2020 stod i coronaens tegn. Det samme gjorde 2021. Men efter knap to år kan det være slut.

Det fastslog Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag aften, hvor hun præsenterede den glædelige nyhed, om at coronavirus fra 1. februar ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Og dermed bliver vi også fri for så godt som alle restriktioner.

TV 2 giver dig her et billedgensyn med nogle af de øjeblikke, der for alvor har gjort indtryk under epidemien i Danmark.

27. februar 2020: Første dansker bliver testet positiv for covid-19

TV 2-redaktør Jakob Tage Ramlyng var den første bekræftede smittede med coronavirus i Danmark.

Han havde ugen forinden været på skiferie i Chiesa i Valmalenco i det nordlige Italien sammen med sin familie. Et par dage efter fik han mavesmerter, hoste og feber.

11. marts 2020: Statsministeren lukker landet ned

- Det, jeg vil sige i aften, kommer til at få store konsekvenser for alle danskere.

Sådan indledte statsminister Mette Frederiksen (S) det nu historiske pressemøde 11. marts 2020, hvor hun og regeringen lukkede Danmark ned i forsøget på at bremse coronasmitten.

Næsten alt skulle lukke: Skoler, daginstitutioner, restauranter, spillesteder, frisører, fitnesscentre og kulturliv. Alle offentligt ansatte, der ikke varetog kritiske funktioner, blev sendt hjem, og forsamlinger på flere end 100 personer blev forbudt.

514 danskere var smittet den onsdag. Samme dag erklærede verdenssundhedsorganisationen (WHO), at virusudbruddet var en pandemi.

11.-12. marts 2020: Danskerne hamstrer fødevarer og toiletpapir

Æg, gær og toiletpapir blev revet af hylderne i timerne og dagene efter, at statsminister Mette Frederiksen igangsatte nedlukningen af Danmark. Hendes opfordring på pressemødet var ellers klar:

- Her vil jeg understrege: Vi er ikke i en fødevarekrise. Der er ingen grund til at hamstre rugbrød og toiletpapir. Heller ikke i morgen.

Men mange danskere panikkede og gjorde det modsatte ved at efterlade dagligvarebutikkerne med tomme hylder og mangel på toiletpapir.

14. marts 2020: Danmarks grænser lukker

Danmark lukkede grænserne som et af de første lande. Det var stadig muligt for varetransport og danske statsborgere at komme ind, men andre nationaliteter kunne ikke. Det skete for at dæmme op for spredningen af coronavirus.

Samme dag døde den første dansker, som var smittet med covid-19.

16. marts: Første dag i hjemmeskolen

Lidt over 700.000 elever i grundskolen blev sendt hjem under en to uger lang nedlukning, som formelt trådte i kraft 16. marts. Dengang hed det, at skolerne blot var lukket til og med 27. marts. Hjemmeskolingen - og hjemmearbejdet - var dog langt fra forbi.

17. marts 2020: Dronningen holder historisk tale om corona

Dronning Margrethe plejer kun at tale til os alle sammen til nytår. Men tirsdag 17. marts løftede dronningen sin pegefinger i form af en skarp opsang til danskerne om den alvorlige coronasituation:

- Man ser stadig grupper i alle aldre, som opholder sig for tæt sammen. Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage. Det, synes jeg ikke, at man kan være bekendt. Det er tankeløst, og det er først og fremmest hensynsløst, lød det formanende fra dronningen.

Marts-april 2020: Mennesketomme gader

Efter landets nedlukning lå landets gader tomme hen, mens befolkningen holdt sig inden døre. Selv yderst travle adresser i København som Nyhavn var tomme.

21. april 2020: Ny teststrategi, flere podere

I begyndelsen af april 2020 dukkede flere testcentre op.

Og 21. april lancerede Sundhedsstyrelsen en ny teststrategi: Alle, der havde symptomer på coronavirus, skulle fremover testes for smitte.

