- Vi har fået nok.

Så simpelt udlægger Lise Bergstrand, serviceassistent på Odens Universitets Hospital (OUH), hendes og kollegernes markering af deres utilfredshed med arbejdsforholdene.

- Vi er undernormeret, vi får lagt flere og flere opgaver over, og vi bliver ikke tilgodeset i forbindelse med de ekstra penge, der er blevet uddelt via først vinterpakken og nu også januarpakken.

- Ikke at det nødvendigvis er penge, vi vil have, men vi er skåret fuldstændig ind til benet normeringsmæssigt.

- Det næste, de kan tage, det er knoglemarven. Vi kan ikke mere, slår Lise Bergstrand fast.

Serviceassistenterne viste deres utilfredshed med en stille 20 minutters demonstration fredag morgen foran hovedindgangen til OUH i Odense.

Flere opgaver, ikke flere kolleger

Lise Bergstrand forklarer, at nye opgaver som sengeafredning og -opredning samt madservice ligger naturligt for serviceassistenterne, men at der mangler tid til opgaverne, som er flyttet over til dem for at aflaste de pressede sygeplejersker.

- Men når ikke vi får flere folk til det, så er det svært at nå det, siger Lise Bergstrand.

Hun forklarer, at opgaven med madservice binder serviceassistenter, som dermed ikke kan hjælpe med transport til operationer. Det er samtidig med, at der skal serveres morgenmad.

- I sidste ende kan det gå ud over patienterne. Hvis de kommer for sent, kan de blive aflyst. Vi kan altså kun være et sted ad gangen.

Opråb til ledelse og politikere

Målet med morgenens demonstration er at råbe ledelse og politikere op, så der kan blive ansat flere hænder til serviceassistenternes opgaver.

- Vi står og ser ind i en periode med meget sygdom. I øjeblikket er vi lagt ned af corona, men andre vira finder også vej, siger Lise Bergstrand.

Utilfredsheden blandt serviceassistenterne har også nået hospitalets øverste ledelse. Her mener direktøren, Torben Hedegaard Jensen, helt grundlæggende, at en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse er den forkerte vej at gå.

- Men det er et signal om, at der er nogle problemer. Det er nogle problemer, som vi allerede har arbejdet med, men vi er tydeligvis ikke i mål, siger han.

Lise Bergstrand mener, at en løsning kunne være at købe ekstern hjælp, indtil sygehusene er nået igennem den svære periode.

- Vi kan ikke både lave mad, køre patienter og gøre rent på samme tid. Så vi er pressede, rigtig pressede, siger Lise Bergstrand.

Lise Bergstrand siger, at det for hende er vigtigst med flere kolleger. I anden række kommer en anerkendelse af indsatsen.

- Det behøver ikke nødvendigvis at være med penge, men det er bare trist at se, at tre gange er vores plejekolleger blevet tilgodeset. Og det er de samme hver gang. Der er meget, meget få af vores, der har fået den anerkendelse.

Det ærgrer direktøren, at gruppen af serviceassistenter ikke føler sig anerkendt.

- Det er sindssygt vigtige opgaver, de løser, så jeg er ked af, at der er en oplevelse af, at man ikke bliver anerkendt for den kæmpe indsats, siger han.

Eksempler på dårlig ledelse

Hospitalet har været særligt presset henover efteråret, og serviceassistenterne har blandt andet fået tilført ekstraopgaver. Torben Hedegaard Jensen er opmærksom på, at de risikerer at kollidere med andre faste arbejdsopgaver.

- Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Der er tilført ressourcer til de her ekstraopgaver, og nu skal vi sikre, at ressourcerne også er blevet placeret, hvor opgaverne ligger.

- Som billedet er nu, er der ikke flere hænder på vej. Det handler i første omgang om at få arbejdet med arbejdsplanlægningen, så vi kan sikre, at enderne mødes, siger Torben Hedegaard Jensen.

Flere ting peger i disse dage i positiv retning, når vi taler coronavirussens greb i det danske samfund.

Antallet af nyindlagte med coronavirus på intensiv er knap halveret i starten af 2022, og det er på trods af, at smitten fortsat stiger, og at torsdag satte ny rekord med over 40.000 tilfælde.

Onsdag fremlægger regeringen en plan for, hvilke restriktioner, den mener, bør forlænges eller ophæves efter 31. januar. Desuden har regeringen bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om restriktionerne kan lempes yderligere.

TV 2 har talt med to eksperter om, hvilke restriktioner, de mener, bør afskaffes, og hvilke der fortsat giver mening. Og de er langtfra enige.

Giv restaurantionsbranchen fri

På Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital advarer ledende overlæge Anne Øvrehus om at ophæve restriktionerne.

