Søndag lokal tid har den canadiske hovedstad Ottawas bogmester, Jim Watson, erklæret nødretstilstand i byen.

Ottawas infrastruktur er i store træk blevet lagt ned af en ugelang demonstration blandt lastbilchauffører. De er utilfredse med regeringens krav om covid-19-vaccination for at kunne krydse landets provinsgrænser.

Centrale veje i den canadiske hovedstad er i øjeblikket blokeret af lastbiler, som er blevet parkeret i protest.

Jim Watson kalder nødretstilstanden nødvendig.

- Det afspejler den alvorlige fare og trussel mod borgernes sikkerhed forårsaget af de igangværende demonstrationer, og det fremhæver behovet for støtte fra andre retsområder og andre niveauer af embedsværket, siger han.

Watson har endnu ikke præciseret, hvilke tiltag han forventer at iværksætte, nu hvor hovedstaden er under nødretstilstand.

Canadas minister for offentlighedens sikkerhed, Marco Mendicino, siger søndag, at regeringen ikke har i sinde at aflive kravet om vaccination.

- Vi gjorde vaccinespørgsmålet til en del af valgkampen og satte det på stemmesedlen til valget i 2021. Vi leverer blot på det løfte, som vi med støtte fra et overvældende flertal af canadiere gav, siger han.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, har sagt, at blokaden repræsenterer et mindretal af Canadas lastbilchauffører.

Han understreger, at cirka 90 procent af Canadas langdistancechauffører er færdigvaccinerede mod covid-19, og at det samme gælder cirka 79 procent af Canadas generelle befolkning.

Tidligere præsident for USA Donald Trump og elbilgiganten Teslas administrerende direktør, Elon Musk, har begge udtalt støtte til lastbilchaufførerne.

I disse dage topper epidemien flere steder i landet, og nogle steder er den allerede på vej i retræte.

Det siger eksperter nu til TV 2.

- Epidemien har toppet. Især i Københavnsområdet, siger Lone Simonsen, der er epidemiolog og leder af PandemiX Centret på RUC.

Tidligere i epidemien har et danmarkskort over coronasmitten typisk vist, at det stod værre til i de tætbefolkede bykommuner end i de tyndtbefolkede landkommuner.

På det tidspunkt var vi ikke helt sikre. Det er vi nu

Sådan er det imidlertid ikke længere.

Blandt de kommuner, hvor der den seneste uge er konstateret færrest smittetilfælde i forhold til indbyggertallet, finder man nu København, Frederiksberg, Albertslund og Brøndby, mens kommuner som Skanderborg, Ikast-Brande, Rebild og Brønderslev har allerflest smittetilfælde deres befolkningsstørrelse taget i betragtning.

Smittens geografi er altså vendt på hovedet, og ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på RUC, er forklaringen, at de områder, der tidligere har haft mest smitte, nu kommer hurtigst ud på den anden side.

- Der har været mange flere smittede i Storkøbenhavn, hvor der således også er mange flere immune nu, siger Viggo Andreasen.

Derfor er hans klare vurdering, at epidemien for nuværende har toppet i København og omegn.

Han bakkes op af Lone Simonsen, som siger, at København er ved at opnå flokimmunitet, som er en betegnelse for den andel af immune i en befolkning, der er nødvendig for, at en epidemi ikke længere kan vokse.

I mange af de provinskommuner, hvor incidenstallet (antal smittede per 100.000 personer) i øjeblikket er højest, har epidemien ikke helt toppet endnu.

- Men vi regner med, at epidemien i disse kommuner topper i løbet af en uge eller to, siger Lone Simonsen.

Gennem coronaepidemiens to år lange huseren i Danmark har eksperter såvel som myndigheder udarbejdet utallige modeller og forudsigelser for, hvordan epidemien ville udvikle sig indenfor en given periode.

Nogle gange har disse modeller vist sig at ramme mere nøjagtigt end andre.

