Kontakttallet er tirsdag beregnet til 0,9, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Han skriver videre, at tallet tyder på en svagt aftagende epidemi, og at antallet af bekræftede tilfælde med coronavirus er faldet den seneste uge. Dog skyldes en del af det, at færre lader sig teste.

Sundhedsministeren skriver videre, at smittetallet falder i Østdanmark og særligt i hovedstaden, og at smitten ser ud til at vokse i Vestdanmark.

Spildevandsovervågning

Magnus Heunicke kommer i sin tråd af tweets også ind på spildevandsovervågningen.

Den påvirkes ikke af testaktiviteten. Spildevandsovervågningen indikerer en mindre stigning i smitte i alle regioner. Det kan ifølge ministeren tyde på, at antallet af bekræftede tilfælde er lavere end den reelle smitte.

I Københavns omegn viser spildevandsovervågningen dog, at der er et fald i smitten.

Når kontakttallet er 0,9, svarer det til, at ti smittede i gennemsnit vil smitte ni andre.

Magnus Heunicke skriver også om indlæggelsestallet i sin tråd på Twitter.

- Antallet af covidrelaterede indlagte er på det højeste niveau, i dag er der 1523. Antallet af nyindlæggelser er også på sit højeste.

Han skriver dog, at en stigende andel af indlæggelserne skyldes andre ting end coronavirus, og at de indlagte har mindre alvorlige sygdomsforløb og er indlagt i kortere tid.

Et pejlemærke

Kontakttallet er en beregning af, hvordan smitten med covid-19 spreder sig i samfundet.

Kontakttallet udregnes ved at se på smittetallene for halvanden uge siden. Tallet bruges af myndighederne som et af flere pejlemærker til at se, hvordan coronaepidemien udvikler sig i samfundet.

Tallet kan sige noget om, hvilken retning epidemien går i. Det siger dog ikke noget om, hvor mange smittetilfælde der er.

Der er dog stor usikkerhed forbundet med kontakttallet.

Tirsdag i sidste uge vurderede lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen og professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet Eskild Petersen, at kontakttallet er blevet mere usikkert.

- Kontakttallet er nok blevet lidt af en anakronisme. Det er en gennemsnitsbetragtning, som vi ikke kan bruge til så meget. Det kunne det tidligere i epidemien, hvor vi havde en mere alvorlig variant og et anderledes testmønster, sagde Eskild Petersen.

Retten i Esbjerg har tirsdag varetægtsfængslet en 34-årig mand i fire uger under et grundlovsforhør, hvor han var sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

Den sigtede blev fremstillet in absentia - altså uden selv at være til stede - på grund af sin helbredstilstand.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Den sigtede mand var fører af en bil, som fredag forulykkede i en soloulykke på Hennebjergvej syd for Nørre Nebel. Den lille by ligger i Varde Kommune.

Far og datter var i bil

Tidligere har det været oplyst, at to personer kom alvorligt til skade ved ulykken og blev fløjet til hospitalet med helikopter.

Med i bilen var en 4-årig pige, som nu er død af sine kvæstelser. Også hendes far på 30 år befandt sig i bilen - han er alvorligt kvæstet.

En bilinspektør var på stedet efter ulykken for at undersøge årsagen. Foreløbige undersøgelser viser ifølge politiet, at den 34-årige fører af bilen var påvirket af alkohol, da ulykken skete.

De to overlevende mænd er stadig indlagt med kvæstelser på Odense Universitetshospital.

Små poser med rester af stoffer, snus, cigaretskodder, stumper af joints, kondomer, gammelt slik, skrald samt glasskår i legehuse og sandkasser.

Det syn møder jævnligt Katrine Bertelsen, når hun afleverer sin treårige datter hos Børnehuset Smørblomsten, der både rummer vuggestue og børnehave på Jens Baggesens Gade i Korsør.

En eller anden dag går det galt

Katrine Bertelsen, mor til en datter i Børnehuset Smørblomsten

Her flyder legepladsen og en afskærmet trappeopgang til børnehaven ofte med rester fra udendørsfester.

- Det er forstyrrende, og jeg tænker, at min datters sikkerhed er i fare, siger Katrine Bertelsen.

