Tirsdag har vi vinket farvel til coronarestriktionerne i Danmark, og sygdommen kategoriseres ikke længere som samfundskritisk.

I næsten to år har pandemien været i landet. Og en af de personer, som har været med i forreste række, er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

Når han tænker tilbage, står en ting klart:

- Det er nok meget godt, at vi ikke vidste, hvor hårdt det ville blive, siger professoren.

Før pandemien var han et ukendt ansigt i den brede befolkning, men gennem de seneste to år har han i aviser, på tv-skærme og gennem ekspertgrupper gjort danskerne klogere på virussen.

Herunder ser han tilbage på 14 afgørende øjeblikke under pandemien i Danmark.

27. februar 2020: Patient 0

TV 2-journalist Jakob Tage Ramlyng var den første dansker, der blev bekræftet smittet med coronavirus. Før det havde covid-19 været en virus, der huserede i udlandet.

Allan Randrup Thomsen genkalder sig, hvordan han tidligere på måneden - 7. februar - havde været i GO' aften Live på TV 2. Her udtrykte han bekymring for, at virussen snart ville nå Danmark. Ved siden af ham sad direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm. Han delte ikke professorens bekymring.

- Jeg var overbevist om, at det bare var et spørgsmål om tid, før den var her, og jeg fik desværre ret, siger Allan Randrup Thomsen.

Allerede dagen efter blev den næste smittede fundet, og under to uger senere lå tallet på 514.

11. marts 2020: Danmark lukkes ned

Smitten bredte sig så hurtigt, at regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen tyede til drastiske metoder.

På et pressemøde 11. marts 2020 var beskeden klar: Danmark skulle lukkes ned.

Allan Randrup Thomsen kan huske, at han den aften sad i studiet på TV 2, hvor han sammen med Hans Engell skulle kommentere pressemødet.

- Jeg tænkte bare: "Av for pokker". Jeg var imponeret over handlekraften, men også over, hvor meget man med ét kan lukke et samfund som det danske ned, siger han.

Med udsigten til en stor nedlukning strømmede mange danskere til dagligvarebutikkerne rundt om i landet. Her stod de i lange køer for at købe toiletpapir og andre fornødenheder.

17. marts 2020: Dronningens tale til nationen

I en historisk tale til nationen opfordrede dronning Margrethe danskerne til at bryde smittekæderne og kaldte coronavirus for en "farlig gæst".

- Jeg plejer kun at se hende tale til nytår. Men det her var anderledes. Det var en rigtig "vågn op"-tale, siger Allan Randrup Thomsen.

Majestæten kom i sin tale også med en opsang til de danskere, som stadig afholdt arrangementer og tog til fester:

- Det, synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst, lød det fra dronningen.

27. marts 2020: Mennesketomme gader

Under nedlukningen var gaderne rundt om i Danmark næsten tomme for liv.

Allan Randrup Thomsen husker billederne af de mennesketomme byer fra medierne. Og set med hans briller var de et godt tegn, husker professoren.

- Folk tog virkelig det her alvorligt, og det var meget betryggende, siger han.

Danskerne begyndte dog igen at indtage byens rum i takt med den gradvise genåbning, som startede i april 2020 og tog til hen over sommeren.

22. august 2020: Krav om mundbind indføres

I sensommeren steg smitten dog igen, og restriktionerne blev flere. Fra lørdag 22. august trådte kravet om mundbind i kraft.

Før havde det været en anbefaling i offentlig transport, men fra august kostede det danskerne en bøde, hvis de lod masken blive i tasken.

Med mundbindene fulgte også en stor diskussion om effektiviteten af maskerne, som Allan Randrup Thomsen deltog i.

- Jeg var overrasket over, at det blev indført, for der lå jo ikke noget benhård evidens på, at det virkede, siger han.

Siden er der kommet flere studier til, og professoren forudser, at mundbindet også i fremtiden bliver en del af værktøjskassen ved luftvejsinfektioner.

4. november 2020: - Virus er muteret i mink

I midten af juni blev en nordjysk minkbesætning ramt af coronavirus, og hele bestanden på gården blev aflivet. Men smitten fortsatte med at brede sig på de danske landbrug og muterede til varianten cluster 5.

Det var egentlig ikke selve varianten, der bekymrede Allan Randrup Thomsen. Men smitten på minkfarmene havde bevist, at coronavirus havde evnen til at smitte dyr, mutere i dem og derefter finde tilbage til mennesker.

- Det var ikke en holdbar situation. Den næste mutation kunne være endnu værre, og det var virkelig svært at begrænse smitten, siger han.

På et pressemøde 4. november meddelte Mette Frederiksen, at alle mink i Danmark skulle slås ned - uden undtagelse.

Få dage senere lukkede store dele af Nordjylland ned som følge af varianten.

24. december 2020: En isoleret jul

For at undgå smitte i julen, blev mange danskere testet for coronavirus for at kunne fejre højtiden med familien uden smitten som ubuden gæst.

Men ikke alle gik fri, og flere måtte derfor fejre julen 2020 i isolation uden deres nærmeste.

- Vi stod i en kritisk situation, fordi vi ikke havde vaccineret folk endnu, men smitten var høj. Det var en vandring på gløder, siger Allan Randrup Thomsen.

Professoren husker, at han dengang gjorde sig upopulær hos mange danskere, da foreslog at dele Danmark op ved Storebælt, så danskerne ikke rejste på tværs af landet for at fejre jul - måske med coronavirus i bagagen.

Blandt andet indkøbscentre og stormagasiner var lukkede. Det samme var frisører, massører sammen med skoler og sfo'er.

27. december 2020: Første dansker vaccineres

Men der var også lyspunkter i vinteren 2020.

Om morgenen 27. december kunne 79-årige Leif Heiselberg som den allerførste dansker lægge arm til en coronavaccine.

Allan Randrup Thomsen genkalder sig, at han den dag skulle have kommenteret vaccinerne på TV 2 News. Men interviewet måtte aflyses, så fotograf og journalist i stedet kunne komme til Ældrecenter Øst i Odense og fange billederne af den første vaccination.

