På tirsdag er restriktioner fortid, og covid-19 vil ikke længere være en samfundskritisk sygdom. Igen.

Genåbningen kan dog betyde et uoverskueligt pres på sygehusene, hvis der kommer markant flere sygemeldinger. I værste fald risikerer sygehusene kun at kunne opretholde akutte behandlinger. Det siger Overlægeforeningens formand Susanne Wammen, der er overlæge på Rigshospitalet.

- Forhåbentlig er det kun i en kortere periode, indtil smittekurven knækker, men indtil da må fokus være på de mest syge patienter. Vi må ikke ende i en situation, hvor vi ikke har ressourcer til at behandle akut og kritisk syge patienter, siger hun.

Selvom Omikron-varianten har fjernet presset på intensivafdelingerne, så er der stadig høj samfundssmitte - også blandt sygehuspersonale. Derfor er landets overlæger bekymret for sygehusenes kapacitet.

Det viser en undersøgelse lavet af Overlægeforeningen på vegne af TV 2.

Ud af 135 adspurgte overlæger svarer knap fire ud af fem, at de er under ekstraordinært højt pres i januar grundet sygdom blandt de ansatte.

Samtidig svarer tre ud af fire, at de frygter for deres afdelings kapacitet, hvis ikke smittetallene falder inden foråret.

Der har ikke været fuld bemanding på sygehusene i måneder nu grundet sygdom blandt ansatte, siger Susanne Wammen, og det betyder flere aflysninger.

- Hvis du nu brækker benet og har åbent brud, så skal du nok blive opereret. Men lad os sige, du har et korsbånd, der bliver revet over, så kan det godt være, du må klare dig med en skinne de næste tre måneder.

Ked af politikernes løfter

Et stort emne på sygehusene lige nu er behandlingsgarantien, som blev genindført sidste uge.

Den betyder, at patienter har ret til behandling på privathospital, hvis de ikke kan få behandling i det offentlige sundhedsvæsen inden for 30 dage.

I øjeblikket er det majoriteten, der ikke kan få tilbudt behandling inden for tidsfristen, og sygehusene sender derfor mange videre til privathospitalerne.

Det er dog langt fra alle, der kan sendes videre, forklarer Susanne Wammen. For højtspecialiserede operationer skal udføres i sygehusvæsenet.

- Jeg er ked af, at man fra politisk hold siger, at man genindfører behandlingsgarantien, og at man nu kan blive behandlet, siger overlægen.

TV 2 har tidligere beskrevet, hvordan en enkelt afdeling på Hvidovre Hospital i øjeblikket aflyser 16 højtspecialiserede operationer hver uge grundet sygdom. Nogle får aflyst deres operationer flere gange.

Og det billede er gældende over hele landet, siger overlægernes formand.

- Det må være forfærdeligt for patienten. Hvis de har familie eller er i arbejdsalderen, så er det jo ikke et spørgsmål om den enkelte person, for det påvirker også deres omgivelser.

Hun tilføjer, at hvis man som tidligere nævnt har et revet korsbånd, der ikke kan behandles, kan det få alvorlige konsekvenser for eksempelvis håndværkeren.

Tusindvis af læger smittet i januar

Over hele landet er hobetal af danskere blevet syge med covid-19, siden Omikron-varianten begyndte at brede sig som ringe i vandet.

De stigende smittetal har både skabt begejstring og bekymring, fordi de på den ene side kan give Danmark flokimmunitet og på den anden side presser samfundsnødvendige erhverv.

Det afspejles også på hospitalerne, hvor læger ringer og melder sig syge oftere og oftere.

Mens der fra epidemiens begyndelse frem til den sidste uge i 2021 var registreret 2889 smittetilfælde blandt hospitalslægerne, er yderligere 2653 blevet smittet på blot fire uger. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

- Vi er langt fra at have været smittet alle sammen. Den her udvikling bliver ikke brudt af, at vi genåbner. Jeg hilser velkommen, at samfundet åbner, men der vil gå noget tid, før vi har nok personale på arbejde, siger Susanne Wammen.

I alt har 5542 hospitalslæger været smittet. Sidste uge alene testede 1141 hospitalslæger positive for coronavirus.