I begyndelsen af januar vurderede Statens Serum Institut (SSI), at epidemien ville toppe med slutningen af januar, hvor instituttet forventede mellem 25.000 og 55.000 daglige smittetilfælde.

Både i forhold til epidemiens størrelse og timing viste den model sig at passe, siger en lettere henrykt Lone Simonsen.

Lone Simonsen og hendes forskerkollegaer så allerede de første tegn på, at epidemien toppede i København og de store byer for en uge siden.

- Men der var en masse usikkerheder, så på det tidspunkt var vi ikke helt sikre. Det er vi nu, siger Lone Simonsen.

Den tidligere ekskluderede partistifter Henrik Vindfeldt er søndag på et kriselandsmøde blevet budt velkommen tilbage i af et flertal af medlemmerne.

Henrik Vindfeldt blev i januar ekskluderet fra partiet for krænkende adfærd og samarbejdsvanskeligheder.

Men nu har 120 ud af omkring 150 medlemmer altså stemt for at lade Vindfeldt vende tilbage.

Det er sket på et ekstraordinært landsmøde i partiet, som stiller op til Folketinget.

- Det er jeg glad for, jeg er blevet vasket, jeg har ikke gjort det, de har beskyldt mig for.

- Nu er det fremlagt for medlemmerne, og de har stort set alle sammen stemt for, at jeg skulle tilbage, undtagen Michael Monberg og hans venner. Selvfølgelig, for jeg har ikke gjort det, siger Vindfeldt til Ritzau.

Michael Monberg, der blev udpeget som politisk ordfører, efter Veganerpartiets ledelse i marts 2021 erklærede mistillid mod Henrik Vindfeldt, har efter dagens kriselandsmøde besluttet at trække sig.

Det oplyser han til TV 2.

- Jeg har trådt af i dag. Jeg synes Veganerpartiet skal fortsætte. Det er en skillevej, og der ser jeg ikke, at jeg er på samme spor som resten af partiet, siger han.

Monberg var med til at stifte paritiet sammen med Henrik Vindfeldt i 2018, men der har ifølge den nu afgående politiske ordfører været for mange bump på vejen til, at samarbejdet kan fortsætte.

- Eksklusionen af Henrik er blevet omgjort af medlemmerne, og det tager jeg til efterretning, siger han.

Spurgt ind til om Michael Monberg har tænkt sig at fortsætte i partiet, er han vævende.

- Jeg trækker mig, og jeg stopper mit arbejde i partiet. Om jeg fortsat er medlem eller ej, det synes jeg, ikke er så vigtigt. Det her handler om en personsag, og den vil jeg ikke komme ind på.

Henrik Vindfeldt var med til at stifte partiet i 2018.

I marts 2021 erklærede Veganerpartiets bestyrelse mistillid mod den tidligere partistifter, hvorefter Michael Monberg blev udpeget som politisk ordfører.

11. januar meddelte Veganerpartiet, at den tidligere leder Henrik Vindfeldt var blevet ekskluderet fra partiet.

I en pressemeddelelse begrundede partiets anden medstifter, Michael Monberg, eksklusionen med krænkende og nedværdigende adfærd af ikke seksuel karakter fra Vindfeldt.

- Henrik er hårdtarbejdende. Men vi kan ikke længere se igennem fingre med måden at behandle sine kolleger. Det splitter organisationen indefra, og vi kan ikke tåle endnu en genstart, lød det fra Michael Monberg, som er politisk ordfører.

Han har tilkendegivet, at han vil trække sig, hvis Vindfeldt blev budt velkommen i partiet igen.

Den tidligere ekskluderede medstifter udtalte i forbindelse med eksklusionen, at den konkrete anklage mod ham havde grund i, at han dengang havde meddelt partiledelsen, at der var en anden i ledelsen, som udviste krænkende adfærd.

Vindfeldt udtalte, at det hele havde rod i politiske uenigheder over en længere periode.

- Der har været to fløje i partiet. Og jeg repræsenterer en moderat fløj, der er interesseret i at tale politik og gerne vil have en landbrugsreform, har han udtalt til Ritzau.

