Den 1. februar 2022 blev en historisk dag for danskerne - de restriktioner, der har været en del af hverdagen i lange perioder, forsvandt.

Striden om Ukraine blev yderligere skærpet, da Rusland i FN's Sikkerhedsråd anklagede USA for nærmest at ønske en russisk invasion af Ukraine.

Men vi starter et helt andet sted.

Messerschmidt sætter nyt ledelseshold i DF - uden Pia Kjærsgaard

På sit første gruppemøde i Dansk Folkepartis folketingsgruppe som ny DF-formand, skulle Morten Messerschmidt sætte sit nye ledelseshold. Det blev et hold uden plads til partiets to tidligere formænd, Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl.

- Jeg tror også, Morten er ærgerlig over det her, men sådan er politik. Politik udfordrer det bedste i mennesker og nogle gange det værste i mennesker. Sådan er det, sagde Pia Kjærsgaard, der gerne var trådt ind i ledelsen, hvis Messerschmidt havde ønsket det.

Den nye formand måtte også indkassere et nederlag, da folketingsgruppen vragede hans kandidat til den vigtige post som gruppeformand, nemlig René Christensen. I stedet blev Peter Skaarup genvalgt som gruppeformand, mens René Christensen måtte nøjes med posten som næstformand for folketingsgruppen.

- Jeg betragter det som en markering, men på ingen måde andet, end at vi alle er gode kollegaer og kan tale godt sammen, sagde Morten Messerschmidt. Han tilføjede, at han "sagtens kan leve med", at Skaarup fortsætter som gruppeformand.

Danmark siger farvel til coronarestriktioner

Tirsdag tog danskerne afsked med en hverdag med restriktioner. For første gang i lang tid skulle man ikke bære mundbind i forretninger og kollektiv trafik, og for første gang i lang tid kunne danskerne igen mødes til en øl i byen uden at skulle tænke på coronapasset.

Det betød også, at en af de eksperter, som danskerne har lært at kende i løbet af pandemien, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, kunne kigge tilbage på næsten to år med coronavirus og restriktioner.

- Det er nok meget godt, at vi ikke vidste, hvor hårdt det ville blive, sagde Allan Randrup Thomsen blandt andet til TV 2.

For nogle danskere betyder de fortsat høje smittetal, at de vælger at fortsætte med restriktioner. En af dem er ejer af Hotel Faaborg Charlotte Stiller. Hun kræver, at man stadig skal have et coronapas på telefonen og et mundbind på ansigtet for at gæste hotellet.

Rusland: USA beder nærmest om vi invaderer Ukraine

Konflikten mellem Rusland og USA om Ukraine spidses til, og under et møde i FN's Sikkerhedsråd udvekslede de to lande hårde anklager mod hinanden.

Den amerikanske FN-ambassadør kaldte den russiske troppekoncentration tæt ved grænsen til Ukraine for "den største i Europa i årtier" og advarede om "rædselsvækkende konsekvenser", hvis Rusland invaderer Ukraine.

Den russiske FN-ambassadør anklagede til gengæld USA for at skabe "hysteri" og for at håbe på, at den russiske invasion bliver en realitet.

- I beder nærmest om det. I ønsker, at det skal ske. I venter på, at det skal ske, så jeres forudsigelser kan blive til virkelighed, sagde den russiske FN-ambassadør, Vassilij Nebenzia.

Rekordhøj positivprocent

På den første dag i Danmark uden restriktioner kunne Statens Serum Institut (SSI) melde om 45.366 nye smittede med coronavirus.

Tallet for dagligt smittede har tidligere været over 50.000, men til gengæld satte positivprocenten i dag rekord med 28,52. Det betyder, at 28,52 procent af de danskere, der i løbet af det seneste døgn er blevet registreret testet for coronavirus, har afleveret positive PCR-testprøver.

Antallet af indlagte på intensiv med coronavirus falder med 4 til 28 personer på landsplan. Det samlede antal indlagte med coronavirus er 1070, men en betydelig del af disse er indlagt af andre årsager end coronavirus og er blot testet positiv i forbindelse med deres indlæggelse.

15 personer er døde med covid-19 i Danmark i løbet af det seneste døgn.

