Et heftigt opgør har i løbet af onsdagen udspillet sig i retten på Frederiksberg mellem forfatter Sara Omar på den ene side og komiker Omar Marzouk og filminstruktør Manyar Parwani på den anden side.

Striden handler om, at filminstruktøren gennem 2018 og 2019 har fulgt den prisbelønnede forfatter for at lave en dokumentar om hendes liv. Her oplevede han ifølge sin egen udlægning, at Sarah Omar ikke levede under politibeskyttelse og slet ikke var så truet, som hun havde fortalt om ved flere lejligheder.

Det ville han have med i sin film, men nu forsøger den kendte forfatter at få nedlagt forbud mod, at filmen bliver lavet færdig og vist.

Vagter i retten

I retten på Frederiksberg ankom Sarah Omar ledsaget af to vagter. Forfatterens blik var slået ned under det lange sorte hår med den karakteristisk grå lok fortil. Omar Marzouk ankom iført en hvid sweater og en bemærkning om, at "der søreme er fuldt hus i dag".

Komikeren er en del af konflikten, fordi han har været producer på dokumentarfilmen og har skudt penge i foretagendet. Han har i et opslag på Facebook skrevet, at projektet har fået ham til at gå konkurs.

Optagelserne til dokumentaren begyndte i 2018, hvor Sarah Omar indgik et samarbejde med instruktøren Manyar Parwani, der ville følge forfatteren i hendes succesrige karriereforløb.

Hun havde i 2017 udgivet bogen ’Dødevaskeren’, der blev en kæmpe succes, og som afdækkede skyggesider i det muslimske miljø i Danmark og Kurdistan. De voldsomme beskrivelser af volden og den strenge sociale kontrol i det muslimske miljø skal havde givet den unge forfatterinde fjender, som vil hende det ondt.

Lukke munden på Sara

Sara Omar har tidligere i forløbet udsendt en pressemeddelelse via et kommunikationsbureau, hvor der står, at hun forsøger at få nedlagt forbud mod visningen af filmen, fordi hun under optagelserne "blev tvunget til at fremkomme med ytringer og udvise adfærd, som var instrueret og fabrikeret".

Ifølge forfatteren var formålet med filmen at stemple hende og lukke munden på hende.

I retten på Frederiksberg havde hendes advokat indkaldt hendes læge til at spørge ind til Sarah Omars helbredsmæssige forhold. Blandt andet i forhold til forløbet med det kuldsejlede filmprojekt.

- Det har været meget ubehageligt for Sara flere gange i det her forløb med filmen. Som enkelt episode har det ikke fyldt. Men vi har talt om det, i forbindelse med at hun har ptsd som følge af sine oplevelser i barndommen og tidligere i livet, fortalte praktiserende læge Nanna Kirkebjerg.

Da det var den anden parts tur til at udspørge lægen, afbrød Sarah Omar.

- I skal bare vide, jeg er som en fugl Føniks, og jeg rejser mig igen lige meget, hvor meget i angriber mig, sagde hun med en spinkel stemme.

Efter samarbejdet mellem forfatteren og filminstruktøren blev afbrudt i 2019, har Omar Marzouk og Manyar Parwani flere gange skrevet på de sociale medier, at deres film ville indeholde store afsløringer om Sara Omar. Retssagen har været omring flere temaer omkring truslerne mod Sara Omar og forløbet i forbindelse med det langstrakte filmforløb.

Ordentlig tale i kontrakten

Da Sara Omar selv skulle have stillet supplerende spørgsmål, var temperamentet flere gange ved at koge over.

Blandt andet da en af advokaterne spurgte ind til indgåelsen af en ny kontrakt i august 2019, efter at projektet havde været sat på pause. Forfatteren forklarede blandt andet, at hun ville have sat en passage ind i kontrakten om, at man skulle tale ordentligt til hinanden.

- Jeg ringer til Omar Marzouk og Manyar Parwani og er meget frustreret. Hvorfor har jeg ikke noget at skulle have sagt? Hvorfor har de taget afsnittet ud om, at man skal tale ordentligt til hinanden? Jeg har det skidt. Jeg har lige fået et ptsd-anfald og har det dårligt fysisk og psykisk. Der var ikke styr på en skid, sagde hun.

Den sidste bemærkning fik Omar Marzouk til at slå sin blyant hårdt ned i bordet og gå ud af retslokalet.

