Fremover bliver borgere, der er smittet med coronavirus, ikke ringet op af smitteopsporingen.

Det giver ikke længere mening, med tanke på hvordan epidemien ser ud nu.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for smitteopsporingen.

Meddelelsen kommer dagen før, at coronavirus ikke længere bliver betegnet som en samfundskritisk sygdom. Og dagen før, at så godt som alle restriktioner forsvinder.

- Der er rigtig mange smittede lige nu. Det at finde ud af, hvem der har smittet hvem, giver ikke mening, når vi har så mange smittede i et åbent samfund.

- Men det giver rigtig god mening stadigvæk at vejlede de borgere, der har brug for hjælp og støtte, når de er smittede. Og det giver rigtig god mening, at vi fortsat indsamler oplysninger til brug for epidemikontrollen via selvbetjening, siger vicedirektør i styrelsen Birgitte Drewes.

Brev i e-Boks

Smitteopsporingen vil stadig være til at komme i kontakt med, men hvor den før selv ringede op, skal smittede borgere nu i stedet aktivt opsøge smittesporingen, hvis de har spørgsmål.

- Den kommer til at fungere på den måde, at alle, der bliver smittede, får brev i e-Boks fra os, så de får vejledningsmateriale.

- Alle, der benytter vores selvbetjeningsløsning, kan markere, at de ønsker at blive ringet op for hjælp og rådgivning og i øvrigt give os oplysninger til brug i epidemiovervågningen. Og alle, der har brug for telefonisk vejledning, kan stadig ringe til os alle dage fra klokken 8 til 22, siger Birgitte Drewes.

Det er endnu uklart, hvad ændringen betyder for bemandingen. Aktuelt er 1800 ansat i smitteopsporingen.

- I sidste uge talte vores medarbejdere med omkring 100.000 borgere. Det vil sige, at der stadig er masser af telefonsamtaler for vores medarbejdere.

- Det, vi ser på nu, er selvfølgelig, hvilken bemanding der skal være fremadrettet, især hen over sommeren, siger hun.

De fleste ringer selv ind

Størstedelen af de 100.000 borgere, som smitteopsporingen talte med i sidste uge, ringede selv ind. Der er ikke præcise tal for, hvor mange gange opsporingen selv ringede til smittede.

Folk, der ringer ind, er typisk nære kontakter, som er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig. Oplysningen til de personer fortsætter smitteopsporingen med, men selve opsporingen bliver altså droppet.

- Som det er nu, vil det primært være smitteoplysende og monitorerende, men med et beredskab, der gør, at vi i tilfælde af en ny variant kan være intensivt opsporende, som vi har været tidligere, siger Birgitte Drewes.

Dansk it-virksomhed henter millioninvestering til medicinalområdet. Amerikansk teleselskab fyrer alle uvaccinerede medarbejdere. Warren Buffet tjener knap 10 milliarder på Apple-aktier på et døgn. Microsoft-topchef hædret af den indiske regering. Dansk HR-techvirksomhed solgt til svensk konkurrent.

Streamingtjenesten Spotify varsler nye tiltag, der skal guide lyttere videre til mere information om coronavirus.

Det meddeler selskabets direktør og stifter, svenskeren Daniel Ek, søndag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi arbejder på at tilføje information om indholdet af ethvert podcastafsnit, der indeholder en diskussion om covid-19, siger Daniel Ek.

Mærkningen, der vil blive præsenteret inden for de næste dage, sender lytterne videre til en side med fakta, opdateret information og "links til pålidelige kilder", forklarer direktøren.

Rogan eller Young

Det nye tiltag kommer efter kritik fra især musikerne Neil Young og senest Joni Mitchell.

De to rocklegender beskylder Spotify for at tillade spredning af fejlinformation om virussen. De har krævet, at deres musik bliver fjernet fra tjenesten.

- De kan have Rogan eller Young, ikke begge på samme tid, slog Neil Young fast.

Ifølge Young og Mitchell har værten Joe Rogan, der står bag den populære podcast 'The Joe Rogan Experience', angiveligt spredt fejlinformation om virussen og behandling af den.

Rogan har blandt andet talt imod, at unge mennesker bliver vaccineret. Og han har oplyst, at han selv har brugt midlet ivermectin som behandling mod virussen. Det går imod anbefalinger fra læger og eksperter.