- Det var en helt fantastisk dag. Vi var helt oppe at køre, for det her kunne virkelig gøre en forskel, siger Allan Randrup Thomsen, som selv forsker i vacciner.

Sidenhen er 4.744.927 danskere fulgt i Leif Heiselbergs fodspor og blevet vaccineret mindst to gange. Det svarer til mere end 80 procent af befolkningen.

5. januar 2021: Den engelske variant

Den engelske variant, B.1.1.7, begyndte at brede sig rundt om i verden i december 2020 og fandt også vej til Danmark. Den var mere smitsom end de tidligere varianter, og det skabte bekymring.

På et pressemøde 5. januar trådte Mette Frederiksen endnu en gang frem i Spejlsalen og præsenterede nye restriktioner: Forsamlingsloftet blev sænket til fem personer, og statsministeren appellerede til, at alle ikke-nødvendige aftaler blev skrinlagt.

- Det var virkelig en streg i regningen, siger Allan Randrup Thomsen.

- Nu regnede vi lige med, at det hele gik den rigtige vej, og så kom en ny variant på banen.

På grund af den nye variant lå Danmark på højeste risikoniveau i varslingssystemet, som blev brugt til at beskrive alvoren af pandemien i Danmark.

14. april 2021: Blodpropper og vacciner

Selvom vaccinerne skulle være vejen ud af pandemien, var ikke alle stik lige gode.

I april blev AstraZenecas vaccine taget ud af det brede, danske vaccinationsprogram, fordi man konstaterede en sammenhæng mellem vaccinen og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper. I maj røg Johnson & Johnson-vaccinen samme vej.

Og selvom der var tale om sjældne bivirkninger, var beslutningen ifølge Allan Randrup Thomsen den rigtige.

- Vaccinerne havde fået et dårligt ry, og de skulle ikke presses ned i halsen på folk. Heldigvis kunne vi klare os uden, siger professoren.

Sommer 2021: EM og (sol)stik

Sommeren 2021 stod i vaccinens tegn. Hen over de varme måneder lagde en stor del af befolkningen arm til et stik, mens mange af restriktionerne i landet blev hævet.

Danskerne var samlet om EM, og gaderne blev farvet i rødt og hvidt af de store menneskemængder. Et syn af forsamlede mennesker, som længe havde været fortid.

Selvom Allan Randrup Thomsen nød at se det danske landshold tæske gennem kampene, lå der også en uro i baghovedet.

- Vi talte jo meget om supersprederbegivenheder. Og det her var en oplagt en af slagsen, siger professoren.

- Jeg må indrømme, at jeg var bekymret.

Men en høj vaccinetilslutning og det varme sommersejr gav ham lidt mere ro i maven.

6. november 2021: 3. stik på programmet

Efter sommeren kom den stigende smitte igen - og det samme gjorde samtalen om vaccination.

Myndighederne åbnede op for, at ældre og sårbare skulle have et tredje stik. I starten af november var invitationerne sendt ud, og i månederne efter blev resten af befolkningen over 18 år også tilbudt at smøge ærmet op på ny.

Det kom til dels bag på Allan Randrup Thomsen, at tredje stik så hurtigt blev nødvendigt. Samtidig vidste han dog godt, at det kunne være en udfordring at opnå langvarig immunitet mod smitte, selvom vaccinerne stadig beskyttede mod alvorlig sygdom.

- Det er fornuftigt at vaccinere igen og på høje tid, situationen taget i betragtning. Men jeg havde da håbet, at vi kunne have holdt noget længere, siger han.

27. november 2021: Omikron indtager Danmark

I slutningen af november 2021 blev den endnu mere smitsomme Omikron-variant for første gang bekræftet i Danmark.

- Jeg frygtede, at det var et deja-vu i forhold til vinteren før, den engelske variant og Delta, som også var mere smitsomme og satte en kæp i hjulet på det hele, siger Allan Randrup Thomsen.

Men et lyspunkt viste sig hurtigt.

For mens smittetallene steg, gjorde kurven over alvorligt syge det modsatte.

26. januar 2022: - I aften er en milepæl

Nu kan vi begynde at se frem mod et forår og en sommer, som efter alt at dømme ikke kommer til at stå i coronavirussens og restriktionernes tegn.

Sådan lød den glædelige nyhed fra statsminister Mette Frederiksen 26. januar.

Fra 1. februar kategoriseres covid-19 ikke længere som en samfundskritisk sygdom i Danmark, og restriktionerne er væk.

Men selvom Allan Randrup Thomsen også spår en forholdsvis coronafri sommer, havde han gerne set pandemien toppe i landet, før restriktionerne var fortid.

- Jeg ville gerne have ventet lidt længere. Vi kan forvente, at smittetallene fortsætter med at stige den næste tid, siger han.

- Men så kommer foråret.

Endnu en gang kan Danmark vinke farvel til coronapas, mundbind og et samfund, der er præget af coronavirussens tilstedeværelse.

Til stor glæde for blandt andre unge i nattelivet.

Men for 61-årige Carina Topp Jørgensen og hendes 67-årige ægtefælle Frank Jørgensen vækker det, der for andre er nyvunden frihed, stor bekymring.

- Vi passer på os selv og på andre og vil meget gerne blive ved med at bruge visir eller mundbind, både når vi handler og andre steder. Vi er stadig utrygge og bange for at blive smittet, siger Carina Topp Jørgensen.

Hun har KOL, mens hendes mand er kræftsyg, og han forklarer, at han ikke har det godt med, at samfundet nu kan køre på fuldt blus uden mundbind og coronapas, fordi han i forvejen konstant skal passe på.

- Jeg er bange. Jeg bliver gerne hjemme, så har jeg det bedst, men jeg vil jo også gerne ud, siger Frank Jørgensen.

Frigør ikke folk fra at bruge fornuften

Carina Topp Jørgensen og Frank Jørgensen er ikke alene om at være bekymrede over, at restriktionerne nu bortfalder.

28 procent svarer i en Megafon-måling foretaget for TV 2, at de ikke føler sig trygge ved, at coronarestriktionerne bortfalder.

