I skoleåret 2021/2022 får skoler mulighed for at undlade at give erstatningstimer for aflyst undervisning i grundskolen som følge af sygefravær blandt personalet.

På den måde vil skolerne blive stillet, som om de havde gennemført undervisningen.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Det giver ingen mening for eleverne eller rent undervisningsmæssigt

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

Ministeren på området, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), siger, at beslutningen i bund og grund handler om at få tilpasset folkeskoleloven pandemien.

- Vi har truffet en beslutning i forhold til de timer, der er afviklet online. De tæller ikke med i det samlede timeregnskab henover et skoleår.

- Det har skabt et stort pres på skolerne. Man har været bekymret for, at alle de timer skulle afvikles oveni frem mod skoleårets slutning, siger hun.

Skubber en pukkel af timer til senere

Det kan for eksempel være tysklærere, der måske er hjemme med en positiv test, men godt kan undervise, fordi de ikke er syge.

- De har afviklet tysktimerne som normalt, men online. Fordi folkeskoleloven er skruet sammen, som den er, så skal de faktisk give erstatningstimer for de tysktimer senere på skoleåret, fordi de er afviklet online. De timer tæller ikke med.

- Det betyder, at man skubber en pukkel foran sig med timer, som vil betyde, at eleverne måske risikerer at skulle i skole i alle weekender og sene aftentimer for at nå at afvikle de timer, siger ministeren.

Nye lærere vil skulle kaldes ind

Samtidig ville den dobbeltundervisning skulle forestås af lærere, som ikke er elevernes normale lærere, forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Så skulle de for eksempel møde ind hver lørdag frem til sommer, og den, der kunne forestå undervisningen, er en eller anden 18-årig, man har hyret ind fra gaden, som skal undervise dem i de timer, de har fået som erstatning.

- Det giver ingen mening for eleverne eller rent undervisningsmæssigt.

I slutningen af januar sagde både Kommunernes Landsforening (KL), skolelederne og lærerne til folkeskolen.dk, at elever skal kunne sendes hjem til onlineundervisning uden krav om erstatningstimer.

Fortsat fokus på at indhente det tabte

Ministeren understreger, at der på skolerne er stort fokus på at få samlet op på de ting, man undervisningsmæssigt er kommet bagud med.

- Selvfølgelig skal man være opmærksom på at få indhentet fagligt efterslæb og også at rette eksamenerne til.

- Måden at gøre det på er bare ikke, at børnene skal være til lørdagsundervisning fra nu og frem til sommerferien med en vikar, som underviser i noget, de ikke har forudsætninger for, siger hun.

Et bredt flertal i Folketinget har givet tilslutning til modellen. Ministeren vil snarest muligt fremsætte det som lovforslag.

Torsdag måtte Benny Engelbrecht (S) trække sig fra posten som transportminister, efter at støttepartiet Enhedslisten erklærede mistillid til ham, fordi ministeren havde tilbageholdt afgørende klimatal og dermed vildledt Folketinget.

Dermed skriver han sig ind på en efterhånden lang liste af politikere fra begge sider af folketingssalen, som gennem tiderne har nået toppen i dansk politik for efterfølgende at se taburetten vælte under sig.

Nogle på grund af formaliteter, andre på grund af alvorlige svigt. Men altid med forståelse for, at sådan er det i politik.

Det fortæller politisk kommentator Hans Engell.

- Som minister skal man være klar til at køre på arbejde i ministerbilen og tage bussen hjem om aftenen, husker Hans Engell, at en socialdemokratisk minister engang sagde til ham efter en fyring.

Statsministeren har et sidste kort at spille

Den typiske årsag til en ministerfyring er, at der ikke længere er et flertal i Folketinget bag den pågældende minister, forklarer den politiske kommentator, som selv to gange har været minister for Det Konservative Folkeparti. Først som forsvarsminister og siden justitsminister.

Og selvom det mange gange før er sket, at en minister har måttet forlade posten i utide, er der én handling, som aldrig har fundet sted.