- Der er en anden fløj, som gerne vil udskamme kødspisere, og det er jeg bare ikke enig i. Der har været en idealistisk og en politisk uenighed i en periode. Det er blevet til et opgør, der er blevet rigtig grimt nu, lød det.

Der er registreret 36.512 smittetilfælde med coronavirus det seneste døgn. Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

Således har Danmark nu passeret 2 millioner konstaterede smittetilfælde. Heraf er 88.964 af dem blevet testet positive for coronavirus mindst én gang før.

De positive prøver er fundet blandt 140.398 pcr-testsvar. Positivprocenten ligger dermed på 26 procent.

Søndag stiger det samlede antal indlagte med 65 til 1203, hvilket er det højeste antal, som har været indlagt på samme tid under den to år lange coronaepidemi.

En del af dem er dog ikke indlagt på grund af corona, men er indlagt af en anden årsag. Blandt andet er 269 personer indlagt i psykiatrien.

Antallet af indlagte på landets intensivafdelinger stiger med 3 til samlet 34 intensivpatienter. 12 af dem får hjælp til at trække vejret.

Selvom det samlede antal indlagte med corona endnu en gang har slået rekord søndag, mener Kasper Iversen, overlæge på Herlev-Gentofte Hospital og professor ved Københavns Universitet, ikke, at der er grund til bekymring.

- Det er klart, at hvis det bliver ved med at slå rekord, så på et eller andet tidspunkt bliver man bekymret. Men som det er lige nu, mener jeg ikke, at vi på hospitalerne er meget hårdt pressede, siger han til Ritzau.

SSI's opgørelse viser desuden, at yderligere 18 personer er døde.

Et dødsfald registreres som coronarelateret, hvis en person er død, inden for 30 dage efter at vedkommende er konstateret smittet med coronavirus.

Spotify har fjernet 70 episoder af den populære podcast 'The Joe Rogan Experience' fra platformen.

Det skriver CNET.

Jeg prøvede bestemt ikke at være racistisk

Det sker i kølvandet på, at podcasten er blevet beskyldt for at sprede misinformation om coronavirus og vacciner, ligesom værten Joe Rogan nu også beskyldes for at have udtalt sig racistisk ved gentagne lejligheder.

I værtsstolen sidder komikeren Joe Rogan, som er blandt verdens mest populære podcastværter. Den seneste tid er han så også blevet en af de mest skandaleombruste af slagsen.

Fjernelsen af podcastepisoderne er sket uden nogen kommentar eller varsel fra Spotify.

Meget tyder imidlertid på, at det ikke var Spotify, som uprovokeret og på eget initiativ strøg Joe Rogans episoder fra platformen.

Den Grammy Award-vindende amerikanske sanger India Arie har nemlig for nylig på Instagram delt mere end 20 eksempler på, at Joe Rogan i sin podcast har benyttet sig af nedladende skældsord om sorte mennesker i 'The Joe Rogan Experience'.

En stor del af de podcastepisoder, der er fjernet, er dem, som India Arie har henvist til.

Joe Rogan har mestendels forholdt sig tavs til en stor del af den seneste tids kritik af hans podcast, men i forbindelse med beskyldningerne om racisme har han påpeget, at en lang række af de eksempler på racistiske udtalelser, som India Arie hiver frem, er taget ud af kontekst.

Joe Rogan siger desuden, at han blot har brugt det nedsættende skældsord i en forbindelse, hvor han taler om ordet i stedet for selv at bruge det aktivt i sproget.

Ikke desto mindre har han lagt en video på Instagram, hvor han undskylder, at han i flere tilfælde har gjort brug af udtryk og ord, som har været forkerte.

- Jeg prøvede bestemt ikke at være racistisk, og jeg ville aldrig med vilje fornærme nogen for underholdningens skyld med noget så dumt som racisme, har Joe Rogan sagt i en video, som han har lagt op på Instagram.