Siden er poderne bag de blå mundbind og beskyttelsesdragter blev fast bekendtskab, når danskerne har skullet forbi testcentrene.

15. maj 2020: Tomme lufthavne

Her et billede af en så godt som tom Københavns Lufthavn fra 15. maj 2020. Men billedet kunnet lige godt have været taget i mange andre perioder af pandemien.

Flytrafikken har haft trange kår, og lufthavnene har været ude i talrige fyringer.

29. oktober 2020: Mundbind bliver en fast del af hverdagen

Først gjaldt kravet om mundbind kun, når man rejste med offentlig transport.

Så blev det obligatorisk at bære mundbindet, når man stod op på en restaurant eller bar.

Men fra 29. oktober skulle alle danskere også bære mundbind på indkøbsturer, i butikker og indendørs på alle andre offentlige steder.

4. november 2020: Alle mink skal aflives

4. november krævede statsminister Mette Frederiksen alle mink i Danmark aflivet, fordi der var fundet en muteret version af coronavirussen i dyrene, der kunne sætte effekten af en ny vaccine over styr.

Regeringen havde bare ikke lovhjemmel til at kræve det, og fødevareminister Mogens Jensen (S) måtte forlade sin ministerpost 18. november 2020.

26. december 2020: Første vacciner kommer til Danmark

Lastbilen med de første 9750 doser coronavacciner fra medicinalvirksomhederne Pfizer og Biontech ankom til Statens Serum Institut (SSI) i København.

27. december 2020: De første danskere bliver vaccineret mod corona

Søndag morgen 27. december fik fynboen Leif Heiselberg som den første dansker sit første stik med vaccinen mod covid-19.

- Jeg har det sgu da glimrende, fuldstændig glimrende, ingen problemer, sagde den 79-årige, kort efter at han havde fået vaccinen.

23. januar 2021: Men in Black sætter ild til dukke af Mette Frederiksen

Januar 2021 bød på flere coronademonstrationer, hvor især gruppen Men In Black, som er imod coronarestriktioner, gjorde sig bemærket.

En dukke forestillende statsminister Mette Frederiksen blev lørdag aften 23. januar hængt op i en lygtepæl og brændt af. På maven af dukken hang et skilt med skriften: HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!

6. april 2021: Frisørerne åbner og klipper coronahår

Efter endnu en nedlukning, der var startet i december 2020, havde danskernes hår og skæg fået lov at stå i over 100 dage.

Men 6. april 2021 fik frisørerne endelig lov at åbne igen og kaste sig over de vildtvoksede coronalokker og knap så vellykkede hjemmeklipninger.

Én af dem, der selv tyede til saksen, var en af Danmarks mest omtalte personer under coronakrisen, sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

- Har klippet mig selv med maskine, skrev han på Twitter 29. marts og tilføjede, at det var ”blevet skævt i nakken”.

19. juni 2021: Sygeplejerskerne strejker

Denne lørdag nedlagde flere end 5000 danske sygeplejersker arbejdet. Det gjorde de, fordi at de ville kæmpe for en bedre overenskomst, og blandt argumenterne for bedre vilkår til sygeplejerskerne lød det, at de under coronapandemien havde stået i frontlinjen og var blevet presset til det yderste.

Nedlæggelserne fortsatte i flere måneder, og først i slutningen af august vedtog Folketinget et indgreb, der stoppede strejken.

Juni-juli 2021: Dansk EM-feber

De danske fodboldherrer gav danskerne noget at samles om, da de i sommermånederne brillerede og spillede sig hele vejen til semifinalen under EM.

Corona virkede næsten glemt, da enorme menneskemængder mødtes for at heppe på landsholdet. Og så alligevel ikke. Historier fulgte igen og igen om smitteudbrud i både Parken og til storskærmsarrangementer.