Sygehusene kan i de kommende uger derfor blive nødt til at prioritere patienter med akutte sygdomme og skader, fordi der ikke er det nødvendige personale, siger Susanne Wammen.

- Det er et problem, at vi står med daglige sygemeldinger. Selvom isolationstiden er sat ned, så er en medarbejder stadig ude af drift, når de er syge, og det kan mærkes.

Sygehusenes pukkel er stor

De mange udskudte operationer og andre behandlinger har skabt en pukkel i sundhedsvæsenet, som vil tage længe at få udmøntet, siger Danske Regioners formand Stephanie Lose (V).

Hun mener ikke, at problemet med sygehusenes kapacitet bliver bedre af, at færre bliver indlagt med coronavirus, så snart pandemien har toppet. Det sagde hun onsdag til TV 2.

- Det tager desværre længere tid at opbygge den ekstra kapacitet, det kræver, end det gør at opbygge en pukkel, lød det fra Stephanie Lohse.

Hun så gerne, at al kapaciteten i det private sundhedsvæsen aktiveres, og at sundhedsvæsnet får øget fokus på rekruttering og fastholdelse i den kommende tid.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) svarede onsdag aften i tv-programmet Lippert på TV 2 NEWS på, om regeringen har en plan, der sørger for, at danskerne ikke sidder fast på lange ventelister for at få operationer.

- Det er sammen med vores regioner - vi vil bruge både det offentlige og private kapacitet og måned for måned sikre, at vi kommer tilbage til normalen.

Minkavlernes formand, Tage Pedersen, fik indtryk af, at der var trykket på panikknappen i embedsapparatet den 3. november 2020.

Tage Pedersen var gået fra et møde med daværende fødevareminister Mogens Jensen (S), der havde gjort det klart, at der skulle fart på minkaflivningerne.

Ikke længe efter ringede Henrik Studsgaard, departementschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, til minkformanden.

Torsdag fortæller Tage Pedersen i Minkkommission om opkaldet, hvor han beskriver topembedsmanden som urolig og stresset.

- Nu skal det gå endnu hurtigere, end det skulle for en halv time siden. Det bekymrer mig, siger Tage Pedersen.

Bonus ville dække omkostninger

Studsgaard nævnte muligheden for en tempobonus - at minkavlere kunne få en kontant betaling for hvert dyr, de slog ned inden en given dato - og han ville vide, om minkbranchen mon ville være med på den idé.

Efter at have vendt det i bestyrelsen i Kopenhagen Fur vender Tage Pedersen tilbage med et "ja" til embedsmanden.

Hvis minkbranchen skal aflive dyrene på cirka halv tid i forhold til det normale i pelsningssæsonen, vil det nemlig kræve ekstra hænder, skiftehold og i nogle tilfælde nattevagter.

En bonus for aflivning vil derfor kunne dække nogle af de ekstra omkostninger, som branchen forventer, fortæller Tage Pedersen.

Men telefonen ringer senere på aftenen 3. november 2020. Det er Henrik Studsgaard igen, og nu er han endnu mere bekymret, husker Tage Pedersen.

- Der er han endnu mere i panik, siger Tage Pedersen.

Minkformanden fortæller, at han ikke kunne få at vide, hvorfor panikken voksede, men han fik et indtryk af, at embedsværket havde trykket på panikknappen.

Det var den 3. november, at det blev besluttet i regeringens koordinationsudvalg, at alle danske minkbesætninger skulle slås ned.

Det var af hensyn til folkesundheden, da der var frygt for, at fremtidige vacciner ikke ville være særligt effektive over for fremtidige vacciner.

Den 4. november får minkavlernes formand efter tre udsættelser et opkald fra fødevareministeren, som overbringer beskeden om minkbranchens de facto lukning.

Samme eftermiddag går statsminister Mette Frederiksen (S) på tv og fortæller, at alle mink skal aflives. Senere blev det klart, at der ikke var lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet på dette tidspunkt.

Tage Pedersen spurgte ikke regeringen eller embedsværket, om der var lovgrundlag for beslutningen.