- Lad os vente med at kaste det hele over bord, indtil vi kan se, at vi er landet godt på den anden side, siger hun.

Anne Øvrehus har svært ved at se de gode argumenter og kalder en lempelse af restriktionerne for "overmodig".

- Vi har tidligere set, at hvis man letter for meget, før smitten er nede på et lavere niveau, så går det sjældent, som vi gerne vil have det, siger hun.

Ifølge overlægen er de nuværende restriktioner på sin plads og bør ikke ændres foreløbig.

- Set fra min stol er restriktionerne små og til at leve med. De er ikke en voldsom indgriben i vores hverdag, lyder det fra Anne Øvrehus.

Sæt restaurationsbranchen fri

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, mener derimod, at der overordnet er plads til lettelser af restriktionerne.

Set i lyset af, at intet tyder på en risiko for et sammenbrud af sundhedsvæsnet, er det nu tid til at kigge på at lette restriktionerne for restaurantionsbranchen og de dele af kulturlivet, som nu er genåbnet under krav om antal, areal og sektionering.

Faktisk vil Allan Randrup Thomsen gå så vidt som at sætte restaurationsbranchen helt fri.

- Mange har alligevel højst åben til midnat. Og det er begrænset, hvad det får af betydning for det sundhedsmæssige aspekt, siger han.

Genåbningen bør dog ifølge virologen komme med den betingelse, at vi stadig holder øje med, hvor meget sygefraværet muligvis stiger som konsekvens.

Mundbind i to faser

Også kravet om mundbind vurderer Allan Randrup Thomsen, at vi kan slække på. Dog ser han gerne, at det sker i to faser.

Umiddelbart kan mundbindet afskaffes i dagligvarebutikker, hvis det står til virologen. Derimod ser han helst, at vi fortsat bærer mundbind i den offentlige transport, hvor folk typisk er tættere sammen og i længere tid.

Men mundbindene har også en udløbstid, og ifølge Allan Randrup Thomsen er det senest i midten af februar. For hvis udviklingen fortsætter som nu, mener professoren ikke, at myndighederne fortsat kan klassificere coronavirus som en samfundskritisk sygdom.

Og dermed vil det også være begrænset, hvad myndighederne kan fortsætte med af restriktioner.

- Når vi ikke længere har det pres på sundhedsvæsnet, som var hovedargumentet bag klassifikationen, er det svært at kalde corona en samfundskritisk sygdom, siger han.

Den nuværende kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom står til at udløbe 5. februar, og flere partier har sagt, at det er på tide at kigge på, om den skal afskaffes. Det forventes regeringen også at kommentere i forbindelse med onsdagens fremlægning

Så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom, betyder det, at der er en række restriktioner, som regeringen kun skal spørge Folketingets epidemiudvalg om, den kan indføre og ikke hele Folketinget.

Der må ikke være et flertal imod restriktioner i epidemiudvalget.

Nattelivet kommer sidst

Lige nu bør de helt store begivenheder og nattelivet, herunder diskoteker og natklubber, fortsat væbne sig med tålmodighed, hvis det står til Allan Randrup Thomsen. Den del af samfundet udgør nemlig fortsat særlige udfordringer i forhold til smitte.

- Fokus er flyttet fra sundhedsvæsnet til et bredere problem i samfundet. Og vi skal stadig bevare en vis kontrol med epidemien, så vi sikrer folk på arbejdspladserne og tilstrækkeligt personale i kritiske funktioner, forklarer professoren.

Spillet har ændret sig

På Odense Universitetshospital advarer overlæge Anne Øvrehus om, at vi endnu ikke har set toppen af smitten med Omikron-varianten i Danmark, og at der kan gå uger endnu, før det sker. I mellemtiden kan stigningen give massive udfordringer i sundhedsvæsnet – både i forhold til syge medarbejdere og isolation af nærkontakter.

Hun køber ikke præmissen om, at fordi antallet af intensivpatienter ikke er steget, så er alt godt. Den er "for nem", siger hun.

- Man kan ikke kun styre ud fra indlæggelsestallet, men bør se på samfundet som helhed. Vi kan ikke have, at en tredjedel af befolkningen bliver syge med influenza bare for at lette restriktionerne, påpeger hun.

Samtidig medgiver hun, at spillet har ændret sig. For mens vi før var bekymret om et mindre antal meget syge coronapatienter, fokuserer vi nu på et enormt stort antal knap så syge danskere.

Mange af dem er så ramte, at de ikke kan gå i skole eller på arbejde, lyder det fra overlægen. Og indlæggelsestallet nærmer sig belastningspunktet, uanset om folk er indlagt af eller med coronavirus.

