Krigen i Ukraine er det store brændpunkt i disse dages nyhedsdækning, og nyhedsstrømmen bliver underløbet nærmest time for time.

Velkommen til dagens overblik.

Ukraine hævder at have dræbt mindst 1000 soldater

De hårde kampe mellem russiske invasionstropper og den ukrainske hær bliver ikke kun udkæmpet med missiler, granater og ammunition. Der foregår også en kamp om fortællingen.

Både fra ukrainsk og russisk side bliver der ivrigt meldt om nederlag til den anden part. Ukraine hævder, at mindst 1000 russiske soldater er blevet dræbt.

Omvendt holder Rusland de eventuelle tabstal tæt ind til kroppen, men melder om store materielle ødelæggelser på den ukrainske hær.

Det britiske forsvarsministerium beskyldte tidligere på ugen Rusland for at ville forsøge at skjule deres tabstal under en invasion og har fremvist billeder af et rullende krematorium, som skulle kunne bruges til at skjule billeder af døde soldater.

Billedet af Putin er ved at krakelere, siger ekspert

Ruslands præsident, Vladimir Putins, facade har ændret karakter. Fra at kunne fremstå som en kølig, afmålt, strategisk orienteret politisk skakspiller har han i de første dage af krigen mod Ukraine vist sig mere ilter og udfarende end normalt.

Sådan lyder analysen fra to eksperter, der begge har fulgt Rusland og Putin tæt.

I en time lang tv-transmitteret tale fra Kreml tonede Vladimir Putin mandag frem og kom med historiske anklager mod Ukraine og rasede mod Vestens indblanding.

Og her talte den russiske præsident med sammenbidte tænder og et vredt stemmeleje. Han virkede "indebrændt", vurderer Ruslands-kenderen Flemming Splidsboel.

Dansker i Ukraine: Nattens uvished har været forfærdelig

Mens mange danskere i Ukraine valgte at søge ud af landet i dagene op til de første krigshandlinger, har Henning Gørtz Hørstrup valgt at blive i landet.

Her har han i nattens løb hjulpet sine medarbejdere i it-virksomheden Source Angel til at komme videre.

Henning Gørtz Hørstrup siger, at mange af de store nye veje, som Ukraine har investeret i, nu er ødelagt af bomber. Og ukrainere på flugt må i stedet komme videre via mindre grusveje. Ofte til fods.

Nattens uvished har været forfærdelig. Ikke mindst for Henning Gørtz Hørstrups ukrainske kæreste, hvis familie stadig befinder sig i det østlige Ukraine, hvor de voldsomste krigshandlinger har udspillet sig hidtil.

Ny rapport sår tvivl om danske klimamål

Om mindre end otte år skal Danmark have reduceret sit udslip af drivhusgasser med 70 procent i forhold til i 1990. Det fremgår af Klimaloven fra 2020.

Men i øjeblikket har den danske regering ikke klargjort, hvordan vi skal nå den milepæl. Eller om vi overhovedet kan nå den.

Det slår Klimarådet fast i sin årlige statusrapport.

Men selvom vejen ikke er anvist til den overordnede klimamålsætning, er der forsonende ord at finde i Klimarådets rapport, hvor der også er konkrete anbefalinger at finde.

Hård kritik af Sveriges coronahåndtering

Den svenske coronakommission retter kraftig kritik mod de svenske myndighedernes håndtering af epidemien i ny rapport.

Blandt andet blev et indrejseforbud indført for sent, ligesom man peger på, at den svenske regering i højere grad burde have taget lederskab under pandemien.

Sveriges fremgangsmåde førte til en ophedet debat både i ind- og udland, fordi strategien skilte sig ud ved at være væsentlig mere lempelig.

Over 17.000 mennesker er døde med covid-19 i Sverige, hvilket er flere i forhold til indbyggertal end i de andre nordiske lande, men færre end i de fleste andre europæiske lande.

***

Regeringen opgiver det ellers stort anlagte vaccinesamarbejder med Østrig og Israel, der blev annonceret i foråret 2021. Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en meddelelse, der er lagt på ministeriets hjemmeside fredag.

Samarbejdet blev ellers lanceret som endog meget vigtigt under covid-19, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) tog på besøg i Israel for at promovere det.

- Jeg kan konstatere, at der ikke er opbakning blandt partierne bag finanslovsaftalen til det konkrete samarbejde.

- Derfor har vi meddelt vores partnere i Østrig og Israel, at vi ikke kan gå videre med det konkrete samarbejde. Det har de udtrykt forståelse for, skriver uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i meddelelsen.

Blev mødt af kritik

Da samarbejdet blev præsenteret sagde statsminister Mette Frederiksen, at man "ikke kan blive ved med at halse efter epidemien". Samarbejdet skulle både indebære forskning og produktion.