- Jeg havde ikke fantasi til at spørge nogen om, om man kan det.

- Hvis man ved alt skal spørge, om staten har lov til det, så bliver det et svært samfund at være i, siger minkavlernes formand.

Sygeplejersker, SOSU'er, læger og andet personale ansat af Region Midtjylland, hvor Hedensted og Horsens kommuner ligger, kan se frem til en fyring, hvis de bliver langtidssygemeldt med senfølger efter coronasmitte.

Sådan lyder det fra Region Midtjyllands koncerndirektør, Ole Thomsen.

For ham er fyringer nogle gange den ultimative løsning, som regionen kan være tvunget til at benytte.

- Jeg kan ikke se, at vi kan have medarbejdere ansat og hæve løn i 10 eller 20 år, uden at de faktisk arbejder på hospitalerne, så der skal findes en eller anden løsning på det hul, sagde Ole Thomsen onsdag aften til TV2 Østjylland.

Ifølge koncerndirektøren har regionen "med tålmodighed og opfindsomhed" gjort, hvad de kunne for at hjælpe medarbejderne tilbage på arbejde, og han er heller ikke uden forståelse for, at sundhedspersonalet har været udsat for en særlig belastning, påpeger han.

- Vi har været vant til at behandle smitsomme sygdomme, men det her har haft en volumen, som vi ikke er vant til, så derfor anerkender jeg, at der kan opstå et hul for nogle medarbejdere, der er langtidssyge, og har svært ved at se, at de kan vende tilbage til deres arbejde, og der har vi ikke en anderledes løsning end vi har til andre, der ikke kan vende tilbage til deres arbejde, siger Ole Thomsen, som kalder det "skrækkeligt når nogen bliver syge af deres arbejde".

27-årig plejede at knokle

En af dem, der kan blive ramt af fyring er 27-årige Anna Nygaard Drivsholm, der som sygeplejerske er blevet langtidssyg af at arbejde med coronapatienter.

- Jeg plejer at sammenligne det med, at når der har været soldater i krig. Så står der en masse klar til at tage imod dem og hjælpe dem, også på sigt. Det skærer mig i hjertet, at vi ikke har samme sikkerhed endnu. Det er er lidt tankevækkende, at os, der går i front ved at hjælpe i pandemien, os der falder i krigen, at vi ikke selvfølgelig skal have hjælp så lang tid, vi har brug for det.

Hun er en af flere sygeplejersker, der har haft rigtig svært ved at komme tilbage i arbejde, og TV2 Østjylland kender til mindst et eksempel på en sygeplejerske fra Silkeborg, der endte med den ultimative løsning – fyring.

Løsningen kan være en fond

Der er flere tilfælde, hvor medarbejderne kun kan arbejde så få timer, at det ifølge koncerndirektøren ikke hænger sammen, og modsat forsvaret har hospitalerne ikke en veteranordning for dem, der er gået i stykker af jobbet.

- Og så kan vi komme i situationer, hvor vi kan blive nødt til at afskedige, og det er meget, meget ulykkeligt. Det er det altid, hvis man bliver afskediget, fordi man er langtidssyg, men vi kan komme dertil, og så har vi faktisk ikke noget alternativ.

Ifølge koncerndirektøren skal der findes en løsning, og det skal ske i samarbejde mellem Sundhedsministeriet og regionerne.

Han ved, at Sundhedsministeriet og ministeren allerede er opmærksom på problematikken, bemærker han.

- Jeg mener, at det er noget, der skal oprettes en fond for at understøtte, skabes en lov for at skabe rammer for, siger Ole Thomsen.

Der har været 51.033 nye smittetilfælde med coronavirus det seneste døgn, oplyser Statens Serum Institut.

Dagens smittetal er det højeste under epidemien i Danmark.

Samtidig er der torsdag 955 indlagte på de danske hospitaler, som er testet positive for coronavirus. Det er 17 flere end onsdag.

Det er dog ikke alle indlagte, der er på hospitalet på grund af coronavirus.

37 af de indlagte er så syge, at de ligger på en intensivafdeling, og 22 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er registreret yderligere 18 coronarelaterede dødsfald.