Når det bliver bedre, vil vi mægtig gerne ud at spise

Carina Topp Jørgensen

Spørger man Jens Lundgren, som er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, var det en fin beslutning at ophæve restriktionerne.

- På den anden side frigør det ikke folk fra at bruge deres sunde fornuft. Og der er nogle - specielt den svagelige, ældre del af befolkningen - som vil blive mere syge, hvis de bliver smittet, og derfor helt relevant forsøger at beskytte sig, lyder det fra Jens Lundgren.

Han mener, det er en god idé at holde fast i mundbindet i situationer, hvor man eksempelvis er samlet mange mennesker indenfor. Hans argument er, at rigtigt mange i det danske samfund er smittet i øjeblikket, og at mundbindet kan reducere risikoen for at smitte hinanden.

- Mundbindet, synes jeg, er en god idé at bære de næste uger, indtil Omikron-epidemien stilner af, siger professoren.

Plan om hvem der skal vaccineres

I forhold til teststrategien mener Jens Lundgren, at vi i hvert fald skal have fokus på, at test skal bruges, hvis man udvikler symptomer, eller hvis man skal være sammen med folk, der er sårbare.

- Men jeg tror, at vi skal have snakket hele test-opsætningen igennem i løbet af februar, samt hvordan vi får droslet ned på en relevant måde, siger han.

Derudover handler det ifølge professoren allerede nu om at tænke fremad mod næste vinter. For efter denne vinter vil immuniteten i befolkningen langsomt blive mindre, og derfor mener han, vi skal forvente, at coronaen vender tilbage til næste vinter.

- Vi vil bruge rigtigt meget energi de næste seks-otte måneder på at få en dyb forståelse af det her, og det skal lede ud i en plan om, hvem der skal vaccineres og med hvilken vaccine, siger han.

I Kongens Lyngby hos ægteparret Carina Topp Jørgensen og Frank Jørgensen betyder frygten for corona, at de fortsat vil være forsigtige, når de gebærder sig i samfundet, og eksempelvis vil bruge mundbind eller visir, når de handler.

- Jeg tør ikke andet end at blive ved med at bruge det, siger Carina Topp Jørgensen og tilføjer, at hun i hvert fald vil beskytte sig en måned endnu.

Ægteparrets familie har været smittet, mens Carina Topp Jørgensen og Frank Jørgensen er gået fri.

- Jeg er bange for, at det skal gå i vores lunger, når vi begge to er så syge. Jeg tør ikke leve med den risiko. Jeg håber på, smittetallet bliver bedre, og når det bliver bedre, vil vi mægtig gerne ud at spise, slutter Carina Topp Jørgensen.

Tirsdag ophæves det krav om coronapas, der har været i InterCity- og InterCityLyn-tog siden 19. december sidste år.

Vi har været ramt og er stadig ramt af et meget højt sygefravær

Tony Bispeskov, informationschef hos DSB

Fra 19. december til og med 30. januar har DSB udskrevet i alt 2761 bøder til folk, der ikke havde coronapas med sig i toget.

Det oplyser Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB.

Han fortæller dog, at antallet af personer, der skal betale en bøde for manglende coronapas, vil være en del lavere.

- Vi ved ikke endnu, hvor mange der får eftergivet deres bøder. Man kan få den eftergivet, hvis man kan dokumentere efterfølgende, at rejsen havde relation til ens arbejde eller studie.

- Der er noget behandlingstid, så vi forventer, at antallet af kontrolafgifter i hvert fald kommer under 2000, når det hele er gjort op, siger Tony Bispeskov.

Mundbind, coronapas og pladsbilletkrav

Tony Bispeskov understreger, at der i perioden har været flere hundrede tusinde passagerer i togene.

- Derfor skal man se det sådan, at langt de fleste har haft både pladsbillet, coronapas og selvfølgelig deres normale billet i orden, siger han.

Kravet om mundbind, coronapas og pladsbillet i togene ophører tirsdag sammen med de fleste andre restriktioner.

Samme dag ophører kategoriseringen af coronavirus som en samfundskritisk sygdom.

Informationschefen fortæller, at der er en del af dem, der bruger DSB, der er bekymrede, fordi restriktionerne ophører.

Rammer driften

Men DSB vil fortsætte med forskellige af de tiltag, der er blevet iværksat under epidemien.

- Vi fortsætter med den ekstraordinære rengøring. Og vores budskab om, at man bruger sin albue, når man går ind og ud af toget, hoster i ærmet og holder afstand, vil vi stadig kommunikere til kunderne, siger Tony Bispeskov.

Ud over smitteforebyggende tiltag vil coronaepidemien også kunne ses på driften.

- Vi har i lighed med andre virksomheder været ramt og er stadig ramt af et meget højt sygefravær, og derfor har vi også aflyst nogle afgange på forhånd.

DSB vil frem til 20. februar have planlagte aflysninger på enkelte regional- og S-togsafgange, oplyser Tony Bispeskov.

22-årige Line Bay rejser sig fra sin plads ved hjørnebordet på Nørre Bodega på Nørrebro i Købehavn. Rutineret spænder hun det blå stykke stof over næse og mund.

- Wuhuuu, går på toilet med mundbind for sidste gang, kommenterer hendes veninde hujende.

Det er mandag aften 31. januar, og klokken nærmer sig midnat. Det samme gør dermed tidspunktet, hvor Danmark de facto siger farvel til de sidste coronarestriktioner.

Det præger stemingen på den brune bodega, der er proppet til bristepunktet. Folk glæder sig til mere frihed og færre regler, og fra anlægget spiller 'The Final Countdown' af bandet Europe.

Rart med grænser

Men blandt kolde fadøl og jam fra jukeboksen lurer også en anden følelse. En følelse, der kan være svær at italesætte, når resten af landet samstemmende er gået i fejringshumør.

- På en måde har det været rart, at der har været nogle grænser og regler. Når alt er åbent, kan jeg godt få en frygt for at gå glip af noget, siger 24-årige Caroline Rosendal.

Veninderne rundt om bordet nikker. De spiller Meyer, pulser hjemmerullede cigaretter og vender i fællesskab knap to år med corona.

