tale om pcr-teststeder i hele landsdelen, hvor både Region Nordjylland og Region Midtjylland lukker flere teststeder.

Det oplyser de to regioner i hver deres pressemeddelelse.

I Region Nordjylland drejer det sig blandt andet om teststedet Hurup.

Længere mod syd lukker også teststederne i Bjerringbro, Videbæk, Skjern, Ulfborg og Aulum.

Der vil fortsat eksistere mindst ét pcr-teststed per kommune, understreger regionerne.

- Med lukningerne følger Region Midtjylland myndighedernes trappemodel for nedlukning af testtilbud. Modellen sikrer, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud, skriver regionen.

Ny anbefalinger til test

Beslutningen om at lukke flere teststeder falder samtidig med nye testanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Det skyldes blandt andet høj immunitet, faldende smitte og forårets ankomst, skriver Sundhedsstyrelsen.

De nye anbefalinger betyder blandt andet, at personer under 65 år ikke længere skal lade sig teste ved symptomer på covid-19.

På landsplan er der nu nedjusteret til 100.000 pcr-tests om dagen.

20. december 2021 var dagen, hvor allerflest danskere blev testet. Her fik 225.000 foretaget en pcr-test.

Mens verdens øjne er rettet mod de stigende priser på blandt andet el, gas og benzin, er en anden alvorlig krise også under opsejling.

For krigen i Ukraine har andre vidtrækkende konsekvenser end at være den første krig på europæisk jord i flere årtier med massive flygtningestrømme, høje energipriser og historiske politiske aftaler til følge.

Ukraine hører nemlig – sammen med Rusland – til blandt verdens største eksportører af både hvede, majs, byg og solsikkeolie. Krigen kan dermed ikke alene forstærke de allerede stigende fødevarepriser, men skabe en decideret fødevarekrise, siger eksperter.

En krise, der ifølge Palle Jakobsen, der er markedsanalytiker hos landbrugsvirksomheden Agrocom, kan blive den værste nogensinde:

- Det er den næsten allerede. De to lande eksporterer til en lang række udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Nordafrika, som i forvejen står i en svær situation.

Det samme mener Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Til forskel fra tidligere fødevarekriser som i 1972, 2007 og igen i 2010 kan denne nemlig blive langvarig.

- I en normal verden vil vi kun opleve kortvarige prisbobler på fødevarer. Men verden i dag er ikke normal. Hvis verdenshandlen bliver blokeret af blandt andet sanktioner, vil det danne grobund for en længerevarende krise, siger han.

En helt særlig jord i Ukraine

Årsagen er, at de normale markedsmekanismer bliver sat ud af spil i en krigssituation. Hvis høsten i et normalt år eksempelvis slår fejl og skaber højere priser på korn, vil landmænd producere mere det kommende år.

Men det er ikke muligt i en verden med krig og sanktioner – især når de to lande i krig samtidig er storeksportører af korn.

Vi vil komme til at se mere hungersnød

Palle Jakobsen og Henning Otte Larsen

Ukraine bliver kaldt hele Europas kornkammer. Og det er der en særlig grund til: Chernozem.

Det er det ukrainske navn for sortjord, der er en særlig og meget frugtbar landbrugsjord, som en stor del af Ukraine består af.

Den samme jord, hvorpå voldsomme kampe lige nu udspiller sig, og hvor de bønder, der skal dyrke jorden, har travlt med at forsvare deres land som på videoen herunder:

Faktisk råder Ukraine over en fjerdedel af verdens sortjord, og landets eksport af korn spiller en afgørende rolle for verdens fødevareforsyning. Sammen med Rusland står landet for 29 procent af den globale eksport af hvede.

Flere ting driver priserne i vejret

Prisen på hvede var allerede før de russiske trusler mod freden i Europa stigende. Det skyldtes kort fortalt en stigende efterspørgsel og import fra Kina.

Og så kom krigen i Ukraine, hvilket har forstærket mekanismerne.

For Ukraine eksporterer kornet med skib, men da de store indskibningshavne er blokeret ved Sortehavet på grund af den russiske invasion, har de bønder, der har kornlagre at sælge ud af, svært ved at få det ud af landet.

Det skyldes ikke mindst den russiske bombning og belejring af havnebyen Mariupol.

Det Ukrainske Jernbaneselskab forsøgte ifølge Landbrugsavisen at råde bod på dette ved at gøre godstransport af korn til grænsen til Polen til en hastesag.