- Det er jo farligt. Jointskodder hører ikke til i en institution, hvor børn fra 1 til 6 år befinder sig, tilføjer hun.

Det sker også flere gange, at der ligger knust glas på parkeringspladsen bag legepladsen, som Katrine Bertelsen og andre forsøger at undgå på vej hen til døgninstitutionen.

- En eller anden dag går det galt, og så går det ud over vores børn, siger Katrine Bertelsen.

- Det er ikke personalets opgave

Hun har tidligere kontaktet Slagelse Kommune og lokalpolitiet for at få sat en stopper for problemet. Men fordi problemet bliver ved, er hun selv begyndt at rydde op på området for at undgå farlige situationer.

- Det er ikke personalets (i børnehaven, red.) opgave at rydde op. Det er vores allesammens problem. Og hvis jeg som forælder kan hjælpe med at rydde op, så har jeg gjort en god gerning, og så kan de bruge mere energi på at passe mit barn, siger Katrine Bertelsen.

Samtidig kommer hun med en kraftig opfordring til de unge, som færdes på området, når pædagogerne i daginstitutionen har fyraften.

- Jeg håber bare, at de unge gider rydde op. Jeg har ikke noget imod, at de er der, og de unge mangler et sted at være i Korsør, hvor der ikke hele tiden bliver peget fingre ad dem, siger Katrine Bertelsen.

- Det er ikke skæld ud til institutionen. Det er et problem, jeg som mor, institutionen, kommunen, SSP, politiet og forældrene til de børn, der sidder der (på institutionens område, red.), skal finde en samlet løsning på, så vi alle sammen kan være der og være glade, tilføjer hun.

Holder særligt øje med legepladsen

Hos Slagelse Kommune kender man udmærket til problematikken omkring Børnehuset Smørblomsten.

Gennem årene er mange unge blevet tiltrukket af den afskærmede trappe og den lukkede legeplads, hvor de kan feste i fred.

Vi og alle andre kommuner har en udfordring med unge, der samles i det offentlige rum

Ditte Brøgger Løjborg, leder af Den Kriminalpræventive Enhed i Slagelse Kommune

Derfor er institutionens område udpeget som et såkaldt hotspot af den kriminalpræventive enhed i Slagelse Kommune. Anlægget og Antvorskov Skole i Slagelse er også på listen over områder, hvor unge mødes uden opsyn for at feste.

- Vi har ikke større problemer end andre steder. Men vi og alle andre kommuner har en udfordring med unge, der samles i det offentlige rum – sådan har det altid været, og sådan kommer det nok altid til at være, siger Ditte Brøgger Løjborg, leder af den kriminalpræventive enhed i Slagelse Kommune.

- Vores mål er dog, at det foregår så hensigtsmæssigt som muligt, tilføjer hun.

Området omkring institutionen er kommunalt ejet og ikke aflåst, når pædagogerne i børnehuset har fyraften.

- Man må som ung gerne opholde sig på de offentlige arealer. Derfor arbejder vi på, at de som gruppe skal opføre sig ansvarligt ved for eksempel at rydde op efter sig selv, siger Ditte Brøgger Løjborg.

Desuden er der ifølge lederen af den kriminalpræventive enhed, som sammen med blandt andre lokale skoler og politi forebygger kriminalitet blandt børn og unge, flere tilbud til unge for at mødes i Korsør hos byens ungdomsklubber.

Et hurtigtestcenter stod i nat i brand i Auning på Djursland.

Meldingen om brand indløb i første omgang til politiet klokken 02.13, og politiet fik hurtigt varskoet brandvæsnet, der blev sendt til brandstedet på Vestergade 14 i Auning.

Her har Falck gennem længere tid drevet testcenter, og det fik klokkerne til at ringe hos politiet, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi, Flemming Lau.

- Der er en kvindelig anmelder, der kan se, at der er ild i to affaldscontainere, som står op af testcentret derude. Vi er lidt ekstra opmærksomme på det, fordi det var ved testcentret, men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det har været hensigten at stikke ild til testcentret, lyder det tirsdag morgen fra vagtchefen.

Politiet efterforsker nu branden og i den forbindelse også en ung person, der er set i forbindelse med branden.

- Vi har lidt ting at efterforske i retning af. Anmelderen har set et ungt menneske løbe fra stedet derude, lyder det fra Flemming Lau.