Hektisk afslutning på transfervindue

Mandag aften og frem til midnat lukkede vinduet for handler med fodboldspillere i mange europæiske lande, og det blev en hektisk slutspurt med masser af spektakulære handler i sidste øjeblik.

Oven på en hektisk transferperiode i januar udpegede TV 2 SPORTs fodboldeksperter Mads Junker og Andreas Laudrup de handler, der springer mest i øjnene.

Eksperterne er enige om, at danske Christian Eriksens skifte til danskerklubben i Premier League Brentford er den fedeste handel, mens de kigger mod Italien og Fiorentina-topscoreren Dusan Vlahovics skifte til Juventus, når snakken går på den mest opsigtsvækkende handel i transfervinduet.

Ifølge Mads Junker kan den danske landsholdsangriber Jonas Winds skifte fra FC København til Wolfsburg i Bundesligaen vise sig at blive afgørende for mesterskabskampen herhjemme. Endnu en dansk landsholdsspiller, Daniel Wass, skiftede i Spanien fra Valencia til mesterklubben Atletico Madrid, og det skifte kalder eksperterne en af de mest spændende handler.

Nogle kan gøre det op i kroner og ører. Andre kan ikke sætte en pris på det.

Tirsdag løftes stort set alle restriktioner, men pandemiens spor er der stadig, selvom coronapasset og mundbindet er pakket væk. Hundredevis af danskere har delt deres personlige oplevelser med coronaens omkostninger med TV 2.

Vi har udvalgt nogle af fortællingerne her.

Det blev ikke den afsked med arbejdsmarkedet, jeg regnede med. Jeg kunne bare rejse mig og gå den sidste arbejdsdag

Søren Østergaard, læser

TV 2 har i nogle tilfælde talt med afsenderne for at få deres historie udfoldet eller efterprøvet.

Ensomhed

Ingen venner tilbage

- Jeg har mistet alt mit sociale liv, jeg har ikke nogen venner tilbage, og jeg har brugt det sidste års tid alene for mig selv. Det har kostet mig min sidste ungdom.

Dennis J.

Ensom og alene

- Jeg har aldrig følt mig så ensom og alene, og fordi der har været så polariseret en debat og en så stor udskamning af ikkevaccinerede, har jeg ikke turdet fortælle mine nærmeste, hvordan jeg har det. Jeg holder ikke tanken ud om, at de lukker landet ned igen til efteråret eller indfører coronapas igen.

Julie N.

Ikke sjovt at være oppe i alderen

- Os, der bor alene, har mistet meget social kontakt. Der har jo hele tiden været fokus på, at børn og unge har haft det svært, men min mening er, at de trods alt har deres familieboble. Det er ikke sjovt, når man som mig er oppe i alderen og mister social kontakt.

Dorrit Lynnerup

Tab

Mistede søn

- Jeg fik første vaccinestik den 2. september 2021, og 9. september blev jeg testet positiv med corona, hvor jeg var gravid i uge 26, og havde et rigtig skidt forløb. Jeg var rigtig syg. Efter en tur på hospitalet fik jeg det bedre, men jeg kunne pludselig ikke mærke min søn i maven. Tilbage på hospitalet fandt jordemoderen ud af, at hjertelyden ikke var, som den skulle være, og jeg fik akut kejsersnit. Min søn trak selv vejret, og hans niveauer var fine, da han blev født.

- Tre dage efter døde min dreng, Jesse, i mine arme på Rigshospitalets neonatalafdeling. Han havde fået hjerneblødninger i begge sider af hjernen, og lægerne sagde, at han aldrig ville kunne gå eller spise selv.

- Vi har været til samtaler på hospitalet efterfølgende, hvor vi fik at vide, at min moderkage var "ødelagt" af corona. Jesse var negativ for sygdommen, så han var ikke død med eller af corona, men grundet måden, moderkagen var blevet påvirket.

Mie Nyvang Andersen

Familieliv

Gået glip af to værdifulde år

- Vi ældre har mistet meget. Samvær med børn og børnebørn, venner og familie. Vi er et par midt i 60’erne og har savnet og er gået glip af de små arrangementer i lokalsamfund og kirken. Vi har savnet at komme på de små ferier, som vi nu har tid til som pensionister. Vi er gået glip af to år af de få år, vi har tilbage at leve i.