Det blev dog hurtigt mødt med voldsom kritik. Ikke bare for at gå uden om EU, men også fordi Folketingets partier ikke var informeret - eller havde godkendt - det udenrigspolitiske skridt.

På finansloven for 2022 blev der afsat penge til samarbejdet. Men blandt andre Enhedslisten mente ikke, at det klart fremgik, at det var det, pengene skulle bruges til.

- Det er at snige finansiering til et særdeles kontroversielt projekt ind ad bagdøren. Og bruge finansloven til at lukke det ind ad en kattelem. Det er ikke acceptabelt, har partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, tidligere sagt til Berlingske.

Ikke grundig nok

Fredag siger Jesper Petersen til Berlingske, at han "ikke har været grundig nok", når det kommer til kommunikationen med støttepartierne.

- Jeg synes ikke, at regeringen på nogen måde har lagt skjult på, at vi gerne ville det her, og at vi syntes, at det var en god idé.

- Men ja, jeg kan konstatere, at vores støttepartier ikke deler synet på sagen og heller ikke synes, at de har været informeret godt nok, siger han.

Røde Kors forbereder sig på en storstilet hjælpeindsats til den ukrainske befolkning.

Det siger katastrofechef Bjarke Skaaning, Røde Kors i Danmark.

Her og nu handler det om at sikre adgang til basale fornødenheder som vand og fødevarer samt adgang til husly og lægehjælp i krigsramte områder.

- Vi skal i gang med at vurdere, hvad der er opstået af behov i løbet af de seneste 36 timer og hvilke behov, der opstår de næste dage. Sundhed, mad og vand bliver vores fokus, siger Bjarke Skaaning.

Han forventer, at der på sigt kan blive behov for at hjælpe folk på flugt.

- Vi ser ind i et scenarie, hvor folk flygter internt i Ukraine. Der bliver behov for hjælp, også til den brede befolkning, hvis krigen ikke stopper.

Humanitær hjælp

Danmark sender 50 millioner kroner i humanitær hjælp til Ukraine, har udviklingsminister Flemming Møller (S) oplyst.

30 millioner kroner kommer til at gå til finansiering af FN's humanitære arbejde i Ukraine, mens de resterende 20 millioner kroner går til Røde Kors' indsatser i samme område.

Røde Kors er til stede med lokale afdelinger spredt ud over Ukraine.

- Der er frivillige ude og yde førstehjælp og psykosocial støtte, også i nogle af beskyttelsesrummene.

- Men det er klart, at det er et enormt svært arbejde, nu hvor krigen raser i Ukraine, siger Bjarke Skaaning.

Svært at operere i

Efter den russiske invasion i Ukraine er det ifølge katastrofechefen blevet svært at bringe varer ind i landet. Desuden er sikkerhedssituationen dårlig, når man skal fra punkt A til punkt B.

- Lige nu kan man ikke bevæge sig sikkert fra et område til et andet.

- Det er et utroligt svært rum at operere i, fordi ingen kan forudse, hvordan morgendagen ser ud, siger Bjarke Skaaning.

Han forudser, at der også på længere sigt bliver behov for hjælp til befolkningen, afhængig af hvor længe konflikten kommer til at vare.

- På den lange bane, hvis krigen fortsætter, forventer vi at se folk, der vil være traumatiserede og med psykiske men i stor stil, siger Bjarke Skaaning.

Den svenske coronakommission retter kraftig kritik mod de svenske myndighedernes håndtering af epidemien i ny rapport.

- Der blev på flere områder gjort for lidt, og det skete for sent, siger kommissionen, som blandt andet peger på, at et indrejseforbud burde have været indført senest i midten af marts 2020.

Kommissionen siger, at regeringen burde have taget et mere klart lederskab i håndteringen af pandemien, selvom strategien med overvejende frivillige råd og vejledninger var rigtig – om end den tit blev gennemført for sent.

Sveriges fremgangsmåde førte til en ophedet og stærkt polariseret debat både i indland og udland, fordi strategien på en række områder skilte sig ud. Langt hen ad vejen var regler om hygiejne og social afstand frivillige.

- Men regeringen burde i alle krisens aspekter have påtaget sig lederskab fra begyndelsen, siger kommissionen, som også finder, at regeringen var for ensidig i dens lytten til de svenske sundhedsmyndigheders eksperter.

Kommissionens undersøgelse og vurdering, som blev iværksat af regeringen under pres fra Riksdagen, kan blive en belastning for de regerende socialdemokrater under den kommende valgkamp op til et valg i september.

Over 17.000 mennesker er døde med covid-19 i Sverige, hvilket er flere i forhold til indbyggertal end i de andre nordiske lande, men færre end i de fleste andre europæiske lande.

Det ugentlige antal dødsfald med coronavirus er steget støt siden årets begyndelse.