Gik ud over indgangsparti og tag

Hos Beredskab & Sikkerhed indløb alarmen om brand klokken 02.15, hvorefter mandskab fra stationen i Allingåbro blev sendt til slukningen.

Ifølge Jørgen Hansen, operationschef ved brandvæsnet, var det især testcentrets indgangsparti, der blev skadet af branden.

- Vi fik stoppet branden, inden det bredte sig alt for meget, men det gik dog ud over indgangspartiet og taget, så der har været et skadesservicefirma ude i nat og lukke bygningen af, lyder det fra Jørgen Hansen.

Han tilføjer, at der var et stort politiopbud på stedet i nat.

Ingen personer kom til skade ved branden i Auning, men testcentret, som normalt har åbent tirsdag, torsdag og lørdag, åbner formentlig ikke i dag ifølge oplysninger fra Falck til brandvæsnet.

I slutningen af 2021 forsøgte to mænd at sætte ild på et vaccinationscenter i Horsens, og det endte med, at de blev sigtet for brandstiftelse under særligt skærpende omstændigheder og varetægtsfængslet i flere uger.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, vil tage særlige magtbeføjelser i brug for at afslutte de protester mod regeringen, der de seneste uger har lukket flere grænseovergange til USA og lammet dele af hovedstaden Ottawa.

Det siger han mandag på et pressemøde.

- Blokaderne skader vores økonomi og bringer den offentlige sikkerhed i fare. Vi kan og vil ikke tillade, at disse ulovlige og farlige aktiviteter fortsætter, siger Trudeau.

Udmeldingen kommer, efter at særligt politiet er blevet kritiseret for at gøre for lidt for at bryde demonstrationerne op.

Protester gået ind i tredje uge

Protesterne har blandt andet ramt grænsebyen Windsor og Ottawa. I hovedstaden gik protesterne mandag ind i den tredje uge.

- På trods af deres bedste forsøg står det nu klart, at politiets evner til at håndhæve loven er alvorligt udfordret, siger Trudeau.

Han vil derfor tage en særlig nødretsvedtægt i brug. Vedtægten tillader den føderale regering at tilsidesætte reglerne i landets provinser og indføre ekstraordinære tiltag for at sikre landets sikkerhed.

Ifølge BBC betyder det blandt andet, at myndighederne fremover vil kunne indefryse bankkonti for enhver, der kan knyttes til protesterne, uden en retskendelse.

Politiet vil også få øgede beføjelser til at anholde og udstede bøder til demonstranter.

Justin Trudeau siger mandag ifølge BBC, at tiltagene vil være "tidsbegrænsede", og at de vil blive brugt "rimeligt og proportionelt".

Den særlige nødretsvedtægt er kun blevet brugt en gang før i fredstid.

Det skete i 1970, da Justin Trudeaus far og Canadas tidligere premierminister, Pierre Trudeau, tog den i brug.

Provinser går imod præsident

Lederne af de fire provinser Alberta, Quebec, Manitoba og Saskatchewan sagde tidligere mandag, at de er imod Trudeaus planer om at bruge vedtægten.

Ifølge dem er det unødvendigt.

Søndag lykkedes det politiet at fjerne alle demonstranter fra den vigtige grænsebro Ambassador.

Broen forbinder den amerikanske by Detroit i delstaten Michigan med byen Windsor i den canadiske provins Ontario og er en ekstremt vigtig handelsrute mellem de to lande.

Den havde indtil søndag været blokeret af vrede demonstranter i seks dage.

Protesterne i Canada blev startet af vrede lastbilchauffører.

De har demonstreret mod den canadiske regerings vaccinekrav, som gør, at chauffører skal være vaccinerede for at krydse provinsgrænser og i øvrigt for at køre mellem Canada fra USA.

Protesterne har også tiltrukket folk, der generelt er imod regeringen.

Fra tirsdag bliver alle resterende covid-19-restriktioner i Nordirland ophævet og erstattet af vejledende råd.

Det har sundhedsminister Robin Swann tidligere meddelt.

Swann har dog opfordret offentligheden til ikke at tage glæderne på forskud og mindet om, at pandemien ikke er ovre endnu.

