Tiden er kommet til at åbne Sverige op igen efter coronapandemien, siger en smilende statsminister, Magdalena Andersson, på et pressemøde torsdag morgen.

- Beskeden er derfor, at restriktionerne ophæves fra 9. februar, siger hun.

Hun påpeger samtidig, at covid-19 ikke er et overstået kapitel. Der er stadig stor smitte i omløb.

Og for de, der stadig ikke ikke er vaccineret, er risikoen fortsat stor. Jo ældre man er, jo værre er det, påpeger Andersson.

Dagens melding betyder, at der fra næste onsdag ikke længere vil være restriktioner for restauranter, idrætsanlæg andre steder, hvor adgangen har været begrænset under pandemien.

Der skal heller ikke længere bæres mundbind i den offentlige trafik.

De nye svenske forhold ligner dem, som Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), kunne bebude i sidste uge. Her fortalte hun, at Danmark som det første land fjerner alle restriktioner. Det trådte i kraft mandag.

- Men selv herefter skal de, som er syge, forsætte med at blive hjemme, understreger den svenske statsminister.

Socialminister Lena Hallengren føjer til, at den svenske regering fortsat vil være vagtsom og holde øje med, hvordan pandemien udvikler sig herfra.

Pandemien har ramt forskelligt i Sverige og Danmark, og tallene over smittede kan ofte ikke sammenlignes.

Sverige med cirka 10 millioner indbyggere har således over næsten to år og frem til torsdag haft 16.028 personer, der er døde med Covid-10. I Danmark med 5,8 millioner mennesker er knap 3800 døde.

Den seneste opgørelse i Sverige over smittede per døgn er fra tirsdag. Den siger ifølge mediet SVT 39.205 smittede.

Det tilsvarende tal for Danmark er lige over 55.000.

Det betyder ikke, at der er mere smitte i Danmark. Måske tværtimod. Men det er et udtryk for, at langt færre bliver testet for covid-19 Sverige end i Danmark.

Svenskerne har under hele pandemien ikke oplevet de samme hårde restriktioner, som de nordiske nabolande har benyttet sig af.

I lange periode kunne svenske restauranter således holde åbent, mens de måtte lukke hos naboerne.

Danmark er genåbnet, mens smittetallene sætter nye rekorder, men vi er alligevel ovre det værste.

Sådan lød det samstemmende, da TV 2 onsdag satte fire af landets førende corona-eksperter stævne i magasinprogrammet 'Besserwisserne'.

I panelet var Tyra Grove Krause, Lone Simonsen, Jens Lundgren og Allan Randrup Thomsen, som til sidst i udsendelsen blev bedt om at give et bud på, hvordan corona kommer til at fylde i vores hverdag i fremtiden.

Har vi set det værste, blev professor Jens Lundgren spurgt mod programmets finale. Og svaret lød kort og kontant:

- Ja, det har vi.

Forinden havde hans tre ekspertkolleger i panelet været omkring samme spørgsmål.

Også her lød svaret, at pandemien ikke længere kommer til at spille samme rolle i den almindelige danskers tilværelse.

- Størstedelen af befolkningen kommer til at leve et normalt liv, sagde Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Lidt mere end to år inde i pandemien kan danskerne altså ånde lettet op ifølge eksperterne. Men vi siger ikke helt farvel til coronavirussen.

- Forhåbentlig kommer corona ikke til at fylde lige så meget, som den gør nu. Men vi kommer ikke af med corona for evigt, uddybede Allan Randrup Thomsen.

- Det er et virus, som hele tiden er der, men vi skal lære at leve med det og dermed overordnet få det ind i samme kategori som influenza i den måde, vi adresserer problemerne på, hvor de svage og sårbare får vaccine i de perioder, siger Allan Randrup Thomsen.

Foruden vaccinerne er det især udbredelsen af den markant mildere Omikron-variant, som har fået betydning for vores håndtering af coronavirussen - og for optimismen fra eksperternes side.