Statsministeren har nemlig et sidste kort at spille for at redde den minister, der er kommet i unåde. Det er at sætte alt på ét bræt og udskrive valg. Det er dog aldrig sket.

Her ser Hans Engell tilbage på fem ministerafgange, som har vakt opsigt i nyere tid.

Mogens Jensen (S)

Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, 19. november 2020

Det blev beskrevet som første gang, at Mette Frederiksen oplevede modgang som statsminister, da Mogens Jensen måtte ofre sig som følge af minkskandalen. Sagen har fået et betydeligt efterspil, blandt andet en kommission, som ventes afsluttet i juni 2022.

- Det var Folketinget, som ikke mente, han kunne bære det. Og her spillede støttepartierne også en rolle, siger Hans Engell.

Eva Kjer Hansen (V)

Miljø- og fødevareminister, 29. februar 2016

Efter mindre end et år på posten måtte Eva Kjer Hansen tage konsekvensen af sagen, der på sociale medier blev døbt "Gyllegate".

Det skete, efter at Venstre-regeringens støtteparti Det Konservative Folkeparti erklærede, at de havde mistet tilliden til Eva Kjer Hansen i forbindelse med udarbejdelsen af en ny landbrugspakke, hvor hun viste sig at have leveret forkerte oplysninger til Folketinget.

- Lars Løkke Rasmussen havde sagt, at han var klar til at udskrive valg og trække regeringen. Men da det kom til stykket, gjorde han det ikke og lod Eva Kjer Hansen i stikken, siger Hans Engell.

Morten Bødskov (S)

Justitsminister 12. december 2013

Enhedslisten var også banemanden, da skatteministeren måtte meddele sin afgang til den daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt.

Under et samråd havde Morten Bødskov blandt andet forklaret, hvorfor han stak Folketingets retsudvalg en løgn om, hvorfor et besøg på Christiania i februar 2012 ikke kunne gennemføres.

Den officielle begrundelse var, at politidirektøren ikke kunne deltage, men den reelle begrundelse var, at Pia Kjærsgaard (DF) ville deltage, og at det ifølge PET ville betyde en konkret trussel mod udvalget.

- Selvom Morten Bødskov fik trukket tæppet væk under sig, er han siden kommet stærkt tilbage. Han har været minister i den nuværende regering siden starten. Det viser, at man ikke er dømt ude til evig tid, hvis man bliver væltet. Ofte skal der bare gå en rum tid. Men nogle kommer aldrig tilbage igen. Det afhænger af situationen, og hvem de pågældende er, siger Hans Engell.

Thor Möger Petersen (SF)

Skatteminister 16. oktober 2012

Danmarkshistoriens yngste minister på 26 år nåede lige at fejre årsdag i Skatteministeriet, da han måtte se sig fyret af sin nye formand, Annette Vilhelmsen.

- Thor Möger Pedersen var usædvanlig, fordi det var formandsskiftet, der udløste hans fyring. Det var tydeligt, at Annette Vilhelmsen ikke brød sig meget om ham. Holger K. Nielsen overtog Skatteministeriet, og det var tydeligt, at hun ville have ham ind på en central post, siger Hans Engell.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Minister for flygtninge, indvandrere og integration og kirkeminister, 8. marts 2011

Den erfarne politiker sad tungt på ministeriet, først i Anders Fogh Rasmussens regering og siden hos efterfølgeren Lars Løkke Rasmussen.

Men efter tre et halvt år var det tid til at pakke sammen efter redegørelsen om forløbet om de statsløse palæstinensere, der har fået afslag på statsborgerskab på trods af deres ret til det.

- Lars Løkke Rasmussen havde bedt hende aflevere en redegørelse. Men det var et utaknemmeligt job. For da han fik den og læste den, sagde han farvel og tak, husker Hans Engell.

Ministeren må selv bære ansvaret

Selvom ministerudskiftninger ofte får stor opmærksomhed i pressen, plejer de ikke at få større politiske og parlamentariske konsekvenser, forklarer den politiske kommentator.