For selvom en indlagt person ikke kræver coronabehandling, skal vedkommende stadig isoleres, hvilket gør det sværere at få hospitalet og personalet til at løbe rundt.

- Det er den bekymring og effekt, vi oplever. Ulemperne ved restriktionerne virker relativt små i forhold til de reelle udfordringer med at holde smitten nede i samfundet, mener hun.

Advarer om ny variant

Selvom der, ifølge Allan Randrup Thomsen, er tydelige lyspunkter at spore, advarer han om, at danskerne anser epidemien for overstået.

Samtidig forventer professoren ny smittestigning igen til efteråret, når det igen bliver koldere.

- Der kan stadig ske ting på den lange bane. Eksempelvis en ny variant, som kan ændre billedet. Det skal vi være opmærksomme på, siger Allan Randrup Thomsen.

Regeringen nedskalerer nu landets kvikteststrategi 500.000 til 200.000 test om dagen.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Derudover vil regeringen nu tilpasse den samlede teststrategi i samarbejde med virologer og eksperter i pandemier og økonomi.

Teststrategien skal fremover tilrettelægges, så den "matcher stadiet i epidemiudviklingen", skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Justitsminister Nick Hækkerup (S), hvis ministerium overser Styrelsen for Forsyningssikkerhed, siger i pressemeddelelsen, at teststrategien er en "konstant balancegang", men at det nu er forsvarligt at skrue ned for kapaciteten.

- På den ene side skal sikre tilstrækkeligt med testkapacitet, så danskerne har adgang til test, når de har brug for det, og vi undgår lange køer til teststederne. På den anden side koster testindsatsen mange penge, som kunne være bedre brugt et andet sted, hvis ikke der er behov for at teste i ligeså stort omfang, siger Nick Hækkerup (S).

Flere selvtester

Ifølge direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns er selvtests en del af årsagen til, at der kan justeres ned for kvikteststrategien.

- Rigtig mange mennesker tester sig selv for corona, og det gør, at vi nu skruer ned for kapaciteten for hurtigtest i testcentrene. Vi har et robust og fleksibelt testsystem, og derfor kan vi reagere hurtigt og tilpasse kapaciteten efter situationen, siger hun i pressemeddelelsen.

I den seneste uge er der i gennemsnit foretaget cirka 390.000 coronatest om dagen, heraf er cirka 200.000 kviktest.

Torsdag kunne TV 2 fortælle, at de østrigske myndigheder lemper indrejsekravene til landet, således at alle, der har fået to vaccinestik, nu kunne rejse ind i landet med en negativ pcr-test i hånden.

Men samtidig med at de generelle indrejsekrav bliver lempet, står en ny regel til at blive indført i Østrig, der kan sætter en stopper for mange familiers kommende skiferie

I en bemærkning på hjemmesiden for Danmarks ambassade i Østrig fremgår det:

- De østrigske myndigheder har annonceret, at man fra 1. februar overvejer at ændre gyldighedsperioden for 2. vaccinestik til 180 dage for adgang til hoteller, restauranter, skilifter etc.

Hvis reglen bliver indført, betyder det, at mange danske familier, der planlægger en skiferie med 15-17-årige godt kan rejse ind i landet, men ikke få adgang til hverken hotel, restaurant eller skilift.

Udenrigsministeriet understreger, at reglen endnu ikke er vedtaget.

- Ambassaden er i tæt dialog de østrigske myndigheder med henblik på at de nye østrigske regler i videst muligt omfang tager højde for den situation danske (og rejsende fra andre EU-lande) kan stå i med unge under 18 år, står der på hjemmesiden.

Udenrigsministeriet oplyser til TV 2, at de for nuværende ikke har nyt i sagen, men opfordrer til, at man holder øje med den danske ambassades hjemmeside, der løbende bliver opdateret.

Særligt teenagere kan blive ramt af regel

Før de østrigske myndigheder torsdag meddelte, at man fra mandag 24. januar ville lempe på landets indrejserestriktioner, var det kun muligt at rejse ind i landet, hvis man havde modtaget et tredje booster vaccinestik.

Denne regel stod til at umuliggøre en kommende skiferie for mange danske familier med børn og teenagere, da disse endnu ikke er blevet inviteret til et tredje vaccinestik. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, er i gang med at behandle en ansøgning fra vaccineproducenten Pfizer om tredje vaccinationsstik til de 15-17-årige.

Ifølge Udenrigsministeriet betyder de nye regler, at alle rejsende fra 15 år (født før 1. september 2006) kan rejse ind i Østrig uden krav om karantæne, hvis man kan fremvise ét af følgende:

Ifølge den seneste vaccinationskalder fra Sundhedsstyrelsen stod de sidste i aldersgruppen 12-15-årige til at være færdigvaccineret ved udgangen af august, mens aldersgruppen af 16-19-årige kunne være færdigvaccineret ved udgangen af juli - såfremt de tog imod innovationerne om vaccination med det samme.