Men det er kun omkring halvdelen af personerne, der rent faktisk er døde på grund af coronavirus.

Det viser en rapport fra Statens Serum Institut.

- Fra uge 3 er andelen af dødsfald, der er sket af en anden årsag end covid-19, steget til 50 procent, siger afdelingslæge Rebecca Legarth fra Statens Serum Instituttet i en pressemeddelse.

Der skal dog tages højde for, at der sker en stor grad af løbende efterregistreringer af dødsattester. Fra uge 7 - sidste uge - mangler der eksempelvis stadig endelig validering på cirka 35 procent af dødsfaldene, tilføjer hun.

Stigende antal dødsfald

I de første tre uger af 2022 lå det ugentlige antal døde stabilt på mellem 106 og 111 dødsfald. Efterfølgende begyndte det at stige:

Uge 4: 137 dødsfald Uge 5: 145 dødsfald Uge 6: 209 dødsfald Uge 7: 210 dødsfald

Tallet er altså vokset, i takt med at Omikron-varianten har medført en høj smitte i samfundet.

Det tager længere tid end normalt, men vi har ikke mere personale

Henrik Nielsen, overlæge

Og det er ikke overraskende, mener overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen.

- Når der er vældig høje smittetal, som vi har set på det seneste, er der også større risiko for, at folk tilfældigvis har været i kontakt med virussen, før de bliver indlagt eller ender med at gå bort af andre grunde, siger han til TV 2.

De samme tendenser gør sig gældende for antallet af indlagte, som optager en hospitalsseng med coronavirus i kroppen. I uge 5 lå 52 procent af de indlagte med coronavirus på hospitalet af en anden grund, skriver SSI i rapporten.

Men selvom færre er indlagte på grund af coronavirus, er landets sygehuse ifølge Henrik Nielsen stadig under det samme pres. For så længe patienterne er smittet, skal de isoleres, og det skaber ekstra arbejdsgange.

Personalet skal nemlig iføre sig værnemidler som overtrækskittel, handsker, mundbind og briller, hver gang de skal i kontakt med patienten for eksempelvis at tage blodprøver, undersøge personen, aflevere mad eller lignende.

Beskyttelsesgrej, som skal tages af og på mange gange i løbet af dagen.

- Det tager længere tid end normalt, men vi har ikke mere personale. Derfor kan man ikke nå alt det, man gerne vil i forhold til andre patienter. Og det er frustrerende, siger overlægen.

Dagens smittetal

Det seneste døgn er der registreret 25.209 nye tilfælde med coronavirus i Danmark.

På hospitalerne er der torsdag 1746 patienter indlagt med coronavirus, hvilket er en stigning på 25 personer i forhold til onsdag. Ud af dem er 37 indlagt på intensiv, hvoraf 15 får hjælp til at trække vejret af en respirator.

Samme dato sidste år var 46 indlagt på intensiv, på trods af at der kun var konstateret 863 smittede. Det er 29 gange færre end de 25.209, der er registreret smittet torsdag.

Det seneste døgn er 39 danskere døde med coronavirus. Virussen er dog ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet.

Krigen i Ukraine kommer til at kunne mærkes i Europa og også i Danmark.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) ved et pressemøde torsdag eftermiddag.

Krigen koster først og fremmest liv og sender mange mennesker på flugt, men den vil også påvirke energipriserne.

- Det her kan komme til at få store konsekvenser, også for den almindelige danske familie, siger hun.

Det skyldes især, at Danmark får en stor del af sin gasforsyning fra Rusland. Derfor forberedte statsministeren danskerne på, at vi står over for en "længerevarende international krise", og at den potentielt vil have store omkostninger for det danske samfund.

- I forvejen har vi stigende energipriser, og det kan der komme yderligere på. Der kan komme yderligere forsinkelser på forsyningskæden, og sådan kan jeg blive ved, siger hun.

Hun understregede, at der ikke er en konkret trussel mod Danmark, men at det er en trussel mod den europæiske sikkerhedsstruktur.

- Vi forventer, at det får betydning for vores økonomi, for energi og energiforsyning, dansk erhvervsliv og potentielt også for danske arbejdspladser, siger hun.

Olie- og gaspriser er allerede steget

Mette Frederiksen understregede, at regeringen forventer udfordringer i dansk økonomi, og finansmarkederne har allerede set, at det er alvor.

Vi er i en periode, hvor vi er nødt til at indstille os på høje priser

Ole Sloth Hansen, råvareanalytiker hos Danske Bank

Gaspriserne steg 33 procent torsdag morgen efter det russiske angreb. Olieprisen er steget med ti procent, og prisen er over 100 dollar per tønde Nordsø-olie.

Også prisen på hvede er sprunget kraftigt i vejret - med ti procent - fordi Rusland er verdens største eksportør af råvaren.