På få måneder har Omikron sendt den mere dødelige og indlæggelseskrævende Delta-variant ud af omløb.

- Udbredelsen af Omikron-varianten betyder samtidig, at vi har en mere robust og langtidsholdbar version især mod mere alvorlige tilfælde af sygdommen, sagde Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på Roskilde Universitet.

Hun mener, at coronavirussens udvikling flugter med tidligere tiders pandemier.

- Hvis du ser på historiske pandemier, går der normalt to-tre år, og det er ikke usædvanligt, at de efter et par mægtige bølger overgår til en sæsonbetonet virus, der kommer igen om vinteren på en forudsigelig måde, siger Lone Simonsen.

Vi tillader os at simre med lidt forårsfornemmelser på en dag, hvor solen har skinnet mildt over det genåbnede land.

Velkommen til dagens overblik.

55.001 personer blev i det seneste døgn registreret smittet med coronavirus ifølge tal fra Statens Serum Institut.

Selvom restriktionerne er tæt på helt at være - i hvert fald foreløbig - fortid i Danmark, er coronasmitten det ikke.

Det høje smittetal skal dog ses i lyset af, antallet af intensivpatienter på landets sygehuse er faldende.

Netop antallet af intensivpatienter sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tirsdag, at han fokuserer på frem for de daglige smittetal.

Antallet af indlagte på landets intensivafdelinger falder med to til samlet 26 patienter.

Det vil være en god idé ikke længere at anbefale vaccinen til børn, mener formanden for DSAM, Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen.

Bolette Friderichsen mener, at myndighederne under pandemien har bedt børnene om at "tage en for holdet" ved eksempelvis at sende dem hjem fra skole og samtidig tage imod coronavaccine for at beskytte især ældre og udsatte.

Hun mener, at det er på tide at se på den hidtidige strategi og samtidig melde klart ud, om det fortsat skal anbefales at vaccinere børn i den yngste aldersgruppe.

Tirsdag meldte direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, ud, at man overvejer, om det fortsat giver mening at anbefale coronavaccination til børn i alderen 5 til 11 år.

Danmark kunne tirsdag vinke farvel til så godt som alle restriktioner. Men efterrationaliseringen er i fuld gang med overvejelser om rigtig og forkert ageren under pandemien.

Mia Gall Grandahl, der er overlæge i psykiatri, mener, at skolelukninger som værktøj har været en klar fejl. Ifølge hende er der intet bevis på, at hjemsendelser af børn og unge har haft indflydelse på smitten. Tværtimod har det kostet på det mentale helbred at sende børn i hjemmeskoling med fravær af sociale relationer.

Professor Allan Randrup Thomsen har støttet skolelukningerne. Han siger dog i dag, at det ikke var nødvendigt at lukke skolerne i første omgang af epidemien, når man kigger på data fra Sverige, der ikke lukkede skolerne. Den seneste nedlukning gav dog mening på grund af den høje Omikron-smitte, lyder det.

Den aktuelle konflikt om Ukraine handler i al sin enkelthed om, at russerne vil have Vesten til at respektere en aftale fra 1999.

Sådan udlægger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, den efterhånden langvarige og komplekse konflikt mellem de to nabolande og Vesten.

Russerne hævder, at Vesten har forbrudt sig mod en aftale ved at styrke NATO mod øst siden afslutningen på Den Kolde Krig.

Man ønsker samtidig en garanti for, at nabolandene Ukraine og Georgien ikke optages i NATO, at alliancen trækker sine styrker ud af Baltikum og Østeuropa, og at NATO ikke opstiller angrebsvåben i nærheden af russisk territorium.

Hvis man som fodboldtossede forældre gerne vil fremelske den nye Pernille Harder, Lionel Messi eller Simon Kjær, gør man klogt i at planlægge langsigtet.

Allerede på de yngste årgange i børnefodbolden sker der en udvælgelse, der betyder, at børn født sent på året får dårligere træningsmuligheder.

76,6 procent af spillerne på de seks danske ungdomslandshold er således født i første halvår.