Som at snuble i målet

Den nye smitterekord ærgrer professor emeritus på Aarhus Universitet, Eskild Petersen.

- Epidemien udvikler sig stadig. Der er ingen tvivl om, at selvom Omikron-varianten giver lavere chance for at blive indlagt på intensiv, så vil det meget høje smittetal give flere indlæggelser, siger han.

Ikke mindst genåbningen, som træder i kraft på tirsdag, betyder blandt andet, at nattelivet kan vende tilbage for fuld kraft. Og det vil få indlæggelsestallet til at stige, lyder vurderingen fra Eskild Petersen.

Samtidig forventer han dog, at smittetallet vil toppe indenfor de næste par uger.

Derfor undrer det ham også, at regeringen allerede fra 1. februar vil slippe restriktionerne.

- Vi har klaret det rigtig fint meget af tiden. Hvorfor stopper vi så lige her? Som jeg ser det, er det som at snuble i målet. Vi er næsten der, hvor vi gerne vil være. Hvorfor så puste til ilden til sidst, spørger Eskild Petersen.

Kan virke paradoksalt

På onsdagens pressemøde uddybede statsminister Mette Frederiksen (S), at genåbningen kan virke paradoksal med de rekordhøje smittetal, der er netop nu. Men fordi de færreste bliver alvorligt syge og indlagt med corona, er det muligt at genåbne Danmark helt igen, lød det.

- Det er med optimisme, at vi kigger fremad. Foran os venter et forår og en sommer med lyse nætter, kram og festivaler, sagde statsministeren.

En række smitteforbyggende tiltag bør dog fortsat gælde, ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke. Den anbefaling lød også tirsdag fra Epidemikommissionen.

Det gælder eksempelvis hjemmetest, hvis man skal være sammen med særligt sårbare. Der vil også fortsat være mulighed for PCR-test, så man kan få bekræftet sin positive hjemmetest.

Desuden vil hospitaler og plejehjem blive opfordret til fortsat at kræve mundbind og coronapas for besøgende.

Danmark er det land i verden, hvor flest har taget imod vaccinen.

I alt har 80,6 procent af befolkningen fået mindst to stik. 60 procent har fået tre stik.

TDC's netværk er igen oppe at køre, efter en landsdækkende netværksfejl torsdag ramte teleudbyderen.

Det oplyser TDC's pressechef, Louise Klinge, til TV 2.

Fejlen ramte som "udgangspunkt" kun TDC's erhvervskunder og gjaldt både for ind- og udgående opkald - på både fastnet- og mobiltelefoner.

TDC undersøger nu, hvor mange kunder der blev ramt af nedbruddet.

TV 2 har været i kontakt med Yousee Mobil, som bruger TDC's netværk. Også deres kunder har været ramt af dagens nedbrud.

Foruden Yousee bruger en række mindre teleselskaber TDC' netværk - eksempelvis Telmore.

Tidligere på dagen oplyste TDC, at der ingen indikationer var på, at fejlen skulle have påvirket opkald til alarmcentralen.

Flere offentlige institutioner ramt

Flere andre myndigheder, blandt andet Sundhedsstyrelsen og Ankestyrelsen oplyste tidligere, at borgere ikke kunne ringe til dem.

Region Hovedstaden skrev på Twitter, at det ikke var muligt for TDC-kunder at ringe til lægevagten på 1813.

Derfor opfordrede regionen til, at man lånte en telefon, der ikke har TDC som udbyder, hvis man skal ringe 1813.

Døden er en naturlig del af det at være menneske, og det er ikke en tragedie, hvis sygdom på et tidspunkt forhindrer os i at leve videre.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen på pressemødet onsdag aften.

Her blev hun bedt om at forholde sig til den kritik, en overlæge på Rigshospitalet fremsatte i Altinget 3. januar.

Morten Ziebell skrev en kronik, hvor han stillede spørgsmålet: Hvorfor må man ikke dø mere?