Pandemien er ikke forbi

Ophævelsen af de sidste restriktioner sker efter råd fra chefen for sundhedsmyndighederne i Nordirland, Michael McBride.

Frem til nu har nordirere stadig skullet bære mundbind i det offentlige og fremvise coronapas for at komme ind på natklubber.

Tidligere har det nordirske parlament givet enstemmig støtte til sundhedsministeren i spørgsmålet om at ophæve de sidste restriktioner.

Sundhedsminister Robin Swann oplyste mandag, at selvom Nordirland med den reducerede trussel fra omikronvarianten ikke længere står i en nødssituation, skal alle stadig gøre deres bedste for at reducere risikoen for smitte.

- Det betyder, at vi skal passe på hinanden ved at følge myndighedernes vejledning. Så lad være med at tage glæderne på forskud og opføre dig som om, at pandemien er forbi. Det er ikke tilfældet, siger han.

Sker før tid

Før beslutningen fra Swann blev annonceret, var det meningen, at de nuværende coronarestriktioner i Nordirland først skulle udløbe 24. marts.

Nordirland har ingen førsteminister for tiden, efter at Paul Givan trådte tilbage i begyndelsen af februar efter mindre end et år på posten.

Det skete i protest over handelsregler forårsaget af brexit.

Ifølge amerikanske Johns Hopkins University er der i Nordirland under coronapandemien registreret godt 590.000 smittetilfælde og 3156 coronarelaterede dødsfald.

Der bor knap to millioner mennesker i Nordirland.

Det var en opsigtsvækkende statue, som udvalgsformand Steen Vindum (V) i slutningen af januar var med til at afsløre på Torvet i Silkeborg.

Der var tale som skamstøtten 'Det rygende barn', som forestillede en ung pige, der var ved at tænde en cigaret.

Søndag var det dog et noget andet syn, der mødte dem, der krydsede henover Torvet.

For nogen havde ødelagt statuen og ladet stykkerne ligge på pladsen.

- Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke kan blive ved med at sætte fokus på debatten om verdens yngste rygestart, siger Marianne Ahrenkiel Søgaard, der er sundhedskonsulent i Silkeborg Kommune.

Værket var sat fast med både bolte og en wire, oplyser hun.

Satte fokus på tidlig rygedebut

'Det rygende barn' er ejet af Kræftens Bekæmpelse og er en del af projektet 'Røgfri Fremtid', der skal sætte danske unges tidlige rygedebut på dagsordenen. 16,4 år er gennemsnitsalderen på danske unge, når de begynder at ryge regelmæssigt, og det er den tidligste debutalder i verden.

Statuen var på en tur rundt i landet, hvor den skulle ramme flere byer. Den startede på Nyborg Gymnasium 25. november 2021 og har siden været i Rødovre. Det var meningen, den skulle være rykket videre til Holstebro 1. marts.

- Vi er naturligvis kede af, at statuen er blevet ødelagt, så besøget i Silkeborg endte så brat. Nu arbejder vi på højtryk for at finde en løsning, så turnéen kan genoptages, skriver afdelingschef i Forebyggelse og Oplysning ved Kræftens Bekæmpelse Mette Lolk Hanak i en mail til TV MIDTVEST.

Aske Panduro, der er seniorprojektleder i 'Røgfri Fremtid', som er et samarbejde mellem Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse, siger, at man ikke ved, hvad skulpturen er værd.

- Nu skal vi dialog med skulptøren bag, der skal se på nogle af dens dele for at klarlægge, om den kan samles igen, eller om der skal laves en ny skulptur - samt hvad prisen bliver, siger han.

- Vi har været superglade for at se, hvordan den er blevet taget imod, og derfor håber vi, at den kan være oppe at stå igen inden for den næste måned.

Ødelagt i festligt lag

Lokalpolitiet i Silkeborg kan bekræfte, at de søndag modtog en politianmeldelse fra Silkeborg Kommune om, at statuen er blevet ødelagt.

Mandag eftermiddag har gerningsmanden bag hærværket meldt sig. Der er tale om en 23-årig mand.

- Vi får mandag eftermiddag en henvendelse fra en ung fyr, der efter at have læst avisen er klar over, at han har begået hærværk natten mellem lørdag og søndag. Han ville lave sjov med den her skulptur, og lige pludselig ender det meget mere alvorligt, siger Lasse Ivanø, politikommissær ved lokalstationen i Silkeborg.