- Jeg kan godt lide at gå ud og tage på bar. Men jeg elskede faktisk, da alt var lukket. Jeg bagte boller klokken 6 om morgenen og havde generelt meget mere overskud, supplerer Nanou Enghave på 24 år.

Det har været en pain in the ass at skulle overvåge folk

Alexander Vestergaard, bartender

Siden midten af december har skruen endnu en gang under pandemien været strammet om barer, restauranter og natteliv. Sidste servering har skullet overstås klokken 22, og lukketiden har været en time efter.

Netop de regler er ophævet denne mandag aften, selvom det som bekendt først er tirsdag 1. februar, at landets restriktioner ophører.

Det besluttede regeringen fredag for at imødekomme en ellers noget spøjs situation, hvor gæster skulle forlade barer og værtshuse klokken 23, vente en time på gaden og derefter kunne gå ind og fortsætte festen igen.

- Natteliv, barer og restauranter er nogle af dem, der har været hårdt ramt under flere nedlukninger. Vi skal ikke lade firkantede skrivebordsregler spænde ben for en god genåbning, forklarede erhvervsminister Simon Kollerup (S) på Facebook.

Kravet om mundbind gælder dog fortsat indtil midnat.

Spørger man bartender på Nørre Bodega Alexander Vesterby har det ikke været sjovt igennem to år at lege vagthund og sørge for, at regler om coronapas, mundbind og afstandskrav er blevet overholdt.

Han fortæller, at der den seneste tid har været flere episoder med festhungrende mennesker, der har forsøgt at snyde sig til en af barens coronasikrede 42 pladser ved at komme ind ad døren uden overtøj.

Dermed skulle det ligne, at de allerede havde været der.

Andre gange er det coronapasset, der har vakt sure miner.

- Det har været en pain in the ass at skulle overvåge folk, siger Alexander Vesterby.

En forløsning

Denne dag markerer et farvel til den slags situationer og en tilbagevenden til en god, gammeldags bodega, hvor der er plads til alle.

Også til de mere vante værtshusgæster, der under pandemien har måttet kæmpe om pladsen med mange unge, der ikke har haft andre steder at gå hen.

- Det er en forløsning. For det her skal både være stedet for de ældre, for de unge, dem med sene aftenvagter, de studerende, CBS-typerne og sutterne. Mødestedet på tværs har manglet, siger han.

- Hvem er jeg uden corona?

Uden for baren sidder netop en stor gruppe unge. De kender hinanden fra højskole, og humøret er højt, men ligesom blandt veninderne indenfor, har den forestående coronafrie hverdag også her sat tankerne i gang.

Genåbningen giver ondt i maven, siger en. For nu skal man igen omstille sig til en ny virkelighed, hvor det modsat under nedlukningen handler om at være på og ude hele tiden.

En anden forklarer, at pandemien har fyldt hele hans voksne liv, efter at han sidste år fyldte 18. Det er svært at tro på, at restriktioner reelt er fortid, lyder det.

Og for en tredje ved navn Toivo Ty Terjesen er fremtiden decideret "skræmmende".

- Det bliver den største omvæltning endelig at kunne leve sit liv igen. Men hvilket liv? Hvad lavede jeg egentlig inden pandemien? Hvem er jeg uden corona? siger han og tiltrækker sig en del af gruppens opmærksomhed, mens han hæver stemmen:

- Hvordan skal man vide det efter at have siddet på sit eget værelse i så lang tid? Hele livet har jo været udsat på grund af corona!

Smider mundbind på jorden

Klokken slår nu 23.58, og rundt omkring ved bordene på Nørre Bodega tager nogle en pause fra det, de ellers var i gang.

1. februar nærmer sig. Det samme gør et så godt som restriktionsfrit Danmark.

Og da klokken passerer midnat, tyder noget på, at der blandt bekymringer og uvished om fremtiden trods alt også er plads til lettelse og glæde.

I hvert fald stiller flere sig op, klapper og råber begejstret, mens de på slaget 12 svinger mundbind i luften og lader dem falde til jorden.

Ingen samler dem op. Festen fortsætter. Fra nu af uden regler.

1.013.760 minutter. 16.896 timer. 704 dage.

Det er ved at være længe siden, at Danmark registrerede sit første smittetilfælde 27. februar 2020.

Vi har ikke brug for en plan lige nu. Vi har brug for mere viden, og det skal vi nok få.

Jens Lundgren

Siden er det ene smittetilfælde blevet til en dråbe i havet af knap 1.700.000 danskere, der har været registreret smittet med covid-19.

Og nu står vi ved en skillevej. Restriktionerne er blevet ophævet fra dags dato, og covid-19 er ikke længere en samfundskritisk sygdom.

Vi har stået her før, men denne gang er det anderledes, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet. For Omikron-varianten har vist sig at give mildere sygdomsforløb, samtidig med den smitter mere. Færre bliver alvorligt syge.

Så spørgsmålet er nu, hvilken betydning sygdommen vil få for livet fremover.

- Jeg kan aflede fra sidste vinter, at man aldrig må undervurdere sin fjende, lyder det fra Jens Lundgren.

Han har haft en fremtrædende rolle i medierne siden epidemiens begyndelse og været en af de toneangivende fagpersoner, som regeringen løbende har spurgt til råds.

Han kan ikke spå om fremtiden, siger han, men han har et bud på, hvad der kan ske. Og så vurderer han – med en masse forbehold – at selvom det i øjeblikket er farvel til restriktionerne, er der stadig risiko for et ærgerligt gensyn.

Vi mangler mere viden om ny variant

Først og fremmest er det vigtigt at huske på, det er set før, at Danmark har ophævet restriktionerne. Senest i sommeren 2021.

I senefteråret samme år begyndte smittetallene pludselig at stige markant, hvilket igen førte til restriktioner, påpeger Jens Lundgren, som mener, at vi skal være bedre forberedt til næste vinter.

- Det er nu, vi skal være virkelig skarpe. Vi skal bruge al den erfaring og viden, vi har indsamlet under epidemien, og så forhindre, at der opstår store problemer senere på året.

