Dronning Margrethe er tirsdag aften blevet testet positiv for covid-19.

Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

- Dronningen udviser kun milde symptomer, lyder det.

Dronning Margrethe skulle ellers onsdag have været af sted på vinterferie til Norge, men ferien er nu aflyst, og dronningen opholder sig i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

Kongehuset oplyser, at man følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

På grund af den planlagte ferie var det i forvejen planen, at prinsesse Benedikte skulle varetage opgaven som rigsforstander fra onsdag og 12 dage frem, da kronprinsparret er i udlandet.

Dronningen blev tirsdag vist rundt på udstillingen Dannebrog på M/S Museet for Søfart i Helsingør. Her stod udstillingschef Sarah Giersing og museumsinspektør Benjamin Asmussen for rundvisningen.

Hun modtog også Burkina Fasos ambassadør i afskedsaudiens.

Dronning Margrethe er blevet vaccineret tre gange mod coronavirus. Hun fik det 1. stik 1. januar 2021 og det 3. stik i slutningen af november.

Også kronprinsesse Mary og prins Christian har været smittet med coronavirus.

Mere end hver tiende danske unge mellem 15 og 29 år anvender røgfrie nikotinprodukter, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Det præcise tal er 11,4 procent, hvilket er en markant stigning fra starten af 2020, hvor det var 9,1 procent.

Produkterne, der inkluderer snus, tyggetobak og nikotinposer, er stærkt afhængighedsskabende og kan føre til afhængighed af andre rusmidler.

De potentielle konsekvenser vækker dog ikke bekymring hos 23-årige Axel Perra Jørgensen, der har taget snus i syv år og nu bruger en bøtte om dagen. En bøtte indeholder mellem 12 og 20 stykker snus.

- Jeg tænker ikke så meget over det, faktisk. Det har ikke strejfet mig, siger han.

For Axel Perra Jørgensen giver det en følelse af ro og afslappethed, når han tager snus.

Hvis man lærer hjernen at tage rusmidler i ungdomsårene, vil den blive enormt dygtig til lige præcis dét

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport bruger omkring 7 procent af de unge produkterne dagligt, mens de resterende 4,5 procent gør brug af dem ”lejlighedsvist”.

Og det vækker anledning til stor bekymring hos eksperter, når særligt unge i stigende grad gør brug af blandt andet snus og tyggetobak.

- Det er især sundhedsskadeligt for børn og unges hjerner, fordi de ikke er færdigudviklede. Det er produkter, der er skabt til at skabe en afhængighed og til at tiltale de unge, siger Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen.

Samtidig er risikoen for at blive afhængig af andre rusmidler højere i den unge hjerne end i den voksne hjerne, forklarer Jesper Andreasen, lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.

- Problemet er, at den unge hjerne er i rivende udvikling i teenageårene, og det betyder, at hvis man udsætter den for nikotin, påvirker man den i en retning, hvor den får en forkærlighed for nikotin og andre rusmidler senere hen, siger han.

Derudover er mængden af nikotin, der skal til for at skabe afhængighed hos unge mennesker, markant lavere end hos voksne.

- Hvis man lærer hjernen at tage rusmidler (i ungdomsårene, red.), vil den blive enormt dygtig til lige præcis dét, siger Jesper Andreasen.

Der skal dog mere til end frygten for afhængighed, hvis Axel Perra Jørgensen skal stoppe med at tage snus.

- Økonomien kunne få mig til at stoppe, da det ikke rigtig gavner den. Det ville nok være den største faktor. Det er mange penge om måneden, jeg bruger på det.

Og det er blandt andet prisen på de røgfri nikotinprodukter, som formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke mener kan blive en løsning på problemet.

- Vi har sat priserne op på cigaretter og fjernet en masse smagsstoffer, men vi har ikke omfattet nikotinprodukter.

Nikotinprodukterne bør være omfattet af den samme prisstigning og bør også være friholdt fra smagsstoffer, mener hun.

- Der er ingen tvivl om, at børn og unge er meget påvirkede af, om det smager godt, og hvor dyrt det er, siger Camilla Rathcke.