270 læger gik imod Spotify

Kritikken af Rogan voksede, efter at han i et afsnit af sin podcast interviewede læge og vaccinemodstander Robert Malone.

Efter det afsnit skrev 270 læger, epidemiologer og andre fagfolk under på et åbent brev til Spotify.

Her remser de op af tilfælde, hvor de mener, at Joe Rogan "gentagne gange har spredt vildledende og forkerte påstande i sin podcast, hvilket udløser mistillid til forskere og lægevidenskab".

De 270 fagfolk opfordrer Spotify til at modgå den fejlinformation, som de mener, at han udbreder via sin podcast.

Andre store tjenester som Twitter og Facebook har for noget tid siden indført en mærkningsordning, der sender brugerne videre til sider med fakta om corona.

Spotify har beklaget Neil Youngs beslutning om at fjerne sin musik fra platformen. Men selskabet fastholder, at det må sikre en balance mellem "sikkerhed for lytterne og frihed til skaberne".

Der er det seneste døgn registreret yderligere 36.196 coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut søndag.

Det er sket på baggrund af 162.422 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen for coronavirus.

Af de smittede har 2055 tidligere haft en positiv PCR-test.

Det samlede antal prøver ligger lavere end de foregående dage, og det kan hænge sammen med, at flere testcentre lørdag lukkede tidligere grundet stormen.

Antallet af indlagte med corona stiger med 26 til 948 personer.

Den udbredte smitte maner til eftertanke hos Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

- Når der er næsten 950 indlagte med covid-19, så er det trods alt mange patienter, hvor der skal gøres noget særligt for at undgå smittespredning.

Den ledende overlæge mener, at sygehusene er mindre pressede, end de har været, men hun kan også mærke, at de høje smittetal betyder mere sygt sundhedspersonale.

Sundhedsstyrelsen har tidligere oplyst, at hver fjerde patient med en positiv coronatest er indlagt af en anden årsag end covid-19.

Laveste antal intensivindlagte siden november

På intensivafdelingerne er antallet af patienter det seneste døgn faldet med fire til 31 personer.

Man skal tilbage til 4. november for at finde et tilsvarende antal.

Flere fagfolk har givet udtryk for, at det lave antal patienter med covid-19 på intensiv er udtryk for, at omikronvarianten er mindre sygdomsfremkaldende end tidligere varianter.

Der er yderligere 21 coronarelaterede dødsfald. Samlet set er 3738 personer med covid-19 afgået ved døden siden 2020.

Der er også foretaget 104.541 lyntest det seneste døgn. Men de positive tilfælde herfra indgår ikke i smittetallene grundet usikkerhed om resultatet.

Får du feedback på din fysiske aktivitet fra en skridttæller om håndleddet eller en app på mobilen, bevæger du dig højst sandsynligt mere, end hvis du ikke gjorde.

Det viser et nyt stort studie fra en forskergruppe, primært fra Rigshospitalet, der i denne uge er offentliggjort i det ansete britiske tidsskrift British Medical Journal.

Gruppen har gennemgået 121 studier rundt omkring i verden, der har undersøgt sammenhængen. Og konklusionen lyder, at personer med mulighed for at tjekke egen sundhedsdata gennemsnitligt går 1235 skridt mere om dagen.

De her resultater er måske mere aktuelle end nogensinde

Rasmus Tolstrup Larsen, studiets førsteforfatter

Derudover dyrker de knap 49 minutters mere hård eller moderat motion om ugen.

Det er ”ret anseelige” effekter, lyder det fra Rasmus Tolstrup Larsen, der er førsteforfatter på studiet og forsker i Rigshospitalets afdeling for ergo- og fysioterapi.

- De her resultater er måske mere aktuelle end nogensinde. Vi ved, at fysiske aktivitetsniveauer, både i Danmark og resten af verden, ikke er så høje, som de burde være. Og især efter corona og nedlukningstider bør den fysiske aktivitet være på dagsordenen, siger han.

Forskeren mener, det er svært at ændre folks adfærd. Derfor gælder det om at finde innovative, digitale og billige løsninger, som formår at få os alle sammen op af sofaen.

Gratis apps på mobilen, der holder øje med dit aktivitetsniveau, er netop et bud på dette, argumenterer han.