- Rokader flytter generelt ikke stemmer. Men der er tilfælde, hvor ministeren har klaret sig så dårligt, at det er blevet en belastning. Her er Joy Mogensen et eksempel. Hun havde også mistet glæden ved arbejdet og forlod selv Kulturministeriet, siger Hans Engell.

Ifølge den politiske kommentator har Mette Frederiksen det grundlæggende synspunkt, at hvis en af hendes ministre begår en fejl eller håndterer sager på en utilstrækkelig måde, så må de selv bære ansvaret.

- Så sætter hun ikke regeringen på spil. Men hvis ministrene fører regeringens politik, og der er tale om rent politisk drilleri, så er hun klar til at slås for dem, siger han.

Østrig tager fredag et af de mest drastiske skridt i Europa i kampen mod coronavirus.

Op til weekenden bliver det nemlig ulovligt ikke at være vaccineret mod covid-19.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Implementering af loven kommer til at ske i faser, og det bliver først til marts, at politiet for alvor begynder at tjekke folks vaccinationsstatus.

15. marts begynder politiet nemlig på almindelige patruljer at udspørge folk om deres vaccinationsdokumentation.

Er man over 18 år og ikke vaccineret, er der pludselig konsekvenser.

Så står man nemlig til en bøde på 600 euro. Det svarer til lidt mere end 4400 kroner. Anker man sin bøde og taber i retten, risikerer man at skulle betale helt op til 3600 euro - tilsvarende knap 26.800 kroner.

Planlægger stikprøvekontroller

Lou Moser, der kommer syd fra Østrigs hovedstad, Wien, er imod vaccinekravet. Det sagde hun til det britiske medie BBC, mens bødestraffen stadig var til diskussion i Østrigs parlament.

Hun er ikke selv vaccineret, fordi hun allerede har været smittet med coronavirus.

- Jeg kan ikke rigtig se fidusen i at få stikket, når jeg allerede har rigeligt med antistoffer, sagde hun og tilføjede, at vaccination burde være folks eget valg.

- Det er ikke op til nogen som helst myndighed at bestemme, hvad jeg putter ind i min krop.

Østrigs regering planlægger desuden, at antallet af stikprøvekontroller kan stige, hvis ikke landet når i mål med vaccinetilslutningen.

Det er dog ikke sikkert, at regeringen er klar til at gå så langt, siger sundhedsminister Wolfgang Mueckstein ifølge nyhedsbureauet Reuters til radiostationen QRF.

- Hvis sundhedseksperterne siger, at de ikke vurderer, at der er behov for det, hvis forfatningsadvokater siger, at det ikke er proportionelt, kommer en tredje fase ikke til at blive iværksat, siger han.

Lemper regler for vaccinerede

Mens der bliver indført bødestraf for de ikkevaccinerede, lempes der samtidig på en række restriktioner for dem, som ikke har ladet sig vaccinere.

De må igen gå på restauranter og besøge ikkeessentielle forretninger, da antallet af indlagte på intensivafdelinger i Østrig er på et "godt niveau", lyder det ifølge Reuters fra regeringen.

Østrig er det eneste land i Europa, der har indført straf for manglende vaccination for alle dets voksne indbyggere. Italien og Grækenland har lignende krav, men her gælder det kun for ældre.

I øjeblikket er 69 procent af Østrigs befolkning færdigvaccineret mod covid-19.

I øjeblikket vælter sygemeldinger ind på arbejdspladser i hele landet.

Med omkring 50.000 registrerede smittede dagligt – og et mørketal, der formentlig er to til fire gange højere – er det sikkert et spørgsmål om tid, før man selv får covid-19.

Eller hvad?

For en del danskere har oplevet, at deres kæreste, venner og familie alle bliver smittet, men at de selv går fri. Også selvom de er sammen med personerne, mens de er syge og har symptomer.

Men det kan der være en forklaring på.

Et studie, der er blevet offentliggjort i januar 2022, har undersøgt, hvorfor nogle mennesker ikke får covid-19.

Og det kan tilsyneladende skyldes almen forkølelse forårsaget af en anden type coronavirus end den, der er omdrejningspunkt i pandemien - og det kan i nogle tilfælde give immunitet.

