Landbrugsstyrelsen har været under lup, efter at styrelsen er blevet kritiseret for at have haft for dårlig kontrol af udbetaling af landbrugsstøtte.

Og det er endt med, at der rettes alvorlig kritik af styrelsen. Den har i visse tilfælde har afgivet urigtige og misvisende oplysninger og altså overtrådt sandhedspligten for offentlige myndigheder, fastslår en ekstern udredning.

Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Det var ministeriet, der sidste år bestilte den eksterne udredning af et konkret sagsforløb i styrelsen.

Bestillingen kom, efter at Statsrevisorerne på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen slog fast, at Landbrugsstyrelsen siden 2005 havde vidst, at nogle landmænd kunne omgå støtteloftet med en særlig finte.

Finten bestod i, at man kunne omgå reglerne ved at dele en bedrift op i flere, så der kunne søges om mere støtte.

Bag den eksterne udredning, der nu er færdiggjort, står Jens Møller, der er tidligere direktør hos Folketingets Ombudsmand, samt advokat Anders Valentiner-Branth.

Minister vil råde bod på styrelsen

Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer landbrug og fiskeri, siger i pressemeddelelsen, at han tager vurderingen fra dem alvorligt.

- Den lader til at bekræfte behovet for den oprydningsplan og omorganisering af Landbrugsstyrelsen, som jeg har iværksat.

- Nu vil Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sammen med relevante myndigheder lave en grundig gennemgang af udredningen for at vurdere, hvad den kan give anledning til, herunder i forhold til eventuelle personalesager, siger han i pressemeddelelsen.

Oprydningsplanen består af syv punkter, herunder at der skal udføres kontrol af bagvedliggende ejerforhold på alle tilskudsordninger, hvor der kan være en risiko for at omgå regler ved at opdele bedrifter.

Den hårde kritik, styrelsen fik af Statsrevisorerne i maj sidste år, førte til, at den daværende direktør i Landbrugsstyrelsen, Jette Petersen, blev afskediget senere samme måned.

Lars Gregersen er den nuværende direktør i Landbrugsstyrelsen, der har cirka 1100 ansatte.

Undervarianten BA2, der er den dominerende variant i Danmark, er mere smitsom end undervarianten BA1. Begge er undervarianter af omikron.

Det viser et dansk husstandsstudie, der fortsat er under fagfællebedømmelse, skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Er en person i hjemmet smittet med BA2, er der generelt 39 procent risiko for, at en anden person i samme hjem bliver smittet inden for den første uge. Med BA1 er der 29 procent risiko for videresmitte.

BA1 er den oprindelige omikronvariant i Danmark, der blev konstateret første gang i slutningen af november.

Studiet er baseret på 8541 husstande med 17.945 beboere i perioden 20. december til 18. januar.

Det er forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og SSI, der står bag studiet.

Videre viser studiet, at ikkevaccinerede beboere i højere grad bliver smittet i forhold til dem, der er vaccinerede. Revaccination med tredje stik beskytter desuden bedre end to vaccinestik.

Men vaccinerede har stadig større risiko for at blive smittet med BA2 end med BA1.

Ikkevaccinerede videresmitter selv desuden væsentligt mere med BA2. Smitterisikoen med begge undervarianter reduceres, hvis man er vaccineret mod coronavirus.

Kan forlænge smittebølgen

26. januar fortalte SSI's faglige direktør, Tyra Grove Krause, at BA2 nu er den dominerende variant af omikron i Danmark.

Dengang lød det, at det ikke ser ud til, at BA2 er farligere end BA1. Dette er dog ikke undersøgt i studiet.

BA2's vækst i Danmark betyder også, at det kan være skubbet, hvornår smitten topper i Danmark.

- Vi følger selvfølgelig udviklingen tæt, og hvis BA2 er mere smitsom, kan det betyde, at smittebølgen bliver højere og vil strække sig længere ind i februar i forhold til de tidligere fremskrivninger, sagde Tyra Grove Krause i slutningen af januar.

I december forventede Statens Serum Institut, at epidemien ville toppe i slutningen af januar eller starten af februar.

Den folkekære forfatter Flemming Quist Møller er mandag død 79 år gammel.

Det fortæller forfatterens søn, Carl Quist-Møller, til TV 2 Lorry.