I konkurrence med sig selv

Spørger man 46-årige Bo Jakobsen, der er teknologi- og innovationsvejleder på en specialskole i Rødovre, er der ingen tvivl om, at det øger motivationen for den sunde livsstil, når han kan følge med på en app.

Han har selv oplevet, hvordan den daglige optælling har fået ham til at gå i konkurrence med sig selv.

Først satte han et mål om at gå 10.000 skridt om dagen. Så blev det i stedet til 15.000 skridt svarende til 10 kilometer. Det betød, at han nu helst skulle gå 300 kilometer i måneden.

- Men kan man så alligevel gå 350 kilometer om måneden? Eller 400? Og hvad med på et helt år? siger han til TV 2.

Bo Jakobsen er glad for bevægelse og går også også automatisk mange ture på grund af sin hund.

Men han er ret sikker på, at den digitale afregning får ham til at blive ude længere, når han først har snøret skoene.

Eksempelvis står det jo sort på hvidt, hvis en udflugt til Jylland eller en sygedag har sat regnskabet i ubalance. Så tager han gerne "lige en sløjfe mere i skoven" på løbeturen. Eller fortsætter en smule længere med hunden, selvom det begynder at regne.

- Det er så simpelt og nemt at følge med på mobilen. Det er meget motiverende, siger han.

Hjælper at få feedback

De 121 studier har ikke undersøgt, om forsøgspersonerne rent faktisk har tjekket deres data. Den ene gruppe af forsøgsdeltagere har blot skullet have muligheden for at gøre det – mens den anden ikke fik det.

Sidstnævnte er eksempelvis foregået ved at udstyre deltagere med en aktivitetsmåler uden skærm eller et forseglet skridttæller-ur.

- Det er naturligt for mange, at det hjælper at få feedback, hvis man gerne vil ændre adfærd. Det kan vi i hvert fald se virker. Uanset om det er et ur, en skridttæller eller en app, siger Rasmus Tolstrup Larsen.

Der er registreret yderligere 41.083 coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut lørdag.

Det er sket på baggrund af 208.389 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget for coronavirus.

Positivprocenten - altså andelen af smittede blandt de testede - er dermed 19,71.

Ikke toppet endnu

Vi har næppe nået toppen af coronaepidemien endnu, lyder vurderingen fra anæstesilæge og formand for Lungeforeningen Torben Mogensen.

Men den udbredte smitte bekymrer ham ikke i samme grad som tidligere.

- Vi har omikronvarianten nu, og den sætter sig i næsen og svælget og giver mild sygdom. Den når ikke ned i lungerne og giver kritisk sygdom, sådan som de tidligere varianter har gjort.

- Desuden er lungepatienter generelt godt beskyttet med vaccinen, siger Torben Mogensen.

Tallene fra seruminstituttet viser, at 80,7 procent af befolkningen har fået mindst to vaccinestik. 60,5 procent har også fået et tredje vaccinestik til at booste effekten.

Håber på slutspillet

Tallene viser også, at op mod 1,6 millioner danskere har været smittet med covid-19 siden 2020.

En bred immunitet sammenholdt med en mild variant af virusset betyder ifølge Torben Mogensen, at vi har lagt det værste bag os.

- Jeg håber på, at vi nu er i gang med slutspillet for coronavirus, og at vi snart vil se toppen, hvorefter det vil forsvinde, siger han ifølge Ritzau.

Antal indlagte på de danske hospitaler er faldet med 45 til i alt 922 personer. Der er 17 dødsfald.

De positive smittetilfælde toppede fredag med 53.655 nye coronatilfælde samt 967 indlagte med corona.

Der er 35 personer indlagt på intensiv.

Stormen Malik, der vente at ramme Danmark i weekenden, får konsekvenser for københavnernes mulighed for at blive testet for covid-19.

Copenhagen Medicials lukker fra lørdag klokken 15 og hele søndag sine test- og vaccinecentre i og omkring København. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Der er tale om teltene i Fælledparken, på Frue Plads, ved Frederiksberg Centret og i Gentofte. De sikres samtidig med beton og surring.

- Det sker af sikkerhedsmæssige årsager for de borgere, der skal testes og vaccineres, og for vores medarbejdere, siger pressechef Trine Baadsgaard i meddelelsen.

Har man bestilt til at blive vaccineret i Fælledparken, bliver tiden aflyst. I stedet kan man booke en ny i næste uge.