Og mens de østrigske myndigheder vil nedsætte gyldigheden fra 270 dage til 180 - eller seks måneder - kan mange særligt unge danskere risikere at løbe ind i problemer, medmindre de kan påvise en overstået coronasmitte indenfor de seneste 180 dage.

Herhjemme har myndighederne ligeledes valgt at nedsætte gyldigheden af det andet vaccinationstik til 180 dage i coronapassset, dog med en undtagelse for alle under 18, der ikke er blevet inviteret til tredje stik.

Et nyt samarbejde skal skabe bedre overblik over smittesituationen i Danmark.

Landets blodbanker og Statens Serum Institut (SSI) er gået sammen om at undersøge mørketallet for coronasmittede i Danmark. Mørketallet dækker over, hvor mange smittede der ikke opdages via test.

Det oplyser SSI i en pressemeddelelse.

Samarbejdet indebærer, at donorers blod bliver undersøgt for antistoffer mod covid-19. Det sker for at kortlægge, hvor udbredt smitten er i Danmark.

Praksissen begyndte tirsdag. Hver uge tappes cirka 6000 bloddonorer mellem 17 og 70 år i Danmark

Større mørketal

Coronavarianten Omikrons indtog i Danmark har ført til en stærk stigning i smittetallene. Samtidig er der også sket i en stigning i antallet af personer, som har meget lette eller slet ingen symptomer.

Det kan føre til, at færre tilfælde bliver opdaget, så mørketallet stiger, hvilket kan skabe dårligere overblik over smitten i Danmark.

Det skal samarbejdet råde bod på, oplyser SSI.

Tallene kan vise, hvor langt inde i bølgen, Danmark er. Det vil sige, at resultaterne kan give en indikation på, hvor meget smitte der er i vente.

- Der er mindre sandsynlighed for, at en tidligere Omikron-smittet bliver smittet igen - medmindre der kommer en ny variant.

- Vi har derfor brug for at vide, hvor mange der har været smittet, for at vi bedre kan komme med et estimat om, hvad vi kan forvente af smittebølgen, siger Henrik Ullum, direktør for SSI.

Tre måneder

Prøverne fra bloddonorerne vil blive undersøgt specifikt for antistoffer, der stiger ved smitte, og som man ikke ser ved vacciner.

Det er blodbankerne, der skal undersøge prøverne for antistoffer. Resultaterne sender de til SSI.

Det er SSI, der står for at koble antistofdata med smittedata for at beregne mørketallet.

Donorernes blod bliver undersøgt hver anden uge. De uger, hvor det ikke testes for antistoffer, bliver de indsamlede data analyseret.

Mørketallet vil blive opdateret hver anden uge. Det fremgår ikke, om det vil blive offentliggjort eller udelukkende er til internt brug.

Planen er, at undersøgelsen skal fortsætte i tre måneder.

Der er det seneste døgn registreret et rekordhøjt antal smittetilfælde med covid-19 i Danmark.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut (SSI) er der registreret 46.831 tilfælde det seneste døgn. Af dem er 3160 hos personer, der tidligere er testet positive for covid-19.

Den hidtidige rekord blev sat torsdag, da der blev registreret 40.626 tilfælde over 24 timer.

Fredagens smittetal er fundet i 268.092 PCR-prøver. Det svarer til, at lidt flere end hver sjette af dem har været positive. Det har også været niveauet de foregående dage.

Der er sket 244 nye indlæggelser af smittede, men der er også sket udskrivelser.

Det samlede antal coronaindlagte falder med 12 til 813 personer. Det er dog ikke alle i statistikken, som er indlagt på grund af covid-19.

Ekspert: krav om mundbind bør forlænges

At antallet af indlagte ikke er lige så højt, som det var sidste vinter, hvor antallet af indlagte toppede med 964 indlagte, er et klart bevis på, at man ikke bliver så syg af omikron som tidligere coronavarianter.

Det mener Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

- Det er en mindre smitsom variant end tidligere, og samtidig har vi en stor vaccinetilslutning i Danmark, som jeg også mener, er med til at bide en del at indlæggelsestallene.

- Det er jo positivt nok, at de fleste ikke bliver så syge. Men vi skal huske på, at der er en gruppe af særligt udsatte, som slet ikke kan værne sig mod det voldsomme smittetryk og fortsat vil blive alvorligt syge, siger Åse Bengård Andersen.

Derfor mener hun, at kravet om mundbind bør forlænges efter 31. januar, da det kan medvirke til at begrænse smitten.