- Jeg havde behov for at trække noget luft. Der er grænser for, hvad jeg kan høre på. Vi har kørt det her meget professionelt, sagde han i en af pauserne i sagen.

Skift i stemning

I selskabet bag filmen har Rasit Ufuk Tas også haft en fremtrædende rolle som en af direktørerne, fortalte han, da han som vidne skulle afgive forklaring i Frederiksberg ret.

Han fortalte, at stemningen i begyndelsen af optagelserne var god. Men det skiftede i løbet af nogle måneder. Han huskede især én episode, hvor de skulle ud at spise en vegansk is på Østerbro.

- Det er en af de dage, hvor der har været dårlig stemning. Lige pludselig siger Manyar: "Hold kæft, din lille kurder, eller jeg smadrer dig". Det kommer helt umotiveret. Jeg tror ikke, at han vil gøre det, men generelt er stemningen bare fyldt med grim retorik, fortalte han.

Stemningen og adfærden under optagelserne har været et tema, fordi det kan sige noget om, hvorfor forfatteren ønsker filmen stoppet. Ligesom der også skal træffes afgørelse om, hvem der har rettighederne til optagelserne. Så de enten kan blive til en film eller blive smidt i skraldespanden.

7. februar er sidste retsdag i sagen.

55.001 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn ifølge Statens Serum Institut. Antallet af indlagte stiger med 22 til samlet 1092, og 20 personer er døde med virussen siden i går.

De positive prøver er fundet blandt 204.652 pcr-test. Positivprocenten ligger på 26,88 procent, hvilket er lidt lavere tirsdag, hvor den slog rekord med 28,52 procent.

Antallet af indlagte på landets intensivafdelinger falder med to til samlet 26 intensivpatienter.

Indlæggelsestal nogenlunde stabilt

Netop antallet af intensivpatienter sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tirsdag, at han fokuserer på i stedet for at fokusere på daglige smittetal.

- Mit blik er på de alvorligt syge. Jeg sidder og kigger på tal for indlagte på intensivafdelinger, som i øvrigt er faldet og faldet og er helt utroligt lavt, lød det fra Brostrøm.

Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, fremhæver det generelle indlæggelsestal ved onsdagens smittetal.

- Indlæggelsestallet ligger nogenlunde stabilt, og det glædelige er, at det ikke stiger – i hvert fald ikke kraftigt, siger Svend Ellermann-Eriksen til Ritzau.

Kontakttallet blev tirsdag opgjort til 1, hvilket betyder, at pandemien hverken aftager eller tager til.

Det fik sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at skrive på Twitter, at Danmark på landsplan står et stabilt sted i epidemien.

Danmark kunne tirsdag vinke farvel til så godt som alle restriktioner, der har præget samfundet siden efteråret. Men nogle af dem burde aldrig have været indført.

Det mener Mia Gall Grandahl, der er overlæge i psykiatri og formand for Den Lægefaglige Tænketank Atlas, som blev stiftet i kølvandet på udbruddet af coronavirus i 2020.

- Jeg synes ikke, det kan forsvares, at man har lukket skolerne ned. Det er en politisk beslutning. Det er ikke en sundhedsfaglig beslutning, siger hun til TV 2 FYN.

Det er ude af proportioner at sende børnene hjem, i forhold til hvad man kunne opnå

Mia Gall Grandahl, overlæge i psykiatri

Ifølge hende er der intet bevis på, at hjemsendelser af børn og unge har haft indflydelse på smitten. Der er derimod beviser på, at det har kostet på deres mentale helbred, siger hun.

- Det vil have nogle massive konsekvenser for børn og unge, fordi det er så vigtig en tid for dem. Men det har man ikke taget alvorligt, siger Mia Gall Grandahl, der sammen med andre læger fra tænketanken har forsøgt at råbe myndighederne op uden held.

Ude af proportioner

Ifølge overlægen er det i skolealderen, at børn og unge udvikler deres personlighed og relationer.

- I den alder er de i gang med at udvikle sig og finde ud af, hvem de er. De har behov for at se hinanden og snakke sammen – det er ikke nok gennem en skærm. For at udvikle sin personlighed har man brug for at snakke sammen, siger hun.

Beslutningen om at sende børnene hjem har myndighederne blandt andet begrundet med, at det skulle begrænse spredningen og dermed også være med til at sikre, at sundhedsvæsnet ikke blev overbelastet.