Årsagen er et fænomen, der kaldes relativ alderseffekt (RAE).

Det betyder, at børn født tidligt på året identificeres som mere talentfulde end børn født sidst på året, fordi de er længere fremme som årgang fysisk og kognitivt.

Dansk Boldspil-Union har øget fokus på at give børn lige muligheder, så måske er der stadig håb for efterårsbørn.

***

Maria Skelbæk-Bundesen fortryder, at hun har ladet sin 11-årige søn få de to vaccinestik mod corona.

Det gør hun efter den seneste tids historier om, hvorvidt det egentlig er nødvendigt at vaccinere børnene. Og det gør hun især på baggrund af tirsdagens melding fra Sundhedsstyrelsen om, at man lige nu revurderer anbefalingerne om vaccine til de 5-11-årige.

- Nu virker det som en forhastet beslutning, at børnene skulle have vaccinen, siger Maria Skelbæk-Bundesen, der er forlagsredaktør, til TV 2.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, siger til Politiken, at overvejelserne skyldes den mildere Omikronvariant, et kommende sæsonskifte og en smittekurve, der snart vil knække på grund af stor immunitet i befolkningen.

Jeg vil gerne undgå at putte noget i mine børn, som ikke er nødvendigt

Ifølge flere eksperter virker det da også som en god ide at sætte en bremse i vaccinationsprogrammet til den yngre del af befolkningen.

- Der er ikke længere noget akut behov for at vaccinere de 5-11-årige, lyder det blandt andet fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Og den holdning deles altså af Maria Skelbæk-Bundesen.

- Jeg er ikke bange for, at vaccinen kan gøre skade. Men jeg vil gerne undgå at putte noget i mine børn, som ikke er nødvendigt. Og det føler jeg, at jeg har gjort, siger hun.

Over for Politiken fastholder Søren Brostrøm, at det var den rigtige beslutning, da styrelsen i november anbefalede vaccination af de 5-11-årige.

- Børnene har bidraget med nogle procentpoint til den samlede befolkningsimmunitet, som er årsag til, at covid-19 ikke er en samfundskritisk sygdom, lød det blandt andet.

Men Maria Skelbæk-Bundesen køber ikke forklaringen om, at børnevaccinationerne har spillet en rolle for at opnå det åbne og restriktionsfrie samfund, vi har i dag.

- Det skyldes vel i højere grad, at folk ikke bliver særligt syge af Omikronvarianten. Det er selvfølgelig nemt at være bagklog, men jeg synes generelt, at man burde have været mere afventende med at anbefale vaccination til børn, siger hun.

Maria Skelbæk-Bundesen henviser blandt andet til, at vores nabolande Norge, Sverige og Tyskland endnu ikke har anbefalet vaccinen til de 5-11-årige.

At Sundhedsstyrelsen er gået i tænkeboks, har også fået konsekvenser i skolelærer Mette Kargos familie. Hendes to børn på ni og 11 har fået det første stik, mens den ældste på 15 har fået to.

- Jeg kan ikke se, hvad det nytter at give de yngste andet stik nu, siger hun til TV 2.

Mette Kargo er udmærket klar over, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har ændret sine anbefalinger, men altså blot overvejer det. Og modsat Maria Skelbæk-Bundesen fortryder hun heller ikke, at hendes børn er blevet stukket.

- Jeg har tillid til sundhedsmyndighederne, når de siger, at det var rigtigt at anbefale det i november, siger hun.

Men når sundhedsmyndighederne nu revurderer, om vaccinestikket egentlig er nødvendigt, smitter det af på Mette Kargos egne overvejelser, forklarer hun.

Og derudover har hele familien været smittet med corona i januar, hvor børnene ikke fik nogen voldsomme symptomer. Det har også været medvirkende til, at det ikke længere giver mening for forældrene igen at sende børnene under nålen.

- Sygdommen har jo givet noget immunitet, og derudover tror jeg sagtens, de små, friske kroppe kan klare at blive smittet igen, så længe det er Omikronvarianten, siger hun.