Arbejder på ny opgørelsesmetode for Omikron

I den sidste uge af 2021 var det lidt flere end hver tredje, som var indlagt på grund af noget andet, men samtidig var testet positiv.

Også på intensiv er en del indlagt med og ikke på grund af corona. I sidste uge var hver fjerde patient, der blev indlagt med covid-19 på intensiv, ikke indlagt på grund af corona, men af en anden årsag.

Der er nu 44 smittede med covid-19 på landets intensivafdelinger, hvilket er fem færre end et døgn tidligere. Det er det laveste siden midten af november.

Blandt de indlagte på intensiv er 29 tilkoblet en respirator for at trække vejret. Det er en mere end et døgn tidligere.

Yderligere 21 personer, der inden for den seneste måned er testet positiv for covid-19, er afgået ved døden.

Tallet for coronadødsfald er dog blevet mere upræcist, oplyste SSI fredag til TV 2. Det skyldes omikronvarianten.

Den ser ud til at give mildere sygdomsforløb og har skabt meget udbredt samfundssmitte. SSI arbejder derfor på en ny opgørelsesmetode.

Siden Omikron-varianten af covid-19 kom til Danmark i december, er smittetallene kun gået en vej, og torsdag blev flere end 40.000 danskere testet positive.

De høje smittetal har ligeledes ført til, at flere fagfolk er begyndt at tale om flokimmunitet.

Men en undervariant af Omikron kaldet BA.2 kan nu true gruppeimmuniteten, forklarer Anders Fomsgaard, der er overlæge og virusforsker ved SSI.

- Det er muligt, at man kan blive smittet med BA.1 Omikron først, og så er man ikke immun over for at blive smittet lige bagefter med BA.2, fortæller han i ’Go morgen Danmark’.

I Norge, hvor BA.2 også spreder sig, har man nemlig set tilfælde, hvor dette er sket.

Sker det samme i Danmark, kan det være, at vi skal indstille os på, at epidemien kommer til at toppe igen, lyder det.

Verden ser mod Danmark

Da Omikron-varianten kom til Danmark i december, udgjorde BA.2 omkring 2 procent af smittetilfældene, men i januar har den udkonkurreret BA.1, og udgør nu mere end halvdelen.

Og selvom den ikke bekymrer Anders Fomsgaard, holder han godt øje med den – det gør hele verden faktisk, siger han.

Det kan også være, at den er mere resistent for den immunitet, der er i befolkningen

Anders Fomsgaard, overlæge og virusforsker ved SSI

- Verdens øjne hviler på os for at få at vide, hvad der sker med BA.2. Der er ingen forklaring på, hvorfor den er kommet til Danmark og spreder sig så meget netop her, lyder det.

Indtil videre kan Anders Fomsgaard dog ikke sige mange ting med sikkerhed, da BA.2 kun er blevet observeret i meget kort tid. Dog nævner han, at grunden til den hurtige spredning kan være, at BA.2 er mere smitsom.

Men der kan også være andre årsager.

- Det kan også være, at den er mere resistent for den immunitet, der er i befolkningen, som tillader den at smitte bedre. Det ved vi ikke endnu, siger virusforskeren.

Nyt navn?

WHO holder også øje med udviklingen af BA.2 i Danmark, og det overvejes, om den skal have et helt nyt navn.

- Faktisk er de to så forskellige fra hinanden, som Alpha-varianten var fra Wuhan, så der er nogle ret markante forskelle, når man ser på immunitet og smitte, forklarer Anders Fomsgaard.

Her er det ikke i aldersfordelingen af de smittede, eller hvor syge de smittede bliver, hvor de to adskiller sig. Det er i det såkaldte spikeprotein, som vaccinerne også er bygget af, den tydelige forskel ses, lyder det.

Hvad navnet på BA.2 bliver, hvis WHO anerkender den som en ny variant, ved Anders Fomsgaard ikke, og han ved heller ikke, hvad BA.2 kan betyde for flokimmuniteten.

En ting understeger han dog.

- Vaccinerne virker stadigvæk mod alvorlig sygdom og død, slutter han.

Se interviewet med Anders Fomsgaard i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

En snigende fornemmelse af deja-vu kryber lige nu ind under huden på dansk erhvervsliv.

Gennem coronakrisen har blandt andet en række hårde nedlukninger af kinesiske havne og fabrikker skabt flaskehalse i den globale handel.

I Danmark har forsyningskrisen betydet varemangel og stigende priser – og nu strammer kineserne igen grebet.

Det er et meget specielt år for Kina, så intet må gå galt

Christina Boutrup, TV 2s asienkorrespondent

Som forberedelse til vinter-OL, der begynder om godt to uger, har verdens mest folkerige land intensiveret kampen mod corona.

