Kombit har offentliggjort navnene på fem prækvalificerede it-leverandører, der skal kæmpe om opgaven med udvikling, drift og vedligehold af Mit Sygefravær 2.0, der bruges i alle landets kommuner.

Sundhedsstyrelsen overvejer lige nu, om det fortsat giver mening at anbefale vaccination af børn i alderen 5 til 11 år mod coronavirus.

Det siger styrelsens direktør, Søren Brostrøm, til Politiken.

- Vi er i gang med at revurdere anbefalingen af to årsager.

- Dels fordi omikron er noget andet end delta og giver færre indlæggelser. Dels fordi sæsonskiftet er på vej, og smittekurven vil knække på grund af stor befolkningsimmunitet, siger Søren Brostrøm til mediet.

Var den rigtige beslutning i november

Tilbage i november sidste år kom anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen om, at forældre skulle lade deres børn fra 5 til 11 år vaccinere.

Der var brug for mere immunitet blandt børnene, lød det.

Og det var den rigtige beslutning dengang, holder Søren Brostrøm fast i. Det har styrelsen "aldrig været i tvivl om".

- Smitten spredte sig især i den aldersgruppe, de bragte virus videre til forældre og bedsteforældre, som kunne blive alvorligt syge af deltavarianten.

- Børnene har bidraget med nogle procentpoint til den samlede befolkningsimmunitet, som er årsag til, at covid-19 ikke er en samfundskritisk sygdom, siger han til Politiken.

Hverken Norge eller Sverige anbefaler vacciner til børn

Hvor Danmark anbefaler vaccination af de 5- til 11-årige, er det ikke tilfældet i vores nordiske nabolande.

Hverken Norge eller Sveriges sundhedsmyndigheder anbefaler en generel vaccination af børn i den aldersgruppe.

41,8 procent af børn i alderen 5 til 11 år i Danmark har fået første vaccinestik mod coronavirus. 31,9 procent er færdigvaccineret.

Tilbage i november håbede Sundhedsstyrelsen, at 70 procent i den målgruppe ville lade sig vaccinere.

Der er tirsdag fundet 45.366 nye coronasmittede i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Der er i det seneste døgn foretaget 159.049 coronaprøver, og andelen af prøver, som er positive, lander dermed på 28,52 procent, hvilket er rekordhøjt.

Antallet af indlagte, som er smittet med corona, stiger med 42, mens antallet af indlagte på landets intensivafdelinger falder med fire til i alt 28 patienter.

15 er døde med virussen i det seneste døgn.

Samtidig er kontakttallet beregnet til 1, hvilket er et fald fra sidste uges tal på 1,2. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Kurverne ser ud til at være ved at knække, skriver ministeren blandt andet.

Kontakttallet betegner, hvor mange personer en smittet person smitter, og når tallet ligger på 1, betyder det, at 10 smittede personer smitter yderligere 10.

"Helt utroligt lavt"

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, sagde tidligere på dagen til TV 2, at det ikke er de høje smittetal, han fokuserer på.

- Mit blik er på de alvorligt syge. Jeg sidder og kigger på tal for indlagte på intensivafdelinger, som i øvrigt er faldet og faldet og er helt utroligt lavt, sagde han.

Og netop tallet for intensivpatienter smittet med covid-19 er altså faldet yderligere tirsdag.

Ud over tallet for indlagte på de danske intensivafdelinger kigger Søren Brostrøm desuden på, hvor mange der er indlagt med alvorlig coronalungebetændelse. Noget, som kan være en forløber til, at man bliver så syg, at man skal indlægges på en intensivafdeling.

Tyra Grove Krause, faglig direktør på Statens Serum Institut, har desuden sagt til Ritzau, at Danmark lige nu står et betryggende sted i epidemien.

- Meget tyder på, at smitten har toppet i de områder, hvor den har været mest udtalt. I Hovedstaden og Region Sjælland så vi allerede i slutningen af sidste uge et faldende smittetal, særligt blandt skolebørn, lyder det fra Tyra Grove Krause.

I alt 54 vandløb nær brandøvelsespladser er blevet undersøgt for PFAS-forbindelser, herunder PFOS.

I 27 vandløb er der taget prøver fra fisk. Alle prøverne var under PFOS-grænseværdien på 9,1 mikrogram per kilo, som skal beskytte menneskers sundhed.

Det gennemsnitlige indhold var næsten 40 gange mindre end grænseværdien, nemlig 0,24 mikrogram per kilo.

