Velkommen til et overblik over dagens nyheder, der endnu en gang i altoverskyggende grad handler om krigen i Ukraine.

I dag skal vi forbi dieselpriser, bekymrende meldinger fra Tjernobyl-værket og Danmarks endnu tættere bånd til en vores naboer.

I afdelingen for andet end Ukraine skal vi forbi den svenske Søren Brostrøms nye job og en tiltale om svindel for hundredevis af millioner danske kroner.

God læselyst.

Ikke siden 2006 har det været dyrere at fylde bilen med diesel frem for benzin. Årsagen findes i den russiske invasion af Ukraine.

Onsdag lyder listeprisen for en liter diesel på 17,69 kroner, mens listeprisen for en liter benzin er på 17,39 kroner. Det viser nye tal fra Circle K.

- Vi skal helt tilbage til 2006, hvor orkanen Katrina i Den Mexicanske Golf gav et lignende spring, siger Jesper Dan Holst Rasmussen, seniormanager for prisfastsættelse hos Circle K.

Ifølge Ukraines statslige atomkraftselskab Energoatom er der risiko for øget radioaktiv stråling fra det nedlagte Tjernobyl-atomkraftværk, der er under de russiske styrkers kontrol.

Det sker efter en strømafbrydelse, der betyder, at det ikke er muligt at afkøle atombrændsel.

Det Internationale Atomagentur (IAEA) oplyste tirsdag i en pressemeddelelse, at det har mistet forbindelsen til atomkraftværket, og at det i øjeblikket ikke kan få adgang til værkets sikkerhedsovervågning.

Ifølge Sven Poul Nielsen, der er seniorforsker emeritus ved DTU Miljø, vil en eventuel eksplosion nær kuplen eller i områdets atomaffald ikke kunne udlede radioaktive stoffer i en mængde, der vil få betydning for resten af Europa. Steen Nordstrøm, der er chef for nukleart beredskab hos Beredskabsstyrelsen, skriver på Twitter, at der ikke er målt forhøjet stråling i området nær det gamle a-kraftværk.

Sveriges svar på Søren Brostrøm - statsepidemiolog Anders Tegnell - forlader sit job i den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.

Tegnell har i stedet fået job i Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Her skal han arbejde for WHO's globale vaccinationskampagne.

Ligesom Brostrøm blev Tegnell en kendt offentlig skikkelse i Sverige, men ikke altid med et positivt fortegn. Sveriges mere lempelige coronastrategi er blevet mødt af stærkt kritiske røster.

På et pressemøde onsdag eftermiddag tonede statsminister Mette Frederiksen (S) frem side om side med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre. Emnet var krigen i Ukraine, som på 13 dage har fået Vesten til at tage et nærmere kig på dens samarbejdsaftaler.

Pressemødet fulgte et møde mellem statsministrene om den sikkerhedspolitiske situation i Vesten og i Norden. Det gjaldt i særdeleshed spørgsmålet om energi, fortalte Mette Frederiksen.

Statsministrene gav hinanden håndslag på at styrke samarbejdet mellem landene, men når det handler om energi, kan Danmark komme til at stå i en prekær situation, hvis hanerne for den russiske gas lukkes.

Norge står ved sine forpligtelser til at levere gas til Europa, fortalte Jonas Gahr Støre, men Norge har - som Mette Frederiksen udtrykte det - “spændt hanerne” for den norske gas så meget, som det kan lade sig gøre, og kan dermed ikke levere ekstra gas til Danmark.

En 52-årig britisk statsborger er onsdag blevet tiltalt for at have svindlet 320 millioner kroner ud af den danske statskasse i den såkaldte udbyttesag.

Briten er den niende tiltalte i sagen, og ifølge anklagemyndigheden bedrog han Danmark ved at indberette fiktive aktiehandler.

- Der er tale om en meget alvorlig og omfattende sag, og der ligger en flerårig, kompliceret efterforskning til grund for tiltalen, udtaler Per Fiig, chefanklager i National Enhed for Særlig Kriminalitet, i en pressemeddelelse om tiltalen.

***

Den første person i verden med et genmodificeret svinehjerte levede to måneder med hjertet.

Det oplyser University of Marylands medicinske afdeling, som stod bag den særlige operation, onsdag på sin hjemmeside.

Den 57-årige amerikaner David Bennett fik indopereret et genmodificeret svinehjerte 7. januar. Han døde tirsdag og levede dermed to måneder med svinehjertet.

Operationen var første gang, at læger med succes foretog sådan en type behandling.

Bennett døde, efter at hans tilstand for flere dage siden forværredes.