1. september 2021: Natklubber åbner igen

Klokken 00.01 1. september måtte natklubberne igen byde danseglade unge indenfor for første gang i 18 måneder.

Og festglæden var til at føle i gaderne, da de unge blev sluppet løs på floor.

9. december 2021: Mette Frederiksen afhøres i Minkkommissionen

Mens Mette Frederiksen svarede på spørgsmål i næsten seks timer hos Minkkommissionen, var der uden for Retten på Frederiksberg både anholdelser og hærværk mod statsministerens bil.

Ophidsede demonstranter var mødt op med mange hjemmelavede skilte, der på den ene eller anden vis symboliserede utilfredshed med statsministeren.

Helt så dramatisk var det dog ikke inde i retslokalet. Under afhøringen opstod en infight mellem udspørgeren og statsministeren, og derudover afviste Mette Frederiksen at have et juridisk ansvar i minksagen.

26. januar 2022: Så godt som alle restriktioner fjernes

Statsminister Mette Frederiksen afholdte sit måske sidste store coronapressemøde. Et punktum blev sat i epidemien.

Fra 1. februar vil corona ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom i Danmark.

Dermed bliver danskerne også fri for så godt som alle restriktioner.

- I aften kan vi begynde at sænke skulderne og finde smilet frem igen, sagde Mette Frederiksen med et smil på pressemødet onsdag.

Hvis personer ønsker at rejse til Danmark i februar, vil der fortsat være restriktioner at forholde sig til, selv om stort set alle restriktioner i samfundet forsvinder, når januar slutter.

Indrejsekravet til Danmark forlænges nemlig i fire uger, men der er dog lempelser.

Eksempelvis kan personer med vaccinebevis eller tidligere smittede indrejse uden krav. Det oplyser Sundhedsministeriet.

Personer, som ikke er vaccineret eller tidligere smittet, skal tage en test senest et døgn efter indrejse, hvis de kommer fra EU eller Schengen-lande. Medmindre de har en negativ test taget før indrejse. For en kviktest betyder det 48 timer inden indrejse. For PCR-test er det 72 timer inden indrejse.

Hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet og rejser fra lande uden for EU eller Schengen, skal man være opmærksom på status på det land, man rejser fra.

Hvis det er et risikoland, er der krav om test et døgn efter indrejse. Hvis det er et højrisikoland, er der krav om test og isolation efter indrejse.

Forskel på EU, Schengen og andre lande

Foruden at stort set alle coronarestriktioner ophører ved januars udgang, så vil covid-19 heller ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom, når kalenderen viser februar.

Som det er nu, skal indrejsende kunne vise dokumentation for en negativ coronatest foretaget forud for rejsen til Danmark. Dog kan personer med bopæl i Danmark få foretaget testen inden for 24 timer efter indrejsen.

Der gælder krav om isolation i ti dage - afhængigt af, hvor man kommer fra. Der er ikke et krav om isolation, hvis man indrejser fra et EU- eller Schengenland.

Onsdag fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at stort set alle restriktioner vil blive fjernet fra 1. februar. Men regeringen slog fast, at der fortsat manglede at komme afklaring omkring indrejsekravene.

Det er altså nu på plads. Og der er glæde hos Dansk Erhverv.

- Testkravet har været en hæmsko for turismen, særligt i København, der jo har været hårdt ramt som følge af coronakrisen, siger Lars Ramme Nielsen, markedschef i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.

- Hoteller og andre virksomheder i oplevelsesøkonomien ser stadig langt efter de internationale gæster, der er altafgørende for en rentabel forretning.

- Indtil nu har det været sådan, at skulle en tysker eller italiener for eksempel flyve til København, så skulle vedkommende selv før afrejse have lavet og betalt en test, som kan koste dyrt. Nu ryger testkravet fra på tirsdag, og det er en rigtig god nyhed, siger han.

Lars Ramme Nielsen tilføjer, at Dansk Erhverv ønsker alle testkrav fjernet. Skal der være testkrav, skal det være for personer, som kommer fra lande med "en bekymrende corona-variant", mener han.