Reserver har mobiltelefoner i lommen

Stormen Malik ankommer til Danmark i weekenden og kan give vindstød af orkanstyrke i dele af landet.

Det kan give forhøjet vandstand, væltede træer og lignende. Derfor har Banedanmark reduceret antallet af tog i perioden.

Hos Danske Beredskaber har man også gjort vagtholdene klar. Det fortalte sekretariatschef Bjarne Nigaard tidligere fredag til Ritzau.

Der er 1800 brandfolk på vagt hen over weekenden. Det er det samme som i en normal weekend.

- Vores reservestyrke har fået at vide, at de nok skal have mobiltelefonen i lommen hen over weekenden, så vi kan kalde flere ind, hvis det bliver nødvendigt, siger han.

Genåbner mandag

Copenhagen Medicals telte ventes at genåbne som normalt mandag morgen, hvis vejret tillader det, oplyses det.

I mellemtiden henviser selskabet til sine øvrige testcentre under tag. Det er på Amager, Frederiksberg og andre steder. Her er det sat ekstra personale ind.

Copenhagen Medical står for lyntestindsatsen i Region Hovedstaden. I Region Syddanmark varetager Carelink opgaven.

I de tre sidste regioner - Nordjylland, Midtjylland og Sjælland - driver Falck lyntestcentrene.

Det kan være svært at bevare pessimisme og mismod på en fredag, hvor solen skinner over det meste af landet, dagen er tiltaget 1 time og 22 minutter, og hvor restriktionerne snart forsvinder.

Velkommen til dagens overblik.

Dansk Industri vil beholde coronapasset på arbejdspladserne

Dansk Industri er ikke helt parat til at sige farvel og tak til coronapasset, selvom det formelt er muligt fra 1. februar, når restriktionerne bortfalder i Danmark.

Man frygter, at mange smittede medarbejdere vil lægge massivt pres på vagtplaner og produktion på arbejdspladserne.

Dansk Industri har igennem pandemien ellers været store fortalere for at åbne samfundet igen for at holde gang i økonomien. Men de høje smittetal, som stadig er en realitet, kan betyde helt eller delvist lukkede virksomheder. Og det skal coronapasset altså være med til at afhjælpe.

Restriktioner er væk tirsdag: Barer må tyvstarte to timer før

Fænomenet kan næppe kaldes for happy hour. Men det minder vel lidt om det, når der mandag opstår en lidt aparte situation på restauranter og værtshuse i timen før midnat.

Egentlig lukker udskænkningen efter de gældende regler klokken 22, og sidste gæst skal være ude af etablissementet en time senere. Men fordi restriktionerne bortfalder med virkning fra midnat - altså tirsdag 1. februar - har regeringen givet grønt lys for en form for tyvstart, så der kan holdes åbent aftenen igennem.

Det giver en glad lille time ekstra at gå det genåbnede Danmark i møde med, hvis man skulle have tid og lyst. Både mundbind og coronapas er dog stadig obligatorisk og først - foreløbig - fortid fra og med midnat.

Biden advarer Ukraines præsident om russisk invasion i februar

Der er en ”klar mulighed” for, at Rusland invaderer Ukraine i løbet af februar.

Det var ifølge BBC beskeden fra USA’s præsident, Joe Biden, da han torsdag talte i telefon med sin ukrainske præsidentkollega, Volodymyr Zelenskij.

Den efterhånden langstrakte saga om spændingerne mellem Rusland og Ukraine ser ikke ud til at være nærmere en form for konklusion.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har fremsat en række sikkerhedskrav til NATO og USA. Hovedkravet er, at planerne om at optage Ukraine og Georgien i NATO bliver droppet.

Det afviser USA og NATO. Hvis du gerne vil forstå den komplicerede konflikt, er der et gyldent overblik at finde her.

Hund blev stjålet på gaden, men så overtog Facebook-brugerne eftersøgningen

Hvad skal man gøre, hvis man kommer ud fra en butik og ser sin elskede hund være væk efter bare få minutters fravær. Tilsyneladende tyvstjålet.

Det måtte Ditte Marie Bæk-Lewkovitch tænke resolut og hurtigt igennem, da hun i sidste uge mistede hunden Åse.