Ole Sloth Hansen, råvareanalytiker hos Danske Bank, kalder udviklingen voldsom. Han forventer, at den almindelige forbruger hurtigt vil kunne mærke det på pengepungen.

- Det er både prisen på energi, fødevarer og metallerne, der stiger, siger han og fortsætter:

- At olieprisen er over 100 dollars får en effekt på den globale økonomi og en effekt på inflationen, som allerede er stigende, og som vil komme til at stige yderligere, siger han.

Afhængige af Rusland

Ole Sloth Hansen forklarer, at vi som følge af coronapandemien allerede har mærket en "overstimulering" af den globale økonomi, der gør, at efterspørgslen på råvarer er steget kraftigt.

Og den udvikling vil kun intensiveres efter invasionen i Rusland.

Vi kan nemlig ikke bare sådan lige blive uafhængige af at forsyne os gennem olie og gas fra Rusland, siger han. Gasmarkedet er nemlig meget decentraliseret, og Rusland leverer omkring 40 procent gas til os.

- De 40 procent kan vi ikke finde alternative kilder til foreløbig. Vi er i en periode, hvor vi er nødt til at indstille os på høje priser, siger Ole Sloth Hansen.

Råvarer som våben

Ole Sloth Hansen forklarer, at gasprisen ligger på over 100 euro per megawatt, og det er cirka seks gange over den pris, vi har været vant til at betale de seneste år.

Samtidig kan det sikkerhedspolitiske spil få yderligere indflydelse på udviklingen i priserne - blandt andet hvis Rusland vil holde markederne tilbage, vurderer eksperten. Og kommer der et modspil fra Europa og USA i form af flere sanktioner, vil det også påvirke olie- og gaspriserne yderligere.

- Vi har ikke tidligere set, at råvarer er blevet set som et våben i en strid mod øst og vest, og det er det, vi frygter kan komme på tale denne gang, siger han.

Ole Sloth Hansen uddyber, at det vil ikke kun vil påvirke vores adgang til olie og gas, men også til aluminium og nikkel, som blandt andet bruges til bilproduktion.

- Vi må indstille os på, at vil vi ramme russerne hårdt (med sanktioner, red.), så kommer det også til at ramme os selv hårdt.

Spoileralert: Indholdet af afsnit 1 og 2 af ’Forgiftet af konen?’ afsløres i denne artikel.

Erik Bach kunne ikke tro sine egne ører den vinterdag i 2019.

For få sekunder siden var hans kone, Renate Bach, blevet idømt 7 års fængsel for 14 drabsforsøg. Alle begået mod ham.

Seks nævninge og tre dommere mente alle, at Renate Bach 14 gange havde forgiftet sin mand med medicin, hun havde opløst i hjemmelavede desserter og serveret for ham, da han var indlagt på sygehuset.

Erik Bach kiggede på sin kone. Hende der i rettens øjne var skyldig, men i hans var alt andet.

På intet tidspunkt i det måneder lange retsforløb havde han troet på anklagerne om, at hun skulle have forsøgt at slå ham ihjel.

Det var også derfor, at han for nyligt havde fået tatoveret hendes navn på højre underarm.

"Renate" stod der og så et lille hjerte.

- Jeg ville sende et signal til hende i retten. Tatoveringen er et symbol på over 40 års ægteskab og min ubetingede kærlighed, fortæller Erik Bach.

2,5 år senere er følelserne de samme. Erik Bach elsker stadig sin kone lige højt, og han mener stadig, at hun er uskyldig dømt. Det samme gør datteren Sandra Bach.

Ifølge dem har Syd- og Sønderjyllands Politis efterforskning været ensporet og mangelfuld.

Eksempelvis lykkedes det aldrig politiet at finde et motiv til drabsforsøgene.

- Hvorfor skulle min mor ville slå den mand ihjel, som hun elsker? siger Sandra Bach.

I dokumentaren ’Forgiftet af konen?’ har TV 2 undersøgt, om Syd- og Sønderjyllands politi har overset noget i efterforskningen af sagen.

Det viser sig, at der er væsentlige huller.

Samtidig finder TV 2s undersøgelser en mulig forklaring på, hvorfor Erik Bach var ved at miste livet 14 gange.

Forløbet, der sendte Renate Bach syv år i fængsel, startede en sommerdag i 2018.

Erik Bach ville fikse det faldefærdige tag på husets kælder, men mistede balancen og faldt på maven ned i kælderskakten.

Her brækkede han hoften og venstre arm, hvilket gjorde ham ude af stand til at gå selv, og han blev placeret i en sygeseng hjemme i stuen i huset på Sydals.

Fra det øjeblik var Erik Bach fuldstændig afhængig af hjælp fra sin kone.

- Renate var god ved mig. Hun ordnede alt, lavede mad til mig og købte endda et større fjernsyn, så jeg bedre kunne se. Jeg var ved godt mod på grund af hende, fortæller Erik Bach.