Det fremgår ikke, om hans krop begyndte at afvise det særlige hjerte. Men universitetet oplyser, at hjertet fungerede "rigtig godt" i flere uger uden tegn på at være blevet afvist af kroppen.

Kirurgerne og forskerne bag operationen takker Bennett for at være en "modig og nobel patient".

De siger, at behandlingen har givet vigtig viden på området. Viden, som kan bruges i fremtiden.

- Vi har opnået uvurderlig indsigt og lært, at det genetisk modificerede svinehjerte kan fungere godt i menneskekroppen.

- Vi forbliver optimistiske og planlægger at fortsætte vores arbejde med fremtidige kliniske forsøg, siger Muhammad M. Mohiuddin, professor i kirurgi ved universitet i en erklæring.

Også Bartley P. Griffith, som stod for den historiske operation, mener, at behandlingen har givet "uvurderlig indsigt".

Han håber, at det kan bruges fremover til at forbedre behandlingen og "potentielt sikre livreddende fordele for fremtidige patienter".

David Bennett sagde ja til at få svinehjertet, efter at han var blevet erklæret uegnet til at modtage et organ fra et andet menneske.

David Bennetts søn, David Bennett Junior, siger i en erklæring, at familien er folkene bag operationen "dybt taknemmelig".

- Deres grundige indsats og energi gav min far en umættelig vilje til at leve og skabte et håbefuldt miljø under en kamp, der var op ad bakke.

- Vi var i stand til at have nogle dyrebare uger sammen, mens han kom sig efter operationen. Uger, som vi ville have været foruden, hvis det ikke var for den mirakuløse indsats, siger han.

Det svin, som David Bennett modtog et hjerte fra, havde fået fjernet et gen, der er ansvarligt for at producere et særligt sukkerstof.

Var dette gen ikke blevet fjernet, ville det straks have udløst en kraftig immunreaktion i Bennetts krop og ført til, at hjertet blev afvist.

En humanitær katastrofe udspiller sig lige nu i den ukrainske by Mariupol.

Byen har i over en uge været belejret af russiske styrker, der har omringet havnebyen i det sydøstlige Ukraine.

Mariupols godt 400.000 indbyggere har hverken vand, varme eller elektricitet, og folk er nødt til at smelte sne for at få væske i kroppen.

Nyhedsbureauet AP havde tirsdag en fotograf inde i den belejrede by, og billederne taler sit tydelige sprog. Situationen i Mariupol er desperat.

Der ligger lig i gaderne, folk går grædende rundt i ruinerne af deres udbombede hjem, og de fortvivlede indbyggere er begyndt at plyndre de få butikker, der stadig har dagligvarer på hylderne.

- Vi har ingen elektricitet, vi har ingenting at spise, vi har ingen medicin, vi har ingenting, fortæller Ludmila Amelkina til AP.

Sky News fortalte søndag den barske historie om en ung ukrainsk mor, hvis 18 måneder gamle søn mistede livet under et russisk angreb på Mariupol.

På hospitalet i Mariupol arbejder lægerne i døgndrift og under umulige forhold, fortalte lægen Evgeniy Dubrov til Sky News:

- Vi fortsætter arbejdet uden elektricitet eller varme. Vi har arbejdet i mere end en uge uden pause.

Lørdag advarede nødhjælpsorganisationen Læger Uden Grænser om en "katastrofal" situation i Mariupol, ligesom de understregede nødvendigheden af, at civile bliver evakueret hurtigst muligt.

Mariupol er en af flere ukrainske byer, hvor Rusland og Ukraine har forsøgt at blive enige om våbenhvile og en såkaldt humanitær korridor, så civile kan slippe ud af byen uden at blive beskudt.

Indtil videre har alle forsøg været forgæves.

Begge parter beskylder hinanden for at bryde våbenhvilen, men det er ikke det eneste, der forhindrer Mariupols indbyggere i at slippe ud af den belejrede by.

Søndag måtte Røde Kors afbryde endnu et forsøg på evakuering, fordi hjælpeorganisationen opdagede, at den "sikre" rute ud af byen var mineret.

- Så snart de nåede til første kontrolpost, opdagede de, at der var miner på vejen, fortæller Dominik Stillhart, direktør for Det Internationale Røde Kors’ missioner.

Røde Kors anslår, at omkring 200.000 civile ønsker at forlade byen.

Situationen i Mariupol ventes kun at blive værre i den kommende tid. En sibirisk kulde har nemlig retning mod Ukraine og det vækker bekymring hos flere nødhjælpsorganisationer.

Allerede nu oplever flere steder i landet dagtemperaturer under frysepunktet, men temperaturen kan de kommende dage falde helt ned til minus 20 grader om natten.