Hos Dansk Industri håber politisk direktør Emil Fannikke Kiær på snarlig ensartede rejseregler i EU. Lempelserne i Danmark er en god begyndelse, mener han.

- Det har været et par turbulente år under coronakrisen, og der er i den grad brug for at få turismen og erhvervsrejser op i gear hurtigst muligt, så de hårdt ramte brancher kan genvinde det tabte, hvilket den klare lempelse af testkrav ved indrejse vil hjælpe meget på, siger han i en skriftlig kommentar.

Der blev sat to nye rekorder med fredags smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det seneste døgn er der konstateret 53.655 smittetilfælde med corona, hvilket er en ny top oven på torsdagens 51.033 prøver.

Samtidig er der nu 967 indlagte med corona på landets sygehuse, hvilket er højere end den hidtidige rekord på 964, der blev sat 4. januar sidste år.

Af den seneste tendensrapport fra SSI fremgår det, at 60 procent af dem, der var indlagt og havde corona i uge 1, var indlagt på grund af corona.

40 procent af de indlagte var altså indlagt, fordi de fejlede noget andet.

Og selvom patienter altså ikke nødvendigvis er indlagt på grund af covid-19-infektion, er de mere krævende at have liggende, fordi der skal tages særlige forholdsregler for at undgå, at smitten spreder sig blandt andre patienter.

- Det er forkert at sige, at de ikke udgør en belastning af sygehusvæsnet, også selvom at de ikke er indlagt på grund af covid.

- 967 indlagte er en væsentlig belastning, og vi er jo oppe på omkring 300 nyindlagte per døgn. Det tal vil formentlig fortsat stige, siger Christian Wejse, lektor og afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Flere indlagte sidste vinter

Han hæfter sig på positivsiden ved, at antallet af indlagte fredag på intensiv er nede på 33 personer, af dem er 19 personer i respirator og får hjælp til at trække vejret.

Og selvom antallet af døde med corona i løbet af det seneste døgn er steget med 26 til 3700, er det heller ikke nødvendigvis alarmerende, mener Christian Wejse.

- Når der har været over en halv million smittede de sidste 30 dage, så vil nogen af dem have været smittet med covid, selvom det ikke nødvendigvis er årsagen til, at de er døde. Derfor bliver dødstallet også en mindre retvisende indikator fremover, siger Christian Wejse.

Han forventer på samme måde, at smittetallet også mister sin værdi, når vi ikke længere behøver coronapas i samme grad som tidligere.

- Hvis der er færre, der bliver testet, kan antallet af bekræftede tilfælde godt falde, selvom det reelle antal stiger. Derfor kan det være svært at sige, hvornår smitten topper, når mørketallet stiger.

De smittede i fredagens tal er fundet blandt 245.522 pcr-tests. Det er den type test, hvor man bliver podet i halsen.

Det giver en positivprocent på 21,7. Det vil sige, at over hver femte test har været positiv.

Blandt de konstateret smittede er der 3263 reinfektioner. Det er personer, der er testet positive for corona mindst én gang før.

26. januar 2022 vil blive husket for alt andet end det triste januarvejr.

Der kom nemlig det pressemøde, som langt de fleste har set frem til i snart to år. Genåbningen af Danmark er en realitet, og fra den 1. februar forsvinder coronarestriktionerne i Danmark.

Nogle af dem, der har været hårdest ramt af coronanedlukninger, er skoleeleverne.

- Det er den rigtige vej at gå, at vi endelig kan vende tilbage til en normal hverdag og få lov at gøre det, vi er bedst til sammen med børnene, siger skoleleder på Løgstør Skole, Klaus Toft.