Han har oplevet en acceleration i opfattelsen af, at ingen må dø, og ser politikeres udtalelser om, at man ikke må dø af corona, som en del af årsagen. Som da statsministeren på et af de første coronapressemøder omtalte hvert eneste dødsfald som en tragedie:

- 187 er ulykkeligvis døde. Hvert eneste dødsfald er en tragedie. Mine tanker og medfølelse går til jer efterladte, sagde statsministeren 6. april 2020.

Men det var ikke rimeligt, mener Morten Ziebell, som er ledende overlæge på hjerne- og neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet.

- Det kan man ikke tillade sig at sige, sagde han til TV 2 5. januar 2022.

- Vi skal ikke være bange for at dø

Men det mener statsministeren godt, at man kan. Det er vigtigt at forstå hendes ord i den sammenhæng, de blev sagt dengang, understregede hun.

- Det, jeg mente, var, at hvis vi havde ladet pandemien rase, ville vi givet vis have haft mange flere dødsfald – også dødsfald, vi kunne have undgået – og det, synes jeg faktisk, havde været en tragedie, sagde Mette Frederiksen på pressemødet onsdag aften, hvor hun annoncerede, at alle coronarestriktioner ophæves i næste uge.

Udtalelsen var ikke et udtryk for, at statsministeren er "forskrækket i forhold til døden", lød det.

I sin kronik skrev Morten Ziebell, at en mand sidst i firserne, som er "mæt af dage", ikke kan få lov til at dø i ro og fred. Fordi døden er blevet et problem, som skal løses og bekæmpes.

Pointen med hans indlæg, skrev han, var, at det er blevet skamfuldt at dø i Danmark, og at sundhedsvæsenet har spillet fallit, når vi dør, selvom det skal ske for os alle en dag.

- Vi skal ikke være bange for at dø. Når nogle spørger, om man ikke på et tidspunkt skal have lov til at dø i fred, mener jeg, at det skal man, sagde Mette Frederiksen.

- Så hvis jeg spørger dig, om ethvert dødsfald er en tragedie i dag, vil du så svare nej, spurgte Altingets journalist.

- Nej, svarede statsministeren. Det er det, hvis man vælger at lade en pandemi rase uden at gøre det, man har mulighed for. Jeg står ved den danske strategi, som jo har været den samme i to år.

Strategien har ifølge Mette Frederiksen handlet om tre ting: at undgå overdødelighed og for mange alvorligt syge, at undgå overbelastning af sundhedsvæsnet og at få den danske økonomi godt gennem pandemien.

Frontlinjearbejdere som teknikere, lagerarbejdere, butiksansatte og folk i sundhedssektoren er blevet kastet ud i brug af ny teknologi under pandemien. Især har mange af dem fået Microsoft Teams mellem hænderne, og nu leverer Microsoft en hel flok nye Teams-funktioner designet til den medarbejdergruppe.

Danmark har fået titlen som det første land i EU, der vil skrotte coronarestriktionerne.

Det skriver det amerikanske medie Politico efter gårsdagens pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte en genåbning fra næste uge.

Under hele pandemien har Danmark været et skridt foran

Det svenske medie Expressen

Og det har fået flere lande til at vende opmærksomheden mod Danmark.

Forbløffer naboerne

Det gælder blandt andet vores naboland mod syd, hvor den tyske tabloidavis Bild skriver om lempelserne under overskriften "Was ist denn mit Dänen los?"

På dansk kan det oversættes til "Hvad er der i vejen med danskerne?"

Avisen hæfter sig ved, at myndighederne vil genåbne samfundet til trods for de rekordhøje smittetal.

- Et skridt foran

Også på den anden side af Øresundsbroen vækker den danske genåbning opsigt.

For samme dag den danske statsministers udmelding om en genåbning faldt, forlængede de svenske myndigheder landets coronarestriktioner med to uger.

- Under hele pandemien har Danmark været et skridt foran og haft mere omfattende restriktioner end Sverige, står der i den svenske avis Expressen.

- Når Danmark genåbner samfundet, er de igen et skridt foran.

Bider mærke i stabile coronatal

Fokus bliver også rettet mod Danmark i de britiske og amerikanske medier.

Blandt andet i The Guardian og The Washington Post, som bider mærke i, at Danmark og Sverige går i to forskellige retninger i deres coronastrategi.

