Det er ikke en holdbar løsning at udelukke podcasteren Joe Rogan fra Spotify, fordi han har brugt racistiske udtryk.

Sådan lyder beskeden fra Daniel Ek, administrerende direktør i Spotify, i et brev til sine ansatte, hvor han dog fordømmer, hvad Rogan har sagt.

- Jeg vil gøre en ting meget klart. Jeg mener ikke, at svaret er at lukke munden på Joe.

- Vi bør have klare linjer omkring indhold og skride til handling, når de er overskredet. Men at fjerne stemmer er et stort skråplan, skriver han i brevet.

"Skamfuldt" med racistisk sprogbrug

Lørdag undskyldte den amerikanske podcaster Joe Rogan, som står bag en af de mest populære podcast på Spotify, for at have brugt n-ordet i flere episoder af sin podcast.

Han kalder det "skamfuldt", efter at en video, hvor han bruger ordet flere gange, blev delt hyppigt. Rogan siger, at han brugte ordet i særlige situationer.

- Jeg brugte det aldrig for at være racist, for jeg er ikke racist, siger Rogan.

Flere episoder, hvor han bruger ordet, er blevet fjernet fra Spotify.

Spotify har ikke udgiveransvar

Spotify-chef Daniel Ek bakker i brevet op om Rogans beslutning om at fjerne tidligere episoder fra platformen.

Men han understreger, at selv om Spotify har eksklusive rettigheder til podcasten, har man ikke udgiveransvar.

Spotify har brugt 100 millioner dollar - godt 650 millioner kroner - på at få rettighederne til Joe Rogans podcast, som har op mod 11 millioner lyttere per episode.

Sagen om Joe Rogans brug af n-ordet kommer oveni en anden kontrovers, der involverer podcasteren.

Han har i flere episoder sagt, at han ikke mener, at unge raske personer bør få en vaccine mod coronavirus. Det skabte så meget debat i USA, at flere førende eksperter gik i rette med ham.

Og det har ført til, at Spotify har varslet, at der kommer nye tiltag, som skal guide lyttere til mere information om coronavirus.

Det har også ført til, at musiklegender som Neil Young og Joni Mitchell har bedt om at få fjernet deres sange fra platformen i protest mod Rogan.

Spotify-aktierne tog torsdag et stort dyk midt under kontroverserne om Joe Rogan.

Den svenske regering har besluttet, at fra og med onsdag ophæves alle coronarestriktioner for rejsende fra Danmark, fra det øvrige Norden og fra EU.

Det er blevet besluttet under et regeringsmøde i Stockholm mandag eftermiddag.

Det rapporterer mediet SVT.

- For de mennesker, der arbejder i vores grænseregioner i Norden, vil det her indebære en stor lettelse, siger minister for udenrigshandel Anna Hallberg til nyhedsbureauet TT.

Adskillige tusinde danskere og svenskere pendler hver dag til og fra deres arbejde i Skåne og København og omegn.

Stramme regler unødvendige

Med den svenske regerings beslutning tages en byrde fra svensk politi, der ikke længere behøver at kontrollere coronapas ved landets grænser for borgere fra Norden og EU.

Indtil nu har alle ved den svenske grænse skullet vise deres elektroniske coronapas eller tilsvarende, der beviser, at man er fuldt vaccineret. Dertil har man skullet fremvise resultatet af en covid-test, der har været foretaget inden for de seneste 72 timer.

Transitrejsende mellem Bornholm og Sjælland har dog været undtaget.

Ifølge Anna Hallberg har de svenske sundhedsmyndigheder vurderet, at de stramme regler for indrejse ikke længere tjener et rationelt formål.

For de personer uden for Norden og EU, der ønsker at rejse til Sverige, er der stadig et alvorligt bump på vejen. I sidste måned forlængede den svenske regering et forbud mod indrejse til 31. marts.

Coronapandemien og sygeplejestrejken har skabt et stort pres på det danske sundhedsvæsen. Og en stor pukkel til følge.

Konkret har 100.000 patienter fået udskudt deres operation, og der skal nu laves en plan for, hvordan puklen skal afvikles.