Hos Dansk Industri (DI) giver det dybe panderynker.

- De her meget brutale nedlukninger, vi ser i Kina, kan brede sig som ringe i vandet og få stor betydning for danske virksomheder, siger underdirektør i DI Peter Thagesen til TV 2.

- Alle mærker, at det strammer til

I løbet af coronakrisen væltede led efter led i den globale handel som dominobrikker.

Mens hjemsendte danskere ufortrødent skruede op for forbruget, satte en række uheldige sammentræf en prop i både råvareproduktioner og de internationale skibsruter.

Samtidig fik smitteudbrud de kinesiske myndigheder til at lukke fabrikker og store containerhavne. Det gav stadig store forsinkelser og mangedoblede fragtpriserne verden over.

Mens vinter-OL i Beijing nærmer sig med hastige skridt, er Omikron-varianten begyndt at snige sig gennem sprækkerne i den kinesiske nultolerance.

Det har fået Kina til at stramme grebet, fortæller TV 2s Asienkorrespondent, Christina Boutrup.

- Alle mærker, at det strammer til. Restriktionerne bliver mere skrappe, end de har været indtil nu, og der er ingen tvivl om, at det hele er mere anspændt lige nu på grund af vinter-OL, siger hun.

De seneste tre uger har smittetilfælde fået myndighederne til at indføre udgangsforbud i flere millionbyer. Flere andre steder er kontorer, boligblokke eller indkøbscentre blevet lukket ned.

Samtidig har Kina slået ned på pakkeposten, efter at myndighederne mener at kunne spore et Omikron-tilfælde til en pakke fra Canada.

- Man har fundet infektion på den her pakke, og derfor blev det mandag meldt meget klart ud fra myndighederne, at man skal lade være med at købe varer i udlandet, siger Christina Boutrup

Én smittet kan lukke vigtige knudepunkter

Hos danske Vespucci Maritime, som rådgiver shippingvirksomheder, vurderer direktør Lars Jensen, at der er en reel risiko for nye store nedlukninger i Kina.

Han understreger, at situationen endnu ikke er så slem, som da flere store havne lukkede ned sidste år. Men man skal ikke vide sig for sikker.

- Den umiddelbare risiko er, at det bogstaveligt talt bare kræver én syg havnearbejder, så lukker nogle af verdens allervigtigste knudepunkter, siger Lars Jensen.

Sker det, vil det ifølge shippingeksperten først og fremmest gå ud over små virksomheder, der er helt afhængige af nogle få årlige forsendelser fra Asien. Og det er dårligt nyt for den danske økonomi, fortæller Peter Thagesen fra Dansk Industri.

- De små virksomheder bliver ramt særligt hårdt, og dem har vi desværre rigtig mange af i Danmark. Så på den måde er vi ret sårbare, forklarer han.

Ifølge Peter Thagesen har dansk erhvervsliv allerede store problemer med at skaffe underkomponenter – altså dele, der bruges i produktionen af de færdige produkter.

Derfor gør eksempelvis nedlukningen af storbyen Xi'an kun ondt værre.

- Det er altså en by, hvor der er hele to producenter af mikrochips. Det er nogle af de underkomponenter, vi virkelig har stor mangel på i dansk erhvervsliv, siger underdirektøren.

Høje fragtpriser er kommet for at blive

Ifølge Christina Boutrup regner de færreste med, at Kinas strenge nultolerance lempes før udgangen af 2022.

Vinter-OL er nemlig ikke myndighedernes eneste politiske grund til at holde smitten helt i bund.

- Det er et meget specielt år for Kina, så intet må gå galt. I efteråret har man et meget vigtigt møde i Kinas kommunistparti, hvor man skal have udpeget nye ledere, forklarer korrespondenten.

Her vil landets nuværende leder, Xi Jinping, stille op igen. Genvælges han bliver han den første kinesiske leder siden Mao Zedong til at sidde på magten i tre valgperioder.

Men der er også sundhedspolitiske årsager til den hårde kurs.

- Kinas sundhedssystem er mange steder så presset i forvejen, at den mindste krise kan lægge det fuldstændigt ned. Den risiko tør man ikke løbe, siger Christina Boutrup.

Lars Jensen fra Vespucci Maritime forventer ikke, at fragtpriserne kommer til at stabilisere sig før langt inde i 2023. Men selv da er de lave priser fra før coronakrisen nok en saga blot.

Selvom prisen for at sende en container på tværs af verden lige nu slår rekord, gør regnskaberne fra nogle af verdens største importører det samme.

Det har ifølge Lars Jensen banet vejen for, at shippingbranchen kan holde priserne høje.

- Det bliver fragtrater, der selvfølgelig er under, hvad vi har i dag, men langt højere, end hvad vi har været vant til før pandemien, slutter han.