- Han faldt om ved morgenbordet med en blodprop i hjertet i mandags - for en uge siden. Han faldt om i det hus i Taarbæk, hvor han er vokset op og også har boet de sidste år af sit liv. Han blev lagt i koma på Rigshospitalet. Her har vi siddet omkring ham i en uge, siger Carl Quist-Møller til TV 2 Lorry.

- Søndag kunne lægerne se, at der ikke var mere at gøre. Mandag omkring klokken 12 åndede han ud med de nærmeste omkring sig. Vi holdt alle om ham, mens hans gode ven og musiker Christian Sievert spillede ‘Samba Glænø’ på Flamenco-guitar. Vinduet stod åbent, siger sønnen i telefonen fra sit tegneværksted.

Multikunstneren Flemming Quist Møller, der både gjorde sig som tegner, børnebogsforfatter, musiker, filmmanuskriptforfatter og sågar skuespiller, er især kendt for sine folkekære værker.

Disse tæller blandt andet debutbogen Cykelmyggen Egon fra 1967, Bennys badekar fra 1969, Snuden fra 1980 samt Jungledyret Hugo fra 1989, som han samarbejdede med sønnen Carl Quist-Møller om.

Flere af Flemming Quist Møllers værker udkom både som børnebøger og tegnefilm.

I 2005 fulgte Flemming Quist Møller op på debutbogen Cykelmyggen og Dansemyggen, der også udkom som tegnefilm i 2007.

Gjorde verden til et bedre sted

- Han var en super fed far. Kærlig og inspirerende. Han var et omvandrende leksikon. Han var et talende vandfald - dog ikke så meget de senere år. Han var fantasifuld, vidende og nysgerrig. Han var first mover på en masse ting, siger Carl Quist-Møller.

- Jeg synes, han har gjort sit for at gøre verden til et bedre sted. Han har været forudseende i forhold til klima og i forhold til børneopdragelse. Han har været nysgerrig på fremmede kulturer, og han kunne lade sig inspirere af det og tage de bedste ting med hjem.

- Han var glad for at se på fugle, han var tegner, forfatter og trommeslager. Han var kunstner med mange strenge at spille på, men han brugte ikke ordet kunstner om sig selv. Han vidste så meget om alt. Alt fra kunsthistorie og billedkunst til politik. Alt, hvad han har skrevet, har han skrevet i hånden. Han læste så meget hele tiden. Han kunne læse avisen, før han kom i skole. Han interesserede sig for kunst og musik, fra han var helt lille, siger Carl Quist-Møller.

Priser i stribevis

Flemming Quist Møller blev født den 19. maj 1942 og voksede op i Taarbæk nord for København.

Efter at være blevet uddannet på det københavnske animationsfilmselskab Bent Barfod Film mellem 1960 og 1961 blev han siden autodidakt multikunster, hvor det især var som forfatter, illustrator, musiker og filminstruktør, han siden skulle blive landskendt.

I løbet af sit mangeårige virke modtog han en stribe priser og udmærkelser.

Blandt andet modtog han i 2006 Gyldendals Børnebogspris, Kulturministeriets Illustratorpris i 1983, mens han også blev tildelt en Æres-Bodil i 1993 for sine animationsfilm.

I 2019 blev Quist Møller tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Den 20. april er der premiere på ‘De forbandede år 2’, som han har skrevet manuskript til. Han har nået at se den færdigklippet, siger hans søn, Carl Quist-Møller.

- Han fortalte instruktør, Anders Refn, at det er et mesterværk. Han havde ingen hængepartier lige nu. Han var rimelig afklaret med det, han havde nået. Da han var ung, sagde han altid, at alt over 60 år, det betragter jeg som bonusår. Forleden sagde han, ‘nu er der gået 19 år, det er meget godt klaret,' siger Carl Quist-Møller.

Mandag er sidste dag med coronarestriktioner i Danmark. Til glæde for de fleste, men genåbningen og udsigten til en hverdag uden restriktioner skaber også utryghed blandt en del af befolkningen.

Nu går vi mod lysere tider, og jeg glæder mig til at se folk smile uden mundbind

Lars Østergaard, ledende overlæge

Og selvom restriktionerne forsvinder, så betyder det ikke, at coronavirus med ét er fortid. Sådan lyder det fra ledende overlæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard.

- Fra i morgen er corona formelt ikke længere en almen farlig sygdom. Men der kan stadig være udfordringer ved, at mange er smittet på samme tid, siger han.