India Arie har ligeledes anerkendt, at nogle af eksemplerne kan være taget ud af kontekst, men hun holder fast i, at Joe Rogan har brugt ord og udtryk, som ikke under nogle omstændigheder kan være i orden.

'The Joe Rogan Experience' er i øjeblikket den mest populære podcast i en række engelsktalende lande – heriblandt i USA, Canada og Storbritannien.

I podcasten, der har kørt siden 2009, kaster Rogan sig ud i debatter om politik, samfund og alt muligt andet, som han debatterer med kendte og somme tider kontroversielle mennesker.

Tidligere gæster har været forretningsmanden Elon Musk, komikeren Kevin Hart og radioværten Alex Jones, som er en kendt konspirationsteoretiker, der blandt andet står bag det kontroversielle medie Infowars.

I løbet af de seneste par uger har både musikere som Neil Young og Joni Mitchell krævet, at deres musik bliver fjernet fra Spotify, fordi de ikke vil støtte en platform, der ifølge dem støtter udbredelsen af misinformation gennem Joe Rogans podcasts.

Den skandale kom som følge af, at Rogan havde haft virologen Robert Malone i studiet, i hvilken forbindelse der, ifølge kritikere, blev spredt falske informationer, om at vacciner mod covid-19 slet ikke virkede.

Flere gange i løbet af pandemien har Joe Rogan lagt sig ud med den etablerede videnskab, når det eksempelvis kommer til brug af mundbind og behandlingsmetoder af covid-19.

Joe Rogan selv har sagt, at han på ingen måde er imod vacciner.

'The Joe Rogan Experience' har omtrent 11 millioner lyttere per episode, og værten skrev i 2020 ifølge Wall Street Journal under på en kontrakt til en værdi af mere end 100 millioner dollars - omtrent 650 millioner kroner - der giver Spotify eneret til at udgive podcasten

"Kan man blive smittet og påvist med corona, syv uger efter at man havde corona?"

"Kan man have immunitet fra en tidligere voldsom influenza?"

"Hvordan kan det være, at man ikke er smittet, hvis man har ligget tæt med en smittet i flere dage, nusset og delt en cola?"

Spørgsmålene om den nye coronavirus er mange, og det har de været i de knapt to år, som pandemien indtil videre har varet. Det kan læge Elif Bayram Orbe skrive under på.

Jeg må indrømme, at jeg ikke var klar over omfanget af misinformation i Danmark, før jeg startede gruppen

Det var hende, der fik idéen til - og som sammen med læge Andreas Pihl har grundlagt - den støt voksende Facebook-gruppe 'Spørg en læge om coronavirus'. En gruppe, der har haft til formål at bidrage til en generel oplysning til danskerne om corona.

Sammen med omkring 200 andre frivillige læger har Elif Bayram Orbe siden marts 2020 svaret på op mod 40.000 spørgsmål om coronavirus.

Men nu er det snart endegyldigt slut med gruppen, der i skrivende stund har mere end 64.000 medlemmer, som benytter sig af de frivillige lægers viden.

- Vi har jo været i gruppen i to års tid, og man kan se, at spørgsmålene nu er anderledes end for to år siden. Folk har lært en masse om den her virus, og der er ikke længere brug for den her ekstraordinære ting. Folk kan selv finde svar nu, forklarer Elif Bayram Orbe.

- Det har været rigtig godt, at vi har været der, men jeg synes også, at det er på tide, at vi siger farvel og tak for denne gang.

Foruden at svare på danskernes mange spørgsmål om en hidtil ukendt virus, har en vigtig del af Facebook-gruppens formål de sidste to år været at forhindre misinformation og falske nyheder om coronavirus i at sprede sig yderligere.

Selv rollen som mytebrydere er dog ikke længere relevant i samme omfang, som det var tilfældet, da coronavirussen brød ud - og især da udrulningen af vacciner begyndte, forklarer Elif Bayram Orbe.