Resultatet er interessant, men ikke helt overraskende, lyder det fra professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Søren Riis Paludan.

- Der kan godt være en bred vifte af danskere, der har en vis immunitet fra coronavirus-forkølelse, siger han med det forbehold, at ingen ved, hvor mange der reelt har det.

Flere typer coronavirus

I folkemunde kaldes virussen, der har opslugt verden de seneste to år, som bekendt coronavirus. Men reelt er navnet SARS-CoV-2.

Der findes nemlig mange typer coronavirus, og flere af dem kan forårsage forkølelse - og har i øvrigt gjort det længe før denne coronavirus-pandemi.

Netop coronavirus-forkølelse kan være en af årsagerne til, at nogle ikke bliver syge efter mødet med SARS-CoV-2, forklarer Søren Riis Paludan.

- De, der ikke tester positive efter kraftig eksponering, har nogle T-celler, som reagerer mod en række coronavirus. Noget tyder endda på, at de har betydelig immunitet mod SARS-CoV-2.

T-cellerne er ligesom antistoffer en del af kroppens immunforsvar, der beskytter os mod sygdom. T-celler og antistoffer er centrale for den del af immunforsvaret, som giver langvarig beskyttende immunitet, siger Søren Riis Paludan.

- Det kan godt være et ganske betydeligt antal mennesker, der har en vis grad af immunitet. Men det kan være, at jeg har i lav grad, og du har i høj grad. Det fås i alle varianter.

Studiet har undersøgt 52 mennesker, og derfor er det ikke et bevis på, at mange mennesker er beskyttet, siger Søren Riis Paludan.

Men han mener alligevel, at studiet har betydning.

- Det er ikke eksotisk at få en coronavirus-forkølelse. Det er normalt. Så hvis man kan få beskyttelse mod SARS-CoV-2 af det, er det selvfølgelig interessant.

Vacciner spiller stor rolle

Når man snakker immunitet, er man også nødt til at snakke om coronavaccinerne.

Den storstilede vaccineindsats har været uden sammenligning, og den spiller en stor rolle i, at nogle ikke bliver smittet, selvom folk omkring dem er det, siger Søren Riis Paludan.

- Jeg er overbevist om, at flertallet skyldes, at man har fået vaccinen. Men der er jo en tidsfaktor, hvor den virker bedst i perioden lige efter vaccination.

Selvom vaccinerne ikke garanterer beskyttelse mod at blive smittet, men i større omfang giver beskyttelse mod at blive alvorligt syg, er også graden af immunitet fra vaccinerne forskellig fra person til person.

- Mange får en vaccinerespons, som er stærk nok til at beskytte 100 procent mod sygdom. Så vil de ikke opleve, at de bliver syge, selvom de er smittet, siger han og tilføjer:

- Fordi vi tester som død og djævel, vil mange teste positive, men uden test ville de ikke vide, at de var smittede.

Nogle er heldige

Der er mange teorier om coronavirus og vaccinerne i omløb.

Derfor mener Søren Riis Paludan, det er vigtigt at understrege, at det nye studie ikke betyder, at man bare skal blive forkølet for at få immunitet.

Tværtimod er coronavirus-forkølelse blot én i en række af forkølelsestyper.

Samtidig betyder det ikke, at man har immunitet, bare fordi man har undgået smitten indtil nu.

- Nogle er bare heldige, og det skal man altid huske med sådan noget her. Man kan ikke sige, at et enkelt eksempel er et bevis. Det er det, som konspirationsteorier er lavet af, siger han.

Det virker at belønne rygere økonomisk, for at de lægger cigaretterne på hylden.

Det viser en ny dansk undersøgelse, skriver Berlingske i fredagens avis. Rygere kvitter således i store tal cigaretterne og forbliver røgfrie, når de får stillet en pengepræmie i udsigt.

I undersøgelsen kunne rygere i tre kommuner se frem at modtage en belønning på 1200 kroner, hvis de tilmeldte sig et rygestophold og var røgfri seks uger efter.