Det blev der imidlertid sat en stopper for søndag, da den ukrainske regering indførte forbud mod eksport af korn og kød indtil nytår i et forsøg på at holde kornpriserne i Ukraine nede. Og for at imødekomme mangel på mad inden for egne grænser.

Dertil kommer selvfølgelig, at omverdenens sanktioner mod Rusland også gør det vanskeligt for de russiske bønder at sælge deres korn på verdensmarkedet.

Alt dette betyder, at prisen på blandt andet hvede allerede har nået rekordhøjder, hvor et ton hvede til levering i maj har ramt 400 euro, hvilket svarer til cirka 3000 kroner.

Det er et uhørt højt niveau og en prisstigning på 34 procent på en uge, der skal lægges på toppen af i forvejen voldsomt stigende priser.

Den danske landmand tænker ikke på danskernes morgenbrød

Så hvad betyder det, hvis vi kigger på situationen med danske briller?

Med tre ord: fortsat stigende fødevarepriser.

For selvom Danmark selv producerer korn og ifølge Palle Jakobsen har et lille overskud af korn, får det ingen betydning i en globaliseret verden. En dansk planteproducent vil sælge sit korn til højest bydende.

- Den danske planteavler siger ikke, at det er synd for danskeren i byen, der skal betale mere for morgenbrødet. Sådan virker verden ikke.

Det vil for den almindelige dansker betyde, at fødevarepriserne allerede i foråret vil få endnu et nøk opad. Og det gælder ikke kun de varer, som vi forbinder direkte med korn som for eksempel brød. For hvede bliver også brugt som foder til husdyr som grise og høns.

Derfor vil stigende foderpriser give eksempelvis dyrere grisekød.

Hungersnød og risiko for oprør mod totalitære styrer

Mens danskerne og europæerne må affinde sig med højere priser, er konsekvenserne for en anden del af verden dog helt anderledes katastrofale.

Manglen på mad i det hele taget.

For mens 10 procent af en danskers indtægt går til fødevarer, bruger de fattige bosiddende i storbyer i verdens udviklingslande helt op til 80 procent af deres indtægt på fødevarer.

- Vi vil komme til at se mere hungersnød, lyder det fra begge eksperter.

De forudser også, at der i totalitære lande vil komme uroligheder med demonstrationer og oprør mod siddende regeringer på grund af de stigende fødevarepriser og -mangel.

- For eksempel Egypten er en af de helt store aftagere af ukrainsk hvede, siger Henning Otte Hansen og henviser til, at grobunden for Det Arabiske Forår i 2010 også var stigende fødevarepriser.

- Meget afhænger af de kommende 14 dage

Hvis de ukrainske bønder på grund af krigen ikke får sået afgrøder i foråret, vil det derimod ifølge Palle Jakobsen ikke betyde højere priser til efteråret.

Forklaringen er meget teknisk, men kogt ned kan det forklares sådan her:

- Markedet ved allerede, at ukrainske landmænd har travlt med at forsvare deres land og bruger traktoren til at trække russiske kampvogne i stedet for at så afgrøder. Prisen på nyhøsten (høsten til efteråret, red.) er allerede sat efter den viden, markedet har, siger Palle Jakobsen.

Der skal derfor en helt ny situation til, før prisen ændrer sig igen.

Det kunne ifølge Henning Otte Hansen være våbenhvile og en fredsaftale i Ukraine.

- Der er meget på spil i øjeblikket, og meget afhænger af de kommende 14 dage. Worst case er en længerevarende fødevarekrise med hungersnød til følge, siger han.

Rusland beskylder nu Ukraine for at have iscenesat onsdagens angreb på et børnehospital i den belejrede by Mariupol.

Ifølge det russiske forsvarsministerium var der slet ikke noget russisk luftangreb på børnehospitalet – men to sprængladninger, som ukrainske militsfolk havde anbragt på hospitalet.

- Det påståede luftangreb var en fuldstændigt iscenesat provokation, der skulle fastholde den anti-russiske ophidselse hos det vestlige publikum, sagde Igor Konashenkov, der er talsmand for det russiske forsvarsministerium, torsdag.

Onsdag oplyste den ukrainske regering, at børnehospitalet, der også har en fødeafdeling, var blevet ramt af et russisk luftangreb. Den ukrainske præsident, Volodomir Zelenskij, kaldte det russiske angreb for ”folkemord” og FN’s chef for humanitære anliggender, Martin Griffith, kaldte angrebet ”chokerende og frastødende”.