Den beslutning har flere virologer bakket op om. Men det er et udtryk for, at de ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok, mener Mia Gall Grandahl.

- Det er noget vrøvl. Det er ude af proportioner at sende børnene hjem, i forhold til hvad man kunne opnå, siger hun.

Der har været tidspunkter, hvor vi har lukket skolerne ned, hvor det ikke har været nødvendigt

Allan Randrup Thomsen, professor, KU

Overlægen ser nedlukningen som et udtryk for, at politikerne har handlet i panik.

- Jeg tænker, at politikerne har tænkt, at de har gjort det rigtige. Jeg tænker ikke, at der er nogen, der har handlet i ond vilje. Men der er taget flere beslutninger under pandemien, hvor der ikke har været et fagligt belæg. Som da man skulle holde afstand udenfor, selvom virus og bakterier har meget dårlige vilkår der. Det var også en politisk beslutning, der ikke gav mening, siger hun.

God grund til at sende børn hjem

En af de virologer, der har støttet nedlukningen af skolerne, er Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet. Set i bakspejlet er han dog enig i, at det ikke var nødvendigt at lukke skolerne i første omgang af epidemien.

- Der har været tidspunkter, hvor vi har lukket skolerne ned, hvor det ikke har været nødvendigt. Det er næsten en tilståelsessag, for det kan vi se på data fra Sverige, der har klaret sig godt uden skolenedlukninger, siger han til TV 2 FYN.

- Men alt er meget lettere, hvis man har facitlisten. Problemet med sådan en pandemi her er, at når man finder ud af, at man har gjort noget forkert, så er det allerede for sent.

Ifølge Allan Randrup Thomsen var det en anden sag med seneste hjemsendelse, hvor den dengang ukendte Omikron-variant var kommet til, og smitten i stor stil bredte sig blandt børnene og de unge.

- Sådan var det ikke tidligere i forløbet. Men sådan var det i december, derfor var det en god ide at sende dem hjem, siger han.

- Børn smitter helt afgjort. Det, man kan debattere, er, om et barn smitter lige så meget som en voksen. Men den smitte var under alle omstændigheder en meget betydende faktor for epidemien på det tidspunkt.

Der vil altid være forskellige holdninger, også inden for samme faggruppe, fortæller virologen. Men ifølge ham mener den største gruppe fortsat, at den seneste nedlukning var nødvendig.

Er ikke bekymret for ny nedlukning

Skoleeleverne blev første gang sendt hjem i marts 2020 under den første store nedlukning. Efter en måned begyndte skolerne at genåbne, da eleverne i 0.-5. klasse fik lov til at komme i skole igen.

I december samme år kom den anden store nedlukning, hvor skoleeleverne også blev sendt hjem. De mindste elever fik lov til at komme i skole igen 8. februar 2021, mens de større elever var helt eller delvist hjemsendt indtil 6. maj.

Den seneste hjemsendelse varede for eleverne i grundskolen fra 15. december 2021 til 4. januar 2022.

Ifølge Mia Gall Grandahl fra tænketanken Atlas blive det sandsynligvis den sidste større hjemsendelse.

- Jeg tænker, at de (politikerne, red.) har hørt, hvad vi siger nu, så jeg er mindre bekymret for, at de skal lukke skolerne ned, siger hun.

Tirsdag meldte direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm ud, at styrelsen overvejer, hvorvidt det fortsat giver mening at anbefale coronavaccination til børn mellem 5 og 11 år.

Og det vil være en god idé ikke længere at anbefale vaccinen til børnene, mener formand for DSAM, Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen.

Hun påpeger, at man godt kan tilbyde vaccinen til børn uden at anbefale den, så dem, der af den ene eller anden grund ønsker at lade deres barn vaccinere, kan gøre det.

- Når jeg sidder i min stol på min klinik i Hobro, hvor jeg er praktiserende læge, har jeg tit de her samtaler med forældre, der er i tvivl, om de skal gøre det eller ikke skal gøre det. Det kan godt være svært at rådgive nøgternt, for barnet bliver ikke sygt af Omikron, men heller ikke af vaccinen. Og så spørger forældrene, hvorfor de så overhovedet skal vaccinere deres barn, og det er jo af hensyn til resten af samfundet, siger Bolette Friderichsen.