Red Barnet frygter kuldeskader på de mange hjemløse børn, og Røde Kors er lige nu i gang med at sende tæpper ind til de mange nødlidende ukrainere.

Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell forlader sit job i den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Tegnell har i stedet fået job i Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Her skal han arbejde for WHO's globale vaccinationskampagne.

- Jeg har arbejdet med vacciner i 30 år og har samtidig altid brændt for internationale spørgsmål. Nu har jeg fået chancen for at bidrage til det omfattende internationale samarbejde, siger han i en pressemeddelelse.

- Det er stadig meget vigtigt, at vaccinerne når ud til de lande, der ikke har haft økonomiske forudsætninger for at købe deres egne vacciner, siger han.

Tegnell har været med til at udstikke Sveriges strategi i kampen mod corona og været fast inventar på svenske pressemøder om coronasituationen. Han er derfor blevet et profileret og velkendt ansigt i Sverige.

Særligt i begyndelsen af coronakrisen tiltrak Tegnell og Sverige sig en del opmærksomhed i Europa ved at indføre relativt lempelige coronatiltag.

I stedet blev det i høj grad overladt til svenskerne selv at eksempelvis holde afstand i offentligheden og holde sig hjemme ved sygdom.

Tegnell har været statsepidemiolog i Sverige siden marts 2013. Hans post overtages fra og med 14. marts af Anders Lindblom.

Tegnell har tidligere arbejdet i blandt andet WHO og EU-Kommissionen.

Østrig har onsdag suspenderet en lov, der potentielt har kunnet føre til bødestraf til voksne, som ikke er vaccineret mod coronavirus.

Det oplyser landets regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det sker, cirka en måned efter at loven trådte i kraft.

Loven har været omdiskuteret, da det har været et af de mest drastiske skridt i kampen mod coronavirus. Det har også ført til demonstrationer i den østrigske befolkning, hvor flere er skeptiske over for vaccinen.

- Efter at have forhørt os med sundhedsministeren har vi besluttet, at vi selvfølgelig følger, hvad ekspertkommissionen har sagt.

- Vi vil suspendere kravet om vaccination, siger EU-minister Karoline Edtstadler onsdag efter et møde med landets ministre.

Kravet vil blive genovervejet om tre måneder, oplyser sundhedsminister Johannes Rauch. Det skriver det østrigske nyhedsbureau APA.

Det var først fra midten af marts, at østrigske myndigheder ville have taget hul på at straffe folk, hvis de ikke er vaccineret mod coronavirus.

Bøden lød potentielt på op til 3600 euro (knap 27.000 kroner) i kvartalet.

I Østrig er knap 73 procent af befolkningen færdigvaccineret mod coronavirus. Det er et stykke under eksempelvis Danmark, hvor knap 82 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

Der er dog også en del EU-lande, der har færre færdigvaccinerede end Østrig. Bulgarien ligger sidst på listen med cirka 30 procent færdigvaccineret. Det viser tal fra den internationale statistikbank Our World in Data.

Coronavirus kan medføre tab af hjernevæv hos ældre mennesker, der har været smittet med virussen.

Det viser et nyt britisk studie, der har undersøgt hjernerne hos en stor gruppe mennesker før og efter smitte med coronavirus og sammenlignet resultaterne med en gruppe mennesker, der ikke havde været smittet med virussen.

Resultaterne viser, at de, der havde været smittet med coronavirus, havde mistet mere hjernevæv end de, der ikke havde haft virussen.

Studiet, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature, er udført af forskere fra Oxford University og baserer sig på scanninger at 785 mennesker mellem 51 og 81 år - 401 af deltagerne havde haft covid-19, 384 havde ikke.

Scanningerne af de tidligere smittedes hjerner fandt sted i gennemsnit fire og en halv måned efter smitte.

Nature påpeger, at der er tale om første udkast af studiet, som ikke er færdigredigeret endnu.

Gunhild Waldemar er er klinisk professor i neurologi ved Københavns Universitet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens ved Neurologisk Klinik på Rigshospitalet.

Hun har læst det britiske studie og lægger ud med at berolige alle, der har været smittet med coronavirus, og som nu måtte bekymre sig om, om virussen har påvirket de små grå.

- Studiet fortæller os ikke, om tabet af hjernevæv efter smitte med coronavirus er reversibelt. Vi ved heller ikke, om nogle af disse mennesker i forvejen stod til at miste hjernevæv for eksempel ved udviklingen af en demenssygdom, lyder hendes vurdering.