Børn og gravide såret

Ifølge bystyret i Mariupol blev tre mennesker dræbt ved angrebet. 17 mennesker – heriblandt små børn og gravide kvinder – blev såret.

Vestlige medier har siden vist voldsomme billeder af civile, der blev hjulpet ud fra det bombede hospital.

Rusland har imidlertid fra start afvist historien som ”fake news”.

- Det er informations-terrorisme, kommenterede Maria Zakharova, der er talskvinde for det russiske udenrigsministerium.

Russerne har forklaret, at hospitalet i Mariupol allerede i februar blev tømt for patienter, og siden har fungeret som hovedkvarter for militante, ukrainske nationalister.

Ifølge russerne var det blandt andet den ultranationalistiske Azov Bataljon, der er en helt central del af forklaringen på, at Rusland konsekvent omtaler deres ukrainske modstandere som ”nynazister”.

Rusland: Alle børn og gravide var smidt ud

Det var også den forklaring, som den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tidligere torsdag kom med, da han på et pressemøde blev spurgt ind til angrebet på hospitalet.

Han afviste ikke direkte, at der var tale om et russisk angreb, men forklarede, at der ikke var tale om et angreb på civile:

- Vi har hørt denne patetiske retorik om grusomheder, som angiveligt skulle være begået af den russiske hær, mange gange, svarede han.

Og han understregede, at Rusland allerede for flere dage siden i FN’s Sikkerhedsråd havde oplyst, at hospitalsbygningen var blevet besat af militante personer.

- Alle ventende mødre, alle sygeplejersker og alt andet personale er smidt ud for længe siden. Det var en base for den ultraradikale Azov Bataljon, lød det.

Det var iscenesat

Nu er det russiske forsvarsministerium dog gået et skridt videre og afviser, at Rusland overhovedet var involveret i angrebet.

Ifølge talsmanden for det russiske udenrigsministerium er der klare beviser for, at der aldrig fandt et luftangreb sted:

- Skaderne udenfor og indenfor kan måske snyde et ikke-professionelt massepublikum i Europa og USA, der var målet for hele denne forestilling. Men de kan ikke snyde eksperterne, sagde talsmanden Igor Konashenkov.

Hvis det havde været et luftangreb, så havde hospitalsbygningen ikke stået endnu, slog han fast.

Tidligere torsdag offentliggjorde den russiske ambassade i Storbritannien et tweet, der påstod, at billedet af den unge kvinde, som kan ses ovenfor, var iscenesat. Ifølge ambassaden var der tale om en ukrainsk modeblogger, der spillede rollen som såret.

Twitter valgte kort efter at fjerne tweetet, fordi det blev betragtet som "falsk".

Ifølge TV 2’s korrespondent i Ukraine, Rasmus Tantholdt, er det altid svært at vide, hvem der har ret i en informationskrig mellem to parter.

- Det er svært at vide, hvem man skal tro på. Vi ved faktisk ikke, om den ukrainske militsorganisation var til stede på hospitalet, eller om det var en ukrainsk ”false flag”-operation. Men Sergej Lavrov sagde også i dag, at der slet ikke var en russisk invasion af Ukraine. Så troværdigheden er ikke stor, siger Rasmus Tantholdt.

Man kan se det lidt som et dominospil.

For på sin egen besynderlige måde kommer krigen i Ukraine til at spille en direkte rolle for danskernes økonomi.

Det seneste eksempel er inflationen, der i februar nåede sit højeste niveau siden 1989, men som meget vel kan blive endnu højere i den kommende tid.

- Inflationen tager til i styrke, og Ruslands invasion af Ukraine vil sende inflationen yderligere på himmelflugt, skriver Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI), i en analyse.

Regningen bliver sendt videre

Forklaringen er lidt som dominobrikkerne, der falder. Det ene skubber til det andet, der sætter det næste i bevægelse.

Da coronakrisen i foråret 2020 lukkede samfund over hele verden ned, faldt prisen på ting som naturgas, olie og el.

Efterhånden som samfund genåbnede, og produktionen kom tilbage – og i mange tilfælde overgik niveauet fra før krisen – steg priserne, og allerede sidste efterår og vinter satte særligt el- og gaspriserne rekorder.