På hvert sted blev der indfanget mellem en og fem fisk af arterne ørred, aborre, gedde og skalle.

I de andre 27 vandløb er der taget vandprøver i stedet for fisk. Her overskrider ni vandprøver miljøkvalitetskravet for PFOS. Det er på 0,65 nanogram per liter.

Det oplyser Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

Positiv nyhed for sportsfiskere

Styrelsen gik i gang med at undersøge væv fra fiskene samt vandprøver fra vandløb i efteråret sidste år.

PFAS er en gruppe af giftige stoffer. Det sundhedsskadelige fluorstof PFOS hører til denne gruppe. Det fandtes tidligere i blandt andet skum til brandslukning.

Miljøstyrelsen overvåger forekomsten af PFAS-forbindelser i vandmiljøet som led i det nationale overvågningsprogram Novana.

For Danmarks Sportsfiskerforbund er det en positiv nyhed, som dog ikke overrasker fiskebiolog Kaare Manniche Ebert.

- Mange af de fisk, som befinder sig i de små vandløb, er havørreder. Det er en art, som opholder sig i ferskvand i to år, og som så trækker ud i havet. Når den gør det, vejer den cirka 30 gram.

- Så hvis ørreden har opholdt sig i giften og er blevet inficeret, betyder dét, at den drøner ud i havet og tager to kilo på, at det mulige indhold af gift i vævet bliver fortyndet.

- Så vi havde i forhold til havørreder ikke forventet noget. Men det er positivt, at arter som aborre og gedde, som hele tiden opholder sig i ferskvand, ikke er tæt på grænseværdierne.

De ni vandprøver, der overskrider grænseværdierne, får dog fiskebiologen til at rynke brynene.

- En ting er, at lystfiskerne kan spise de fisk, der fanger, men hvordan giftstoffet påvirke hele fødekæden i synergi med alt mulig andet gift i vandløbene, ved ingen noget om.

- Så vi skal have styr på det, for det kan smadre nogle meget vigtige fødekæder, påpeger Kaare Manniche Ebert.

Overvågningen af PFOS i vandløb sker normalt i fisk, som giver det mest sikre resultat.

Vandprøverne giver til sammenligning et øjebliksbillede af den aktuelle påvirkning, skriver Miljøstyrelsen.

Tirsdag sløjfes næsten alle restriktioner i det danske samfund, og det kan undre i en tid, hvor de daglige smittetal sætter rekord.

Men direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fokuserer ikke på de høje smittetal. Det siger han til TV 2.

- Mit blik er på de alvorligt syge. Jeg sidder og kigger på tal for indlagte på intensivafdelinger, som i øvrigt er faldet og faldet og er helt utroligt lavt, siger han.

Meget tyder på, at smitten har toppet i de områder, hvor den har været mest udtalt

Tyra Grove Krause, faglig direktør på Statens Serum Institut

I skrivende stund er 32 personer indlagt på landets intensivafdelinger med covid-19, og heraf får 15 hjælp til at trække vejret med en respirator.

Ud over tallet for indlagte på intensivafdelingerne kigger Brostrøm også på, hvor mange der er indlagt med alvorlig coronalungebetændelse. Noget, som kan være en forløber til, at man bliver så syg, at man skal indlægges på en intensivafdeling.

Kan begynde at se bagkanten

Søren Brostrøm siger, at der altid vil være en risiko ved de beslutninger, der bliver truffet, og at det er to faktorer, som bevirker, at restriktionerne nu kan løftes.

Det er dels, at Omikron-varianten ikke giver lige så alvorlige forløb med sygdom og død som tidligere varianter af covid-19, hvilket han betegner som det vigtigste.

- Og så er det dels, at vi har en tårnhøj immunitet i befolkningen. Primært en immunitet, vi har fået fra vores store vaccinetilslutning, men vi har også fået en stigende immunitet fra Omikron-smitten, og de ting supplerer hinanden til at give et rigtig godt fundament, så vi nu kan åbne samfundet og lade smitten brede sig endnu mere, lyder det fra direktøren.

Han fortæller, at vi på grund af den høje immunitet vil se smitten aftage inden sæsonskiftet, når vinter bliver til forår.

- Og det gør jo også, at vi kan begynde at se bagkanten, fastslår Brostrøm.

Stort mørketal

Samme melding kommer fra Tyra Grove Krause, faglig direktør på Statens Serum Institut, der siger til Ritzau, at Danmark står et betryggende sted i epidemien.