Om kort tid vil epidemien dog formentlig dø ud, mener Jens Lundgren. Der er dagligt registreret omkring 50.000 smittede, men det reelle tal er mellem to til fire gange højere, siger han.

- Det betyder, at smittekæden ikke kan blive ved. En person, der er smittet, vil have sværere ved at møde nogen, der ikke har været smittet med Omikron og derfor har immunitet.

Der er dog ikke nok viden om Omikron-varianten til, at det i øjeblikket er muligt at lægge en plan for fremtiden.

- Vi ved ikke, hvor lang tid immunitet fra Omikron holder. Det vil vi finde ud af de næste seks til ni måneder, og det vil være meget afgørende for planen for næste vinter, siger Jens Lundgren.

Derfor er det altså ikke udelukket, at man fra politisk side bliver nødt til at genåbne værktøjskassen med restriktioner. Men det er bestemt ikke sikkert.

- Vi skal have en plan. Planen kan også være ikke at gøre noget. Men under alle omstændigheder skal den skal være bygget på data og facts.

Influenza og coronavirus er to forskellige ting

På det seneste har der med jævne mellemrum været tale om, at epidemien bevæger sig hen mod ’influenzalignende tilstande’.

Men det er vigtigt at understrege, at influenza og coronavirus er to forskellige ting, og det er afgørende for forståelsen af situationen, mener Jens Lundgren.

- Det kan godt være, det giver mening i folkemunde at sammenligne det med influenza, men det giver ikke mening medicinsk. Influenza er meget anderledes.

Han siger, at vi dog godt kan bruge erfaringer fra influenza til at håndtere denne pandemi, men at det er vigtigt at forstå, at det er to forskellige sygdomme.

Mens der de sidste 100 år har været flere pandemier forårsaget af influenza, er den nuværende pandemi den første, som er forårsaget af en coronavirus.

Af samme årsag er det meget svært at forudse, hvordan en coronaviruspandemi udvikler sig og ender, siger professoren.

Derfor mener han også, at man fra politisk side skal passe på med at erklære selve epidemien ovre for hurtigt.

- Igen kan jeg referere tilbage til august-september sidste år, hvor det ikke gik at holde samfundet åbent, og folk nærmest blev sure og vrede, da man genindførte restriktioner.

Restriktioner er ikke nødvendige lige nu

I øjeblikket står Danmark i en meget god situation. Selvom smittetallene stiger hastigt, og derfor snart når toppen, så er det ikke noget, der er kritisk for samfundet, mener Jens Lundgren.

Af samme årsag er det den rigtige beslutning at fjerne restriktionerne.

For restriktioner er noget, der er lavet til at håndtere situationen her og nu, og det er der ikke behov for i øjeblikket, mener Jens Lundgren.

Og på trods af varslerne om, at det ikke kan kaldes et definitivt farvel til coronavirus, vil der formentlig gå længe, før epidemien igen skaber ravage.

- Nu skal forskning her i foråret, sommeren og i tidligt efterår være med til at designe en plan for, hvordan næste vinter kan håndteres, så vi står bedre, siger Jens Lundgren og tilføjer:

- Jeg kan ikke sige lige nu, hvordan vi skal håndtere det i fremtiden, for planen er ikke defineret. Men det er der heller ingen grund til, for vi har ikke brug for en plan lige nu. Vi har brug for mere viden, og det skal vi nok få.

Danmark står et betryggende sted i epidemien, når krav om mundbind, gyldigt coronapas og de øvrige restriktioner falder bort tirsdag.

I hovedstaden og Region Sjælland har smittekurven toppet, siger Tyra Grove Krause, faglig direktør på Statens Serum Institut (SSI).

- Meget tyder på, at smitten har toppet i de områder, hvor den har været mest udtalt. I hovedstaden og Region Sjælland så vi allerede i slutningen af sidste uge et faldende smittetal, særligt blandt skolebørn.

- Så det er supergod timing, i forhold til at restriktionerne lettes.

Til gengæld kan smitten den kommende tid stige i de dele af landet, hvor den har været mindre udbredt, ligesom SSI forventer, at flere ældre smittes.

- Derfor er det vigtigt fortsat at have en indsats, der beskytter dem, siger Tyra Grove Krause.

Brug for at alle er opmærksomme

Samme opfordring har enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg. Hun minder om at holde afstand, vaske hænder ofte, lufte ud og blive hjemme ved sygdom.

- Der er helt generelt brug for, at vi alle sammen er lidt ekstra opmærksomme på hinanden.

- Særligt når vi er steder, hvor der er mange mennesker eller på sygehuset eller plejehjemmet, hvor vi ønsker at holde så meget smitte ude som muligt, siger hun i en pressemeddelelse.

I døgnet fra søndag til mandag er der registreret 29.084 smittede, viser tal fra SSI.

Tallet er betydeligt lavere end dagene i sidste uge, hvilket kan skyldes, at weekendens storm har forhindret en del i at blive testet.

Højt mørketal

Men også på dage med smittetal på den anden side af 40.000 gemmer sig et stort mørketal.

Tidligere har undersøgelser fra SSI vist, at antallet af påviste tilfælde skulle ganges med lidt mere end to for at få det reelle antal smittede. Den næste tid skal det ifølge Tyra Grove Krause sandsynligvis ganges med tre for at få et korrekt billede af smittesituationen.

Når mørketallet forventes så højt, skyldes det flere omstændigheder. Dels peger en rekordhøj positivprocent i den retning. Flere end 26 procent af det seneste døgns testede er positive, hvilket vidner om udbredt samfundssmitte.

Men det spiller også ind, at mange har så milde eller ingen symptomer, at de slet ikke opdager, at de er smittede. Andre nøjes med en hjemmetest.

Endelig kan færre uvaccinerede ventes at stille sig i kø i testcentrene, når kravet om et gyldigt coronapas forsvinder.

Det skal for eksempel ikke længere vises i fitnesscentre og på restauranter.

Tirsdag forsvinder stort set alle coronarestriktioner fra det danske samfund.