Det er ikke mindst disse, de såkaldte energipriser, der har skubbet inflationen op på et niveau, der ikke er set, siden Berlinmuren faldt.

Men da de russiske kampvogne rullede ind i nabolandet Ukraine, steg usikkerheden, og det samme gjorde energipriserne. Olieprisen tog blandt andet et ordentligt nøk op, fordi Rusland er verdens tredje største olieeksportør.

For mange danskere kan denne udvikling ses, når bilen skal fyldes op med benzin eller diesel.

Problemet med stigende priser på el, gas og olie er, at det er meget svært at undvære på den korte bane. For almindelige mennesker er det, hvad der holder bilen kørende og huset varmt.

For virksomheder kan selve produktionen være bundet op på energiformerne, og derfor har de i mange tilfælde set stigende udgifter til at producere deres varer.

- Vi har set de her store stigninger i el-, gas- og olieprisen, og vi har i lang tid undret os over, at priserne ikke stiger mere på varer. Virksomhederne har i lang tid været udsat for et stort prispres, og nu begynder de så at sende de prisstigninger videre til forbrugerne, siger Søren V. Kristensen, der er cheføkonom ved Sydbank, til TV 2.

Europas brød- og nikkelkurv

Men selvom de hastigt voksende energipriser udgør en central del af den tiltagende inflation, er olie, el og gas langtfra den eneste årsag til, at danskerne nu skal bruge flere penge for at købe de samme varer.

Dels er det nemlig vanskeligt at adskille de enkelte dele i økonomien – som da en voksende elregning fik en bager til at hæve prisen på sine fastelavnsboller – og dels fordi krigen i Ukraine direkte påvirker en lang række af de råvarer, vi og resten af verden bruger konstant.

Det gælder eksempelvis hvede, der steg omtrent 50 procent i pris efter invasionen, og som ventes at få direkte betydning for fødevarepriserne i Danmark. Data fra Danmarks Statistik viser, at fødevarer overordnet set allerede er blevet 5,7 procent dyrere end for et år siden.

For brød- og kornprodukter har inflationen været endnu højere det seneste år.

Men over de kommende måneder kan det meget vel blive endnu mere. Ukraine kaldes nemlig ofte for "Europas brødkurv", og Ukraine har tidligere i denne uge indført et forbud mod eksport af blandt andet korn.

Derudover er både Rusland og Ukraine blandt verdens største producenter af fødevarer og står for 30 procent af den globale eksport af hvede.

- Bliver to af verdens største eksportører ramt af en længerevarende konflikt, får vi en situation, som for alvor kan sætte fut under priserne, har Ole Sloth Hansen, råvareanalytiker i Saxo Bank, tidligere sagt til TV 2.

Også metaller, der bruges i fremstillingen af store og små varer, bliver påvirket af krigen.

Ikke mindst grundstoffet nikkel, der har en lang række anvendelsesformer, såsom i bilbatterier, er steget voldsomt i pris, da Rusland er én af de førende eksportører i verden. Det samme gælder zink, et andet grundstof, der også skød op til rekordniveau efter den russiske invasion.

En reel udfordring

Torsdag kunne TV 2 fortælle, at der blandt flere af landets største banker er en tro på, at inflationen bliver endnu højere end den har været de seneste år.

I rundspørgen blandt fire af landets største banker lød forventningen, at inflationen i 2022 kan nå helt op på seks procent. Fra Sydbank lød prognosen på en inflation for året på 5,7 procent. Det skyldes ikke mindst krigen i Ukraine, fortæller Søren V. Kristensen, der er cheføkonom i banken:

- Krigen i Ukraine har simpelthen sendt priserne endnu højere op på energi, fødevarer og en helt masse industrimetaller. Det begynder at blive en reel udfordring for dansk økonomi, siger han til TV 2.

Skal man finde et håb, kan det være, at flere af de råvarer, der er steget voldsomt i pris, torsdag har taget et relativt stort dyk siden deres pristop tidligere på ugen.

For gas gælder det eksempelvis, at prisen lige nu er 60 procent lavere, end da den var højest i mandags. Olieprisen er faldet cirka 12 procent siden tirsdag, og hvede handles lige nu omtrent 14 procent lavere, end da det var dyrest.

- Gas, olie og flere andre råvarer kom lidt ned i pris i går, men der skal yderligere kraftige fald til, hvis vi skal undgå, at inflationen går kraftigt i vejret, skriver DI’s cheføkonom Allan Sørensen i en analyse.