- Meget tyder på, at smitten har toppet i de områder, hvor den har været mest udtalt. I Hovedstaden og Region Sjælland så vi allerede i slutningen af sidste uge et faldende smittetal, særligt blandt skolebørn.

- Så det er supergod timing, i forhold til at restriktionerne lettes, lyder det fra Tyra Grove Krause.

Hun påpeger til gengæld, at smitten den næste tid vil stige de steder, hvor den har været mindre udbredt, og at der desuden gemmer sig et stort mørketal bag de i forvejen høje daglige smittetal.

Tidligere har undersøgelser fra SSI vist, at antallet af påviste tilfælde skulle ganges med lidt mere end to for at få det reelle antal smittede. Den næste tid skal det ifølge Tyra Grove Krause sandsynligvis ganges med tre for at få et korrekt billede af smittesituationen.

Tirsdag har vi vinket farvel til coronarestriktionerne i Danmark, og sygdommen kategoriseres ikke længere som samfundskritisk.

I næsten to år har pandemien været i landet. Og en af de personer, som har været med i forreste række, er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

Når han tænker tilbage, står en ting klart:

- Det er nok meget godt, at vi ikke vidste, hvor hårdt det ville blive, siger professoren.

Før pandemien var han et ukendt ansigt i den brede befolkning, men gennem de seneste to år har han i aviser, på tv-skærme og gennem ekspertgrupper gjort danskerne klogere på virussen.

Herunder ser han tilbage på 14 afgørende øjeblikke under pandemien i Danmark.

27. februar 2020: Patient 0

TV 2-journalist Jakob Tage Ramlyng var den første dansker, der blev bekræftet smittet med coronavirus. Før det havde covid-19 været en virus, der huserede i udlandet.

Allan Randrup Thomsen genkalder sig, hvordan han tidligere på måneden - 7. februar - havde været i GO' aften Live på TV 2. Her udtrykte han bekymring for, at virussen snart ville nå Danmark. Ved siden af ham sad direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm. Han delte ikke professorens bekymring.

- Jeg var overbevist om, at det bare var et spørgsmål om tid, før den var her, og jeg fik desværre ret, siger Allan Randrup Thomsen.

Allerede dagen efter blev den næste smittede fundet, og under to uger senere lå tallet på 514.

11. marts 2020: Danmark lukkes ned

Smitten bredte sig så hurtigt, at regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen tyede til drastiske metoder.

På et pressemøde 11. marts 2020 var beskeden klar: Danmark skulle lukkes ned.

Allan Randrup Thomsen kan huske, at han den aften sad i studiet på TV 2, hvor han sammen med Hans Engell skulle kommentere pressemødet.

- Jeg tænkte bare: "Av for pokker". Jeg var imponeret over handlekraften, men også over, hvor meget man med ét kan lukke et samfund som det danske ned, siger han.

Med udsigten til en stor nedlukning strømmede mange danskere til dagligvarebutikkerne rundt om i landet. Her stod de i lange køer for at købe toiletpapir og andre fornødenheder.

17. marts 2020: Dronningens tale til nationen

I en historisk tale til nationen opfordrede dronning Margrethe danskerne til at bryde smittekæderne og kaldte coronavirus for en "farlig gæst".

- Jeg plejer kun at se hende tale til nytår. Men det her var anderledes. Det var en rigtig "vågn op"-tale, siger Allan Randrup Thomsen.

Majestæten kom i sin tale også med en opsang til de danskere, som stadig afholdt arrangementer og tog til fester:

- Det, synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst, lød det fra dronningen.

27. marts 2020: Mennesketomme gader

Under nedlukningen var gaderne rundt om i Danmark næsten tomme for liv.

Allan Randrup Thomsen husker billederne af de mennesketomme byer fra medierne. Og set med hans briller var de et godt tegn, husker professoren.

- Folk tog virkelig det her alvorligt, og det var meget betryggende, siger han.

Danskerne begyndte dog igen at indtage byens rum i takt med den gradvise genåbning, som startede i april 2020 og tog til hen over sommeren.

22. august 2020: Krav om mundbind indføres

I sensommeren steg smitten dog igen, og restriktionerne blev flere. Fra lørdag 22. august trådte kravet om mundbind i kraft.

Før havde det været en anbefaling i offentlig transport, men fra august kostede det danskerne en bøde, hvis de lod masken blive i tasken.

Med mundbindene fulgte også en stor diskussion om effektiviteten af maskerne, som Allan Randrup Thomsen deltog i.

- Jeg var overrasket over, at det blev indført, for der lå jo ikke noget benhård evidens på, at det virkede, siger han.