Samtidig påpeger hun, at vaccinetilslutningen blandt de yngste børn generelt er lavere end i resten af befolkningen, og det, mener hun, er iøjnefaldende.

- Jeg synes, det kan være svært at argumentere for at vaccinere børnene. Og jeg tænker, at vi skal tænke på at bevare befolkningens tillid, når vi kommer med anbefalinger. Det underminerer tilliden, når man kommer men en anbefaling, som folk ikke kan se meningen i, lyder det fra formanden.

Som at bruge myggebalsam om vinteren

Årsagen til Sundhedsstyrelsens udmelding er dels den mildere Omikron-variant, dels det sæsonskifte, vi er på vej ind i, og dels, at smittekurven ifølge Søren Brostrøm vil knække på grund af befolkningsimmunitet.

Ole Frilev Olesen, direktør i European Vaccine Initiative, slår fast, at vaccinerne er gode, sikre og virker, og da myndighederne sidste år anbefalede at vaccinere børnene mod coronavirus, var det det rigtige at gøre.

Måske var det på tide at vælge en anden strategi nu

Bolette Friderichsen, formand, DSAM

Dengang var scenariet et helt andet, fordi det var Delta-varianten, som var udbredt.

- Nu ser det anderledes ud. Dels er Omikron mildere end Delta, og dels står vi et andet sted nu. Hvis man først nu begynder at få sit barn vaccineret, vil jeg sige, at man har misset toget, for før vaccinen har en effekt, er vi i slutningen af marts, og der vil smitten formentlig være faldende, siger Ole Frilev Olesen.

Han understreger dog, at vaccinen giver beskyttelse, og at der findes særligt udsatte børn, som kan blive syge, hvis de bliver smittet med Omikron. Men for sunde og raske børn er meldingen klar:

- Hvis børnene bliver vaccineret nu, er det lidt ligesom at bruge myggebalsam om vinteren, lyder det fra direktøren.

Bolette Friderichsen fra DSAM påpeger, at myndighederne under pandemien har bedt børnene om at "tage en for holdet" ved eksempelvis at sende dem hjem fra skole.

- Måske var det på tide at vælge en anden strategi nu, siger hun.

Vigtigt med klar kommunikation

Fra en af de organisationer, som repræsenterer forældrene, lyder det, at den følger myndighedernes anbefalinger, og at det derfor er vigtigt med meget klar kommunikation, hvis der bliver ændret i dem.

Derudover er det vigtigt, at myndighederne understreger, ændringen ikke skyldes, at vaccinerne skader børnene.

- Jeg tror, man skal være tydelig omkring det, så folk ikke tænker: "gud, har jeg gjort noget forkert ved mit barn", siger Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation, FOLA.

Hun fortæller, at hele samtalen om vacciner har fyldt meget både blandt forældre, men også blandt de større børn.

- Anbefalingen har jo nærmest været et krav, så der vil være stor forskel på den snak, der er i garderoben, når man henter sit barn, alt efter om det er en anbefaling eller bare et tilbud, siger hun.

En af de forældre, som ikke har vaccineret sine børn, er Maiken Kristensen. Hun er selv vaccineret, men er usikker på, hvad det kan betyde for børnene på lang sigt, hvis de bliver vaccineret, og af den grund har hun fravalgt det.

- Vi har haft corona, og mine børn var ikke mere syge end af en influenza. Så jeg synes, det vil være fantastisk (at droppe anbefalingen, red.), siger Maiken Kristensen.

Hun understreger, at hun ikke vil være bagklog, og at hun ikke har noget imod dem, der har ladet deres børn vaccinere.

- Men mine børn skal ikke vaccineres for at passe på ældre. De bliver heller ikke vaccineret mod influenza, og den florerer også hvert eneste år, lyder det fra Maiken Kristensen.

Som vanligt båret af salget af medicin til behandling af diabetes kan Novo Nordisk onsdag morgen levere endnu et rekordregnskab.

Divisionen, der dækker produkter mod diabetes og fedme, øgede sit salg med 13 procent til 121,6 milliarder kroner i året.

- Vi er meget tilfredse med den dobbeltcifrede vækst i 2021 og fremgangen vi har gjort i vores strategiplan.

- Resultatet reflekterer, at næsten 35 millioner mennesker med diabetes verden over nu nyder godt af vores behandling, skriver administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen i regnskabet.