Den retssag, der sendte Renate Bach syv år i fængsel for 14 drabsforsøg på sin mand, skal måske åbnes på ny.

I hvert fald overvejer hun sammen med sin familie og advokat Luise Høj at sende en ansøgning til Den Særlige Klageret om at få sagen genoptaget.

Det fortæller advokat Luise Høj.

Overvejelserne kommer, efter at det i dokumentaren ‘Forgiftet af konen?’ står klart, at Renate Bach højst sandsynligt lider af den psykiske lidelse Münchausen by proxy. Men det var slet ikke en del af hendes mentalerklæring, af politiets efterforskning eller af retssagen.

Og det var en klar fejl, vurderer eksperter i dokumentaren, men også Luise Høj.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at det skulle have været fremme under sagen. Det kunne have haft afgørende betydning for den. På den måde må man sige, at grundlaget for at genoptage den er til stede, siger hun.

Et sygdomsbetinget motiv

Renate Bachs mand, Erik Bach, faldt i 2018 ned fra et tag og brækkede i den forbindelse armen og fik et bækkenbrud. Efter at være blevet opereret kom han hjem til sin kone og var sengeliggende i flere uger.

Dagen inden han skulle begynde til genoptræning, fik han sit første bevidsthedsfald. Det blev starten på et halvt års indlæggelsesforløb på tre forskellige hospitaler med 14 bevidsthedsfald i alt.

Hvad der førte til anfaldene, anede lægerne ikke. Ikke før overlæge Klaus Hansen på neurologisk afdeling på Rigshospitalet fik en mistanke om, at det var Renate Bach, som forgiftede sin mand. Ved det 14. anfald fik Erik Bach derfor taget blodprøver, der blev taget prøver fra hans maveindhold, og den mad, han havde spist, blev testet.

Det viste, at han havde fået det muskelafslappende stof Baclofen. Et stof politiet også fandt hjemme hos Renate Bach.

Men fordi hun med stor sandsynlighed lider af Münchausen by proxy, har det aldrig været hendes hensigt at dræbe Erik Bach. Selvom hun i retssalen blev dømt efter den stærkeste drabshensigt. Og det var også en fejl, mener Luise Høj.

- Jeg mener, at der kan være tale om, at hun er blevet fejlbedømt. Det er en sag, hvor man har efterlyst et motiv, og det har ligget lige for, at motivet var sygdomsbetinget, siger hun.

Hvis hun var blevet diagnosticeret med Münchausen by proxy, og det havde været en del af sagen, ville hun højst sandsynligt stadig være blevet straffet, men ikke lige så hårdt, er vurderingen.

Sandheden

Renate Bachs familie håber, at sagen bliver genoptaget. Erik Bach håber dermed, at hun kan få en dom, “der passer til de forhold, der findes,” som han siger.

- Der er ikke noget, som skal skubbes ind under gulvtæppet. Ret skal være ret, og sandheden skal frem. Det kan godt være, at sandheden sommetider er ilde hørt, men det er der ikke noget at gøre ved, siger Erik Bach, der føler, at systemet har svigtet familien ved ikke at se Renate Bachs sygdom og i stedet fremstille hende som en morder.

Sandra Bach er enig:

- Sandheden er ikke altid rar, og det er den heller ikke for os i dag, men ret skal være ret, siger hun.

Hun mener, at Renate Bach er blevet dømt på falsk grundlag.

- Det er med den viden, vi har i dag, hun skal dømmes. Vi kan håbe, at hun kan få noget hjælp ved at erkende, at hun er psykisk syg, og at hun aldrig har haft et ønske om at slå min far ihjel, siger Sandra Bach.

- I proces

Men om det bliver til en genoptagelse af sagen er endnu uvist.

Renate Bach er endnu ikke blevet diagnosticeret med Münchausen by proxy, men som Luise Høj siger, er “det i proces”.

Hvis hun får diagnosen, og hun og familien vil have sagen genoptaget, kan der sendes en ansøgning til Den Særlige Klageret, som skal vurdere den.

- Derfor er vi blevet enige om, at hun ikke skal beslutte sig endeligt endnu, om sagen skal tages videre, siger Luise Høj.

Hverken Anklagemyndigheden eller Syd- og Sønderjyllands Politi har ønsket at kommentere sagen.

Se 'Forgiftet af konen' på TV 2 PLAY nu.