Gunhild Waldemar påpeger altså, at studiet ikke fortæller noget om, hvorvidt tabet af hjernevæv er permanent. Hjernen er nemlig et plastisk organ. Det vil sige, den kan give sig i størrelse og reparere sig selv i et vist omfang.

Mange mennesker begynder desuden at miste en anelse hjernevæv efter 50 års-alderen som en naturlig del af aldringsprocessen - også selv om der ikke er en demenssygdom på vej, forklarer Gunhild Waldemar.

Vi skal huske at passe på de ældre, når vi rammes af en pandemi

Selvom studiet altså tydeligt viser, at de, der havde været smittet med coronavirus, havde tabt mere hjernevæv end dem, der ikke havde, fortæller studiet altså ikke noget om hvorfor.

Det fortæller heller ikke, hvilken effekt tabet af hjernemasse har haft hos patienterne.

Derfor mener Gunhild Waldemar, at studiet mest af alt rejser vigtige spørgsmål til covid-19s påvirkning af hjernen - og at det kalder på mere forskning.

- Den her viden bekræfter os i, at det er en god idé at undgå at blive smittet med coronavirus. Og det er en påmindelse om, at vi skal huske at passe på de ældre, også når vi rammes af en pandemi, Gunhild Waldemar.

Siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar, har mange bemærket et særligt bogstav på de russiske kampvogne og militære køretøjer.

Bogstavet Z er typisk malet på siderne af køretøjerne. Men det er ikke længere blot et bogstav.

Langsomt er det ved at udvikle sig til et symbol på noget meget større: sympati for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Pludselig er Z’et dukket op i gymnastikkonkurrencer og på gaderne i russiske byer. Den statsejede tv-station RT, som nu er blokeret i EU, sælger endda T-shirts med Z'et på sin webshop.

Symbolet er ligefrem blevet så stærkt, at det i nogle kredse bliver kaldt "Putins swastika", skriver Sky News.

Det står dog ikke helt klart, hvorfor russerne maler Z'er på deres køretøjer. Men teorierne er mange.

Den mest almindelige teori er, at russerne markerer deres kampvogne og militære køretøjer for at undgå at ramme deres eget materiel, som til forveksling kan ligne det ukrainske.

Det er slet ikke usædvanligt, når der er krig. For eksempel markerede det amerikanske militær sine køretøjer med et omvendt V under Golfkrigen i begyndelsen af 1990’erne.

Symbolet på de russiske kampvogne kan også have en anden funktion. Flere medier har rapporteret om mange forskellige varianter af symbolet, hvor Z’et for eksempel er indrammet af en firkant eller en trekant.

Det kan ifølge den britiske professor Michael Clarke, der er tidligere leder af det militære forskningsinstitut RUSI, være et tegn på, at symbolet bruges til at adskille enheder fra hinanden. Hvert symbol viser, hvor enhederne er på vej hen for at angribe, siger han til Sky News.

Den samme forklaring har en veteran fra de russiske specialstyrker Sergey Kuvykin givet til magasinet Life ifølge BBC. Det er en almindelig metode i det russiske militær, siger han.

Men én ting er, hvad det oprindelige formål var med Z’et. Noget andet er den betydning, det har fået i løbet af de første uger af krigen.

Z’et er nemlig ikke længere kun synligt på billeder af russiske militærkøretøjer i Ukraine. Det har også spredt sig til sociale medier og andre dele af samfundet som et symbol på støtte til Vladimir Putins regime og hans krig i Ukraine.

Et af de mest omtalte eksempler er fra et hospice for uhelbredeligt syge børn i den russiske by Kasan.

Her var patienter og personale blevet linet op ude i sneen i en Z-formation. Ifølge formanden for den velgørenhedsorganisation, der driver hospicet, Vladimir Vavilov, holdt de samtidig flag op fra de to ukrainske udbryderrepublikker Donetsk og Luhansk.

Et andet meget omtalt eksempel er den 20-årige russiske gymnast Ivan Kuliak, der i weekenden deltog i et World Cup-stævne i Qatar med et hvidt Z på brystet. Han blev i øvrigt nummer tre i konkurrencen, som blev vundet af ukraineren Illia Kovtun.

Et russisk parlamentsmedlem ved navn Marija Butina, der i 2019 blev udvist af USA for at arbejde som russisk agent, har ligeledes vist Z’et frem på T-shirts sammen med budskaber, der kunne ligne opmuntringer til de russiske soldater: "Gør jeres job, brødre" og "Vi vil altid støtte jer".

Z'et viste sig også i weekenden på flere af demonstranternes skilte, da tusindvis af serbere gik på gaden i Beograd for at vise deres støtte til det russiske regime.