Mette Kargos datter har selv givet udtryk for, at hun gerne vil stikkes anden gang. Skulle en ny og farligere variant opstå, er det også muligt, hun får lov. Men på nuværende tidspunkt har den 11-årige datter altså fået nej.

- Vi tror simpelthen ikke på, det er nødvendigt, siger Mette Kargo.

Ifølge Camilla Foged, der forsker i vaccinedesign på Københavns Universitet og rådgiver Sundhedsstyrelsen om vaccination, er det bedst for de 5-11-årige at få stik nummer to, hvis de allerede har fået stik nummer et.

- Delvis immunitet er ikke specielt godt, for der har virus frit løb, siger hun til TV 2.

Forskeren mener ikke, det kan skade at stoppe efter et enkelt stik, men hun understreger samtidig, at den fulde beskyttelse først indtræffer ved det andet.

Ligesom virolog Allan Randrup mener Camilla Foged heller ikke, at det længere ser ud til at give mening at begynde vaccinationsforløb hos de 5-11-årige. Hun venter dog med at afgive endelig dom, til hun har set de sundhedsfaglige vurderinger, der måtte komme fra sundhedsmyndighederne.

41,8 procent af børn i alderen 5 til 11 år i Danmark har fået første vaccinestik mod coronavirus. 31,9 procent er færdigvaccineret.

Sundhedsstyrelsen vil ikke stille op til interview med TV 2, men understreger, at anbefalingerne på nuværende tidspunkt er uændrede.

Et heftigt opgør har i løbet af onsdagen udspillet sig i retten på Frederiksberg mellem forfatter Sara Omar på den ene side og komiker Omar Marzouk og filminstruktør Manyar Parwani på den anden side.

Striden handler om, at filminstruktøren gennem 2018 og 2019 har fulgt den prisbelønnede forfatter for at lave en dokumentar om hendes liv. Her oplevede han ifølge sin egen udlægning, at Sarah Omar ikke levede under politibeskyttelse og slet ikke var så truet, som hun havde fortalt om ved flere lejligheder.

Det ville han have med i sin film, men nu forsøger den kendte forfatter at få nedlagt forbud mod, at filmen bliver lavet færdig og vist.

I retten på Frederiksberg ankom Sarah Omar ledsaget af to vagter. Forfatterens blik var slået ned under det lange sorte hår med den karakteristisk grå lok fortil. Omar Marzouk ankom iført en hvid sweater og en bemærkning om, at "der søreme er fuldt hus i dag".

Komikeren er en del af konflikten, fordi han har været producer på dokumentarfilmen og har skudt penge i foretagendet. Han har i et opslag på Facebook skrevet, at projektet har fået ham til at gå konkurs.

Optagelserne til dokumentaren begyndte i 2018, hvor Sarah Omar indgik et samarbejde med instruktøren Manyar Parwani, der ville følge forfatteren i hendes succesrige karriereforløb.

Hun havde i 2017 udgivet bogen ’Dødevaskeren’, der blev en kæmpe succes, og som afdækkede skyggesider i det muslimske miljø i Danmark og Kurdistan. De voldsomme beskrivelser af volden og den strenge sociale kontrol i det muslimske miljø skal havde givet den unge forfatterinde fjender, som vil hende det ondt.

Sara Omar har tidligere i forløbet udsendt en pressemeddelelse via et kommunikationsbureau, hvor der står, at hun forsøger at få nedlagt forbud mod visningen af filmen, fordi hun under optagelserne "blev tvunget til at fremkomme med ytringer og udvise adfærd, som var instrueret og fabrikeret".

Ifølge forfatteren var formålet med filmen at stemple hende og lukke munden på hende.

I retten på Frederiksberg havde hendes advokat indkaldt hendes læge til at spørge ind til Sarah Omars helbredsmæssige forhold. Blandt andet i forhold til forløbet med det kuldsejlede filmprojekt.