Men 29. juli, dagen inden Erik Bach skulle starte genoptræning, skete der noget.

Det første anfald

Selv husker han kun ganske lidt.

- Vi havde lige fået frokost, og så blev jeg mærkelig. Jeg følte mig mere og mere omtåget, og jeg anede ikke, hvor jeg var. Jeg nåede lige at sige ”jeg elsker dig”, og så var jeg væk, fortæller Erik Bach.

Renate Bach ringede efter en ambulance, der straks kørte hendes mand på sygehuset i Sønderborg.

Det lykkedes lægerne at stabilisere Erik Bach, men da han vågnede, var han omtåget, talte kun tysk og opførte sig generelt mærkeligt.

Det var første gang, Erik Bach røg i koma og var tæt på at dø – og dermed det første drabsforsøg ud af de i alt 14, som Renate Bach er dømt for.

En forfærdelig tid

Erik Bach var indlagt på Sønderborg Sygehus fra 29. juli og to måneder frem. I perioden fik han fem bevidsthedsfald.

Lægerne forsøgte at finde en forklaring og undersøgte blandt andet Erik Bach for epilepsi, blødninger i hjernen og en række neurologiske sygdomme. Men de fandt ingenting.

Derfor blev han sendt videre til Odense Universitetshospital.

Her fik Erik Bach yderligere fem anfald på under en måned – alle med samme symptomer som tidligere, og alle gange kostede de ham nær livet.

Datteren Sandra Bach husker tydeligt, hvor hårdt forløbet tog på familien.

- Det var forfærdeligt at se ham på den måde, særligt for min mor, som var hos ham stort set hver dag, fortæller hun.

Det lykkedes heller ikke lægerne på Odense Universitetshospital at finde en forklaring på Erik Bachs anfald. En sidste mulighed var at sende ham til specialister på Rigshospitalet i København.

Og det skulle vise sig at blive vendepunktet.

På Rigshospitalet overtog overlæge på neurologisk afdeling Klaus Hansen Erik Bach som patient.

Det var knap tre måneder siden, Erik Bach havde fået sit første anfald, og han havde været igennem en lang række undersøgelser siden.

Alligevel valgte Klaus Hansen at starte forfra og monitorere Erik Bach nøje, når han fik anfald. Det skete to gange inden for kort tid.

Særligt én ting undrede overlægen.

Erik Bachs EEG, målinger af hjernens elektriske impulser, viste en kurve, der fladede helt ud for derefter langsomt at stige igen.

Sådan en tilstand kunne skyldes flere ting – en af dem var forgiftning.

- Det var her mistanken opstod. Vi undersøgte, om noget i Eriks egen krop kunne forårsage en forgiftning, eksempelvis leveren, men det blev udelukket. Det måtte simpelthen være noget udefrakommende, fortæller Klaus Hansen.

Herefter begyndte overlægen at spekulere i, hvornår Erik Bach fik sine anfald, og der tegnede sig et mønster.

Konen havde været til stede op til alle anfald på Rigshospitalet.

Afsløringen

Klaus Hansen havde ingen konkrete beviser, så der var kun en ting at gøre: vente på det næste - og forhåbentligt sidste - anfald.

Det skete 16. november 2018.

Selv husker Erik Bach, at han sad i cafeteriet med sin kone, da han fik det dårligt. Han klagede over, at kroppen gjorde ondt, og at han derfor ville tilbage i sin seng.

Renate Bach løb ud på gangen og advarede personalet om, at et muligt anfald var på vej.

Kort efter lød alarmen hos Klaus Hansen.

- Jeg nåede ikke engang hen til Erik, før han var i koma, fortæller overlægen.

Han sørgede for, at alle nødvendige prøver blev foretaget. Det gjaldt blodprøver, urinprøver, prøver af mavesækkens indhold og ikke mindst af de fødevarer, der stod på Erik Bachs bord.

Det hele blev sendt til en udvidet lægemiddelundersøgelse på Retskemisk Institut.

Fire uger efter kom svaret: Der var store mængder af det muskelafslappende stof Baclofen i Erik Bachs blod.

- Alle brikkerne faldt på plads i det øjeblik, siger Klaus Hansen.

Han ringede til politiet med det samme, og dagen efter, 22. december 2018, blev Renate Bach anholdt i parrets fælles hjem, sigtet for drabsforsøg på sin mand.

Samtidig ransagede politiet hjemmet, og her gjorde de et fund, der blev altafgørende i retssagen.

Nær hendes seng lå flere pakker Baclofen.

Dommen giver ikke mening

Der gik knap 12 måneder, fra Renate Bach blev anholdt, til hun 17. december 2019 blev idømt 7 års fængsel for 14 drabsforsøg på sin mand.