Det fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et kort pressemøde mandag.

- Det er en temmelig stor opgave, som ikke må negligeres, sagde han.

Sammen med finansminister Nicolai Wammen (S) har Magnus Heunicke indkaldt Danske Regioner til forhandlinger om, hvordan opgaven skal gribes an.

Afgørende for den enkelte

De 100.000 udskudte operationer dækker eksempelvis over knæproteser, hofteproteser, navlebrok og grå stær.

Med andre ord er der altså ikke tale om livsnødvendige behandlinger, men det er stadig vigtigt, at de bliver udført hurtigst muligt, fortalte Magnus Heunicke på pressemødet.

- Det er operationer, som er helt afgørende for den enkelte, lød det.

Det var ikke muligt at få et konkret svar fra sundhedsministeren på, hvor lang tid det vil tage at nedbringe punklen.

- Vi skal mødes med Danske Regioner nu og lave en plan, sagde han.

Sundhedsministeren understregede dog, at han "ikke forventer, det sker i morgen", fordi han ved, at personalet i sundhedssektoren er hårdt presset i forvejen.

Én millard til sundhedsvæsenet

Ifølge Jes Søgaard, sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet, er det afgørende, hvor mange penge, der bliver sat af til opgaven.

- Der er spændende, hvad Wammen har med af penge, når der skal forhandles med regionerne. Det er det vigtigste i det her, siger han til TV 2.

Magnus Heunicke nævnte intet konkret beløb på pressemødet.

Der er dog allerede sat nogle midler af.

Som en del af den finanslovsaftale, der landede i december 2021, blev der afsat én milliard kroner ekstra til sygehusvæsenet.

Pengene skal gå til at fastholde sundhedspersonale og få sygehusene gennem en "ekstraordinær svær vintersæson", lød meldingen dengang fra finansminister Nicolai Wammen (S).

Region Syddanmark slår alarm og advarer brugerne mod persondatabrud i hele tre systemer i regionen. Patienters cpr-numre og helbredsoplysninger lå frit fremme for hele regionens medarbejderstab.

Søndag lokal tid har den canadiske hovedstad Ottawas bogmester, Jim Watson, erklæret nødretstilstand i byen.

Ottawas infrastruktur er i store træk blevet lagt ned af en ugelang demonstration blandt lastbilchauffører. De er utilfredse med regeringens krav om covid-19-vaccination for at kunne krydse landets provinsgrænser.

Centrale veje i den canadiske hovedstad er i øjeblikket blokeret af lastbiler, som er blevet parkeret i protest.

Jim Watson kalder nødretstilstanden nødvendig.

- Det afspejler den alvorlige fare og trussel mod borgernes sikkerhed forårsaget af de igangværende demonstrationer, og det fremhæver behovet for støtte fra andre retsområder og andre niveauer af embedsværket, siger han.

Et mindretal af chauffører

Watson har endnu ikke præciseret, hvilke tiltag han forventer at iværksætte, nu hvor hovedstaden er under nødretstilstand.

Canadas minister for offentlighedens sikkerhed, Marco Mendicino, siger søndag, at regeringen ikke har i sinde at aflive kravet om vaccination.

- Vi gjorde vaccinespørgsmålet til en del af valgkampen og satte det på stemmesedlen til valget i 2021. Vi leverer blot på det løfte, som vi med støtte fra et overvældende flertal af canadiere gav, siger han.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, har sagt, at blokaden repræsenterer et mindretal af Canadas lastbilchauffører.

Han understreger, at cirka 90 procent af Canadas langdistancechauffører er færdigvaccinerede mod covid-19, og at det samme gælder cirka 79 procent af Canadas generelle befolkning.

Tidligere præsident for USA Donald Trump og elbilgiganten Teslas administrerende direktør, Elon Musk, har begge udtalt støtte til lastbilchaufførerne.

I disse dage topper epidemien flere steder i landet, og nogle steder er den allerede på vej i retræte.

Det siger eksperter nu til TV 2.