- Det har været meget ubehageligt for Sara flere gange i det her forløb med filmen. Som enkelt episode har det ikke fyldt. Men vi har talt om det, i forbindelse med at hun har ptsd som følge af sine oplevelser i barndommen og tidligere i livet, fortalte praktiserende læge Nanna Kirkebjerg.

Da det var den anden parts tur til at udspørge lægen, afbrød Sarah Omar.

- I skal bare vide, jeg er som en fugl Føniks, og jeg rejser mig igen lige meget, hvor meget i angriber mig, sagde hun med en spinkel stemme.

Efter samarbejdet mellem forfatteren og filminstruktøren blev afbrudt i 2019, har Omar Marzouk og Manyar Parwani flere gange skrevet på de sociale medier, at deres film ville indeholde store afsløringer om Sara Omar. Retssagen har været omring flere temaer omkring truslerne mod Sara Omar og forløbet i forbindelse med det langstrakte filmforløb.

Da Sara Omar selv skulle have stillet supplerende spørgsmål, var temperamentet flere gange ved at koge over.

Blandt andet da en af advokaterne spurgte ind til indgåelsen af en ny kontrakt i august 2019, efter at projektet havde været sat på pause. Forfatteren forklarede blandt andet, at hun ville have sat en passage ind i kontrakten om, at man skulle tale ordentligt til hinanden.

- Jeg ringer til Omar Marzouk og Manyar Parwani og er meget frustreret. Hvorfor har jeg ikke noget at skulle have sagt? Hvorfor har de taget afsnittet ud om, at man skal tale ordentligt til hinanden? Jeg har det skidt. Jeg har lige fået et ptsd-anfald og har det dårligt fysisk og psykisk. Der var ikke styr på en skid, sagde hun.

Den sidste bemærkning fik Omar Marzouk til at slå sin blyant hårdt ned i bordet og gå ud af retslokalet.

- Jeg havde behov for at trække noget luft. Der er grænser for, hvad jeg kan høre på. Vi har kørt det her meget professionelt, sagde han i en af pauserne i sagen.

I selskabet bag filmen har Rasit Ufuk Tas også haft en fremtrædende rolle som en af direktørerne, fortalte han, da han som vidne skulle afgive forklaring i Frederiksberg ret.

Han fortalte, at stemningen i begyndelsen af optagelserne var god. Men det skiftede i løbet af nogle måneder. Han huskede især én episode, hvor de skulle ud at spise en vegansk is på Østerbro.

- Det er en af de dage, hvor der har været dårlig stemning. Lige pludselig siger Manyar: "Hold kæft, din lille kurder, eller jeg smadrer dig". Det kommer helt umotiveret. Jeg tror ikke, at han vil gøre det, men generelt er stemningen bare fyldt med grim retorik, fortalte han.

Stemningen og adfærden under optagelserne har været et tema, fordi det kan sige noget om, hvorfor forfatteren ønsker filmen stoppet. Ligesom der også skal træffes afgørelse om, hvem der har rettighederne til optagelserne. Så de enten kan blive til en film eller blive smidt i skraldespanden.

7. februar er sidste retsdag i sagen.

55.001 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn ifølge Statens Serum Institut. Antallet af indlagte stiger med 22 til samlet 1092, og 20 personer er døde med virussen siden i går.

De positive prøver er fundet blandt 204.652 pcr-test. Positivprocenten ligger på 26,88 procent, hvilket er lidt lavere tirsdag, hvor den slog rekord med 28,52 procent.

Antallet af indlagte på landets intensivafdelinger falder med to til samlet 26 intensivpatienter.

Netop antallet af intensivpatienter sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tirsdag, at han fokuserer på i stedet for at fokusere på daglige smittetal.

- Mit blik er på de alvorligt syge. Jeg sidder og kigger på tal for indlagte på intensivafdelinger, som i øvrigt er faldet og faldet og er helt utroligt lavt, lød det fra Brostrøm.

Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, fremhæver det generelle indlæggelsestal ved onsdagens smittetal.