Siden er der kommet flere studier til, og professoren forudser, at mundbindet også i fremtiden bliver en del af værktøjskassen ved luftvejsinfektioner.

4. november 2020: - Virus er muteret i mink

I midten af juni blev en nordjysk minkbesætning ramt af coronavirus, og hele bestanden på gården blev aflivet. Men smitten fortsatte med at brede sig på de danske landbrug og muterede til varianten cluster 5.

Det var egentlig ikke selve varianten, der bekymrede Allan Randrup Thomsen. Men smitten på minkfarmene havde bevist, at coronavirus havde evnen til at smitte dyr, mutere i dem og derefter finde tilbage til mennesker.

- Det var ikke en holdbar situation. Den næste mutation kunne være endnu værre, og det var virkelig svært at begrænse smitten, siger han.

På et pressemøde 4. november meddelte Mette Frederiksen, at alle mink i Danmark skulle slås ned - uden undtagelse.

Få dage senere lukkede store dele af Nordjylland ned som følge af varianten.

24. december 2020: En isoleret jul

For at undgå smitte i julen, blev mange danskere testet for coronavirus for at kunne fejre højtiden med familien uden smitten som ubuden gæst.

Men ikke alle gik fri, og flere måtte derfor fejre julen 2020 i isolation uden deres nærmeste.

- Vi stod i en kritisk situation, fordi vi ikke havde vaccineret folk endnu, men smitten var høj. Det var en vandring på gløder, siger Allan Randrup Thomsen.

Professoren husker, at han dengang gjorde sig upopulær hos mange danskere, da foreslog at dele Danmark op ved Storebælt, så danskerne ikke rejste på tværs af landet for at fejre jul - måske med coronavirus i bagagen.

Blandt andet indkøbscentre og stormagasiner var lukkede. Det samme var frisører, massører sammen med skoler og sfo'er.

27. december 2020: Første dansker vaccineres

Men der var også lyspunkter i vinteren 2020.

Om morgenen 27. december kunne 79-årige Leif Heiselberg som den allerførste dansker lægge arm til en coronavaccine.

Allan Randrup Thomsen genkalder sig, at han den dag skulle have kommenteret vaccinerne på TV 2 News. Men interviewet måtte aflyses, så fotograf og journalist i stedet kunne komme til Ældrecenter Øst i Odense og fange billederne af den første vaccination.

- Det var en helt fantastisk dag. Vi var helt oppe at køre, for det her kunne virkelig gøre en forskel, siger Allan Randrup Thomsen, som selv forsker i vacciner.

Sidenhen er 4.744.927 danskere fulgt i Leif Heiselbergs fodspor og blevet vaccineret mindst to gange. Det svarer til mere end 80 procent af befolkningen.

5. januar 2021: Den engelske variant

Den engelske variant, B.1.1.7, begyndte at brede sig rundt om i verden i december 2020 og fandt også vej til Danmark. Den var mere smitsom end de tidligere varianter, og det skabte bekymring.

På et pressemøde 5. januar trådte Mette Frederiksen endnu en gang frem i Spejlsalen og præsenterede nye restriktioner: Forsamlingsloftet blev sænket til fem personer, og statsministeren appellerede til, at alle ikke-nødvendige aftaler blev skrinlagt.

- Det var virkelig en streg i regningen, siger Allan Randrup Thomsen.

- Nu regnede vi lige med, at det hele gik den rigtige vej, og så kom en ny variant på banen.

På grund af den nye variant lå Danmark på højeste risikoniveau i varslingssystemet, som blev brugt til at beskrive alvoren af pandemien i Danmark.

14. april 2021: Blodpropper og vacciner

Selvom vaccinerne skulle være vejen ud af pandemien, var ikke alle stik lige gode.

I april blev AstraZenecas vaccine taget ud af det brede, danske vaccinationsprogram, fordi man konstaterede en sammenhæng mellem vaccinen og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper. I maj røg Johnson & Johnson-vaccinen samme vej.

Og selvom der var tale om sjældne bivirkninger, var beslutningen ifølge Allan Randrup Thomsen den rigtige.

- Vaccinerne havde fået et dårligt ry, og de skulle ikke presses ned i halsen på folk. Heldigvis kunne vi klare os uden, siger professoren.

Sommer 2021: EM og (sol)stik

Sommeren 2021 stod i vaccinens tegn. Hen over de varme måneder lagde en stor del af befolkningen arm til et stik, mens mange af restriktionerne i landet blev hævet.