Erik Lykke Jørgensen

Datter led meget

- Vores teenagedatter har lidt enormt meget under corona. Hun har uden tvivl mistet nogle vigtige år i forhold til hendes sociale udvikling. Vi kan også godt mærke, at vi ikke har så meget lyst til at være sociale som før i tiden. Vi er blevet mere indadvendte, hvilket er lidt skræmmende. Men når det kan gå den ene vej, så kan det jo også gå den anden vej. Så måske skal vi bare lige øve os lidt igen.

M.

Savner familien

- Jeg har ikke kunnet besøge min familie i to år, og mine børnebørn er gået glip af deres første store fødselsdage med hele familien. Ferier er blevet aflyst.

Helle Vibeke Tollund

Gik ud over sønnen

- Det har været svært at få det til at gå op med lukkede institutioner, hjemmeskole, og at vi forældre har skullet passe vores arbejde. Det er gået mest ud over min søn på knap otte år, der er svært handicappet. Hans svømning, som er størstedelen af hans træning og motion, har været lukket ned gennem lang tid. Det har vi godt kunnet mærke på hans fysik både i stigning af vægt og manglende stimuli af hans muskler. Men nu er svømning i gang igen.

Litta Lykke Nielsen

Måtte sygemeldes for at få ender til at mødes

- Jeg arbejder som mekaniker og min kone som sosu-assistent. Vi har ikke været hjemsendt eller kunnet arbejde hjemmefra, men vores to børn på 7 og 11 år har været hjemsendt fra skole. Samtidig har vi haft ekstra travlt på job og arbejdet cirka 10-15 timer mere om ugen end normalt.

- Vi har haft det rigtig skidt og følt os som dårlige forældre, fordi vi har været fuldstændig brugt, når vi kom hjem fra arbejde og først skulle hente børnene ved bedsteforældre, der bor 25 kilometer væk. Vi har været så pressede et par gange med hensyn til pasning grundet lukkede skoler, at vi har måtte melde os syge for at passe børnene.

Martin

Helbred

Eleverne har psykiske udfordringer

- Jeg arbejder som skolelærer, og pandemien har haft store konsekvenser for vores børn og unge. Jeg arbejder i udskolingen, og jeg har aldrig før oplevet at have så mange elever med psykiske udfordringer. Alt fra angst, spiseforstyrrelser og sociale udfordringer.

Skolelærer fra Fyn

Pandemien udsatte hjerneoperation

- Pandemien og sygeplejekonflikten har kostet mig to til tre udsættelser på en hjerneoperation.

Aase Josefsen Sørensen

Havde smerter

- Jeg er kronisk smertepatient. Da Mette (Frederiksen, red.) lukkede Danmark ned, lukkede fysioterapeuten ned, hvilket gav kæmpe smerter og gjorde livet meget surt. Herefter kunne jeg ikke komme til undersøgelse på sygehuset.

Karina

Vægtforøgelse, angst og forværret helbred

- I december 2019 blev jeg sygemeldt med stress et par måneder. Jeg var så ved at komme tilbage, da pandemien ramte Danmark og dertilhørende fuld nedlukning i foråret 2020. Pludselig stod jeg og jonglerede med en masse arbejdsprojekter samtidig med, at jeg skulle beskæftige en hjemsendt 0. klasseselev fuld tid. Det endte med otte måneders yderligere fuld sygemelding, en vægtforøgelse på 15 kilo på en ellers normal mandekrop på 80 kilo inden for to måneder, angst og et helbred, der aldrig bliver det samme igen.

Kasper

Afventede udredning

- Min søn har i over et år været indstillet til at blive udredt for adhd og autisme. Grundet pandemien blev alting trukket i langdrag, og vores søn er nu meget tilbagetrukket, og han har lukket sig inde i sig selv. Skolen fortæller, at han dagligt er i konflikter.

Alice Rasmussen

Beskæftigelse

Kostede levebrød

- Pandemien har kostet mig mit levebrød. Som forfatter og foredragsholder blev alle foredrag aflyst, og jeg faldt desværre mellem to stole med hensyn til hjælpepakker, så jeg fik nul. Jeg havde derimod udgifter til en revisor til at indberette tallene for derefter at få afslag på hjælpepakke.