Via et opslag på Facebook fik den ulykkelige hundeejer dels spredt sit budskab og sin efterlysning af Åse, dels kontakt med en masse opmærksomme medborgere. Og det bar frugt med flere end 2000 delinger.

Tendensen kaldes med et smart ord for 'kliktivisme', og du kan læse, hvordan historien endte lige her.

Verdens største fragtfly lander i Billund

Så er der godt nyt til den særlige del af menneskeracen, der går under navnet flyspottere. Og vi andre må også gerne se med.

Fascinerende er det at se et fly i den størrelse, verdens største, det russisk byggede Antonov fragtfly kan manifestere.

Det kæmpestore fragtfly har nemlig seks motorer, er 84 meter langt, måler 18,1 meter i højden og har et vingefang på intet mindre end 88,4 meter - eller som længden på en fodboldbane.

Ifølge planen lander Antonov An-225 Mriya i Billund Lufthavn 4. februar klokken 23.30, men det kan dog nå at ændre sig. Og ja, der er gjort plads til flyspottere.

***

I kølvandet på TV2 ØSTJYLLANDS historier om frontpersonale, der er blevet fyret - eller frygter at blive det - oplyser sundhedsministeriet fredag, at sundhedsminister Magnus Heunicke har inviteret til en drøftelse af problematikken til februar.

Ministeren har inviteret Danske Regioner, KL, Dansk Sygeplejeråd, FOA og Lægeforeningen til drøftelsen den 25. februar.

Ministeren havde de samme parter til et møde tilbage i september. Her opfordrede Magnus Heunicke "parterne til at finde fleksible løsninger lokalt, der tager hensyn til det personale, som er blevet ramt af coronavirus og har eftervirkninger af sygdommen".

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvornår invitationen til den nye drøftelse er sendt afsted.

Fyringer sker stadig

De seneste dage har TV2 ØSTJYLLAND kunne fortæller, at der stadig sker fyringer af frontpersonale, der kæmper med corona-senfølger.

Hospitalsdirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, sagde samtidig, at han ikke kunne afvise fyringer i fremtiden.

- Og så kan vi komme i situationer, hvor vi kan blive nødt til at afskedige, og det er meget, meget ulykkeligt. Det er det altid, hvis man bliver afskediget, fordi man er langtidssyg, men vi kan komme dertil, og så har vi faktisk ikke noget alternativ, sagde Ole Thomsen onsdag til TV2 ØSTJYLLAND.

Flere sundhedsordførere reagerede efterfølgende på historierne med vrede, og krævede svar fra Magnus Heunicke. Blandt andre SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi er i en situation, hvor dem, der stod allerforrest, da den her pandemi ramte, også risikerer deres eget job og indtægt efterfølgende. Det lovede beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren i efteråret, at sørge for, der blev sat en stopper for, og jeg kan forstå, det ikke er tilfældet endnu, og det er uacceptabelt, sagde hun torsdag til TV2 ØSTJYLLAND.

Skal godt tilbage i arbejde

En af de løsninger, der har været bragt op er en fond, der skal hjælpe frontpersonale med corona-senfølger. Det har hospitalsdirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, blandt andet bragt op.

Han nævnte, at regionen ikke selv kunne skabe løsninger, men at det kunne gøres i samarbejde med Regeringen.

- Jeg mener, at det er noget, der skal oprettes en fond for at understøtte, skabes en lov for at skabe rammer for, sagde Ole Thomsen onsdag.

Også Melissa Laumann, der blev fyret fra sit job som sygeplejerske i marts 2021 grundet for meget fravær med hendes corona-senfølger, har bragt en fond op som en løsning.

- Eventuelt sætte en fond i gang. Få indsamlet nogle midler, så dem der lider af voldsomme senfølger og ikke kan komme tilbage på arbejdspladsen kan få hjælp til at komme i gang, sagde Melissa Laumann torsdag til TV2 ØSTJYLLAND.

Sundhedsministeriet skriver fredag, at "ansættelsesretlige forhold er et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager". Og det er derfor, at man inviterer Danske Regioner, KL, Dansk Sygeplejeråd, FOA og Lægeforeningen til møde.

Sundhedsministeriet skriver desuden, om mødet den 25. februar, at "dialogen med parterne kan fortsætte om, hvordan det i størst muligt omfang sikres, at sundhedspersonale med COVID-19 senfølger kommer godt tilbage i arbejde".