Knap hver tredje vil stadig bruge mundbind

Faktisk siger en del danskere, at de fortsat vil bruge mundbind og flere andre af de tiltag, der blev indført under pandemien, men som nu bliver afskaffet fra officielt hold.

Det viser en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken.

Således erklærer 30 procent af de adspurgte danskere sig enige eller overvejende enige i, at de fortsat vil bruge mundbind efter 1. februar, mens 55 procent har det modsatte standpunkt.

Der er da heller ingen grund til at kaste afstand, mundbind og håndsprit over bord, mener Lars Østergaard, som kommer med en tommelfingerregel:

Afstand virker bedst, dernæst kommer mundbind og til sidst sprit.

- Det er tre relativt simple måder, hvorpå vi alle kan bidrage til at få reddet stormen af de næste tre-fire uger. For vi har nok ikke set toppen af smitten endnu, siger han.

42 procent vil fortsat bære mundbind i offentlig transport

I Megafon-målingen er danskerne også blevet spurgt ind til, hvor de fortsat vil bruge mundbind, og her svarer 42 procent, at de fortsat vil bruge dem i offentlig transport, mens 24 procent vil bære mundbind i detailhandlen.

11 procent svarer, at de fortsat vil bruge mundbind på restauranter og beværtninger, mens ti procent vil bære mundbind på arbejdspladsen. Kun to procent vil bære mundbind ved private arrangementer.

Nu er det op til den enkelte at opveje, hvor meget ulempe man skal påføre sig i forhold til effekten, mener Lars Østergaard.

For der er forskel på, om man stikker forbi supermarkedet og køber to liter mælk, eller om man er buschauffør og skal køre i otte timer.

I det første tilfælde bør det, ifølge overlægen, ikke være en stor gene at tage mundbind på i de få minutter, man køber ind. Men for buschaufføren kan mundbindet være til stor gene i otte timer.

Når det kommer til fortsat at holde afstand, så erklærer 80 procent af de adspurgte danskere sig "helt enig eller overvejende enig", mens kun ni procent er uenige.

Desuden svarer 55 procent, at de fortsat vil undgå steder med mange mennesker, hvor det ikke er muligt at holde afstand til andre. 30 procent er overvejende uenig eller helt uenig.

91 procent vil isolere sig ved smitte

På spørgsmålet om, hvorvidt man vil følge anbefalingerne om at lade sig isolere, hvis de bliver smittet med covid-19 efter 1. februar, erklærer 91 procent sig enig eller overvejende enig, mens fire procent er uenige.

Og mens en række virksomheder glæder sig til at kunne åbne igen og slippe for restriktioner, er danskerne delte i forhold til, hvorvidt deres arbejdsplads bør indføre coronarestriktioner efter på tirsdag.

Her er 29 procent helt enige eller overvejende enige, mens 30 procent er overvejende uenige eller helt uenige.

Desuden oplyser 28 procent af de adspurgte danskere i Megafon-målingen, at de ikke føler sig trygge ved, at coronarestriktionerne nu bortfalder.

Én ting er anderledes i forhold til sidste sommer

Lars Østergaard vurderer, at det er helt fint, at mundbind og afstand nu går over til frivillig basis.

- Så kan man jo ikke klantre nogen for noget. Men jeg kunne godt finde på fortsat at bruge mundbind, siger han.

Til forskel fra sidste sommer, hvor mange af restriktionerne også blev ophævet, og mange danskere hurtigt kastede mundbind og håndsprit over skulderen, så er én afgørende faktor anderledes denne gang, mener Lars Østergaard.

- Sidste sommer kendte mange danskere stort set ingen, der var smittet. I dag har langt de fleste oplevet coronavirus tæt på. Hvis man er rask, har man skullet arbejde lidt hurtigere, mens kollegaerne er blevet syge, og situationen kan være med til at gøre en forskel, så vi gør en ekstra indsats for at passe på hinanden, siger han.

Professor: Vi vil ikke te os, som var det 2019

Michael Bang Petersen, der er professor på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet, som afdækker danskernes adfærd under corona, har ingen forventninger til, at vi alle straks strømmer hæmningsløst ud i det genåbnede samfund og "ter os, som var det 2019".

- Folk går forsigtigt til værks. Mange unge går på natklub, men de lidt ældre vil holde sig for sig selv og i bund og grund tage det ansvar på sig, som det er, at undgå at blive smittet, vurderer han.