Torsdag slog smittetallet igen rekord med mere end 40.000 tilfælde. Alligevel er antallet af coronapatienter på intensivafdelinger rekordlavt.

Det viser en ny opgørelse fra RKKP – Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.

Trods massiv samfundssmitte var der i uge 2 kun 24 nyindlagte intensivpatienter med Covid-19. Og af dem var mindst hver fjerde indlagt af anden årsag end coronavirus.

Således er antallet af nyindlagte med corona på intensiv knap halveret i starten af 2022.

Flere fagfolk peger på, at det er en tendens, der vil fortsætte, og intensivafdelinger er nu begyndt at nedskalere coronaberedskabet.

Og på intensivafdelingen på Rigshospitalet bekræfter overlæge Nicolai Haase, at situationen er blevet mere afslappet.

- Det store skrækscenarie tror jeg godt, vi kan melde af, siger han til TV 2 fredag morgen.

- Det begynder at blive tiltagende sværere at forstille sig, at Omikron-varianten kommer til at presse landets intensivafdelinger. Vi frygtede, at der ikke var behandling og respiratorer nok til alle. Det scenarie kommer ikke til at ske, som det ser ud nu. Det er vi ret sikre på.

Rapport viser tre ting

Nicolai Haase forklarer, at intensivlæger på alle landets hospitaler hver 14. dag udgiver en rapport i samarbejde med Regionerne på baggrund af covid-19-data om intensivpatienter i hele Danmark.

Den nyeste rapport viser overordnet tre ting.

Først og fremmest at patienterne på intensivafdelingen falder i antal. For 14 dage siden hen over jul og nytår var cirka hver fjerde seng fyldt op med en coronapatient. Nu er det cirka hver sjette seng. Desuden falder antallet af nyindlæggelser.

Samtidig har man kigget på, hvilke varianter der er årsag til indlæggelse. Selvom Omikron nu er dominerende, fylder Delta-varianten stadig på intensivafdelingerne.

- Og måske også mere, end den gør i samfundet, lyder det fra overlægen.

Kombinationen af stigende smittetal og det faktum, at antallet af intensivpaitenter falder, får Nicolai Haase til at konkludere, at det "stiller os et godt sted, der gør os væsentlig mindre bekymrede."

Kan hurtigt opskalere igen

Den tredje udvikling, som rapporten viser, er, hvorvidt patienter nu er indlagt med eller på grund af coronavirus. Mens stort set alle patienter med coronavirus frem til nytår fik behandling, som var målrettet coronavirus, ser billedet betydeligt anderledes ud i starten af det nye år.

Her er der langt færre patienter med coronavirus, som har behov for behandling mod Covid-19.

- Det tolker vi som om, at vi begynder at få patienter ind, der tester positive, men som er asymptomatiske, så vi ikke har behov for at behandle det, siger Nicolai Haase.

Selvom meget således tyder på, at Omikron-varianten ikke kommer til at presse landets sygehuse, så vil der lokalt være afdelinger, som fortsat er belastet af coronavirus, vurderer overlægen.

Og til de danskere, som frygter, at vi nedskalerer for hurtigt, lyder svaret fra Nicolai Haase:

- Men vi kan også opskalere relativt hurtigt. Vi har ikke set den bølge, vi frygtede. Det betyder ikke, at Omikron ikke har samfundsmæssig betydning. Men vi skal måske dreje blikket væk fra intensivafdelingerne og kigge mere generelt på hospitalsbelastningerne.

Restriktioner til debat

De positive meldinger afspejler sig også andre steder i samfundet. Fredag bliver behandlingsgarantien genindført, hvilket sikrer patienter retten til at vælge et privathospital, hvis de ikke kan blive undersøgt eller behandlet på et offentligt sygehus inden for 30 dage.

Desuden har Sundhedsstyrelsen torsdag meldt ud, at de er i gang med at se på nye anbefalinger for isolation.

Onsdag fremlægger regeringen en plan for, hvilke restriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar. Desuden har regeringen bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om restriktionerne kan lempes yderligere.

Og i sidste uge sagde Tyra Grove Krause, faglig direktør i Statens Serum Institut, til TV 2, at vi bevæger os mod "influenza-lignende" tilstande, samt at myndighedernes vaccinestrategi fremover vil minde om den, der benyttes ved almindelige influenzavarianter.

Hvis du får en tagsten i hovedet eller dør i en trafikulykke, kan du havne i statistikkerne over coronarelaterede dødsfald.

Sådan har det været under hele pandemien, fordi tallene omfatter alle døde, der er testet positiv inden for de seneste 30 dage.