I snart to år har han, sammen med hundredevis af andre skoleledere landet over, forsøgt at navigere i retningslinjer, anbefalinger og krav fra regeringen samtidig med, at elevernes trivsel og læring skal sikres i så høj grad som muligt. Det har til tider været svært med hjemsendelser, online undervisning og zoneopdelte skoler.

Men selvom hverdagen vender mere tilbage til, hvad vi husker fra før corona, så bliver alt ikke som før lige med det samme.

- Hverdagen kommer hurtigt, men jeg tror der går noget tid, inden børnene vænner sig til det igen og kommer ind i den gamle rytme, siger skolelederen.

Overgang fra restriktioner til frihed er ikke uproblematisk

Derfor skiller Løgstør Skole sig ikke af med alle coronarestriktionerne den 1. februar. Fremover skal forældrene stadig aflevere børnene udenfor, og der vil stadig være fokus på håndhygiejne.

Noget tyder da også på, at det ikke er en dårlig idé at vente med at afskaffe alle restriktioner. Særligt for den yngre del af befolkningen.

En ting er, at de er vaccineret i mindre grad end resten af samfundet. Noget andet er, at det netop er den gruppe, der har båret den tungeste byrde under coronanedlukningerne.

Det mener Ida Koch hvert fald. Hun er ungdomspsykolog, og har skrevet en bog om, hvordan coronaens nedlukninger har påvirket danskerne.

- Coronasituationen har ramt alle grupper i samfundet, men der er ingen tvivl om, at store børn og unge - og måske også små børn - har været hårdest ramt. Det viser alle undersøgelser, siger hun.

Derfor mener hun også, at man skal passe på, hvis genåbningen bliver for brat.

- Så kan der komme endnu flere alvorlige psykiske sygdomme - depression, angst, OCD og så videre, siger Ida Koch.

Rådet fra Ida Koch er derfor klart:

- Gå langsomt ud i verden. Grib mulighederne lidt efter lidt. Og glem ikke, at alle har været igennem en svær periode, fortæller hun til TV2 Nord.

Stigende smitte vækker ikke bekymring

Selvom det meste af Danmark har set frem til at coronaen finder sin plads i skyggen af det danske samfund, så er det alligevel langt fra alle, TV2 Nord møder på gaden i Hobro torsdag eftermiddag, der ville have truffet den samme beslutning som Mette Frederiksen og hendes regering gjorde i aftes.

- De kunne godt lige have ventet to uger mere, siger Tommy Høst. Han er vagt, og bor i Hobro.

Han henviser til, at smittetallene for det seneste døgn torsdag slog endnu en rekord. 51.033 blev registreret smittet det seneste døgn.

Også 86-årige Henny Dalsgaard fra Hobro mener, at man burde have set tiden an.

- Jeg føler ikke, jeg har set et bevis for, at det ikke stadigvæk skulle være farligt, forklarer pensionisten.

Hun har dog stadig tiltro til de danske sundhedsmyndigheder og vil følge deres retningslinjer.

- Jeg tror på, at de ved bedst. Så når de siger, det er sikkert, så tror jeg, det er sikkert.

Klar på mere smitte

Selvom den stigende smitte også skaber udfordringer på Løgstør Skole, så er der heller ikke bekymring at spore på skolelederens kontor.

- Der er naturligvis altid en risiko, og lige nu har vi haft cirka fem til syv smittede hver dag siden den første januar. Og det vil formentlig ikke ændre sig i den positive retning de næste par uger, siger Klaus Toft, og fortsætter:

- Men alligevel bliver vi nødt til at finde en måde at vende tilbage til normalen igen. Og det bliver formentlig allerede fra næste uge af.

- Der er så mange ting, vi har misset de seneste år. Vi har meget, der skal indhentes, afslutter han.

Torsdagen har været præget af et voldsomt blæsevejr med voldsomme vindstød tæt på regulær storm. Det blev samtidig en dag, hvor Danmark nu kan se frem til en hverdag uden restriktioner, selv om smittetallet for første gang under pandemien rundede 50.000.