Det bemærker også det amerikanske finansmedie Bloomberg, som skriver, at Danmark er et skridt foran sine nordiske naboer – også selvom Omikron har spredt sig hurtigere i Danmark i forhold til andre lande.

Ønsker at fastholde ét krav

Fra tirsdag i næste uge vil der ikke længere være krav om mundbind og coronapas.

Dog kan hospitaler og plejehjem godt kræve, at besøgende skal bære mundbind.

Derudover må alle erhverv åbne igen – heriblandt natteliv, spillehaller, legeland og forsamlingshuse.

Forsamlingskravet om 500 personer indendørs ophører, og serveringssteder må igen udskænke alkohol og holde åbent til langt ud på natten.

Ved indrejse til Danmark ønsker regeringen dog fortsat at fastholde krav om test for personer, som ikke er vaccineret eller tidligere smittet.

Afskaffelsen af restriktionerne kræver opbakning fra et flertal i Folketinget.

Tusindvis af danskere smittes hver dag med corona, og rekorden for flest nye smittede på et døgn overgås på ugentlig basis.

Onsdag blev det afgjort, at danskerne på trods af udbredt smitte i samfundet kan se frem til en normaliseret hverdag og et liv næsten helt uden coronarestriktioner.

Men er vi virkelig der, hvor vi tør tro på, at coronaepidemien i Danmark ebber ud, og hvordan ved vi, at udviklingen, vi har set de seneste to vintersæsoner, ikke gentager sig efter sommeren? De spørgsmål vender vi tilbage til.

For med udgangen af januar skal coronavirus ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og det betyder, at de restriktioner, der er betinget af den kategorisering, ikke videreføres efter 31.januar.

Det fortalte statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag aften. Det sker på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen.

Corona kommer igen til efteråret enten som Omikron eller som en ny variant med et nyt navn fra det græske alfabet

Viggo Andreassen, lektor i matematisk epidemiologi Deja-vu til efteråret er "ikke utænkeligt"

Viggo Andreassen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, mener heller ikke længere, at det ville kunne forsvares at fastholde corona som samfundskritisk.

Det skyldes i høj grad sammenhængen mellem de høje smittetal og de dertilhørende relativt lave indlæggelsestal.

Alligevel mener lektoren, at vi skal være meget forsigtige med at antage, at vi i denne omgang vinker endegyldigt farvel til corona.

Der kan være et ubehageligt deja-vu i vente, når sommeren er forbi. Særligt for de, der tror, at coronaen synger på sidste vers.

- Corona kommer igen til efteråret enten som Omikron eller som en ny variant med et nyt navn fra det græske alfabet. Men omfanget af det kan vi ikke sige noget om endnu, siger Viggo Andreassen.

Dog er han overbevist om, at eventuelle restriktioner bliver i mindre omfang, end det vi så i 2021 og 2020.

- Al den erfaring og læring fra de seneste to år har gjort os langt bedre i stand til at håndtere udviklingen af både eksisterende og nye varianter, siger han.

Barejer er forsigtig optimist

I baren Ved Stranden 10 i indre København glæder ejer Christian Nedergaard sig over udsigten til at kunne holde åben uden restriktioner.

Helt overordnet er barejeren træt efter to lange og opslidende år, men også glad over fremtidsudsigterne, selvom han frygter, at epidemien endnu ikke er overstået.

- Jeg er forsigtig med at være optimist. Jeg tror på det, men vi har noget af et arbejde med at få genskabt tilliden til hinanden fra samfund til individ, siger han.

Christian Nedergaard ejer to vinbarer i København, og han frygter, at dette blot er en pause fra restriktioner.

Helt konkret er der nogle af tiltagene fra tiden med coronarestriktioner, som Christian Nedergaard har valgt at bibeholde, uanset om han er pålagt restriktioner eller ej.

Eksempelvis er flaskerne med håndsprit fremover en fast del af inventaret på bordene. Det samme gælder de mere strikse regler om at blive hjemme fra arbejde, hvis man er sløj.