Danskerne var samlet om EM, og gaderne blev farvet i rødt og hvidt af de store menneskemængder. Et syn af forsamlede mennesker, som længe havde været fortid.

Selvom Allan Randrup Thomsen nød at se det danske landshold tæske gennem kampene, lå der også en uro i baghovedet.

- Vi talte jo meget om supersprederbegivenheder. Og det her var en oplagt en af slagsen, siger professoren.

- Jeg må indrømme, at jeg var bekymret.

Men en høj vaccinetilslutning og det varme sommersejr gav ham lidt mere ro i maven.

6. november 2021: 3. stik på programmet

Efter sommeren kom den stigende smitte igen - og det samme gjorde samtalen om vaccination.

Myndighederne åbnede op for, at ældre og sårbare skulle have et tredje stik. I starten af november var invitationerne sendt ud, og i månederne efter blev resten af befolkningen over 18 år også tilbudt at smøge ærmet op på ny.

Det kom til dels bag på Allan Randrup Thomsen, at tredje stik så hurtigt blev nødvendigt. Samtidig vidste han dog godt, at det kunne være en udfordring at opnå langvarig immunitet mod smitte, selvom vaccinerne stadig beskyttede mod alvorlig sygdom.

- Det er fornuftigt at vaccinere igen og på høje tid, situationen taget i betragtning. Men jeg havde da håbet, at vi kunne have holdt noget længere, siger han.

27. november 2021: Omikron indtager Danmark

I slutningen af november 2021 blev den endnu mere smitsomme Omikron-variant for første gang bekræftet i Danmark.

- Jeg frygtede, at det var et deja-vu i forhold til vinteren før, den engelske variant og Delta, som også var mere smitsomme og satte en kæp i hjulet på det hele, siger Allan Randrup Thomsen.

Men et lyspunkt viste sig hurtigt.

For mens smittetallene steg, gjorde kurven over alvorligt syge det modsatte.

26. januar 2022: - I aften er en milepæl

Nu kan vi begynde at se frem mod et forår og en sommer, som efter alt at dømme ikke kommer til at stå i coronavirussens og restriktionernes tegn.

Sådan lød den glædelige nyhed fra statsminister Mette Frederiksen 26. januar.

Fra 1. februar kategoriseres covid-19 ikke længere som en samfundskritisk sygdom i Danmark, og restriktionerne er væk.

Men selvom Allan Randrup Thomsen også spår en forholdsvis coronafri sommer, havde han gerne set pandemien toppe i landet, før restriktionerne var fortid.

- Jeg ville gerne have ventet lidt længere. Vi kan forvente, at smittetallene fortsætter med at stige den næste tid, siger han.

- Men så kommer foråret.

Endnu en gang kan Danmark vinke farvel til coronapas, mundbind og et samfund, der er præget af coronavirussens tilstedeværelse.

Til stor glæde for blandt andre unge i nattelivet.

Men for 61-årige Carina Topp Jørgensen og hendes 67-årige ægtefælle Frank Jørgensen vækker det, der for andre er nyvunden frihed, stor bekymring.

- Vi passer på os selv og på andre og vil meget gerne blive ved med at bruge visir eller mundbind, både når vi handler og andre steder. Vi er stadig utrygge og bange for at blive smittet, siger Carina Topp Jørgensen.

Hun har KOL, mens hendes mand er kræftsyg, og han forklarer, at han ikke har det godt med, at samfundet nu kan køre på fuldt blus uden mundbind og coronapas, fordi han i forvejen konstant skal passe på.

- Jeg er bange. Jeg bliver gerne hjemme, så har jeg det bedst, men jeg vil jo også gerne ud, siger Frank Jørgensen.

Frigør ikke folk fra at bruge fornuften

Carina Topp Jørgensen og Frank Jørgensen er ikke alene om at være bekymrede over, at restriktionerne nu bortfalder.

28 procent svarer i en Megafon-måling foretaget for TV 2, at de ikke føler sig trygge ved, at coronarestriktionerne bortfalder.

Når det bliver bedre, vil vi mægtig gerne ud at spise

Carina Topp Jørgensen

Spørger man Jens Lundgren, som er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, var det en fin beslutning at ophæve restriktionerne.

- På den anden side frigør det ikke folk fra at bruge deres sunde fornuft. Og der er nogle - specielt den svagelige, ældre del af befolkningen - som vil blive mere syge, hvis de bliver smittet, og derfor helt relevant forsøger at beskytte sig, lyder det fra Jens Lundgren.