Velkommen til dagens overblik.

Dansk coronakurs vækker stor opsigt i udlandet: - Hvad er der i vejen med danskerne?

Danmark er blevet det første land i EU, der vil tilsidesætte alle coronarestriktioner.

Det har fået udlandet til at skele mod nord og spørge, hvad der har fået den danske regering og myndigheder til at tage den beslutning på et tidspunkt, hvor der i Danmark og flere andre steder i Europa ses meget høje smittetal.

Både i nabolandene Tyskland og Sverige har den danske genåbning tiltrukket fokus og affødt spørgsmål. Svenskerne har netop besluttet at forlænge deres restriktioner med yderligere to uger, mens eksempelvis England og Holland også er ved at genåbne samfundet trods udbredt Omikron-smitte.

Eksperter svarer på læsernes spørgsmål om coronasituationen

Selv om vi er mere end to år inde i pandemien, har det ikke dæmpet hverken lysten til at spørge eller blive klogere på, hvad coronavirus er for en størrelse.

Det kunne ses og mærkes på tv2.dk, hvor en håndfuld eksperter sammen med to politikere torsdag stillede sig til rådighed for læserne.

En stor del af spørgsmålene kredser naturligt nok om, hvorfor man kan åbne samfundet på et tidspunkt, hvor smittetallene højere end nogensinde. Men også spørgsmål om vacciner, senfølger og udsatte fylder stadig meget i den kollektive bevidsthed.

Du vil med sikkerhed blive klogere undervejs i den meget lange tråd.

Danskere forvirrede over isolationskrav efter pressemøde

Selv om coronarestriktionerne er passé fra på tirsdag, vil smitten ikke forsvinde fra den ene dag til den anden.

Men hvordan skal man forholde sig til selvisolation?

Det spørgsmål forvirrer mange. I artiklen her kan du læse mere om, hvordan du skal forholde dig, hvis du selv er smittet eller hvis du i et eller andet omfang har eller har haft kontakt til den syge.

Sundhedsstyrelsen siger til TV 2, at de seneste anbefalinger om selvisolation fra 24. januar også vil gælde, når de sidste coronarestriktioner ophæves.

Regeringen vil give varmecheck til familier med høje varmeregninger

De høje energipriser rammer tusindvis af danskere denne vinter, men nu er der måske en økonomisk håndsrækning på vej.

Det er særligt gruppen af gas- og fjernvarme-kunder, der er hårdt ramt af de stigende el- og varmeregninger.

De forskellige partier i Folketinget er enige om, at det haster med en løsning. Men ikke hvad løsningen skal være.

Omkring en halv million danskere oplever stigende energipriser, der koster en gennemsnitlig familie flere tusinde kroner om året.

Tiltalt for plan om masseskyderier: Jeg har ikke noget liv tilbage

En 27-årig mand fra Hobro, der er tiltalt for at planlægge et eller flere masseskyderier, var mere optaget af at ville dræbe sig selv end andre.

Det hævdede han på torsdagens retsmøde i Aalborg, som nu er inde i sin sidste fase.

Den tiltalte har forklaret, at han var stærkt inspireret af tidligere skoleskyderier i USA og Canada.

Han planlagde således to til tre angreb, der skulle finde sted i august 2018.

En mentalundersøgelse har vist, at den tiltalte er og var sindssyg, og derfor kan han ikke straffes med fængsel.

***

Hvad ved vi om senfølger? Bliver et fjerde vaccinestik nødvendigt? Og hvad har pandemien egentlig kostet det danske samfund?

Spørgelysten var enorm, da det torsdag blev muligt for TV2.DK's læsere at stille spørgsmål til fire eksperter og to politikere i tidsrummet fra 8.00 til 17.00.

Flere end 2000 spørgsmål blev der afgivet, og det førte til 107 svar.