Havde foretrukket at vente et par uger endnu

Selvom Viggo Andreassen har fuld forståelse for optimismen hos bar- og restauratørejerne, så havde han foretrukket, at lempelsen af restriktioner blev udskudt yderligere "et par uger".

- Vi skal forvente, at epidemien tager mere fart, og antallet af syge på nuværende tidspunkt er allerede ret stort, siger han.

Derfor vil der med de lempede restriktioner ske en yderlige stigning i smittetallene, og det vil ifølge lektoren presse landets skoler, institutioner og hospitaler i en periode.

- Jeg er grundlæggende enig i Epidemikommissionens indstilling, men jeg havde blot foretrukket, at lempelserne først skete, når smittekurverne var begyndt at falde, siger han.

Selvom Viggo Andreassen mener, at vi er nået langt i epidemien, er han ikke overbevist om, at vi er ved at nå til vejs ende.

Den holdning er det dog ikke alle, der deler.

WHO: Omikron kan blive slutningen på pandemien i Europa

Omikron-varianten har sendt coronapandemien ind i en ny fase og kan muligvis gå hen og blive enden på pandemien i Europa.

Sådan lød udmeldingen fra direktøren for den europæiske afdeling af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Hans Kluge, søndag i et interview med nyhedsbureauet AFP.

Viggo Andreassen er helt enig i, at der kan opnås flokimmunitet, men konstaterer samtidig, at den kan forsvinde igen, i takt med at immuniteten udvandes.

- Vi troede også, at det var slut i efteråret, og der viste det sig, at vores vacciner ikke var så effektive, som vi troede, siger han.

Også hos Statens Serum Institut (SSI) er man fortrøstningsfuld i forhold til at opnå flokimmunitet.

Årsagen er en høj vaccinationstilslutning i kombination med udbredt smitte, herunder smitte af vaccinerede.

Viggo Andreassen mener, at vi i første omgang skal glæde os over, at vi i løbet af foråret og sommeren kan nøjes med at betragte corona som "en meget stor influenza-epidemi".

- Vi ved dybest set ikke, hvordan vores verden ser ud til august, så vi må vente og se, hvilken epidemi vi står med til den tid.

Landets restauranter har været hårdt presset under corona, men på tirsdag melder hverdagen sin ankomst, når de fleste restriktioner fjernes.

Det skaber glæde hos brancheorganisationen Horesta, der repræsenterer restauranter og hoteller. En branche, der er gået glip af milliarder i omsætning under epidemien.

To års undtagelsestilstand for branchen er ifølge direktør Jannick Nytoft slut, men selv om tirsdag bliver glædens dag, er der stadig udfordringer.

- Der er ingen tvivl om, at mangel på arbejdskraft kommer til at være en af de helt store udfordringer i resten af 2022 - og måske også længere frem, siger han.

Aktuelt må restauranter kun have åbent til klokken 23.00, ligesom der skal vises coronapas, hvis man vil nyde maden indenfor på restauranten.

Men på tirsdag bortfalder de, hvilket kan give branchen mere at lave.

Trods restriktionerne har man dog allerede kunnet mærke manglen på hænder, fortæller Jannick Nytoft.

Ekstra tiltag for at få gang i turismen

Der har været særdeles godt gang i økonomien den seneste tid, og antallet af ledige i Danmark var i november, hvor de nyeste tal er fra, på det laveste niveau siden 2008.

Direktøren peger på, at dele af branchen kan skrue op for aktiviteten fra den ene dag til den anden. Men andre steder går det langsommere.

- Det kan være nogle, der er meget afhængige af udenlandske gæster, eller messer og konferencer, hvor det tager lidt længere tid, siger han.

Netop de udenlandske gæster har der været mangel på under corona, og det har blandt andet udfordret landets hoteller.

Hos brancheorganisationen Dansk Industri mener man, der er brug for ekstra tiltag for at gang i turismen igen.

Direktør Lars Sandahl Sørensen siger, at Danmark skal genvinde relevansen blandt de internationale kunder.

- Det kræver investeringer - både af virksomheder, men også af os som samfund, så vi kan få genetableret det, der engang var på turismeområdet, siger direktør Lars Sandahl Sørensen.