Bodil Johanne Jørgensen

33 procent ned i løn

- Jeg arbejder i et grossistfirma på Grønttorvet, og som leverandør til blandt andet hoteller og restauranter, har vi haft en nedgang i omsætning, som har været til at føle. Personligt har jeg – efter 21 års ansættelse og en massiv arbejdsindsats – været tvunget til at gå 33 procent ned i løn.

Frank

Opsagt kort inden pension

- Jeg blev opsagt i 2020 med henvisning til corona fire måneder inden pensionsdato. Jeg havde planlagt at være på arbejdsmarkedet to til tre år endnu, men jeg måtte nu gå ufrivilligt på pension. Det tog et halvt års tid at acceptere dette psykisk. Det blev ikke den afsked med arbejdsmarkedet, jeg regnede med. Jeg kunne bare rejse mig og gå den sidste arbejdsdag.

Søren Østergaard

Frihed

Mistet gnisten

- Jeg har mistet min frihed. Jeg har isoleret mig og har passet ekstra på min gamle lungesyge mor. Selv er jeg kronisk syg og har også været nervøs på egne vegne. Jeg har mistet gnisten og har meget svært ved at finde glæden ved ret meget.

Berit Lynge Lassén

Frihed til at tænke

- Min frihed til at tænke og bevæge mig frit uden at blive kontrolleret og udskammet. Hvad er det dog for en verden, vi har skabt?

Carina

Klokken 19 tirsdag aften vil nordmændene sidde klistret til fjernsynet, når Norges regering præsenterer længe ventede lempelser af coronarestriktionerne.

Vores norske naboer er et af de lande i vesten, der har haft de hårdeste restriktioner. Det fortæller TV 2s nordiske korrespondent Jesper Zølck:

- Man har virkelig slået hårdt til, når man har følt, at behovet har været der, lyder det.

Før pressemødet har flere norske medier skrevet ledere om, at tiden er inde til at gøre som Danmark og fjerne restriktionerne - ligesom der også er stor støtte til det i befolkningen, siger Jesper Zølck.

Men det kommer ikke til at ske. I stedet vil Norge holde tæt øje med udviklingen i Danmark for at se, om det, de kalder et ’eksperiment’, går galt eller ej.

- Kritikerne peger på efteråret, hvor Danmark åbnede fuldstændig op og sagde, at covid-19 ikke var en trussel mod samfundssundheden, men så begyndte at lukke ned igen i vinteren, siger Zølck.

Det norske Helsedirektorat, der er pendant til Sundhedsstyrelsen i Danmark, bekræfter over for TV 2 i Norge, at de derfor har anbefalet, at regeringen ikke lader sig inspirere af den danske genåbning.

- Vi har ikke anbefalet fuld genåbning i den forstand, at vi ikke længere skal have nogen restriktioner i Norge, ligesom danskerne gør som det eneste land i Europa, siger Helsedirektoratets direktør Espen Nakstad.

Overvejer en bred vifte af lempelser

Det vides endnu ikke, hvilke lempelser den Norske regering vil præsentere tirsdag aften.

Men det forventes at være markant i forhold til Norges ellers strenge forholdsregler, og det skyldes blandt andet, at Norge er et af de lande i Vesten, der har klaret sig bedst gennem pandemien, forklarer Jesper Zølck.

Helsedirektoratet ser blandt andet på lempelser af afstandskravet, hvilket vil åbne for muligheden for flere gæster til eksempelvis koncerter, på restauranter og lignende, siger Espen Nakstad.

- Man vil helt sikkert vurdere lettelser på det (afstandskravet, red.) også, samt andre ting som har konsekvenser for ude- og kulturlivet, siger han.

Sundhedsdirektøren begrunder myndighedernes forsigtige tilgang med, at Norge stadig oplever en opadgående tendens i antallet af smittede med coronavirus.

Det betyder ifølge Espen Nakstad, at hvis man giver helt slip på restriktioner, vil mange nordmænd risikere at skulle i isolation samtidig, fordi de enten er smittede eller er nære kontakter.

Men ifølge Jesper Zølck er der lige nu et stigende pres på den norske regering for alligevel at åbne samfundet mere op - blandt andet fordi, at nordmændene kan se det ske i Danmark.