Den 23-årige er nu sigtet for hærværk og kan se frem til et erstatningskrav, oplyser politiet.

- Det er imponerende og modent, at den unge mand står ved og tager ansvar for sine handlinger, selvom vi nu må tage til efterretning, hvordan vi gør det bedst muligt i fremtiden, for at lignende ikke sker, siger Aske Panduro.

I mellemtiden opholder den ødelagte statue sig i skuret ved Marianne Ahrenkiel Søgaard.

Fødevarestyrelsen har efter en anmeldelse fundet 119 ulovlige mink i bure.

Fundet er gjort på en tidligere minkfarm i det nordøstlige Djursland, og det er tredje gang, Fødevarestyrelsen har fundet ulovlige mink i Danmark.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Minkavleren har mandag fået et påbud om straks at aflive dyrene, men det har han ikke fulgt. Derfor slår styrelsen dem ned mandag aften og får bagefter kørt dem til destruktion, fremgår det af meddelelsen.

Minkene er coronatestet

Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at det var et erhvervsmæssigt opdræt på Djursland.

- Det er ulovligt, og derfor vil vi overdrage sagen til politiet for nærmere efterforskning, siger chef for Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, Majbritt Birkmose, i pressemeddelelsen.

Der er mandag taget prøver af minkene for at se, om dyrene er smittet med coronavirus, eller om de har antistoffer, som kan indikere, at de har været smittet.

Siden den 29. november 2020 har det været forbudt at holde mink i Danmark, medmindre det er et hobbyhold med maksimalt fem mink.

Det var i juni 2020, at der første gang blev påvist smitte blandt mink i Danmark. De første tre smittede farme blev slået ned ud fra et forsigtighedsprincip, hvorefter myndighederne skiftede strategi.

I stedet for at aflive alle dyrene skulle der være fokus på at forebygge og inddæmme smitte.

15 millioner mink slået ned

Den strategi blev ændret igen i oktober 2020, hvor smitten for alvor spredte sig på de danske minkfarme, og det blev besluttet, at alle smittede farme samt farme i en zone på 7,8 kilometer fra en smittet farm skulle slås ned.

I begyndelsen af november 2020 kom dødsstødet så til branchen for en periode, efter at der var fundet en coronamutation blandt dyrene, som potentielt kunne true effekten af fremtidige coronavacciner: Alle mink skulle aflives.

I begyndelsen af februar 2021 oplyser Fødevarestyrelsen, at de sidste mink på danske minkfarme er aflivet.

Der var omkring 15 millioner mink i Danmark, inden nedslagtningen begyndte.

Siden lørdag har bagage hobet sig op i Københavns Lufthavn, fordi bagagepersonalet hos SAS Ground Handling, der hører under flyselskabet SAS, har nedlagt arbejdet i strid med overenskomsten. Det har medført mange forsinkelser og aflyste fly hos det skandinaviske luftfartsselskab.

Medarbejderne er utilfredse med en lønnedgang og de generelle arbejdsvilkår, som ifølge medarbejderne er for dårlige.

Man skal huske, at medarbejderne er i en unik position, og de kan lamme hele lufthavnen, hvis de nedlægger arbejdet

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet

Men hvad ligger forud for utilfredsheden, og hvorfor eskalerer konflikten netop nu?

SAS opsagde lokalaftaler

Der findes formentlig ikke tal på, hvor mange gange vi har hørt, at flybranchen har været helt i knæ under coronakrisen.

Den verdensomspændende pandemi og de medfølgende nedlukninger, som har presset flybranchen, er også den afgørende årsag til den nuværende konflikt, vurderer Laust Høgedahl, som er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

Men allerede inden sundhedskrisen opstod, var nogle af de gamle luftfartsselskaber, heriblandt SAS, udfordret af konkurrencen fra nye lavprisselskaber.

- Så der er et større billede (end coronakrisen, red.), men corona har sat turbo på, i forhold til at flyselskaberne kunne komme igennem med nogle ændringer omkring løn og arbejdsvilkår, siger Laust Høgedahl.

I 2020 opsagde SAS en række lokalaftaler, som var indgået mellem fagforeningen 3F's lokalafdeling i Københavns Lufthavn og SAS.