- Indlæggelsestallet ligger nogenlunde stabilt, og det glædelige er, at det ikke stiger – i hvert fald ikke kraftigt, siger Svend Ellermann-Eriksen til Ritzau.

Kontakttallet blev tirsdag opgjort til 1, hvilket betyder, at pandemien hverken aftager eller tager til.

Det fik sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at skrive på Twitter, at Danmark på landsplan står et stabilt sted i epidemien.

Danmark kunne tirsdag vinke farvel til så godt som alle restriktioner, der har præget samfundet siden efteråret. Men nogle af dem burde aldrig have været indført.

Det mener Mia Gall Grandahl, der er overlæge i psykiatri og formand for Den Lægefaglige Tænketank Atlas, som blev stiftet i kølvandet på udbruddet af coronavirus i 2020.

- Jeg synes ikke, det kan forsvares, at man har lukket skolerne ned. Det er en politisk beslutning. Det er ikke en sundhedsfaglig beslutning, siger hun til TV 2 FYN.

Det er ude af proportioner at sende børnene hjem, i forhold til hvad man kunne opnå

Ifølge hende er der intet bevis på, at hjemsendelser af børn og unge har haft indflydelse på smitten. Der er derimod beviser på, at det har kostet på deres mentale helbred, siger hun.

- Det vil have nogle massive konsekvenser for børn og unge, fordi det er så vigtig en tid for dem. Men det har man ikke taget alvorligt, siger Mia Gall Grandahl, der sammen med andre læger fra tænketanken har forsøgt at råbe myndighederne op uden held.

Ifølge overlægen er det i skolealderen, at børn og unge udvikler deres personlighed og relationer.

- I den alder er de i gang med at udvikle sig og finde ud af, hvem de er. De har behov for at se hinanden og snakke sammen – det er ikke nok gennem en skærm. For at udvikle sin personlighed har man brug for at snakke sammen, siger hun.

Beslutningen om at sende børnene hjem har myndighederne blandt andet begrundet med, at det skulle begrænse spredningen og dermed også være med til at sikre, at sundhedsvæsnet ikke blev overbelastet.

Den beslutning har flere virologer bakket op om. Men det er et udtryk for, at de ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok, mener Mia Gall Grandahl.

- Det er noget vrøvl. Det er ude af proportioner at sende børnene hjem, i forhold til hvad man kunne opnå, siger hun.

Der har været tidspunkter, hvor vi har lukket skolerne ned, hvor det ikke har været nødvendigt

Overlægen ser nedlukningen som et udtryk for, at politikerne har handlet i panik.

- Jeg tænker, at politikerne har tænkt, at de har gjort det rigtige. Jeg tænker ikke, at der er nogen, der har handlet i ond vilje. Men der er taget flere beslutninger under pandemien, hvor der ikke har været et fagligt belæg. Som da man skulle holde afstand udenfor, selvom virus og bakterier har meget dårlige vilkår der. Det var også en politisk beslutning, der ikke gav mening, siger hun.

En af de virologer, der har støttet nedlukningen af skolerne, er Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet. Set i bakspejlet er han dog enig i, at det ikke var nødvendigt at lukke skolerne i første omgang af epidemien.

- Der har været tidspunkter, hvor vi har lukket skolerne ned, hvor det ikke har været nødvendigt. Det er næsten en tilståelsessag, for det kan vi se på data fra Sverige, der har klaret sig godt uden skolenedlukninger, siger han til TV 2 FYN.

- Men alt er meget lettere, hvis man har facitlisten. Problemet med sådan en pandemi her er, at når man finder ud af, at man har gjort noget forkert, så er det allerede for sent.

Ifølge Allan Randrup Thomsen var det en anden sag med seneste hjemsendelse, hvor den dengang ukendte Omikron-variant var kommet til, og smitten i stor stil bredte sig blandt børnene og de unge.

- Sådan var det ikke tidligere i forløbet. Men sådan var det i december, derfor var det en god ide at sende dem hjem, siger han.