- Epidemien har toppet. Især i Københavnsområdet, siger Lone Simonsen, der er epidemiolog og leder af PandemiX Centret på RUC.

Epidemien er vendt på hovedet

Tidligere i epidemien har et danmarkskort over coronasmitten typisk vist, at det stod værre til i de tætbefolkede bykommuner end i de tyndtbefolkede landkommuner.

På det tidspunkt var vi ikke helt sikre. Det er vi nu

Lone Simonsen, epidemiolog på RUC

Sådan er det imidlertid ikke længere.

Blandt de kommuner, hvor der den seneste uge er konstateret færrest smittetilfælde i forhold til indbyggertallet, finder man nu København, Frederiksberg, Albertslund og Brøndby, mens kommuner som Skanderborg, Ikast-Brande, Rebild og Brønderslev har allerflest smittetilfælde deres befolkningsstørrelse taget i betragtning.

Smittens geografi er altså vendt på hovedet, og ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på RUC, er forklaringen, at de områder, der tidligere har haft mest smitte, nu kommer hurtigst ud på den anden side.

- Der har været mange flere smittede i Storkøbenhavn, hvor der således også er mange flere immune nu, siger Viggo Andreasen.

Derfor er hans klare vurdering, at epidemien for nuværende har toppet i København og omegn.

Han bakkes op af Lone Simonsen, som siger, at København er ved at opnå flokimmunitet, som er en betegnelse for den andel af immune i en befolkning, der er nødvendig for, at en epidemi ikke længere kan vokse.

I mange af de provinskommuner, hvor incidenstallet (antal smittede per 100.000 personer) i øjeblikket er højest, har epidemien ikke helt toppet endnu.

- Men vi regner med, at epidemien i disse kommuner topper i løbet af en uge eller to, siger Lone Simonsen.

Fuldstændig som forventet

Gennem coronaepidemiens to år lange huseren i Danmark har eksperter såvel som myndigheder udarbejdet utallige modeller og forudsigelser for, hvordan epidemien ville udvikle sig indenfor en given periode.

Nogle gange har disse modeller vist sig at ramme mere nøjagtigt end andre.

I begyndelsen af januar vurderede Statens Serum Institut (SSI), at epidemien ville toppe med slutningen af januar, hvor instituttet forventede mellem 25.000 og 55.000 daglige smittetilfælde.

Både i forhold til epidemiens størrelse og timing viste den model sig at passe, siger en lettere henrykt Lone Simonsen.

Lone Simonsen og hendes forskerkollegaer så allerede de første tegn på, at epidemien toppede i København og de store byer for en uge siden.

- Men der var en masse usikkerheder, så på det tidspunkt var vi ikke helt sikre. Det er vi nu, siger Lone Simonsen.

Den tidligere ekskluderede partistifter Henrik Vindfeldt er søndag på et kriselandsmøde blevet budt velkommen tilbage i af et flertal af medlemmerne.

Henrik Vindfeldt blev i januar ekskluderet fra partiet for krænkende adfærd og samarbejdsvanskeligheder.

Men nu har 120 ud af omkring 150 medlemmer altså stemt for at lade Vindfeldt vende tilbage.

Det er sket på et ekstraordinært landsmøde i partiet, som stiller op til Folketinget.

- Det er jeg glad for, jeg er blevet vasket, jeg har ikke gjort det, de har beskyldt mig for.

- Nu er det fremlagt for medlemmerne, og de har stort set alle sammen stemt for, at jeg skulle tilbage, undtagen Michael Monberg og hans venner. Selvfølgelig, for jeg har ikke gjort det, siger Vindfeldt til Ritzau.

Politisk ordfører trækker sig

Michael Monberg, der blev udpeget som politisk ordfører, efter Veganerpartiets ledelse i marts 2021 erklærede mistillid mod Henrik Vindfeldt, har efter dagens kriselandsmøde besluttet at trække sig.

Det oplyser han til TV 2.

- Jeg har trådt af i dag. Jeg synes Veganerpartiet skal fortsætte. Det er en skillevej, og der ser jeg ikke, at jeg er på samme spor som resten af partiet, siger han.