Allerede fra mandag aften kan restauranter, barer og natklubber holde åbent til efter klokken 23. Tirsdag genåbnes blandt andet legelande, badelande og selskabslokaler. Desuden vil der ikke længere være krav om mundbind i butikker eller offentlig transport.

Og vi skal have lov til at glæde os over genåbningen, lyder det fra Lars Østergaard, som ved, hvad han selv ser mest frem til.

- Nu går vi mod lysere tider, og jeg glæder mig til at se folk smile uden mundbind, siger han.

På Store Lusedag mandag, som er 31. januar, opfordres forældre til at lade deres børn tjekke for lus. Men i år er der nærmest ingen lus at finde.

De små kløende kryb formerer sig nemlig ved at springe fra hovedbund til hovedbund, men når børnene i snart to år har holdt afstand på grund af coronaepidemien, så skaber det trange kår.

Det mærker man hos de nordjyske apoteker, der har oplevet et markant fald i salget af lusemidler.

- Salget står faktisk helt stille i længere perioder ad gangen under coronaen. Vi plejer ellers at sælge mange lusemidler i forbindelse med skolestarten, men det har vi slet ikke gjort denne gang, siger Lise Munk Madsen, der er farmakonom hos Aalborg Løve Apotek.

Salget af lusemidler faldt med mellem 30 og 40 procent på flere danske apoteker i 2020. Som lægemiddelkyndig er farmakonomen fra Aalborg-apoteket ikke i tvivl om, hvad det dalende salg skyldes.

- Afstandskravet gør jo, at de ikke får lov at være så tætte, så det gør jo helt naturligt, at lusene ikke kan hoppe videre. Du skal jo være tæt på andre mennesker, før de kan overleve - de skal jo have blod at suge, fortæller hun.

Er ved at komme tilbage

Hos Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker er næstformand Dorte Fischer enig i, at luseangrebene er langt færre end før coronaepidemien. Men hun og de øvrige sundhedsplejersker i teamet fornemmer, at lusene er ved at kravle sig tilbage i vores hovedbunde.

- De er begyndt at komme tilbage, men helt klart i mindre grad end tidligere. I takt med at vi krammer mere og putter mere, så kommer de lige så stille, siger hun.

Hun lufter også teorien, om at vi kan være på vej ind i et antiluseår. Engang imellem forsvinder lusene nemlig tilsyneladende uden grund – for så at komme tilbage igen.

- Vi ser, at man som samfund døjer med lus i for eksempel 30 år, og så forsvinder de igen. Måske er vi ude i sådan noget, men det ved vi endnu ikke.

Fjern lusenes levebrød

Store Lusedag har eksisteret i godt 20 år. Her har gruppen bag - med biolog Alice Olsen i spidsen - opfordret landets børnefamilier til at kæmme håret igennem for at undgå, at lusene med det latinske navn Pediculus humanus capitis formerer sig hos kammeraterne.

- Hvis alle familier tjekker for og fjerner lus på samme dag, så "smitter" vi ikke længere hinanden, da menneskehoveder er hovedlusenes eneste levested. Tjek for lus, og fjern dem samtidig ved kæmning, siger Alice Olsen på hovedlus.dk.

Lus findes oftest hos børn mellem tre og ti år. Det er nemlig dem, der har mest fysisk kontakt i daginstitutioner og skoler. Højsæson for lusene er fra august til november.

I maj vandt Systematic kæmpe sygesikrings-projekt, efter det kuldsejlede Praksys-forløb med DXC Technology. Nu har Kombit også tildelt Systematic driftskontrakten på systemet.

To undervisere, som har sammenlignet coronapas med jødepas, er fratrådt deres stillinger på Copenhagen Business School (CBS).

Det oplyser CBS i en skriftlig kommentar til DR Nyheder.

- Jeg kan bekræfte, at de to medarbejdere er fratrådt deres stillinger på CBS. Jeg kan også oplyse, at det ikke får negative konsekvenser for studerende. Undervisningen i makroøkonomi gennemføres som planlagt med en anden underviser, siger konstitueret rektor Inger Askehave.

Det skabte stor debat, da de to undervisere forud for semesterstart 31. januar meldte ud, at de nægtede at undervise, så længe der var krav om coronapas på skolen.