Samlet steg Novo Nordisks omsætning til 140,8 milliarder kroner i 2021 mod 126,9 milliarder i 2020. Resultatet steg til 47,8 milliarder kroner mod 42,1 milliarder kroner året før.

Fremgang med nyt diabetesmiddel

Den voldsomme fremgang er i høj grad båret af Novo Nordisks nyere midler til behandling af diabetes. Midler kaldet GLP-1-analoger.

Det er stoffer, der stimulerer bugspytkirtlens produktion af insulin. De gives derfor tidligere i behandlingen.

Novo Nordisk var nogle af blandt de allerførste på markedet med midlet Victoza. Siden er midlerne Ozempic og Rybelsus kommet til. Samlet solgte Novo Nordisk GLP-1-analoger for 53,6 milliarder kroner i 2021.

Dermed er salget af den type medicin langsomt ved at overhale salget af klassisk insulin. Det solgte Novo Nordisk for 56 milliarder kroner af i 2021.

Salget af klassisk insulin faldt dog med en procent i året, mens salget af GLP-1-analoger steg med 28 procent.

I en potentielt ny multimilliardforretning bliver midlet også brugt mod fedme.

Og på trods af leveringsproblemer kunne Novo Nordisk i 2021 levere en vækst på 50 procent inden for behandling af fedme til 8,4 milliarder kroner.

Novos andet forretningsben inden for blødersygdomme og væksthormon solgte for 19,2 milliarder kroner i 2021.

I 2022 venter Novo Nordisk at salget fortsætter med at stige. Mere specifikt med 11-15 procent.

Tusindvis af danskere med folkesygdommen diabetes ryger muligvis hvert år under radaren, så deres sygdom ikke bliver opdaget og behandlet i tide.

I årtier steg antallet af personer, der fik diagnosen type 2-diabetes, støt hvert år. Ikke mindst som følge af befolkningens livsstil.

Men pludselig i 2012 knækkede kurven over nye diabetespatienter brat.

Danske forskere kobler i et opsigtsvækkende nyt studie faldet sammen med en praktisk og hurtig - men mindre præcis - diagnosemetode.

Den blev på få år altdominerende i Danmark og hele verden. Det skete på anbefaling fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.

- Det tyder på, at færre bliver diagnosticeret, fordi metoden ikke er så følsom eller sikker som de tidligere test. Så der er nogle patienter, vi ikke finder, siger Jakob Schöllhammer Knudsen, læge, ph.d. ved Aarhus Universitet og hovedforfatter til studiet.

Får dårligere prognose

Problemet er, at det for patienterne er meget vigtigt at blive diagnosticeret hurtigt og få den nødvendige behandling.

- Vi har lavet et andet studie, der viste, at mennesker med et blodsukker i lang tid lige under grænsen har en dårligere prognose end dem lige over, men som får behandling. Det tyder på, at der for nogle er helbredsmæssige konsekvenser af altså ikke at blive opdaget, siger han.

Tidlig indsats er meget vigtig med diabetes 2 for at undgå alvorlige og livstruende følgesygdomme for hjerte, kredsløb og nyrer samt amputationer af fødder og underben.

Behageligere metode

Ifølge forskerne bliver mindst 5000-6000 danske diabetikere hvert år ikke fundet med den nyere test, som fra 2012 førte til et fald i nye diagnoser med 36 procent.

I slutningen af 2011 begyndte WHO nemlig at anbefale brugen af en ny metode på baggrund af en simpel blodprøve, hvor patienten hverken behøver at faste før undersøgelsen eller indtage en masse sukker til en belastningstest.

- Den nye metode er langt mere behagelig og hurtig for både læge og patient. Derfor fortrængte den hurtigt andre testmetoder, siger Jakob Schöllhammer Knudsen.

Men ganske uventet steg dødeligheden hos diabetes 2-patienter fra 2012 med 27 procent efter et fald gennem næsten 20 år.

- Ønsket om en nem og hurtig test, som jo også har sine fordele, er måske kammet over, så man ikke længere fanger de patienter, man gerne vil nå tidligt, siger han.

Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki bliver sammen med sin mand, den tidligere basketballspiller David Lee, og golflegenden Tiger Woods frontfigur i et milliardstort børssats.

Det skriver Ekstra Bladet.

Firmaet med Wozniacki, Woods og Lee i spidsen hedder Sports & Health Tech Acquisition Corporation (S&HTAC) og er nystiftet og skabt med det ene formål at overtage eller købe sig ind i et eksisterende firma.