Men de seneste uger er opgørelsesmetoden blevet mere misvisende, og derfor vil Statens Serum Institut justere opgørelserne.

Det siger Lasse Vestergaard, der er afdelingslæge på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse hos SSI og koordinator af det program, der overvåger dødelighed, til TV 2.

- Omikron har skabt meget udbredt smitte og ser ud til at give mildere sygdomsforløb. Begge faktorer skubber vores tal i en lidt mere upræcis retning, og derfor er vi nødt til at kigge på dem, siger Lasse Vestergaard.

Ifølge Lasse Vestergaard har opgørelserne indtil nytår "passet ret godt", selv om de altid vil være behæftet med en vis usikkerhed. Men efter Omikron-varianten har sendt smittetallene på himmelfart - inden for den seneste måned er hver tiende dansker blevet registreret smittet med coronavirus - er tallene blevet mere usikre.

For jo flere smittede, der er, jo flere af dem vil indgå i de daglige opgørelser over coronarelaterede dødsfald, selv om dødsårsagen ikke er virussen.

- Når der er så meget smitte, vil flere have covid-19 og samtidig for eksempel blive kørt ned og måske dø. Derfor bliver vores egentlige tal mindre retvisende, siger Lasse Vestergaard.

Et langsommere, men mere præcist tal

Seruminstituttet er lige nu ved at analysere, hvor tæt eller langt fra det korrekte tal de seneste ugers opgørelser over coronadødsfald ligger.

Hvornår undersøgelserne er færdige, er det for tidligt at sige, men når resultaterne er klar, vil det sandsynligvis betyde, at ét dagligt tal for coronadødsfald bliver til to, fortæller Lasse Vestergaard.

- Det, jeg forventer, vil ske, er, at vi stadig bruger 30-dages-tallene, men også vil have et alternativt tal med forsinkelse for at nuancere det, siger han.

Det nye tal vil i så fald være baseret på data fra dødsattester. Et sådant tal er mere præcist, fordi det er en læge med kendskab til patientens sygdomsforløb, der udfylder attesten.

Til gengæld tager det længere tid at få registreret, fordi lægen først skal skrive attesten, der så bliver sendt videre til Sundhedsdatastyrelsen for derefter at ende hos SSI.

Ifølge Lasse Vestergaard vil begge tal være med til at belyse udviklingen og alvorligheden af epidemien.

Vigtigt pejlemærke for beslutninger

Suppleringen med et ekstra tal i opgørelserne er fornuftig, mener Reimar W. Thomsen, der er overlæge og lektor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet og har forsket i coronarelaterede dødsfald. For hvis ikke man gør det, risikerer tallene at blive mere og mere misvisende.

- Som det er nu, ser pandemiens aktuelle status mere alvorlig ud, end den reelt er, siger Reimar W. Thomsen.

Han kalder de løbende opgørelser af dødsfald for et "vigtigt pejlemærke" i pandemien.

- Tallene er noget af det, vi har styret efter undervejs og truffet beslutninger om nedlukninger og vacciner på baggrund af. Derfor er det væsentligt, at de bliver justeret i den nuværende situation, så de er så retvisende som muligt, siger han.

Omikron blev en gamechanger

Viggo Andreasen, der er lektor og epidemiolog ved Roskilde Universitet, understreger, at tallet indtil for et par uger siden var fornuftigt nok som pejlemærke. Men nu "passer det ikke længere i samme grad".

- Sådan nogen som mig hader jo, at man laver om på statistikker. Men man bør justere det her, siger han.

Viggo Andreasen fremhæver ligesom SSI den nyeste virusvariant som det, der har fået tallene til at skride. Reimar W. Thomsen beskriver billedet i 2022 som "en helt ny situation".

- Omikron har forandret gamet fuldstændig. Den er mere ligeglad med folk vaccinestatus og tidligere smitte, så den kører hen over landet med en helt anden dimension, siger Reimar W. Thomsen.

Tæt på, men ikke sandheden

Selv om tallene løbende bliver justeret og tilpasset, vil de aldrig blive helt præcise, fortæller eksperterne.

Usikkerheden starter nemlig allerede på hospitalet ved det enkelte dødsfald, hvor det kan være svært at fastslå præcis, om det var det ene eller det andet, der blev afgørende for, at en person døde.

Alligevel kalder eksperterne opgørelserne "væsentlige", "værdifulde" og "utroligt vigtige".

Opgørelserne over de coronarelaterede dødsfald bliver aldrig et et facit, man kan sætte to streger under, erkender Lasse Vestergaard. Han kalder tallet for et overvågningstal, der kan give et billede af epidemien.

- Det billede bliver aldrig hundrede procent præcist. Men vi kan stræbe på at komme så tæt på som muligt, siger han.