Nægtede at undervise

Udmeldingen kom, før det i sidste uge blev meddelt, at stort set alle restriktioner - herunder kravet om coronapas på uddannelserne - bliver afskaffet fra 1. februar.

Der var Ekstra Bladet, som var først til at fortælle historien om de to undervisere, der havde skrevet en opsigtsvækkende mail til de 120 studerende.

I mailen oplyste Rasmus Hougaard Nielsen og Ole Bjerg, der begge underviser i makroøkonomi, at de ikke ville undervise, så længe der var krav om coronapas.

- For os er der ingen væsentlig forskel på coronapasset og det jødepas, der blev indført under Anden Verdenskrig, stod der blandt andet i mailen til de studerende.

"Strafferetligt ansvar"

Sammenligningen har mødt stærk kritik. Kritikere har anført, at den viser manglende forståelse for historien.

Den ene af underviserne, Rasmus Hougaard Nielsen, har tidligere over for DR Nyheder forklaret, hvorfor han ikke ville undervise med kravet om coronapas.

Her sagde han, at han frygtede at tage del i en strafbar handling ved at undervise med kravet.

- Man tvinger de studerende til enten at blive testet eller blive vaccineret, og der kan der være elever, der står tilbage med psykiske mén eller fysiske bivirkninger, og det vil jeg ikke stå til strafferetligt ansvar for, sagde han.

Fremover bliver borgere, der er smittet med coronavirus, ikke ringet op af smitteopsporingen.

Det giver ikke længere mening, med tanke på hvordan epidemien ser ud nu.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for smitteopsporingen.

Meddelelsen kommer dagen før, at coronavirus ikke længere bliver betegnet som en samfundskritisk sygdom. Og dagen før, at så godt som alle restriktioner forsvinder.

- Der er rigtig mange smittede lige nu. Det at finde ud af, hvem der har smittet hvem, giver ikke mening, når vi har så mange smittede i et åbent samfund.

- Men det giver rigtig god mening stadigvæk at vejlede de borgere, der har brug for hjælp og støtte, når de er smittede. Og det giver rigtig god mening, at vi fortsat indsamler oplysninger til brug for epidemikontrollen via selvbetjening, siger vicedirektør i styrelsen Birgitte Drewes.

Brev i e-Boks

Smitteopsporingen vil stadig være til at komme i kontakt med, men hvor den før selv ringede op, skal smittede borgere nu i stedet aktivt opsøge smittesporingen, hvis de har spørgsmål.

- Den kommer til at fungere på den måde, at alle, der bliver smittede, får brev i e-Boks fra os, så de får vejledningsmateriale.

- Alle, der benytter vores selvbetjeningsløsning, kan markere, at de ønsker at blive ringet op for hjælp og rådgivning og i øvrigt give os oplysninger til brug i epidemiovervågningen. Og alle, der har brug for telefonisk vejledning, kan stadig ringe til os alle dage fra klokken 8 til 22, siger Birgitte Drewes.

Det er endnu uklart, hvad ændringen betyder for bemandingen. Aktuelt er 1800 ansat i smitteopsporingen.

- I sidste uge talte vores medarbejdere med omkring 100.000 borgere. Det vil sige, at der stadig er masser af telefonsamtaler for vores medarbejdere.

- Det, vi ser på nu, er selvfølgelig, hvilken bemanding der skal være fremadrettet, især hen over sommeren, siger hun.

De fleste ringer selv ind

Størstedelen af de 100.000 borgere, som smitteopsporingen talte med i sidste uge, ringede selv ind. Der er ikke præcise tal for, hvor mange gange opsporingen selv ringede til smittede.

Folk, der ringer ind, er typisk nære kontakter, som er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig. Oplysningen til de personer fortsætter smitteopsporingen med, men selve opsporingen bliver altså droppet.

- Som det er nu, vil det primært være smitteoplysende og monitorerende, men med et beredskab, der gør, at vi i tilfælde af en ny variant kan være intensivt opsporende, som vi har været tidligere, siger Birgitte Drewes.

Dansk it-virksomhed henter millioninvestering til medicinalområdet. Amerikansk teleselskab fyrer alle uvaccinerede medarbejdere. Warren Buffet tjener knap 10 milliarder på Apple-aktier på et døgn. Microsoft-topchef hædret af den indiske regering. Dansk HR-techvirksomhed solgt til svensk konkurrent.