- Flertallet, både i Sverige og Norge, ønsker at komme derhen, hvor Danmark er i dag, siger Jesper Zølck og fortsætter:

- Nordmændene føler, at regeringen længe nok har taget restriktioner i brug, som der ikke er behov for.

Smittetallet er en del af grundlaget for dansk åbning

Norges smittetal er stigende, og det bekymrer de norske sundhedsmyndigheder - men i Danmark er det en af grundene til, vi åbner.

For hvis ikke det var fordi, at Omikron spredte sig så meget, at vi nærmer os noget nær flokimmunitet, ville vi ikke have en lige så gunstig situation herhjemme.

Det har flere eksperter tidligere fortalt TV 2 - herunder Jens Lundgren.

Mandag lød det fra ham, at epidemien snart vil dø ud, fordi så mange danskere bliver smittet med Omikron og derfor opnår immunitet:

- Det betyder, at smittekæden ikke kan blive ved. En person, der er smittet, vil have sværere ved at møde nogen, der ikke har været smittet med Omikron og derfor har immunitet, sagde Jens Lundgren.

Samtidig giver Omikron et mindre alvorligt sygdomsforløb, og derfor er landets sygehuse, og særligt intensivafdelingerne, ikke lige så pressede af coronavirus længere. Af samme årsag er der ifølge Jens Lundgren heller ikke behov for restriktioner i Danmark:

- Jeg kan ikke sige lige nu, hvordan vi skal håndtere det i fremtiden, for planen er ikke defineret. Men det er der heller ingen grund til, for vi har ikke brug for en plan lige nu. Vi har brug for mere viden, og det skal vi nok få, sagde han.

Det var måske her, det hele startede - coronapandemien, som har påvirket hele verden i over to år.

Nogle af de allerførste coronatilfælde blev registreret på et såkaldt vådmarked i Wuhan, hvor først en flagermus og siden et skældyr har været nævnt som den mulige smittekilde.

Alligevel findes disse vådmarkeder stadig overalt i Kina og i andre asiatiske lande.

De kinesiske myndigheder lukkede ganske vist tusindvis af vådmarkeder i forbindelse med udbruddet i Wuhan, og styret bandlyste kort efter handlen med vilde dyr.

Men de fleste markeder slog dog dørene op igen efter et par måneder, da samfundet genåbnede. Det vakte stor glæde for de kinesere, som foretrækker at handle på disse markeder.

På et lokalt vådmarked i Changning-distriktet i Shanghai møder TV 2 Fan Pei, som er i gang med at købe grøntsager, og hun er ikke i tvivl om, at det er her, man finder de bedste varer.

- Jeg synes, at det er mere frisk, fordi der kommer varer hver dag. I supermarkederne ligger det nogle gange natten over.

Det er især de ældre kinesere, der handler på markedet, mens mange unge bestiller dagligvarer online for at spare tid. Der er også en voksende gruppe kinesere, som er bekymrede for fødevaresikkerheden.

Der er stor forskel på kvaliteten og hygiejneforholdene på markederne i Kina, og det her er tydeligvis et af de pænere, selvom det absolut ikke er rent set med danske øjne. I en bod med levende fisk er der gammelt blod på møblerne, og vægten ser ikke ud som om, at den er blevet gjort ren længe.

Her møder TV 2 hr. Zhang, og vi spørger, om han slet ikke er bekymret for fødevaresikkerheden.

- Overhovedet ikke. Kontrollen er rigtig god her, og man får tjekket sin temperatur, når man går ind, siger han.

Eksperter advarer om sundhedsrisiko

Vådmarkederne er en vigtig del af madkulturen i Kina, men også i blandt andet Vietnam og Thailand. Grunden til, at det hedder et vådmarked, er, at gulvet ofte er vådt, fordi de handlende står og renser fisk og andre dyr på stedet og derefter spuler gulvet.

Markederne er kontroversielle, fordi mange eksperter, inklusive den amerikanske virusekspert Anthony Fauci, mener, at de udgør en sundhedsrisiko og bør lukkes permanent.