- Børn smitter helt afgjort. Det, man kan debattere, er, om et barn smitter lige så meget som en voksen. Men den smitte var under alle omstændigheder en meget betydende faktor for epidemien på det tidspunkt.

Der vil altid være forskellige holdninger, også inden for samme faggruppe, fortæller virologen. Men ifølge ham mener den største gruppe fortsat, at den seneste nedlukning var nødvendig.

Skoleeleverne blev første gang sendt hjem i marts 2020 under den første store nedlukning. Efter en måned begyndte skolerne at genåbne, da eleverne i 0.-5. klasse fik lov til at komme i skole igen.

I december samme år kom den anden store nedlukning, hvor skoleeleverne også blev sendt hjem. De mindste elever fik lov til at komme i skole igen 8. februar 2021, mens de større elever var helt eller delvist hjemsendt indtil 6. maj.

Den seneste hjemsendelse varede for eleverne i grundskolen fra 15. december 2021 til 4. januar 2022.

Ifølge Mia Gall Grandahl fra tænketanken Atlas blive det sandsynligvis den sidste større hjemsendelse.

- Jeg tænker, at de (politikerne, red.) har hørt, hvad vi siger nu, så jeg er mindre bekymret for, at de skal lukke skolerne ned, siger hun.

Tirsdag meldte direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm ud, at styrelsen overvejer, hvorvidt det fortsat giver mening at anbefale coronavaccination til børn mellem 5 og 11 år.

Og det vil være en god idé ikke længere at anbefale vaccinen til børnene, mener formand for DSAM, Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen.

Hun påpeger, at man godt kan tilbyde vaccinen til børn uden at anbefale den, så dem, der af den ene eller anden grund ønsker at lade deres barn vaccinere, kan gøre det.

- Når jeg sidder i min stol på min klinik i Hobro, hvor jeg er praktiserende læge, har jeg tit de her samtaler med forældre, der er i tvivl, om de skal gøre det eller ikke skal gøre det. Det kan godt være svært at rådgive nøgternt, for barnet bliver ikke sygt af Omikron, men heller ikke af vaccinen. Og så spørger forældrene, hvorfor de så overhovedet skal vaccinere deres barn, og det er jo af hensyn til resten af samfundet, siger Bolette Friderichsen.

Samtidig påpeger hun, at vaccinetilslutningen blandt de yngste børn generelt er lavere end i resten af befolkningen, og det, mener hun, er iøjnefaldende.

- Jeg synes, det kan være svært at argumentere for at vaccinere børnene. Og jeg tænker, at vi skal tænke på at bevare befolkningens tillid, når vi kommer med anbefalinger. Det underminerer tilliden, når man kommer men en anbefaling, som folk ikke kan se meningen i, lyder det fra formanden.

Årsagen til Sundhedsstyrelsens udmelding er dels den mildere Omikron-variant, dels det sæsonskifte, vi er på vej ind i, og dels, at smittekurven ifølge Søren Brostrøm vil knække på grund af befolkningsimmunitet.

Ole Frilev Olesen, direktør i European Vaccine Initiative, slår fast, at vaccinerne er gode, sikre og virker, og da myndighederne sidste år anbefalede at vaccinere børnene mod coronavirus, var det det rigtige at gøre.

Måske var det på tide at vælge en anden strategi nu

Dengang var scenariet et helt andet, fordi det var Delta-varianten, som var udbredt.

- Nu ser det anderledes ud. Dels er Omikron mildere end Delta, og dels står vi et andet sted nu. Hvis man først nu begynder at få sit barn vaccineret, vil jeg sige, at man har misset toget, for før vaccinen har en effekt, er vi i slutningen af marts, og der vil smitten formentlig være faldende, siger Ole Frilev Olesen.

Han understreger dog, at vaccinen giver beskyttelse, og at der findes særligt udsatte børn, som kan blive syge, hvis de bliver smittet med Omikron. Men for sunde og raske børn er meldingen klar:

- Hvis børnene bliver vaccineret nu, er det lidt ligesom at bruge myggebalsam om vinteren, lyder det fra direktøren.