En god uges tid efter Danmark følger Sverige trop. Onsdag vinker Sverige farvel til alle coronarestriktioner.

Dermed er det slut med mundbind, coronapas og øvrige restriktioner i det daglige.

Samtidig bliver der også lettere adgang til landet for nordiske naboer og EU-borgere. Fra onsdag er der nemlig heller ikke længere krav om at fremvise coronapas for at komme ind i Sverige.

Dermed er der færre tjek, der skal gennemgås, for at få lov at rejse ind i landet.

Tidligere under pandemien havde Sverige også krav om en nyligt negativ coronatest for indrejse.

Det besværliggjorde rejsen til nabolandet for flere danskere, men det krav blev ophævet for borgere i EU 21. januar.

Og onsdag er der altså fri adgang til landet for EU-borgere. For borgere uden for Norden og EU er der imidlertid fortsat indrejserestriktioner. De skal stadig fremvise coronapas ved indrejse.

Det var med et smil på læben, at Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, på et pressemøde sidste uge meddelte, at tiden var kommet til at åbne landet helt igen.

Hun påpegede dog samtidig, at coronavirus ikke er et overstået kapital, da der stadig er stor smitte i omløb.

I Sverige er coronavarianten Omikron dominerende ligesom i Danmark. I Danmark er det fra myndigheder blevet fremhævet, at varianten er mere smitsom, men mindre farlig end tidligere varianter.

Derfor er der slet ikke samme pres på sygehusene på grund af coronavirus som tidligere under pandemien.

Derfor genåbnede Danmark helt 1. februar, hvor betegnelsen samfundskritisk sygdom stoppede med at være gældende for coronavirus.

Og nabolandet Sverige har altså oplevet samme mønster, hvorfor landet nu også kan åbne helt og vinke farvel til restriktioner.

Også Norge har fjernet en lang række af restriktioner. Landet forventer, hvis udviklingen fortsætter som håbet, at kunne fjerne de sidste restriktioner 17. februar.

The University of California skal betale næsten en kvart milliard dollar i erstatning til godt 200 kvinder, der hævder at være blevet udsat for seksuelle overgreb af en gynækolog på universitetet.

Det oplyser advokater for flere af de kvinder, der har sagsøgt universitetet, tirsdag.

Gynækologen ved navn James Heaps var tilknyttet The University of California i 35 år. I den tid nåede han at se tusindvis af patienter.

I hundredvis af søgsmål påstås det, at universitetet i årevis bevidst dækkede over Heaps' overgreb mod sine patienter og lod ham fortsætte med at have adgang til flere af hans påståede ofre.

Tirsdag er The University of California i et forlig gået med til at betale 243,6 millioner dollar til 203 personer. Det svarer til godt 1,6 milliarder kroner.

James Heaps er desuden tiltalt for 21 anklagepunkter om seksuelle overgreb mod syv kvinder.

The University of California tager tirsdag afstand fra den tidligere gynækolog i en udtalelse.

- Heaps' påståede adfærd er forkastelig og går imod universitetets værdier.

- Vores første og vigtigste pligt vil altid være at tage vare på de lokalsamfund, vi er sat i verden for at tjene. Vi håber, at dette forlig kan være et skridt på vejen mod at hele de involverede sagsøgeres smerte og give dem en form for afslutning.

- Vi beundrer også sagsøgernes mod ved at stille sig frem.

Ifølge Los Angeles Times er The University of California tidligere gået med til at betale 73 millioner dollar i erstatning til over 5000 patienter, som James Heaps nåede at se fra 1983 til 2018.

Det seneste forlig kommer, efter at The University of Michigan i januar gik med til at betale 490 millioner dollar i erstatning til hundredvis af studerende, der var blevet seksuelt misbrugt af en af skolens læger.

Beløbet, der svarer til knap 3,2 milliarder kroner, var blandt de største, som et amerikansk universitet nogensinde har betalt i erstatning til ofre for seksuelle overgreb.

I marts sidste år indgik The University of Southern California også tre forlig i milliardklassen for lignende sager.

Lugten fra tonsvis af råtobak og synet af 25 millioner cigaretter pakket i kasser af 10.000 styk.