Problemet med mange vådmarkeder er foruden dårlig hygiejne, at mikroorganismer, dyr og mennesker, som normalt aldrig mødes, lever tæt sammen fra morgen til aften og skaber grobund for, at diverse sygdomme kan flytte sig for eksempel fra dyr til mennesker. Især hvis der er tale om eksotiske, vilde dyr, som er mest udbredt i Sydkina.

SARS-epidemien startede også på et marked

Det var netop på et marked med vilde dyr i det sydlige Kina, at SARS-epidemien startede i 2003. Her var desmerkatten den hovedmistænkte smittekilde.

Umiddelbart efter blev handlen med desmerkatte og andre vilde dyr gjort forbudt i en periode, men forbuddet blev aldrig ordentligt implementeret til trods for advarsler om risikoen for nye epidemier.

Først i foråret 2020 indførte man et permanent forbud mod handlen med vilde dyr på de kinesiske markeder. Men det betyder ikke, at man ikke længere kan købe slanger, skældyr og påfugle i Kina.

Forbuddet dækker nemlig kun vilde dyr til at spise, og det er stadig tilladt at handle med vilde dyr til medicinsk brug og pelsavl. Derfor frygter eksperter nu, at der er opstået et nyt sort marked, hvor forholdene ikke nødvendigvis er bedre.

Levende fjerkræ forbudt, men let at finde

I Shanghai bandlyste de lokale myndigheder også handlen med levende fjerkræ i forbindelse med det første udbrud af covid-19 i Wuhan i 2020. Men hvor der er en efterspørgsel, er der tilsyneladende også et udbud.

Selvom de levende fjerkræ er væk fra de officielle vådmarkeder, tager det ikke lang tid at finde en levende kylling i en lille beskidt bod i udkanten af byen. Der er stadig mange kinesere, som mener, at kød skal være helt friskslagtet, og det tager tid at ændre kultur og vaner.

Kombit har offentliggjort navnene på fem prækvalificerede it-leverandører, der skal kæmpe om opgaven med udvikling, drift og vedligehold af Mit Sygefravær 2.0, der bruges i alle landets kommuner.

Sundhedsstyrelsen overvejer lige nu, om det fortsat giver mening at anbefale vaccination af børn i alderen 5 til 11 år mod coronavirus.

Det siger styrelsens direktør, Søren Brostrøm, til Politiken.

- Vi er i gang med at revurdere anbefalingen af to årsager.

- Dels fordi omikron er noget andet end delta og giver færre indlæggelser. Dels fordi sæsonskiftet er på vej, og smittekurven vil knække på grund af stor befolkningsimmunitet, siger Søren Brostrøm til mediet.

Var den rigtige beslutning i november

Tilbage i november sidste år kom anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen om, at forældre skulle lade deres børn fra 5 til 11 år vaccinere.

Der var brug for mere immunitet blandt børnene, lød det.

Og det var den rigtige beslutning dengang, holder Søren Brostrøm fast i. Det har styrelsen "aldrig været i tvivl om".

- Smitten spredte sig især i den aldersgruppe, de bragte virus videre til forældre og bedsteforældre, som kunne blive alvorligt syge af deltavarianten.

- Børnene har bidraget med nogle procentpoint til den samlede befolkningsimmunitet, som er årsag til, at covid-19 ikke er en samfundskritisk sygdom, siger han til Politiken.

Hverken Norge eller Sverige anbefaler vacciner til børn

Hvor Danmark anbefaler vaccination af de 5- til 11-årige, er det ikke tilfældet i vores nordiske nabolande.

Hverken Norge eller Sveriges sundhedsmyndigheder anbefaler en generel vaccination af børn i den aldersgruppe.

41,8 procent af børn i alderen 5 til 11 år i Danmark har fået første vaccinestik mod coronavirus. 31,9 procent er færdigvaccineret.

Tilbage i november håbede Sundhedsstyrelsen, at 70 procent i den målgruppe ville lade sig vaccinere.

Der er tirsdag fundet 45.366 nye coronasmittede i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Der er i det seneste døgn foretaget 159.049 coronaprøver, og andelen af prøver, som er positive, lander dermed på 28,52 procent, hvilket er rekordhøjt.

Antallet af indlagte, som er smittet med corona, stiger med 42, mens antallet af indlagte på landets intensivafdelinger falder med fire til i alt 28 patienter.

15 er døde med virussen i det seneste døgn.