Han mener, det er en god idé at holde fast i mundbindet i situationer, hvor man eksempelvis er samlet mange mennesker indenfor. Hans argument er, at rigtigt mange i det danske samfund er smittet i øjeblikket, og at mundbindet kan reducere risikoen for at smitte hinanden.

- Mundbindet, synes jeg, er en god idé at bære de næste uger, indtil Omikron-epidemien stilner af, siger professoren.

Plan om hvem der skal vaccineres

I forhold til teststrategien mener Jens Lundgren, at vi i hvert fald skal have fokus på, at test skal bruges, hvis man udvikler symptomer, eller hvis man skal være sammen med folk, der er sårbare.

- Men jeg tror, at vi skal have snakket hele test-opsætningen igennem i løbet af februar, samt hvordan vi får droslet ned på en relevant måde, siger han.

Derudover handler det ifølge professoren allerede nu om at tænke fremad mod næste vinter. For efter denne vinter vil immuniteten i befolkningen langsomt blive mindre, og derfor mener han, vi skal forvente, at coronaen vender tilbage til næste vinter.

- Vi vil bruge rigtigt meget energi de næste seks-otte måneder på at få en dyb forståelse af det her, og det skal lede ud i en plan om, hvem der skal vaccineres og med hvilken vaccine, siger han.

I Kongens Lyngby hos ægteparret Carina Topp Jørgensen og Frank Jørgensen betyder frygten for corona, at de fortsat vil være forsigtige, når de gebærder sig i samfundet, og eksempelvis vil bruge mundbind eller visir, når de handler.

- Jeg tør ikke andet end at blive ved med at bruge det, siger Carina Topp Jørgensen og tilføjer, at hun i hvert fald vil beskytte sig en måned endnu.

Ægteparrets familie har været smittet, mens Carina Topp Jørgensen og Frank Jørgensen er gået fri.

- Jeg er bange for, at det skal gå i vores lunger, når vi begge to er så syge. Jeg tør ikke leve med den risiko. Jeg håber på, smittetallet bliver bedre, og når det bliver bedre, vil vi mægtig gerne ud at spise, slutter Carina Topp Jørgensen.

Tirsdag ophæves det krav om coronapas, der har været i InterCity- og InterCityLyn-tog siden 19. december sidste år.

Vi har været ramt og er stadig ramt af et meget højt sygefravær

Tony Bispeskov, informationschef hos DSB

Fra 19. december til og med 30. januar har DSB udskrevet i alt 2761 bøder til folk, der ikke havde coronapas med sig i toget.

Det oplyser Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB.

Han fortæller dog, at antallet af personer, der skal betale en bøde for manglende coronapas, vil være en del lavere.

- Vi ved ikke endnu, hvor mange der får eftergivet deres bøder. Man kan få den eftergivet, hvis man kan dokumentere efterfølgende, at rejsen havde relation til ens arbejde eller studie.

- Der er noget behandlingstid, så vi forventer, at antallet af kontrolafgifter i hvert fald kommer under 2000, når det hele er gjort op, siger Tony Bispeskov.

Mundbind, coronapas og pladsbilletkrav

Tony Bispeskov understreger, at der i perioden har været flere hundrede tusinde passagerer i togene.

- Derfor skal man se det sådan, at langt de fleste har haft både pladsbillet, coronapas og selvfølgelig deres normale billet i orden, siger han.

Kravet om mundbind, coronapas og pladsbillet i togene ophører tirsdag sammen med de fleste andre restriktioner.

Samme dag ophører kategoriseringen af coronavirus som en samfundskritisk sygdom.

Informationschefen fortæller, at der er en del af dem, der bruger DSB, der er bekymrede, fordi restriktionerne ophører.

Rammer driften

Men DSB vil fortsætte med forskellige af de tiltag, der er blevet iværksat under epidemien.

- Vi fortsætter med den ekstraordinære rengøring. Og vores budskab om, at man bruger sin albue, når man går ind og ud af toget, hoster i ærmet og holder afstand, vil vi stadig kommunikere til kunderne, siger Tony Bispeskov.

Ud over smitteforebyggende tiltag vil coronaepidemien også kunne ses på driften.

- Vi har i lighed med andre virksomheder været ramt og er stadig ramt af et meget højt sygefravær, og derfor har vi også aflyst nogle afgange på forhånd.

DSB vil frem til 20. februar have planlagte aflysninger på enkelte regional- og S-togsafgange, oplyser Tony Bispeskov.