Det var, hvad der mødte politifolk fra National enhed for Særlig Kriminalitet(NSK), da de slog til mod en illegal produktion af cigaretter tidligere tirsdag. Politiet har i mindst syv måneder efterforsket det ekstremt professionelle set up, som har produceret millioner af illegale cigaretter hovedsageligt til det danske marked. .

Politiet ransagede 16 forskellige steder, men selve den illegale fabrik lå i en nedlagt landejendom ved byen Aulum mellem Herning og Holstebro.

Det er faktisk lidt vildt og skræmmende, fordi vi kører jo forbi hver eneste dag

På adressen har man beslaglagt en række produktionsmaskiner til at lave og pakke cigaretter, så de til forveksling lignede ægte cigaretter fra de originale leverandører. Særligt det professionelle setup er usædvanligt, fortæller ledende politiinspektør Michael Kjeldgaard fra NSK.

- Det er en stor sag, og det er usædvanligt at se så professionel en produktionslinje. Det lignede jo en mindre fabrik, fortæller han.

TV2 har mødt Michael Kjeldgaard på politigården i Århus, og her viser han en kasse med 10.000 illegale cigaretter. De stammer fra den eneste tilsvarende sag i landet, som blev oprullet af politiet sidste år. Cigaretterne af mærket Mayfair var produceret i Danmark til det østeuropæiske marked og ligner til forveksling den ægte vare.

- Det er lavet af organiserede kriminelle, fordi der er mange penge i det. Afgifterne og dermed priserne på cigaretter har været stigende de senere år, så derfor er det et marked, de går ind på. Jeg tror heller ikke, at det er den sidste af den type sager, vi har set, siger han.

Produktionen af millioner af ulovlige cigaretter er kommet bag på Kasper Holm Nielsen, der er nabo til den ulovlige cigaretfabrik i Aulum.

- Det er faktisk lidt vildt og skræmmende, fordi vi kører jo forbi hver eneste dag, siger han.

Selv om naboen ikke anede uråd, har en mistanke alligevel ligget og luret i baghovedet. Særligt en lidt speciel trafik omkring landbruget, har han lagt mærke til

- Vi har nogle gange set en østeuropæisk varebil eller lastbil. Men det har aldrig været de samme køretøjer. Og så står der pallevis af alle mulige ting, man ikke har kunne se, hvad var, siger Kasper Holm Nielsen.

Tendensen med ulovlig cigaretproduktion er udbredt i Europa. Det skyldes blandt andet, at det er muligt at købe de professionelle maskiner i en samlet pakke inklusiv arbejdskraft.

- Vi har ude i Europa set eksempler på, at man har købt en professionel produktionslinje inklusive østeuropæisk arbejdskraft til at betjene den. Om det også er tilfældet i denne her sag, vil den videre efterforskning afdække, fortæller Michael Kjeldgaard.

Betjente fra NSK har tirsdag været 16 forskellige steder og har anholdt seks personer. De fem mænd og den ene kvinde er alle danske, og flere er kendte af politiet i forbindelse med kriminalitet. Ingen af dem har dog umiddelbart forbindelse til rocker-bandegrupperinger.

- Cigaretterne er efterfølgende blevet videredistribueret til en større kundekreds via et netværk af bagmænd, der har opereret i Aarhus-området. Hos bagmændende har vi i dag også beslaglagt værdier, som kan være købt for de midler, som kriminaliteten har kastet af sig, fortæller Michael Kjeldgaard.

De anholdte ved dagens aktion bliver anset som bagmænd, og netop de kriminelle, der trækker i trådene og tjener de store penge, er NSK sat i verden for at bekæmpe.

- De har ikke stået ved maskinerne. Det har ikke været de menige arbejdere, vi gik efter. Mange af dem er sikkert ude af landet. Får vi brug for dem for at bygge sagen yderligere op, så skal vi nok få fat i dem, men det har ikke været vores primære mål, siger den ledende politiinspektør

De anholdte risikerer op til otte års fængsel. Bødestraffe på et, to- eller trecifrede millionbeløb er heller ikke utænkelige. De anholdte bliver onsdag fremstillet i grundlovsforhør.