Dommen blev anket på stedet, men senere stadfæstet i Vestre Landsret.

Det var først og fremmest det Baclofen, der blev fundet i Erik Bachs blodprøver, sammenholdt med fundet af Baclofen i parrets hjem, der førte til domsfældelsen. Derudover mente retten, at Renate Bach havde været til stede op til alle Erik Bachs anfald.

Det lykkedes dog aldrig Anklagemyndigheden at bevise den del, ligesom der aldrig var nogen, der så Renate Bach forgifte sin mand. Der var heller ikke skyggen af et motiv, og Renate Bach nægtede sig skyldig hele vejen igennem.

Det er de forhold, der gør, at Erik Bach og hans datter langt fra er overbeviste om Renate Bachs skyld.

- Jeg sidder med en følelse af, at efterforskningen har været meget ensporet. Og i vores retssystem behøver der åbenbart ikke at være et motiv. Det, synes jeg, er skræmmende, siger Sandra Bach.

Luise Høj, Erik Bachs juridiske bisidder, forstår godt familien. Hun har fået indsigt i efterforskningsmaterialet og kan konstatere, at politiet stort set kun har fokuseret på Renate Bach som mistænkt.

- Det virker som om, at politiet har fået serveret sagen på et sølvfad af en læge. Og det øjeblik politiet ransager og finder Baclofen, tænker de: Nu er sagen hjemme, siger hun.

Ifølge Luise Høj er det stærkt problematisk, fordi politiet har pligt til at efterforske bredt og afsøge både det, som kunne dømme Renate Bach, men også det, som ville kunne frifinde hende.

TV 2 har fået flere afslag på aktindsigt, men har alligevel undersøgt sagen og især tre forhold:

Kan anfaldene skyldes andet end forgiftning? Var Renate Bach til stede ved alle anfaldene? Hvad er motivet? 1. Kan anfaldene skyldes andet end forgiftning?

I det godt halve år Erik Bach var indlagt, afprøvede lægerne en lang række præparater i håb om at få ham i bedring.

Der er ingen eksperter, der i efterforskningen har kigget på, om noget af den medicin kan have forårsaget anfaldene.

Erik Bach fik blandt andet epilepsimedicin, og i meget store doser kan bivirkningerne være netop vejrtrækningsproblemer og koma.

Over for TV 2 udelukker Tore Stage, farmaceut og lektor ved Syddansk Universitet, dog den mulighed.

- I almindelige doser, som han har fået, kan medicinen ikke give så alvorlige bivirkninger, siger han.

Desuden var det kun i perioder, at Erik Bach fik epilepsimedicin, mens anfaldene var kontinuerlige.

2. Var Renate Bach til stede ved alle anfaldene?

En ting er at fastslå, at det var stoffet Baclofen, der førte til Erik Bachs i alt 14 anfald.

Men var det Renate Bach, der forgiftede ham?

I retten blev det diskuteret, hvorvidt hun rent faktisk havde været til stede op til alle anfald.

Det mente hverken datteren eller Renate Bach selv nemlig.

En måde, det kunne være fastslået på, er gennem teledata. Men den mulighed benyttede Syd- og Sønderjyllands Politi sig aldrig af, selvom de fik tilladelse til at indhente oplysningerne.

TV 2 har spurgt Syd- og Sønderjyllands politi, hvorfor de ikke har brugt teledata til at kortlægge, hvor Renate Bach befandt sig op til Erik Bachs anfald.

De har ikke ønsket at besvare vores spørgsmål.

TV 2 har efterfølgende foretaget en gennemgang af Renate Bachs dankortoplysninger. De kan placere hende nær hospitalet ved 12 ud af 14 anfald.

Desuden hævder et afgørende vidne, at Renate Bach umuligt kan have forgiftet sin mand. Nemlig hendes plejehjælper, der var tilknyttet 25 timer om ugen.

Plejehjælperen fortæller til TV 2, at hun hjalp med at lave den grød, Renate Bach blev beskyldt for at bruge til drabsforsøgene, og hun var til stede på sygehuset, da drabsforsøgene skulle være sket.

Hun kalder det derfor ”fuldstændig uforståeligt”, at Renate Bach skulle have forgiftet sin mand.

3. Hvad er motivet?

Erik Bachs bisidder Luise Høj understreger, at det er helt normalt, at personer dømmes på indicier. Derfor er det ikke nødvendigvis et problem, at Renate Bach er blevet dømt, selvom ingen har set hende forgifte sin mand.

Det, der derimod fuldstændig mangler, er en idé om, hvorfor hun skulle have gjort det.

Af familie og venner beskrives Renate Bach som omsorgsfuld, tillidsvækkende og godheden selv. Desuden er det opfattelsen, at hende og Erik Bachs ægteskab var problemfrit og kærligt.

De har været gift i 43 år og har sammen fået datteren Sandra Bach.