Samtidig er kontakttallet beregnet til 1, hvilket er et fald fra sidste uges tal på 1,2. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Kurverne ser ud til at være ved at knække, skriver ministeren blandt andet.

Kontakttallet betegner, hvor mange personer en smittet person smitter, og når tallet ligger på 1, betyder det, at 10 smittede personer smitter yderligere 10.

"Helt utroligt lavt"

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, sagde tidligere på dagen til TV 2, at det ikke er de høje smittetal, han fokuserer på.

- Mit blik er på de alvorligt syge. Jeg sidder og kigger på tal for indlagte på intensivafdelinger, som i øvrigt er faldet og faldet og er helt utroligt lavt, sagde han.

Og netop tallet for intensivpatienter smittet med covid-19 er altså faldet yderligere tirsdag.

Ud over tallet for indlagte på de danske intensivafdelinger kigger Søren Brostrøm desuden på, hvor mange der er indlagt med alvorlig coronalungebetændelse. Noget, som kan være en forløber til, at man bliver så syg, at man skal indlægges på en intensivafdeling.

Tyra Grove Krause, faglig direktør på Statens Serum Institut, har desuden sagt til Ritzau, at Danmark lige nu står et betryggende sted i epidemien.

- Meget tyder på, at smitten har toppet i de områder, hvor den har været mest udtalt. I Hovedstaden og Region Sjælland så vi allerede i slutningen af sidste uge et faldende smittetal, særligt blandt skolebørn, lyder det fra Tyra Grove Krause.

I alt 54 vandløb nær brandøvelsespladser er blevet undersøgt for PFAS-forbindelser, herunder PFOS.

I 27 vandløb er der taget prøver fra fisk. Alle prøverne var under PFOS-grænseværdien på 9,1 mikrogram per kilo, som skal beskytte menneskers sundhed.

Det gennemsnitlige indhold var næsten 40 gange mindre end grænseværdien, nemlig 0,24 mikrogram per kilo.

På hvert sted blev der indfanget mellem en og fem fisk af arterne ørred, aborre, gedde og skalle.

I de andre 27 vandløb er der taget vandprøver i stedet for fisk. Her overskrider ni vandprøver miljøkvalitetskravet for PFOS. Det er på 0,65 nanogram per liter.

Det oplyser Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

Positiv nyhed for sportsfiskere

Styrelsen gik i gang med at undersøge væv fra fiskene samt vandprøver fra vandløb i efteråret sidste år.

PFAS er en gruppe af giftige stoffer. Det sundhedsskadelige fluorstof PFOS hører til denne gruppe. Det fandtes tidligere i blandt andet skum til brandslukning.

Miljøstyrelsen overvåger forekomsten af PFAS-forbindelser i vandmiljøet som led i det nationale overvågningsprogram Novana.

For Danmarks Sportsfiskerforbund er det en positiv nyhed, som dog ikke overrasker fiskebiolog Kaare Manniche Ebert.

- Mange af de fisk, som befinder sig i de små vandløb, er havørreder. Det er en art, som opholder sig i ferskvand i to år, og som så trækker ud i havet. Når den gør det, vejer den cirka 30 gram.

- Så hvis ørreden har opholdt sig i giften og er blevet inficeret, betyder dét, at den drøner ud i havet og tager to kilo på, at det mulige indhold af gift i vævet bliver fortyndet.

- Så vi havde i forhold til havørreder ikke forventet noget. Men det er positivt, at arter som aborre og gedde, som hele tiden opholder sig i ferskvand, ikke er tæt på grænseværdierne.

De ni vandprøver, der overskrider grænseværdierne, får dog fiskebiologen til at rynke brynene.

- En ting er, at lystfiskerne kan spise de fisk, der fanger, men hvordan giftstoffet påvirke hele fødekæden i synergi med alt mulig andet gift i vandløbene, ved ingen noget om.

- Så vi skal have styr på det, for det kan smadre nogle meget vigtige fødekæder, påpeger Kaare Manniche Ebert.

Overvågningen af PFOS i vandløb sker normalt i fisk, som giver det mest sikre resultat.

Vandprøverne giver til sammenligning et øjebliksbillede af den aktuelle påvirkning, skriver Miljøstyrelsen.