Men hvad står Z’et for? Det er der også flere teorier om, uden at der findes noget egentligt facit.

En af de mere kuriøse teorier er, at det står for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, der selv har sagt, at han er Ruslands mål nummer ét.

Mere udbredte teorier lyder, at Z’et kan stå for det russiske ord for "vest" eller "for sejren".

Det er også sandsynligt, at Z’et oprindeligt ikke har betydet noget særligt. Det underbygges af, at Z’et på kampvognene er et bogstav fra det latinske alfabet og ikke det kyrilliske, som anvendes i Rusland, hvor bogstavet for Z ligner et tretal.

De seneste par dage har det russiske forsvarsministerium dog for alvor taget Z’et til sig som symbol i sin propaganda.

Militæret har på sin Instagram-profil delt flere krigsforherligende billeder, hvor Z'et bliver brugt sammen med forskellige slagord. Blandt andet "За победу", som udtales "Za pobedu" og betyder "for sejren".

I andre opslag er det fremhævet som Z’et i "demilitarization" og "denazification" med henvisning til de russiske krav om, at Ukraine skal "afmilitariseres" og "afnazificeres".

Russerne rykker fortsat tættere på at omringe Kyiv - men det går langsomt.

Velkommen til dagens overblik, der fortsat er domineret af krigen i Ukraine.

Russiske fly og artilleri har det seneste døgn angrebet flere steder i Ukraine. Blandt andet er tv-tårnet i Kharkiv ramt.

I nord har russerne gjort fremskridt mod byen Tjernihiv, og byen er ifølge det ukrainske militær under intenst bombardement.

Fra nordøst gør de russiske tropper yderligere fremskridt i bestræbelserne på at omringe hovedstaden Kyiv, og flere af byens forstæder er under heftige bombardementer.

I sydøst venter mange tusinde flygtninge i den omringede by Mariupol stadig på en holdbar våbenhvile for at kunne komme ud af byen.

Og i sydvest er russerne nu på vej videre mod byen Mykolaiv, som ifølge borgmesteren blev bombet mandag morgen. Byen ligger på vejen til den strategisk vigtige havneby Odessa.

Ørsted kan ikke komme ud af sin aftale fra 2006 om at købe gas fra russiske Gazprom, men aftalen bliver ikke forlænget, når den udløber i 2030.

Det oplyser det danske energiselskab, efter flere parter har opfordret Ørsted til at komme ud af kontrakten med Gazprom, der leverer russisk gas til det danske selskab.

Ørsted oplyser desuden, at de har stoppet samarbejdet med en række russiske virksomheder og er stoppet med at købe biomasse og kul fra Rusland til selskabets kraftvarmeværker.

Prisen på gas steg kraftigt mandag på den europæiske energibørs i Amsterdam, der er med til at styre gaspriserne i hele Europa. En overgang var prisen 80 procent højere, end den var før weekenden. Den fandt dog senere et niveau omkring 35 procent.

Årsagen er panik på markedet som følge af Ruslands krig i Ukraine og Vestens reaktioner.

Olieprisen steg ligeledes mandag med omkring 8 procent, og benzinpriserne er nu steget 35 procent i forhold til sidste år. Læs her hvorfor brændstofdirektøren i Circle K ikke vil afvise, at en liter benzin i fremtiden kan koste 20 kroner literen.

Rusland har mandag tydeliggjort sine krav for at stoppe de militære handlinger i Ukraine.

Dmitrij Peskov, talsmand for det russiske præsidentkontor, siger, at Rusland er klar til "når som helst" at stoppe militære handlinger, når Ukraine imødekommer kravene.

Blandt den lange række krav er blandt andet, at Ukraine skal stoppe militære handlinger og ændre sin forfatning til at udvise neutralitet. Derudover skal Ukraine anerkende Krim som russisk territorium, lyder det.

Rusland overtog Krim med magt i 2014. Samtidig skal udbryderrepublikkerne i det østlige Ukraine - Donetsk og Luhansk - anerkendes som selvstændige områder, lyder det fra Kremls talsmand.

Til slut en nyhed fra vores egen andedam, der intet har med krig at gøre.

For unge under 18 år bør ikke indtage alkohol.

I hvert fald ikke hvis det står til Sundhedsstyrelsen, der mandag har opdateret anbefalingerne for danskernes alkoholindtag for første gang siden 2010.

Desuden anbefaler styrelsen nu, at personer over 18 år følger modellen "10-4", der betyder maksimalt ti genstande om ugen, herunder maksimalt fire af dem fordelt på én dag.

Som noget nyt skelner anbefalingerne desuden ikke længere mellem mænd og kvinder.