- Før var det vigtigt at få manet til jorden, hvis der var misinformation. Vi kunne skrive: "Nej, du skal ikke drikke klor. Det er pissefarligt". Mange har været tilbøjelige til at tro på alt det, der står på nettet, og vi har prøvet at mane mange af de der ting, der har floreret på nettet, til jorden, siger hun.

- Jeg må indrømme, at jeg ikke var klar over omfanget af misinformation i Danmark, før jeg startede gruppen, men det har fyldt enormt meget.

En af de seneste falske historier, der har fyldt på sociale medier, er historien om, at et barn skulle være omkommet på et vaccinecenter i Solrød.

Rygtet blev efterfølgende manet fuldstændig til jorden af Region Sjælland og Solrød Kommune.

Tak for at stikke ansigtet frem, så vi ved, hvem du er

- Selvom myndighederne afviste historien, og det ikke havde hold i virkeligheden, får den slags rygter folk til at føle sig utrygge. De kan føle, at de har truffet et forkert valg om at blive vaccineret, og det er et problem, understreger Elif Bayram Orbe.

Det er Elifs oplevelse, at gruppen har medvirket til at stoppe de falske nyheder.

- Det har været sindssygt fedt, at medlemmer af gruppen har henvist til vores svar i andre grupper. Det vigtigste er, at det spreder sig i befolkningen, at folk får en kritisk tilgang til den misinformation, der findes.

Det har ikke været helt omkostningsfrit at besvare spørgsmålene i gruppen.

Især under virussens anden bølge oplevede Elif Bayram Orbe og korpset af frivillige læger at modtage ubehagelige og nogle gange direkte truende beskeder.

Flere af de frivillige læger har tidligere delt nogle af de beskeder, som de har modtaget i forbindelse med deres arbejde i gruppen, med TV 2 LORRY

En af beskederne lød:

"Du vil på et tidspunkt blive stillet til ansvar for dine handlinger. Hvor længe tror du, at man kan holde befolkningen for nar?"

Mens en anden læge modtog følgende:

"Tak for at stikke ansigtet frem, så vi ved, hvem du er."

Og en tredje læge fandt denne besked i sin indbakke:

"Tro mig, din tid som læge er osse snart forbi! Du har jo solgt din sjæl til djævlen ved det her."

Det er blandt andet beskeder som dem, der har ført til, at både Elif selv og flere af lægerne har valgt at få gjort deres adresse og navn hemmeligt. Elif Bayram Orbe har desuden sat overvågningsudstyr op ved sit hjem.

Elif Bayram Orbe vurderer, at hun har modtaget omkring 25 beskeder af den karakter. 3 af dem har hun meldt til politiet.

- Det har været rigtig ubehageligt. Især under vaccineudrulningen, siger Elif Bayram Orbe.

De mange ubehagelige beskeder har dog ført til, at Elif har taget en beslutning:

- Det skal ikke være en eller anden ubehagelig besked, der skal afgøre, om jeg vil bruge min faglighed og tale om vaccination. Det skræmmer mig lidt, at ytringsfriheden ikke gælder for os fagfolk i de menneskers øjne.

- Det ville være sørgeligt, hvis trusler skulle ændre fagfolks stemme, fastslår hun.

Under coronakrisen har de mange hundrede frivillige læger hver dag logget på Facebook for at besvare nogle af de mange spørgsmål, der er blevet stillet i gruppen.

Deres arbejde blev i september 2020 belønnet med Patientsikkerhedsprisen, som uddeles af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Succesen er især betinget af en ting, mener Elif Bayram Orbe.

Det er en mærkelig følelse. Jeg har fået langt mere ud af gruppen, end jeg forventede

- Det har været alfa og omega, at vi har været private læger og ikke myndigheder. Der findes en gruppe mennesker, der har mistillid til myndighederne, siger hun.

- Det har betydet noget, at vi har stået ved os selv, brugt os selv som eksempler i vores svar, og at man kan se, hvem vi er på vores profiler. Det har gjort det mere nærværende.