I tre andre kommuner blev pengene brugt på store kampagner for at få rygere til at tilmelde sig rygestophold, skriver avisen.

En tredjedel røgfri

Undersøgelsen, der blev finansieret af TrygFonden, fandt ingen signifikant forskel i, hvor mange rygere der blev rekrutteret til de kommunale rygestophold.

Men der var signifikant højere odds for, at borgere, der fik en økonomisk belønning stadig var røgfri efter et år - i forhold til borgere, der gik på rygestophold i kampagnekommunerne.

I kommunerne med økonomisk belønning var der 32 procent, der var røgfri efter seks måneder. 29 procent røg heller ikke efter et år.

I kampagnekommunerne var tallene henholdsvis 22 og 18 procent efter et halvt og et helt år.

Løbende blev deltagerne undersøgt med kuliltetest, som kan påvise, om de har røget eller ej, skriver Berlingske.

Politikere vil ikke ændre praksis

Charlotta Pisinger fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital er professor i tobaksforebyggelse og står bag undersøgelsen.

- Der er en stærk evidens for effekten. Det forøger kraftigt chancen for at blive røgfri, hvis der hænger en gulerod foran næsen, siger hun til avisen.

Der er i dag ikke lovhjemmel til, at kommunerne kan give en økonomisk belønning til folk for at stoppe med at ryge. Og det bør der ikke ændres på, mener flere folketingspolitikere.

Henrik Dahl fra Liberal Alliance siger til Berlingske, at "staten skal holde sig ude af folks private hjem og folks private vaner".

Også Lars Boje Mathiesen og Liselott Blixt fra henholdsvis Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er kritiske.

Dog er Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, positivt stemt. Han mener, at man bør vende fordele og ulemper ved en sådan ordning, skriver avisen.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Flere gange under pandemien er skoler, institutioner og fritidsaktiviteter blevet lukket ned. Sognenedlukningerne rettede sig ligeledes mod samfundets yngre borgere.

Regeringen og myndighederne har også bedt børn og unge om at blive vaccineret mod coronavirus.

Ikke fordi de selv var i høj fare for at blive alvorligt syge, men for at beskytte resten af samfundet.

Retorikken om, at man skal passe på ikke at smitte andre, har fyldt ekstremt meget hos nogle børn

Marie Tolstrup, børne- og ungepsykolog

Og det har konkrete konsekvenser, at børn flere gange er endt i forreste geled i kampen mod corona, lyder det fra eksperter.

- Isolation og manglende fællesskaber har forstærket mistrivslen hos nogen børn. Men mange børn, som ikke tidligere har haft problemer, har også som følge af corona oplevet ensomhed og mistrivsel, siger Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, der driver BørneTelefonen.

BørneTelefonen modtog i 2021 flere henvendelser end nogensinde før fra børn og unge, der havde det svært.

Over 55.300 børn og unge henvendte sig i løbet af året med en lang række forskellige problemer. Bemærkelsesværdigt er det også, at karakteren af børnenes problemer i høj grad har ændret sig under coronakrisen.

Ensomhed, selvskade og angst har ifølge Ida Hilario Jønsson fyldt særligt meget i 2021. Hvilket blandt andet kan skyldes, at mange har følt sig isolerede fra de fællesskaber, som har stor betydning for .

Bange for at smitte andre

Ifølge en rundspørge, som Dansk Psykolog Forening har foretaget blandt PPR-psykologer, der fra kommunens side yder rådgivning til børn og familier, når børn mistrives, har coronakrisen sat sit klare aftryk.

Ifølge 70 procent af de mere end tusind adspurgte PPR-psykologer er antallet af børn og familier, der har brug for hjælp, steget i høj eller meget høj grad det seneste år.

At børn af coronakrisen har haft brug for mere hjælp, kan Ida Hilario Jønsson nikke genkendende til.

- Børnene er sjældent bange for selv at blive smittet, men de er meget bange for at smitte andre. Det har vi oplevet hele vejen gennem epidemien, siger Ida Hilario Jønsson.

Fra myndighedernes side har det da også lydt, at smitte blandt børn og unge ikke isolereret er et problem, fordi de har lav risiko for alvorlig sygdom og indlæggelse som følge af corona.