Spørgsmålene har spændt vidt - lige fra undren over tredje stik til isolationsregler og coronapassets varighed. Svarene afspejler også, at selv eksperter og fagfolk kan have forskellige holdninger til samme spørgsmål.

Herunder har vi samlet en række udvalgte spørgsmål, som gik igen blandt de spørgelystne danskere.

Sygeplejersker og andre frontmedarbejdere, der er blevet langtidssyge efter at have behandlet covid-patienter, kæmper med hårde senfølger og risikoen for en fyreseddel.

Den historie kunne man onsdag møde hos TV2 ØSTJYLLAND.

I dag står Melissa Laumann frem. Da covid-19 ramte landet, stod hun i forreste række og behandlede coronapatienter. Det blev hun syg af, og da senfølger som migræne og træthed siden gjorde, at hun ikke kunne passe jobbet, blev hun fyret.

Det mener både fagbevægelsen FOA og flere sundhedsordførere på Christiansborg er helt urimeligt, og Melissa Laumann synes heller ikke, at snoren var lang nok.

- Altså, man skal i hvert fald ikke blive opsagt efter to måneder. Så skal man i hvert fald sige minimum et år eller et eller andet, og eventuelt sætte en fond i gang. Få indsamlet nogle midler, så dem der lider af voldsomme senfølger og ikke kan komme tilbage på arbejdspladsen kan få hjælp til at komme i gang, siger Melissa Laumann.

Vrede ordførere

Idéen om en fond luftede også koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen onsdag.

Uanset hvad, så er det en urimelig situation at sætte de syge sundhedsansatte i, mener flere sundhedsordførere, som TV2 ØSTJYLLAND i dag har talt med.

De peger samstemmende på, at både beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren allerede i efteråret lovede at hjælpe dem, der nu mister jobbet, fordi de stillede sig i forreste række, da coronaen ramte Danmark.

Blandt andre SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi er i en situation, hvor dem, der stod allerforrest, da den her pandemi ramte, også risikerer deres eget job og indtægt efterfølgende. Det lovede beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren i efteråret, at sørge for, der blev sat en stopper for, og jeg kan forstå, det ikke er tilfældet endnu, og det er uacceptabelt, harcelerer SF’eren.

Allerede kendt problematik

Lignende toner lyder fra Dansk Folkepartis Liselott Blixt.

- I samrådet havde vi en lyttende minister, der sagde, at der var sat penge af til kriseberedskab, og at regioner og kommuner skulle gøre, hvad der var nødvendigt for at fastholde deres medarbejdere. Spørgsmålet er bare, om man gør det. Vi har altså et ansvar over for de mennesker, der faktisk har været i frontlinjen for at passe på mange af dem, der fik corona, lyder det fra Liselott Blixt.

Også Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, melder sig på banen.

- Det er klart, at det er særdeles utilfredsstillende. Også fordi det er en problematik, vi har rejst, og både beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren har tilkendegivet, at det her er en problemstilling, der skal løses. Derfor er jeg helt uforstående over for, at vi stadig står med problemer af den kaliber her, lyder det fra Peder Hvelplund.

DF kræver redegørelse

Alle tre er de enige om, at der hurtigst muligt skal gribes ind, så de sygeplejerskerne i forreste række ikke bare stryges af lønningslisten i regionerne og kommunerne.

- Vi har brugt rigtig mange milliarder på at holde hånden under samfundet på grund af corona, og vi skal også kunne holde hånden under de medarbejdere, der er kommet i klemme her, understreger Kirsten Normann Andersen (SF, der i dag har bedt sundhedsministeren sikre, at kommuner og regioner har penge til at holde hånden under de syge sygeplejersker.

Liselott Blixt kræver samtidig en redegørelse.

- Jeg vil bede ministeren redegøre for, hvad man har brugt af de penge, man har sagt, der er afsat til området og for hvordan man har hjulpet de her mennesker, lyder det fra DF’eren.