Det sker, samtidig med at coronavirus ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Nedenfor kan du læse om de restriktioner, der nu er væk:

Her var der krav om coronapas:

- Restauranter, caféer og udskænkningssteder.

- Kollektiv transport - i DSBs InterCity- og InterCityLyn-tog.

- Videregående uddannelser, ungdoms- og voksenuddannelser, efteruddannelser, folkehøjskoler, sprogcentre og forberedende uddannelsestilbud.

- Offentlige og private arbejdsgivere har kunnet kræve af deres medarbejdere, at de skulle vise coronapas.

- Liberale serviceerhverv eksempelvis hos tatovører og frisører.

- Svømmehaller og træningscentre samt indendørs og udendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere.

- Biografer, teatre, kulturskoler.

- Folkekirken.

- Besøgende i fængsler og arresthuse.

- Besøgende på sociale tilbud og plejehjem. På sygehuse var der krav om coronapas for besøgende med undtagelse af nære pårørende.

Her var der forbud mod salg og udskænkning af alkohol:

- Barer og andre serveringssteder måtte ikke sælge alkohol mellem 22 og 05 og skal lukke klokken 23.

- Det var ikke tilladt for butikker at sælge alkohol mellem klokken 22 og 05.

Her var der krav om mundbind:

- Kollektiv transport.

- Biblioteker, musik- og kulturskoler, foreningslokaler og museer.

- Svømmehaller, fitnesscentre og indendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere.

- Køreskoler og køreprøver.

- Indendørs i zoologiske anlæg, akvarier, forlystelsesparker og omrejsende tivolier.

- Butikker og banker.

- Liberale erhverv - eksempelvis tatovører og frisører - og bemandede solarier.

- Køreskoler, køreprøver og på borgerservice.

- Indendørs på restauranter, caféer, udskænkningssteder og takeawaysteder, når man ikke sidde rned.

- Fællesområder på hoteller.

- Besøgende og patienter der ikke er indlagt på sygehuse.

- Forældre og besøgende på grundskoler og dagtilbud.

- Forældre, besøgende og elever på uddannelser og institutioner, der laver danskuddannelse.

Her var der deltagerbegrænsning på maksimalt 500 siddende gæster:

- Biografer, teatre, koncerter, foredrag og lignende.

- Indendørs idrætsarrangementer med betalende publikummer-

Kilder: coronasmitte.dk

Den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) over antallet af døde med coronavirus er misvisende - særligt efter omikronvarianten er blevet den dominerede i Danmark.

Det siger en række professorer til Jyllands-Posten.

Det skyldes, at en afdød person tæller med i opgørelsen, hvis personen har haft en positiv PCR-test inden for de seneste 30 dage. Og altså ikke nødvendigvis, fordi personen er død af coronavirus.

Siden 6. januar er antallet af coronapatienter på intensivafdelinger faldet fra 82 til 32 mandag. Men i den samme periode har der alle dage undtagen én været over 10 coronadødsfald om dagen.

- Når vi har en kvart million smittede, som går rundt i samfundet, vil der også være nogle af dem, som kommer galt af sted i trafikken eller falder ned af et stillads – og dør af det, siger Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.

- Viser det sig, at de har – eller har haft – covid-19 inden for de seneste 30 dage, optræder de i statistikken over coronadødsfald. Men det er ikke reelt, for en stor del af disse dødsfald omhandler mennesker, der ikke er døde pga. covid, men med covid i kroppen.

Han påpeger, at man tidligere i pandemien "omtrent 1:1" kunne sige, at "årsagen var forholdsvis entydig", når coronapatienter på intensiv døde på hospitalerne.

Statens Serum Institut undersøger data

Ifølge Lone Simonsen, epidemiprofessor på Roskilde Universitet, er det mere retvisende at se på overdødeligheden i stedet.

- Fra januar er der sket en svag stigning i overdødeligheden i Danmark, kan vi se. Men overdødeligheden er stadig enormt lav i forhold til andre lande. Sammen med Norge har vi guldmedalje i coronabekæmpelse, siger Lone Simonsen til avisen.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, stemmer i og siger til Jyllands-Posten, at "dødstallene vildleder i øjeblikket".

Han mener, at man bør stoppe helt med at offentliggøre de daglige dødsfald med coronavirus.

SSI oplyser i en mail til avisen, at det er for tidligt at sige noget om dødeligheden omkring omikronvarianten, men at data er i gang med at blive undersøgt.

Tidligere på måneden lød beskeden til TV 2, at seruminstituttet ville justere opgørelsesmetoden for coronadødsfald.

Elene Nielsen sad i et tog. Hun havde ingen erindring om at være stået på det, og hun anede ikke, hvor hun var.

Hun kunne se på billetten, at hun var på vej til København. Men hvorfor var hun det?

Indtil for nogle år siden var det ikke ualmindeligt for Elene Nielsen at opleve hukommelsestab, der efterlod hende desorienteret og forvirret.

Hun lider af dissociativ identitetsforstyrrelse (DID). Hendes personlighed er splittet i flere identiteter, og det er ikke unormalt at opleve hukommelsestab, når en af de andre identiteter overtager kroppen.

Elene Nielsen er langt fra den eneste i Danmark, der lider af DID.

Udenlandsk forskning peger på, at omkring en procent af befolkningen opfylder kriterierne for diagnosen. Ifølge Morten Kjølbye, uddannelseskoordinerende overlæge i psykiatrien i Region Nordjylland, er det nok ikke et dårligt bud at sige, at det samme gør sig gældende i Danmark.

Alligevel er DID en overset diagnose i Danmark. Udover selve lidelsen må Elene Nielsen også kæmpe med en manglede forståelse, der forhindrer hende i at få den rette behandling.

- Vi er ikke særlig fokuserede på at spotte tilstanden. Nogle fagpersoner mener, at DID er en Hollywood-diagnose, der simpelthen er for fantastisk til at være rigtig, siger Morten Kjølbye.

En ny dokumentar sætter fokus på lidelsen. I ’Mit Spaltede Jeg’ følger TV 2 Elene Nielsen og to andre kvinder med DID for at få et indblik i livet med flere identiteter.