Monberg var med til at stifte paritiet sammen med Henrik Vindfeldt i 2018, men der har ifølge den nu afgående politiske ordfører været for mange bump på vejen til, at samarbejdet kan fortsætte.

- Eksklusionen af Henrik er blevet omgjort af medlemmerne, og det tager jeg til efterretning, siger han.

Spurgt ind til om Michael Monberg har tænkt sig at fortsætte i partiet, er han vævende.

- Jeg trækker mig, og jeg stopper mit arbejde i partiet. Om jeg fortsat er medlem eller ej, det synes jeg, ikke er så vigtigt. Det her handler om en personsag, og den vil jeg ikke komme ind på.

Ekskluderet for "krænkende og nedværdigende adfærd af ikke seksuel karakter"

Henrik Vindfeldt var med til at stifte partiet i 2018.

I marts 2021 erklærede Veganerpartiets bestyrelse mistillid mod den tidligere partistifter, hvorefter Michael Monberg blev udpeget som politisk ordfører.

11. januar meddelte Veganerpartiet, at den tidligere leder Henrik Vindfeldt var blevet ekskluderet fra partiet.

I en pressemeddelelse begrundede partiets anden medstifter, Michael Monberg, eksklusionen med krænkende og nedværdigende adfærd af ikke seksuel karakter fra Vindfeldt.

- Henrik er hårdtarbejdende. Men vi kan ikke længere se igennem fingre med måden at behandle sine kolleger. Det splitter organisationen indefra, og vi kan ikke tåle endnu en genstart, lød det fra Michael Monberg, som er politisk ordfører.

Han har tilkendegivet, at han vil trække sig, hvis Vindfeldt blev budt velkommen i partiet igen.

Afviste anklager

Den tidligere ekskluderede medstifter udtalte i forbindelse med eksklusionen, at den konkrete anklage mod ham havde grund i, at han dengang havde meddelt partiledelsen, at der var en anden i ledelsen, som udviste krænkende adfærd.

Vindfeldt udtalte, at det hele havde rod i politiske uenigheder over en længere periode.

- Der har været to fløje i partiet. Og jeg repræsenterer en moderat fløj, der er interesseret i at tale politik og gerne vil have en landbrugsreform, har han udtalt til Ritzau.

- Der er en anden fløj, som gerne vil udskamme kødspisere, og det er jeg bare ikke enig i. Der har været en idealistisk og en politisk uenighed i en periode. Det er blevet til et opgør, der er blevet rigtig grimt nu, lød det.

Der er registreret 36.512 smittetilfælde med coronavirus det seneste døgn. Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

Således har Danmark nu passeret 2 millioner konstaterede smittetilfælde. Heraf er 88.964 af dem blevet testet positive for coronavirus mindst én gang før.

De positive prøver er fundet blandt 140.398 pcr-testsvar. Positivprocenten ligger dermed på 26 procent.

Højeste antal indlagte under epidemien

Søndag stiger det samlede antal indlagte med 65 til 1203, hvilket er det højeste antal, som har været indlagt på samme tid under den to år lange coronaepidemi.

En del af dem er dog ikke indlagt på grund af corona, men er indlagt af en anden årsag. Blandt andet er 269 personer indlagt i psykiatrien.

Antallet af indlagte på landets intensivafdelinger stiger med 3 til samlet 34 intensivpatienter. 12 af dem får hjælp til at trække vejret.

Selvom det samlede antal indlagte med corona endnu en gang har slået rekord søndag, mener Kasper Iversen, overlæge på Herlev-Gentofte Hospital og professor ved Københavns Universitet, ikke, at der er grund til bekymring.

- Det er klart, at hvis det bliver ved med at slå rekord, så på et eller andet tidspunkt bliver man bekymret. Men som det er lige nu, mener jeg ikke, at vi på hospitalerne er meget hårdt pressede, siger han til Ritzau.

SSI's opgørelse viser desuden, at yderligere 18 personer er døde.

Et dødsfald registreres som coronarelateret, hvis en person er død, inden for 30 dage efter at vedkommende er konstateret smittet med coronavirus.