- Men til gengæld er det et stort problem, at de kan risikere netop at bære smitten videre, sagde SSI-direktør Henrik Ullum på et pressemøde 8. november 2021.

Ord som disse betyder noget, siger Marie Tolstrup, der er børne- og ungepsykolog, og som sidder i en coronaekspertgruppe under Dansk Psykolog Forening.

- Retorikken om, at man skal passe på ikke at smitte andre, har fyldt ekstremt meget hos nogle børn. Som om de løb rundt som små smittebomber, der utilsigtet kunne smitte andre, siger Marie Tolstrup.

Det kan ifølge hende være voldsomt for børn, når de konstant skal være opmærksomme på farer i deres nærmiljø.

- I forhold til udviklingen af angstlidelser er man meget opmærksom på, hvis børn føler sig udsat for farer og trusler gennem længere tid, siger Marie Tolstrup.

"Generation nedlukning"?

I perioder kunne høje smittetal i noget for mange så arbitrært som et sogn resultere i, at alle skoler, institutioner og fritidsaktiviteter inden for sognegrænsen blev lukket ned. Butikker og liberale erhverv i det nedlukkede sogn kunne imidlertid køre videre.

Ligeledes kunne Styrelsen for Patientsikkerhed pålægge specifikke skoler med høje smittetal at lukke ned for en periode.

Ifølge Ida Hilario Jønsson har BørneTelefonen talt med adskillige børn, der har været nervøse for at være dén, der lukkede hele skolen og spolerede det for alle de andre.

Midt i de år, hvor børn og unge skulle danne og uddanne sig og prøve livet af, har coronakrisen i stedet givet nogle børn og unge en lang række bekymringer, som kan virke store og uoverskuelige, lyder det entydigt fra både Ida Hilario Jønsson og Marie Tolstrup.

Giver det fremtidens Danmark en "Generation Nedlukning"?

- Jeg vil nok ikke sige en hel generation, men vi skal være opmærksomme på, at hvis mange i den generation får brug for hjælp, kan det være derfor, siger Marie Tolstrup og fortsætter:

- Børn og unge kan mere, end vi tror.

Forbered en ny nedlukning

Selvom coronarestriktionerne nu officielt er ryddet af banen, er det ikke sket uden den tilføjelse, at coronavirus kan komme tilbage til efteråret.

Måske i en muteret version, måske som en mindre bølge og måske slet ikke.

Og det er disse måske'er med al deres usikkerhed, der ifølge Marie Tolstrup har været allerhårdest ved børn og unge hele vejen gennem krisen.

- For kan man så glæde sig til efterskolen, gymnasiet eller rejsen? Uvisheden kan være svær for mange mennesker, men det er særligt svært for børn og unge, der skal ud i verden og prøve ting af og udvikle sig, siger hun.

Derfor er det også vigtigt at se på, hvordan samfundet kan gøre eventuel ny nedlukning mere tålelig for børn og unge, lyder det.

Men hvad så hvis man ser nedlukningerne i bagklogskabens skyld? Skulle man have gjort noget anderledes? Slet ikke lukket ned?

Det tør hverken Ida Hilario Jønsson eller Marie Tolstrup give et bud på. Deres ærinde er børnenes, siger de begge.

- Men man skal være opmærksom på, hvad nedlukninger gør ved børn og unge, siger Marie Tolstrup.

Der har været en overdødelighed i Danmark i slutningen af 2021, når man ser på gruppen af personer over 75 år.

Men siden uge 1 har dødeligheden været jævnt faldende i alle aldersgruppen, og nu er den nær det normale niveau.

Det viser tal fra uge 5 ifølge Statens Serum Institut (SSI).

- Særligt fra uge 49 2021 til uge 1 2022 var denne overdødelighed betydelig og formodes at skyldes smittespredning med Delta-varianten, skriver SSI på sin hjemmeside.

Da dødsfald kan efterregistreres, er der en vis usikkerhed forbundet med tallene for de seneste uger.