- Vi har simpelthen haft så godt et ægteskab. Fyldt med respekt, tillid og plads til hinanden siger Erik Bach.

Han understreger, at han aldrig nogensinde har tvivlet på sin konens kærlighed. Derfor er det også fuldstændig utænkeligt for ham, at hun skulle forsøge at slå ham ihjel.

Samtidig nager gerningsstedet ham. Hvorfor på et sygehus?

- Det er da det dårligste sted at vælge til at slå en ihjel. På et sygehus redder man liv, siger Erik Bach.

Det samme mener Klaus Hansen, lægen der fattede mistanke om forgiftningen.

Han beskriver det som en ”dagligdagsopgave” at redde personer, der som Erik Bach får vejrtrækningsbesvær, når de er indlagt. Derfor giver det ingen mening, at Renate Bach skulle forgifte sin mand på et hospital, hvis hendes hensigt var at dræbe ham.

Klaus Hansen blev af politiet eller i retten aldrig spurgt ind til den del, eller om han havde overvejet, hvad Renate Bachs motiv kunne være.

Men overvejelsen havde han haft.

- Måske var meningen netop, at manden skulle reddes, siger Klaus Hansen.

Overlægens mavefornemmelse går i retning af den sjældne psykiske lidelse Münchausen by proxy.

Her gør en person skade på andre for selv at kunne udvise omsorg.

I Danmark har der kun været tre sager med Münchausen by proxy gennem retssystemet de sidste 30 år, alle sager hvor mødre har skadet deres børn.

Hvis det er tilfældet, at Renate Bach lider af Münchausen by proxy, har hun aldrig haft til hensigt at slå sin mand ihjel.

I så fald falder en række brikker pludselig på plads.

Kan Münchausen by proxy være det motiv, der hele tiden har manglet i efterforskningen?

Det mystiske sygdomsforløb

En tredjedel af de personer, der lider af Münchausen by proxy, har tidligere haft den psykiske lidelse Münchausen-syndrom. Her gør man sig selv syg, ikke andre.

Med accept fra Renate Bach har TV 2 derfor dykket ned i hendes sygejournaler.

Det står klart, at hun har haft meget kontakt med sundhedsvæsenet de sidste 20 år – og der tegner sig et mystisk billede.

I 2004 fik Renate Bach stillet diagnosen sklerose. Ved senere undersøgelser blev diagnosen afvist igen, men alligevel fortsatte Renate Bach med at fortælle både familie og læger, at hun led af sygdommen. Samme historie gentog sig med Parkinson, som hun fik diagnosticeret i 2012, men afkræftet i 2015.

Renate Bach blev også diagnosticeret med uro i benene, som hun modtog medicin for, nemlig stoffet Baclofen – selvsamme stof, hun er beskyldt for at forgifte sin mand med.

I 2013 begyndte Renate Bach desuden at fortælle, at hun led af leverkræft, på trods af at lægerne havde fortalt, at hendes lever intet fejlede.

Derudover har Renate Bach haft en lang række mystiske sår, som lægerne ikke kunne finde en årsag til. Et sted har en læge noteret sin mistanke om, at såret var selvpåført.

Generelt fremgår det flere steder i sygejournalen, at Renate Bach intet fejler fysisk, men at hendes symptomer er udtryk for noget psykisk.

Ekspert er ikke i tvivl

Ifølge Per Fink, psykiater og ledende overlæge for Center for Funktionelle lidelser, er Renate Bachs sygdomshistorik tegn på, at hun har haft Münchhausen-syndrom igennem flere år.

Og det har siden udviklet sig til Münchausen by proxy.

Konkret tror Per Fink, at det skete den sommerdag i juni, hvor Erik Bach faldt ned i kælderskakten og blev placeret i en sygeseng. Fra det sekund var Erik Bach nemlig fuldstændig afhængig af sin kone - på mange måder som et barn er afhængig af sin mor.

- Hun har jo ikke gjort det her for at slå sin mand ihjel, det har jeg meget svært ved at tro. Det er et led i hendes egen selvskadende adfærd, et led i hendes Münchhausen, siger Per Fink.

Han uddyber, at der er tale om bevidste handlinger, når personer med Münchausen by proxy skader deres nære, men de forstår ikke selv, hvorfor de gør det. Der er en ”drivkraft” i dem.

Grundlæggende synes Per Fink, at det er dybt kritisabelt og skræmmende, at sundhedsvæsenet ikke har opdaget Renate Bachs sygdom, som han kalder ”et meget alvorligt tilfælde”.

- Der er så mange alarmklokker, der burde have ringet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det her kunne være undgået, hvis hendes sygdom var blevet opdaget, siger han.

Per Fink mener også, at det er grotekst, at Renate Bach har fået en dom som ”enhver anden kriminel”, når hun tydeligt er syg.