Bolette Friderichsen fra DSAM påpeger, at myndighederne under pandemien har bedt børnene om at "tage en for holdet" ved eksempelvis at sende dem hjem fra skole.

- Måske var det på tide at vælge en anden strategi nu, siger hun.

Fra en af de organisationer, som repræsenterer forældrene, lyder det, at den følger myndighedernes anbefalinger, og at det derfor er vigtigt med meget klar kommunikation, hvis der bliver ændret i dem.

Derudover er det vigtigt, at myndighederne understreger, ændringen ikke skyldes, at vaccinerne skader børnene.

- Jeg tror, man skal være tydelig omkring det, så folk ikke tænker: "gud, har jeg gjort noget forkert ved mit barn", siger Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation, FOLA.

Hun fortæller, at hele samtalen om vacciner har fyldt meget både blandt forældre, men også blandt de større børn.

- Anbefalingen har jo nærmest været et krav, så der vil være stor forskel på den snak, der er i garderoben, når man henter sit barn, alt efter om det er en anbefaling eller bare et tilbud, siger hun.

En af de forældre, som ikke har vaccineret sine børn, er Maiken Kristensen. Hun er selv vaccineret, men er usikker på, hvad det kan betyde for børnene på lang sigt, hvis de bliver vaccineret, og af den grund har hun fravalgt det.

- Vi har haft corona, og mine børn var ikke mere syge end af en influenza. Så jeg synes, det vil være fantastisk (at droppe anbefalingen, red.), siger Maiken Kristensen.

Hun understreger, at hun ikke vil være bagklog, og at hun ikke har noget imod dem, der har ladet deres børn vaccinere.

- Men mine børn skal ikke vaccineres for at passe på ældre. De bliver heller ikke vaccineret mod influenza, og den florerer også hvert eneste år, lyder det fra Maiken Kristensen.

Som vanligt båret af salget af medicin til behandling af diabetes kan Novo Nordisk onsdag morgen levere endnu et rekordregnskab.

Divisionen, der dækker produkter mod diabetes og fedme, øgede sit salg med 13 procent til 121,6 milliarder kroner i året.

- Vi er meget tilfredse med den dobbeltcifrede vækst i 2021 og fremgangen vi har gjort i vores strategiplan.

- Resultatet reflekterer, at næsten 35 millioner mennesker med diabetes verden over nu nyder godt af vores behandling, skriver administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen i regnskabet.

Samlet steg Novo Nordisks omsætning til 140,8 milliarder kroner i 2021 mod 126,9 milliarder i 2020. Resultatet steg til 47,8 milliarder kroner mod 42,1 milliarder kroner året før.

Den voldsomme fremgang er i høj grad båret af Novo Nordisks nyere midler til behandling af diabetes. Midler kaldet GLP-1-analoger.

Det er stoffer, der stimulerer bugspytkirtlens produktion af insulin. De gives derfor tidligere i behandlingen.

Novo Nordisk var nogle af blandt de allerførste på markedet med midlet Victoza. Siden er midlerne Ozempic og Rybelsus kommet til. Samlet solgte Novo Nordisk GLP-1-analoger for 53,6 milliarder kroner i 2021.

Dermed er salget af den type medicin langsomt ved at overhale salget af klassisk insulin. Det solgte Novo Nordisk for 56 milliarder kroner af i 2021.

Salget af klassisk insulin faldt dog med en procent i året, mens salget af GLP-1-analoger steg med 28 procent.

I en potentielt ny multimilliardforretning bliver midlet også brugt mod fedme.

Og på trods af leveringsproblemer kunne Novo Nordisk i 2021 levere en vækst på 50 procent inden for behandling af fedme til 8,4 milliarder kroner.

Novos andet forretningsben inden for blødersygdomme og væksthormon solgte for 19,2 milliarder kroner i 2021.

I 2022 venter Novo Nordisk at salget fortsætter med at stige. Mere specifikt med 11-15 procent.