Dødeligheden er faldet, selvom der er registreret flere dødsfald blandt personer, der også havde en positiv PCR-test.

Fald kan skyldes Omikron

Ifølge SSI er det den mindre alvorlige Omikron-variant, der spiller en rolle i, hvorfor dødeligheden er faldet.

Smittetallene er steget kraftigt i det nye år, hvor der flere dage har været over 40.000 nye coronatilfælde.

Men da færre bliver alvorligt syge af Omikron end af Delta-varianten, der tidligere dominerede smittebilledet i Danmark, bliver de daglige tal for dødsfald blandt coronasmittede mindre retvisende.

Der er altså flere personer end tidligere, som vil fremgå af statistikken, selvom de er døde af noget andet end covid-19.

- Dødstallet er dog stadig brugbart til at vurdere dødeligheden, fordi hovedparten stadig dør "af" covid-19, skriver SSI på sin hjemmeside.

Det er ifølge SSI vigtigt med den løbende overvågning af dødsfald blandt folk med coronavirus for at kunne vurdere epidemiens omfang og alvorlighed. Tallet skal bruges i sammenhæng med antallet af smittede og indlagte.

Svært at vurdere betydningen af coronavirus

Som det er nu, tæller man med i statistikken over coronarelaterede dødsfald, hvis man afgår ved døden inden for 30 dage efter et positivt PCR-testsvar.

Mange af dødsfaldene sker ifølge seruminstituttet blandt folk, der i forvejen har andre sygdomme.

Her vil covid-19 "ofte have afgørende betydning for dødsfaldet", skriver SSI. Instituttet noterer samtidig, at det er svært at vurdere betydningen af coronavirus og øvrige sygdomme.

For at nuancere billedet af coronadødeligheden arbejder SSI sammen med Sundhedsdatastyrelsen på nye opgørelser. Her skal oplysninger fra Dødsårsagsregisteret supplere dødstallene.

Det sker, når de nødvendige systemer og aftaler om brug af data er på plads. Opgørelserne bliver muligvis gjort på ugentlig basis, fremgår det.

Statens Serum Institut (SSI) estimerer, at hver tredje voksne dansker har haft covid-19 siden 1. november. Og at antallet af reelt smittede dermed kan være dobbelt så stort, som tallene har vist.

Udmeldingen er baseret på blandt andet undersøgelser af donorblod, der er blevet taget i brug for at afdække den reelle udbredelse af covid-19. Noget, der er vigtigt for at vurdere sygdommens kommende spredning.

- Vi har brug for at kende det samlede antal smittede og dermed immune for bedre at kunne forudsige, hvordan epidemien vil udvikle sig det næste stykke tid, skriver direktør for SSI Henrik Ullum i en pressemeddelelse.

Højere forekomst i hovedstaden

Statens Serum Institut har brugt både data fra donorblod samt tal for positive PCR-test. Der er blevet undersøgt blod fra 4722 bloddonorer, der har doneret blod i januar. Her har 15 procent dannet antistoffer mod covid-19 siden 1. november.

Det får Christian Erikstrup, professor og overlæge ved Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital, til at sige:

- Hvis vi fremskriver forekomsten i forhold til positive PCR-test generelt, anslår vi, at 32 procent af den raske voksne befolkning mellem 18 og 72 år har været smittet mellem den 1. november sidste år og den 28. januar i år.

- Forekomsten i Region Hovedstaden er højere end i resten af landet og anslås til at være 42 procent.

Skal tages med forbehold

Henrik Ullum skriver i samme ombæring, at resultaterne tyder på, at andelen at smittede, der ikke er testet positiv og dermed ikke optræder i statistikkerne, udgør op til halvdelen af alle reelle smittetilfælde.

Statens Serum Institut understreger, at estimatet skal tages med forbehold, da man ikke har undersøgt store mængder donorblod endnu.

- Resultaterne bygger foreløbig på test af en enkelt uges donationer af blod, og beregningerne hviler på en række antagelser. Det skal også understreges, at fremskrivningerne derfor er behæftet med betydelig usikkerhed, skriver SSI.