Fløj til månen

Elene Nielsen tilbragte 20 år i psykiatrien, før en psykolog første gang nævnte DID som en mulig diagnose.

Men vi skal helt tilbage til barndommen for at forstå, hvorfor hun udviklede DID.

Elene Nielsen voksede op i et hjem med alkohol, vold og seksuelle overgreb.

- Som barn, når overgrebene fandt sted, fløj jeg rent mentalt til månen. Jeg forlod min krop og havde et indre billede af at gå på månen. Jo flere gange jeg tog den rejse, jo sværere var det at komme tilbage i kroppen, forklarer hun.

Hun havde en oplevelse af at være delvist ude af kroppen og gå ved siden af sig selv.

Og hun lagde mærke til, at hun var en helt anden person, når hun var skole, end når hun var derhjemme.

Hun brugte sin barndom på at skjule livet derhjemme, så den del af hende, der blev udsat for traumer, kunne ikke tage i skole eller til fritidsaktiviteter. Derfor udviklede hun ubevidst nye personlighedsdele, der kunne tage sig af de kontrastfyldte situationer.

- Jeg var ikke bevidst om det dengang, men når jeg ser tilbage, ved jeg, at jeg allerede havde flere delpersoner på det tidspunkt, siger Elene Nielsen.

Manglende forståelse for traumer i psykiatrien

DID er en spaltning af identiteten, hvor dele af ens identitet ikke kan integreres, forklarer Morten Kjølbye.

- Man har ikke en oplevelse af at være en samlet person. Det er lidt ligesom en skuespiller, der har forskellige roller, siger han.

Lidelsen opstår ofte på grund af traumer i barndommen, ligesom ved Elene Nielsen.

- Når man bliver udsat for traumer og reagerer med dissociation, er det en form for overlevelse, fordi det forhindrer, at man bliver overvældet af ubærlige og intense følelser, siger Morten Kjølbye.

Elene Nielsen gik 20 år uden at få den rette diagnose. Hun er langt fra den eneste, der har ventet længe på at få diagnosen DID.

Morten Kjølbye mener, at der er en manglende forståelse for traumers betydning i psykiatrien. Og det kan medføre, at fagpersonalet overser DID som en mulig diagnose.

- Vi kan ikke tage en blodprøve eller et røntgenbillede, når vi diagnosticerer. Vi er afhængige af, hvad patienten svarer på vores spørgsmål, og hvis vi ikke spørger ind til traumer, så får vi jo ikke noget at vide, siger han.

Andre diagnoser tager opmærksomheden

Kort efter Elene Nielsen fik diagnosen, valgte hun alligevel at stoppe i psykiatrien og søge hjælp i det private, hvor hun mærker en større forståelse for traumers kompleksitet.

Hun mener, at psykiatrien fokuserer alt for meget på symptomerne og ikke nok på de bagvedliggende årsager, som ofte er traumer.

- Vi spørger hele tiden, ”hvad er der galt med dig?” Vi spørger aldrig, ”hvad er der sket med dig?” Siger Elene Nielsen.

Den manglende viden om traumer og DID betyder, ifølge Morten Kjølbye, at personer, der opfylder kriterierne for DID, ofte får en anden diagnose - ofte skizofreni.

Elene Nielsen har tidligere fået behandling for paranoid skizofreni. I dag er det tydeligt for hende, at det var en fejldiagnosticering, hvilket psykiatrien også erkendte.

Det er et problem, når patienter ikke får den rigtige diagnose, da det betyder, at de ikke får den relevante behandling. Eksempelvis behandles skizofreni hovedsageligt med medicin, mens behandlingen ved DID er langvarig samtaleterapi.

Eksister lidelsen overhovedet?

Det er ikke alle eksperter, der deler Morten Kjølbyes vurdering.

- Dissociationsbegrebet er blevet så udvandet, at der ikke er nogen klar definition af, hvad dissociation er. Før man har det, giver det ikke mening at tale om dissociative tilstande som DID, siger Lennart Jansson, overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup.

Han understreger, at personer med skizofreni sagtens kan have dissociative symptomer. Derfor står der også i diagnosekriterierne for DID, at symptomerne ikke må skyldes psykoselidelser som skizofreni.

Lennart Jansson forklarer, at diagnosesystemet er hierarkisk opdelt i 10 kategorier. Så hvis man eksempelvis har en diagnose i kategori to, hvor skizofreni hører til, kan man ikke med de samme symptomer få en diagnose i kategori 4, som DID tilhører.

- Så trumfer den ene diagnose den anden. Hvis man har dissociative fænomener og en psykose, bør man derfor få en psykose diagnose, siger Lennart Jansson.

Han fortæller, at han ikke har personlig erfaring med DID, da han aldrig har været i kontakt med nogen, hvor diagnosen har været på tale.

- Man hører om den i retspsykiatriske sammenhænge, hvor patienter forsøger at frisige sig kriminalitet ved at sige, at en anden personlighed udførte den, siger Lennart Jansson og fortsætter:

- Det er muligt, at det er en overset diagnose. Jeg skal ikke udelukke, at den findes og er underdiagnosticeret.

Frygter at blive set som farlig

Elene Nielsen har først for nylig fortalt flere af sine nærmeste om diagnosen. I lang tid afholdt hun sig fra at tale om den af frygt for at blive set som ”sindssyg eller farlig”.

Men i takt med, at hun selv blev klogere på diagnosen, valgte hun at åbne op. I dag ser hun DID som en overlevelsesmekanisme, der har reddet hendes liv.

- Når man hører om personlighedsspaltning, så tænker folk automatisk på gyserfilm og meget farverige mennesker, der markant skifter personlighed. Det er vigtigt for mig at vise, at der også er en anden udgave af DID, siger Elene Nielsen.

Terapien i det private har hjulpet Elene så meget, at hun ikke længere oplever fulde personlighedsskift. I stedet lever hun i dag i sameksistens med sine forskellige dele. Derfor er det også flere år siden, Elene sidst har stået på et tog uden at kunne huske det.