Lokalaftaler, som regulerer en lang række forhold, herunder løn og arbejdstid.

- Det er aftaler, som har givet medarbejderne bedre arbejdsvilkår end dem, de står med nu, siger han.

Opsigelsen af aftalerne betød blandt andet, at nyansatte gik 10 procent ned i løn. Medarbejderne har selv accepteret, at aftalerne er blevet opsagt, men ifølge Laust Høgedahl var alternativet flere fyringer.

- De har selv sagt god for det, men det er sket med en pistol for panden, for det har enten været forringelse af arbejdsvilkår eller fyringer.

Medarbejderne har et magtfuldt kort på hånden

Det er ikke tilfældigt, at bagagemedarbejderne vælger at strejke netop nu, mener Laust Høgedahl.

Det skyldes, at der i store dele af verden er gang i flytrafikken igen, og derudover holder mange danskere i denne uge vinterferie, hvor de drager afsted på sol- eller skiferie.

Derfor har det store konsekvenser for SAS.

- Man skal huske, at medarbejderne er i en unik position, og de kan lamme hele lufthavnen, hvis de nedlægger arbejdet. De har et meget magtfuldt strejkekort, og det bruger de, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

Han vurderer, at strejken formentlig ikke vil hjælpe på arbejdsvilkårene på den korte bane, men at det presser SAS til at finde en løsning.

- Men jeg tror ikke, at medarbejderne fra den ene dag til den anden får de gamle vilkår tilbage, siger Laust Høgedahl.

Forskeren påpeger, at strejken er overenskomststridig og kan ende med, at de medarbejdere, som nedlægger arbejdet, kan idømmes en endnu større bod, end de allerede er blevet pålagt - noget, som allerede er sket mandag.

Forhandlinger skal foregå i gensidig respekt, og det er noget af det, medarbejderne føler, der mangler her

Henrik Bay, formand for 3F Kastrup

Arbejdsretten pålagde søndag personalet at vende tilbage til deres arbejde senest mandag morgen, men det har personalet mandag afvist, og derfor har Arbejdsretten nu hævet boden fra 50 til 80 kroner i timen.

Henny Christensen, som er redaktør på TV 2 NEWS og i mange år har fulgt og dækket arbejdsmarkedet, beskriver den nuværende situation som "fastlåst".

- Det her er kulmination på lang tids stridigheder i lufthavnen. Spørger man bagagefolkene, hvad deres syn på situationen er, vil det være, at SAS udnytter situationen (med corona, red.) og får forringede vilkår på dagsordenen, siger hun.

Henny Christensen betegner situationen i lufthavnen som "usædvanlig" og henviser til et "nærmest ubrydeligt sammenhold" mellem personalegrupperne.

- Alene tanken om forringelser kan få dem til at sætte fødderne ned og sige: "det går vi ikke med til".

3F-formand håber, arbejdet bliver genoptaget

Alexandra Lindgren Kaoukji, som er pressechef hos SAS, anerkender medarbejdernes frustrationer, men fortæller samtidig, at coronapandemien har været meget hård for flybranchen.

- Det er klart, at det betyder forandringer. Vi står i en ny virkelighed, og den skal vi tilpasse os, hvis vi skal have en fremtid på markedet. Det er frustrerende for os alle, siger hun til TV 2.

Samtidig siger hun, det er problematisk, at personalet ikke følger Arbejdsrettens afgørelse om at genoptage arbejdet, og under de nuværende omstændigheder har SAS ikke tænkt sig at gå ind i forhandlinger, lyder det fra pressechefen.

Hun understreger, at arbejdsmiljøet er noget, SAS tager alvorligt.

Henrik Bay, som er formand for 3F Kastrup, siger mandag, at konflikter som denne skal løses ved forhandlingsbordet - ikke ved at nedlægge arbejdet.

Derfor håber han, at personalet vil genoptage arbejdet.

- Forhandlinger skal foregå i gensidig respekt, og det er noget af det, medarbejderne føler, der mangler her. Et godt samarbejdsforum kan man ikke have midt under en strejke, siger Henrik Bay.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra tillidsmanden hos SAS Ground Handling, Kim Riis Buchholdt, som henviser til 3F.