Renate Bach kunne være fri

Ifølge bisidder Luise Høj ville det kunne have påvirket dommen, hvis Münchausen by Proxy havde været en del af sagen.

En mulighed er, at Renate Bach ville være blevet dømt efter en anden paragraf, fordi der ikke er tale om drabsforsøg, men derimod ”forsætligt fareforvoldelse”. Det betyder, at man har været bevidst om, at den anden persons helbred kunne tage varig skade, men man har aldrig ønsket at slå ihjel.

Strafferammen for den handling er halvt så høj som drabsforsøg.

- I Renates tilfælde ville hun kunne være ude nu og sammen med Erik, siger Luise Høj.

TV 2 har forelagt kritikken til Syd- og Sønderjyllands Politi og Anklagemyndigheden. Vi ville gerne have spurgt, hvorfor Münchausen by proxy ikke har været en del af efterforskningen eller retssagen. Ingen har af dem har ønsket at stille op til interview eller svare på kritikken.

Erik Bach og datteren Sandra Bach sidder ved spisebordet i hjemmet i Sydals.

I måneder har de ventet, mens TV 2 gennemtrævlede sagen for at se, om det var muligt at finde en anden forklaring, end den retten nåede frem til i december 2019.

Nu skal de have at vide, hvad TV 2s undersøgelser er kommet frem til.

Intet tyder på, at der kan være en anden skyldig end Renate Bach. Til gengæld står det helt klart, at der har været massive huller i efterforskningen, og at Renate Bachs hensigt aldrig har været at dræbe sin mand, men at hun ifølge flere eksperter lider af Münchausen by proxy.

For Erik Bach er visheden forbundet med blandede følelser.

Han havde virkelig håbet, at undersøgelserne ville vise, at hans kone var uskyldig, og det berører ham dybt, at hun er så syg. Samtidig finder han nu en helt anden ro, end da dommen faldt for knap to år siden.

- Vi har søgt efter en forklaring, og den har vi nu, siger han.

Har du på intet tidspunkt overvejet, at din kone kunne lide af Münchausen by proxy?

- Nej. Den tanke er aldrig nogensinde faldet mig ind, siger Erik Bach.

For datten er der en række brikker, der falder på plads, da hun får beskeden. Ifølge hende "giver noget mening" nu.

Men den vækker også en stor vrede hos dem begge. For har politiet og anklagemyndigheden været dygtige nok, når de fuldstændig har overset Renate Bachs sygdom?

Det mener Erik og Sandra Bach ikke.

- Jeg forstår ikke, hvordan de kan være tilfredse med den her sag. Min mor skulle have haft hjælp. Så havde alt set helt anderledes ud, siger Sandra Bach.

Renate Bach får det at vide

TV 2 har løbende været i telefonkontakt med Renate Bach, der lige nu afsoner fjerde år af sin syv år lange dom.

Hun havde ligesom sin mand og datter et ønske om, at sagen blev undersøgt til bunds, fordi hun mente, hun var uskyldig.

Da TV 2 fremlægger resultatet af vores research for Renate Bach, ender hun faktisk med at erkende, at hun har forgiftet sin mand. Men hun er tydeligt berørt.

- Jeg kan ikke huske det, eller måske vil jeg ikke kunne huske det. For mig er det så uvirkeligt, hvorfor skulle jeg gøre det mod Erik, som jeg elsker så højt, siger hun.

Det er dog også en lettelse for Renate Bach at høre, at der er en forklaring.

- Jeg er glad for, det er blevet opdaget, så jeg kan komme i behandling. Og som Erik siger, han elsker mig, og vi skal holde sammen. Det sætter jeg stor pris på, siger Renate Bach.

Ser fremad

Siden Erik og Renate Bach har fået beskeden om hendes sygdom, har han besøgt hende i fængslet flere gange.

- Vi har talt om det hele. Men det er hårdt. Jeg kan mærke, at hun virkelig er ked af det, siger Erik Bach.

Der er ikke længere nogen tvivl i ham om, at det var hans kone, der forgiftede ham 14 gange i løbet af det halve år, han var indlagt på hospitalet.

Men Erik Bach ved også, at det ikke var hendes hensigt at slå ham ihjel. Og kærligheden er akkurat lige så stor, som da de mødte hinanden for 48 år siden.

Erik Bach vælger at se fremad og håber, at hans kone får den hjælp, hun skal bruge. Både professionelt, men også fra ham.

- Jeg tør ikke spå om fremtiden. Men en ting ved jeg: Jeg vil være der for hende og aldrig nogensinde svigte hende, siger Erik Bach.

Se 'Forgiftet af konen?' torsdag 3. marts kl 20.00 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY

Programmet skulle være sendt torsdag den 24. februar, men er rykket en uge på grund af Ruslands invasion af Ukraine.