I dokumentaren 'Mit spaltede jeg' kan du møde Elene Nielsen og to andre kvinder, der lider af DID. Dokumentaren kan ses på TV 2 PLAY nu eller mandag klokken 20.50 på TV 2.

Tirsdag bliver coronarestriktionerne ophævet, og vi kan vinke farvel til mundbind og håndsprit for denne omgang.

Men der er fortsat en meget voldsom smittespredning i samfundet, der blandt andet har resulteret i, at mere end hver tiende dansker har været smittet med coronavirus i januar måned.

Og den ekstremt smitsomme Omikron-variant betyder også, at selvom alle restriktionerne officielt er blevet ophævet, så vil danskerne fortsat møde smittereducerende tiltag i samfundet.

Her kan du få et overblik over flere af de steder.

Supermarkeder

I butikker under COOP, Salling Group, Rema og Dagrofa vil der fortsat være en række af de coronaregler, som danskerne allerede er vant til. Det oplyser de til TV 2.

Det gælder både i forhold til håndsprit, plastikglas ved kassen og for enden af båndet og afstandsmærker på gulvet. Og den skiller, vi tidligere brugte til at adskille varer, er fortsat væk. Til gengæld vil det fremover være frivilligt for kunder og personale at benytte mundbind.

- Vi er selvfølgelig glade for, at situationen nu er så god, at vi kan droppe restriktionerne. Kunder og medarbejdere har længe været vant til at bruge håndsprit, holde afstand med mere. Derfor vil der lidt endnu være håndsprit til rådighed og afstandsmarkeringer, mens det er op til den enkelte medarbejder, om de vil bære mundbind. De enkelte købmænd vurderer lokalt, hvad der giver mening for deres lokalområde, siger Janni Ravn Madsen, der er kommunikationskonsulent i Dagrofa.

Kvickly i Dalum er en af COOP’s butikker, og derfor vil kunder også tirsdag blive mødt af skilte, plastikvægge og håndspritdispensere.

- Vi har stadig et samfundsmæssigt ansvar for, at smitten ikke løber løbsk. Så selvom vi ikke længere har et krav om mundbind, så betyder det ikke, at det hele er overstået, og vi er nødt til at være forsigtige, siger Berit Hendriksen, der er varehuschef i Kvickly Dalum, til TV 2.

- Ved fortsat at gøre brug af en række anbefalingers som afstand og håndsprit, så kan vi være med til at beskytte både kunder og medarbejdere, så alle kan føle sig trygge i vores butik.

Skoler og institutioner

I skoler og dagtilbud vil det fremover være op til de enkelte institutioner og kommuner, hvorvidt de ønsker at bibeholde nogle af de retningslinjer og krav, der ellers ophæves tirsdag.

Over hele landet oplever skoler, at det kan være svært at gennemføre undervisningen, fordi smitten blandt medarbejdere og elever er så høj, og på Herstedøster Skole i Albertslund betyder det, at de fortsætter med samme regler som nu. Det gælder både mundbind, afstand og sprit.

- Det er lige tidligt nok at fjerne restriktionerne. Smittetrykket er fortsat højt både her i kommunen, men også i hele landet, derfor beholder vi reglerne lidt endnu, siger Martin Greve Korsbæk, der er afdelingsleder i udskolingen på Herstedøster Skole i Albertslund, til TV 2.

- Vores forventning er, at forældrene vil tage godt imod det, og at de synes, vi har håndteret det godt indtil nu. Vi holder fast i alle de gode ting med spritdispensere, mundbind og god udluftning i klasserne.

Butikker og restauranter

Hos SMVdanmark, der repræsenterer de små og mellemstore virksomheder, og Horesta, der er brancheorganisation for restauratørerne, er de meget glade for, at coronarestriktionerne er fortid.

Begge oplyser til TV 2, at mange af deres medlemmer fortsat vil tilbyde håndsprit og følge anbefalinger om afstandskrav, men også at enkelte fortsat vil kræve coronapas og brug af mundbind.

- Flere af vores medlemmer har givet udtryk for, at de vil fortsætte med at benytte flere af tiltagene. Det gælder særligt med hensyn til håndsprit og hjemmearbejde. Men helt generelt er vi rigtigt glade for, at der ikke længere er nogen krav, og at virksomhederne selv kan vurdere, hvordan de bedst beskytter deres kunder og medarbejdere, siger Mia Amalie Holstein, der er vicedirektør i SMVdanmark.

Og den opfattelse deler de hos Horesta.

- Vi rigtigt glade for, at vores virksomheder selv kan tilpasse, hvilke restriktioner de har brug for, og at der ikke længere er krav til dem. Mange af vores medlemmer vil også fremadrettet gøre brug af flere af anbefalingerne, men enkelte steder vil der i forhold til deres bemanding være krav om mundbind og brug af coronapas, siger politisk direktør i Horesta, Kristian Nørgaard, til TV 2.

En af de virksomheder, der har valgt at beholde alle kravene, er Hotel Faaborg. Det er en enkeltmandsvirksomhed, og en nedlukning på grund af smitte kan være katastrofal. Det siger Charlotte Stiller, der ejer hotellet, til TV 2.

- Hvis jeg bliver smittet, så skal jeg lukke mit hotel, og om lidt er der ikke længere nogen hjælp at hente, og det har jeg ikke råd til. Så foruden brugen af sprit og de generelle anbefalinger beholder jeg kravet om både mundbind og coronapas, siger hun.

Helt konkret betyder det, at gæsterne skal fremvise coronapas, når de tjekker ind, samt at de skal fremvise det i restauranten, hvor de også skal benytte mundbind. På resten af hotellet behøver de ikke bruge mundbind.

- Jeg skriver, når gæsterne booker, hvordan reglerne er, og indtil videre har jeg ikke fået nogen reaktioner, siger Charlotte Stiller.

Plejehjem og hospitaler

På sygehuse og plejehjem opfordrer myndighederne fortsat til, at der stilles krav om anvendelse af coronapas og mundbind for besøgende for at beskytte sårbare og ældre.

Samtidig anbefaler Epidemikommissionen, at man forebygger smitte med regelmæssige test.