Selvom gruppen nu lukker, har Elif Bayram Orbe taget især én lektion med fra sine to år som frivillig læge i den:

- Det med at tale i absolutte termer er jeg stoppet med. Alt er ikke sort og hvidt. Der er altid nuancer.

Og trods de ubehagelige beskeder og konfrontationen med en omfangsrig mængde misinformation vil Elif savne at svare på danskernes spørgsmål om coronavirus, og hun kalder det "bittersweet" at lukke gruppen ned.

- Det er en mærkelig følelse. Jeg har fået langt mere ud af gruppen, end jeg forventede. Jeg har lært mange af de frivillige læger at kende privat.

Selvom coronavirus ikke længere er samfundskritisk, spreder der sig jo stadig misinformation om sundhed og sygdomme. Har I overvejet at fortsætte arbejdet i gruppen på et mere generelt plan?

- Ja, vi har overvejet at blive ved, men det kan vi ikke. Vi har brugt to år på det her. Vi har brug for at lave noget andet nu. Det har været så fedt at se, hvordan den har udviklet sig, og hvor gode folk har været. Men det har taget tid og energi, og vi gør det frivilligt.

Det er muligt at stille spørgsmål til Elif og hendes frivillige kollegaer frem til 15. marts 2022.

Den praktiserende læge Jesper Gram lukker sin lægepraksis i Høje Gladsaxe 28. februar.

Det oplyser Region Hovedstaden til TV 2.

Jesper Grams praksis overdrages ikke til en anden læge, og hans cirka 1650 patienter er derfor blevet anmodet om at vælge en ny læge.

I november afslørede Operation X, hvordan den praktiserende læge Jesper Gram har opkrævet og modtaget betaling for ydelser, der ikke har fundet sted. Det drejede sig blandt andet om konsultationer og årskontroller.

En af de patienter, der havde fået registreret falske konsultationer og årskontroller i sit navn, er Janni Hansen.

Siden hun blev patient hos Jesper Gram i november 2018, havde Jesper Gram registreret 11 lægebesøg, hvoraf 8 af dem ifølge Janni Hansen ikke havde fundet sted.

Derudover havde han registreret to årskontroller i hendes navn – ydelser, som egentlig er målrettet personer, der har kroniske lidelser eller risiko for at udvikle det. Men Janni Hansen led ikke af nogen kroniske sygdomme.

Da hun konfronterede Jesper Gram med de falske årskontroller, fortalte han, at han ikke fik penge for det, selvom det fremgik af Janni Hansens profil på sundhed.dk, at han havde opkrævet Region Hovedstaden for disse to årskontroller.

Selvom Janni Hansen og hendes familie skiftede til en anden læge i december sidste år, er hun lettet over, at Jesper Grams lægepraksis nu lukker.

- Jeg er så glad på rigtig mange borgeres vegne. Det er jo ikke sådan, en læge skal være, siger Janni Hansen og fortsætter:

- Jeg håber ikke, at han kommer til at åbne noget et andet sted. Jeg håber, at hans autorisation bliver taget fra ham.

Region Hovedstaden, som står for kontrollen med de praktiserende læger i regionen, oplyste i forbindelse med programmet 'Når lægen lyver', at der var en kontrolsag i gang mod Jesper Gram.

Region Hovedstaden oplyser nu at kontrolsagen fortsat er i proces, og at de ikke udtaler sig om verserende sager.

Jesper Gram har ikke svaret på TV 2s e-mail med spørgsmålet, om han fortsætter sin lægegerning et andet sted, når han lukker klinikken i Høje Gladsaxe 28. februar.

TV 2 var fredag formiddag forbi hans klinik for at få en kommentar, men klinikken var lukket – hvilket passer med patienters oplevelser om, at man ikke kan få tid om fredagen.

I forbindelse med Operation X-programmet meddelte Jesper Gram via sin advokat, at han havde misforstået brugen af de såkaldte årskontroller, og at registreringen af konsultationer, der ikke havde fundet sted, var en beklagelig, men undskyldelig fejl.