Papirer fra de amerikanske børsmyndigheder SEC viser, at S&HTAC håber på at rejse omkring 150 millioner dollars ved at gå på børsen. Det svarer til omkring en milliard danske kroner.

Men hvad pengene konkret skal bruges til, kan investorerne ikke få at vide, og selve metoden har gang på gang fået hård kritik.

En tom skal

På investorsprog kaldes virksomheder som S&HTAC for SPAC, der står for Special Purpose Acquisition Company.

Fænomenet kan beskrives som tomme børsskaller, der egentlig ikke har nogen værdi, når de bliver børsnoteret, og derfor kaldes de også sommetider "blankocheck-selskaber" på dansk.

Du afleverer en pose penge til dem med ansvaret, og så skal de købe noget i et marked, som er meget dyrt

Otto Friedrichsen, aktiechef og partner i Formuepleje

I stedet for at være en fuldvoksen virksomhed, der går på børsen, er SPAC en metode til at rejse kapital, som kan bruges på at købe sig ind i eller helt overtage et eksisterende firma.

Groft skitseret kunne man forestille sig, at nogen ville købe Lego, der er ejet af familien Kirk Kristiansen, og sætte det på børsen.

Normalt vil man indgå en aftale og betale pengene til de nuværende ejere, men med en SPAC kan man rejse kapital gennem aktiemarkedet og samtidig børsnotere selskabet, der ellers ikke er på aktiemarkedet.

Metoden er blevet særdeles populær i USA de seneste år, men den er også ganske kontroversiel.

Dels er der ikke samme kontrol som ved en normal børsnotering, hævder kritikerne. Og dels ved aktionærerne ikke på forhånd, hvilken virksomhed de egentlig køber sig ind i.

Et milliardkøb – men ingen ved af hvem

I papirerne til de amerikanske børsmyndigheder SEC skriver S&HTAC, at de vil finde et vækstfirma inden for "sports- og helbredssektoren".

Tanken er, at Wozniacki, Woods og Lee kan bidrage med erfaring, en fanbase og stærke brands, der kan bygge oven på den virksomhed, S&HTAC udvælger sig.

Derudover involverer projektet en række forretningsmænd, der har det til fælles, at de, ifølge beskrivelserne til SEC, har stor erfaring inden for sports- og helbredssektoren. Flere af dem har desuden direkte forbindelser til Tiger Woods' erhvervsimperium.

Ambitionen er, at den virksomhed, som S&HTAC skal overtage, har en værdi på mellem 600 millioner og 1 milliard dollars. Det svarer til mellem 4 og 6,5 milliarder danske kroner. Man er dog stadig tidligt i processen, står der i papirerne:

- Vi har ikke udvalgt noget forretningsmål, og vi har ikke, og ej heller har nogen på vores vegne, påbegyndt nogen substantiel diskussion, direkte eller indirekte, med noget forretningsmål.

Har S&HTAC ikke inden for 18 måneder gennemført købet af en virksomhed, vil investorerne som udgangspunkt få deres penge tilbage.

Rekordernes år

Netop pointen med, at en SPAC som Wozniacki og Woods ikke har en aftale på forhånd, er værd at bide mærke i, mener Otto Friedrichsen. Han er aktiechef og partner hos Formuepleje, der investerer for milliarder af kroner på sine kunders vegne.

- En af udfordringerne er, at du afleverer en pose penge til dem med ansvaret for SPAC’en, og så skal de inden for de næste 12-18-24 måneder ud og købe selskaber eller andre aktiver i et marked, som er meget dyrt prissat, siger Otto Friedrichsen til TV 2.

Han peger på, at renterne gennem en årrække har været meget lave eller ligefrem negative, og samtidig er aktiekurserne i dele af aktiemarkedet steget kraftigt gennem de seneste år. Det har fået nogle investorer til at åbne døren for mere risiko, mener han.

Sportsstjerner i spidsen

Sidste år satte de amerikanske børser rekord med 613 SPAC-noteringer, og selvom særligt Woods og Wozniacki er nogle af sportsverdens stærkeste brands, er de to bestemt ikke de eneste berømtheder, der er blevet involveret i investeringsformen.

Tidligere har sportsstjerner som basketlegenden Shaquille O'Neal, footballspilleren Colin Kaepernick, tennisstjernerne Serena Williams og Naomi Osaka samt skateboarderen Tony Hawk været involveret i børsnoteringen af forskellige SPAC-selskaber.

- En sportsstjerne i front på en SPAC er med til at tiltrække opmærksomhed og gøre det mere interessant for nogle segmenter af aktiemarkedet. Det er der ingen tvivl om. Men det afgørende, når man taler om investering, er, om man kan lave et langsigtet afkast, siger Otto Friedrichsen.

Selvom der sidste år blev sat SPAC-rekord i USA, er fænomenet noget mere ukendt i Europa.

Det har dog siden april været muligt at notere SPAC-selskaber på børsen i København, og til mediet Finans har Jan Olsson, der er nordisk direktør i Deutsche Bank, sagt, at fremtiden formentlig vil byde på flere børsskaller i Europa og Norden.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Caroline Wozniacki om hendes rolle i projektet. Det har ikke været muligt.

Fra den 2. april vil T-Mobile vil fyre ansatte, der ikke er fuldt vaccineret mod COVID-19 inden da, rapporterer Engadget via Bloomberg. Det bekræftede Deeanne King, T-Mobiles HR-chef, som sagde, at virksomheden vil sætte medarbejdere, der kun har fået én vaccinedosis fra den 21. februar, på ulønnet orlov. “T-Mobiles kontorer er fortsat kun tilgængelige for dem, […]

Med tirsdagens genåbning af samfundet skaber Danmark overskrifter verden over.

Som et af de første lande i verden, der har droppet alle restriktioner, vækker den danske tilgang nemlig opsigt hos flere internationale medier, som dagen igennem har sat fokus på genåbningen af Danmark.

Det gælder for eksempel medier som det franske Arte og det tyske RTL, der begge har besøgt Statens Serum Institut i dagens glædelige anledning.

- Hvis I gør det, må der være noget om det

Spørgsmålet, som omverdenen gerne vil have svar på fra Danmark, er, om den komplette genåbning af samfundet er en god idé.

Og netop derfor har Tyra Grove Krause, faglig direktør hos Statens Serum Institut, besøg af flere tv-hold denne tirsdag morgen.

- Nogle er meget ivrige efter at tage de samme skridt som Danmark. De afventer nu det store spørgsmål: Er det sikkert eller ej? siger journalisten Antoine Mouteau fra Arte, da TV 2 møder ham på den faglige direktørs kontor ved Statens Serum Institut.

Også Martin Drohsel, der er journalist for det tyske medie RTL, har besøgt Tyra Grove Krause på genåbningsdagen for at få svar på, om den danske metode for genåbning kan inspirere den tyske måde at vriste sig fri af pandemien.

- Det billede, man har af Danmark, er, at hvis I gør det, så er det noget om det, siger han til TV 2 og understreger, at han håber på et snarligt fald i smittetallene, ikke bare i Danmark, men også i Tyskland.

Men spørger man Tyra Grove Krause selv, om den store internationale bevågenhed lægger pres på Danmark, er der dog ingen rysten på hænderne:

- Det er selvfølgelig rigtigt, at sådan er det altid, når man er frontløber på noget. Men jeg er nu stadigvæk ret tryg ved situationen, og vi kan se, at antallet af indlagte på intensivafdelingerne er faldet yderligere siden sidste uge, selvom vi stadig har de meget høje smittetal, siger hun.

Dansk data om pandemien er populært

Det er ikke kun på genåbningsdagen, at flere internationale medier har kontaktet Statens Serum Institut for at få perspektiver på den danske coronahåndtering.

Sådan har det faktisk været undervejs i hele pandemien, fortæller Troels Lillebæk, afdelingschef i instituttet, til TV 2:

Og den internationale interesse gælder især, når det kommer til data om pandemien i Danmark.

- Vi har meget bedre detaljeringsgrad i data i Danmark, end man har mange andre steder. Dermed kan vi hurtigt få viden til gavn for både danske patienter, men også til gavn for udenlandske myndigheder og patienter, siger han.

Ifølge Troels Lillebæk er det alt fra CNN til BBC og The New York Times eller det franske medie Le Figaro, der har henvendt sig til Statens Serum Institut for en kommentar.

Fra 1. februar anses coronavirussen ikke længere som en samfundskritisk sygdom i Danmark, og dermed frafalder alle gældende restriktioner fra tirsdag.